EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0018
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on the deployment of alternative fuels infrastructure
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
/* COM/2013/018 final - 2013/0012 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer /* COM/2013/018 final - 2013/0012 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. Baggrund for og formål med forslaget Europa 2020-strategien[1] for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst sigter med sine flagskibsinitiativer "Et ressourceeffektivt
Europa" og "Innovation i EU" mod at tackle sociale udfordringer
som klimaforandringer og energi- og ressourceknaphed, øge konkurrenceevnen og
skabe energisikkerhed gennem en mere effektiv brug af ressourcer og energi.
Hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et
konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem"[2] opfordrer i tråd med denne
strategi til at bryde transportsektorens olieafhængighed og sætte det mål, at
emissioner fra transportområdet skal reduceres med 60 % inden 2050.
Hvidbogen bebuder, at Kommissionen vil udvikle "en bæredygtig strategi
for alternative brændstoffer, herunder også den tilhørende infrastruktur"
(initiativ nr. 24) og udstikke "retningslinjer og standarder for
optankningsinfrastruktur" (initiativ nr. 26). I Kommissionens meddelelse om en europæisk
strategi for alternative brændstoffer[3]
vurderes de primære alternativer til olie, som kan bidrage til en reduktion af
drivhusgasemissionerne på transportområdet. Derudover foreslås en omfattende
række foranstaltninger, der skal fremme udviklingen på markedet for alternative
brændstoffer i Europa. Foranstaltningerne er et supplement til andre
politikker, der skal mindske olieforbruget og drivhusgasemissionerne fra
transport. De vigtigste alternative brændstoffer er
elektricitet, brint, biobrændstoffer, naturgas (i form af komprimeret naturgas
(CNG), flydende naturgas (LNG) eller Gas-To-Liquid - naturgas, der er omdannet
til flydende brændstof (GTL)) og flydende gas (LPG). Mangel på en infrastruktur for alternative
brændstoffer og fælles tekniske specifikationer for grænsefladen mellem
køretøjer og infrastruktur er en stor hindring for, at alternative brændstoffer
kan blive markedsført og blåstemplet af forbrugerne. Dette forslag til direktiv har til formål at sikre
opbygningen af en infrastruktur for alternative brændstoffer og
implementeringen af fælles tekniske specifikationer for denne infrastruktur i
Unionen. Målet er at gøre det lettere for markedskræfterne at fungere og hermed
bidrage til økonomisk vækst i Europa. 2. Resultat af høringer af interesserede
parter og konsekvensanalyser Kommissionen har foretaget
et omfattende forberedende arbejde og høringer af industrien og civilsamfundet
via den europæiske ekspertgruppe vedrørende fremtidens transportbrændstoffer i
2010-2011 og en målrettet høring i november-december 2011. Eksperter fra
medlemsstaterne er blevet hørt i den fælles ekspertgruppe for transport og
miljø i 2011, bilindustrieksperter fra medlemsstaterne, industrien og
civilsamfundet er blevet hørt i CARS 21-højniveaugruppen i 2010-2012 og
offentligheden er blevet hørt gennem en online-høring i perioden august til
oktober 2011 og i forbindelse med en konference om fremtidens
transportbrændstoffer inden for rammerne af EU's uge for bæredygtig energi i
2011. Rapporter fra de to ekspertgrupper og CARS
21-højniveaugruppen, resuméer fra den offentlige konference og bidrag fra
høringerne af offentligheden og de målrettede høringer af de berørte parter er
offentliggjort på Kommissionens websted[4]. Der er desuden foretaget forskellige
undersøgelser. Undersøgelsen om rene transportsystemer, "Study on Clean
Transport Systems", gennemgår mulighederne for at nå det mål på 60 %
for reduktion af drivhusgasemissioner, som er sat i hvidbogen om transport,
gennem anvendelse af alternative brændstoffer. I "CTS Implementation Study
on Alternative Fuels Infrastructure" vurderes forskellige modeller for
udviklingen af en infrastruktur for alternative brændstoffer i EU[5]. Undersøgelsen "EU
Transport GHG: Routes to 2050"[6]
fokuserer på de problemstillinger med hensyn til dekarbonisering, som er
relevante for dette initiativ, og det understreges, at fortsatte tekniske
fremskridt inden for køretøjers effektivitet spiller en afgørende rolle på
linje med alternative brændstoffer, hvis den samlede politiske pakkes
omkostningseffektivitet skal sikres. I konsekvensanalysen, der fremlægges sammen med
dette forslag, undersøges infrastruktursituationen for de vigtigste alternative
brændstoffer, ligesom forskellige politikmuligheder for den nødvendige
opbygning af en infrastruktur for alternative brændstoffer og implementeringen
af fælles tekniske specifikationer vurderes. 3. Juridiske aspekter af forslaget Dette forslag til et direktiv opstiller krav om etablering
af nationale politikrammer for udviklingen af markedet for alternative
brændstoffer og mindstekrav til opbygningen af en infrastruktur for alternative
brændstoffer, herunder implementering af fælles tekniske specifikationer. Der foreslås en obligatorisk minimumsinfrastruktur
for elektricitet, brint og naturgas (CNG og LNG), hvilket er nødvendigt for at
få forbrugerne til at tage disse alternative brændstoffer til sig og få
industrien til at videreudvikle og anvende teknologien. Ifølge forslaget skal hver medlemsstat som minimum
opstille et vist antal ladestandere til elektriske køretøjer, hvoraf 10 %
skal være offentligt tilgængelige. Antallet for hver medlemsstat fastsættes på
grundlag af de nationale mål for elektriske køretøjer, som allerede er sat i
mange medlemsstater, samt en ekstrapolation af det samlede antal, der forventes
i Unionen som helhed. Der kan forventes et højere antal elektriske køretøjer i
medlemsstater med høj urbaniseringsgrad, eftersom elektriske køretøjer
hovedsageligt anvendes i byområder som følge af begrænsninger i rækkevidden og
den store gavnlige virkning på udledningen af forurenende stoffer og støj.
