Litauen

1) REFERENCER

Kommissionens udtalelse KOM(97)2007 endelig udg.Kommissionens rapport KOM(98) 706 endelig udg.Kommissionens beretning KOM(99) 507 endelig udg.Kommissionens beretning KOM(2000) 707 endelig udg.Kommissionens beretning SEK(2001) 1750 endelig udg.Traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union [Den Europæiske Unions Tidende L 236 af 23.9.2003]

2) RESUMÉ

I sin udtalelse fra 1997 vurderede Kommissionen, at Litauen måtte gøre en betydelig indsats på landbrugsområdet for at bringe sine love i overensstemmelse med den gældende EU-ret, selv om der var gjort fremskridt med vedtagelsen af de foranstaltninger, der er nævnt i hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995).

Kommissionen fandt, at der skulle gøres en særlig indsats, hvad angår:

• gennemførelse og håndhævelse af de veterinære og plantesundhedsmæssige krav samt forbedring af virksomhedernes kvalitetsniveau, så de opfylder EU-normerne. Dette er særlig vigtigt i forbindelse med inspektion og kontrol af EU's ydre grænser
• udbygning af de administrative strukturer, så de bliver i stand til at iværksætte og håndhæve den fælles landbrugspolitiks bestemmelser
• yderligere omstrukturering af den agroindustrielle sektor for at øge dens konkurrenceevne.

Kommissionen konkluderede, at da Litauen kun anvendte et begrænset antal af ordningerne under den fælles landbrugspolitik, var der behov for en gennemgribende reform af den litauiske landbrugspolitik, og at en betydelig indsats ville være nødvendig for at forberede tiltrædelsen på mellemlang sigt. På fiskeriområdet understregede Kommissionen, at Litauens tilpasning til Fællesskabets fiskeripolitik ikke ville frembyde væsentlige vanskeligheder, men at der ikke desto mindre skulle gøres en større indsats for at tilpasse denne sektor med henblik på tiltrædelsen.

Det påpeges i rapporten fra november 1998, at der er truffet væsentlige foranstaltninger for at leve op til den kortsigtede prioritering i tiltrædelsespartnerskabet. Der er gjort fremskridt med tilpasningen til den fælles landbrugspolitik, men yderligere bestræbelser er dog nødvendige for at omstrukturere den agroindustrielle sektor og for at definere miljøpolitikken og indsatsen til udvikling af landdistrikterne. Det samme gælder iværksættelsen og anvendelsen af Fællesskabets veterinær- og plantesundhedsbestemmelser samt virksomhedernes overholdelse af fællesskabsnormerne. Hvad derimod fiskerisektoren angår, er der ingen fremskridt gjort, og der skal lovgivningsmæssige og administrative reformer til for at iværksætte den fælles fiskeripolitik.

Det konstateres i beretningen fra oktober 1999, at Litauen har fortsat bestræbelserne for at løse de prioriterede opgaver, der er fastlagt i forbindelse med tiltrædelsespartnerskabet. Der bør gøres bedre fremskridt på områderne udvikling af landdistrikterne, miljøbeskyttelse, modernisering af den agroindustrielle sektor og med gennemførelsen af de grundlæggende beslutninger. Inden for fiskeriet er det på trods af, at der er vedtaget foranstaltninger vedrørende statistikker og fiskekvalitet, nødvendigt at styrke den fælles kontrol af fiskeriet, markedsordningerne og forvaltningen af fiskerflådens kapacitet. Endelig bør konflikter mellem de forskellige ministerielle myndigheder, der har ansvar for fiskeriet, undgås.

I beretningen fra november 2000 understreges det, at Litauen har fortsat bestræbelserne på at reformere landbrugsområdet og at tilpasse fiskeripolitikken med henblik på at blive i stand til at gennemføre EU-regelværket.

I beretningen fra november 2001 konstateres det, at Litauen fortsat er i færd med at tilpasse landbrugsområdet til EU-regelværket. Der skal stadig gøres en stor indsats.

