EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0594
Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF
/* KOM/2011/0594 endelig - 2011/0261 (CNS) */
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF /* KOM/2011/0594 endelig - 2011/0261 (CNS) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Indledning: Økonomisk og
finansiel krise, politiske mål og behov for at sikre et velfungerende indre
marked Den seneste globale økonomiske og finansielle
krise fik alvorlige konsekvenser for vores økonomier og de offentlige finanser.
Finanssektoren var i væsentlig grad med til at fremkalde den økonomiske krise,
mens regeringerne og de europæiske borgere generelt har båret omkostningerne.
På europæisk og internationalt plan er der enighed om, at finanssektoren bør
yde et mere rimeligt bidrag i betragtning af omkostningerne forbundet med at
håndtere krisen og den aktuelle underbeskatning af sektoren. Flere
EU-medlemsstater har allerede truffet forskellige foranstaltninger med hensyn
til beskatning inden for den finansielle sektor. Formålet med dette forslag er
at udforme en fælles europæisk tilgang til problemet, som skal være forenelig
med det indre marked. Forslaget tjener som supplement til EU's regelværk til
sikring af mere sikre finansielle tjenesteydelser gennem bekæmpelse af særligt
risikable former for adfærd inden for visse segmenter af de finansielle
markeder for derved at hindre en gentagelse af tidligere praksis. Europa-Kommissionen undersøgte allerede
muligheden for at indføre en afgift på finansielle transaktioner
("FT-afgift") i sin meddelelse af 7. oktober 2010 om beskatning
af den finansielle sektor[1].
På baggrund af den analyse, som Kommissionen allerede har gennemført, og som
respons på adskillige opfordringer fra Det Europæiske Råd[2], Europa-Parlamentet[3] og Rådet udgør dette forslag et
første skridt i retning af: –
at undgå en fragmentering af det indre marked for
finansielle tjenesteydelser som følge af det stigende antal ukoordinerede
nationale skatteforanstaltninger, der indføres. –
at sikre, at de finansielle institutioner yder et
rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af den seneste krise,
og sikre, at denne sektor beskatningsmæssigt behandles på lige fod med andre
sektorer[4] –
at træffe foranstaltninger, der kan forhindre
transaktioner, der ikke øger effektiviteten på finansmarkederne, og som dermed
kan supplere de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal forhindre kriser
i fremtiden. Da de fleste af de transaktioner, der
potentielt vil skulle beskattes, er særdeles mobile, er det vigtigt at undgå
forvridninger som følge af skatteregler, som de enkelte medlemsstater
fastlægger ensidigt. Faktisk er det kun ved at træffe foranstaltninger på
EU-plan, at der kan undgås en fragmentering af de finansielle markeder på tværs
af aktiviteter og landegrænser og sikres en ensartet behandling af finansielle
institutioner i EU og dermed et velfungerende indre marked. Dette forslag medfører derfor en harmonisering af medlemsstaternes
afgifter på finansielle transaktioner med det formål at sikre et velfungerede
indre marked. I overensstemmelse med Kommissionens forslag
til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter af
29. juni 2011[5]
tager dette forslag også sigte på at skabe en ny indtægtskilde, som gradvist
kan erstatte de nationale bidrag til EU-budgettet og dermed lette presset på de
nationale statskasser. 1.2. Finansiering af EU-budgettet Spørgsmålet om
beskatning af den finansielle sektor blev også taget op i Kommissionens
meddelelse af 19. oktober 2010 om gennemgangen af EU's budget[6], der indeholder følgende passage: "På den nedenstående,
ikke-udtømmende liste har Kommissionen angivet en række finansieringskilder,
som den mener kunne anvendes til egne indtægter og gradvis erstatte nationale
bidrag, hvilket ville belaste medlemsstaternes statskasser mindre –
EU-beskatning i finanssektoren". I det efterfølgende forslag af 29. juni
2011 til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[7] blev FT-afgiften nævnt som en ny indtægtspost på EU-budgettet. Dette
forslag vil derfor blive fulgt op af særskilte forslag vedrørende EU's egne
indtægter, hvori Kommissionen vil redegøre for, hvordan FT-afgiften kan fungere
som en indtægtskilde for EU-budgettet. 1.3. Lovgivningsmæssig kontekst Den Europæiske Union er i færd med at
gennemføre et ambitiøst reformprogram vedrørende finanssektoren. Inden årets
udgang vil Kommissionen have fremsat forslag om alle de elementer, der er
nødvendige for en grundlæggende forbedring af reguleringen af og tilsynet med
Europas finansielle markeder. EU-reformen på finansområdet tjener fire
strategiske formål, nemlig forbedring af tilsynet med finanssektoren, styrkelse
af de finansielle institutioner med bedre regler for deres eventuelle
genopretning, forbedring af sikkerheden og gennemsigtigheden på
finansmarkederne og forbedring af forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med
finansielle tjenesteydelser. Denne vidtgående reform forventes at bringe
finanssektoren tilbage til en situation, hvor den tjener realøkonomien, især
for at finansiere vækst. Forslaget om indførelse af en FT-afgift udgør et
supplement til disse lovgivningsmæssige reformer. 1.4 International kontekst Nærværende forslag udgør også et vigtigt
bidrag til den aktuelle internationale debat om beskatning af finanssektoren og
ikke mindst indførelse af en FT-afgift på globalt plan. Den bedste måde at
minimere de forskellige risici på består i en samordnet tilgang på
internationalt plan. Dette forslag viser, hvordan en effektivt fungerende
FT-afgift kan udformes og implementeres og generere betydelige indtægter. Dette
burde bane vej for en koordineret tilgang sammen med de mest relevante
internationale partnere. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF BERØRTE PARTER
OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. Ekstern høring og
ekspertbistand Forslaget er udarbejdet på baggrund af en lang
række forskellige eksterne bidrag. Disse bidrag har bestået af feedback, som
Kommissionen har modtaget i forbindelse med en offentlig høring om beskatning
af finanssektoren og målrettede høringer af medlemsstaterne, eksperter og
aktører i finanssektoren samt resultaterne af tre forskellige eksterne
undersøgelser, der blev bestilt med henblik på konsekvensanalysen. Resultaterne af høringsprocessen og det
eksterne input er gengivet i konsekvensanalysen. 2.2. Konsekvensanalyse I den konsekvensanalyse, der ledsager dette
forslag, analyseres virkningerne af supplerende afgifter på finanssektoren med
hensyn til følgende målsætninger: 1) at sikre, at finanssektoren bidrager til
de offentlige finanser, 2) at begrænse uønsket markedsadfærd og dermed