Derudover skal der forefindes mindst to ladestandere pr. køretøj til fuld
opladning af køretøjer, og et vist antal offentligt tilgængelige ladestandere,
så køretøjerne kan lades op undervejs og dermed øge deres rækkevidde. Det er nødvendigt at indføre fælles tekniske specifikationer
for grænsefladerne mellem ladestandere og køretøjer. Dette gælder også for
strømforsyning fra land til søgående fartøjer. De brinttankstationer, der allerede er opstillet i
forbindelse med demonstrationsprojekter om brintdrevne køretøjer, skal
suppleres med flere tankstationer, så de brintdrevne køretøjer kan færdes over
hele landet. Dermed kan brintdrevne køretøjer færdes i hele Unionen, hvilket
kan tjene som grundlag for en eventuel senere udvidelse til et netværk, der
dækker hele Europa. Brinttankstationerne kræver implementering af fælles
tekniske specifikationer. Der skal anlægges LNG-tankstationer i alle sø- og
indlandshavne og langs motorveje på det transeuropæiske transportnet (TEN-T)
med bestemte maksimumafstande. LNG-tankstationer kræver implementering af
fælles tekniske specifikationer, ligesom det er tilfældet med CNG-tankstationer
til motorkøretøjer. Der skal også anlægges CNG-tankstationer i et
omfang, så CNG-køretøjer kan færdes i hele Unionen. Der er behov for klare og enkle oplysninger om
foreneligheden mellem de brændstoffer og køretøjer, der findes på markedet, så
der kan placeres forbrugeroplysninger på alle pumper på tankstationer, i
køretøjernes manualer og på køretøjerne. Revision af de valgte alternative brændstoffer,
infrastrukturdækningen og vedtagelsen af tekniske specifikationer for
brændstofferne og den tilhørende infrastruktur skal ske ved hjælp af delegerede
retsakter. Fastlæggelse af redskaberne til forbrugeroplysning
om brændstoffer og deres forenelighed med køretøjerne skal ske ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Alle vigtige elementer af gennemførelsen af dette
direktiv er inkluderet i dette forslags artikler, bilag og betragtninger. Der
er derfor ikke behov for forklarende dokumenter. 3.1. Retsgrundlag – Retsaktens
form Dette forslag til direktiv har til formål at
bidrage til bæredygtig transport på lang sigt gennem støtte til opbygning af en
infrastruktur for alternative brændstoffer. Retsgrundlaget for forslaget er
artikel 91, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. De kvantificerbare krav, der stilles i forslaget, sikrer
forudsigelige betingelser for industrien og forbrugerne. Medlemsstaterne skal
etablere de nationale politiske rammer, hvis minimumsindhold fastsættes med dette
forslag til direktiv. Medlemsstaterne bevarer dog muligheden for at vælge
gennemførelsesmetoder til opnåelse af de mål, der er sat. Fleksibilitet i
direktivets gennemførelse i national ret gør det muligt for medlemsstaterne at
anvende de instrumenter, de anser for at være mest omkostningseffektive med
hensyn til at nå de mål, der er sat i direktivet. 3.2 Forslagets indhold Artikel 1 fastsætter
direktivets mål, som er implementering af fælles tekniske specifikationer og
opbygning af en minimumsinfrastruktur for elektricitet, naturgas (LNG og CNG)
og brint som alternative transportbrændstoffer. Artikel 2 indeholder
definitioner på de udtryk, der anvendes i direktivet. Artikel 3 kræver, at
medlemsstaterne etablerer nationale politikrammer for udviklingen af markedet
for alternative brændstoffer og den tilhørende infrastruktur. Artiklen
indeholder også bestemmelser om samarbejde medlemsstaterne imellem, og
indberetningspligt til Kommissionen samt Kommissionens efterfølgende evaluering
af disse nationale politikrammer. Artikel 4 fastsætter
det antal ladestandere til elektriske køretøjer, som hver medlemsstat som
minimum skal opstille, og fælles tekniske specifikationer, som denne
infrastruktur skal overholde. Artikel 5 kræver, at
der i de medlemsstater, hvor der allerede findes brinttankstationer, anlægges
et tilstrækkeligt antal brinttankstationer, som gør det muligt for brintdrevne
køretøjer at færdes overalt i disse medlemsstater. Artiklen fastsætter
ligeledes de tekniske specifikationer for denne infrastruktur. Artikel 6 kræver, at
alle sø- og indlandshavne og veje på det transeuropæiske transportnet forsynes
med LNG-tankstationer, og fastsætter de fælles tekniske specifikationer for
denne infrastruktur. Artiklen kræver ligeledes, at der anlægges et
tilstrækkeligt antal CNG-tankstationer med bestemte maksimumafstande, så det er
muligt for CNG-køretøjer at færdes i hele Unionen, og fastsætter de fælles
tekniske specifikationer, som CNG-tankstationerne skal overholde. Artikel 7 indeholder
bestemmelser om de fælles forbrugeroplysninger om brændstoffer og deres
forenelighed med køretøjer, som skal gøres tilgængelige på pumperne på
tankstationerne, i køretøjers manualer og på køretøjerne. Artikel 8 fastlægger
proceduren for delegerede retsakter. Artikel 9 fastlægger
udvalgsproceduren for gennemførelsesretsakter. Artikel 10 fastsætter
tidsplanen for og indholdet af rapporter fra medlemsstaterne og Kommissionen. Artikel 11 fastsætter
fristen for gennemførelse af dette direktiv og notifikationsproceduren for de
nationale gennemførelsesforanstaltninger. Artikel 12 fastsætter
datoen for dette direktivs ikrafttræden. Bilag I fastsætter de
elementer, som de nationale politikrammer som minimum skal indeholde. Bilag II fastsætter
det antal ladestandere til elektriske køretøjer, som hver medlemsstat som
minimum skal opstille. Bilag III fastsætter
de tekniske specifikationer for ladestandere til elektriske køretøjer,
strømforsyning fra land til skibe, brinttankstationer og naturgastankstationer
(LNG og CNG) samt de brændstofstandarder, der også skal indgå i
forbrugeroplysning om transportbrændstoffer. Nærhedsprincippet Unionens ret til at handle på transportområdet er
fastsat i artikel 90 og 91 i TEUF, i afsnit VI vedrørende den fælles
transportpolitik. Det er nødvendigt for Unionen at handle på dette
område, eftersom medlemsstaterne ikke har de fornødne retlige instrumenter for
at kunne opnå en paneuropæisk koordinering med hensyn til opbygning og fastlæggelse
af tekniske specifikationer for en infrastruktur for alternative brændstoffer. Manglen på en infrastruktur for alternative brændstoffer
er et tværnationalt problem, hvorfor handling på europæisk plan skaber
merværdi. Producenter af køretøjer, skibe og udstyr skal kunne producere i
større skala til det indre marked. De skal ligeledes kunne forlade sig på en
ensartet udvikling i medlemsstaterne. Samtidig forventer forbrugerne og
transportbrugerne paneuropæisk mobilitet for køretøjer og skibe, der drives af
alternative brændstoffer. Handling på EU-plan sikrer den fornødne koordinering
for hele EU-markedet og implementering af fælles tekniske specifikationer for
hele EU. Proportionalitetsprincippet Med henblik på overholdelse af
proportionalitetsprincippet er den foreslåede foranstaltning kun rettet mod de
alternative brændstoffer elektricitet, brint og naturgas (LNG og CNG), som på
grund af markedssvigt kræver offentlig intervention, og to transportformer (ad
vej og ad søvej), for hvilke udviklingen af det fornødne netværk ikke kan finde
sted uden støtte fra Unionen. Disse sektorer tegner sig for mere end 80 %
af mængden af gods- og passagertransport. Brugen af alternative brændstoffer er
her afgørende for at kunne bryde olieafhængigheden, forbedre
konkurrencedygtigheden i Europa og reducere emissionerne af drivhusgas og andre
forurenende stoffer. 4. Virkninger for budgettet Opfølgning på gennemførelsen af direktivet vil kun
medføre begrænsede omkostninger for EU-budgettet. 2013/0012 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om etablering af infrastruktur for
alternative brændstoffer (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, og under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[7],
efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8], under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[9], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Med meddelelsen "Europa 2020: En strategi for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[10] ønsker Kommissionen at
forbedre konkurrencedygtigheden og skabe energisikkerhed gennem mere effektiv
brug af ressourcer og energi. (2)
Hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk
transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt
transportsystem"[11]
opfordrede til at bryde transportsektorens olieafhængighed. Kommissionen
påtog sig følgelig at udvikle en strategi for alternative brændstoffer såvel
som en passende infrastruktur herfor. Hvidbogen sætter også det mål, at
drivhusgasemissionerne skal reduceres med 60 % inden 2050. (3)
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF[12]
sættes det mål, at vedvarende energikilder skal udgøre 10 % af
transportbrændstofferne. (4)
Efter høring af interessenter, nationale eksperter
og anden fagkundskab[13]
blev elektricitet, brint, biobrændstoffer, naturgas og flydende gas (LPG)
udpeget som de vigtigste alternative brændstoffer, der på lang sigt vil kunne
erstatte olie og bidrage til dekarbonisering. (5)
I CARS 21-højniveaugruppens rapport af 6. juni 2012[14] konstateres det, at manglen på
en harmoniseret infrastruktur for alternative brændstoffer i Unionen hæmmer
markedsintroduktionen af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, og
udskyder deres miljømæssige fordele. Kommissionens meddelelse "CARS 2020:
Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa"
tager de vigtigste anbefalinger i CARS 21-ekspertgruppens rapport op og
fremlægger på denne baggrund en handlingsplan[15].
