52016PC0863

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Politisk baggrund

Borgerne i Europa bruger en betydelig del af deres indkomst på energi, og energi er et vigtigt input i den europæiske industri. Samtidig spiller energisektoren en vigtig rolle for forpligtelserne til at nedbringe drivhusgasserne i EU med mindst 40 % frem til 2030 og for målet om, at vedvarende energi skal udgøre 50 % af energiforbruget inden udgangen af 2030.

Forslagene til omarbejdning af direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet, forordningen om elektricitetsmarkedet og forordningen om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder indgår i Kommissionens bredere initiativpakke i energisektoren ("Ren energi til alle europæere"). Denne pakke indeholder Kommissionens vigtigste forslag til gennemførelse af energiunionen som bebudet i køreplanen for energiunionen 1 . Der er tale om både lovgivnings- og ikkelovgivningsmæssige initiativer, som tager sigte på at skabe de rette forudsætninger for en energiunion, der vil give borgerne konkrete fordele og fremme beskæftigelse, vækst og investeringer og samtidig bidrage til alle energiunionens fem dimensioner. De overordnede mål i denne pakke er derfor at sætte energieffektiviteten forrest, at opnå et globalt lederskab inden for vedvarende energi og at give forbrugerne rimelige vilkår.

Både Det Europæiske Råd 2 og Europa-Parlamentet 3 har gentagne gange understreget, at et velfungerende, integreret energimarked er det bedste middel til at opnå energipriser, som alle har råd til at betale, og sikkerhed i energiforsyningerne og samtidig bane vej for en omkostningseffektiv integrering og udvikling af større mængder elektricitet fra vedvarende energikilder. Konkurrencedygtige priser har afgørende betydning for vækst og forbrugervelfærd i Den Europæiske Union og står derfor også i centrum for EU’s energipolitik. Den nuværende udformning af elektricitetsmarkedet er basere på reglerne i den "tredje energipakke" 4 , der blev vedtaget i 2009. Disse regler er sidenhen blevet suppleret med lovgivning til imødegåelse af markedsmisbrug 5 og gennemførelseslovgivning med regler om handel med elektricitet og drift af elnet 6 . EU’s indre marked for energi er baseret på veletablerede principper, bl.a. tredjepartsadgang til elnettene, forbrugernes frie valg af leverandører, stramme regler om funktionsadskillelse, fjernelse af hindringer for handel på tværs af grænserne, tilsyn med markedet foretaget af uafhængige reguleringsmyndigheder og samarbejde mellem reguleringsmyndigheder og netoperatører i hele EU inden for rammerne af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Det Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører (ENTSO).

Den tredje energipakke har resulteret i konkrete fremskridt for forbrugerne. Den har skabt større likviditet på de europæiske elektricitetsmarkeder og øget handelen på tværs af grænserne betydeligt. Forbrugerne i mange medlemsstater har nu fået flere valgmuligheder. Den øgede konkurrence især på engrosmarkederne har været med til at holde engrospriserne nede. De nye forbrugerrettigheder, der blev indført med den tredje energipakke, har klart forbedret forbrugernes stilling på energimarkedet.

Den udvikling, der siden er sket, har ført til gennemgribende ændringer af de europæiske elektricitetsmarkeder. De vedvarende energiformers andel af elektricitetsproduktionen er steget meget markant. Omstillingen til vedvarende energi skal fortsætte, for det er en af de vigtigste forudsætninger for, at EU kan opfylde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen fra Paris. På grund af den vedvarende energis fysiske karakter - den er mere variabel, mindre forudsigelig og mere decentral end traditionel elproduktion - er det nødvendigt at tilpasse markedsreglerne og reglerne for netdrift til markedets mere fleksible karakter. Men samtidig har statslige indgreb, der ofte ikke har været velkoordinerede, skabt fordrejninger på engroselektricitetsmarkedet, hvilket har haft negativ indvirkning på investeringerne og handelen på tværs af grænserne 7 . Også på teknologifronten sker der store ændringer. Via den såkaldte "markedskobling", der tilrettelægges af elbørser og transmissionssystemoperatører i fællesskab, handles elektricitet i dag stort set overalt i Europa. Digitaliseringen og den hurtige udvikling af internetbaserede måleraflæsnings- og handelsløsninger har sat industrien, virksomhederne og også de private husholdninger i stand til at producere og lagre elektricitet og deltage i elektricitetsmarkederne via såkaldte "efterspørgselsrespons"-løsninger. I det kommende årti vil elektricitetsmarkedet være kendetegnet ved en mere variabel og decentral elproduktion, øget indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne og ny teknologi, der sætter forbrugerne i stand til at reducere deres elregning og aktivt deltage i elektricitetsmarkederne via efterspørgselsrespons, produktion til eget forbrug eller lagring.

Det initiativ angående elektricitetsmarkedets udformning, der nu fremlægges, tager derfor sigte på at tilpasse de nuværende markedsregler til de nye markedsrealiteter ved at sikre, at elektriciteten via korrekte prissignaler frit kan bevæge sig derhen, hvor der er mest brug for den, og netop når der er brug for den. Samtidig drejer det sig om at styrke forbrugernes stilling, sikre, at samfundet får størst mulig gavn af konkurrence på tværs af grænserne, og sende de rette signaler og give de rette incitamenter til de investeringer, der er nødvendige for at få dekarboniseret vort energisystem. Det drejer sig desuden om at sætte energieffektivitet i højsædet og bidrage til at gøre EU til førende i verden inden for energiproduktion med vedvarende energikilder og dermed bidrage til EU’s mål om at skabe beskæftigelse og vækst og tiltrække investeringer.

Tilpasning af markedsreglerne

De nuværende markedsregler er baseret på det seneste årtis fremherskende produktionsteknologier, dvs. store, centrale kraftværker baseret på fossile brændstoffer og med ringe deltagelse fra forbrugernes side. Men det er nødvendigt at tilpasse reglerne nu, hvor den variable vedvarende energi kommer til at spille en stigende rolle i fremtidens produktionsmix, og forbrugerne skal kunne deltage i markederne, hvis de ønsker det. Korttidsmarkeder for elektricitet, der åbner mulighed for handel med vedvarende energi på tværs af grænserne, er nøglen til en vellykket integration af vedvarende energi på markedet. Det hænger sammen med, at størsteparten af den vedvarende energiproduktion først kan forudses med sikkerhed, lige inden produktionen faktisk finder sted (på grund af usikkerheden omkring vejrforholdene). Etablering af markeder, der åbner mulighed for deltagelse med kort varsel før den faktiske levering (såkaldte "intraday"- eller "balanceringsmarkeder") er et helt afgørende, for at producenter af vedvarende energi skal kunne sælge deres energi på rimelige vilkår, og vil også øge likviditeten på markedet. Korttidsmarkeder vil give de forskellige aktører på markedet nye muligheder for at tilbyde "backup"-løsninger på tidspunkter med stor efterspørgsel og begrænset VE-produktion. Her tænkes bl.a. på forbrugerne, der vil kunne omlægge deres efterspørgsel ("efterspørgselsrespons"), på lageroperatører og fleksible producenter. Det kan være forbundet med store omkostninger at håndtere denne variabilitet i små områder, men hvis den variable produktion samles i større områder, kan forbrugerne spare mange penge. Der er imidlertid stadigvæk mangel på integrerede korttidsmarkeder.

Manglerne ved den nuværende udformning af markedet gør det mindre attraktivt at foretage nye investeringer i energisektoren. Et tilstrækkeligt sammenkoblet, markedsbaseret energisystem, hvor priserne dikteres af markedet, vil udgøre et incitament til de nødvendige investeringer i en effektiv produktion og transmission af energi og sikre, at der investeres dér, hvor markedet har størst behov for det, hvilket vil minimere behovet for statsplanlagte investeringer.

Nationale markedsregler (f.eks. prislofter) og statslige indgreb lægger i dag hindringer i vejen for, at knaphed på elektricitet kommer til udtryk i priserne. Hvis priszonerne er dårligt udformet og blot følger politiske grænser, afspejler de desuden ikke altid den reelle knaphed. Formålet med den nye markedsudformning er at forbedre prissignalerne, så de bedre afspejler begrænsninger i elnettene og efterspørgselscentre frem for at følge de nationale grænser, og dermed kan virke som en drivkraft for at investere i de områder, hvor der er størst behov for investeringer. Prissignalerne bør også sikre et passende vederlag til fleksible ressourcer (herunder efterspørgselsrespons og lagring), da disse ressourcer er afhængige af en betaling, der kun ydes i kort tid (f.eks. moderne gasværker, der udelukkende bruges under spidsbelastning, eller reduktion af efterspørgslen i industrien under spidsbelastning eller systemstress). Effektive prissignaler vil også sikre en effektiv lastfordeling i eksisterende produktionsanlæg. Det er derfor yderst vigtigt at se nærmere på enhver eksisterende regel, der forvrider prisdannelsen (som f.eks. regler om lastfordelingsprioritering af bestemte anlæg) for at få udløst det fleksibilitetspotentiale, der ligger på efterspørgselssiden, og udnytte det fuldt ud.

Forbrugerne i centrum på energimarkedet

Ved i fuldt omfang at inddrage forbrugerne i industrien, erhvervslivet og de private husholdninger i energisystemet kan man undgå de store omkostninger til "backup"-produktion, som forbrugerne ellers ville ende med at skulle betale. Samtidig får forbrugerne også mulighed for at udnytte prisudsving til deres fordel og tjene penge ved at deltage i markedet. Inddragelse af forbrugerne som aktive aktører er derfor en forudsætning for en vellykket og omkostningseffektiv energiomstilling.

Denne nye rolle for energiforbrugerne er et helt centralt element i energiunionen. De nuværende markedsregler giver imidlertid ikke altid forbrugerne mulighed for at udnytte disse nye muligheder. Selv om forbrugerne i dag lettere end nogensinde før kan producere og lagre elektricitet og styre deres energiforbrug, er de på grund af detailmarkedets nuværende udformning ikke i stand til at udnytte disse muligheder fuldt ud.

I de fleste medlemsstater har forbrugerne ikke noget større incitament til at lægge deres forbrug om som reaktion på prisændringer på markedet, eftersom de øjeblikkelige prissignaler ikke når ud til slutbrugerne. Den nye udformning af markedet, der foreslås, har til formål at virkeliggøre målene på dette centrale område. Mere gennemsigtige prissignaler i realtid vil tilskynde forbrugerne til at deltage i markedet, enten hver for sig eller i grupper, gøre elektricitetssystemet mere fleksibelt og dermed lette omstillingen til vedvarende energi i elektricitetssektoren. Den teknologiske udvikling har ikke alene givet husholdningerne et stort energisparepotentiale, men betyder også, at systemer og apparater som intelligente hårde hvidevarer, elbiler, elopvarmning, air conditioning og varmepumper i isolerede bygninger og fjernvarme og fjernkøling automatisk kan følge prisudsvingene og i stor skala yde et betydeligt og fleksibelt bidrag til elnettet. For at forbrugerne kan opnå de økonomiske fordele ved disse nye muligheder, må de have adgang til formålstjenlige intelligente systemer og til elforsyningskontrakter med dynamiske priser, der fastsættes i forhold til spotmarkedet. Udover forbrugernes muligheder for at tilpasse deres forbrug til prissignalerne er der også ved at dukke nye former for tjenester op på efterspørgselssiden, hvor nye markedsaktører tilbyder at styre bestemte forbrugergruppers elektricitetsforbrug og yder dem en godtgørelse for deres fleksibilitet. Selv om den nuværende EU-lovgivning allerede tilskynder til sådanne tjenester, er der evidens for, at den ikke har virket effektivt med hensyn til at fjerne de primære markedsbarrierer for sådanne aktørers adgang til markedet. For at fremme disse nye tjenester er der behov for en opstramning af disse regler.

I mange medlemsstater følger elpriserne ikke efterspørgsel og udbud, men reguleres af de offentlige myndigheder. Prisregulering kan hæmme udviklingen af en effektiv konkurrence, gøre det mindre attraktivt at investere og afholde nye aktører fra at gå ind på markedet. I sin meddelelse om rammestrategien for energiunionen 8 lovede Kommissionen derfor at arbejde for at få udfaset regulerede priser under kostprisen og tilskynde medlemsstaterne til at udarbejde en køreplan for udfasning af alle regulerede priser. Den nye udformning af markedet tager sigte på at sikre, at prisdannelsen på udbudssiden foregår uden nogen form for offentlig intervention, og at der kun kan gøres undtagelse herfra i behørigt begrundede tilfælde.

De hastigt faldende teknologiomkostninger betyder, at stadig flere forbrugere er i stand til at reducere deres energiregninger ved at gøre brug af teknologier som f.eks. solpaneler på taget og batterier. En sådan egenproduktion hæmmes imidlertid fortsat af manglen på fælles regler for egenproducenter. Disse barrierer kunne fjernes ved at indføre hensigtsmæssige regler, som f.eks. garanterer forbrugernes ret til at producere energi til eget forbrug og sælge overskydende mængder til nettet, under samtidig hensyntagen til omkostninger og fordele for systemet som helhed (f.eks. passende deltagelse i netomkostningerne).

Lokale energifællesskaber kan være en effektiv måde at styre energien på i lokalsamfund, som forbruger den energi, de producerer, enten direkte eller til (fjern)varme og -køling, med eller uden tilslutning til distributionssystemer. For at sikre, at sådanne initiativer frit kan udvikles, kræves det under den nye udformning af markedet, at medlemsstaterne skal indføre egnede lovgivningsrammer for sådanne aktiviteter.

Det er i dag over 90 % af den variable VE-elektricitet, der er nettilsluttet. Integreringen af lokal produktion i elnettene har i realiteten ført til en betydelig stigning i nettaksterne for private forbrugere. Desuden er også afgifter og gebyrer til finansiering af netudbygninger og VE- investeringer steget markant. Det er oplagt at se nærmere på disse problemer, som kan få uforholdsmæssige virkninger for visse private forbrugere, i forbindelse med den nye udformning af markedet og revisionen af VE-direktivet.

Det vil kunne nedbringe netomkostningerne betydeligt, hvis distributionssystemoperatører fik mulighed for at håndtere de problemer, den variable produktion er forbundet med, på et mere lokalt plan (f.eks. gennem styring af lokale fleksibilitetsressourcer). Men eftersom mange distributionssystemoperatører indgår i vertikalt integrerede selskaber, der også er aktive på forsyningssiden, er det nødvendigt at indføre bestemmelser i lovgivningen, der kan sikre distributionssystemoperatørernes neutralitet i deres nye funktioner, f.eks. i relation til dataforvaltning og brug af fleksibilitet under lokale overbelastninger.

En anden vigtig drivkraft for konkurrence og forbrugerinddragelse er information. Kommissionens tidligere høringer og undersøgelser har vist, at forbrugerne klager over manglende gennemsigtighed på elektricitetsmarkederne og peger på, at mangel på information mindsker deres muligheder for at udnytte konkurrencen og deltage aktivt i markedet. Forbrugerne føler sig ikke godt nok informeret om alternative leverandører og adgang til nye energitjenester og klager over, at de forskellige tilbud og formaliteterne omkring skift af leverandør er meget komplekse. Reformen vil også sikre databeskyttelse, da øget brug af ny teknologi (navnlig intelligente målersystemer) vil generere en datamængde, der har stor kommerciel værdi.

Eftersom den nye markedsudformning sætter forbrugerne i centrum, er det også vigtigt at overveje, hvordan det kan sikres, at de mest sårbare i samfundet beskyttes, og at det samlede antal "energifattige" husholdninger ikke stiger yderligere. På baggrund af den stigende energifattigdom og usikkerheden om, hvordan der bedst kan sættes ind over for sårbarhed hos forbrugere og energifattigdom, indeholder forslaget til en ny udformning af markedet et krav om, at medlemsstaterne skal måle og regelmæssigt overvåge energifattigdom på basis af principper, der er defineret på EU-plan. De reviderede direktiver om energieffektivitet og bygningers energimæssige ydeevne indeholder flere bestemmelser, der skal imødegå energifattigdom.

Sikkerhed i elforsyningen

Sikkerhed i elforsyningen spiller en helt afgørende rolle i det moderne samfund, som er meget afhængigt af elektricitet og internetdrevne systemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en vurdering af det europæiske elektricitetssystems evne til at tilvejebringe en tilstrækkelig produktion og fleksibilitet til at sikre en pålidelig elforsyning til enhver tid (ressourcetilstrækkelighed). At sikre forsyningssikkerheden er ikke alene en national forpligtelse, men også en af hovedhjørnestenene i den europæiske energipolitik 9 . Det skyldes, at der på en langt mere effektiv og konkurrencefremmende måde kan skabes forsyningssikkerhed i et fuldt sammenkoblet og synkroniseret net med velfungerende markeder, end det er muligt på et rent nationalt grundlag. I de enkelte medlemsstater er stabiliteten i elnettet ofte stærkt afhængig af elektricitetsstrømme fra nabolande, og potentielle forsyningssikkerhedsproblemer har derfor normalt virkninger for en hel region. Den mest effektive måde at løse nationale problemer med utilstrækkelig produktion på består derfor ofte i regionale løsninger, der giver medlemsstaterne mulighed for at udnytte overskydende produktion i andre lande. Der bør derfor indføres en koordineret europæisk vurdering af ressourcetilstrækkelighed baseret på en fælles metodologi, således at der kan opnås et realistisk billede af mulige produktionsbehov under hensyntagen til elektricitetsmarkedernes integration og potentielle strømme fra andre lande. Hvis denne koordinerede tilstrækkelighedsvurdering viser, at der i nogle lande eller regioner er behov for kapacitetsmekanismer, bør disse udformes på en sådan måde, at fordrejningerne af det indre marked begrænses mest muligt. På grund af risikoen for, at fragmenterede nationale kapacitetsmekanismer skaber nye markedsbarrierer og underminerer konkurrencen, bør der derfor opstilles klare og gennemsigtige kriterier, der mest muligt kan begrænse fordrejninger af handelen på tværs af grænserne, fremme brugen af efterspørgselsrespons og mindske virkningerne for dekarbonisering 10 .

Styrkelse af det regionale samarbejde

Den tætte sammenkobling mellem EU’s medlemsstater via det fælles transeuropæiske net er noget helt enestående i verden og en meget stor fordel, når det drejer sig om at sikre en effektiv energiomstilling. Hvis der ikke var denne mulighed for at gøre brug af produktions- eller efterspørgselsressourcer fra andre medlemsstater, ville omkostningerne ved energiomstillingen blive betydeligt større for forbrugerne. Systemdrift foregår i dag i langt højere grad på tværs af grænserne end førhen. Det skyldes stigningen i den variable og decentrale energiproduktion sammen med en tættere integration af markederne, især på korttidsmarkederne. Det betyder også, at regulerende myndigheders eller netoperatørers nationale handlinger kan få øjeblikkelige virkninger i andre EU-lande. Erfaringerne har vist, at ukoordinerede nationale beslutninger kan føre til store omkostninger for de europæiske forbrugere.

At der findes sammenkoblingsnet, hvor kun 25 % af deres kapacitet udnyttes, ofte på grund af ukoordinerede nationale begrænsninger, og at medlemsstaterne ikke har været i stand til at nå til enighed om passende takstzoner, viser klart behovet for en bedre koordination mellem transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder. Der er succesrige eksempler på frivilligt og obligatorisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører, regulerende myndigheder og regeringer, som viser, at regionalt samarbejde kan få markederne til at fungere bedre og nedbringe omkostningerne betydeligt. På nogle områder, f.eks. inden for den markedskobling, der er implementeret i hele EU, er samarbejde mellem transmissionssystemoperatører allerede blevet obligatorisk, og ordningen med flertalsbeslutninger om visse spørgsmål har vist sig at fungere godt på områder, hvor frivilligt samarbejde (hvor hver transmissionssystemoperatør har en vetoret) ikke fungerede effektivt til løsning af regionale problemer. Med afsæt i dette succesfulde eksempel bør dette samarbejde gøres obligatorisk også på andre reguleringsområder. Med henblik herpå kunne transmissionssystemoperatørerne inden for "regionale operationelle centre" (ROC) træffe afgørelse om de spørgsmål, hvor fragmenterede, ukoordinerede nationale tiltag kunne få negative virkninger for markedet og forbrugerne (f.eks. med hensyn til systemdrift, kapacitetsberegning for sammenkoblinger, forsyningssikkerhed og risikoberedskab).

Tilpasning af reguleringstilsynet til regionale markeder

På baggrund heraf bør reguleringstilsynet også tilpasses til de nye markedsrealiteter. Alle de vigtigste reguleringsbeslutninger træffes i dag af nationale reguleringsmyndigheder, også i de tilfælde, hvor der er behov for en fælles regional løsning. ACER har fungeret godt som et forum for koordination mellem nationale reguleringsmyndigheder med forskellige interesser, men dets hovedfunktion består i dag i koordination, rådgivning og overvågning. Aktørerne på markedet samarbejder i stigende grad på tværs af grænserne og træffer beslutninger om en række spørgsmål angående netdrift og elektricietshandel med kvalificeret flertal på regionalt eller sågar EU-plan 11 , men disse regionale beslutningsprocedurer har intet sidestykke på reguleringsplanet. Reguleringstilsynet er derfor fortsat fragmenteret, hvilket indebærer en risiko for divergerende beslutninger og unødige forsinkelser. En styrkelse af ACER’s beføjelser i de grænseoverskridende anliggender, der kræver koordinerede regionale beslutninger, vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv beslutningstagning i grænseoverskridende anliggender. Hvis beslutningerne om disse anliggender træffes inden for rammerne af ACER via flertalsafstemninger, vil de nationale reguleringsmyndigheder fortsat være fuldt impliceret.

Samtidig bør ENTSO-E’s rolle også defineres bedre, således at dets koordinerende rolle styrkes og dets beslutningsproces gøres mere transparent.

Mere præcise formuleringer

Samtidig benyttes omarbejdningen af elektricitetsforordningen, agenturforordningen og elektricitetsdirektivet som en lejlighed til at foretage en række ændringer med henblik på at præcisere nogle af de nuværende regler og omformulere nogle af dem for at gøre de meget tekniske regler i de tre retsakter lettere at forstå, uden at ændre noget ved bestemmelsernes materielle indhold.

• Sammenhæng med gældende regler og andre forslag på samme område

Initiativet angående markedets udformning hænger tæt sammen med andre lovgivningsforslag på energi- og klimaområdet, der fremlægges sideløbende hermed. Der er bl.a. tale om initiativer til forbedring af energieffektiviteten i Europa, en VE-pakke og det tværgående initiativ om energistyring og indberetningsordninger i energiunionen. Alle disse initiativer tager sigte på at få iværksat de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det fælles mål om en konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energiunion. Formålet med at samle de forskellige initiativer, der rummer flere både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige lag, i en pakke er at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de forskellige, men tæt forbundne politikforslag.