stabilisere markederne og 3) undgå fordrejninger af vilkårene i det indre
marked. I konsekvensanalysen blev der overvejet to muligheder, nemlig en afgift
på finansielle transaktioner (FT-afgift) og en afgift på finansielle
aktiviteter (FA-afgift), samt de mange forskellige måder, som disse afgifter
kan udformes på. Konklusionen var, at FT-afgiften var at foretrække. FT-afgiften kan efter alt at dømme generere
betydelige skatteindtægter fra finanssektoren, men ligesom FA-afgiften knytter
der sig også visse risici til FT-afgiften i form af små negative konsekvenser
for BNP og en mindskelse af transaktionsvolumenen på markedet. For at undgå
risikoen for udflytning er der behov for en samordnet tilgang både på EU-plan,
der kan forhindre en opsplitning af det indre marked, og på internationalt plan
i overensstemmelse med ambitionerne for samarbejdet i G20. For at imødegå risikoen for en negativ
markedsreaktion og risikoen for en negativ effekt på væksten er der i
FT-afgiftens design desuden indbygget en række foranstaltninger, der tjener til
at afbøde de økonomiske konsekvenser af afgiften, til at imødegå eventuelle
strategier til undgåelse af afgiften og til at mindske risikoen for udflytning: ·
et bredt anvendelsesområde med hensyn til produkter,
transaktioner, typer af handel og finansielle aktører samt transaktioner, der
gennemføres inden for en finanskoncern ·
anvendelse af princippet om etableringssted —
beskatning i den medlemsstat, hvor de finansielle aktører et etableret, uanset
hvor transaktionen gennemføres. I henhold til direktivet skal beskatningen også
ske i EU, når en finansiel institution, der er etableret uden for EU, deltager
i en finansiel transaktion med en part i EU, og når en af dens filialer i EU er
involveret i en finansiel transaktion ·
fastsættelse af afgiftssatserne på et niveau, der
minimerer de potentielle følger for kapitalomkostningerne forbundet med
ikke-finansielle investeringer ·
anvendelsesområdet for afgiften omfatter ikke
transaktioner på primærmarkederne med både værdipapirer (aktier, obligationer)
— for ikke at ødelægge staters og virksomheders muligheder for at rejse kapital
— og valuta. Udelukkelsen af primærmarkederne er i overensstemmelse med EU's
hidtidige praksis, jf. også direktiv 2008/7/EF ·
afskærmning af private husholdningers,
virksomheders og finansielle institutioners långivning og låntagning og af
andre daglige finansielle aktiviteter såsom optagelse af realkreditlån eller
betalingstransaktioner ·
anvendelsesområdet for FT-afgiften omfatter ikke
finansielle transaktioner med f.eks. Den Europæiske Centralbank (ECB) og
nationale centralbanker, og derved får direktivet ingen indflydelse på de
finansielle institutioners refinansieringsmuligheder eller på pengepolitikken. Takket være disse afbødende foranstaltninger
forventes den negative effekt for BNP i det lange løb at blive begrænset til
omkring 0,5 % sammenlignet med baselinescenariet. Konsekvensanalysen viser, at FT-afgiften vil
påvirke markedsadfærden og forretningsmodellerne i finanssektoren. Den
automatiserede handel på finansmarkederne kunne blive påvirket af en
afgiftsbestemt forøgelse af transaktionsomkostningerne, således at disse
omkostninger ender med at udhule den marginale fortjeneste. Dette vil især være
tilfældet for forretningsmodeller med højfrekvenshandel med tætte fysiske bånd
til de handelsplatforme, hvor finansielle institutioner gennemfører mange store
transaktioner med lille fortjenstmargen. Det kan være nødvendigt at erstatte
disse med algoritmer, der udløser mindre talrige transaktioner med større
fortjenstmargen (før skat). Konsekvensanalysen viser også, at en FT-afgift
vil få en gradvist stigende fordelingseffekt, dvs. at dens virkning vil stige
proportionalt med indkomsten, da højindkomstgrupperne i højere grad benytter
sig af finanssektorens tjenester. Dette gælder især for en FT-afgift, der er
begrænset til transaktioner med finansielle instrumenter såsom obligationer og
aktier og de hermed forbundne derivater. Private husholdninger og små og
mellemstore virksomheder, der ikke er aktive investorer på finansmarkederne,
vil stort set ikke blive påvirket af forslaget takket være den afgrænsning, der
er indbygget i FT-afgiftens design. Den geografiske fordeling af indtægterne fra
afgiften afhænger af afgiftens tekniske udformning. I henhold til dette
direktiv vil den geografiske spredning være afhængig af etableringsstedet for
de finansielle institutioner, der er involveret i finansielle transaktioner, og
ikke af det sted, hvor de finansielle instrumenter handles. Dette vil med al
sandsynlighed resultere i mindre koncentrerede skatteindtægter, især i de
situationer, hvor finansielle institutioner optræder på en handelsplatform på
vegne af finansielle institutioner, der er etableret i en anden medlemsstat. Direktivet sikrer også, at der i medlemsstaterne
og EU indføres foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, skatteflugt
af skattesvig gennem delegerede retsakter. En revisionsklausul sikrer, at der
efter tre års anvendelse af direktivet gennemføres en undersøgelse af
FT-afgiftens indflydelse på det indre markeds, de finansielle markeders og
realøkonomiens funktionsmåde, hvor der tages hensyn til udviklingen på den
internationale scene med hensyn til beskatning af finanssektoren. 3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER 3.1. Retsgrundlag Retsgrundlaget for direktivforslaget er
EUF-traktatens artikel 113. Forslaget tager sigte på at harmonisere
lovgivningen vedrørende beskatning af finansielle transaktioner, hvilket er
nødvendigt for at sikre et velfungerende indre marked og forhindre konkurrencefordrejninger.
3.2. Nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet FT-afgiftens centrale elementer skal være
ensartede på EU-plan for at undgå unødvendige flytninger af transaktioner og
markedsdeltagere og substitution af finansielle instrumenter inden for EU. Med
andre ord er der brug for ensartethed på EU-plan for at sikre et velfungerende
indre marked og forhindre konkurrencefordrejninger. På samme måde kan denne ensartethed bidrage
væsentligt til at bremse den aktuelle fragmentering af det indre marked,
herunder i henseende til finanssektorens forskellige produkter, der ofte
fungerer som nære substitutter for hinanden. Uden en harmonisering af
FT-afgiften vil er opstå skattearbitrage og potentielt dobbeltbeskatning eller
nulbeskatning. Dette forhindrer ikke blot, at finansielle transaktioner
gennemføres på lige vilkår, men påvirker også medlemsstaternes indtægter. Det
påfører desuden finanssektoren ekstra compliance-omkostninger som følge af
forskellige skattesystemer. Dette understøttes af empiriske beviser.
