Satellitnavigation: Galileo

Galileo er EU's program for satellitbaseret radionavigation og positionsbestemmelse. Programmet, der er iværksat af Europa-Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation og giver Den Europæiske Union (EU) rådighed over en teknologi, som er uafhængig af det amerikanske GPS-system og det russiske GLONASS-system. Denne meddelelse markerer Galileos begyndelse og beskriver programmets udfordringer og mål.

DOKUMENT

Meddelelse af 10. februar 1999 fra Kommissionen: «Galileo - Europæisk deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester» [KOM(1999) 54 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Udfordringerne

Satellitnavigation er et område, der frembyder mangfoldige udfordringer. Der findes i øjeblikket to konkurrerende systemer: det amerikanske GPS, som dominerer markedet, og det russiske GLONASS.

Den nuværende afhængighed, navnlig af GPS, rejser en række vigtige spørgsmål af strategisk art, for så vidt som de anvendte systemer ikke er under europæisk kontrol. Det gælder således om at sikre opfyldelsen af EU's strategiske behov, f.eks. med hensyn til fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden for store risici eller omkostninger.

Satellitnavigation frembyder indlysende fordele for transportstyring, idet et sådant system vil bidrage til at øge sikkerheden, lette afviklingen af trafikken, mindske risikoen for overbelastning af trafiknettet, reducere miljøskaderne og fremme udvikling af multimodal transport. Det ser ikke ud til, at de nuværende systemer, GPS og GLONASS, kan opfylde de krav med hensyn til pålidelighed og stabilitet, der må stilles til transporten, navnlig af personer. Iværksættelsen af det europæiske system Galileo skulle gøre det muligt at afhjælpe disse mangler.

Satellitnavigation rummer også økonomiske og erhvervsmæssige udfordringer. Med et potentielt verdensmarked, der anslås til 40 mia. euro indtil 2005, må EU nødvendigvis sikre sig en rimelig andel af satellitnavigationsmarkedet og de dertil knyttede arbejdspladser. Ifølge de nuværende skøn vil udviklingen af den for Galileo nødvendige infrastruktur kunne skabe 20.000 arbejdspladser, mens driften af systemet vil kunne skabe 2.000 permanente arbejdspladser. Hertil kommer beskæftigelsesmulighederne inden for de forskellige applikationer.

Endelig rummer satellitnavigation visse lovgivningsmæssige aspekter, som ikke skal undervurderes. Således vil anvendelsen af informationssystemer, der bygger på positions- og/eller tidsbestemmelsessignaler, gøre det muligt at kontrollere, at EF's bestemmelser om f.eks. fiskeri eller miljøbeskyttelse overholdes.

Da De Forenede Stater allerede har et forspring, er det tvingende nødvendigt, at EU hurtigst muligt træffer beslutning om at deltage i den næste generation af satellitbaserede positions-, navigations- og tidsbestemmelsessystemer.

Strategiske valgmuligheder

Udviklingen af et globalt satellitnavigationssystem (GNSS) bør være et fællesprojekt. Efter at Det Europæiske Råd på sit møde i marts 1998 havde opfordret Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvikle et system i samarbejde med De Forenede Stater, blev der indledt en række drøftelser for at få afklaret spørgsmålet om, hvilke modeller der kunne komme på tale. Da De Forenede Stater af militære årsager ikke ville overveje fælles ejerskab og heller ikke var rede til at lade EU tage effektiv del i kontrollen af GPS-systemet, kunne et eventuelt samarbejde tage sigte på:

• anvendelse af det eksisterende GPS-system, der kontrolleres af USA, eller
• udvikling af et GNSS baseret på to komplementære og driftskompatible satellitnavigationssystemer, dvs. GPS og Galileo.

Det er denne sidste model, Kommissionen har valgt, og den har hermed afvist nulløsningen, som bestod i, at EU bevidst skulle afstå fra enhver deltagelse i det centrale rumsegment i det fremtidige GNSS.

Ifølge Kommissionen er det endvidere ønskeligt, at Galileo er åbent for deltagelse af andre partnere. Der er således indledt drøftelser med bl.a.:

• Den Russiske Føderation: GLONASS-systemet vil gradvist kunne integreres i Galileo;
• Japan, som kunne yde et finansielt bidrag til udviklingen af Galileo;
• andre lande eller regioner (de central- og østeuropæiske lande, EFTA, Tyrkiet osv.), hos hvem EU bør fremme GNSS-konceptet.

Endelig bør Galileo udnytte mulighederne for at anvende et satellitnavigationssystem til civile formål ved at forsøge at udfylde GPS's lakuner og øge GNSS' pålidelighed. Systemet bør have global dækning fra første færd.