Så selv om nærværende forslag primært drejer sig om opdatering af markedsreglerne for at gøre omstillingen til ren energi økonomisk fordelagtig, er der et samspil mellem disse bestemmelser og EU’s bredere klima- og energipolitiske ramme. Der redegøres nærmere for dette samspil i Kommissionens konsekvensanalyse 12 .

Forslaget er nært forbundet med forslaget til et revideret VE-direktiv, idet det opstiller rammer for virkeliggørelsen af 2030-målet, bl.a. med principper angående VE-støtteordninger, der skal gøre dem mere markedsorienterede, mere omkostningseffektive og mere regionsbaserede i de tilfælde, hvor medlemsstaterne vælger at opretholde støtteordninger. De foranstaltninger, der tager sigte på at få integreret vedvarende energi på markedet, bl.a. bestemmelserne om lastfordeling, markedsbetingede barrierer for egetforbrug og andre regler om markedsadgang - som førhen fandtes i VE-direktivet - er nu blevet indføjet i elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet.

Forslaget til forordning om forvaltning af energiunionen vil bidrage til at sikre den politiske sammenhæng gennem en opstramning af medlemsstaternes planlægnings- og indberetningsforpligtelser med det formål at fremme realiseringen af de energi- og klimamål, der er opstillet på EU-plan. Dette nye planlægnings-, indberetnings- og overvågningsinstrument skal bruges til at tage temperaturen på, hvilke fremskridt der gøres i de enkelte medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af de regler for hele det europæiske marked, der indføres ved disse retsakter.

Forslaget til en forordning om risikoberedskab i elsektoren er et supplement til nærværende forslag, og det fokuserer især på regeringernes indsats med hensyn til at styre krisesituationer i elsektoren og forebygge kortsigtede risici for elsystemet.

Nærværende forslag er nøje afstemt med Kommissionens konkurrencepolitik i energisektoren. Det tager navnlig højde for resultaterne af Kommissionens sektorundersøgelse om kapacitetsmekanismer og er i fuld overensstemmelse med Kommissionens statsstøttepolitik i energisektoren.

• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget taget sigte på at realisere de vigtige mål for Den Europæiske Union, der er fastlagt i meddelelsen om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Som allerede nævnt ovenfor, stemmer pakkens indhold også overens med den forpligtelse, Unionen for nylig har indgået på det globale plan, til at realisere de ambitiøse klimamål, der er fastlagt i den aftale, som blev indgået i Paris på den 21. samling i FN’s partskonference (COP 21). Det forslag, der hermed fremlægges, supplerer og komplementerer det forslag til revision af EU’s emissionshandelssystem, der blev fremsat i juli 2015.

Desuden tager ændringen af elektricitetsmarkedets udformning sigte på at gøre Europas energimarked mere konkurrencepræget og åbent for nye energiteknologier, og forslaget bidrager derfor også til virkeliggørelse af Unionens mål om at skabe beskæftigelse og vækst. Ved at skabe nye markedsmuligheder for ny teknologi vil forslaget fremme udbredelsen af en række tjenester og produkter, som vil give de europæiske virksomheder den fordel, der ligger i at være først på markedet i den globale udvikling henimod omstilling til ren energi.

2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

• Retsgrundlag

De foreslåede foranstaltninger har hjemmel i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der konsoliderer og præciserer EU’s kompetence på energiområdet. I henhold til traktatens artikel 194 er hovedmålene for EU’s energipolitik: at sikre energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og at fremme sammenkobling af energinet.

Dette initiativ bygger desuden på en omfattende lovgivning, der er vedtaget eller opdateret igennem de seneste to årtier. Med det formål at skabe et indre marked i energisektoren har EU i årene fra 1996 til 2009 vedtaget tre successive lovgivningspakker med det overordnede mål at få integreret markederne og liberaliseret de nationale elektricitets- og gasmarkeder. Disse bestemmelser dækker et bredt spektrum af aspekter, lige fra markedsadgang og til gennemsigtighed, forbrugerrettigheder og reguleringsmyndighedernes uafhængighed, for blot at nævne nogle få.

Dette initiativ tager afsæt i den eksisterende lovgivning og udviklingen henimod øget integration af energimarkederne og skal derfor også ses som et led i den vedholdende indsats for at sikre integrerede og effektivt fungerende energimarkeder i Europa.

Initiativet er desuden et svar på den seneste tids opfordringer fra Det Europæiske Råd 13 og Europa-Parlamentet til at handle på EU-plan for at få fuldført det europæiske energimarked.

• Nærhedsprincippet

De ændringer, der foreslås i forordningen om elektricitetsmarkederne, direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet og forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, er nødvendige for at nå målet om et integreret elektricitetsmarked i EU og kan ikke lige så effektivt virkeliggøres på nationalt plan. Som der er redegjort nærmere for i evalueringen af de omarbejdede lovgivningsakter 14 , har erfaringerne vist, at isolerede nationale tilgange har ført til forsinkelser i implementeringen af det indre marked i energisektoren og resulteret i suboptimale og modstridende reguleringsforanstaltninger og overflødige indgreb og i, at der ofte for sent er sat ind for at rette op på effektivitetsproblemer på markedet. Et indre marked i energisektoren, der kan sikre alle en konkurrencedygtig og bæredygtig energi, kan ikke skabes på grundlag af fragmenterede nationale regler, når det drejer sig om handel med energi, drift af de fælles net og den nødvendige grad af produktstandardisering.

Den øgede sammenkobling af elektricitetsmarkederne i EU forudsætter et tættere samarbejde mellem de nationale aktører. Én medlemsstats politiske indgreb i elsektoren har direkte virkninger for nabolandene på grund af den indbyrdes afhængighed mellem dem på energiområdet og de sammenkoblede net. Det er blevet stadigt vanskeligere at sikre et stabilt, effektivt fungerende net på nationalt plan, da både den voksende handel på tværs af grænserne, udbredelsen af decentral energiproduktion og forbrugernes øgede deltagelse i markedet har gjort potentialet for afsmitningsvirkninger større. I realiteten kan ingen stat agere på egen hånd, og konsekvenserne af ensidig ageren er blevet større med tiden. Dette generelle princip gælder for den samlede række af foranstaltninger, der nu foreslås, hvad enten de drejer sig om handel med energi, drift af nettet eller forbrugernes rolle som aktive aktører.

Fællesregionale spørgsmål, der kræver en koordineret beslutning, har ofte betydelige økonomiske virkninger for individuelle medlemsstater, og de hidtidige erfaringer har vist, at et frivilligt samarbejde mellem medlemsstater, som kan være nyttigt på mange områder inden for det mellemstatslige samarbejde, ofte ikke har været i stand til at løse teknisk komplekse konflikter med betydelige fordelingsvirkninger mellem medlemsstater 15 . De frivillige initiativer, der findes, som f.eks. Det Pentalatarale Forum, har desuden geografiske begrænsninger, eftersom de kun dækker dele af EU’s elmarked og ikke nødvendigvis rummer alle de lande, der rent fysisk er tættest forbundet.

Som et konkret eksempel kan peges på, at ukoordinerede nationale politikker om principperne for nettariffer kan føre til så store fordrejninger på det indre marked, at der er meget store forskelle på, hvor attraktiv en decentral produktion eller lagring af energi vil være. På baggrund af udbredelsen af nye teknologier og den øgede samhandel på tværs af grænserne inden for energitjenester har EU en meget vigtig rolle at spille med hensyn til at skabe ens spilleregler og mere effektive markedsvilkår for alle de implicerede.

ACER’s koordinerende funktion er blevet tilpasset til de nye udviklinger på energimarkedet, bl.a. det øgede behov for koordinering i situationer med større energistrømme på tværs af grænserne og den øgede energiproduktion på basis af volatile vedvarende energikilder. De uafhængige nationale reguleringsmyndigheder spiller en væsentlig rolle med at føre tilsyn med deres nationale energisektor. Men i et system med stadigt større indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne, både med hensyn til markedstransaktioner og systemdrift, er der behov for et reguleringstilsyn, der rækker videre end de nationale grænser. Til at varetage dette reguleringstilsyn i situationer, der implicerer mere end to medlemsstater, oprettede man ACER. ACER’s hovedopgave som koordinator mellem de nationale reguleringsmyndigheder er bevaret, og den kompetence, ACER derudover har fået tillagt, drejer sig om de områder, hvor fragmenterede nationale beslutninger i spørgsmål af grænseoverskridende betydning ville føre til problemer eller uoverensstemmelser på det indre marked. De regionale operationelle centre (ROC), der skal indføres i henhold til [forslaget til den omarbejdede elektricitetsforordning i COM(2016) 861/2], rejser et behov for overvågning på et overnationalt plan, og denne overvågning må varetages ACER, eftersom disse centre omfatter flere medlemsstater. På samme måde kræver den koordinerede tilstrækkelighedsvurdering i hele EU, som foreslås indført i [den omarbejdede elektricitetsforordning, COM(2016) 861/2], at metodologien og beregningerne i denne vurdering godkendes af reguleringsmyndighederne, og denne opgave kan alene varetages af ACER, eftersom tilstrækkelighedsvurderingen skal foretages på tværs af medlemsstater.

Selv om ACER med de nye opgaver vil få behov for mere personale, vil ACER’s koordinerende rolle reducere de nationale myndigheders arbejdsbyrde, således at der frigøres ressourcer i de nationale forvaltninger. Med den foreslåede tilgang vil der blive strammet op på reguleringsprocessen (bl.a. i kraft af den direkte godkendelse i ACER i stedet for 28 særskilte godkendelser). Den koordinerede udvikling af metodologier (f.eks. i relation til tilstrækkelighedsvurderinger) vil mindske arbejdsbyrden for de nationale myndigheder, samtidig med at ekstraarbejde på grund af problemer med divergerende nationale reguleringstiltag undgås.

• Proportionalitetsprincippet

De politiske valg, der ligger til grund for elektricitetsforordningen, elektricitetsdirektivet og agenturforordningen, drejer sig om at tilpasse elektricitetsmarkedets udformning til den øgede decentrale produktion og den igangværende teknologiske udvikling.

De foreslåede reformer omfatter udelukkende, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå de nødvendige fremskridt for det indre marked, og overlader så megen kompetence og ansvar som muligt til medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og de nationale aktører.

Andre modeller i retning af en mere vidtgående harmonisering, f.eks. ved at foreslå én fælles uafhængig europæisk energireguleringsmyndighed, én fælles integreret europæisk transmissionssystemoperatør eller mere direkte forbud mod statslige indgreb uden mulighed for undtagelser, blev konsekvent forkastet i konsekvensanalysen. I stedet tager forslagene sigte på afbalancerede løsninger, der alene begrænser de nationale reguleringsmuligheder i de tilfælde, hvor koordineret handling helt klart er til større fordel for forbrugerne.

Den valgte model sigter mod at skabe lige vilkår for alle produktionsteknologier og fjerne markedsforvridninger, bl.a. for at sikre, at vedvarende energikilder kan konkurrere på markedet på lige fod. Desuden vil alle aktørerne på markedet have et økonomisk ansvar for at sikre balancen i systemet. Barrierer for de former for tjenester, der skaber fleksibilitet i nettet, som f.eks. efterspørgselsresponstjenester, vil blive fjernet. Endvidere tager foranstaltningerne sigte på at skabe et mere likvidt korttidsmarked, der kan sikre, at knaphed bliver afspejlet i priserne, og at der er incitamenter til større fleksibilitet i nettet.

På slutkundeniveauet vil medlemsstaterne også blive tilskyndet til gradvis at udfase den generelle prisregulering, med priser under kostpriserne som en begyndelse. Sårbare forbrugere kan beskyttes med midlertidig prisregulering. For at fremme konkurrencen vil adgangen til at opkræve gebyrer for kontraktopsigelser blive begrænset, således at det bliver lettere at skifte leverandør. Desuden er der fastsat overordnede principper, der skal sikre klare og letforståelige elregninger, ligesom der skal gives ikkediskriminerende adgang til forbrugerdata, inden for rammerne af gældende databeskyttelsesregler.

På baggrund af udviklingen i handelen med elektricitet på tværs af grænserne og den gradvise integrering af markedet vil de institutionelle rammer blive tilpasset efter behovet for yderligere reguleringssamarbejde og nye opgaver. ACER skal tillægges flere opgaver, især inden for regional drift af energisystemet, samtidig med at de nationale reguleringsmyndigheder bevarer deres centrale rolle på energitilsynsområdet.

Alle de mulige modeller er blevet nøje undersøgt i forhold til proportionalitetsprincippet i den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget. Det bemærkes her, at de modeller, der foreslås, udgør et kompromis mellem bottom-up initiativer og en top-down styring af markedet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet erstatter disse foranstaltninger på ingen måde den rolle, de nationale regeringer, reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatører spiller ved varetagelsen af en lang række kritiske funktioner. Tværtimod tilskyndes de nationale reguleringsmyndigheder til at gå sammen mere effektivt, både formelt og uformelt, i en regional konstellation for at behandle spørgsmål i forbindelse med forvaltning af elektricitetssystemet på et plan, der svarer til problemets omfang.

Der er langt fra tale om en tilgang med fuld harmonisering, tværtimod tager foranstaltningerne sigte på at skabe lige vilkår for alle aktører på markedet, især når markedsmulighederne rækker ud over de nationale grænser. For at elektricitet kan handles effektivt på tværs af grænserne, er det endelig nødvendigt med en vis standardisering af regler og produkter, for beslutninger om drift af nettet vil føre til et suboptimalt fungerende marked, hvis de træffes isoleret af enkelte medlemsstater og reguleringsmyndigheder. De direkte erfaringer med udformning og vedtagelse af fælles net- og handelsregler (de såkaldte netregler og -retningslinjer) siden den tredje energipakke fra 2009 har klart vist merværdien af, at reguleringsmyndigheder og nationale myndigheder sætter sig omkring et bord og aftaler fælles regler og metodologier, både på det overordnede og det mere tekniske plan.

Med hensyn til konkurrencen på markedet er der en voksende kløft mellem detail- og engrosmarkederne, idet detailmarkederne fortsat sakker agterud med hensyn til tjenesteudbud og konkrete fordele for forbrugerne. De foreslåede bestemmelser om overvågning af energifattigdom, gennemsigtig og klar information til forbrugerne og adgang til data indebærer ingen uforholdsmæssige begrænsninger af de nationale prærogativer.

• Valg af retsakt

Forslaget tager sigte på en ændring af de centrale retsakter i den tredje energipakke. Der er tale om elektricitetsforordningen (forordning nr. 714/2009) og elektricitetsdirektivet (direktiv 2009/72/EF) samt forordningen om oprettelse af ACER (forordning nr. 713/2009). En omarbejdning af disse retsakter er valgt for at skabe større retlig klarhed, da en ændringsretsakt på grund af de mange nye bestemmelser ikke er skønnet hensigtsmæssig. Dette valg af retsakt indebærer således en revision af regler, der allerede er vedtaget og implementeret, som en naturlig videreudvikling af aktuel lovgivning.

3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Kommissionens tjenestegrene har vurderet virkningerne af den nuværende lovgivningsramme (den tredje energipakke) ud fra fem kriterier: relevans, effektivitet, virkningsgrad, sammenhæng og merværdi for EU. Der er udført en særskilt evaluering samt en konsekvensanalyse, og resultatet af evalueringen afspejles i konsekvensanalysens problemformulering.

Det blev i evalueringen konstateret, at den tredje energipakkes mål om at øge konkurrencen og fjerne hindringerne for grænseoverskridende konkurrence på elektricitetsmarkederne overordnet set er nået. En aktiv håndhævelse af lovgivningen har medført positive resultater for elmarkederne og forbrugerne, og markederne er generelt mindre koncentrerede og mere integrerede end i 2009. For så vidt angår detailmarkedet, har de nye forbrugerrettigheder, der blev indført ved den tredje energipakke, klart forbedret forbrugernes stilling på energimarkedet.

Bestemmelserne i den tredje energipakke har dog kun i begrænset omfang være med til at udvikle visse områder af det indre elektricitetsmarked, både på engros- og detailniveau. Som det fremgår af de uudnyttede velfærdsgevinster og slutgevinster for forbrugerne, og som det overordnet set blev konstateret i evalueringen, er der stadig meget at vinde ved at forbedre rammerne for udformningen af markedet. På engrosmarkedet er der fortsat en række hindringer for grænseoverskridende handel, og samkøringskapaciteten udnyttes sjældent fuldt ud. Dette skyldes bl.a., at de nationale netoperatører og reguleringsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad samarbejder om den fælles brug af sammenkoblingspunkter. De involverede parters nationale perspektiv står i mange tilfælde fortsat i vejen for effektive grænseoverskridende løsninger og begrænser i sidste ende mængden af ellers gavnlige grænseoverskridende strømme. Billedet er ikke det samme på alle markeder og inden for alle tidsrammer, idet day-ahead-, intraday- og balanceringsmarkedet er integreret i forskellig grad.

Konkurrencen på detailmarkederne kunne forbedres betydeligt. Elpriserne svinger meget fra medlemsstat til medlemsstat af ikkemarkedsmæssige årsager, og priserne er i de senere år steget støt for husholdningerne som følge af væsentlige stigninger i de faste afgifter, såsom netafgifter, skatter og andre afgifter. Den stigende energifattigdom og manglende klarhed om, hvilke midler er bedst egnede til at tackle forbrugersårbarhed og energifattigdom, har været medvirkende til at bremse udviklingen af det indre energimarked. Forbrugerengagementet hæmmes stadig væsentligt af gebyrer i forbindelse med operatørskift (f.eks. ved kontraktopsigelse). Derudover viser det store antal klager over faktureringen 16 , at sammenligneligheden og klarheden af faktureringsoplysningerne stadig kan forbedres.

I tillæg til problemerne med at nå de oprindelige målsætninger i den tredje energipakke er der opstået en række nye udfordringer, som der ikke var taget højde for ved udarbejdelsen af den tredje energipakke. Disse omfatter som nævnt ovenfor en meget stor stigning i brugen af vedvarende energikilder til elproduktion, en stigning i statslige indgreb på elmarkederne for at garantere forsyningssikkerheden samt teknologiske ændringer. Disse forhold har ført til væsentlige ændringer i den måde, markederne fungerer på, især de seneste fem år, hvor den positive virkning af reformerne for forbrugerne er stilnet af, og der ses et uudnyttet potentiale for modernisering. Det har skabt huller i den gældende lovgivning med hensyn til håndteringen af denne udvikling.

I overensstemmelse med resultatet af evalueringen og den dertil hørende konsekvensanalyse søger nærværende forslag at lukke disse huller og fastsætte en ramme, der afspejler den teknologiske udvikling i sektoren, i takt med at energisystemerne går over til nye produktions- og forbrugsmodeller.

• Høring af interesserede parter

Under udarbejdelsen af nærværende initiativ har Kommissionen afholdt adskillige offentlige høringer. Høringerne var åbne for borgere og medlemsstaternes myndigheder, energimarkedsdeltagere og disses sammenslutninger samt andre relevante aktører, herunder SMV og energiforbrugere.

Især tre høringer og deres respektive resultater bør fremhæves:

1) En række forhold vedrørende ressourcetilstrækkelighed var genstand for en offentlig høring 17 fra 15. november 2012 til 7. februar 2013, jf. høringen om tilstrækkelig produktion, kapacitetsmekanismer og det indre marked i elsektoren (Consultation on generation adequacy, capacity mechanisms, and the internal market in electricity). Formålet var at høre de interesserede parters mening om sikring af ressourcetilstrækkelighed og elforsyningssikkerhed på det indre marked.

Der blev der modtaget 148 individuelle svar fra offentlige organer, industrien (både den energiproducerende og den energiforbrugende) og den akademiske verden. En detaljeret oversigt over svar på høringen 18 samt alle de individuelle bidrag og et resumé 19 er tilgængelig online.

2) Der blev fra 22. januar 2014 til 17. april 2014 afholdt en offentlig høring om elektricitetsdetailmarkederne og -slutforbrugerne 20 . Kommissionen modtog 237 svar på høringen, hvoraf ca. 20 % kom fra energileverandører, 14 % fra distributionssystemoperatører, 7 % fra forbrugerorganisationer og 4 % fra nationale reguleringsmyndigheder. Desuden deltog et betragteligt antal borgere i høringen. Et fuldstændigt resumé af besvarelserne findes på Kommissionens websted 21 .

3) Der blev fra 15. juli 2015 til 9. oktober 2015 afholdt en bred offentlig høring 22 om en ny udformning af energimarkedet.

Kommissionen modtog 320 svar på høringen, hvor nationale eller EU-dækkende brancheorganisationer stod for ca. 50 % af svarene. 26 % af svarene kom fra virksomheder fra i energisektoren (leverandører, mæglere og forbrugere) og 9 % fra netoperatører. Derudover gav 17 nationale regeringer og adskillige nationale reguleringsmyndigheder feedback på høringen. Et betragteligt antal enkeltpersoner og uddannelsesinstitutioner deltog også i høringen. En detaljeret beskrivelse af de interesserede parters holdning til de enkelte løsningsmodeller findes i konsekvensanalysen, der ledsager nærværende lovgivningsforslag.

• Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget til forordning og konsekvensanalysen er udarbejdet på grundlag af en stor mængde materiale, som der henvises til i fodnoterne til konsekvensanalysen. Materialet består af ca. 30 undersøgelser og modelleringsredskaber, der overvejende er udarbejdet af uafhængige eksterne parter med det formål at vurdere de specifikke løsningsmodeller under nærværende forslag. Den fuldstændige liste findes i bilag V til konsekvensanalysen. Der anvendes en række metoder med fokus på kvantitative vurderinger af cost-benefit-analyser af økonomiske og sociale forhold.

Derudover har Kommissionen foretaget en sektorundersøgelse af de nationale kapacitetsmekanismer, og de foreløbige resultater blev straks anvendt i den forberedende fase af nærværende forslag 23 . Resultaterne af disse undersøgelser har understøttet den omfattende feedback fra de interesserede parter og har overordnet set givet Kommissionen en omfattende videnbase for nærværende forslag.

• Konsekvensanalyse

Alle de foreslåede foranstaltninger støttes af konsekvensanalysen. Udvalget for Forskriftskontrol afgav den 7. november 2016 en positiv udtalelse. Den måde, udvalgets holdninger blev taget i betragtning på, kan ses i bilag I til konsekvensanalysen.