Nationale skatter på finansielle transaktioner har hidtil enten ført til
udflytning af aktiviteter og/eller finansielle institutioner eller er, for at
undgå dette, blevet udformet på en sådan måde, at de kun er blevet pålagt
forholdsvis immobile skattebaser, således at nære substitutter ofte er
forblevet ubeskattet. En harmonisering af nøglebegreber og en samordning af
implementeringen på EU-plan er således en nødvendig forudsætning for en
vellykket beskatning af finansielle transaktioner og for forhindring af
fordrejninger. Sådanne tiltag på EU-plan vil også fremme den ønskede tilgang. Nærværende forslag er således koncentreret om
udformning af en fælles struktur for afgiften og fælles regler for, hvornår
afgiften forfalder. Forslaget giver medlemsstaterne tilstrækkelig frihed til at
indføre afgiftssatser, der ligger over mindstesatserne, og til selv at
formulere forpligtelserne med hensyn til regnskabsføring og indberetning og
træffe foranstaltninger, der kan forhindre skatteflugt, skatteundgåelse og
skattesvig. En fælles ramme for en FT-afgift i EU er
således i overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet i
EU-traktatens artikel 5. Målet for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne selv og kan derfor af hensyn til sikringen af et
velfungerende indre marked bedre opfyldes på EU-plan. Den foreslåede harmonisering (i form af et
direktiv snarere end en forordning) går ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå de ønskede mål, nemlig først og fremmest et velfungerende indre
marked. Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 3.3. Nærmere redegørelse for
forslaget 3.3.1. Kapitel I (genstand,
anvendelsesområde og definitioner) I dette kapital fastlægges de grundlæggende
rammer for den foreslåede FT-afgift i EU. Denne FT-afgift tager sigte på
beskatning af bruttotransaktioner før netting. Afgiften har et bredt anvendelsesområde, fordi
den skal dække transaktioner med alle typer af finansielle instrumenter, som
ofte er nære substitutter for hinanden. Anvendelsesområdet omfatter således
instrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, pengemarkedsinstrumenter (med
undtagelse af betalingsinstrumenter), andele eller aktier i
investeringsinstitutter (der inkluderer UCITS og alternative investeringsfonde[8]) og derivataftaler.
Anvendelsesområdet er ikke begrænset til handel på organiserede markeder,
f.eks. regulerede markeder eller multilaterale handelsfaciliteter, men dækker
også andre former for handel, inkl. OTC-handel. Det er heller ikke begrænset
til overførsel af ejerskab, men dækker snarere den indgåede forpligtelse, alt
efter om den involverede finansielle institution påtager sig risikoen forbundet
med et givet finansielt instrument ("køb og salg") eller ej. Når en
derivataftale resulterer i tilrådighedsstillelse af finansielle instrumenter,
beskattes desuden ikke kun derivataftalen, men også de finansielle
instrumenter, forudsat at alle øvrige betingelser for beskatning er opfyldt. Transaktioner med Den Europæiske Centralbank
og nationale centralbanker er imidlertid ikke omfattet af anvendelsesområdet
for derved at undgå eventuelle negative følger for finansielle institutioners
refinansieringsmuligheder eller for pengepolitikken generelt. Hvad specifikt angår finansielle instrumenter,
der beskattes ved køb, salg og overførsel, og indgåelse eller ændring af
derivataftaler, indeholder den relevante EU-lovgivning et klart, omfattende og
almindeligt accepteret sæt af definitioner[9].
De derivataftaler, der henvises til, vedrører derivater til investeringsformål.
Det følger af de anvendte definitioner, at spotvalutatransaktioner ikke er
afgiftspligtige finansielle transaktioner, mens valutaderivataftaler er det.
Derivataftaler vedrørende råvarer er også omfattet, mens fysiske råvaretransaktioner
ikke er det. Finansielle transaktioner kan også bestå af
køb/salg eller overførsel af strukturerede produkter, dvs. omsættelige
værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, der udbydes via
securisitation. Disse produkter svarer til alle andre finansielle instrumenter
og skal være dækket af udtrykket finansielt instrument som anvendt i dette
forslag. Hvis de udelukkes fra FT-afgiftens anvendelsesområde, opstår der
muligheder for skatteundgåelse. Denne kategori af produkter omfatter bl.a.
veksler, warrants og certifikater samt securisitationer inden for banksektoren,
som normalt overfører kreditrisikoen forbundet med aktiver såsom realkreditlån
eller andre lån til markedet, og securisitationer inden for
forsikringssektoren, som involverer overførsel af andre typer risici, f.eks.
underwriting. Afgiften
fokuserer imidlertid på finansielle transaktioner, som gennemføres af
finansielle institutioner, der optræder som part i en finansiel transaktion,
enten for egen regning eller for andre personers regning, eller som optræder på
vegne af en part i transaktionen og i dennes navn. Herved
sikres det, at FT-afgiften anvendes over en bred front. I praksis fremgår dette
normalt af regnskaberne. Definitionen på finansielle institutioner er
bred og omfatter hovedsagelig investeringsfirmaer, organiserede markeder,
kreditinstitutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber,
investeringsinstitutter og deres forvaltere, pensionsfonde og deres forvaltere,
holdingselskaber, finansielle leasingselskaber. special purpose entities, og
når det er muligt, henvises der til definitionerne i den relevante
EU-lovgivning. Også andre personer, der i væsentligt omfang udfører bestemte
finansielle aktiviteter, bør betragtes som finansielle institutioner. Direktivforslaget giver mulighed for at
uddelegere beføjelser til fastlæggelse af de nærmere detaljer. Centrale modparter, værdipapircentraler og
internationale værdipapircentraler betragtes ikke som finansielle
institutioner, eftersom de udøver funktioner, der ikke i sig selv betragtes som
handel. De er også nødvendige for, at finansmarkederne kan fungere på effektiv
og gennemsigtig vis. Afgiftens territoriale rækkevidde og
medlemsstaternes beskatningsrettigheder er fastlagt på basis af
hjemstedsprincippet. For at kunne beskatte en finansiel transaktion i EU skal
en af parterne i transaktionen være hjemmehørende på en medlemsstats område.
Beskatningen vil finde sted i den medlemsstat, hvor den finansielle
institutions driftssted er beliggende, forudsat at den er part i transaktionen,
optræder for egen eller en anden persons regning eller på vegne af en part i
transaktionen og i dennes navn. Hvis driftsstederne for de forskellige
finansielle institutioner, der er parter i transaktionen eller optræder på
vegne af sådanne parter, er beliggende i forskellige medlemsstater, vil disse
forskellige medlemsstater have ret til at benytte de afgiftssatser, de har
vedtaget i overensstemmelse med dette forslag. Hvis de er beliggende i en stat,
der ikke er medlem af EU, pålægges transaktionen ikke afgift i EU, medmindre en
af parterne i transaktionen er etableret i EU, i hvilket tilfælde den
finansielle institution fra tredjelandet også betragtes som værende etableret i
den pågældende medlemsstat, og i så fald bliver transaktionen afgiftspligtig dér.