Krav og tekniske karakteristika

Systemet skal udformes på en sådan måde, at det sikrer global dækning og åbner mulighed for massemarkedsapplikationer. Sikkerhedsniveauet for europæisk transport skal være højt og ruminfrastrukturen minimal. Galileo skal endvidere opfylde minimumskravet om en vandret nøjagtighed på under 10 m.

Systemet skal sikre den fysiske beskyttelse af vitale infrastrukturer og udsendelsen af nøjagtige navigationssignaler i tilfælde af krise eller krig. Enhver form for misbrug eller forstyrrelse af et signal skal forhindres, og det skal være fuldstændig umuligt for fjenden at få adgang til systemet i krigstid. Med henblik på overholdelsen af disse sikkerhedskrav anbefaler eksperterne, at der etableres en tjeneste med kontrolleret adgang.

Finansielle aspekter

De samlede omkostninger i forbindelse med Galileo anslås til mellem 2,2 og 2,95 mia. euro i perioden 1999-2008, afhængigt af omfanget af samarbejdet med De Forenede Stater og anvendelsen af landbaserede systemer.

USA's nuværende politik går ud på at stille GPS-basissignalet gratis til rådighed. Dette koncept indebærer, at Galileo i vid udstrækning skal finansieres ved hjælp af offentlige midler, da den private sektor ikke er i stand til at bære de omkostninger, der er forbundet med levering af en gratis tjenesteydelse til brugerne.

Da Galileo betragtes som et nøgleelement i det transeuropæiske net og i den fælles transportpolitik, er det rimeligt, at EU yder et finansielt bidrag. Dette kan bl.a. ske via Den Europæiske Unions budget, navnlig TEN-budgettet, budgettet for Den Europæiske Rumorganisation og det femte rammeprogram for forskning og udvikling. Endvidere vil der kunne tilvejebringes specifikke indtægtskilder via lovgivningsinitiativer, f. eks. ved at indføre visse tjenester baseret på kontrolleret adgang, som skulle forbeholdes abonnenter, eller ved at lægge afgifter på signalmodtagere. Endelig bør der udvikles et offentligt/privat partnerskab.

Organisation

Med hensyn til udformningen, opbygningen og driften af Galileo foreslår Kommissionen en struktur bestående af bl.a. GNSS' ekspertgruppe, Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation og samtlige investorer. Der kunne etableres en mindre ad hoc-administration.

Men Galileo-projektet bør frem for alt baseres på et politisk engagement, som kan sætte skub i erhvervslivets investeringer, åbne mulighed for at drøfte systemets detaljer med internationale partnere og styrke EU's indflydelse på det strategiske område. Det Europæiske Råd kunne afstikke retningslinjer med henblik herpå.

Kontekst

I sine konklusioner vedrørende Kommissionens første meddelelse fra januar 1998 opfordrede Det Europæiske Råd (marts 1998) Kommissionen til at forelægge sine henstillinger vedrørende en europæisk strategi for global satellitnavigation. Meddelelsen er et svar på Det Europæiske Råds anmodning. Den blev i 2002 fulgt op med etableringen af fællesforetagendet Galileo og senere forordningen om programmets deployering og udnyttelse.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag af 14. juli 2004 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation [KOM(2004) 477 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Gallileo-programmet har nu nået et stade, hvor det for længst er går ud over rammerne for et almindeligt forskningsprojekt. Denne forordning har til formål at fundere programmet på et særligt juridisk instrument, som bedre kan tilfredsstille de industrielle og kommercielle behov og sørger for en bedre finansiel forvaltning.

Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet.

Ved denne forordning oprettes det fællesforetagende, som skal forvalte udviklingsfasen (2002-2005) af Galileo-programmete. Foruden forvaltningen af udviklingsfasen frem til 2005 skal fællesforetagendet forberede gennemførelsen af programmets senere faser (etablering og udnyttelse).

Rådets resolution af 3. august 1999 [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 221 af 3. august 1999].

Den 19. juli 1999 vedtog Rådet en resolution om EU's deltagelse i en ny generation af satellitbaseret navigation, nemlig Galileo - Definitionsfasen, hvori den opfordrer Kommissionen til at forelægge udkast til forhandlingsmandater for at undersøge alle muligheder for samarbejde med USA og Den Russiske Føderation. Det opfordrer også Kommissionen til at forelægge en grundig costbenefitanalyse, som bl.a. skal indeholde en gennemgang af mulige indtægtskilder, af det påtænkte partnerskab mellem den offentlige og den private sektor og af private finansieringsmuligheder.

Seneste ajourføring: 13.01.2006