Dette direktiv om en infrastruktur for alternative brændstoffer er en af de
centrale foranstaltninger, som Kommissionen har varslet. (6)
En fragmentering af det indre marked på grund af
ukoordineret markedsføring af alternative brændstoffer bør undgås. Derfor bør
der ved hjælp af koordinerede politikrammer for alle medlemsstater skabes den
langvarige sikkerhed, der er nødvendig for private og offentlige investeringer
i bil- og brændstofteknologi og opbygning af infrastrukturen. Medlemsstaterne
bør via høringer eller etablering af fælles politiske rammer samarbejde med de
omkringliggende medlemsstater på regionalt og makroregionalt niveau - specielt
i tilfælde, hvor der enten er behov for, at infrastrukturen for alternative
brændstoffer dækker på tværs af de nationale grænser, eller at der etableres ny
infrastruktur tæt på nationale grænser. Kommissionen bør sikre koordinering af
disse nationale politikrammer og deres sammenhæng på EU-plan og sørge for
regelmæssig evaluering heraf. (7)
Kun brændstoffer, der er omfattet af de nationale
politikrammer, bør kunne komme i betragtning til EU-støtteforanstaltninger
eller nationale støtteforanstaltninger for infrastrukturer for alternative
brændstoffer, således at den offentlige støtte målrettes mod en koordineret
udvikling af det indre marked, hvor alternative brændstoffer driver køretøjer
og skibe, som kan færdes i hele Unionen. (8)
Støtteforanstaltninger for infrastrukturen for
alternative brændstoffer skal gennemføres i overensstemmelse med
statsstøttereglerne i TEUF. (9)
Biobrændstoffer fremstilles af biomasse som
defineret i direktiv 2009/28/EF[16].
Biobrændstoffer er for tiden det vigtigste af de alternative brændstoffer og
står for 4,4 % af EU's transport. De kan bidrage til en væsentlig
reduktion af de samlede CO2-emissioner, hvis de fremstilles
bæredygtigt og ikke medfører indirekte ændringer i arealanvendelsen. De vil
kunne forsyne alle transportformer med ren energi, dog vil
forsyningsvanskeligheder og bæredygtighedshensyn muligvis kunne begrænse
brugen. (10)
Manglen på en ensartet udvikling af en infrastruktur
for alternative brændstoffer i Unionen forhindrer udviklingen af
stordriftsfordele på udbudssiden og mobilitet i hele Unionen på
efterspørgselssiden. Der er behov for opbygning af nye infrastrukturnet især
for elektricitet, brint og naturgas (LNG og CNG). (11)
Elektricitet er et rent brændstof, der navnlig er
attraktivt til anvendelse i elektriske køretøjer på både to og fire hjul i
byområder, hvilket kan bidrage til forbedret luftkvalitet og støjreduktion.
Medlemsstaterne bør sikre, at der i tilstrækkeligt omfang opstilles
ladestandere til elektriske køretøjer, dvs. mindst dobbelt så mange som
antallet af køretøjer, og at 10 % af ladestanderne er offentligt
tilgængelige, særlig i byområderne. Private ejere af elektriske køretøjer er i
høj grad afhængige af, at der findes ladestandere på fælles parkeringspladser
ved f.eks. boligblokke og kontor- og forretningsbygninger. De offentlige
myndigheder bør fastsætte bestemmelser, som hjælper borgerne ved at sikre, at
entreprenører og ledere af byggepladser etablerer en passende infrastruktur med
et tilstrækkeligt antal elektriske ladestandere. (12)
Når der udvikles en infrastruktur for elektriske
køretøjer skal der tages højde for denne infrastrukturs samspil med
elektricitetssystemet såvel som for Unionens politik på elområdet. Etablering
og drift af ladestanderne til elektriske køretøjer bør foregå på et
konkurrencebaseret marked med åben adgang for alle parter, der er interesseret
i et etablere eller drive opladningsinfrastrukturer. (13)
Elektriske køretøjer vil kunne medvirke til at
stabilisere elektricitetssystemet ved at deres batterier genoplades fra nettet
på tidspunkter, hvor efterspørgslen på elektricitet generelt er lille, og føre
strøm tilbage fra batterierne til nettet på tidspunkter, hvor efterspørgslen på
elektricitet generelt er stor. Ladestanderne bør derfor anvende intelligente
målersystemer, og prisen for elektricitet ved ladestanderne bør være
markedsbaseret, således at dynamisk prissætning fremmer fleksibelt forbrug (og
lagring) af elektricitet. (14)
Hvad angår ladestandere til elektriske køretøjer,
som ikke er offentligt tilgængelige, bør medlemsstaterne sikre ensartethed og
stile mod at opnå den størst mulige synergi med udbygningsplanerne for
intelligente målersystemer i henhold til det krav, der er fastsat i bilag I,
punkt 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af
direktiv 2003/54/EF[17].
Offentligt tilgængelige ladestandere hører på nuværende tidspunkt ikke under de
af distributionssystemoperatørernes aktiviteter, der ifølge kapitel VI i
direktiv 2009/72/EF er omfattet af regulering. (15)
I 2010 gav Kommissionen de europæiske
standardiseringsorganer mandat (M468) til at udforme nye standarder eller
revidere de eksisterende med det formål at sikre interoperabiliteten og
forbindelsen mellem elektriske ladestandere og de elektriske køretøjers
opladere. CEN/CENELEC dannede en fokusgruppe, som i oktober 2011
offentliggjorde en rapport. Selvom rapporten indeholder en række anbefalinger,
var der ikke enighed om et vælge én standardgrænseflade. Der er derfor behov
for yderligere politisk handling for at finde en fælles løsning, der sikrer
interoperabilitet over hele EU. (16)
Strømforsyning fra land kan fungere som miljøvenlig
energiforsyning i sø- og indlandshavne, især i sø- og indlandshavne med dårlig
luftkvalitet eller højt støjniveau. (17)
Brintkøretøjer, herunder tohjulede brintkøretøjer,
har for øjeblikket en lav markedsdækningsgrad, og opbygning af en tilstrækkelig
infrastruktur med brinttankstationer er altafgørende for en øget brug af brintkøretøjer.