Når der gennemføres transaktioner på handelspladser uden for EU, pålægges de
afgift, hvis mindst en af de institutioner, der gennemfører eller deltager i
transaktionen, er etableret i EU. Hvis den person, der er betalingspligtig for
afgiften, imidlertid kan bevise, at der ikke er nogen forbindelse mellem
transaktionens økonomiske substans og en medlemsstats område, vil den
finansielle institution ikke blive betragtet som værende etableret i en
medlemsstat. Når finansielle instrumenter, der er
afgiftspligtige ved køb og salg, er genstand for en overførsel mellem enheder i
en koncern, skal denne overførsel beskattes, skønt der måske ikke er tale om
køb eller salg. Det følger af ovenstående, at mange
finansielle aktiviteter ikke betragtes som finansielle transaktioner i
FT-afgiftens forstand. Som tidligere forklaret falder primærmarkederne uden for
FT-afgiftens anvendelsesområde, og det samme gælder mange daglige finansielle
aktiviteter, der er relevante for såvel borgere som virksomheder. Det gælder
forsikringsaftaler, realkreditlån, forbrugerkreditter, betalingsservice osv.
(men ikke den efterfølgende handel hermed via strukturerede produkter). Også
valutatransaktioner på spotmarkederne falder uden for afgiftens
anvendelsesområde, således at de frie kapitalbevægelser ikke berøres.
Derivataftaler baseret på valutatransaktioner skal dog beskattes, da de ikke i
sig selv udgør valutatransaktioner. 3.3.2. Kapitel II (afgiftens forfald,
beskatningsgrundlag og afgiftssatser) Forfaldstidspunktet er defineret som det
tidspunkt, hvor den finansielle transaktion gennemføres. En efterfølgende
annullering har ingen indflydelse på forfaldstidspunktet, undtagen i tilfælde
af fejl. Eftersom køb/salg eller overførsel af bestemte
finansielle instrumenter (ekskl. derivater) på den ene side og køb/salg,
overførsel, indgåelse eller ændring af derivataftaler på den anden side er af
forskellig karakter og har forskellige kendetegn, må der for disse to
kategorier af transaktioner opereres med forskellige beskatningsgrundlag. Ved køb og salg af bestemte finansielle
transaktioner (ikke derivater) fastsættes der normalt en pris eller en anden
form for modydelse. Logisk set bør denne pris eller modydelse udgøre
beskatningsgrundlaget. For ikke at fordreje markedsvilkårene er der imidlertid
behov for særlige regler, når modydelsen ligger under markedsprisen, eller når
transaktionen finder sted mellem koncernenheder eller ikke falder ind under
begreberne "køb" og "salg". I disse tilfælde svarer det
afgiftspligtige beløb til markedsprisen under normale konkurrenceforhold på det
tidspunkt, hvor FT-afgiften forfalder. Ved køb/salg, overførsel, indgåelse og ændring
af derivataftaler er beskatningsgrundlaget lig med det notionelle beløb på det
tidspunkt, hvor derivataftalen købes/sælges, overføres, indgås eller ændres.
Dette gør det muligt at anvende FT-afgiften på derivataftaler på en
ukompliceret og nem måde og sikrer samtidig lave compliance-omkostninger og
administrative omkostninger. Denne tilgang gør det også vanskeligere at
reducere afgiften kunstigt gennem en kreativ udformning af derivataftalen, da
der ikke vil være noget skattemæssigt incitament til at indgå en aftale ene og
alene på basis af forskelle i priser eller værdier. Den medfører desuden
beskatning på tidspunktet for købet/salget, overførslen, indgåelsen eller
ændringen af aftalen i stedet for beskatning af cash flows på forskellige
tidspunkter i aftalens løbetid. Den afgiftssats, der skal anvendes i dette
tilfælde, skal være forholdsvis lav for at sikre en rimelig skattebyrde. Der kan være behov for særlige bestemmelser i
medlemsstaterne for at forhindre skatteundgåelse, skatteflugt of skattesvig (se
også afsnit 3.3.3). Eksempelvis i de tilfælde, hvor det notionelle beløb er
kunstigt opsplittet: Det notionelle beløb for en swap kunne eventuelt være
divideret med en arbitrært fastsat stor faktor og alle betalinger multipliceret
med samme faktor. Dette vil betyde, at instrumentets cash flows forbliver
uændrede, mens skattegrundlaget formindskes på arbitrær vis. Der er behov for særlige bestemmelser til
fastsættelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med transaktioner, hvor det
skattepligtige beløb eller dele heraf er udtrykt i en anden valuta end den
afgiftsopkrævende medlemsstats valuta. Køb/salg eller overførsel af visse andre finansielle
instrumenter end derivater på den ene side og køb/salg, overførsel, indgåelse
eller ændring af derivataftaler på den anden side er af forskellig karakter.
Desuden vil markederne sandsynligvis reagere forskelligt på en FT-afgift på
hver af disse to kategorier. Derfor og for at sikre en stort set jævn
beskatning bør der gælde forskellige satser for disse to kategorier af
transaktioner. Satserne bør også tage hensyn til forskelle i
den metode, der benyttes til bestemmelse af beskatningsgrundlaget. Det foreslås generelt, at mindstesatserne (i
forhold til hvilke de nationale myndigheder har et vist manøvrerum) fastsættes
på et niveau, der er tilstrækkeligt højt til at sikre, at
harmoniseringsformålet med dette direktiv opfyldes. Samtidig skal satserne være
tilstrækkeligt lave til at minimere risikoen for udflytning. 3.3.3. Kapitel III (betaling af
FT-afgiften, tilknyttede forpligtelser og forebyggelse af skatteflugt,
skatteundgåelse og skattesvig) I dette forslag er FT-afgiftens
anvendelsesområde afgrænset med henvisning til finansielle transaktioner, hvori
en finansiel institution etableret på den pågældende medlemsstats område er
part (enten for egen regning eller for en anden persons regning), eller
transaktioner, hvor den finansielle institution optræder i en parts navn. Det
store flertal af transaktioner på finansmarkederne gennemføres af finansielle
institutioner, og FT-afgiften bør være rettet mod finanssektoren snarere end
borgerne. Derfor bør disse institutioner være betalingspligtige for afgiften
til skattemyndighederne. Medlemsstaterne bør dog have mulighed for at bestemme,
at også andre personer hæfter solidarisk for betaling af afgiften, herunder i
de tilfælde, hvor en part i en transaktion har hovedsæde uden for EU. Mange finansielle transaktioner gennemføres
elektronisk. I disse tilfælde bør afgiften betales på selve
forfaldstidspunktet. I andre tilfælde bør afgiften betales inden for en frist,
der er tilstrækkelig lang til at foretage betalingen manuelt, men som ikke
giver den pågældende finansielle institution en uberettiget
cash flow-fordel. En frist på tre arbejdsdage kan betragtes som passende i
denne henseende. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at
træffe foranstaltninger, der kan sikre, at FT-afgiften opkræves nøjagtigt og
til tiden, og forhindre skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig. I denne forbindelse bør medlemsstaterne gøre
brug af den eksisterende og kommende EU-lovgivning om finansielle markeder, der
inkluderer indberetnings- og dataopbevaringsforpligtelser i relation til
finansielle transaktioner. Når det er nødvendigt, bør de ligeledes gøre
brug af instrumenterne til administrativt samarbejde om bestemmelse og
opkrævning af skatter, særlig Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af
direktiv 77/799/EØF[10]
(gældende fra 1. januar 2013) og Rådets direktiv 2010/24/EU af
16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger[11] (gældende fra 1. januar
2012). Der bør også gribes til andre instrumenter, når det er relevant, f.eks.