I konsekvensanalysen har man forholdt sig til en række politiske løsningsmodeller til de enkelte problemer. Problemerne og løsningsmodeller angives nedenfor.

Tilpasning af markedets udformning til den øgede brug af vedvarende energi og den teknologiske udvikling:

Der var i konsekvensanalysen tilslutning til at forbedre de nuværende markedsregler med henblik på at skabe lige vilkår for alle produktionsteknologier og -ressourcer ved at fjerne de eksisterende markedsforvridninger. Det vedrører regler, der diskriminerer mellem ressourcer og begrænser eller begunstiger visse teknologiers adgang til elnettet. Derudover pålægges alle markedsdeltagere det finansielle ansvar for ubalancer på nettet, og der ydes vederlag for alle ressourcer på markedet på lige vilkår. Hindringerne for efterspørgselsreaktioner fjernes. Ved at bringe de kortfristede markeder tættere på realtid og dermed gøre det muligt at opfylde behovet for fleksibilitet og ved gøre balanceringsmarkederne mere effektive, vil den valgte løsningsmodel også styrke de kortfristede markeder. Den valgte løsningsmodel omfatter foranstaltninger, der gør det muligt at tiltrække alle fleksible, decentrale ressourcer vedrørende produktion, efterspørgsel og lagring til markedet ved hjælp af de rette incitamenter og bedre tilpassede markedsvilkår. Den indeholder desuden foranstaltninger, der skal skabe incitamenter for distributionssystemoperatørerne.

En ikkelovgivningsmæssig tilgang blev afvist med den begrundelse, at det ikke ville være muligt at forbedre markedet og sikre lige vilkår for de forskellige ressourcer. Den nuværende EU-ramme er på visse områder begrænset og på andre endda ikkeeksisterende. Det blev desuden konkluderet, at et frivilligt samarbejde ikke ville munde ud i den rette grad af harmonisering eller sikkerhed på markedet. På samme måde blev muligheden for en fuldstændig harmonisering af markedsreglerne afvist, da ændringerne kunne være i strid med proportionalitetsprincippet og generelt ville være unødvendige i betragtning af de nuværende forhold på de europæiske energimarkeder.

Fremtidige produktionsinvesteringer og manglende koordinering af kapacitetsmekanismer

Der blev overvejet adskillige politiske løsningsmodeller, der gik ud over grundscenariet, hvor der i de enkelte løsningsforslag blev foreslået forskellige grader af tilpasning og koordinering mellem medlemsstaterne på EU-plan, og hvor markedsdeltagerne i forskellig grad ville være afhængige af markedsstøtte.

Et såkaldt "energy-only-marked" ville forbedre og sammenkoble de europæiske markeder i en sådan grad, at det ville skabe de prissignaler, der er nødvendige for at anspore til investeringer i nye ressourcer og på de rette områder. I et sådant tilfælde ville der ikke længere være behov for kapacitetsmekanismer.

Den valgte løsning bygger på dette energy-only-markedsscenarie, men udelukker ikke muligheden for, at medlemsstaterne kan anvende kapacitetsmekanismer, forudsat at de bygger på en metode, hvor den delte ressourcetilstrækkelighed vurderes, udføres under fuld gennemsigtighed via ENTSO-E og ACER og opfylder de fælles udformningsprincipper for et bedre samspil mellem de nationale kapacitetsmekanismer og et harmoniseret samarbejde på tværs af landegrænserne. Løsningsmodellen bygger på Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 sammen med sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer.

En ikkelovgivningsmæssig tilgang blev afvist, da de eksisterende bestemmelser i EU-lovgivningen ikke er tilstrækkeligt tydelige og holdbare til at håndtere de udfordringer, som det europæiske elektricitetssystem står over for. Derudover vil et frivilligt samarbejde ikke nødvendigvis sikre en passende grad af harmonisering på tværs af alle medlemsstater eller sikkerhed på markedet. For at løse problemerne på en sammenhængende måde er der brug for lovgivning på området. Den løsningsmodel, hvor hele regioner eller i sidste ende alle EU-medlemsstater på baggrund af regionale eller EU-dækkende vurderinger af produktionstilstrækkeligheden ville blive pålagt at indføre kapacitetsmekanismer, blev afvist som værende uforholdsmæssig.

Utilstrækkelige resultater på detailmarkederne: langsom udvikling og få tjenester

Den valgte løsning indebærer, at medlemsstaterne gradvist udfaser generel prisregulering inden for en frist, der er fastsat i EU-lovgivningen, og i første omgang med priser, der ligger under kostprisen. Denne løsning gør det muligt at foretage en gradvis prisregulering for sårbare forbrugere. For i højere grad at inddrage forbrugerne begrænses brugen af gebyrer i forbindelse med kontraktopsigelse. De nationale myndigheder indfører et certificeringsværktøj, der skal fremme forbrugernes tillid til sammenligningswebsteder. Derudover skal en række overordnede principper om minimumskrav til indholdet sikre, at energiregningerne er klare og lette at forstå. Medlemsstaterne skal ydermere overvåge antallet af husholdninger, der lever med energifattigdom. Endelig sikres der ikkediskrimerende adgang til forbrugeroplysninger med henblik på at lade nye markedsaktører og energitjenesteselskaber udvikle nye tjenester.

Andre muligheder, der blev overvejet, men afvist, omfattede en fuldstændig harmonisering af forbrugerlovgivningen sammen med en omfattende forbrugerbeskyttelse; fritagelser for prisregulering fastsat på EU-plan på baggrund af enten en forbrugstærskel eller en pristærskel; en standardmodel for databehandling, der skal håndhæves af en neutral markedsaktør, som også har ansvaret herfor, såsom en TSO; forbud mod alle gebyrer i forbindelse med operatørskift, herunder opsigelsesgebyrer, og delvis harmonisering af indholdet i energiregninger; og endelig indførelse af en EU-ramme til overvågning af energifattigdom på grundlag på en energieffektivitetsundersøgelse udført af medlemsstaterne om boligmassen samt forebyggende foranstaltninger til undgåelse af forsyningsafbrydelser. Disse løsningsmodeller blev alle afvist pga. nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Stort set ingen af de hørte interessenter mente, at det var en mulighed at fastholde status quo.

Forbedring af de institutionelle rammer og agenturets rolle

Den tredje pakkes institutionelle rammer har til formål at fremme samarbejdet både mellem de nationale reguleringsmyndigheder og mellem transmissionssystemoperatørerne. ACER og ENTSO'erne har, siden de blev oprettet, spillet en afgørende rolle i forbindelse med udviklingen af et fungerende indre elektricitetsmarked. Den seneste udvikling på de europæiske energimarkeder, som omhandles i denne konsekvensanalyse og de efterfølgende forslag til initiativet angående markedets udformning gør det nødvendigt at tilpasse de institutionelle rammer. Derudover har gennemførelsen af den tredje pakke også fremhævet nogle områder, hvor der er plads til forbedringer, for så vidt angår rammen for ACER og ENTSO'erne. Det blev afvist at bevare status quo, for så vidt angår reformen af de institutionelle rammer, da det ville medføre huller i reguleringen og markedstilsynet. Dette er i overensstemmelse med udviklingen af markedsbestemmelser, der fastsættes andetsteds i dette forslag og med den igangværende udvikling på EU-plan af sekundær lovgivning.

En ikkelovgivningsmæssig tilgang med "strengere håndhævelse" og frivilligt samarbejde uden nye supplerende foranstaltninger for tilpasning til de institutionelle rammer blev overvejet. En bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning indebærer fortsat gennemførelse af den tredje pakke og fuld gennemførelse af netregler og retningslinjer – som beskrevet i løsningsmodellen "business as usual" – kombineret med en strengere håndhævelse. En strengere håndhævelse alene ville dog ikke udgøre en forbedring af den nuværende institutionelle ramme.

Man overvejede også en lovgivningsmæssig løsningsmodel, hvor ACER omdannes til en fælleseuropæisk reguleringsmyndighed, men dette blev i sidste ende afvist. Hvis agenturet skulle udføre en sådan funktion, ville det kræve, at agenturets budget og antallet af medarbejdere blev væsentligt forhøjet, eftersom der ville blive behov for mange eksperter i agenturet. Desuden bør de nationale reguleringsmyndigheder fortsat være involveret i agenturets beslutningsproces, og de nationale reguleringsmyndigheders flertalsafgørelser bør ikke systematisk erstattes af afgørelser truffet af agenturets direktør.

Det blev derfor overvejet, hvordan ACER kunne forbedres på baggrund af den eksisterende ramme. Den løsningsmodel, som konsekvensanalysen støtter op om, gør det muligt at tilpasse EU's institutionelle ramme til de nye realiteter, som elsystemet står over for. Med denne løsning tackles desuden det deraf følgende behov for yderligere regionalt samarbejde og de eksisterende og forventede huller i lovgivningen på energimarkedet, hvilket giver en vis fleksibilitet med hensyn til at anvende både en bottom-up- og en top-down-tilgang.

Med henblik på at tackle de eksisterende huller i lovgivningen, for så vidt angår de nationale reguleringsmyndigheders tilsynsfunktioner på regionalt niveau, ville der med de politiske tiltag under denne løsningsmodel desuden blive fastsat en fleksibel lovgivningsmæssig ramme for forbedring af den regionale koordinering og de nationale reguleringsmyndigheders beslutningstagning. Med denne løsningsmodel indføres en ordning, hvor de nationale reguleringsmyndigheder i regionen (f.eks. ROC og andre myndigheder, der oprettes som følge af de foreslåede initiativer om markedsudformningen) træffer koordinerede regionale afgørelser og fører tilsyn med visse emner, og ACER kommer til at være med til at sikre Unionens interesser.

Grundlæggende rettigheder

Nærværende forslag kan have indvirkning på en række grundlæggende rettigheder fastsat ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig: retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8), forbuddet mod forskelsbehandling (artikel 21), retten til social bistand (artikel 34), adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (artikel 36), integration af et højt miljøbeskyttelsesniveau (artikel 37) og adgang til effektive retsmidler (artikel 47).

Dette behandles ved en række bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, energifattigdom, beskyttelse af sårbare kunder, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, databeskyttelse og privatlivets fred.

Et resumé af konsekvensanalysen findes på Kommissionens websted 24 sammen med den positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol.

• Målrettet regulering og forenkling

Forslaget kan medføre øgede administrative krav, omend i begrænset omfang. Ved f.eks. at give alle teknologier lige muligheder for at deltage fuldt ud på energimarkederne, ville disse teknologier skulle overholde en række krav til markedsoverensstemmelse, hvilket kan medføre en vis administrativ byrde.

Foranstaltningerne til forbedring af likviditet og integrering af energimarkederne kan desuden medføre kortsigtede konsekvenser for virksomhederne, eftersom de ville skulle tilpasse sig de nye energihandelsordninger. Disse konsekvenser betragtes dog som minimale i forhold til grundscenariet, hvor der intet foretages, da den økonomiske gevinst ved reformen i høj grad vil opveje enhver kort- eller langsigtet administrativ omorganisering.

På samme måde vil den gradvise udfasning af prisregulering på medlemsstatsplan kræve, at de nationale reguleringsmyndigheder forbedrer indsatsen for at overvåge markederne og sikrer effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Det øgede forbrugerengagement, som naturligt vil øge konkurrencen på markedet, kan udligne disse konsekvenser.

De aktiviteter, der skal gennemføres som led i den opdaterede institutionelle ramme, medfører også en række nye administrative krav til de nationale reguleringsmyndigheder og transmissionssystemoperatørerne. Det indebærer, at de skal deltage i ACER og de beslutningsprocesser, der skal føre til, at der opnås enighed om metoder og praksis for problemfri handel med energi på tværs af grænserne.

En detaljeret beskrivelse af de administrative og økonomiske konsekvenser for virksomhederne og de offentlige myndigheder, for så vidt angår de enkelte politiske løsningsmodeller, findes i kapitel 6 i konsekvensanalysen.

4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den budgetmæssige virkning af forslaget under nærværende pakke vedrører ressourcerne for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og beskrives i finansieringsoversigten til Kommissionens forslag til omarbejdning af forordningen om oprettelse af ACER. De nye funktioner, som ACER skal varetage, navnlig for så vidt angår vurderingen af systemtilstrækkelighed og oprettelsen af regionale driftscentre, kræver, at agenturet frem til 2020 ansætter op mod 18 fuldtidsækvivalenter og samtidig gradvist tildeles de nødvendige finansielle midler.

5. ANDRE FORHOLD

• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes og andre aktørers gennemførelse og overholdelse ved hjælp af de bestemmelser, der ender med at blive vedtaget, og eventuelt træffe håndhævelsesforanstaltninger. Derudover vil Kommissionen, ligesom den allerede har gjort inden for rammerne af gennemførelsen af den tredje energipakke, udarbejde vejledninger i gennemførelsen af de vedtagne bestemmelser.

I forbindelse med overvågning og gennemførelse bistås Kommissionen navnlig af ACER. Agenturets årlige rapport og Kommissionens sideløbende evalueringer samt elektricitetskoordinationsgruppens rapportering er alle omfattet af bestemmelserne i forslaget. Agenturet vil blive opfordret til at foretage en yderligere gennemgang af overvågningsindikatorerne for at sikre, at de stadig er relevante i forhold til overvågningen af udviklingen af nærværende forslags målsætninger, således at disse afspejles korrekt i bl.a. ACER's årlige markedsovervågningsrapport.

Sideløbende med de foreslåede initiativer vil Kommissionen fremsætte et forslag om forvaltning af energiunionen, som skal strømline planlægnings-, rapporterings- og overvågningskravene. På baggrund af nævnte forslag om forvaltning af energiunionen vil overvågnings- og rapporteringskravene til Kommissionen og medlemsstaterne under den tredje energipakke blive integreret i horisontale status- og overvågningsrapporter. Yderligere oplysninger om strømlining af overvågnings- og rapporteringskravene findes i konsekvensanalysen af forvaltningen af energiunionen.

En mere indgående behandling af overvågningsmekanismer og benchmarkindikatorer findes i kapitel 8 i konsekvensanalysen.

6. Redegørelse for forslagenes bestemmelser

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre elektricitetsmarked (omarbejdning)

I kapitel I i det foreslåede direktiv præciseres anvendelsesområdet og genstanden for direktivet med fokus på forbrugerne og det indre markeds betydning samt de vigtigste principper herfor. Desuden ajourføres de vigtigste definitioner, der anvendes i direktivet.

I kapitel II i det foreslåede direktiv fastsættes det overordnede princip, at medlemsstaterne skal sørge for, at EU's elmarked er konkurrencedygtigt, forbrugerorienteret, fleksibelt og ikkediskriminerende. Det understreges, at nationale bestemmelser ikke må udgøre en unødig hindring for grænseoverskridende strømme, forbrugerdeltagelse eller investeringer. Desuden fastsættes princippet om, at prisdannelsen på udbudssiden skal være markedsbaseret med forbehold af behørigt begrundede undtagelser. I samme kapitel præciseres visse principper vedrørende elmarkedernes funktionsmåde, såsom retten til at vælge leverandør. Desuden ajourføres en række regler om mulige offentlige serviceforpligtelser, som medlemsstaterne under visse omstændigheder kan pålægge energiselskaberne.

I kapitel III i forslaget til direktivet styrkes de allerede eksisterende forbrugerrettigheder, og der indføres nye rettigheder, der sætter forbrugerne i centrum på energimarkedet ved at sikre, at de har en vis grad af medbestemmelse og er bedre beskyttet. Der opstilles regler om mere gennemskuelige faktureringsoplysninger og certificering af sammenligningsværktøjer. Kapitlet indeholder bestemmelser til sikring af, at forbrugerne frit kan vælge og skifte leverandør eller forsyningsvirksomhed, har adgang til kontrakter med dynamiske priser, har mulighed for at bidrage til efterspørgselsreaktionen og producere og forbruge egen elektricitet. Forbrugerne har ret til at bede om en intelligent måler med en række minimumsfunktioner. Ved at præcisere de dataforvaltningsansvarliges rolle og fastsætte et fælles europæisk dataformat, som Kommissionen skal udarbejde i en gennemførelsesretsakt, forbedres de eksisterende regler om forbrugernes mulighed for at dele deres data med leverandører og tjenesteydere. Desuden har direktivet til hensigt at sikre, at medlemsstaterne tager hånd om energifattigdom. Medlemsstaterne skal ydermere fastlægge rammerne for uafhængige forsyningsvirksomheder og efterspørgselsreaktioner efter principper, der muliggør fuld markedsdeltagelse. Der fastsættes en ramme for lokale energifællesskaber, der kan indgå i lokal produktion, distribution, sammenlægning, lagring, levering eller energieffektivitetstjenester. Sluttelig præciseres nogle eksisterende bestemmelser om intelligente målere, kontaktpunkter, adgang til alternativ tvistbilæggelse, forsyningspligt og sårbare forbrugere.

Kapitel IV i forslaget til direktiv indeholder en række præciseringer vedrørende distributionssystemoperatørernes opgaver, navnlig deres aktiviteter i forbindelse med udbud af netværkstjenester, med henblik på at sikre fleksibilitet, integrering af elektriske køretøjer og dataforvaltning. Derudover præciseres distributionssystemoperatørernes rolle med hensyn til lagring og ladestandere til elektriske køretøjer.

Kapitel V i forslaget til direktiv sammenfatter de almindelige bestemmelser, der skal gælde for TSO'erne. Det er hovedsagelig baseret på eksisterende tekst med en yderligere præcisering af hjælpefunktioner og de regionale driftscentre.

Kapitel VI, hvor bestemmelserne om funktionsadskillelse, der blev udviklet i den tredje energipakke, fastsættes, forbliver uændret, for så vidt angår de vigtigste materielle bestemmelser om funktionsadskillelse, navnlig når det gælder de tre ordninger for TSO'er (ejerskabsmæssig adskillelse, uafhængige systemoperatører og uafhængige transmissionsoperatører), og for så vidt angår bestemmelserne om udpegning af og certificering af distributionssystemoperatører. Distributionssystemoperatørernes mulighed for at eje lagerfaciliteter eller yde hjælpefunktioner præciseres.

Kapitel VII i forslaget til direktiv indeholder bestemmelser om oprettelse, beføjelser og funktioner samt regler for driften af de uafhængige nationale energireguleringsmyndigheder. I forslaget er der især fokus på reguleringsmyndighedernes pligt til at samarbejde med tilgrænsende reguleringsmyndigheder og ACER i grænseoverskridende tilfælde, og listen over reguleringsmyndighedernes opgaver ajourføres, bl.a. for så vidt angår overvågning af de nyligt oprettede regionale driftscentre.

I kapitel VIII i forslaget til direktiv ændres nogle generelle bestemmelser, bl.a. om undtagelser fra direktivet, udøvelse af beføjelser delegeret af Kommissionen og det udvalg, der er nedsat efter udvalgsproceduren i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.

I de nye bilag til forslaget til direktiv opstilles flere krav til sammenligningsværktøjer, fakturering og faktureringsoplysninger, og de tidligere krav til intelligente målere og lanceringen heraf ændres.

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre elektricitetsmarked (omarbejdning)

I kapitel I i den foreslåede forordning fastsættes anvendelsesområdet og genstanden samt definitionerne på de anvendte termer. Det understreges, hvor vigtigt det er ikke at have forvredne markedssignaler, hvis der skal skabes øget fleksibilitet, og hvis dekarbonisering og innovation skal fremmes. Desuden ajourføres og suppleres de vigtigste definitioner, der er anvendt i forordningen.

I kapitel II i den foreslåede forordning indføres der en ny artikel, der fastsætter de nøgleprincipper, som national energilovgivning skal overholde for at sikre et velfungerende indre elektricitetsmarked. I kapitlet fastsættes også de vigtigste juridiske principper for handel med elektricitet inden for forskellige tidsrammer for handel (balancerings-, intraday-, day-ahead- og forwardmarkeder), herunder principper for prisdannelse. Kapitlet præciserer princippet om balanceansvar og opstiller en ramme for mere markedskompatible regler for fordeling og indskrænkning af produktionen og for efterspørgselsreaktionen, bl.a. betingelser for enhver undtagelse fra disse regler.

Kapitel III i den foreslåede forordning beskriver den proces, hvorved budområderne skal afgrænses på koordineret vis, hvilket er i overensstemmelse med den revisionsproces, der blev indført med forordning (EU) 2015/1222 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger 25 . Med henblik på at tage hånd om det vedvarende problem med betydelige nationale begrænsninger af grænseoverskridende elektricitetsstrømme er betingelserne for sådanne ekstraordinære begrænsninger præciseret, navnlig ved regler som skal sikre, at elimport og -eksport ikke begrænses af nationale aktører af økonomiske årsager. Kapitlet indeholder yderligere ændringer til allerede eksisterende principper for nettakster for transmission og distribution og fastsætter en procedure for fremme af en gradvis konvergens af metoderne for transmissions- og distributionstariffer. Der fastsættes ligeledes regler for brugen af overbelastningsafgifter.

I kapitel IV i den foreslåede forordning fastsættes der nye generelle principper for, hvordan medlemsstaterne på koordineret vis skal håndtere problemer med ressourcetilstrækkeligheden. Der fastsættes principper og en procedure for udviklingen af en europæisk vurdering af ressourcetilstrækkeligheden for bedre at kunne fastslå behovet for kapacitetsmekanismer og – efter omstændighederne – for at medlemsstaterne fastsætter en pålidelighedsstandard. Det præciseres, hvordan og på hvilke betingelser kapacitetsmekanismerne kan indføres på markedskompatibel vis. Ligeledes klarlægges markedskompatible principper for udformningen af kapacitetsmekanismer, herunder regler for deltagelsen i kapacitet, der findes i en anden medlemsstat, og regler for brugen af sammenkobling. Det fastsættes, hvordan de regionale driftscentre, de nationale TSO'er, ENTSO'en for elektricitet og de nationale reguleringsmyndigheder via ACER vil være involveret i udviklingen af tekniske parametre for deltagelse i kapaciteter, der findes i en anden medlemsstat, såvel som de operationelle regler for deres deltagelse.

Kapitel V i den foreslåede forordning fastsætter ENTSO for elektricitets opgaver og pligter og ACER's overvågningsopgaver i den forbindelse, samtidig med at dets forpligtelse til at handle uafhængigt og til Europas bedste præciseres. De regionale driftscentres opgave defineres, og der fastsættes kriterier og en procedure for indkredsning af, hvilke systemdriftsregioner der er dækket af de enkelte regionale driftscentre, samt hvilke koordineringsfunktioner disse centre varetager. Derudover fastsættes samarbejdsordninger og organisatoriske foranstaltninger, høringskrav, krav og procedurer for vedtagelsen af afgørelser og henstillinger og revisionen heraf, bestyrelsens sammensætning og ansvar og de regionale driftscentres erstatningsansvarsordninger. Kapitlet indeholder også regler for sammenkobling af kraftvarmeenheder, hvilket førhen var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet. Reglerne vedrørende den ti-årige netudviklingsplan, ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører, informationsudveksling og certificering forbliver i vid udstrækning uændrede.

