EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Regler om fremme af vandvejstransporten i EU

Regler om fremme af vandvejstransporten i EU

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten

Forordning (EF) nr. 181/2008 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten

Forordning (EU) nr. 546/2014 om ændring af forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten

HVAD ER FORMÅLET MED DISSE FORORDNINGER?

  • Forordning (EF) nr. 718/1999 fastlægger sammen med forordning (EF) nr. 181/2008 og forordning (EU) nr. 546/2014 reglerne for en politik om EU’s flådekapacitet.
  • De søger at opfordre til udviklingen af bæredygtig og konkurrencedygtig vandvejstransport i EU.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EF) nr. 718/1999

  • Forordningen dækker fartøjer, der transporterer varer i forretningsmæssigt øjemed. Der er flere undtagelser, såsom fartøjer, der sejler på Donau, eller som udelukkende bruges til oplagring af varer eller slamsugning.
  • EU-lande med en flådetonnage på over 100 000 ton, og hvis vandveje er forbundet med andre EU-lande, skal oprette en indlandsskibsfartsfond (med separate reserver til tørlastfartøjer*, tankskibe* og skubbebåde*).
  • Disse fonde skulle forvaltes af nationale myndigheder og kunne bruges i to situationer:
    • i tilfælde af »alvorlige markedsforstyrrelser« på markedet for vandvejstransport (i henhold til direktiv 96/75/EF) og
    • hvis de repræsentative organisationer for indlandsskibsfarten enstemmigt anmodede om det. Pr. begyndelsen af 2014 har disse reserver aldrig været brugt.
  • Forordningen indeholdt oprindeligt en gammelt for nyt-regel. Den betød, at enhver ejer, der ønskede at idriftsætte et nyt skib i flåden, enten skulle ophugge et gammelt fartøjs tonnage eller betale penge. Denne regel blev ophævet ved forordning (EF) nr. 411/2003 (der efterfølgende er blevet ophævet og erstattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 181/2008 — se herunder) og kan kun aktiveres igen, eventuelt ledsaget af struktursaneringsforanstaltninger, i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser som defineret i direktiv 96/75/EF.

Forordning (EF) nr. 181/2008

Forordning (EF) nr. 181/2008 fastsætter bestemmelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 718/1999. Den fastlægger satsen for de særbidrag, der er omtalt i forordning (EF) nr. 718/1999 (artikel 7), satserne for »gammelt for nyt«-reglen og de praktiske ordninger for gennemførelsen af kapacitetspolitikken for Fællesskabets indlandsflåder.

Ændringsforordning (EU) nr. 546/2014

I henhold til ændringsforordning (EU) nr. 546/2014 blev omfanget af tilgængelige foranstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 718/1999 udvidet. Foranstaltningerne omfatter nu:

  • hjælp (såsom information) til arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje, der forlader industrien, med det formål at opnå førtidspension eller blive omskolet til et andet job
  • erhvervsuddannelses- eller omskolingsordninger for besætningsmedlemmer, der forlader industrien
  • forbedring af kvalifikationerne inden for sejlads ad indre vandveje og kendskabet til logistik for at sikre erhvervets udvikling og fremtid
  • tilskyndelse af bådførere til at tilslutte sig brancheorganisationer og styrke de organisationer, der repræsenterer transport ad indre vandveje på EU-plan
  • tilskyndelse til opgradering af fartøjer for at forbedre arbejdsforholdene og sikkerheden
  • tilskyndelse til innovation med hensyn til fartøjer og deres forbedrede miljømæssige ydeevne
  • tilskyndelse til anvendelse af reservefondene sammen med finansielle instrumenter såsom Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGERNE FRA?

  • Forordning (EF) nr. 718/1999 trådte i kraft den 29. april 1999.
  • Forordning (EF) nr. 181/2008 trådte i kraft den 20. marts 2008.
  • Ændringsforordning (EU) 546/2014 trådte i kraft den 18. juni 2014.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Tørlastfartøjer: fartøjer, der transporterer tørlast (f.eks. korn).
Tankskibe: fartøjer, der transporterer flydende last (f.eks. olie).
Skubbebåde: fartøjer, der skal skubbe andre fartøjer såsom skibslægtere, men som ikke transporterer last.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1-5).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 718/1999 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Kommissionens forordning (EF) nr. 181/2008 af 28. februar 2008 om visse gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (kodificeret udgave) (EUT L 56 af 29.2.2008, s. 8-12).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 546/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EUT L 163 af 29.5.2014, s. 15-17).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 96/75/EF af 19. november 1996 om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 12-14).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 02.10.2020

Top