OECD's og Europarådets multilaterale konvention om gensidig administrativ
bistand i skattespørgsmål[12]. Direktivforslaget giver mulighed for at
uddelegere beføjelser til fastlæggelse af de nærmere detaljer. Sammen med de principper, der ligger til grund
for FT-afgiften (bredt anvendelsesområde, princippet om etableringssted, ingen
undtagelser), giver ovenstående regler mulighed at minimere risikoen for
skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig. 3.3.4. Kapitel IV (afsluttende
bestemmelser) Det
følger af harmoniseringsformålet med dette forslag, at medlemsstaterne ikke bør
have mulighed for at fastholde eller indføre andre former for beskatning af
finansielle transaktioner end FT-afgiften og moms. Med hensyn til netop moms
bør den valgfrihed med hensyn til beskatning, der er fastsat i artikel 137,
stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om
det fælles merværdiafgiftssystem[13]
vedblive med at gælde. Andre skatter og afgifter som f.eks. dem, der beregnes
af forsikringspræmier, er selvfølgelig af en anden karakter, og det samme
gælder registreringsgebyrer på finansielle transaktioner, når de udgør en
genuin tilbagebetaling af omkostninger eller en godtgørelse for modtagne
tjenesteydelser. Sådanne skatter og afgifter berøres derfor ikke af dette
forslag. Bestemmelserne i Rådets direktiv 2008/7/EF af
12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter[14]
fortsætter i princippet med at være gældende i fuldt omfang. Det medfører
eksempelvis, at den primære emission (som nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv
2008/7/EF) af aktier eller andre værdipapirer af samme type eller af
certifikater for sådanne værdipapirer, obligationer, inkl. statsobligationer,
eller andre omsættelige værdipapirer med relation til lån, ikke pålægges en
FT-afgift i EU. For at undgå en potentiel konflikt mellem de to direktiver bør
det imidlertid fastslås, at det direktiv, der foreslås her, har forrang for
bestemmelserne i direktiv 2008/7/EF. 4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER De foreløbige skøn tyder på, at afhængigt af
reaktionen på markedet kan indtægterne fra denne afgift beløbe sig til 57 mia.
EUR om året i EU som helhed. Forslaget vil resultere i, at der reelt skabes
en ny indtægtskilde for medlemsstaterne og EU i overensstemmelse med forslaget
til Rådets afgørelse af 29. juni 2011 om ordningen for Den Europæiske
Unions egne indtægter. Indtægterne fra FT-afgiften i EU kan helt
eller delvis benyttes som en egen indtægt for EU-budgettet og erstatte nogle af
de nuværende egne indtægter, der stammer fra de nationale budgetter, og det vil
gavne bestræbelserne på at konsolidere de offentlige finanser i
medlemsstaterne. Kommissionen vil fremsætte særskilte supplerende forslag til,
hvordan FT-afgiften kan benyttes som en indtægtskilde for EU's budget. 2011/0261 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om en fælles ordning for beskatning af
finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet[15],
under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[16],
efter en særlig lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Den seneste finanskrise har ført til en debat på
alle niveauer om muligheden for at indføre en supplerende skat på
finanssektoren og især en afgift på finansielle transaktioner
("FT-afgift"). Denne debat udspringer af et ønske om, at
finanssektoren skal bidrage til at dække omkostningerne forbundet med krisen,
at denne sektor skal beskattes på fair vis i forhold til andre sektorer i
fremtiden, at incitamentet for finansielle institutioner til at tage for store
risici skal fjernes, at der skal indføres et supplement til de
lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal forhindre kriser i fremtiden, og
at generere supplerende indtægter til de offentlige budgetter generelt eller
til specifikke politiske formål. (2)
For at forhindre, at medlemsstaterne ensidigt
træffer foranstaltninger, der fordrejer markedsvilkårene, og med henvisning
til, at de fleste af de pågældende finansielle transaktioner er særdeles
mobile, er det således vigtigt for et velfungerende indre marked, at de
grundlæggende kendetegn ved en skat på finansielle transaktioner i
medlemsstaterne harmoniseres på EU-plan. Det skulle dermed være muligt at undgå
tilskyndelser til skattearbitrage og allokeringsforvridninger mellem
finansielle markeder i Unionen samt muligheder for dobbeltbeskatning eller
ingen beskatning. (3)
For at det indre marked kan fungere ordentligt, bør
skatten på finansielle transaktioner finde anvendelse på en bred vifte af
finansielle instrumenter, herunder strukturerede produkter, både på
organiserede markeder og OTC-markeder, og på alle derivataftaler. Af samme
grund bør den finde anvendelse på et bredt udvalg af finansielle institutioner. (4)
Definitionen af finansielle institutioner i bilag I
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF
og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF[17]
dækker andele i kollektive investeringsinstitutter. Det betyder, at aktier og
andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)[18] og alternative
investeringsfonde (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative
investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt
forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010[19] er finansielle instrumenter.
Derfor udgør tegning og indløsning af sådanne instrumenter transaktioner, der
bør pålægges en FT-afgift. (5)
For at sikre, at de finansielle markeder vedbliver
med at fungere på effektiv og gennemsigtig vis, er det nødvendigt at udelukke
visse enheder fra direktivets anvendelsesområde, da de varetager funktioner,
der ikke betragtes som en handelsaktivitet i sig selv, men snarere fremmer
handel, eller de deltager i finansielle transaktioner for at yde medlemsstater
finansiel bistand. (6)
Transaktioner med de nationale centralbanker bør
ligesom dem med Den Europæiske Centralbank ikke være omfattet af FT-afgiften
for derved at undgå eventuelle negative følger for finansielle institutioners
refinansieringsmuligheder eller for pengepolitikken generelt. (7)
Med undtagelse af indgåelse eller ændring af
derivataftaler bør hovedparten af den handel, der finder sted på
primærmarkederne, og af de transaktioner, der er relevante for borgere og
virksomheder, f.eks. indgåelse af forsikringsaftaler, optagelse af
realkreditlån, forbrugerkreditter eller betalingsservice, ikke pålægges en
FT-afgift for ikke at hindre virksomheder og regeringer i at rejse kapital og
for ikke at ramme husholdningerne. (8)
Reglerne vedrørende afgiftens forfald og
afgiftsgrundlag bør harmoniseres for at undgå fordrejninger af vilkårene i det
indre marked. (9)
Forfaldstidspunktet bør ikke udskydes unødigt og
bør falde sammen med tidspunktet for gennemførelsen af den finansielle
transaktion. (10)
For at gøre det muligt at bestemme det
skattepligtige beløb så nemt som muligt og dermed begrænse virksomhedernes og
skattemyndighedernes udgifter bør der i forbindelse med andre finansielle
transaktioner end dem, der har relation til derivataftaler, normalt refereres
til den modydelse, der er indrømmet som led i transaktionen. Hvis der ikke er
indrømmet nogen modydelse, eller hvis modydelsen er lavere end markedsprisen,
bør der refereres til sidstnævnte som en fair afspejling af værdien af
transaktionen. Ligeledes for at lette beregningen bør den notionelle værdi
benyttes ved køb/salg, overdragelse, indgåelse eller ændring af derivataftaler.