Med kapitel VI i den foreslåede forordning oprettes der en europæisk enhed for distributionssystemoperatører, og der fastsættes en procedure for enhedens oprettelse og opgaver, bl.a. for høring af interessenterne. Desuden fastsættes nærmere regler for samarbejdet mellem distributionssystemoperatørerne og TSO'erne med hensyn til planlægning og drift af nettene.

I kapitel VII i den foreslåede forordning fastsættes de beføjelser og regler, som Kommissionen allerede har til at vedtage delegerede retsakter i form af netregler eller retningslinjer. Der gives præciseringer med hensyn til den juridiske karakter og vedtagelsen af netregler og retningslinjer, og deres mulige indhold udvides til at omfatte områder såsom distributionstakststrukturer, regler for tilrådighedsstillelse af ikke-frekvens systemydelser, efterspørgselsreaktion, energilagring og efterspørgselsbegræsning, regler for cybersikkerhed, regler vedrørende de regionale driftscentre samt begrænsning af elproduktion og omfordeling af produktion og efterspørgsel. Proceduren for udarbejdelsen af netregler for elektricitet forenkles og ensrettes, hvilket giver de nationale reguleringsmyndigheder mulighed for inden for rammerne af ACER at træffe afgørelse om emner vedrørende gennemførelsen af netregler og retningslinjer. Desuden inddrages den europæiske enhed for distributionssystemoperatører og andre interessenter i højere grad i udviklingen af forslag til netregler.

I kapitel VIII i den foreslåede forordning fastsættes de afsluttende bestemmelser, herunder de allerede eksisterende regler for undtagelser for nye direkte jævnstrømsforbindelser fra visse krav i eldirektivet og elforordningen, idet proceduren for de nationale reguleringsmyndigheders efterfølgende ændringer heraf præciseres.

I bilaget til den foreslåede forordning beskrives de opgaver, som de regionale driftscentre er blevet pålagt i henhold til forordningen.

• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)

Generelt foreslås det, at reglerne vedrørende ACER tilpasses den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, som er aftalt mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen 26 ("den fælles tilgang"). ACER er på nuværende tidspunkt imidlertid sikret visse begrænsede undtagelser fra den fælles tilgang.

I kapitel I i den foreslåede forordning beskrives ACER's rolle, målsætninger og opgaver og den type retsakter, det kan vedtage, ligesom der fastsættes regler for høring og overvågning. Listen over opgaver er ajourført, så den omfatter de opgaver inden for overvågning af engrosmarkedet og grænseoverskridende infrastruktur, som ACER er blevet pålagt efter forordningens vedtagelse.

Hvad angår vedtagelsen af netreglerne for elektricitet får ACER mere ansvar med hensyn til udarbejdelse og indgivelse til Kommissionen af det endelige forslag til en netregel, mens ENTSO-E bevarer rollen som teknisk ekspert. Forslaget giver ligeledes distributionssystemoperatørerne mulighed for at være formelt repræsenteret på EU-niveau, navnlig i forbindelse med udviklingen af forslag til netregler, hvilket er i overensstemmelse med deres øgede ansvar. Agenturet gives beføjelse til at fastlægge vilkår, metoder og algoritmer for gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne for elektricitet.

Hvad angår opgaver i regionalt regi, som kun vedrører et begrænset antal nationale reguleringsmyndigheder, indføres der en regional beslutningsproces. Direktøren vil som følge heraf skulle afgive udtalelse om, hvorvidt det pågældende spørgsmål først og fremmest er af regional karakter. Hvis repræsentantskabet når til enighed om, at dette er tilfældet, vil et regionalt underudvalg under repræsentantskabet forberede den pågældende afgørelse, som efterfølgende vil blive truffet eller afvist af selve repræsentantskabet. I andre tilfælde vil repræsentantskabet selv træffe en afgørelse uden et regional underudvalgs deltagelse.

Kapitlet beskriver også en række af ACER's nye opgaver vedrørende koordinering af visse funktioner i forbindelse med de regionale driftscentre under agenturet og overvågning af de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører samt godkendelse af metoder og forslag knyttet til produktionens tilstrækkelighed og risikoberedskab.

Kapitel II i den foreslåede forordning indeholder organisatoriske bestemmelser vedrørende bestyrelsen, repræsentantskabet, direktøren, klagenævnet og som en ny bestemmelse agenturets arbejdsgrupper. Om end flere individuelle bestemmelser tilpasses den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer eller Rådets nye stemmeregler, er de væsentligste kendetegn ved den eksisterende forvaltningsstruktur, navnlig repræsentantskabet, bevaret.

ACER's afvigelse fra den fælles tilgang begrundes som følger:

De vigtigste målsætninger med den europæiske elektricitetspolitik, nemlig forsyningssikkerhed, prismæssigt overkommelig elektricitet og dekarbonisering, kan nås mest omkostningseffektivt ved et integreret europæisk elektricitetsmarked. Som følge heraf er eltransmissionsinfrastrukturen gradvist mere indbyrdes forbundet, stadigt større mængder elektricitet handles på tværs af grænserne, produktionskapaciteten deles på europæisk plan, og transmissionssystemet drives under hensyntagen til regionale og grænseoverskridende aspekter. Nærværende lovpakke er med til yderligere at fremme denne udvikling, som forventes at resultere i effektivitetsgevinster til gavn for de europæiske kunder.

En forudsætning for oprettelsen af et indre energimarked er, at der åbnes for konkurrencen i sektoren. Også i andre sektorer af økonomien har åbningen af elektricitetsmarkedet krævet nye forskrifter, navnlig med hensyn til transmissions- og distributionssystemet, og reguleringstilsyn. Der er i den forbindelse oprettet uafhængige reguleringsmyndigheder. Disse enheder har fortsat et særligt ansvar, når det drejer sig om at overvåge overholdelsen af nationale og europæiske regler for elsektoren.

Med den tiltagende grænseoverskridende handel og systemdrift, der tager den regionale og europæiske kontekst i betragtning, er de nationale reguleringsmyndigheder imidlertid nødt til i stigende grad at koordinere deres indsats med nationale reguleringsmyndigheder i andre medlemsstater. ACER blev oprettet som en platform for denne interaktion og har varetaget denne opgave siden 2011. Repræsentantskabet, der består af seniorrepræsentanter for de nationale reguleringsmyndigheder og en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret, er således det organ inden for agenturet, som sammen med ACER's personale forbereder de fleste af agenturets udtalelser, henstillinger og afgørelser. De første år af agenturets eksistens har vist, at repræsentantskabet formår at bidrage effektivt til udførelsen af agenturets opgaver.

Eftersom energimarkederne stadig i høj grad reguleres på nationalt niveau, spiller de nationale reguleringsmyndigheder en vigtig rolle for energimarkederne. ACER's vigtigste opgaver er ikke at udøve Kommissionens delegerede reguleringskompetencer, men at koordinere de uafhængige nationale reguleringsmyndigheders afgørelser. Nærværende lovforslag bevarer i vid udstrækning denne rollefordeling. I den eksisterende struktur er magten nøje fordelt mellem de forskellige aktører under hensyntagen til de særlige karakteristika ved et indre energimarked i udvikling. En ændring af balancen på nuværende tidspunkt kan bringe gennemførelsen af de politiske initiativer i lovforslagene i fare og vil følgelig udgøre en hindring for den videre integration af energimarkedet, hvilket er hovedformålet med nærværende forslag. Det virker derfor overilet at overføre beslutningsbeføjelserne til et repræsentantskab, jf. den fælles tilgang. Det forekommer derimod mere hensigtsmæssigt at bevare den nuværende struktur, som sikrer, at de nationale reguleringsmyndigheder handler, uden at EU-institutionerne eller medlemsstaterne griber ind i konkrete sager. Samtidig er reguleringsmyndighedernes samlede indsats genstand for EU-institutionernes godkendelse via programmerings-, budget- og strategidokumenter. EU-institutionerne er også involveret i administrative anliggender. Det foreslås derfor ikke at ændre det eksisterende repræsentantskabs struktur og arbejdsgang.

Det foreslås heller ikke at tilpasse konceptet med bestyrelsen til bestyrelsesmodellen i den fælles tilgang. Agenturets bestyrelse har i de senere år vist sig yderst effektivt i sin eksisterende form. Dens arbejdsgang sikres af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Selv om Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke finder det hensigtsmæssigt fuldt ud at tilpasse agenturets forvaltningsstruktur til den fælles tilgang, vil den fortsat holde øje med, om de beskrevne afvigelser fra den fælles tilgang stadig er berettigede. Den næste evaluering skal efter planen finde sted i 2021, hvor der udover en vurdering af agenturets målsætninger, mandat og opgaver særligt vil være fokus på dets forvaltningsstruktur.

Kapitel III i den foreslåede forordning omfatter finansielle bestemmelser. Det foreslås at tilpasse adskillige individuelle bestemmelser til den fælles tilgang til decentraliserede agenturer.

I kapitel IV i den foreslåede forordning ajourføres flere individuelle bestemmelser i overensstemmelse med den fælles tilgang, og kapitlet indeholder i øvrigt stort set uændrede bestemmelser vedrørende personale og ansvar.

ê 713/2009 (tilpasset)

2016/0378 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et Ö Den Europæiske Unions Agentur Õ agentur for sSamarbejde mellem eEnergireguleringsmyndigheder (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Ö Den Europæiske Unions funktionsmåde Õ , særlig artikel 95 Ö 194, stk. 2, Õ

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

ò nyt

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 27 er blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

ê 713/2009 betragtning 1 (tilpasset)

I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa" understreges det, hvor vigtigt det er at gennemføre det indre marked for elektricitet og naturgas i fuldt omfang. Bedre regulering af sektoren på fællesskabsplan anføres som en vigtig foranstaltning for opfyldelsen af dette mål.

ê 713/2009 betragtning 2 (tilpasset)

Ved Kommissionens afgørelse 2003/796/EF 28 nedsattes en uafhængig rådgivende gruppe for elektricitet og gas, "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas" ("ERGEG"), for at lette samrådet, koordineringen og samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen med det formål at styrke de indre markeder for elektricitet og naturgas. Gruppen består af repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder, som er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet 29 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas 30 .

ê 713/2009 betragtning 3 (tilpasset)

ERGEG har siden sin oprettelse bidraget positivt til videreudviklingen af de indre markeder for elektricitet og naturgas. Det er imidlertid et udbredt ønske i sektoren, og i øvrigt foreslået af ERGEG selv, at det frivillige samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder nu bør foregå inden for en fællesskabsstruktur med klare beføjelser og myndighed til at vedtage individuelle reguleringsbeslutninger i en række specifikke tilfælde.

ê 713/2009 betragtning 4 (tilpasset)

Det Europæiske Råd opfordrede den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på oprettelse af en uafhængig mekanisme til samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder.

ò nyt

(2)Oprettelsen af agenturet har tydeligt forbedret koordineringen mellem reguleringsmyndighederne i grænseoverskridende spørgsmål. Agenturet har siden sin oprettelse fået stillet nye vigtige opgaver inden for overvågning af engrosmarkederne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 31 , og inden for området grænseoverskridende energiinfrastruktur, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 32 .

(3)Det forventes, at behovet for koordinering af de nationale reguleringstiltag vil blive større i de kommende år. Europas energisystem er ved at gennemgå den mest gennemgribende forandring i årtier. Øget markedsintegration og omstillingen til en mere alsidig elektricitetsproduktion kræver en større indsats, for at de nationale energipolitikker koordineres med naboerne og mulighederne for grænseoverskridende handel med elektricitet udnyttes.

(4)Erfaringerne med gennemførelsen af reglerne for det indre marked har vist, at ukoordinerede nationale tiltag kan føre til alvorlige problemer for markedet, navnlig i områder, der er indbyrdes tæt forbundne, og hvor medlemsstaternes beslutninger ofte har reelle konsekvenser for naboerne. For at opnå de positive virkninger ved det indre elektricitetsmarked med henblik på forbrugervelfærd, forsyningssikkerhed og dekarbonisering, kræves det af medlemsstaterne, og navnlig de uafhængige nationale reguleringsmyndigheder, at de samarbejder om regulerende foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger.

(5)Fragmenterede statslige indgreb i energimarkederne udgør en stigende risiko for velfungerende grænseoverskridende elmarkeder. Agenturet bør derfor i tæt samarbejde med de europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet ("ENTSO for elektricitet") spille en rolle i udviklingen af en europæisk vurdering af tilstrækkeligheden med henblik på at undgå problemer med fragmenterede nationale vurderinger, som foretages ud fra forskellige, ukoordinerede metoder, og som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for situationen i de omkringliggende lande. Agenturet bør ligeledes føre tilsyn med de tekniske parametre, som ENTSO for elektricitet har udviklet, for at sikre effektiv deling af grænseoverskridende kapacitet og kapacitetsmekanismernes andre tekniske karakteristika.

(6)Elforsyningssikkerhed forudsætter, at beredskabet på uforudsete forsyningskriser etableres efter en koordineret tilgang. Agenturet bør derfor koordinere nationale tiltag inden for risikoberedskab i overensstemmelse med [forordningen om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862].

(7)På grund af den tætte indbyrdes forbindelse i Unionens elnet og det stadigt voksende behov for at bevare netstabiliteten og integrere store mængder vedvarende energi, vil de regionale driftscentre spille en væsentlig rolle for koordineringen af transmissionssystemoperatørerne. Agenturet bør garantere tilsyn med de regionale driftscentre, hvor det er nødvendigt.

(8)Eftersom store dele af elektricitetsproduktionen vil være forbundet på lokalt niveau, vil distributionssystemoperatørerne spille en væsentlig rolle, når det drejer sig om at drive det europæiske elsystem på fleksibel og effektiv vis.

ê 713/2009 betragtning 5 (tilpasset)

(9)Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen og fjerne hindringerne for handel på tværs af grænserne med elektricitet og naturgas for at nå målsætningerne for den europæiske energipolitik. På grundlag af konsekvensanalysen i relation til ressourcebehovene hos en central enhed konkluderedes det, at en uafhængig central enhed indebærer flere fordele på lang sigt end andre løsningsmodeller. Der bør oprettes et Ö Den Europæiske Unions Õ aAgentur for sSamarbejde mellem eEnergireguleringsmyndigheder ("agenturet") Ö blev oprettet ved forordning (EU) nr. 713/2009 Õ for at udfylde hullerne i lovgivningen på fællesskabs Ö EU- Õ plan og medvirke til at sikre effektivt fungerende indre markeder for elektricitet og naturgas. Agenturet bør også giver de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder mulighed for at styrke deres samarbejde på fællesskabsÖ EU- Õ plan og på et gensidigt grundlag deltage i udøvelsen af funktioner med en fællesskabsÖ EU- Õ dimension.

ê 713/2009 betragtning 6 (tilpasset)

(10)Agenturet bør sikre, at de reguleringsopgaver, der varetages af de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder i henhold til [omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet 33 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas 34 , koordineres effektivt og om nødvendigt fuldføres på fællesskabs Ö EU- Õ plan. I denne forbindelse er det nødvendigt at garantere agenturets uafhængighed i forhold til elektricitets- og gasproducenter, transmissions- og distributionssystemoperatører, uanset om de er offentlige eller private, og forbrugerne og sikre dets virksomheds overensstemmelse med fællesskabs Ö EU- Õ retten, dets tekniske og reguleringsmæssige kapacitet og dets åbenhed, modtagelighed for demokratisk kontrol og effektivitet.

ê 713/2009 betragtning 7

ðnyt

(11)Agenturet bør overvåge det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i elektricitets- og gassektoren og udførelsen af de opgaver, der er overdraget det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet ("ENTSO for elektricitet") og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas ("ENTSO for gas"). ð Agenturet bør ligeledes overvåge, at andre enheder, der varetager reguleringsopgaver med en EU-dimension, såsom energiudveksling, løser disse opgaver. ï Det er afgørende, at agenturet inddrages for at sikre, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører ð og driften af andre enheder med funktioner med en EU-dimension ï forløber effektivt og åbent til gavn for de indre markeder for elektricitet og naturgas.

ê 713/2009 betragtning 8

(12)Agenturet bør i samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder overvåge de indre markeder for elektricitet og naturgas og om nødvendigt underrette Europa-Parlamentet, Kommissionen og de nationale myndigheder om sine resultater. Agenturets tilsynsopgaver bør ikke overlappe eller forhindre Kommissionens eller de nationale myndigheders, navnlig de nationale konkurrencemyndigheders, overvågning.

ê 713/2009 betragtning 10 (tilpasset)

ðnyt

(13)Der bør etableres Ö Agenturet udgør Õ en integreret ramme, inden for hvilken de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder kan deltage og samarbejde. Denne ramme bør sikre ensartet anvendelse af lovgivningen om de indre markeder for elektricitet og naturgas i hele Fællesskabet Ö Unionen Õ . Hvad angår forhold, der berører mere end én medlemsstat, bør Ö har Õ agenturet have beføjelse til at vedtage konkrete afgørelser individuelle beslutninger. Denne beføjelse bør under visse ð klart fastsatte ï betingelser omfatte tekniske ð og reguleringsmæssige ï spørgsmål, ð der kræver regional koordinering, navnlig hvad angår gennemførelsen af netregler og retningslinjer, samarbejdet med de regionale driftscentre, ï reguleringsordningen ð afgørelser, som er nødvendige for en effektiv overvågning af engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed, afgørelser vedrørende ï for elektricitets- og naturgasinfrastruktur, der forbinder eller vil kunne forbinde mindst to medlemsstater, og, hvis alle andre muligheder er udtømt, indrømmelse af undtagelser, for så vidt angår anvendelsen af reglerne for det indre marked vedrørende nye samkøringslinjer for elektricitet og ny gasinfrastruktur beliggende i mere end én medlemsstat.

ê 713/2009 betragtning 9 (tilpasset)

ðnyt

(14)Agenturet spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af overordnede retningslinjer, der efter deres beskaffenhed er ikke-bindende ("overordnede retningslinjer")., og som nNetreglerne skal være i tråd med Ö disse overordnede retningslinjer Õ . Det vil også være hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med agenturets formål, at det spiller en rolle i revisionen af ð udkastet til ï netreglerne (både når de indføres og ved ændringer) for at sikre, at de er i tråd med de overordnede retningslinjer ð og sikrer den nødvendige grad af harmonisering ï , før agenturet kan indstiller dem til vedtagelse af Kommissionen.

ò nyt

(15)Med vedtagelsen af en række netregler og retningslinjer, som giver en gradvis gennemførelse og en yderligere præcisering af de fælles regionale og EU-dækkende regler, er agenturets rolle med hensyn til overvågning af gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne blevet større. Effektivt tilsyn med netreglerne og retningslinjerne er en af agenturets vigtigste funktioner og har afgørende betydning for gennemførelsen af reglerne for det indre marked.

(16)Erfaringerne med gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne har vist, at det er nyttigt at ensrette proceduren for reguleringsmyndighedernes godkendelse af regionale eller EU-dækkende vilkår og betingelser eller metoderne, som skal udvikles under retningslinjerne og netreglerne, ved at indgive dem direkte til agenturet, således at de nationale reguleringsmyndigheder, som er repræsenteret i repræsentantskabet, kan træffe afgørelse herom.

(17)Eftersom den gradvise harmonisering af Unionens energimarkeder indebærer, at der regelmæssigt skal findes regionale løsninger som et midlertidigt skridt, er det hensigtsmæssigt at afspejle det indre markeds regionale dimension og fastsætte passende styringsmekanismer. De reguleringsmyndigheder, der har ansvaret for de koordinerede regionale godkendelser, bør være i stand til at forberede repræsentantskabets afgørelser om spørgsmål af regional relevans i et regionalt underudvalg under repræsentantskabet, medmindre disse spørgsmål er af generel betydning for Unionen.

ê 713/2009 betragtning 11 (tilpasset)

(18)Eftersom agenturet har et overblik over de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, bør det have en rådgivende funktion over for Kommissionen, andre fællesskabs Ö EU- Õ institutioner og nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder med hensyn til spørgsmål, der vedrører formålet med dets oprettelse. Det bør også have pligt til at underrette Kommissionen, hvis det finder, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører ikke giver de fornødne resultater, eller at en national reguleringsmyndighed regulerende myndighed, der har truffet en beslutning i strid med retningslinjerne, ikke i tilstrækkelig grad indretter sig efter agenturets udtalelse, henstilling eller afgørelse beslutning.

ê 713/2009 betragtning 12

(19)Agenturet bør også kunne udarbejde henstillinger for at bistå reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder og markedsaktører med at udbrede god praksis.

ê 713/2009 betragtning 13

(20)Agenturet bør, hvis det er relevant, høre interesserede parter og give dem en rimelig mulighed for at kommentere forslag til foranstaltninger, f.eks. udkast til netregler og -bestemmelser.

ê 713/2009 betragtning 14 (tilpasset)

(21)Agenturet bør medvirke til gennemførelsen af retningslinjerne for de transeuropæiske energinet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 35 beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet 36 , navnlig ved afgivelsen af udtalelse om de ikke-bindende tiårige europæiske netudviklingsplaner (europæiske netudviklingsplaner) i henhold til artikel 6, stk. 3, i denne forordning.

ê 713/2009 betragtning 15

(22)Agenturet bør bidrage til bestræbelserne på at øge energisikkerheden.

ê 713/2009 betragtning 16 (tilpasset)

ð nyt

(23)ð For at sikre, at agenturets ramme er effektiv og stemmer overens med andre decentraliserede agenturer, bør reglerne for agenturet bringes i overensstemmelse med den fælles tilgang vedrørende decentraliserede agenturer, som er aftalt mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen 37 . I det omfang det er nødvendigt, bør ï Aagenturets struktur bør Ö imidlertid Õ tilpasses de særlige behov, der gør sig gældende for regulering på energiområdet. Der skal navnlig tages fuldt hensyn til de nationale reguleringsmyndigheders regulerende myndigheders specifikke rolle, og til at deres uafhængighed sikres.

