Investeringsservice

EU liberaliserer adgangen til fondsbørser og markeder for finansielle instrumenter i værtsmedlemsstaterne for investeringsselskaber, der har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydelser i deres hjemland.

DOKUMENT

Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Direktivet gælder for alle investeringsselskaber. Visse af bestemmelserne i dette direktiv gælder dog ikke for kreditinstitutter, hvis tilladelse dækker en eller flere af de investeringstjenesteydelser, der er opregnet i bilaget.

Kriterier for meddelelse og tilbagetrækning af tilladelsen for investeringsselskaber i hjemlandet. De kompetente myndigheder i hver medlemsstat påser, at:

• investeringsselskabet råder over tilstrækkelig finansiel startkapital set i forhold til de påtænkte aktiviteter
• de personer, der leder virksomheden, har tilstrækkelig faglig integritet og erfaring
• indehaverne med kvalificeret deltagelse har de fornødne egenskaber.

Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en driftsplan. Medlemsstaterne har seks måneder fra indgivelsen af en komplet ansøgning til at meddele eller nægte tilladelse.

Indførelse af en procedure for gensidighed med tredjelande. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om enhver tilladelse, der meddeles et direkte eller indirekte datterselskab af et eller flere moderselskaber i tredjelande, og om enhver andel, som et moderskab erhverver i et investeringsselskab i Fællesskabet, og som gør dette investeringsselskab til dets datterselskab.

Hvis Kommissionen konstaterer, at et tredjelande ikke giver Fællesskabets investeringsselskaber effektiv adgang til et marked svarende til det, som Fællesskabet giver investeringsselskaber i dette land adgang til, kan den indlede forhandlinger med henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for sine investeringsselskaber.

Det påhviler hjemlandets kompetente myndigheder at føre tilsyn med et investeringsselskab. Dog henhører iværksættelsen af og kontrollen med respekten for reglerne for god forretningsskik fortsat under værtsmedlemsstatens kompetence, og denne skal i sin anvendelse af reglerne respektere princippet om generel interesse.

Forslag til ændring af den kvalificerede deltagelse i et investeringsselskab skal meddeles tilsynsmyndighederne, således at disse kan vurdere, om de nye aktionærmedlemmer har de krævede egenskaber.

Investeringsselskabet skal underrette investorerne om, hvilken erstatningsordning der finder anvendelse. Der vil efter planen hurtigst muligt blive foretaget en harmonisering af de forskellige erstatningsordninger.

Et investeringsselskab med tilladelse i en anden medlemsstat har tilladelse til at reklamere ved hjælp af alle de kommunikationsmidler, der står til rådighed i værtsmedlemsstaten.

Medlemsstaterne skal tillade investeringsselskaber i andre medlemsstater at udøve aktiviteter, der er tilladt af hjemlandet, på deres område ved oprettelse af en filial eller ved præstering af tjenesteydelser, uden at det foregår via en filial.

Værtsmedlemsstaterne må ikke gøre oprettelsen af en filial af eller præsteringen af tjenesteydelser fra et investeringsselskab med tilladelse i dets hjemland betinget af en ny tilladelse eller en forpligtelse til at tilvejebringe kapitalindskud eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning.

På visse betingelser kan en medlemsstat kræve, at investeringstjenesteydelserne præsteres på et reguleret marked. Dog kan investeringsselskaber, hvad enten der er tale om en bank eller ej, blive medlem af et sådant reguleret marked. Denne bestemmelse træder i kraft senest den 1. januar 1997, idet Spanien, Grækenland og Portugal dog er undtaget indtil den 31. december 1999.

Regler om adviseringer, der skal foretages, og om formaliteter, der skal opfyldes i forbindelse med oprettelse af en filial eller præstering af tjenesteydelser i en værtsmedlemsstat.

Procedurer, der skal følges af myndighederne i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten, når et investeringsselskab, der har oprettet en filial eller tilbyder tjenesteydelser, ikke overholder de gældende retlige bestemmelser i værtsmedlemsstaten.

Bilag med fastsættelse af de investeringsaktiviteter, øvrige tjenesteydelser og finansielle instrumenter, der er omfattet af direktivets dækningsområde.

Med direktiv 95/26/EF ændres nærværende direktiv med henblik på samordning af samtlige bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem myndigheder for hele den finansielle sektor.

Med direktiv 97/9/EF (es de en fr) ændres nærværende direktiv med henblik på at indføre en investorgarantiordning.

Med direktiv 2000/64/EF ændres nærværende direktiv, således at reglerne for udveksling af fortrolige oplysninger inden for rammerne af en samarbejdsaftale med et tredjeland udvides til også at omfatte myndigheder og organer, som i kraft af deres funktion er med til at styrke det finansielle systems stabilitet. Muligheden for udelukkende at udveksle fortrolige oplysninger med et tredjelands kompetente myndigheder har nemlig vist sig at være for begrænset.