(11)
For at sikre en ensartet behandling bør der
anvendes én enkelt afgiftssats inden for hver enkelt kategori af transaktioner,
dvs. på den ene side ved handel med andre finansielle instrumenter end
derivater og på den anden side ved køb/salg, overdragelse, indgåelse eller
ændring af derivataftaler. (12)
For at koncentrere beskatningen på finanssektoren
som sådan snarere end på borgerne, og da langt de fleste transaktioner på de
finansielle markeder gennemføres af finansielle institutioner, bør afgiften
pålægges disse institutioner, hvad enten de handler i eget navn eller i en
anden persons navn, for egen regning eller for andre personers regning. (13)
Da finansielle transaktioner er kendetegnet ved en
høj grad af mobilitet, bør FT-afgiften anvendes på basis af princippet om
etableringssted for at begrænse risikoen for skatteundgåelse. (14)
Minimumsafgiftssatserne bør være tilstrækkeligt
høje til at opfylde harmoniseringsmålsætningen med dette direktiv. Samtidig bør
de være tilstrækkeligt lave til at minimere risikoen for udflytning. (15)
Medlemsstaterne skal være forpligtet til at træffe
de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at FT-afgiften opkræves præcist og
rettidigt. For på effektiv vis at forhindre skatteflugt, skatteundgåelse og
skattesvig bør medlemsstaterne være forpligtet til, når det er nødvendigt, at
benytte de eksisterende instrumenter til at yde hinanden gensidig bistand i
skattespørgsmål og gøre brug af de indberetnings- og
dataopbevaringsforpligtelser, der påhviler den finansielle sektor i henhold til
gældende lovgivning. (16)
For at gøre det muligt at vedtage mere detaljerede
regler til bestemmelse af, om bestemte finansielle aktiviteter repræsenterer en
væsentlig del af en virksomheds aktiviteter, således at virksomheden kan
betragtes som en finansiel institution med henblik på dette direktiv, såvel som
mere detaljerede regler vedrørende beskyttelse mod skatteflugt, skatteundgåelse
og skattesvig bør Kommissionen have delegeret beføjelse til at vedtage
retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde med henblik på fastlæggelse af de foranstaltninger, der
nødvendige med henblik herpå. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for rettidig og hensigtsmæssig
fremsendelse af relevante dokumenter til Rådet. (17)
For at undgå konflikter mellem dette direktiv og
Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter[20] bør sidstnævnte ændres i
overensstemmelse hermed. (18)
Eftersom formålet med dette direktiv, nemlig
harmonisering af de vigtigste aspekter af en FT-afgift på EU-plan, ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af ønsket
om at sikre et velfungerende indre marked bedre kan nås på EU-plan, kan EU
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke ud over,
hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Kapitel I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde 1.
Dette direktiv fastlægger den fælles ordning for
beskatning af finansielle transaktioner. 2.
Direktivet finder anvendelse på alle finansielle
transaktioner, når mindst en af deltagerne i transaktionen er etableret i en
medlemsstat, og en finansiel institution, der er etableret på den pågældende
medlemsstats område, er part i transaktionen, enten for egen regning eller for
en anden persons regning, eller optræder på vegne af en af transaktionens
parter. 3.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende
enheder: a) Den Europæiske Finansielle
Stabilitetsfacilitet b) en international finansiel institution
oprettet af to eller flere medlemsstater, som har til formål at mobilisere
kapital og stille finansiel bistand til rådighed for de af sine medlemmer, der
er ramt eller truet af alvorlige finansieringsproblemer, jf. dog stk. 4, litra
c) c) centrale modparter, når disse optræder
som centrale modparter d) værdipapircentraler og internationale
værdipapircentraler, når disse optræder som værdipapircentraler eller
internationale værdipapircentraler. Når en enhed ikke er afgiftspligtig i henhold til
første afsnit, udelukker dette imidlertid ikke, at enhedens modpart er
afgiftspligtig. 4.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende
transaktioner: a) primærmarkedstransaktioner som omhandlet
i artikel 5, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006[21], undtagen ved udstedelse og
indløsning af aktier og andele i institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF[22], og alternative
investeringsfonde (AIF'er) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU[23] b) transaktioner med Den Europæiske Union,
Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske
Investeringsbank og de organer, som er oprettet af Den Europæiske Union eller
Det Europæiske Atomenergifællesskab, og som er omfattet af protokollen
vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, inden for de
grænser og på de vilkår, der er fastsat i nævnte protokol og i aftalerne om
dens gennemførelse eller aftalerne om hjemsted, forudsat at dette ikke medfører
konkurrencefordrejninger c) transaktioner med andre internationale
organisationer eller organer end de i litra b) nævnte, som er anerkendt som
sådanne af de kompetente myndigheder i værtsstaten, inden for de grænser og på
de vilkår, der er fastsat i de internationale konventioner om etablering af
disse organisationer eller organer eller i aftalerne om hjemsted d) transaktioner med medlemsstaternes
centralbanker. Artikel 2
Definitioner 1.