ò nyt

(24)Der kan i fremtiden påtænkes yderligere ændringer af nærværende forordning med henblik på at bringe forordningen i fuld overensstemmelse med den fælles tilgang vedrørende decentraliserede agenturer. Afvigelser fra den fælles tilgang er nødvendige de nuværende behov for regulering på energiområdet taget i betragtning. Dette forslag foregriber derfor ikke eventuelle yderligere ændringer af forordningen om oprettelse af agenturet, som Kommissionen måtte ønske at foreslå efter yderligere evaluering som omhandlet i denne retsakt eller på eget initiativ.

ê 713/2009 betragtning 17

(25)Bestyrelsen bør have de fornødne beføjelser til at opstille budgettet, kontrollere dets gennemførelse, udarbejde vedtægter, vedtage finansielle bestemmelser og udnævne en direktør. Der bør benyttes en rotationsordning ved fornyelse af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid. Bestyrelsen bør handle uafhængigt og objektivt ud fra almene samfundshensyn og bør ikke søge eller efterleve politiske instrukser.

ê 713/2009 betragtning 18 (tilpasset)

ð nyt

(26)Agenturet bør have de fornødne beføjelser til at varetage sine reguleringsmæssige funktioner effektivt, åbent, velovervejet og frem for alt uafhængigt. Agenturets uafhængighed i forhold til elektricitets- og gasproducenter og transmissions- og distributionssystemoperatører er ikke blot et centralt princip for god forvaltning, men også en grundlæggende forudsætning for tilliden til markedet. Med forbehold af, at medlemmerne optræder på vegne af deres respektive nationale myndigheder, bør repræsentantskabet derfor handle uafhængigt af alle markedsinteresser, undgå interessekonflikter og ikke søge eller efterleve instrukser eller acceptere henstillinger fra en medlemsstats regering, ð EU-institutionerne ï Kommissionen eller en anden offentlig eller privat enhed ð eller person ï. Repræsentantskabets afgørelser beslutninger bør samtidig overholde fællesskabsÖ EU- Õ retten vedrørende energi, herunder det indre marked for energi, og vedrørende miljø og konkurrence. Repræsentantskabet bør over for fællesskabs Ö EU- Õ institutionerne gøre rede for sine udtalelser, henstillinger og afgørelser beslutninger.

ê 713/2009 betragtning 19 (tilpasset)

ðnyt

(27)På de områder, hvor agenturet har beslutningsbeføjelser, bør de berørte parter for at sikre hurtig sagsbehandling kunne indbringe klager for et klagenævn, som bør være en del af agenturet, men uafhængigt af både dets administrative og dets regulerende struktur. ð Med henblik på at garantere klagenævnets funktion og fuldstændige uafhængighed, bør det have en separat budgetpost i agenturets budget. ï Af kontinuitetshensyn bør udnævnelsen eller nybeskikkelsen af medlemmer af klagenævnet give mulighed for delvis udskiftning af medlemmerne af klagenævnet. Klagenævnets afgørelser bør kunne Ö kan Õ indbringes for De Europæiske Fællesskabers Ö Den Europæiske Unions Õ Domstol.

(28)ð Agenturet bør udøve sine beslutningsbeføjelser i overensstemmelse med principperne for rimelig og gennemsigtig beslutningstagning. Alle agenturets procedureregler bør være fastsat i dets forretningsorden. ï

ê 713/2009 betragtning 20 (tilpasset)

ðnyt

(29)Agenturet bør primært finansieres over Den Europæiske Unionens almindelige budget og ved gebyrer og frivillige bidrag. Navnlig bør de finansielle ressourcer, hvormed reguleringsmyndighederne de regulerende myndigheder i dag i fællesskab bidrager til deres samarbejde på fællesskabs Ö EU- Õ plan, fremover stilles til rådighed for agenturet. Fællesskabets Ö Unionens Õ budgetprocedure bør fortsat være gældende for alle tilskud, der konteres Den Europæiske Unionens almindelige budget. Revisionen bør udføres af ð en uafhængig ekstern revisor ï Revisionsretten i henhold til artikel 91 Ö 107 Õ i Ö Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 38 Õ Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 39 .

ê 713/2009 betragtning 21 (tilpasset)

(30)Efter agenturets oprettelse Ö Agenturets Õ bør dets budget bør løbende evalueres af budgetmyndigheden under hensyntagen til agenturets arbejdsbyrde og resultater. Budgetmyndigheden bør sikre, at de bedste standarder for effektivitet er opfyldt.

ê 713/2009 betragtning 22 (tilpasset)

(31)Agenturet bør have et fagligt højt kvalificeret personale. Det bør især drage fordel af kompetencen og erfaringerne hos udstationeret personale fra de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, Kommissionen og medlemsstaterne. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber ("vedtægten") og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber ("ansættelsesvilkårene") fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 40 og de regler, som De Europæiske Fællesskabers Ö Unionens Õ institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på agenturets personale. Bestyrelsen bør vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger efter aftale med Kommissionen.

ò nyt

(32)Direktøren og repræsentantskabets kan i reguleringsarbejdet i henhold til denne forordning bistås af arbejdsgrupper.

ê 713/2009 betragtning 23 (tilpasset)

(33)Agenturet bør anvende de almindelige regler om aktindsigt i dokumenter beroende hos fællesskabs Ö EU- Õ organer. Bestyrelsen bør fastsætte de praktiske foranstaltninger med henblik på beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme data og persondata.

ò nyt

(34)De nationale reguleringsmyndigheders samarbejde inden for agenturet gør det klart, at flertalsafgørelser er en væsentlig forudsætning for at opnå fremskridt med hensyn til spørgsmål vedrørende det indre energimarked, der har afgørende økonomiske virkninger i adskillige medlemsstater. De nationale reguleringsmyndigheder bør derfor stemme ved simpelt flertal i repræsentantskabet.

ê 713/2009 betragtning 24

Agenturet bør om nødvendigt kunne stilles til ansvar over for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

ê 713/2009 betragtning 25 (tilpasset)

(35)Lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet Ö Unionen Õ , bør kunne deltage i agenturets arbejde i henhold til passende aftaler, der indgås af Fællesskabet Ö Unionen Õ .

ê 713/2009 betragtning 26

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 41 .

ê 713/2009 betragtning 27

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige retningslinjer i situationer, hvor agenturet får beføjelse til at træffe beslutning om vilkår og betingelser for adgang til og operativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

ê 713/2009 betragtning 28 (tilpasset)

(36)Kommissionen bør senest tre år efter den første direktørs tiltræden og derefter hvert fjerde år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om agenturets specifikke opgaver og de opnåede resultater, ledsaget af eventuelle passende forslag. I denne rapport bør Kommissionen fremsætte forslag vedrørende yderligere opgaver for agenturet.

ê 713/2009 betragtning 29 (tilpasset)

(37)Målene for denne forordning, nemlig deltagelse og samarbejde på fællesskabs Ö EU- Õ plan mellem de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabs Ö EU- Õ plan; Fællesskabet Ö Unionen Õ kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —.

ò nyt

(38)Agenturets værtsmedlemsstat skal sikre de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser —

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

OPRETTELSE OG JURIDISK Ö MÅLSÆTNINGER OG OPGAVER Õ

Artikel 1

Genstand Ö Oprettelse og målsætninger Õ

1.Ved denne forordning oprettes et Ö Den Europæiske Unions Õ aAgentur for sSamarbejde mellem eEnergireguleringsmyndigheder ("agenturet").

Formålet med agenturet er at bistå de reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, som er omhandlet i artikel 57 35 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet 42 og artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas 43 , med på fællesskabs Ö EU- Õ plan at udføre de reguleringsopgaver, der varetages i medlemsstaterne, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats.

3. Indtil agenturets egne lokaler står klar, har det til huse i Kommissionens lokaler.

Artikel 42

Arten af agenturets retsakter

Agenturet skal:

(a)afgive udtalelser og henstillinger rettet til transmissionssystemoperatører ð, regionale driftscentre og udpegede elektricitetsmarkedsoperatører ï

(b)afgive udtalelser og henstillinger rettet til reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder

(c)afgive udtalelser og henstillinger rettet til Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen

(d)træffe konkrete afgørelser individuelle beslutninger i specifikke tilfælde, jf. artikel 6, 7, 8 og 11 9 Ö i denne forordning Õ

(e)forelægge Kommissionen ikke-bindende overordnede retningslinjer ("overordnede retningslinjer") i overensstemmelse med artikel 6 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling 44 og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 45 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet 46 .

KAPITEL II

OPGAVER

Artikel 53

Generelle opaver

Agenturet kan på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelse eller fremsætte henstillinger til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om spørgsmål, der vedrører formålet med dets oprettelse.

Artikel 64

Ö Agenturets Õ Oopgaver vedrørende samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører

1.Agenturet afgiver udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter, medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 265, stk. 2, i [Publikationskontoret: omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og for ENTSO for gas i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009.

2.Agenturet overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 299 i [Publikationskontoret: omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og ENTSO for gas i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 715/2009.

3.Agenturet Ö kan Õ afgiver udtalelse:

(a)til ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 278, stk. 12, litra a, i [Publikationskontoret:omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og til ENTSO for gas i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009 om netregler, og

(b)til ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 279, stk. 12, første afsnit, litra b) og h), i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og til ENTSO for gas i henhold til artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 715/2009 om udkastet til årligt arbejdsprogram, udkastet til europæisk netudviklingsplan og andre relevante dokumenter, jf. artikel 278, stk. 13, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2009 under hensyntagen til målene om ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og effektivt fungerende og sikre indre markeder for elektricitet og naturgas.

4.Agenturet afgiver på grundlag af faktiske omstændigheder en behørigt begrundet udtalelse og henstillinger til ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas og til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvis det mener, at det udkast til årligt arbejdsprogram eller det udkast til europæisk netudviklingsplan, det har fået forelagt i henhold til artikel 279, stk. 12, andet afsnit, litra b) og h), i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 715/2009, ikke bidrager til ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked eller et tilstrækkeligt niveau i den grænseoverskridende sammenkobling, der er åben for tredjepartsadgang, eller ikke er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2 og omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2] eller direktiv 2009/73/EF og forordning (EF) nr. 715/2009.

Artikel 5

Ö Agenturets opgaver med hensyn til udarbejdelse og gennemførelse af netregler og retningslinjer Õ

1.Agenturet deltager i udarbejdelsen af netregler i henhold til artikel 556 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009. Ö Det skal navnlig: Õ

(a)Agenturet forelægger Kommissionen ikke-bindende overordnede retningslinjer, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel 556, stk. 32, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009. Agenturet reviderer de ikke-bindende overordnede retningslinjer og forelægger dem for Kommissionen igen, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 715/2009.

(b)Agenturet afgiver en begrundet udtalelse til ENTSO for elektricitet eller ENTSO for gas om netreglerne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. 715/2009.

(c)Agenturet forelægger ð de reviderede ï netreglerne for Kommissionen og kan henstille, at de vedtages i overensstemmelse med artikel 556, stk. 109, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6, stk. 9, i forordning (EF) nr. 715/2009. Agenturet udarbejder og forelægger et udkast til netregler for Kommissionen, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel 556, stk. 1110, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6, stk. 10, i forordning (EF) nr. 715/2009.

(d)5. Agenturet afgiver en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i henhold til artikel 559, stk. 131, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009, hvis ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas har undladt at gennemføre en netregel, der er udarbejdet i henhold til artikel 278, stk. 12, litra a), i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009, eller en netregel, der er fastsat i henhold til artikel 556, stk. 21-10, i disse forordninger [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 6, stk. 1-10 i forordning (EF) nr. 715/2009, men som ikke er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 55, stk. 12, i i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 6, stk. 11, i disse forordninger (EF) nr. 715/2009.

(e)6. Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 556, stk. 1211, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2], og artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 715/2009 og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen, samt på ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.

ò nyt

2.I tilfælde, hvor de netregler og retningslinjer, der er udarbejdet i henhold til kapitel VII i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] indeholder bestemmelser om udarbejdelse af forslag til vilkår og betingelser eller metoder til gennemførelse af disse netregler og retningslinjer, der kræver reguleringsmæssig godkendelse af alle reguleringsmyndigheder i den berørte region, fremlægges vilkårene og betingelserne eller metoderne for agenturet til revision og godkendelse. Før agenturet godkender vilkårene og betingelserne eller metoderne, reviderer og ændrer det dem, hvor det er nødvendigt, for at sikre, at de er i overensstemmelse med formålet med netreglen eller retningslinjen, og at de bidrager til markedsintegration, ikke-diskrimination og et effektivt fungerende marked. Proceduren for koordinering af regionale opgaver i henhold til artikel 7 finder anvendelse.

3.Inden for rammerne af revisionen af budområderne godkender og om nødvendigt anmoder agenturet om ændringer af metoden og de formodninger, som vil blive anvendt i forbindelse med denne revision, jf. artikel 13, stk. 3, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2].

ê 713/2009 (tilpasset)

7. Agenturet overvåger fremskridtene, hvad angår gennemførelsen af projekter om etablering af ny samkøringskapacitet.

8. Agenturet overvåger gennemførelsen af de europæiske netudviklingsplaner. Hvis der konstateres uoverensstemmelser mellem en sådan plan og dens gennemførelse, skal det undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne og udarbejde henstillinger til de berørte transmissionssystemoperatører og nationale regulerende myndigheder eller andre kompetente organer med henblik på gennemførelse af investeringerne i overensstemmelse med de europæiske netudviklingsplaner.

4.9. Agenturet overvåger det i artikel 3112 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009 omhandlede regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser beslutninger behørigt hensyn til resultaterne af dette samarbejde.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 67

Ö Agenturets Õ Oopgaver vedrørende de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder

1.Agenturet vedtager konkrete afgørelser individuelle beslutninger om tekniske spørgsmål i overensstemmelse med [Publikationskontoret: omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2], direktiv 2009/73/EF, [Publikationskontoret: omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller forordning (EF) nr. 715/2009.

2.Agenturet kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram, eller på anmodning af Kommissionen eller ð på eget initiativ ï udarbejde henstillinger for at bistå reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder og markedsaktører med at dele god praksis.

3.Agenturet tilvejebringer en ramme, inden for hvilken de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder kan samarbejde. Det fremmer samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder og mellem reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder på regionalt plan og på fællesskabsÖ EU- Õ plan ð med henblik på at sikre interoperabilitet, kommunikation og overvågning af det regionale fremskridt på de områder, der stadig ikke er harmoniseret på EU-plan, ï og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser beslutninger behørigt hensyn til resultaterne af dette samarbejde. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende henstillinger anbefalinger til Kommissionen.

4.Agenturet afgiver på grundlag af faktiske omstændigheder og på anmodning af en reguleringsmyndighed regulerende myndighed eller Kommissionen Ö en faktuel Õ udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en reguleringsmyndighed regulerende myndighed er i overensstemmelse med de i [omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2], direktiv 2009/73/EF, [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller forordning (EF) nr. 715/2009 omhandlede retningslinjer eller med andre relevante bestemmelser i disse direktiver eller forordninger.

5.Overholder en national reguleringsmyndighed regulerende myndighed ikke en i stk. 4 omhandlet udtalelse fra agenturet senest fire måneder efter at have modtaget udtalelsen, underretter agenturet Kommissionen og den pågældende medlemsstat herom.

6.Har en national reguleringsmyndighed regulerende myndighed i et bestemt tilfælde problemer med anvendelsen af de i [omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2], direktiv 2009/73/EF, [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller forordning (EF) nr. 715/2009 omhandlede retningslinjer, kan den anmode agenturet om en udtalelse. Agenturet afgiver udtalelse, efter at have hørt Kommissionen, senest tre måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning.

7.Agenturet træffer afgørelse beslutning om vilkår og betingelser for adgang til og operativ sikkerhed i forbindelse med infrastruktur for elektricitet og gas, der forbinder eller vil kunne forbinde mindst to medlemsstater ("grænseoverskridende infrastruktur"), i overensstemmelse med stk. artikel 8.

Artikel 8

Opgaver vedrørende vilkår og betingelser for adgang til ogoperativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur

8.1. I forbindelse med ð Hvad angår reguleringsspørgsmål med ï grænseoverskridende infrastruktur ð relevans ï træffer agenturet kun afgørelse beslutning om de reguleringsspørgsmål, der hører under de nationale reguleringsmyndigheders regulerende myndigheders kompetence, herunder eventuelt vilkår og betingelser for ð adgang og operativ sikkerhed eller metoder med betydning for handel på tværs af grænserne eller ï adgang og operativ sikkerhed, ð eller andre reguleringsspørgsmål med grænseoverskridende relevans, ï

(a) når de kompetente nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed senest seks måneder efter, at sagen blev forelagt for den sidste af disse reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, eller

(b) efter fælles anmodning fra de kompetente nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder.

De kompetente nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet i litra a) forlænges med højst seks måneder.

I forbindelse med sin afgørelse beslutning hører agenturet de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder og relevante transmissionssystemoperatører og underrettes om forslag og bemærkninger fra alle de berørte transmissionssystemoperatører.

2. Vilkår og betingelser for adgang til grænseoverskridende infrastruktur omfatter:

(a) procedure for kapacitetstildeling

(b) tidsramme for tildeling

(d) afgifter opkrævet hos brugerne af infrastrukturen, jf. artikel 17, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 36, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/73/EF.

9.3. Hvis en sag er forelagt for agenturet i henhold til stk. 1,

(a)træffer agenturet sin afgørelse beslutning, inden der er gået seks måneder fra forelæggelsen

(b)kan agenturet om nødvendigt træffe en midlertidig afgørelse beslutning med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden eller den operative sikkerhed i forbindelse med den pågældende infrastruktur.

4. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for de situationer, hvor agenturet bliver kompetent til at træffe beslutning om vilkår og betingelser for adgang til og operativ sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 2, i denne forordning.

10.5. Omfatter de i stk. 81 omhandlede reguleringsspørgsmål undtagelser som omhandlet i artikel 5917 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, skal der ikke ske kumulering af de i denne forordning omhandlede frister med fristerne i nævnte bestemmelser.

ò nyt

Artikel 7

Koordinering af regionale opgaver inden for agenturet

1.Hvad angår afgørelser i henhold til artikel 5, stk. 2, sidste punktum, i nærværende forordning om fælles regionale vilkår og betingelser eller metoder, som skal udvikles efter netreglerne og retningslinjerne, jf. kapitel VII i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2], som sædvanligvis vedrører et begrænset antal medlemsstater og kræver reguleringsmæssig beslutningstagning på regionalt niveau, kan agenturet bistås af en del af repræsentantskabet, kun bestående af reguleringsmyndighederne fra den pågældende region, jf. nærværende artikels stk. 2-4.

2.Direktøren vurderer den mulige indvirkning af det fælles forslag på det indre marked og afgiver en udtalelse, hvis det fælles forslag primært har regional relevans, eller hvis det har en reel indvirkning på det indre marked, navnlig i tilfælde, hvor det pågældende spørgsmål har en væsentlig betydning for andre end den pågældende region.

3.Repræsentantskabet opretter, hvis det er hensigtsmæssigt, og især under hensyntagen til direktørens udtalelse, et regionalt underudvalg bestående af de berørte medlemmer af repræsentantskabet, hvis opgave er at revidere forslaget og udstede en henstilling til repræsentantskabet om godkendelse og eventuelle ændringer.

4.Når repræsentantskabet skal nå til enighed om en udtalelse om forslaget, tager det behørigt hensyn til det regionale underudvalgs anbefaling.

5.Regionens reguleringsmyndigheder udpeger i fællesskab en fælles national reguleringsmyndighed, der har ansvaret for koordineringen af de nationale reguleringsmyndigheders regionale underudvalg. Opgaven som koordinerende national reguleringsmyndighed går på skift hvert andet år. Den koordinerende nationale reguleringsmyndighed fungerer som kontaktpunkt for alle berørte parter, heriblandt agenturet. Den kan på eget initiativ eller på anmodning fra en eller flere andre nationale reguleringsmyndigheder i regionen anmode om oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af tilsynsfunktionerne på regionalt niveau, og skal fremlægge oplysninger vedrørende de nationale reguleringsmyndigheders regionale aktiviteter for agenturet. Reguleringsmyndigheder, som deltager i repræsentantskabets regionale underudvalg, skal stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed, så gruppen kan varetage sine opgaver.

Artikel 8

Agenturets opgaver med hensyn til de regionale driftscentre

1.Agenturet sørger i tæt samarbejde med de nationale reguleringsmyndigheder og ENTSO for elektricitet for at overvåge og analysere de regionale driftscentres resultater under hensyntagen til de i [artikel 43, stk. 4, i omarbejdningen af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] fastsatte rapporter.

2.Med henblik på hurtigt og effektivt at varetage de i stk. 1 omtalte opgaver, sørger agenturet navnlig for at:

(a)træffe afgørelse om opbygningen af systemdriftsregioner, jf. artikel 33, stk. 1, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]

(b)anmode de regionale driftscentre om oplysninger, hvis det er nødvendigt, jf. artikel 43 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]

(c)afgive udtalelser og henstillinger rettet til Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

(d)afgive udtalelser og henstillinger rettet til de regionale driftscentre.

Artikel 9

Agenturets opgaver med hensyn til de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører

For at sikre, at de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører varetager deres opgaver i henhold til [den omarbejdede elforordning som foreslået i COM(2016) 861/2] og Kommissionens forordning 1222/2015 af 24. juli 2015 47 , skal agenturet:

(a)føre tilsyn med de udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers fremskridt med hensyn til at fastlægge funktionerne i henhold til forordning 1222/2015

(b)udstede henstillinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i forordning 1222/2015

(c)anmode de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører om oplysninger, hvis det er nødvendigt.

Artikel 10

Agenturets opgaver med hensyn til produktionens tilstrækkelighed og risikoberedskab

1.Agenturet godkender og ændrer om nødvendigt

(a)forslagene til metoder og beregninger vedrørende den europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, jf. artikel 19, stk. 2 og 5, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]

(b)forslagene til tekniske specifikationer for grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsmekanismer, jf. artikel 21, stk. 10, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2].

2.Agenturet godkender og ændrer om nødvendigt metoderne til

(a)opstilling af elkrisescenarier på regionalt niveau som beskrevet i artikel 5 i [forordningen om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862]

(b)vurdering af tilstrækkeligheden på kort sigt som beskrevet i artikel 8 i [forordningen om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862].

ê 713/2009 (tilpasset)

Artikel 119

Andre opgaver Ö Agenturets opgaver med hensyn til afgørelser om undtagelser og certificering Õ

1. Agenturet kan indrømme undtagelser i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 714/2009. Agenturet kan ligeledes indrømme undtagelser i henhold til artikel 36, stk. 4, i direktiv 2009/73/EF, hvor det drejer sig om infrastruktur beliggende på mere end én medlemsstats område.