(18)
Medlemsstaterne bør sørge for opbygning af en
offentligt tilgængelig infrastruktur for brintkøretøjer, hvor afstandene mellem
tankstationer for motorkøretøjer gør det muligt for brintkøretøjer at færdes
overalt i landet, ligesom der bør etableres et vist antal tankstationer i
byområderne. Dermed vil brintdrevne køretøjer kunne færdes i hele Unionen. (19)
For så vidt angår naturgas findes der cirka
3 000 tankstationer i EU. Der vil nemt kunne anlægges yderligere
tankstationer, som forsynes fra Unionens veludviklede naturgasnet, forudsat at
gassens kvalitet er tilstrækkelig god til anvendelse i eksisterende og teknisk
avancerede gasdrevne køretøjer. (20)
Medlemsstaterne bør sørge for opbygning af en
offentligt tilgængelig infrastruktur for forsyning af komprimeret naturgas
(CNG) til motorkøretøjer, hvor afstandene mellem tankstationerne gør det muligt
for CNG-drevne køretøjer at færdes i hele Unionen, ligesom der bør anlægges et
vist antal tankstationer i byområderne. (21)
Flydende naturgas (LNG) er et attraktivt
alternativt brændstof, der gør det muligt for skibe at leve op til de krav om
en reduktion af svovlindholdet i skibsbrændstoffer i
svovlemissionskontrolområderne, som berører halvdelen af skibene i den
europæiske nærskibsfart, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/33/EU
af 21. november 2012 om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår
svovlindholdet i skibsbrændstoffer[18].
Senest ved udgangen af 2020 bør der være anlagt et hovednet af
LNG-tankstationer for søgående skibe og fartøjer til sejlads på indre vandveje.
Den foreløbige fokus på hovednettet udelukker ikke, at LNG gøres tilgængeligt i
andre havne uden for nettet på et senere tidspunkt, især i de havne, der er
vigtige for fartøjer, som ikke er involveret i transportaktiviteter såsom
fiskerfartøjer, offshore-servicefartøjer m.fl. (22)
LNG er ligeledes en omkostningseffektiv teknologi,
der gør det muligt for tunge erhvervskøretøjer at overholde de grænser for
emissioner af forurenende stoffer, som er fastsat i Euro VI-standarderne[19]. (23)
Det hovednet, som er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske
transportnet[20],
bør være udgangspunkt for etablering af LNG-infrastrukturen, da det dækker de
vigtigste trafikstrømme og muliggør netværksfordele. (24)
Den stadig større spredning i brændstoftyper til
motorkøretøjer sammenholdt med EU-borgernes voksende mobilitet gør det
nødvendigt at forsyne forbrugerne med klar og letforståelig information om,
hvorvidt deres køretøj kan anvende de forskellige brændstoffer, der udbydes på
markedet, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23.
april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne
for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning
og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv
1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i
fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF[21]. (25)
For at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv
tilpasses markedsudviklingen og de tekniske fremskridt, bør beføjelsen til at
vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår de
alternative brændstoffer, infrastrukturens karakteristika og tilstrækkelige
dækning og brændstofstandarderne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau. (26)
Der bør fastsættes tekniske specifikationer for
ladestandere og tankstationers interoperabilitet i europæiske standarder, som
er fuldt ud forenelige med de relevante internationale standarder. Manglen på
europæiske standarder gør det umuligt at give detaljerede henvisninger til
visse påkrævede specifikationer. Kommissionen bør derfor anmode de europæiske
standardiseringsorganisationer om at offentliggøre sådanne europæiske
standarder i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF,
94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og
2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF[22], og disse standarder bør, hvor
det er relevant, baseres på gældende internationale standarder eller
igangværende internationalt standardiseringsarbejde. I tilfælde, hvor der
allerede findes internationale standarder, bør de tekniske specifikationer heri
anvendes som en midlertidig løsning, indtil der vedtages europæiske standarder.
For standarder, der endnu ikke er offentliggjort, vil arbejdet blive baseret
på: i) "Configuration FF, IEC 62196-3:CDV 2012" for hurtige
vekselstrømsladestandere til motorkøretøjer, ii) ISO TC67/WG10 for
LNG-tankstationer til søgående fartøjer og iii) ISO/TC 252 for CNG- og
L-CNG-tankstationer til motorkøretøjer. Kommissionen bør tillægges beføjelser
til gennem delegerede retsakter at tilpasse henvisningerne til de europæiske
standarders tekniske specifikationer. (27)
Kommissionen bør i forbindelse med anvendelse af
direktivet foretage høringer af relevante ekspertgrupper såsom den europæiske
ekspertgruppe vedrørende fremtidens transportbrændstoffer, som består af
eksperter fra industrien og civilsamfundet, og den fælles ekspertgruppe for
transport og miljø, der udgøres af eksperter fra medlemsstaterne. (28)
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (29)
For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge fælles procedurer og specifikationer.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse
af gennemførelsesbeføjelser[23]. (30)
Målet om en bred udvikling af markedet for
alternative brændstoffer kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne selv, men kræver handling på EU-plan for dels at sikre
efterspørgslen efter en kritisk masse af disse køretøjer, så der skabes en
omkostningseffektiv udvikling i den europæiske industri, dels at gøre det
muligt for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, at færdes overalt
i Unionen; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1
Formål Dette direktiv fastsætter fælles
foranstaltninger for etablering af en infrastruktur for alternative brændstoffer
i Unionen med det formål at bryde transportsektorens olieafhængighed, og
fastsætter minimumskrav til opbygningen af en infrastruktur for alternative brændstoffer
og fælles tekniske specifikationer, herunder ladestandere til elektriske
køretøjer og tankstationer til naturgas (LNG og CNG) og brint. Artikel 2
Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1) "Alternative brændstoffer"
brændstoffer, som erstatter fossile brændstoffer til transportenergiforsyningen
og potentielt bidrager til dens dekarbonisering, og som omfatter: –
elektricitet –
brint –
biobrændstoffer som defineret i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF –
syntetiske brændstoffer –
naturgas, herunder biometan, i gasform (komprimeret
naturgas – CNG) og flydende form (flydende naturgas – LNG) og –
flydende gas (LPG). 2)
"Ladestander" en langsom eller hurtig ladestander eller et anlæg,
hvor der kan foretages et fysisk batteriskift i et elektrisk køretøj. 3) "Langsom
ladestander" en ladestander, hvor et elektrisk køretøj kan oplades direkte
med en effekt på højst 22 kW. 4) "Hurtig
ladestander" en ladestander, hvor et elektrisk køretøj kan oplades direkte
med en effekt på over 22 kW. 5) "Offentligt tilgængelig ladestander
eller tankstation" en ladestander eller tankstation med lige adgang for
alle brugere. 6) "Elektrisk køretøj" et køretøj,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om
fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer
dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne
køretøjer[24],
med en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/h, udstyret med en