I dette direktiv forstås ved: 1) "finansiel transaktion":
en af følgende: a) køb og salg af et finansielt instrument
før netting og afregning, inkl. genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler og
aftaler om udlån og indlån af værdipapirer b) overførsel mellem dele af en koncern af
retten til at råde over et finansielt instrument som ejer og enhver anden
tilsvarende transaktion, der indebærer overførsel af risikoen forbundet med det
finansielle instrument, i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i litra a) c) indgåelse eller ændring af derivataftaler 2) "finansielle
instrumenter": de i bilag I, afsnit C, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF[24]
nævnte finansielle instrumenter samt strukturerede produkter 3) "derivataftale": et
finansielt instrument som omhandlet i bilag I, afsnit C, punkt 4)-10), i
direktiv 2004/39/EF 4) "genkøbsaftale" eller
"omvendt genkøbsaftale": en aftale som omhandlet i artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF[25] 5) "aftale om udlån af
værdipapirer" og "aftale om indlån af værdipapirer": en aftale
som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2006/49/EF 6) "struktureret produkt":
omsættelige værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, der udbydes
gennem securitisation som omhandlet i artikel 4, nr. 36), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/48/EF[26]
eller tilsvarende transaktioner, der involverer overførsel af andre risici end
kreditrisici 7) "finansiel institution":
en af følgende: a) et investeringsselskab som defineret i
artikel 4 i direktiv 2004/39/EF b) et reguleret marked som defineret i artikel
4 i direktiv 2004/39/EF og alle andre organiserede handelspladser eller
-platforme c) et kreditinstitut som defineret i
artikel 4 i direktiv 2006/48/EF d) et forsikrings- eller
genforsikringsselskab som defineret i artikel 13 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/138/EF[27] e) et institut for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitut) som defineret i artikel 1 i direktiv
2009/65/EF og et administrationsselskab som defineret i artikel 2 i direktiv
2009/65/EF f) en pensionsfond eller en
arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som defineret i artikel 6, litra a), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF[28], en investeringsadministrator
i en sådan fond eller pensionskasse g) en alternativ investeringsfond (AIF)
eller en forvalter af en alternativ investeringsfond (FAIF) som defineret i
artikel 4 i direktiv 2011/61/EU h) en securitisationsenhed med særligt
formål som defineret i artikel 4 i direktiv 2006/48/EF i) et "special purpose vehicle"
som defineret i artikel 13, nr. 26, i direktiv 2009/138/EF j) enhver anden virksomhed, der udfører en
eller flere af følgende aktiviteter, og for hvilken disse aktiviteter udgør en
væsentlig del af dens samlede aktiviteter opgjort i mængde eller værdi af
finansielle transaktioner: i) de aktiviteter,
der er nævnt i punkt 1, 2, 3 og 6 i bilag 1 til direktiv 2006/48/EF ii) handel med
alle typer finansielle instrumenter for egen regning eller for kunders regning iii) erhvervelse
af kapitalandele i virksomheder iv) deltagelse i
eller udstedelse af finansielle instrumenter v) levering af
tjenesteydelser forbundet med de i nr. iv) nævnte aktiviteter 8) "central modpart": en
retlig enhed, som intervenerer mellem modparterne i en handel på en eller flere
finansielle markeder ved at blive køber over for hver sælger og sælger over for
hver køber 9) "netting": jf.
definitionen i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF[29] 10) "notionelt beløb": det
underliggende nominelle eller pålydende beløb, der benyttes til beregning af
betalinger forbundet med en given derivataftale. 2.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med
artikel 13 delegerede retsakter indeholdende detaljerede regler til afgørelse
af, om de i stk. 1, punkt 7, litra j), nævnte aktiviteter udgør en væsentlig
del af virksomhedens samlede aktiviteter. Artikel 3
Etableringssted 3.
Med henblik på dette direktiv anses en finansiel
institution for at være etableret på en medlemsstats område, når en af følgende
betingelser er opfyldt: a) den er blevet godkendt af den pågældende
medlemsstats myndigheder til at optræde som sådan for så vidt angår de
transaktioner, der er omfattet af godkendelsen b) den har sit vedtægtsmæssige hjemsted i
denne medlemsstat c) den har fast adresse eller sædvanligt
hjemsted i denne medlemsstat d) den har en filial i den pågældende
medlemsstat, for så vidt angår denne filials transaktioner e) den er, enten for egen regning eller for
en anden persons regning, part i en finansiel transaktion med en anden
finansiel institution, der er etableret i denne medlemsstat i medfør af litra
a), b), c) eller d), eller med en part, der er etableret på denne medlemsstats
område, men som ikke er en finansiel institution, eller den optræder på en
anden parts vegne i en sådan transaktion. 4.
Når mere end én af betingelserne i stk. 1 er
opfyldt, er det den første af de opfyldte betingelser, der er bestemmende for,
hvilken medlemsstat der er etableringsmedlemsstat. 5.
Uanset stk. 1 anses en finansiel institution ikke
for at være etableret i henhold til nævnte stykke, hvis den person, der er
betalingspligtig for FT-afgiften, kan bevise, at der ikke er nogen forbindelse
mellem transaktionens økonomiske indhold og en medlemsstats område. 6.
En person, der ikke er en finansiel institution,
anses for etableret i en medlemsstat, hvis dens vedtægtsmæssige hjemsted eller,
når der er tale om en fysisk person, dens faste adresse eller sædvanlige
hjemsted er beliggende i den pågældende medlemsstat, eller hvis den har en
filial i den pågældende medlemsstat, men i så fald kun for så vidt angår denne
filials finansielle transaktioner. Kapitel II
Afgiftens forfald, beskatningsgrundlag og afgiftssatser Artikel 4
Afgiftens forfald 7.
FT-afgiften på enhver finansiel transaktion
forfalder på det tidspunkt, hvor transaktionen gennemføres. 8.
En efterfølgende annullering eller korrektion af en
finansiel transaktion har ingen indflydelse på afgiftens forfald, undtagen i
tilfælde af fejl. Artikel 5
Beskatningsgrundlag i forbindelse med finansielle transaktioner uden relation
til derivataftaler 9.
I tilfælde af andre finansielle transaktioner end
dem, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, punkt 1, litra c), og for derivataftaler
i artikel 2, stk. 1, punkt 1, litra a) og b), består beskatningsgrundlaget af
summen af alle de elementer, der udgør den betalte eller skyldige modydelse fra
modparten eller en tredjepart til gengæld for overførslen. 2.
Uanset stk. 1 består beskatningsgrundlaget i de
tilfælde, der er nævnt i det stykke, af markedsprisen som beregnet på
forfaldstidspunktet for FT-afgiften: a) når modydelsen er lavere end markedsprisen b) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel
2, stk. 1, litra b). 3.
Med henblik på stk. 2 forstås ved
"markedspris" det fulde beløb, der ville være blevet betalt som
modydelse for det pågældende finansielle instrument i en transaktion under
normale konkurrencevilkår. Artikel 6
Beskatningsgrundlag ved finansielle transaktioner vedrørende derivataftaler I forbindelse med de finansielle
transaktioner, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, punkt 1, litra c), og for
derivataftaler i artikel 2, stk. 1, punkt 1, litra a) og b), består
beskatningsgrundlaget af summen af derivataftalens notionelle beløb på
tidspunktet for den finansielle transaktion. Når der forekommer mere end et notionelt
beløb, benyttes det højeste til bestemmelse af beskatningsgrundlaget. Artikel 7
Fælles bestemmelser vedrørende beskatningsgrundlaget Når den værdi, der i henhold til artikel 5
eller 6 skal benyttes til af bestemmelse beskatningsgrundlaget, helt eller
delvis er udtrykt i en anden valuta end den afgiftsopkrævende medlemsstats
valuta, anvendes den på FT-afgiftens forfaldstidspunkt senest noterede
salgskurs på det mest repræsentative valutamarked i den berørte medlemsstat
eller en valutakurs fastsat med reference til dette marked i overensstemmelse
med den pågældende medlemsstats regler. Artikel 8
Anvendelse, struktur og størrelse af afgiftssatser 4.
Medlemsstaterne anvender de FT-afgiftssatser, der
er gældende på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. 5.
Satserne fastsættes af hver medlemsstat som en
procentdel af beskatningsgrundlaget. Disse satser skal mindst udgøre: a) 0,1 % for så vidt angår de
finansielle transaktioner, der er nævnt i artikel 5 b) 0,01 % for så vidt angår de
finansielle transaktioner, der er nævnt i artikel 6. 6.