Hvad fiskeriet angår, er der sket flere tilpasninger på det lovgivningsmæssige og administrative område, bl.a. gennem en omstrukturering af fiskeridirektoratet i landbrugsministeriet. Som en forbedring er der blevet indført et kontrolsystem for fartøjerne med henblik på forvaltning, inspektion og kontrol af ressourcerne. Der er blevet oprettet et register over fiskefartøjer, og landbrugsministeriet har vedtaget bestemmelserne om producentorganisationer. Endelig udløb den bilaterale aftale med Færøerne (Danmark) i april.

Tiltrædelsestraktaten blev underskrevet 16. april 2003 og tiltrædelsen fandt sted 1. maj 2004.

EU-RETTEN

Den fælles landbrugspolitik har til formål at bevare og udvikle et moderne landbrug og derved sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsprodukter og sikre varernes frie bevægelighed inden for EU.

Europaaftalen, som udgør den juridiske ramme for landbrugshandelen mellem Litauen og EU, har til formål at fremme samarbejdet om modernisering, omstrukturering og privatisering af landbrugssektoren og agroindustrien og om plantesundhedsnormer. Hvidbogen om de central- og østeuropæiske lande og det indre marked (1995) omfatter lovgivningen om veterinærkontrol, plantesundhedskontrol og foderkontrol tillige med bestemmelser om afsætningen af de enkelte varer. Formålet med denne lovgivning er at beskytte forbrugerne, folkesundheden og dyrs og planters sundhed.

Den fælles fiskeripolitik omfatter de fælles markedsordninger, strukturpolitikken, aftaler indgået med tredjelande, forvaltning og bevaring af fiskeressourcerne og videnskabelig forskning i forbindelse med disse områder.

Europa-aftalen består af bestemmelser om handel med fiskeriprodukter med EU. Hvidbogen indeholder ingen foranstaltninger vedrørende disse spørgsmål.

EVALUERING

Landbrug

Landbrugets andel af bruttoværditilvæksten er steget fra 7,6% i 1999 til 8,4% i 2000, mens andelen af den samlede beskæftigelse er faldet fra 20,2% i 1999 til 18% i 2000. EU's overskud på handelsbalancen har været på 130,9 mio. EUR mod 151,8 mio. EUR i 1999. Landbrugsområdet udgør ca. 180 mio. EUR på statsbudgettet.

Landbrugsreformerne skrider meget langsomt frem.

• Horisontale spørgsmålEn række EUGFL-foranstaltninger er iværksat. Der er blevet valgt et udbetalende organ for SAPARD, men det skal udbygges.De administrative ressourcer er blevet øget, men der skal dog gøres en indsats på erhvervsuddannelsesområdet.Der er gjort fremskridt i forbindelse med det integrerede system for forvaltning og kontrol, bl.a. hvad angår identifikation og registrering af kvæg.Kortlægningen af marker forventes at ske inden længe.Bestemmelserne vedrørende økologisk landbrug trådte i kraft i januar 2001. De er endnu ikke gennemført.Registret over landbrugsbedrifter bør stadig forbedres.Der vil i løbet af 2002 finde en landbrugstælling sted.
• MarkedsordningerDer er vedtaget en ny sukkerordning. Der er indført nye kvalitetsbestemmelser vedrørende mælk og mejeriprodukter, korn, tørret foder, kød og frugt og grøntsager samt forarbejdede landbrugsprodukter.Der er oprettet et kontor, der i lovgivningssammenhæng skal forberede indførelsen af de administrative strukturer, der er nødvendige for den fælles landbrugspolitik. Kontoret bør dog styrkes administrativt.De nationale støtteforanstaltninger afviger i for høj grad fra EU-mekanismerne.
• Udvikling af landdistrikter og skovbrugDer skal vedtages miljøvenlige landbrugsforanstaltninger.Der er sket fremskridt i arbejdet med at etablere de administrative strukturer, der er nødvendige til planlægning og gennemførelse af udviklingsprogrammerne for landdistrikter. Der kræves en ekstra indsats i bestræbelserne på at indføre kontrolprocedurer.På skovbrugsområdet er man, hvad de institutionelle rammer angår, parat til at anvende EU-regelværket.