eller flere elektriske drivmotorer, og som ikke er permanent tilsluttet elnettet,
samt højspændingskomponenter og –systemer hertil, som er galvanisk forbundet
til det elektriske fremdriftssystems højspændingsbus. 7) "Tankstation" et sted, hvor
ethvert brændstof, med undtagelse af LNG, kan tankes via en fysisk etableret
pumpe. 8) "LNG-tankstation" et sted, hvor LNG
kan tankes enten via en fysisk etableret pumpe, der er forbundet med et fast
eller mobilt anlæg (herunder køretøjer og fartøjer) eller via en mobil
LNG-tank. Artikel 3
Nationale politikrammer 1. Hver medlemsstat vedtager en
national politikramme for udviklingen af markedet for alternative brændstoffer
og den tilhørende infrastruktur, som indeholder de oplysninger, der er anført i
bilag I, og som minimum følgende elementer: –
en vurdering af de alternative brændstoffers
nuværende status og fremtidige udvikling –
en vurdering af i hvilket omfang en infrastruktur
for alternative brændstoffer dækker på tværs af grænserne –
de lovmæssige rammer, der skal støtte opbygningen
af en infrastruktur for alternative brændstoffer –
politiske foranstaltninger, der kan støtte
gennemførelsen af den nationale politikramme –
støtteforanstaltninger til etablering af en
infrastruktur og fremstilling af alternativ brændstofteknologi –
støtte til forskning, teknologiudvikling og
demonstration –
målsætninger for anvendelse af alternative brændstoffer –
det forventede antal køretøjer drevet af
alternative brændstoffer i 2020 –
en vurdering af behovet for
LNG-tankstationer i havne uden for det transeuropæiske transportnet, som er
vigtige for fartøjer, der ikke er involveret i transportaktiviteter, navnlig
fiskerfartøjer –
samarbejde med andre medlemsstater, hvor det er hensigtsmæssigt,
jf. stk. 2. 2. Via høringer eller etablering
af fælles politiske rammer samarbejder medlemsstaterne for at sikre, at de
foranstaltninger, der kræves for at nå dette direktivs mål, er sammenhængende
og koordinerede. 3. Kun brændstoffer, der er
omfattet af de nationale politikrammer, kommer i betragtning til
EU-støtteforanstaltninger eller nationale støtteforanstaltninger for infrastrukturer
for alternative brændstoffer. 4. Støtteforanstaltninger for infrastrukturer
for alternative brændstoffer indføres i overensstemmelse med
statsstøttereglerne i TEUF. 5. Medlemsstaterne underretter
Kommissionen om deres nationale politikrammer [inden for 18 måneder fra datoen
for dette direktivs ikrafttræden]. 6. Kommissionen evaluerer de
nationale politikrammer og sikrer sammenhæng på EU-plan. Inden for et år efter
modtagelsen af de nationale politikrammer sender Kommissionen
Europa-Parlamentet en evalueringsrapport om de nationale politikrammer. 7. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8
med henblik på at ændre de i stk. 1 nævnte elementer og de oplysninger, der er
fastsat i bilag I. Artikel 4
Elektricitetsforsyning til transport 1. Medlemsstaterne sikrer, at
der senest den 31. december 2020 opstilles det minimumsantal ladestandere til
elektriske køretøjer, der er anført i tabellen i bilag II. 2. Mindst 10 % af
ladestanderne skal være offentligt tilgængelige. 3. Langsomme ladestandere til
elektriske køretøjer skal senest den 31. december 2015 opfylde de tekniske
specifikationer, der er fastsat i bilag III, punkt 1.1. Hurtige ladestandere til elektriske køretøjer skal
senest den 31. december 2017 opfylde de tekniske specifikationer, der er
fastsat i bilag III, punkt 1.2. Medlemsstaterne sikrer, at det udstyr til
langsomme og hurtige ladestandere, som er fastsat i bilag III, punkt 1.1 og
1.2, er tilgængeligt på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. 4. Medlemsstaterne sikrer, at
der etableres strømforsyning fra land til søgående fartøjer i havnene, forudsat
at den er omkostningseffektiv og har miljømæssige fordele. 5. Strømforsyning fra land til
søtransport eller transport ad indre vandveje skal senest den 31. december 2015
opfylde de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag III, punkt 1.3. 6. Alle offentligt tilgængelige
ladestandere til elektriske køretøjer udstyres med intelligente målersystemer,
som er defineret i artikel 2, stk. 28, i direktiv 2012/27/EU, og som opfylder
kravene i nævnte direktivs artikel 9, stk. 2. 7. Bilag I, punkt 1, litra h),
og det sidste afsnit af bilag I, punkt 2, til direktiv 2009/72/EF gælder for
forbrugsdata og målersystemer for ladestandere til elektriske køretøjer. 8. Medlemsstaterne må ikke
forhindre brugere af elektriske køretøjer i at købe elektricitet fra en hvilken
som helst elektricitetsleverandør, uanset hvilken medlemsstat denne leverandør
er registreret i. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne har ret til at købe
elektricitet fra flere leverandører samtidigt, således at elektricitet til et
elektrisk køretøj kan købes separat. 9. Medlemsstaterne sikrer, at
enhver person kan etablere eller drive offentligt tilgængelige ladestandere, og
at distributionssystemoperatørerne samarbejder med en sådan person uden at
forskelsbehandle. 10. Medlemsstaterne sikrer, at de
priser, der opkræves ved de offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige
og ikke omfatter ekstragebyrer eller uoverkommelige afgifter for genopladning
af elektriske køretøjer for brugere, der ikke har indgået kontrakt med den
pågældende ladestanders operatør. 11. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8,
hvad angår ajourføring af de tekniske specifikationer i bilag III punkt 1.1,
1.2 og 1.3. Artikel 5
Brintforsyning til transport 1. Medlemsstater, hvor der på dagen for dette direktivs
ikrafttræden allerede eksisterer brinttankstationer, sikrer, at et
tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige tankstationer er til rådighed med
maksimale afstande på 300 km, således at brintdrevne køretøjer senest den 31.
december 2020 kan færdes i hele landet. 2. Alle brinttankstationer til motorkøretøjer skal senest den
31. december 2015 opfylde de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag
III, punkt 2. 3. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8,
hvad angår ajourføring af de tekniske specifikationer i bilag III, punkt 2. Artikel 6
Naturgasforsyning til transport 1. Medlemsstaterne sikrer, at
der senest den 31. december 2020 er anlagt offentligt tilgængelige
LNG-tankstationer til søtransport eller transport ad indre vandveje i alle
søhavne i det transeuropæiske transportnet (TEN-T). 2. Medlemsstaterne sikrer, at
der senest den 31. december 2025 er anlagt offentligt tilgængelige
LNG-tankstationer til transport ad indre vandveje i alle indlandshavne i det
transeuropæiske transportnet (TEN-T). 3. Medlemsstaterne samarbejder
for at sikre, at tunge erhvervskøretøjer, der bruger LNG, kan køre på alle veje
på det transeuropæiske transportnet. Offentligt tilgængelige LNG-tankstationer
skal derfor etableres med højst 400 kilometers afstand senest den 31. december
2020. 4. LNG-tankstationer til
søtransport eller transport ad indre vandveje skal senest den 31. december 2015
opfylde de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag III, punkt 3.1. 5. Alle offentligt tilgængelige
LNG-tankstationer til motorkøretøjer skal senest den 31. december 2015 opfylde
de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag III, punkt 3.2. 6. Medlemsstaterne sikrer, at et
tilstrækkeligt antal offentligt tilgængelige tankstationer er til rådighed med
maksimale afstande på 150 km, således at CNG-drevne køretøjer senest den 31.