2. Agenturet afgiver efter anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 715/2009 en udtalelse om de nationale regulerende myndigheders beslutninger om certificering.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 12

Ö Agenturets opgaver med hensyn til infrastruktur Õ

ð Hvad angår den transeuropæiske energiinfrastruktur sørger agenturet i tæt samarbejde med reguleringsmyndighederne og ENTSO'erne for at: ï

(a)7. Agenturet overvåger fremskridtene, hvad angår gennemførelsen af projekter om etablering af ny samkøringskapacitet.

(b)8. Agenturet overvåger gennemførelsen af de europæiske netudviklingsplaner. Hvis der konstateres uoverensstemmelser mellem en sådan disse planer og Ö deres Õ dens gennemførelse, skal det undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne og udarbejde henstillinger til de berørte transmissionssystemoperatører og nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder eller andre kompetente organer med henblik på gennemførelse af investeringerne i overensstemmelse med de europæiske netudviklingsplaner.

ò nyt

(c)opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 11, 12 og 13 i forordning (EU) nr. 347/2013.

Artikel 13

Agenturets opgaver med hensyn til engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed

Med henblik på en effektiv overvågning af engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed sørger agenturet i tæt samarbejde med reguleringsmyndighederne og andre nationale myndigheder for at

(a)overvåge engrosmarkederne, indsamle data og registrere markedsdeltagerne i overensstemmelse med artikel 7-9 i forordning (EU) nr. 1227/2011 48

(b)udarbejde henstillinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) nr. 1227/2011

(c)iværksætte undersøgelser i henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1227/2011.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 149

Ö Tildeling af nye opgaver til agenturet Õ

Agenturet kan under omstændigheder, som Kommissionen tydeligt har fastsat i retningslinjer vedtaget efter artikel 5718 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 23 i forordning (EF) nr. 715/2009, og i forbindelse med spørgsmål, der vedrører formålene med dets oprettelse, ð pålægges yderligere opgaver under overholdelse af grænserne for overdragelse af gennemførelsesbeføjelser til Unionens agenturer ï , der ikke involverer beslutningsbeføjelser.

Artikel 1510

Høring og gennemsigtighed

1.I forbindelse med udførelsen af sine opgaver, navnlig udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i henhold til artikel 556 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 og i forbindelse med fremsættelsen af forslag om ændringer af netregler i medfør af Ö artikel 56 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] Õ eller artikel 7 i Ö forordning (EF) nr. 715/2009 Õ disse forordninger, foretager agenturet tidligt i forløbet omfattende høring af markedsdeltagere, transmissionssystemoperatører, forbrugere, slutbrugere og, hvor det er relevant, konkurrencemyndigheder, uden at dette berører deres respektive kompetence, på en åben og gennemsigtig måde, navnlig når dets opgaver vedrører transmissionssystemoperatører.

2.Agenturet sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter, hvor det er relevant, får objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, navnlig med hensyn til resultaterne af dets arbejde.

Alle dokumenter og mødereferater fra høringsmøder, der afholdes i forbindelse med udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i henhold til artikel 556 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i forbindelse med Ö den i stk. 1 nævnte Õ ændringen af netregler i medfør af artikel 7 i disse forordninger, offentliggøres.

3.Inden vedtagelsen af overordnede retningslinjer i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller fremsættelsen af forslag til ændring af netregler Ö , jf. stk. 1, Õ i medfør af artikel 7 i disse forordninger oplyser agenturet, hvordan der er taget hensyn til de kommentarer, der er modtaget i forbindelse med høringen, og giver en begrundelse, når det undlader at følge disse kommentarer.

4.Agenturet offentliggør på sit websted som minimum dagsordenen, baggrundsdokumenterne samt eventuelle mødereferater fra møder i bestyrelsen, repræsentantskabet og klagenævnet.

Artikel 1611

Overvågning af og rapportering om elektricitets- og naturgassektoren

1.Agenturet overvåger i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante nationale myndigheder, herunder de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes beføjelser, ð engros- og detailmarkederne ï de indre markeder for elektricitet og naturgas, særligt detailpriserne for elektricitet og naturgas, ð overholdelsen af forbrugerrettighederne som fastsat i [omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2] og direktiv 2009/73/EF, ï netadgang, herunder adgang for elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, ð og potentielle hindringer for handel på tværs af grænserne, statslige indgreb, som forhindrer priserne i at afspejle den reelle knaphed, medlemsstaternes fremskridt inden for elektricitetsforsyningssikkerhed baseret på resultaterne i den europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden som omtalt i artikel 19 i [omarbejdning af elforordningen], navnlig under hensyntagen til den efterfølgende evaluering, der er omtalt i artikel 16 i [forordningen om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862] ï og overholdelsen af forbrugerrettighederne som fastsat i direktiv 2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF.

2.Agenturet offentliggør årligt en årsrapport om resultaterne af dets overvågning, jf. i henhold til stk. 1. I denne rapport redegør det for eventuelle hindringer for den fulde gennemførelse af de indre markeder for elektricitet og naturgas.

3.I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten kan agenturet forelægge Europa-Parlamentet og Kommissionen en udtalelse om Ö mulige Õ foranstaltninger, der kan kunne træffes, for at fjerne de i stk. 2 omhandlede hindringer.

KAPITEL III II

Ö AGENTURETS Õ ORGANISATION

Artikel 172

Juridisk status

1.Agenturet er et fællesskabs Ö EU- Õ organ med status som juridisk person.

2.Agenturet har i hver medlemsstat den videst gående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.Agenturet repræsenteres af direktøren.

ò nyt

4.Agenturet har hjemsted i Ljubljana i Slovenien.

Agenturet kan oprette lokale kontorer i medlemsstaterne under forudsætning af disses samtykke og i overensstemmelse med artikel 25, litra j).

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 18 3
Sammensætning Ö Administrativ og ledelsesmæssig struktur Õ

Agenturet omfatter Ö består af Õ :

(a)en bestyrelse, der varetager de i artikel 13 20 nævnte opgaver

(b)et repræsentantskab, der varetager de i artikel 23 15 nævnte opgaver

(c)en direktør, der varetager de i artikel 25 17 nævnte opgaver, og

(d)et klagenævn, der varetager de i artikel 29 19 nævnte opgaver.

Artikel 19 12

BestyrelsensÖ sammensætning Õ

1.Bestyrelsen består af ni medlemmer. Hvert medlem har en suppleant. To medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Kommissionen, to medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Europa-Parlamentet og fem medlemmer og deres suppleanter udnævnes af Rådet. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke være medlem af bestyrelsen.

2.Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan fornyes én gang. Den første mandatperiode er seks år for halvdelen af bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters vedkommende.

3.2. Bestyrelsen vælger ð med et flertal på to tredjedele ï en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.

4.3. Bestyrelsens formand indkalder til bestyrelsesmøder. Formanden for repræsentantskabet eller repræsentantskabets udpegede repræsentant og direktøren deltager uden stemmeret i drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter andet for så vidt angår direktøren. Der afholdes ordinære bestyrelsesmøder mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan indbyde personer, som kan have relevante synspunkter, til at overvære bestyrelsesmøderne som observatører. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter. Bestyrelsens sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.

5.4. Bestyrelsen vedtager sine beslutninger med et ð simpelt ï flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer, medmindre andet fastlægges i denne forordning. Hvert bestyrelsesmedlem eller suppleant har én stemme.

6.5. Forretningsordenen indeholder nærmere bestemmelser for:

(a)afstemningsreglerne, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt i givet fald også reglerne for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, og

(b)rotationsreglerne i forbindelse med fornyelsen af de medlemmer af bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over tid.

7.6. Et medlem af bestyrelsen kan ikke være medlem af repræsentantskabet.

8.7. Medlemmerne af bestyrelsen forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn. uden at søge eller efterleve politiske instrukser. Hvert medlem afgiver med henblik herpå en skriftlig loyalitetserklæring og en skriftlig interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer offentliggøres hvert år.

Artikel 20 13

Bestyrelsens opgaver

1.Bestyrelsen:

(a)udnævner direktøren i overensstemmelse med artikel 24, stk. 216, stk. 2 , efter at have hørt repræsentantskabet og opnået dets positive udtalelse i overensstemmelse med artikel 2315, litra b), ð og forlænger deres mandatperiode eller afskediger dem om nødvendigt. ï

(b)2. Bestyrelsen udnævner formelt medlemmerne af repræsentantskabet i overensstemmelse med artikel 2214, stk. 1.

(d)4. Bestyrelsen sikrer, at agenturet varetager sit kommissorium og udfører de opgaver, det er pålagt, i overensstemmelse med denne forordning.

(e)5. Senest den 30. september hvert år vedtager bestyrelsen hvert år efter høring af Kommissionens ð udtalelse ï og efter repræsentantskabets godkendelse i overensstemmelse med artikel 23, stk. 5, litra c)15, stk. 3, agenturets arbejdsprogram for det følgende år programmeringsdokument ð med et flertal på to tredjedele af medlemmerne ï og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Arbejdsprogrammet vedtages med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.

6. Bestyrelsen vedtager og ajourfører, hvis det er relevant, et flerårigt program. Ajourføringen foretages på grundlag af en evalueringsrapport, der er udarbejdet af en uafhængig ekstern ekspert på bestyrelsens anmodning. Disse dokumenter offentliggøres.

(f)7. Bestyrelsen ð vedtager med et flertal på to tredjedele agenturets årlige budget og ï udøver sine ð øvrige ï budgetmæssige beføjelser ð opgaver ï i overensstemmelse med artikel 31-35 21-24.

(g)8. træffer eEfter samtykke fra Kommissionen træffer bestyrelsen afgørelsebeslutning om, hvorvidt den skal acceptere testamentariske gaver eller donationer eller tilskud fra andre Ö EU-kilder Õ fællesskabskilder eller andre frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller fra reguleringsmyndighedernede regulerende myndigheder. De finansieringskilder, der er anført i dette stykke, behandles i den udtalelse, som Ö afgives af Õ bestyrelsen afgiver i henhold til artikel 3524, stk. 5.

(h)9. Bestyrelsen udøver i samråd med repræsentantskabet disciplinær myndighed over direktøren. ð Derudover udøver den i henhold til stk. 2 over for agenturets ansatte de beføjelser, som i henhold til vedtægten er overdraget til ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som i henhold til ansættelsesvilkårerne for de øvrige ansatte er overdraget til den myndighed, der har beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter. ï

(i)10. Bestyrelsen fastlægger om nødvendigt de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af vedtægten ð og vilkårene for de øvrige ansatte i henhold til vedtægtens artikel 110 ï jf. artikel 3928(2).

(j)11. Bestyrelsen vedtager praktiske foranstaltninger vedrørende retten til aktindsigt i agenturets dokumenter i overensstemmelse med artikel 4130.

(k)12. Bestyrelsen vedtager og offentliggør årsrapporten om agenturets virksomhed på grundlag af det i artikel 25, litra h), omhandlede udkast og fremsender denne rapport senest den 15. juni ð 1. juli ï hvert år til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Ö og Õ Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Årsrapporten om agenturets virksomhed skal indeholde en af repræsentantskabet godkendt særskilt afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed det pågældende år.

(l)13. Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den.

ò nyt

(m)vedtager de finansielle bestemmelser for agenturet i henhold til artikel 36

(n)vedtager en strategi for bekæmpelse af svig, som står i rimeligt forhold til risikoen for svig, og hvori der tages højde for omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal gennemføres

(o)vedtager regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt sine egne medlemmer og blandt medlemmerne af klagenævnet

(p)vedtager og ajourfører regelmæssigt de kommunikations- og formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 41

(q)udnævner en regnskabsfører, som er omfattet af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv

(r)sikrer hensigtsmæssig opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer, samt fra undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF")

(s)giver bemyndigelse til indgåelsen af samarbejdsaftaler i henhold til artikel 43.

2.I henhold til vedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i vilkårene for de øvrige ansatte en beslutning, hvorved den delegerer relevante beføjelser, som tilkommer ansættelsesmyndigheden, til direktøren og fastlægger betingelserne for, hvornår denne delegation af beføjelser kan suspenderes. Direktøren skal have beføjelse til at kunne videredelegere disse beføjelser.

3.De beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden, og som er delegeret til direktøren, eller som direktøren har videredelegeret, kan bestyrelsen ved en afgørelse under helt særlige omstændigheder midlertidigt suspendere til fordel for sig selv, eller den kan delegere dem til et af sine medlemmer eller til en anden ansat end direktøren.

ò nyt

Artikel 21

Årlig og flerårig programmering

1.Hvert år vedtager bestyrelsen på grundlag af et udkast fra direktøren et programmeringsdokument, der indeholder en flerårig og en årlig programmering, under hensyntagen til Kommissionens udtalelse og, for såvidt angår den flerårige programmering, efter høring af Europa-Parlamentet. Den sender hvert år dokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar.

Programmeringsdokumentet bliver endeligt, når det almindelige budget er endeligt vedtaget, og justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

2.Det årlige arbejdsprogram skal indeholde de nærmere mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det flerårige arbejdsprogram, der er omhandlet i stk. 4. Det skal klart anføres i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår. Den årlige og flerårige programmering skal omfatte den strategi for forbindelser med tredjelande eller internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 43, og de foranstaltninger, der er knyttet til strategien.

3.Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, når agenturet tildeles en ny opgave.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter den samme procedure som gælder for det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram til direktøren.

4.Det flerårige arbejdsprogram skal indeholde den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Det skal også indeholde programmeringen af ressourcer, herunder det flerårige budget og personale.

Programmeringen af ressourcer ajourføres hvert år. Den strategiske programmering ajourføres efter behov, særlig med henblik på at tage højde for resultatet af den evaluering, der er omhandlet i artikel 45.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 22 14

Repræsentantskabets Ö sammensætning Õ

1.Repræsentantskabet omfatter Ö består af Õ:

(a)overordnede repræsentanter for reguleringsmyndighedernede regulerende myndigheder, jf. artikel 56, stk. 1, i [omarbejdning af eldirektivet] og artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF, og en suppleant pr. medlemsstat udpeget blandt nuværende overordnede embedsmænd hos disse myndigheder ð, som alle udpeges af den nationale reguleringsmyndighed ï

(b)en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret.

Hver medlemsstat måkan kun sende én repræsentant for de nationale reguleringsmyndighederregulerende myndigheder til repræsentantskabet.

De nationale reguleringsmyndighederregulerende myndigheder er hver især ansvarlige for at udpege en suppleant blandt deres eget personale.

2.Repræsentantskabet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to og et halvt år og kan fornyes. Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder, når deres medlemskab af repræsentantskabet ophører.

Artikel 23

Repræsentantskabets opgaver

1.3. Repræsentantskabet ð og de i artikel 7 omhandlede underudvalgï træffer afgørelsebeslutning med et ð simpelt ï flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmerð , idet hvert medlem har en stemme; undtaget er den udtalelse, der er omhandlet i stk. 5, litra b), som skal vedtages med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer ï.

2.4. Repræsentantskabet vedtager selv og offentliggør sin forretningsorden, som skal indeholde nærmere bestemmelser for afstemningsregler, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt i givet fald også reglerne for, hvornår repræsentantskabet er beslutningsdygtigt. Forretningsordenen kan foreskrive specifikke arbejdsmetoder for behandlingen af spørgsmål, der opstår i forbindelse med regionale samarbejdsinitiativer.

3.5. Repræsentantskabet handler uafhængigt i udførelsen af de opgaver, der pålægges det ved denne forordning, uden at dette berører de medlemmer, der handler på vegne af deres respektive reguleringsmyndighederregulerende myndigheder, og må ikke søge eller efterleve instrukser fra medlemsstaternes regeringer, fra Kommissionen eller fra en anden offentlig eller privat enhed.

4.6. Repræsentantskabets sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.

Artikel 15

Repræsentantskabets opgaver

5.1. Repræsentantskabet:

(a)afgiver udtalelse til direktøren om de i artikel 4-14, 5-9 omhandlede udtalelser, henstillinger og afgørelserbeslutninger, der behandles med henblik på vedtagelse. Repræsentantskabet bistår desuden inden for sine beføjelser direktøren med vejledning vedrørende varetagelsen af dennes opgaver ðmed undtagelse af afgørelser, der træffes i henhold til artikel 16, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1227/2001 49 .ï

(b)2. Repræsentantskabet afgiver udtalelse til bestyrelsen om den ansøger, der skal udnævnes til direktør i henhold til artikel 2013stk. 1, litra a), og artikel 2416, stk. 2. Repræsentantskabet træffer denne beslutning med et flertal på tre fjerdedele af medlemmerne.

(c)3. Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 20, stk. 1, litra e)13, stk. 5, og artikel 25, litra f)17, stk. 6, og i overensstemmelse med det i henhold til artikel 33, stk. 323 , stk. 1, opstillede foreløbige budgetforslag agenturets arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det senest den 1. september hvert år for bestyrelsen til vedtagelse.

(d)4. Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 20, stk. 1, litra k)13, stk. 12, og artikel 2517, litra g), årsrapportens særskilte afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed.

6.5. Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for repræsentantskabet eller dennes næstformand til, med fuld respekt for deres uafhængighed, at afgive en erklæring over for sit kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

Artikel 24 16

Direktøren

1.Agenturet ledes af en direktør, der handler i overensstemmelse med den vejledning, der er omhandlet i artikel 23, stk. 5, litra a) 15, stk. 1 andet punktum, og, hvis det er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med repræsentantskabets udtalelser. Med forbehold af bestyrelsens og repræsentantskabets respektive roller i forbindelse med direktørens opgaver, må direktøren ikke søge eller efterleve instrukser fra nogen regering, fra Kommissionen ð EU-institutioner ï eller fra nogen offentlig eller privat enhed ð eller person. Direktøren står til ansvar over for bestyrelsen. Direktøren kan deltage i repræsentantskabets møder som observatør ï.

2.Direktøren udnævnes af bestyrelsen efter positiv udtalelse fra repræsentantskabet på grundlag af sine præstationer, kvalifikationer og erfaring med relevans for energisektoren fra en liste med mindst tre ansøgere, som er indstillet af Kommissionen efter en ð åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure ï offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser. Før udnævnelsen kan den ansøger, bestyrelsen har valgt, opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg. ð Ved indgåelsen af kontrakten med direktøren repræsenteres agenturet af bestyrelsesformanden ï

3.Direktørens embedsperiode er fem år. Inden for de sidste ni måneder af denne periode foretager Kommissionen en vurdering. I vurderingen undersøger Kommissionen navnlig følgende:

(a)direktørens arbejdsindsats

(b)agenturets opgaver og behov i de følgende år.

Vurderingen vedrørende litra b) udarbejdes med bistand fra en uafhængig ekstern ekspert.

4.Bestyrelsen kan efter indstilling fra Kommissionen, efter høring af repræsentantskabet og undermed størst mulig hensyntagen til vurderingsrapporten og repræsentantskabets udtalelse om denne vurdering, og kun såfremt det kan begrundes med agenturets opgaver og behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med højst tre ð fem ï år. ð En direktør, hvis embedsperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure for samme stilling ved udgangen af den forlængede periode. ï

5.Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge direktørens embedsperiode. Inden for én måned inden forlængelsen af embedsperioden kan direktøren opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

6.Hvis direktørens embedsperiode ikke forlænges, forbliver direktøren i embedet, indtil efterfølgeren er udnævnt.

7.Direktøren kan kun afskediges efter afgørelsebeslutning truffet af bestyrelsen og efter positiv udtalelse fra repræsentantskabet. Repræsentantskabet træffer en sådan afgørelsebeslutningmed et flertal på tre fjerdedele ð to tredjedele ï af medlemmerne.

8.Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode direktøren om at aflægge beretning om udførelsen af dennes opgaver og pligter. Europa-Parlamentet kan også opfordre direktøren til at afgive en erklæring over for sit kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.

Artikel 25 17

Direktørens opgaver

Ö Direktøren: Õ

(a)1. Direktøren repræsenterer Ö er Õ agenturets Ö juridiske repræsentant Õ og er ansvarlig for dets Ö daglige Õ ledelse.

(b)2. Direktøren forbereder bestyrelsens møder. Direktøren deltager uden stemmeret i bestyrelsens arbejde. ð Direktøren er ansvarlig for at gennemføre bestyrelsens beslutninger ï

(c)3. Direktøren affatter ð , vedtager ï og offentliggør de i artikel 5-9 omhandlede udtalelser, henstillinger og afgørelserbeslutninger. Ö Udtalelser, henstillinger og afgørelserbeslutninger, der er omhandlet i artikel 3-11 og 14Õ, ð må kun vedtages, hvis de ï der har opnået en positiv udtalelse fra repræsentantskabet.

(d)4. Direktøren er ansvarlig for gennemførelsen af agenturets årlige arbejdsprogram efter vejledning fra repræsentantskabet og under bestyrelsens administrative kontrol.

(e)5. Direktøren træffer de nødvendige foranstaltninger, især med hensyn til vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, til at sikre, at agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning.

(f)6. Hvert år udarbejder hvert årdirektøren et udkast til agenturets arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det ð efter bestyrelsens godkendelse ï for repræsentantskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen inden den 30. juni samme ð 31. januar ïÖ hvert Õ år. ð Direktøren er ansvarlig for at gennemføre programmeringsdokumentet og for at aflægge rapport til bestyrelsen om gennemførelsen ï

(g)7. Direktøren udarbejder et foreløbigt budgetforslag for agenturet i henhold til artikel 3323, stk. 1, og gennemfører agenturets budget i henhold til artikel 34 og 3524.

(h)8. Hvert år udarbejder direktøren Ö hvert år Õ et udkast til årsrapport Ö , herunder Õ med en særskilt afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed og en afdeling om finansielle og administrative anliggender ð , som forelægges for bestyrelsen ï .

(i)9. Direktøren udøver de i artikel 3928, stk. 3, nævnte beføjelser over for agenturets personale.

ò nyt

(j)udarbejder en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og aflægger statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen

(k)er ansvarlig for at afgøre, om det af hensyn til en effektiv udførelse af agenturets opgaver er nødvendigt at have en eller flere ansatte i en eller flere medlemsstater. Beslutningen om at oprette et lokalt kontor kræver forudgående godkendelse fra Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstat(er). Det skal fremgå af beslutningen, hvilket omfang det lokale kontors påtænkte foranstaltninger har, således at der ikke opstår unødvendige omkostninger og dobbeltarbejde i forhold til agenturets opgaver.