Med direktiv 2002/87/EF (es de en fr) indføres særlige tilsynsbestemmelser for finansielle konglomerater som supplement til de specifikke tilsynsbestemmelser for kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber. I henhold til dette direktiv skal der foretages en minimumstilpasning af tilsynsbestemmelserne for homogene grupper, der er aktive inden for en enkelt sektor (banker, forsikringsvirksomhed, investeringsvirksomhed), efter bestemmelserne for finansielle konglomerater, både for at beskytte forbrugere, indskydere og investorer som for at styrke det europæiske finansmarked.

Med direktiv 2004/39/EF (es de en fr) ophæves direktiv 93/22/EØF med virkning fra den 1. november 2007 (se direktiv 2006/31/EF). Henvisninger til direktiv 93/22/EØF forstås herefter som henvisninger til direktiv 2004/39/EF.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens meddelelse af 14. november 2000 om anvendelsen af reglerne for god forretningsskik i henhold til artikel 11 i direktiv 93/22/EØF [KOM(2000) 722 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Teksten er svar på én af målsætningerne i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. En af hindringerne for værdipapirmarkedets rette virkemåde er nemlig den usikkerhed, der knytter sig til anvendelsen af reglerne for god forretningsskik i henhold til artikel 11. I handlingsplanen tilrettelægges forbindelserne mellem tjenesteyderne og disses kunder. Ifølge Kommissionen er det nødvendigt at lette leveringen af grænseoverskridende tjenesteydelser og give Parlamentet, de nationale tilsynsmyndigheder samt de erhvervsdrivende fyldestgørende oplysninger om egenarten af de fremtidige revisioner af direktiv 93/22/EØF.

Baggrunden for anvendelsen af artikel 11 er ganske vist ændret, for der optræder nye investortyper på markedet, og virksomhederne udvikler nye teknologier. Desuden skal der tages hensyn til vedtagelsen af direktivet om elektronisk handel, som knæsætter hjemlandsprincippet med hensyn til elektronisk levering af investeringsservice til storinvestorer.

Med hensyn til gennemførelsen af direktiv 93/22/EØF har samtlige medlemsstater overholdt den almene forpligtelse til at sondre mellem storinvestorer og småinvestorer, men der er stor forskel på, hvorledes denne sondring gennemføres. Den investeringsservice, der ydes til storinvestorer, bør være omfattet af reglerne for god forretningsskik i det land, hvor leverandøren af tjenesteydelsen har sit hjemsted (hjemlandet). Småinvestorerne kan omfattes af de stedlige regler for god forretningsskik, der benyttes af værtslandets myndigheder. Desuden vil det være logisk, at myndigheden i det land, hvor virksomhedens filial er beliggende, har beføjelse til at føre tilsyn med forbindelserne mellem filialen og dennes kunder (små- eller storinvestorer). Desuden finder Kommissionen, at det er nødvendigt at indføre den fælles ordning for opstilling af kategorier af storinvestorer, der er vedtaget af de nationale tilsynsmyndigheder i FESCO (Forum for European Securities Commissions).

For tiden anvender medlemsstaterne forskellige kriterier for at fastslå, "hvor ydelsen leveres", mens det er dér, der føres tilsyn med overholdelsen af reglerne for god forretningsskik. Endvidere anvender de deres egne regler på grænseoverskridende tjenesteydelser, mens det land, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, allerede sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau.

Kommissionens meddelelse af 15. november 2000 om modernisering af direktivet om investeringsservice [KOM (2000) 729 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Kommissionen finder nemlig, at det er nødvendigt at modernisere lovgivningsrammen som følge af de tekniske ændringer af børserne og godtgørelsessystemerne og som følge af ibrugtagningen af euroen og de nye teknologier. Meddelelsen betegner starten på en omfattende høring af alle interesserede parter om, hvorledes direktiv 93/22/EØF bedst kan ajourføres. Eksempelvis bør det fælles pas for investeringsselskaber være tilstrækkeligt for transaktioner mellem storinvestorer, og det bør udvides til også at gælde for tjenesteydelser, der leveres til småinvestorer. For så vidt angår børsernes organisation og godtgørelsessystemerne, vil det være nyttigt at anvende fælles principper for handelssystemerne, herunder de nye elektroniske systemer.

Den 3. april 2001 vedtog Parlamentet en udtalelse til denne meddelelse [De Europæiske Fællesskabers Tidende C 21 af 24.1.2002].

Kommissionen igangsatte den 22. april 2002 en anden høringsrunde om dette initiativ.

Seneste ajourføring: 09.08.2006