december 2020 vil kunne færdes i hele Unionen. 7. Alle CNG-tankstationer til
motorkøretøjer skal senest den 31. december 2015 opfylde de tekniske
specifikationer i bilag III, punkt 3.3. 8. Alle CNG-tankstationer til
motorkøretøjer skal levere gas af den kvalitet, der er påkrævet i eksisterende
og teknisk avancerede CNG-drevne køretøjer. 9. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8,
hvad angår ajourføring af de tekniske specifikationer i bilag III punkt 3.1,
3.2 og 3.3. 10. Kommissionen vedtager
gennemførelsesretsakter med hensyn til: - sikkerhedsforskrifter for opbevaring, transport
og påfyldning af LNG - tekniske specifikationer for interoperabilitet
mellem skibe, både og LNG-tankstationer til søtransport og transport ad indre
vandveje. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold
til proceduren i artikel 9. Artikel 7
Forbrugeroplysninger om transportbrændstoffer 1. Uden at det berører
anvendelsen af direktiv 2009/30/EF, sikrer medlemsstaterne, at relevant, klar
og enkel information om, hvilke brændstoffer på markedet der kan bruges i
hvilke køretøjer, er tilgængelig: (a)
på pumperne på alle tankstationer, hos forhandlere
af køretøjer og hos de tekniske kontrolfaciliteter på deres områder (b)
i køretøjernes manualer (c)
på køretøjerne. Dette krav gælder for alle nye
køretøjer, som bliver solgt i medlemsstaterne fra den [datoen for dette
direktivs ikrafttræden] og for alle andre køretøjer, der er registreret i
medlemsstaterne fra datoen for den første tekniske kontrol af køretøjerne efter
den [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. 2. De oplysninger om brug af
brændstoffer, som er nævnt i stk. 1, baseres, i det omfang det er muligt og
passende for direktivets mål, på de europæiske standarder for brændstofmærkning,
jf. bilag III, punkt 4, og der skal udformes en grafisk gengivelse af disse
standarder. 3. Den i stk. 2 nævnte grafiske
gengivelse anvendes til opfyldelse af kravene i stk. 1. 4. Kommissionen kan vedtage
gennemførselsretsakter, som specificerer, hvor ovennævnte oplysninger skal
placeres på køretøjet, og deres grafiske udtryk, så der sikres ensartethed over
hele Unionen. I tilfælde, hvor der ikke findes europæiske standarder for
brændstofmærkning, eller disse ikke er hensigtsmæssige som grundlag for at nå
direktivets mål, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastsætter parametre for brændstofmærkning for brændstoffer, der markedsføres i
Unionen, og som ifølge Kommissionens vurdering udgør 1 % af det samlede
salg i mere end en medlemsstat. 6. De i denne artikel omhandlede
gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 9. Artikel 8
Udøvelse af delegationen 1. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 3-6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset
periode. 3. Den i artikel 3-6 omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 3-6 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ. Artikel 9
Udvalg 1. Kommissionen bistås af et
udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3. Når udvalgets udtalelse
indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget
resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et
simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom inden fristen for afgivelse
af udtalelsen. Artikel 10
Rapportering og gennemgang 1. Hver medlemsstat skal
indsende en rapport til Kommissionen om den nationale politikramme og dens
gennemførelse senest [to år efter dette direktivs ikrafttræden] og hvert andet
år herefter. Disse rapporter skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i
bilag I. 2. Kommissionen aflægger hvert
andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af anvendelsen
af dette direktiv med virkning fra [to år efter dette direktivs
gennemførelsesdato]. Kommissionens rapport skal indeholde følgende: –
en vurdering af de foranstaltninger, der er truffet
af hver enkelt medlemsstat –
en vurdering af dette direktivs virkning på
udviklingen af markedet for alternative brændstoffer og dets virkning på
økonomien og miljøet –
oplysninger om de tekniske fremskridt og
udviklingen af markedet for de alternative brændstoffer, der er omfattet af dette
direktiv, og af alle andre alternative brændstoffer. Kommissionen kan foreslå passende
foranstaltninger. Kommissionens rapport skal vurdere de krav og
tidsfrister, der er fastsat i dette direktiv for opbygning af infrastrukturen
og implementering af specifikationer, ud fra den tekniske og økonomiske
udvikling samt markedsudviklingen inden for de pågældende alternative
brændstoffer, og om fornødent ledsages rapporten af et lovforslag. Artikel 11
Gennemførelse i national ret 1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest [atten måneder efter dets ikrafttræden]. De tilsender straks
Kommissionen disse love og bestemmelser. 2. Lovene og bestemmelserne skal
ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 3. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 12
Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 13
Adressater Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I Nationale
politikrammer De nationale politikrammer skal som minimum
indeholde følgende elementer: 1. En lovramme Lovrammen skal bestå af foranstaltninger, der
støtter opbygningen af en infrastruktur for alternative brændstoffer, såsom
byggetilladelser, parkeringstilladelser, certificering af virksomhedernes
miljøresultater samt koncessioner til tankstationer. 2. Politiske foranstaltninger, der støtter
gennemførelsen af den nationale politikramme Foranstaltningerne skal som minimum
omfatte følgende elementer: - Direkte incitamenter til køb af
transportmidler, der bruger alternative brændstoffer, eller opbygning af
infrastrukturen - Mulighed for skatteincitamenter, der skal
fremme brugen af transportmidler, der anvender alternative brændstoffer, og en tilhørende
infrastruktur - Anvendelse af offentlige indkøb for at
støtte alternative brændstoffer, herunder fælles indkøb - Ikke-finansielle incitamenter på
efterspørgselssiden, eksempelvis præferenceadgang til restriktionsområder,
parkeringspolitik og særlige kørebaner 3. Støtte til etablering af infrastruktur og
fremstilling af alternativ brændstofteknologi Et årligt offentligt budget, der er øremærket
til etablering af infrastrukturen for alternative brændstoffer opdelt efter brændstof
og transportform (vej, jernbane, vand og luft). Et årligt offentligt budget, der er øremærket
til støtte til virksomheder, der fremstiller alternative brændstofteknologier
opdelt efter brændstof og transportform. 4. Forskning, teknologiudvikling og
demonstration Et årligt offentligt budget, der er øremærket
til at støtte forskning, teknologiudvikling og demonstration inden for
alternative brændstoffer opdelt efter brændstof og transportform. 5. Mål - Nationale mål for 2020 for anvendelse af
alternative brændstoffer inden for de forskellige transportformer (vej,
jernbane, vand og luft) og den relevante infrastruktur - Nationale mål, der fastsættes fra år til år,
for anvendelse af alternative brændstoffer inden for de forskellige
transportformer og den relevante infrastruktur, med det formål at nå de
nationale mål for 2020. BILAG II Antal
ladestandere for elektriske køretøjer, som hver medlemsstat som minimum skal
opstille Medlemsstat || Antal ladestandere (i tusinder) || Antal offentligt tilgængelige ladestandere (i tusinder) BE || 207 || 21 BG || 69 || 7 CZ || 129 || 13 DK || 54 || 5 DE || 1 503 || 150 EE || 12 || 1 IE || 22 || 2 EL || 128 || 13 ES || 824 || 82 FR || 969 || 97 IT || 1 255 || 125 CY || 20 || 2 LV || 17 || 2 LT || 41 || 4 LU || 14 || 1 HU || 68 || 7 MT || 10 || 1 NL || 321 || 32 AT || 116 || 12 PL || 460 || 46 PT || 123 || 12 RO || 101 || 10 SI || 26 || 3 SK || 36 || 4 FI || 71 || 7 SE || 145 || 14 UK || 1 221 || 122 HR || 38 || 4 BILAG III Tekniske
specifikationer 1.