ê 713/2009 (tilpasset)

Artikel 26 18

Klagenævnets Ö oprettelse og sammensætning Õ

ò nyt

1.Agenturet opretter et klagenævn.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

2. 1. Klagenævnet består af seks ordinære medlemmer og seks suppleanter, der udpeges blandt nuværende eller tidligere overordnede embedsmænd hos de nationale reguleringsmyndighederregulerende myndigheder, konkurrencemyndigheder eller andre nationale institutioner eller fællesskabsinstitutioner Ö EU-institutioner Õ, som har relevant erfaring inden for energisektoren. Klagenævnet vælger selv sin formand. Klagenævnets afgørelser træffes med kvalificeret flertal på mindst fire ud af de seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes efter behov.

2. Klagenævnets medlemmer udnævnes formelt efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen og efter samråd med repræsentantskabet.

3.6. Ö Klagenævnet vedtager selv og offentliggør sin forretningsorden. Õ ð Forretningsordenen skal indeholde de nærmere bestemmelser om klagenævnets organisation og virke samt om de procesregler, der gælder ved klager til nævnet i henhold til nærværende artikel. Klagenævnet meddeler Kommissionen sit udkast til forretningsorden. Kommissionen afgiver udtalelse om udkastet til forretningsordenen senest tre måneder efter datoen for modtagelsen heraf. Klagenævnet vedtager og offentliggør sin forretningsorden senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens udtalelse. Efterfølgende væsentlige ændringer af forretningsordenen skal meddeles til Kommissionen. Kommissionen skal dernæst afgive udtalelse om sådanne ændringer.

Agenturets budget skal omfatte en særskilt budgetpost til finansiering af klagenævnets register. ï

4.Ö Klagenævnets afgørelser træffes med kvalificeret flertal på mindst fire ud af de seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes efter behov Õ .

Artikel 27

Ö Klagenævnets medlemmer Õ

1.3. Klagenævnets medlemmers mandatperiode er fem år. Mandatperioden kan fornyes ð en gang ï.

2.Klagenævnets medlemmer træffer afgørelse i fuld uafhængighed. De er ikke bundet af nogen form for instrukser. De må ikke udøve andre funktioner i agenturet, bestyrelsen eller repræsentantskabet ð eller i nogen af disses arbejdsgrupper. ï Et medlem af klagenævnet kan ikke afskediges i vedkommendes mandatperiode, medmindre medlemmet er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, og bestyrelsen efter høring af repræsentantskabet træffer afgørelsebeslutning herom.

Artikel 28

Ö Inhabilitet i klagenævnet Õ

1.4. Medlemmerne af klagenævnet må ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de har en personlig interesse i sagen, eller hvis de tidligere har været involveret som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den afgørelsebeslutning, som klagen vedrører.

2.5. Mener et medlem af klagenævnet af en af de i stk. 1 omhandlede grunde eller af andre grunde, at et af de øvrige medlemmer ikke bør deltage i behandlingen af en klage, underretter medlemmet klagenævnet herom. Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et medlem af klagenævnet med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 4 omhandlede grunde, eller Ö i tilfælde af mistanke om Õ hvis medlemmet mistænkes for partiskhed. Der kan ikke gøres indsigelse med henvisning til medlemmernes nationalitet, og en klage kan ikke antages til behandling, hvis klageren efter at have fået kendskab til et forhold, der kan begrunde en indsigelse, har taget processuelle skridt ud over at gøre indsigelse mod sammensætningen af klagenævnet.

3.6. Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem afgørelsebeslutning om, hvordan det skal forholde sig i de i stk. 1 og 24 omhandlede tilfælde. Med henblik på denne afgørelsebeslutning erstattes det pågældende medlem i klagenævnet af vedkommendes suppleant. Befinder suppleanten sig i en lignende situation, udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.

4.7. Medlemmerne af klagenævnet forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra almene samfundshensyn. De afgiver med henblik herpå en skriftlig loyalitetserklæring og en skriftlig interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer offentliggøres hvert år.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 29 19

Klager Ö Afgørelser, der kan påklages Õ

1.Alle fysiske og juridiske personer, herunder nationale reguleringsmyndighederregulerende myndigheder, kan påklage en afgørelse, der er omhandlet i artikel 4-14 7, 8 eller 9 omhandlet beslutning ð i denne forordning og i artikel 12, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 og i artikel 9, stk. 11, i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222, og ï , som er rettet til den pågældende, eller en afgørelse beslutning, som, selv om den formelt er rettet til en anden person, er af direkte og personlig interesse for den pågældende.

2.Klagen tillige med Ö , herunder Õ begrundelsen Ö for klagen Õ, indgives skriftligt til agenturet senest to måneder efter, at afgørelsen beslutningen er meddelt den pågældende, eller, hvis dette ikke er sket, senest to måneder efter offentliggørelsen af agenturets afgørelse beslutning. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest to ð fire ï måneder efter klagens indgivelse.

3.En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning. Klagenævnet kan dog, hvis det finder det berettiget, suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse beslutning.

4.Kan klagen antages til behandling, undersøger klagenævnet, om den er velbegrundet. Klagenævnet opfordrer i det omfang, det finder det nødvendigt, parterne i klagesager til at fremsætte deres bemærkninger til klagenævnets egne eller andre parters indlæg i klagesagen inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Parterne i klagesager har ret til at fremlægge deres synspunkter mundtligt.

5.Klagenævnet kan i overensstemmelse med denne artikel udøve de beføjelser, der ligger inden for agenturets kompetence, eller hjemvise sagen til agenturets kompetente organ. Sidstnævnte er bundet af klagenævnets afgørelse.

6.7. Afgørelser truffet af klagenævnet offentliggøres af agenturet.

Artikel 20

Indbringelse af sager for Retten i Første Instans og Domstolen

1. Der kan anlægges sag ved Retten i Første Instans eller Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 230 for at gøre indsigelse mod en afgørelse truffet af klagenævnet eller, såfremt der ikke har været adgang til at indbringe sagen for klagenævnet, mod en beslutning truffet af agenturet.

2. Undlader agenturet at træffe en beslutning, kan der anlægges et passivitetssøgsmål ved Retten i Første Instans eller Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 232.

3. Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den dom, der er afsagt af Retten i Første Instans eller Domstolen.

ò nyt

Artikel 30
Arbejdsgrupper

1.Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper, hvor dette er berettiget og navnlig for at støtte direktøren og repræsentantskabet i deres reguleringsarbejde.

2.Arbejdsgrupperne skal bestå af eksperter fra agenturets ansatte, fra de nationale reguleringsmyndigheder og fra Kommissionen efter behov. Agenturet er ikke ansvarligt for omkostningerne til de nationale reguleringsmyndigheders eksperters deltagelse i agenturets arbejdsgrupper.

3.Bestyrelsen vedtager og offentliggør forretningsordenen for arbejdsgruppernes virke.

ê 713/2009 (tilpasset)

KAPITEL IV III

FINANSIELLE BESTEMMELSER Ö BUDGETTETS FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR Õ

Artikel 31 21

Agenturets bBudgettets Ö struktur Õ

1.ÖMed forbehold af andre indtægter Õ udgøres aAgenturets indtægter udgøres navnlig af:

(a)et tilskud Ö bidrag Õ fra Ö Unionen Õ Fællesskabet opført på Den Europæiske Unions almindelige budget (Kommissionens sektion)

(b)gebyrer til agenturet i henhold til artikel 3222

(c)eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller reguleringsmyndighedernede regulerende myndigheder, jf. artikel 20, stk. 1, litra g)13, stk. 8 og

(d)eventuelle testamentariske gaver, donationer eller andre tilskud, jf. artikel 20, stk. 1, litra g)13, stk. 8.

2.Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.

3.Agenturets indtægter og udgifter skal balancere.

4.Der udarbejdes for hvert regnskabsår, som altid følger kalenderåret, overslag over agenturets indtægter og udgifter, og overslaget opføres på agenturets budget.

ê 713/2009

Artikel 3222

Gebyrer

ê 347/2013, artikel 20

1.Der betales gebyrer til agenturet for anmodninger om indrømmelser af undtagelser i henhold til artikel 119, stk. 1, og for afgørelser om grænseoverskridende omkostningsfordeling, der er truffet af agenturet i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur 50 .

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

2.De i stk. 1 omhandlede gebyrer fastsættes af Kommissionen.

Artikel 3323

Opstilling af budgettet

1.Senest den 15. februar Hhvert år udarbejder direktøren et foreløbigt Ö udkast til overslag Õ budgetforslag, der omfatter driftsudgifterne og det planlagte arbejdsprogram for det følgende regnskabsår, og fremsender dette foreløbige budgetforslag til bestyrelsen tillige med en foreløbig stillingsfortegnelse.

2.Hvert år udarbejder Ö vedtager Õ bestyrelsen på grundlag af direktørens foreløbige Ö udkast til overslag Õ budgetforslag et Ö foreløbigt udkast til Õ overslag over agenturets indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår.

3.Bestyrelsen fremsender dette Ö det foreløbige udkast til Õ overslag tillige med et udkast til stillingsfortegnelse til Kommissionen senest den 31. Ö januar hvert år Õ marts. Inden overslaget vedtages, fremsendes det af direktøren udarbejdede budgetforslag Ö udkast Õ til repræsentantskabet, der kan afgive en begrundet udtalelse om forslaget.

4.Det i stk. 21 omhandlede overslag fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet ("budgetmyndigheden") tillige med det foreløbige forslag Ö udkastet Õ til Den Europæiske Unions Unionens almindelige budget.

5.På grundlag af Ö udkastet til Õ overslaget opfører Kommissionen på det foreløbige forslaget til Den Europæiske UnionsÖ Unionens Õalmindelige budget de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det tilskud, der skal konteres Den Europæiske Unions Ö Unionens Õ almindelige budget i henhold til traktatens artikel Ö 313Õ 272.

6.Ö Rådet Õ vedtager Ö i sin rolle som budgetmyndighed ÕBudgetmyndigheden vedtager agenturets stillingsfortegnelse.

7.Agenturets budget Ö vedtages Õ udarbejdes af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions Ö Unionens Õ almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres om fornødent i overensstemmelse hermed.

8.Ö Enhver ændring af budgettet, herunder af stillingsfortegnelsen, foretages efter samme procedure. Õ

9.8. Bestyrelsen underretter omgående budgetmyndigheden, hvis den agter at gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle virkninger for finansieringen af agenturets budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom som f.eks. leje eller køb af bygninger. Bestyrelsen underretter ligeledes Kommissionen herom. Såfremt en af budgetmyndighedens parter agter at afgive en udtalelse, meddeler den senest to uger efter datoen for underretningen om projektet agenturet, at den har til hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis budgetmyndigheden ikke reagerer på bestyrelsens underretning, kan agenturet gå videre med det planlagte projekt.

Artikel 3424

Gennemførelse af og kontrol med budgettet

1.Direktøren varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører agenturets budget.

2.Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender agenturets regnskabsfører det foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. Agenturets regnskabsfører sender desuden beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts det følgende år. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer institutionernes og de decentrale organers foreløbige regnskaber i overensstemmelse med artikel 147 128 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 51 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 52 ("finansforordningen").

Artikel 35

Ö Regnskabsaflæggelse og decharge Õ

1.1. Ö Agenturets regnskabsfører sender det foreløbige regnskab for regnskabsåret (år n) til Kommisionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år n+1) Õ

2.2. Ö Agenturet sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning for n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten senest den 31. marts i n+1 Õ

3.Senest den 31. marts Ö i år n+1 Õ efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes desuden til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige regnskab Ö for år n Õ i overensstemmelse med artikel 129 Ö 148 Õ i finansforordningen udarbejder Ö regnskabsføreren Õ direktøren på eget ansvar agenturets endelige regnskab Ö for det pågældende år. Direktøren Õ og sender det til bestyrelsen til udtalelse.

5.Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige regnskabÖ for år n Õ .

6.Senest den 1. juli Ö i år n+1 Õ efter det afsluttede regnskabsår fremsender direktøren Ö agenturets regnskabsførende Õ det endelige regnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

7.Det endelige regnskab offentliggøres Ö i Det Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år n+1 Õ.

8.Senest den Ö 30. september i år n+1 Õ 15. oktober sender direktøren sit svar på Revisionsrettens bemærkninger. Han sender desuden en kopi af dette svar til bestyrelsen og Kommissionen.

9.På Europa-Parlamentets anmodning forelægger direktøren det i overensstemmelse med artikel 146, stk. 3, i finansforordningen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren Ö for år n Õ vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende Ö i henhold til artikel 109, stk. 3, i Kommissionens delegerende forordning (EU) nr. 1271/2013 Õ.

10.Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

Artikel 3625

Finansielle bestemmelser

De for agenturet gældende finansielle bestemmelser Ö vedtages Õ udarbejdes af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan afvige fra Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, hvis specifikke operationelle behov i forbindelse med agenturets virksomhed gør det nødvendigt, og kun med Kommissionens forudgående samtykke.

Artikel 26

Forholdsregler mod svig

1.Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 53 , ubegrænset anvendelse på agenturet.

2.Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig 54 (OLAF), og vedtager omgående de nødvendige bestemmelser, som gælder for alle agenturets ansatte.

3.Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede gennemførelsesaftaler og -instrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af agenturet og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.

ò nyt

Artikel 37

Bekæmpelse af svig

1.Agenturet skal for at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter i henhold til forordning (EF) nr. 883/2013 inden for seks måneder efter, at det er blevet operationelt, tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og vedtage de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på alle agenturets ansatte ved brug af den model, der er findes i aftalens bilag.

2.Den Europæiske Revisionsret har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra agenturet.

3.OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en kontrakt, der finansieres af agenturet.

4.Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

KAPITEL V

ALMINDELIGE Ö OG AFSLUTTENDE Õ BESTEMMELSER

Artikel 3827

Privileger og immuniteter ð og hjemstedsaftale ï

1.Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for agenturet.

ò nyt

2.De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for agenturet i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på agenturets direktør, bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres familiemedlemmer, fastsættes i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvori hovedsædet ligger. Aftalen skal indgås efter bestyrelsens godkendelse.

ê 713/2009 (tilpasset)

Artikel 3928

Personale

1.Vedtægten Ö for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("vedtægten") Õ og ansættelsesvilkårene Ö for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ("ansættelsesvilkårene") Õ og de regler, som De Europæiske Fællesskabers Ö Unionens Õ institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på Ö hele Õ agenturets personale, herunder dets direktør.

2.Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten.

3.Agenturet udøver over for personalet de beføjelser, som i henhold til vedtægten er overdraget til ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som er overdraget til den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter.

4.Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale eksperter, som medlemsstaterne udsender til agenturet.

Artikel 4029

Agenturets ansvar

ò nyt

1.Agenturets ansvar i kontraktforhold er omfattet af den lovgivning, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

Alle voldgiftsbestemmelser i en kontrakt, som er indgået af agenturet, henhører under Den Europæiske Unions Domstols kompetence.

ê 713/2009 (tilpasset)

2.1. Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af agenturet eller af dets ansatte som led i udøvelsen af deres hverv.

3.Ö Den Europæiske Unions Õ Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist Ö tvister Õ vedrørende erstatning for sådanne skader Ö omhandlet i stk. 2. Õ

4.2. De ansattes personlige økonomiske og disciplinære ansvar over for agenturet bestemmes efter de for agenturets ansatte gældende relevante regler.

Artikel 4130

Aktindsigt Ö Gennemsigtighed og kommunikation Õ

1.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 55 gælder for de dokumenter, som beror hos agenturet.

2.Bestyrelsen vedtager senest den 3. marts 2010 nærmere bestemmelser vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.De afgørelser, agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan indklages for ombudsmanden eller indbringes for Domstolen på de betingelser, som er fastsat i henholdsvis artikel Ö 228 Õ 195 og Ö 263 Õ 230 i traktaten.

ò nyt

4.Agenturets behandling af personoplysninger er omfattet af forordning (EF) nr. 45/2001 56 . Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende udpegelsen af en databeskyttelsesansvarlig for agenturet. Disse foranstaltninger fastlægges efter høringer af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

5.Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikationsaktiviteter inden for sit kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke gribe ind i den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 3-14. Kommunikationsaktiviteterne skal udføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

Artikel 42

Beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger

1.Agenturet vedtager sine egne sikkerhedsregler svarende til Kommissionens sikkerhedsregler for beskyttelse af EU's klassificerede oplysninger ("EUCI") og følsomme ikkeklassificerede oplysninger, bl.a. bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne oplysninger, jf. Kommissionens afgørelse (EU, Euratom 2015/443 57 og 2015/444 58 .

2.Agenturet kan ligeledes beslutte at anvende de kommissionensafgørelser, der er omhandlet i stk. 1, tilsvarende. Agenturets sikkerhedsregler skal bl.a. omfatte bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af EUCI og følsomme ikkeklassificerede oplysninger.

ê 713/2009 (tilpasset)

Artikel 4331

Tredjelandes deltagelse Ö Samarbejdsaftaler Õ

1.Agenturet er åbent for deltagelse af tredjelande, som har indgået aftaler med Ö Unionen Õ Fællesskabet, der indebærer, at de Ö og som Õ har indført og anvender Ö EU-retten Õfællesskabsretten vedrørende energi og , hvis det er relevant, vedrørende Ö , Õ miljø og konkurrence.

2.I de relevante bestemmelser i disse aftaler fastsættes arten og omfanget og de proceduremæssige aspekter af disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale.

ò nyt

3.Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande eller internationale organisationer, som henhører under agenturets kompetence. Ved indgåelse af en passende samarbejdsaftale med agenturets direktør sikrer Kommissionen, at agenturet arbejder inden for sit mandat og den gældende institutionelle ramme.

Artikel 32

Udvalg

1.Kommissionen bistås af et udvalg.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

Artikel 4433

Sprogordninger

1.Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område 59 finder anvendelse på agenturet.

2.Bestyrelsen træffer afgørelsebeslutning om agenturets interne sprogordninger.

3.De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 4534

Evaluering

1.ðSenest fem år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse og derefter hvert femte årï foretager Kommissionen foretager med bistand fra en uafhængig ekstern ekspert en evaluering ð med henblik på at vurdere, hvilke resultater agenturet har opnået med hensyn til målsætninger, mandat og opgaver. Der skal ved evalueringen navnlig ses på et eventuelt behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle konsekvenser af en sådan ændring ï af agenturets virksomhed. Denne evaluering omfatter agenturets resultater og arbejdsmetoder sammenholdt med dets mål, mandat og opgaver, således som de er defineret i denne forordning og i agenturets årlige arbejdsprogrammer. Evalueringen skal bygge på en bred høring i overensstemmelse med artikel 10.

ò nyt

2.Hvis Kommissionen finder, at agenturets videreførelse ikke længere er berettiget, hvad angår dets målsætninger, mandat og opgaver, kan den foreslå, at nærværende forordning ændres tilsvarende eller ophæves.

ê 713/2009 (tilpasset)

ð nyt

3.2. Kommissionen forelægger Ö resultatet Õ af den i stk. 1 omhandlede evaluering Ö sammen med sine konklusioner for Europa-Parlamentet, Rådet og Õ for repræsentantskabet. ð Resultatet af evalueringen offentliggøres ï Repræsentantskabet fremsætter henstillinger vedrørende ændringer af denne forordning, agenturet og dets arbejdsmetoder til Kommissionen, som dernæst kan fremsende disse henstillinger til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med sin egen holdning og eventuelle relevante forslag.

4.Kommissionen forelægger den første evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet inden for tre år efter den første direktørs tiltræden. Derefter forelægger Kommissionen forelægger Ö Europa-Parlamentet og Rådet Õ en evaluering mindst hvert fjerde ð femte ï år.

ò nyt

Artikel 46

Ophævelse

Forordning nr. (EØF) nr. 713/2009 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

ê 713/2009 (tilpasset)

Artikel 4735

Ikrafttræden og overgangsforanstaltninger

1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2. Artikel 5-11 finder først anvendelse fra den 3. marts 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 60

Politikområde: ENERGI

Aktivitet: 32.02 Konventionel og vedvarende energi

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 61

☒ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

I sin strategiske plan for 2016-2020 fastsætter Kommissionen de flerårige strategiske mål indtil udgangen af dette årti. Dette forslag vedrører "Overordnet mål A: Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer”, der indgår i den strategiske plan.

Ved at ændre den institutionelle ramme for måden, de europæiske energimarkeder fungerer på, udstyrer vi markederne med passende styringsmekanismer, som er nødvendige for at sikre bæredygtig og konkurrencedygtig energi for alle.

Hvis et stadig mere sammenhængende energimarked skal fungere effektivt, skal der være passende fora, hvor de nationale reguleringsmyndigheder kan mødes for at træffe beslutninger. Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) skal udfylde denne rolle og have ressourcer til at varetage de opgaver, det får pålagt, med henblik på at fremme integrationen af Europas energimarkeder.

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Initiativet henhører under budgetpost 32 02 10: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)

Specifikt mål nr.

Ud over de aktiviteter, der allerede udføres af agenturet, sigter initiativet mod at udvide ACER's opgaver for at opfylde en række supplerende mål, der har stor betydning for, at de europæiske energimarkeder kan fungere efter hensigten.

Denne gennemgang af agenturets opgaver er således langt fra ubetydelig, eftersom ACER vil skulle udføre nye og større former for opgaver. Det omfatter især nye opgaver i forbindelse med vurdering af systemsikkerheden med henblik på at evaluere indførelsen af kapacitetsgodtgørelsesmekanismer samt oprettelse og overvågning af regionale driftscentre. Disse opgaver afviger fra agenturets sædvanlige praksis og medfører et behov for yderligere stillinger som anført i denne finansieringsoversigt.

I det omfang at disse nye mål har betydning for de finansielle ressourcer, der skal afsættes til agenturet, er de anført i deres helhed nedenfor. Der henvises også til den forordning, som opgaverne stammer fra (elektricitetsforordningen eller forordningen om risikoberedskab), og til de steder i forslaget til ACER-forordningen, hvor opgaverne enten afspejles eller tildeles.

1) Godkendelse og ændring af metoder i forbindelse med den nye europæiske tilstrækkelighedsvurdering samt en vurdering af forslagene til indførelsen af sådanne nye mekanismer på nationalt plan. Disse opgaver står som noget centralt i den styrkede tilgang til kapacitetsmekanismer på europæisk plan. De stammer fra elektricitetsforordningen og er afspejlet i artikel 9 i ACER-forordningen. Vi anslår, at der er brug for i alt 7 FTÆ (fuldtidsækvivalenter) til at håndtere opgaven, når ordningen fungerer normalt.