Veterinære og plantesundhedsmæssige foranstaltninger og fødevaresikkerhed

Der er sket fremskridt på veterinærområdet. Lovgivningen er parat, men gennemførelsesforanstaltninger mangler endnu at blive truffet. Administrativt har den nye statslige veterinær- og fødevaremyndighed ansvaret for hele fødevarekæden, og kontrolansvaret ligger hos det statslige veterinærlaboratorium. Laboratorierne og de kontrolforanstaltninger, der anvendes ved de ydre grænser, bør dog gennemgå en modernisering.

Der bør indføres beredskabsplaner på området for dyresygdomme og dyresundhed, og der bør oprettes en reservefond med henblik på eventuelle epizootier. Litauen er registreret som et kategori III-land i den geografiske evaluering af risikoen for BSE.

På plantesundhedsområdet er der registreret en række fremskridt. Der er således vedtaget nye lister over skadelige organismer, en række foranstaltninger til forebyggelse af kartoffelbrok og ensartede principper for vurderingen af plantebeskyttelsesmidler.

Der er blevet indført nye bestemmelser vedrørende kvaliteten af frø og formeringsmateriale.

På området for fødevaresikkerhed blev der i april 2001 vedtaget en samlet strategi med det formål at fremskynde vedtagelsen af EU-regelværket og dets gennemførelse. Administrationen bør dog effektiviseres, og gennemførelseskapaciteten bør styrkes. Med hensyn til nærings- og nydelsesmiddelindustrien er der stadig behov for en række tilpasninger, bl.a. med henblik på virksomheder, der fremstiller levnedsmidler.

Hvad angår BSE, er der truffet en række forebyggelses- og kontrolforanstaltninger, hvorimod der stadig kræves en indsats i forbindelse med TSE.

Fiskeri

Litauens produktion af og udenrigshandel med fiskerivarer er af ringe omfang sammenlignet med EU's og skulle på mellemlang sigt ikke have nogen mærkbar indflydelse på EU som helhed.

I juni 2000 vedtog Litauens parlament en fiskerilov, som er tilpasset EU-regelværket inden for forvaltning, inspektion og kontrol af ressourcerne. I december 1999 indførte landbrugsministeriet en overvågningsordning for fiskefartøjer. Miljøministeriet har siden april 2000 haft ansvaret for anvendelsen af ressourcerne i Østersøen og de indre farvande. Vedrørende strukturforanstaltninger skal det bemærkes, at regeringens strategi for støtte til landbruget, som blev vedtaget i september 1999, omfatter en EU-integrationsstrategi for akvakultur samt håndtering og behandling af fisk. Hvis denne strategi skal være fuldt effektiv, bør der oprettes en institution med ansvar for planlægning, gennemførelse, finansiel kontrol og evaluering af strukturforanstaltningerne. Herudover bør Litauen koncentrere sin indsats omkring en omstrukturering og en styrkelse af de administrative ressourcer (gennem uddannelse og ansættelse af kompetent personale).

Tilpasningen af lovgivningen bør fremskyndes, især med henblik på fastsættelse af passende sanktioner i tilfælde af overtrædelser. Og der skal gennemføres tekniske forbedringer og træffes en række beslutninger i forbindelse med inspektion og kontrol og især satellitovervågning af fiskefartøjer. Litauen bør desuden foretage en genopmåling af fiskefartøjerne og færdiggøre registret i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-regelværket. Hvad markedspolitikken angår, er det største problem, at der endnu mangler at blive indført en interventionsmekanisme for fiskerivarer. Litauen har underskrevet internationale fiskeriaftaler med Rusland, USA og Canada.

Seneste ajourføring: 10.03.2002