Tekniske specifikationer for elektriske ladestandere 1.1. Langsomme ladestandere til elektriske
køretøjer Langsomme vekselstrøms-ladestandere til
elektriske køretøjer skal af hensyn til interoperabiliteten udstyres med Type
2-stik som beskrevet i standarden EN62196-2:2012. 1.2. Hurtige ladestandere til elektriske
køretøjer Hurtige vekselstrøms-ladestandere til
elektriske køretøjer skal af hensyn til interoperabiliteten udstyres med Type
2-stikforbindelser som beskrevet i standarden EN62196-2:2012. Hurtige jævnstrøms-ladestandere til elektriske
køretøjer skal af hensyn til interoperabiliteten udstyres med Combo
2-stikforbindelser som beskrevet i den relevante EN-standard, som vedtages i
2014. 1.3. Strømforsyning fra land til søgående
fartøjer Strømforsyning fra land til søgående fartøjer,
herunder udformning, installation og prøvning af systemerne, skal opfylde den
relevante EN-standard, som vedtages i 2014, og, indtil denne standard er
offentliggjort, de tekniske specifikationer i standarden IEC/ISO/IEEE 80005-1. 2.
Tekniske specifikationer for brinttankstationer til motorkøretøjer 2.1. Udendørs brinttankstationer, hvor der kan
tankes gasformig brint til brug som brændstof i køretøjer skal opfylde den
relevante EN-standard, som vedtages i 2014, og indtil denne standards
offentliggørelse de tekniske specifikationer i specifikationen for gasformig brint
som brændstof ISO/TS 20100:2008. 2.2. Renhedsgraden af den brint, der kan
tankes på brinttankstationerne, skal opfylde den relevante EN-standard, som
vedtages i 2014, og, indtil denne standard er offentliggjort, de tekniske
specifikationer, der er omfattet af standarden ISO 14687-2. 2.3. Brinttankstationer skal anvende
brændstofalgoritmer og udstyr, der opfylder den relevante EN-standard, som
vedtages i 2014, og, indtil denne standard er offentliggjort, ISO-standard
20100 for anvendelse af gasformig brint i lette køretøjer. 2.4. Tilslutningsanordninger til køretøjers
optankning med gasformig brint skal opfylde den relevante EN-standard, som
vedtages i 2014, og, indtil denne standard er offentliggjort, ISO standard
17268 for tilslutningsanordninger på køretøjer til påfyldning af gasformig brint.
3. Tekniske specifikationer for
naturgastankstationer 3.1. Tekniske specifikationer for LNG-tankstationer til søgående
fartøjer LNG-tankstationer til søgående fartøjer skal
opfylde de relevante EN-standarder, som vedtages i 2014. 3.2. Tekniske specifikationer for LNG-tankstationer til motorkøretøjer LNG-tankstationer til motorkøretøjer skal opfylde den relevante
EN-standard, som vedtages i 2014. 3.3.
Tekniske specifikationer for CNG-tankstationer til motorkøretøjer 3.3.1. CNG-tilslutningsanordninger og
-beholdere skal opfylde kravene i FN/ECE regulativ nr. 110, som henviser til
ISO-standard 14469, del I og II. 3.3.2. CNG-
og L-CNG-tankstationer skal opfylde den relevante EN-standard, som vedtages i 2014. 4. Tekniske specifikationer for benzin og
dieselolie, der indeholder biobrændstoffer 4.1. Benzin med lavt bioethanolindhold
skal opfylde standard EN228. 4.2. Diesel med lavt biodieselindhold
skal opfylde standard EN590. 4.3. På tankstationer skal alle
brændstofpumper, hvorfra der kan tankes benzin, opfylde mærkningskravene i
standard EN228. 4.4. På tankstationer skal alle
brændstofpumper, hvorfra der kan tankes diesel, opfylde mærkningskravene i
standard EN590. FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjeparts bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger
for indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Direktiv
om etablering af en infrastruktur for alternative brændstoffer 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[25] Transport
1.3. Forslagets/initiativets art
X Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[26]
¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse
af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Europa
2020-strategiens flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" Hvidbogen
"En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et
konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt
mål nr. 4 Opnå
bedre udnyttelse af transportformer med lavt emissionsniveau og fremme
flermodalitet, hvilket er knyttet til det generelle mål "Effektiv
transport" Berørte ABM/ABB-aktiviteter Land-, sø- og lufttransport 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Opbygning
af en minimumsinfrastruktur for alternative brændstoffer og implementering af
fælles tekniske standard i hele EU Fastholdelse
af EU's førerposition indenfor køretøjs- og fartøjsindustrien. Bidrage til
økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Europa Bryde
transportområdets olieafhængighed Bidrage
til at nå målet på 60 % reduktion af drivhusgasemissionerne fra transport
inden 2050 1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Antal
ladestandere/tankstationer Antal
køretøjer/fartøjer, som anvender alternative brændstoffer Den
procentvise reduktion af olieimporten Den
procentvise reduktion af drivhusgasemissioner fra transport 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt Kort
sigt: Et
minimum af infrastrukturdækning for elektricitet, brint, LNG (skibsfart og
lastvogne) og CNG Mærkning
af brændstoffer på tankstioner og køretøjer På
lang sigt: Optimal infrastrukturdækning for elektricitet, brint, LNG (skibsfart
og lastvogne) og CNG 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side Muliggøre
udviklingen af et indre marked for en infrastruktur for alternative
brændstoffer og af køretøjer og fartøjer, der anvender alternative
brændstoffer. Skabe
passende forhold, så de forskellige markedsaktører kan udføre deres respektive
funktioner. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Tidligere
initiativer og støtteforanstaltninger har hovedsagelig fokuseret på
brændstoffremstilling, udvikling af køretøjsteknologi og markedsføring af
alternative brændstoffer, mens opbygningen af den fornødne infrastruktur er
blevet forsømt. Erfaringerne
bekræfter, at der er behov for EU-tiltag med hensyn til infrastrukturer. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Transportinfrastrukturer
– TEN-T Connecting Europe-faciliteten 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra […] til […] –
¨ Finansielle virkninger fra […] til […] Ñ Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra
direktivets vedtagelse 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r)[27] Ñ Direkte central forvaltning ved Kommissionen. ¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: –
¨ forvaltningsorganer –
¨ organer oprettet af Fællesskaberne[28]
–
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver
–
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens
artikel 49 ¨ Delt forvaltning sammen
med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande ¨ Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer (angives nærmere) Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Medlemsstaterne
skal to år efter dette direktivs ikrafttræden og hvert andet år herefter
indsende en rapport til Kommissionen om den nationale politikramme for
udviklingen af markedet for alternative brændstoffer og deres infrastruktur
samt dens gennemførelse. Med
virkning fra to år efter gennemførelsen af dette direktiv skal Kommissionen
hvert andet år fremsende en rapport om anvendelsen af direktivet til
Europa-Parlamentet og Rådet. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Forsinkelser
i gennemførelsen af direktivet Uhensigtsmæssig
gennemførelse 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) Medlemsstaternes
periodiske rapporter (første rapport to år efter direktivets ikrafttræden og
hvert andet år herefter) 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Det
er afsat EU-midler til overvågningsundersøgelser. Disse undersøgelser vil blive
fuldt op på behørig vis af Kommissionens tjenestegrene. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER Investeringer foretages udelukkende af industrien.