2) Overvågning af markedsresultater og især ”hindringer for fleksibiliteten” i medlemsstaterne, herunder prisinterventioner. ACER skal desuden opstille en metode til at identificere indikatorer for markedsresultater i forhold til forsyningssikkerhed. Markedsovervågning og udvikling af metoder er nøglen til at sikre markedsintegration og konkurrenceevne på disse områder. Dette præciseres i elektricitetsforordningen og ACER-forordningens artikel 11 og vil kræve 0,5 FTÆ.

3) Fastsættelse af sammensætningen af de nye regionale driftscentre og udførelse af regelmæssig overvågning og analyse af deres resultater. Dette omfatter regelmæssig udfærdigelse af udtalelser og henstillinger efter behov. Oprettelsen af driftscentrene er en af søjlerne i den regionale tilgang og skønnes at kræve 1,5 FTÆ. Opgaven præciseres i artikel 6 i ACER-forordningen.

4) Sikring af interoperabilitet, kommunikation og overvågning af regionale resultater uden for områder, der ikke er harmoniseret på EU-plan, og som ikke falder ind under punkt 3) ovenfor. Dette omfatter støtte til og koordinering af de nationale reguleringsmyndigheder, der samarbejder på regionalt plan. Aktiviteterne kræver 1 FTÆ og er nødvendige for at drage fuld nytte af fordelene ved den regionale tilgang, jf. artikel 7 i ACER-forordningen.

5) Sikring af et mere effektivt engrosmarked, bl.a. ved at: godkende og ændre metoder med betydning for den grænseoverskridende elektricitetshandel og andre reguleringsspørgsmål med grænseoverskridende relevans, fastsætte og gennemføre regler for brugen af indtægter fra overbelastning med henblik på netinvesteringer, fastsætte regler for omfordeling af disse indtægter og eventuel uenighed mellem aktørerne, sikre daglig markedsovervågning for at fjerne forvridninger og skabe en mere likvid handel. Samlet set skønnes det, at der skal øremærkes 3 FTÆ til de nye opgaver, jf. artikel 9 og 17 i elforordningen og artikel 7 i ACER-forordningen.

6) Styrkelse af klagenævnet med henblik på at træffe afgørelse i tvister mellem nationale reguleringsmyndigheder, eftersom nævnet forelægges stadig flere sager på grund af udvidelsen af anvendelsesområdet for ACER's afgørelser og på baggrund af de udvidede regionale rammer. Disse opgaver vil kræve 1 FTÆ i henhold til artikel 19 i ACER-forordningen.

7) Oprettelse af en EU-instans for distributionssystemoperatører (EU DSO) og sikring af de rette betingelser for dens virke og samarbejdet mellem EU DSO og transmissionssystemoperatører (TSO'er). Oprettelsen af en EU DSO er ligesom oprettelsen af de regionale driftscentre afgørende for at løse de udfordringer, der følger af et mere decentralt energisystem. Der vil være behov for 2 FTÆ, jf. artikel 50 i elektricitetsforordningen.

8) Godkendelse og ændring af metoder til klarlæggelse af elkrisescenarier på regionalt plan med regelmæssig gennemgang og ændring af metoderne. Disse opgaver er afgørende for gennemførelsen af den europæiske tilgang til risikoberedskab, jf. forordningen for risikoberedskab, og vil kræve 2 FTÆ.

Det skal bemærkes, at listen over ovennævnte opgaver er knyttet til de mere generelle overslag over nye opgaver og personalebehov i konsekvensanalysen, navnlig i bilaget om reformen af den institutionelle ramme (kapitel 3.4 i nævnte bilag til konsekvensanalysen).

I den oprindelige vurdering indgik et nedre loft på ca. 18 ekstra ansatte i henhold til den foreslåede løsningsmodel, hvilket stemmer overens med de 18 fuldtidsækvivalenter, der er angivet i denne finansieringsoversigt. Vurderingen i denne oversigt bør imidlertid have forrang, både hvad angår den detaljerede beskrivelse af opgaverne og nøjagtigheden af overslagene, da de er foretaget på baggrund af de konkrete forslag til retsakter, der af indlysende grunde ikke forelå i forbindelse med konsekvensanalysen.

Det bemærkes også, som forklaret mere udførligt i den ledsagende begrundelse til de ovennævnte retsakter, at de yderligere opgaver, som ACER skal udføre, vil være underlagt nærhedsprincippet, herunder også hvad angår det omfang, hvormed de bidrager til at frigøre ressourcer på nationalt plan til tilsvarende opgaver.

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Den overordnede virkning af forslaget er bedre fungerende engros- og detailmarkeder for energi.

ACER's rolle i forbindelse med de nye opgaver vil give meget store virkninger i form af markedseffektivitet og overordnede økonomiske og sociale gevinster. I den konsekvensanalyse, der ledsager forslagene under initiativet angående markedets udformning, vurderes det, at oprettelsen af de regionale driftscentre og optimeringen af netfunktioner på regionalt plan vil kunne give yderligere ca. 1 mia. EUR årligt, samtidig med at den grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsmekanismer vil medføre besparelser på 2 mia. EUR i 2030.

Tilsynet med den europæiske tilstrækkelighedsvurdering vil føre til en mere effektiv regional koordinering af den kapacitetsmekanisme, der skal sikre elforsyningssikkerheden, og dermed spare omkostninger for energiforbrugerne. Sådanne mekanismer finansieres på nuværende tidspunkt for det meste gennem nationale gebyrer og afgifter, mens forbrugerne må bære store, unødvendige omkostninger som følge af ukoordinerede foranstaltninger til at garantere forsyningssikkerheden.

De metoder, som ACER skal udvikle for elektricitetshandel og netdrift, skal også øge den energimæssige markedskobling, sikre bedre udnyttelse af kapaciteten ved grænserne, reducere overbelastning og mindske prisforvridninger.

Markedsdeltagere igennem hele kæden samt markedsaktører og forbrugere hører blandt dem, der nyder godt af initiativet. Med mere effektive metoder vil markedskonkurrencen på engros- og detailmarkederne også få en saltvandsindsprøjtning.

Markedsovervågningsaktiviteter og stimulering af samarbejde på tværs af reguleringsspørgsmål vil faktisk i sidste ende sikre, at priserne bedre afspejler de underliggende markedsforhold, og at faldende engrosenergipriser afspejles bedre på detailmarkedet.

Oprettelsen af regionale driftsenheder skal også reducere behovet for nationale elektricitetsbestemmelser, hvis omkostninger oppebæres af systemet som helhed og af forbrugerne i sidste instans.

Øget reguleringssamarbejde skal også øge forsyningssikkerheden i hele EU til fordel for systemoperatørerne og for systemet som helhed.

Udvikling af metoder, der tager sigte på at gøre markedet mere fleksibelt, vil også være til fordel for operatører, der tilbyder fleksible tjenesteydelser, og nye teknologileverandører, der bidrager til mere fleksible energinet.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Agenturets arbejde er allerede underlagt evalueringer, der finder sted med jævne mellemrum, og som udføres på Kommissionens vegne af eksterne organer med henblik på at sikre en neutral vurdering.

Dertil kommer, at der i agenturets årlige arbejdsprogram, som Kommissionen kontrollerer og udtaler sig om, fastsættes centrale resultatindikatorer til måling af ACER's resultater i forhold til de fastsatte mål.

Indikatorerne omfatter rettidig levering af de aftalte metoder, da disse er fastsat i den foreslåede forordning, samt et effektivt samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder og en hurtig behandling af klager ved klagenævnet. Andre af agenturets resultatindikatorer indebærer i overensstemmelse med kravet om gennemsigtighed på markedet, at agenturet foretager en analyse af et bestemt antal markedsdatapunkter pr. vurderingscyklus.

Det endelige mål er at integrere energimarkederne, og ACER spiller en vigtig rolle ved at bringe nationale myndigheder sammen med transmissions- og distributionsoperatører. Derfor vil effektiviteten af ACER's indsats kunne måles i bedre markedsresultater.

Agenturet udarbejder hvert år en detaljeret markedsovervågningsrapport, der gennemgår markedsresultaterne, bl.a. med hensyn til brugen af sammenkobling, resultaterne af markedskobling, markedsforbedringer og en række andre markedsindikatorer, der er direkte relateret til agenturets metoder og aktiviteter.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Agenturet skal have mulighed for at udøve nye opgaver som fastsat i forordningen og i overensstemmelse med udviklingen på energimarkedet og dermed bidrage til en konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energiunion.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Der er behov for en EU-indsats, fordi isolerede nationale strategier kan føre til suboptimale foranstaltninger, unødvendigt dobbeltarbejde, markedsineffektivitet og politik, hvor enhver er sig selv nærmest. Alt i alt kan et indre marked i energisektoren, der kan sikre alle en konkurrencedygtig og bæredygtig energi, ikke skabes uden klare og fælles regler for handel med energi, netdrift og en vis grad af produktstandardisering. ACER er et forum, hvor de nationale reguleringsmyndigheder kan mødes og blive enige om fælles principper og metoder.

Den øgede sammenkobling af EU's elektricitetsmarkeder åbner op for nye muligheder og udfordringer. I mangel af en koordineret tilgang til spørgsmål, der har direkte konsekvenser for grænseoverskridende elmarkeder, ville skabelsen af et indre energimarked være en utopi. En medlemsstats politiske indgreb i elsektoren har direkte virkninger for nabolandene på grund af den indbyrdes afhængighed mellem dem på energiområdet og de sammenkoblede net. Det er blevet stadigt vanskeligere at sikre et stabilt, effektivt fungerende net på nationalt plan, da både den voksende handel på tværs af grænserne, udbredelsen af decentraliseret energiproduktion og forbrugernes øgede deltagelse i markedet har gjort potentialet for afsmitningsvirkninger større. I realiteten kan ingen stat agere på egen hånd, og de eksterne virkninger af ensidig ageren er blevet mere alvorlige med tiden.

Selv om medlemsstaterne allerede til en vis grad samarbejder på frivillig basis om nogle af de ovennævnte udfordringer, f.eks. gennem regionale initiativer såsom Det Pentalaterale Energiforum, fungerer disse fora som politiske koordineringsorganer og kan ikke træffe bindende beslutninger om detaljerede spørgsmål, som kræver en beslutning for at undgå den nuværende opsplitning af systemdrift, reguleringstilsyn og statslige indgreb på elektricitetsmarkederne.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 en evaluering af agenturets aktiviteter [C(2014)242 final]. Evalueringen viste, at ACER siden sin oprettelse er blevet en troværdig og respekteret institution, der spiller en fremtrædende rolle i energireguleringssammenhæng. ACER har generelt fokuseret på de rigtige opgaver i overensstemmelse med oprettelsesforordningen og det årlige programmeringsdokument. Agenturet har dog gjort opmærksom på, at det har manglet midler til at kunne varetage sine opgaver, og det har været nødvendigt med en vis grad af omfordeling for at nå de fastsatte mål. På denne baggrund er det særlig vigtigt, at de nye opgaver, som agenturet får pålagt i det nuværende forslag, modsvares af et fyldestgørende budget- og personaleniveau, der står i rimeligt forhold til målsætningen om at skabe en ægte energiunion.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Forslaget er i tråd med Juncker-Kommissionens politiske retningslinjer, hvori opnåelsen af en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik er et af de strategiske mål.

Denne målsætning blev bekræftet i Kommissionens arbejdsprogram for 2015 og beskrevet nærmere i Kommissionens rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion [COM(2015)80 final af 25.2.2015]. Ratificeringen af den aftale, der blev indgået på De Forenede Nationers 21. partskonference i Paris (COP21), bragte oprettelsen af en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk energiunion endnu et skridt nærmere.

Hertil kommer, at EU's klima- og energimål for 2020-2030 bl.a. går ud på at øge den andel af elproduktionen, der kommer fra vedvarende energikilder, hvilket gør det endnu mere nødvendigt med et fleksibelt elnet og en omkostningseffektiv overgang til renere energi. Et styrket reguleringssamarbejde inden for ACER vil være en forudsætning for at nå disse mål.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻ Forslag/initiativ gældende fra [...] til [...]

–◻ Finansielle virkninger fra [...] til [...]

☒ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2018 til 2019,

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 62

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen:

–◻ forvaltningsorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☒ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☒ de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

ingen

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Alle EU-agenturer arbejder inden for rammerne af et strengt overvågningssystem med deltagelse af en intern revisionsfunktion, Kommissionens interne revisionstjeneste, ACER’s bestyrelse, Revisionsretten og budgetmyndigheden. Dette system blev indført med forordningen om oprettelse af agenturet i 2009 og vil fortsat finde anvendelse.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

ingen

2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Ikke relevant

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Agenturet har haft forholdsregler mod svig siden oprettelsen, og disse vil fortsat finde anvendelse. De fastsætter bl.a., at Revisionsretten, OLAF og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler, der kommer fra agenturet, og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler. Disse bestemmelser er fastsat i artikel 26 i forordningen om oprettelsen af ACER og finder fortsat anvendelse.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Udgiftsområde……1A…………………...…………	OB/IOB 63	fra EFTA-lande 64	fra kandidat-lande 65	fra tredje-lande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
	32.02.10. Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)	OB	NEJ	NEJ	NEJ	JA

Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer
[Udgiftsområde………………………………………]

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidat-lande

fra tredje-lande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Nummer

Udgiftsområde 1A

ACER (udelukkende nye opgaver)			2019	2020
Afsnit 1:	Forpligtelser	(1)	280 000	992 000
	Betalinger	(2)	280 000	992 000
Afsnit 2:	Forpligtelser	(1a)		46 000
	Betalinger	(2a)		46 000
Afsnit 3:	Forpligtelser	(3a)
	Betalinger	(3b)
Bevillinger I ALT til ACER	Forpligtelser	= 1+1a+3	280 000	1 038 000
	Betalinger	= 2+2a +3b	280 000	1 038 000

NB: Tallene i budgettet ovenfor er baseret på en antagelse om en gradvis rekruttering, idet det antages at personale, der ansættes i løbet af det første år, vil have en gennemsnitlig tilstedeværelse på seks måneder.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

”Administration”

i mio. EUR (tre decimaler)

		2019	2020
GD ENER (udelukkende tilsyn med nye opgaver)
• Menneskelige ressourcer		0	0
• Andre administrationsudgifter		0	0
IALT GD ENER	Bevillinger	0	0

Bevillinger I ALTunder UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

		2019	2020
Bevillinger I ALTunder UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	280 000	1 038 000
	Betalinger	280 000	1 038 000

3.2.2.Anslåede virkninger for ACER's bevillinger

–☒ Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

–Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater

⇩

År
n

Årn + 1

Årn + +2

Årn + +3

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

RESULTATER

Type 66

Gennemsnitlige omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1 67 ...

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

3.2.3.Anslåede virkninger for ACER’s menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☒ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2019

2020

Tjenestemænd (AD)
Tjenestemænd (AST)
Kontraktansatte	8	14
Midlertidigt ansatte	0	4
Udstationerede nationale eksperter	0	0

I ALT

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere FTÆ) – stillingsfortegnelsen

Ansættelsesgrupper og lønklasser	2019	2020
AD16
AD15
AD14
AD13
AD12
AD11
AD10		2
AD9		2
AD8
AD7
AD6
AD5

AD i alt	0	4
AST11
AST10
AST9
AST8
AST7
AST6
AST5
AST4
AST3
AST2
AST1
AST i alt
AST/SC 6
AST/SC 5
AST/SC 4
AST/SC 3
AST/SC 2
AST/SC 1
AST/SC i alt
I ALT	0	4

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere FTÆ) – stillingsfortegnelsen

Kontraktansatte	2019	2020
Ansættelsesgruppe IV	8	14
Ansættelsesgruppe III
Ansættelsesgruppe II
Ansættelsesgruppe I
I alt	8	14

Udstationerede nationale eksperter

2019

2020

I alt

NB: De første ansættelser er planlagt i begyndelsen af 2019 med henblik på at forberede gennemførelsen af forordningen. Forordningen bør om muligt vedtages ved udgangen af 2018 og helst før valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

Når agenturet bliver fuldt operationelt (18 fuldtidsækvivalenter i 2020), skal personalets sammensætning muligvis revideres i lyset af resultatet af den lovgivningsmæssige procedure, således at der kan opretholdes en passende balance mellem jobprofiler og nye opgaver, der skal udføres. Kommissionen vil derfor i god tid revurdere det personale- og budgetmæssige behov for de følgende år.
Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–☒ Forslaget/initiativet medfører ingen anvendelse af yderligere menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

		Årn	Årn + 1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)

• Eksternt personale (i årsværk) 68
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 04 åå 69	- i hovedsædet 70
	- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende og næste flerårige finansielle ramme

–☒ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

Budgetposten for ACER (032010) skal øges med det årlige beløb, der er anført i tabel 3.2.1

–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 71 .

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

	Årn	Årn + 1	Årn + 2	Årn + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–☒ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 72
		2018	2019	2020	Årn + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Budgetposten for ACER 32 02 10 ………….

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En rammestrategi for en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik, COM(2015) 080.

(2) Resultatet af Rådets 3429. samling om transport, telekommunikation og energi den 26. november 2015, 14632/15, Resultatet af Rådets 3472. samling om transport, telekommunikation og energi den 6. juni 2016, 9736/16.

(3) Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om ”Mod en ny udformning af energimarkedet” (P8_T A(2016) 0333).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55) ("elektricitetsdirektivet"); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15) ("elektricitetsforordningen"); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1) ("ACER-forordningen").

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1); Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1); Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24); Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (EUT L 112 af 27.4.2016, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 223 af 18.8.2016, s. 10); Kommissionens forordning (EU) 2016/1447 af 26. august 2016 om fastsættelse af netregler om tilslutning af transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg (EUT L 241 af 8.9.2016, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 259 af 18.8.2016, s. 42). Andre retningslinjer og netregler er blevet godkendt af medlemsstaterne og nu ved at blive vedtaget.

(7) Se Kommissionens meddelelse om "Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive offentlige intervention", C(2013) 7243 final of 5.11.2013.

(8) Se meddelelsen "En rammestrategi for en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik", COM(2015) 080.

(9) Se artikel 194, stk. 1, litra b), i TEUF.

(10) Se også forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren, som bl.a. indeholder bestemmelser om forsyningssikkerhedsrisici i relation til styring af krisesituationer.

(11) Se f.eks. artikel 9 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(12) [OP: Please insert Link to Impact Assessment]

(13) I februar 2011 opstillede Det Europæiske Råd det mål, at det indre marked for energi skulle være fuldført inden udgangen af 2014, og at sammenkoblingerne skulle udbygges, således at visse medlemsstaters isolation var bragt til ophør inden udgangen af 2015. I juni 2016 efterlyste Det Europæiske Råd endvidere en strategi for det indre marked i energisektoren og forslag fra Kommissionen til handlingsplaner herfor, som skulle gennemføres inden udgangen af 2018.

(14) [OP please add link to Impact assessment – evaluation part].

(15) F.eks. drøftelserne om håndtering af kapacitetsproblemer i Centraleuropa, hvor divergerende nationale interesser førte til betydelige forsinkelser i markedsintegrationen.

(16) European Commission (2016), "Second Consumer Market Study on the functioning of retail electricity markets for consumers in the EU".

(17) Europa-Kommissionen (2012) "Consultation Paper on generation adequacy, capacity mechanisms and the internal market in electricity". https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/20130207_generation_adequacy_consultation_document.pdf

(18) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Charts_Public%20Consultation%20Retail%20Energy%20Market.pdf

(19) Europa-Kommissionen (2012) Consultation on generation adequacy, capacity mechanisms, and the internal market in electricity https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-generation-adequacy-capacity-mechanisms-and-internal-market-electricity

(20) Europa-Kommissionen (2014) Consultation on the retail energy market. https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-retail-energy-market

(21) https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Charts_Public%20Consultation%20Retail%20Energy%20Market.pdf

(22) Europa-Kommissionen (2015) Høring om en ny udformning af energimarkedet, COM(2015) 340 final https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/public-consultation-new-energy-market-design

(23) Interimsrapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer, C(2016) 2107 final.

(24) [OP: Please insert Link to Impact Assessment]

(25) Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(26) Se den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19.7.2012.

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).

(28) EUT L 296 af 14.11.2003, s. 34.

(29) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.

(30) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(33) Se side 55 i denne EUT.

(34) Se side 94 i denne EUT.

(35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(36) EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1.

(37) Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19.7.2012.

(38) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(39) EUT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(40) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(41) EUT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(42) Se side 55 i denne EUT.

(43) Se side 94 i denne EUT.

(44) Se side 15 i denne EUT.

(45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 36).

(46) Se side 15 i denne EUT.

(47) Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).

(48) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1227/2011 af 25. oktober 2011
om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(50) EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.

(51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(52) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(53) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(54) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(55) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(56) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(57) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(58) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53)

(59) Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).

(60) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(61) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(62) Oplysninger om forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(63) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(64) EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(65) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(66) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(67) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(68) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(69) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(70) Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

(71) Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(72) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

Forordning (EF) nr. 713/2009	Denne forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 4	Artikel 2
Artikel 5	Artikel 3
Artikel 6, stk. 1, 2, 3 og 4, første afsnit	Artikel 4
Artikel 6	Artikel 5
Artikel 8	Artikel 6
-	Artikel 7
-	Artikel 8
-	Artikel 9
-	Artikel 10
Artikel 9	Artikel 11
Artikel 6, stk. 7-8	Artikel 12
-	Artikel 13
Artikel 9, stk. 2, andet afsnit	Artikel 14
Artikel 10	Artikel 15
Artikel 11	Artikel 16
Artikel 2	Artikel 17
Artikel 3	Artikel 18
Artikel 12	Artikel 19
Artikel 13, stk. 1-13	Artikel 20
-	Artikel 21
Artikel 14, stk. 1-2	Artikel 22
Artikel 14, stk. 3-6	Artikel 23, stk. 1-4
Artikel 15	Artikel 23, stk. 5-6
Artikel 16	Artikel 24
Artikel 17	Artikel 25
Artikel 18	Artikel 26
Artikel 18, stk. 3	Artikel 27
Artikel 18, stk. 4-7	Artikel 28
Artikel 19	Artikel 29
-	Artikel 30
Artikel 21	Artikel 31
-	Artikel 32
Artikel 22	Artikel 33
Artikel 23	Artikel 34
Artikel 24, stk. 1-2	Artikel 35
Artikel 24, stk. 3-10	Artikel 36
Artikel 25	Artikel 37
-	Artikel 38
Artikel 27	Artikel 39
Artikel 28	Artikel 40
Artikel 29	Artikel 41
Artikel 30	Artikel 42
-	Artikel 43
Artikel 31	Artikel 44
Artikel 33	Artikel 45
Artikel 34	Artikel 46
-	Artikel 47
-	Artikel 48
Artikel 35	Artikel 49