Kommissionen vil foretage en undersøgelse hvert andet år. 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 06.020300 Aktiviteter til støtte for den
europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder Finansiering sker ved
omlægning af kreditter (ingen indvirkning på den nye FFR) · Eksisterende udgiftsposter på budgettet I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige
finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer 06.020300 Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder || OB/IOB[29] || fra EFTA-lande[30] || fra kandidat-lande[31] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || […] || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om Ingen I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige
finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer […] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne i mio. EUR (3 decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer 06.020300 || Aktiviteter til støtte for den europæiske transportpolitik og passagerers rettigheder GD MOVE || || || År n[32] || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer 06.020300 || Forpligtelser || (1) || 0 || 250 000 || 0 || 250 000 || 0 || 250 000 || 0 || 750 000 Betalinger || (2) || || || 250 000 || || 250 000 || || 250 000 || 750 000 Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || Betalinger || (2a) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[33] || || || || || || || || Budgetpostens nummer || || (3) || || || || || || || || Bevillinger I ALT til GD MOVE || Forpligtelser || =1+1a +3 || || 250 000 || || 250 000 || || 250 000 || || Betalinger || =2+2a +3 || || || 250 000 || || 250 000 || || 250 000 || 750 000 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE […] i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || 250 000 || || 250 000 || || 250 000 || || 750 000 Betalinger || =5+ 6 || || || 250 000 || || 250 000 || || 250 000 || 750 000 Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || || Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration i mio. EUR (3 decimaler) || || || År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT GD MOVE || Menneskelige ressourcer || 131 000 || 131 000 || 131 000 || 131 000 || 131 000 || 131 000 || 131 000 || 917 000 Andre administrationsudgifter: Forvaltningskomité – 1 møde om året || 13 770 || 13 770 || 13 770 || 13 770 || 13 770 || 13 770 || 13 770 || 96 390 I ALT GD MOVE || Bevillinger || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 1 013 390 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 144 770 || 1 013 390 i mio. EUR (3 decimaler) || || || År n[34] || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 144 770 || 394 770 || || 394 770 || || 394 770 || || 1 329 080 Betalinger || 144 770 || || 394 770 || || 394 770 || || 394 770 || 1 329 080 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
Ñ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || År n || År n + 1 || År n + 2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT RESULTATER Type resultater[35] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Resultat (antal) || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger SPECIFIKT MÅL NR. 4[36] || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || Undersøgelser || 250,000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 3 || 750 000 Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 4 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 3 || 750 000 SPECIFIKT MÅL NR. … || || || || || || || || || || || || || || || || Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. … || || || || || || || || || || || || || || || || OMKOSTNINGER I ALT || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 1 || 250 000 || 0 || 0 || 3 || 750 000 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé –
Ñ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger (omplacering af personale) –
¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (3
decimaler) || År n[37] || År n + 1 || År n + 1 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || 0 (omplacering af personale) Andre administrationsudgifter || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 96 390 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 96 390 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[38] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre Administrationsudgifter || || || || || || || || Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I ALT || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 13 370 || 96 390 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
Ñ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige
ressourcer (omplacering af personale) –
¨ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag angives i hele tal (eller med højst
én decimal) || År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) Stillinger i stillingsfortegnelsen (embedsmænd og midlertidigt ansatte) XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0.5 AD + 0.05 AST || 0.5 AD + 0.05 AST || 0.5 AD + 0.05 AST || 0.5 AD + 0.05 AST || 0.5 AD + 0.05 AST || 0.5 AD + 0.05 AST || 0.5 AD + 0.05 AST XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale i fuldtidsækvivalenter)[39] XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || XX 01 04 yy[40] || - i hovedsædet[41] || || || || || || || - i delegationerne || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || I ALT || || || || || || || XX er lig med politikområdet eller det
berørte budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Eksternt personale || 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
Ñ Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[42]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
ÑForslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering
med tredjemand –
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om
samfinansiering, jf. følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler) || År n || År n + 1 || År N + 2 || År N + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–
Ñ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ·
¨ for egne indtægter ·
¨ for diverse indtægter i mio. EUR (3 decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[43] År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) Artikel … || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. [1] KOM(2010) 2020 endelig. [2] KOM(2011) 144 endelig. [3] COM(2013) 17. [4] http://ec.europa.eu/transport/urban/cts/doc/2011-01-25-future-transport-fuels-report.pdf http://ec.europa.eu/transport/urban/cts/doc/2011-12-2nd-future-transport-fuels-report.pdf http://ec.europa.eu/transport/urban/cts/doc/jeg_cts_report_201105.pdf http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/automotive/files/cars-21-final-report-2012_en.pdf http://ec.europa.eu/transport/urban/events/2011_04_13_future_transport_fuels_en.htm
http://ec.europa.eu/transport/urban/consultations/doc/cts/report-on-results.pdf http://ec.europa.eu/transport/urban/studies/doc/2012-08-cts-implementation-study.pdf
[5] http://ec.europa.eu/transport/urban/cts/doc/jeg_cts_report_201105.pdf.
[6] www.eutransportghg2050.eu [7] EUT C […] af […], s. […]. [8] EUT C […] af […], s. […]. [9] EUT C […] af […], s. […]. [10] KOM(2010) 2020. [11] KOM(2011) 144. [12] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16. [13] COM(2013) 17. [14] http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/automotive/files/cars-21-final-report-2012_en.pdf. [15] COM(2012) 636 final. [16] EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16. [17] EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55. [18] EUT L 327 af 27.11.2012, s. 1. [19] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009
af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til
emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations-
og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF)
nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF,
2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1-13). [20] EUT L […] af […], s. […]. [21] EUT L 140 af 5.6.2009,
s. 88. [22] EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12. [23] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [24] EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1. [25] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret
ledelse), ABB: aktivitetsbaseret budgettering. [26] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i
finansforordningen. [27] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [28] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [29] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [30] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [31] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [32] År n er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [33] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [34] År n er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [35] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [36] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål …". [37] År n er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [38] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [39] KA: kontraktansatte, V: vikar, UED = unge eksperter ved
delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter. [40] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [41] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [42] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [43] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.