Medlemsstaterne anvender den sats, der gælder for
de i stk. 2, litra a) og b), nævnte kategorier, på alle finansielle
transaktioner henhørende under de respektive kategorier. Kapitel III
Betaling af FT-afgiften, tilknyttede forpligtelser og forebyggelse af
skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig Artikel 9
Personer, der er betalingspligtige for FT-afgiften over for skattemyndighederne 7.
For hver finansiel transaktion betales FT-afgiften
af enhver finansiel institution, der opfylder en af følgende betingelser: a) den er part i transaktionen, enten for
egen regning eller for en anden persons regning b) den optræder på vegne af en part i
transaktionen, eller c) transaktionen er blevet gennemført for
dennes regning. 8.
Når en finansiel institution optræder på vegne af
en anden finansiel institution eller for dennes regning, er det kun
sidstnævnte, der er betalingspligtig for FT-afgiften. 9.
Alle parter i en transaktion, inklusive andre
personer end finansielle institutioner, hæfter solidarisk for betalingen af den
afgift, som en finansiel institution skal erlægge for denne transaktion, hvis
den pågældende finansielle institution ikke har erlagt afgiften inden for den
frist, der er fastsat i artikel 10, stk. 4. 10.
Medlemsstaterne kan bestemme, at en anden person
end de personer, der er betalingspligtige for FT-afgiften i henhold til stk. 1,
2 og 3 i denne artikel, hæfter solidarisk for betalingen af afgiften. Artikel 10
Bestemmelser vedrørende frister for betaling af FT-afgiften, forpligtelser
beregnet til at sikre betalingen og verifikation af betalingen 11.
Medlemsstaterne fastlægger forpligtelser med hensyn
til registrering, bogføring og indberetning samt andre forpligtelser, der
tjener til at sikre, at FT-afgiften reelt indbetales til skattemyndighederne. 12.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at
sikre, at enhver person, der er pligtig til at betale en FT-afgift, forelægger
skattemyndighederne en erklæring med alle de oplysninger, der er nødvendige for
beregningen af en FT-afgift, der er forfaldet til betaling i løbet af en
periode på en måned, inkl. den samlede værdi af de transaktioner, der beskattes
med de forskellige satser. FT-erklæringen afleveres senest på tiendedagen i den
måned, der følger efter den måned, hvor FT-afgiften forfaldt til betaling. 13.
I forbindelse med finansielle institutioner, der
ikke falder ind under artikel 25, stk. 2, i direktiv 2004/39/EF, sikrer
medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder i mindst fem år har adgang til de
relevante data vedrørende alle de finansielle transaktioner, som disse
institutioner har gennemført, enten i eget navn eller en anden persons navn,
for egen regning eller en anden persons regning. 14.
Medlemsstaterne sikre, at enhver skyldig FT-afgift
indbetales til skattemyndigheder på følgende tidspunkter: a) på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder
til betaling, når transaktionen gennemføres elektronisk b) inden for en frist på tre arbejdsdage fra
afgiftens forfaldstidspunkt i alle andre tilfælde. 15.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder på området kontrollerer, at afgiften er korrekt betalt. Artikel 11
Specifikke bestemmelser vedrørende forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse
og skattesvig 16.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til
forebyggelse af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig. 17.
Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 13
vedtage delegerede retsakter om de foranstaltninger, medlemsstaterne skal
træffe i medfør af stk. 1. 18.
Når det er nødvendigt, gør medlemsstaterne brug af
de bestemmelser, som Unionen har vedtaget vedrørende administrativt samarbejde
på skatteområdet, særlig Rådets direktiver 2011/16/EU and 2010/24/EU. De gør
også brug af allerede eksisterende forpligtelser med hensyn til indberetning af
oplysninger og opbevaring af data vedrørende finansielle transaktioner. Kapitel IV
Afsluttende bestemmelser Artikel 12
Andre afgifter på finansielle transaktioner Medlemsstaterne undlader at fastholde eller
indføre andre afgifter på finansielle transaktioner end FT-afgiften som fastsat
i dette direktiv eller merværdiafgift som fastsat i Rådets direktiv 2006/112/EF[30]. Artikel 13
Udøvelse af delegerede beføjelser 19.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser. 20.
Delegationen af beføjelser, jf. artikel 2, stk. 2,
og artikel 11, stk. 2, sker for en ubegrænset periode fra den dato, der er angivet
i artikel 18. 21.
Delegationen af beføjelser, jf. artikel 2, stk. 2,
og artikel 11, stk. 2, kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse
om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen
af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft. 22.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den Rådet meddelelse herom. 23.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til
artikel 2, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis Rådet
ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen
af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har
meddelt Kommissionen, at det ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Rådets initiativ. Artikel 14
Underretning af Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet underrettes om
Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem
eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser. Artikel 15
Ændring af direktiv 2008/7/EF I direktiv 2008/7/EF foretages følgende
ændringer: 1) Artikel 6, stk. 1, litra a), udgår. 2) Efter artikel 6 indsættes følgende
artikel: "Artikel 6a Forhold til
direktiv …/…/EU Dette direktiv berører ikke Rådets direktiv
…/…/EU[31]." Artikel 16
Revisionsklausul Kommissionen forelægger hvert femte år og for
første gang senest den 31. december 2016 Rådet en rapport om anvendelsen af
dette direktiv og, hvis det findes nødvendigt, et forslag om ændring heraf. I denne rapport foretager Kommissionen mindst
en undersøgelse af FT-afgiftens indflydelse på det indre markeds, de
finansielle markeders og realøkonomiens funktionsmåde, og den tager hensyn til
udviklingen på den internationale scene med hensyn til beskatning af
finanssektoren. Artikel 17
Gennemførelse 1. Medlemsstaterne vedtager og
offentliggør senest den 31. december 2013 de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler
straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. De anvender disse bestemmelser fra den 1. januar
2014. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde
en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 18
Ikrafttræden Dette direktiv
træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende. Artikel 19
Adressater Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, På
Rådets vegne Formand BILAG FINANSIERINGSOVERSIGT TIL
FORSLAGET
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.
Forslagets/initiativets betegnelse
Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen
14 05 Skattepolitik
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget vedrører en ny foranstaltning
1.4.
Mål
1.4.1.
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske
mål, som forslaget vedrører
Finansiel stabilitet
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 3 Udvikle nye skatteinitiativer og foranstaltninger til støtte for EU's politikmålsætninger Berørte ABM/ABB-aktiviteter Afsnit 14 - Beskatning og toldunion ABB 05 Skattepolitik
1.4.3.
Forventede resultater
Forhindre en fragmentering af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, når tænkes på det stigende antal ukoordinerede nationale skatteforanstaltninger, der indføres. Sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til dækningen af omkostningerne forårsaget af den seneste krise, og sikre, at denne sektor beskattes på lige fod med andre sektorer. Fjerne incitamentet til at tage for store risici og indføre et supplement til de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal forhindre kriser i fremtiden.
1.5.
Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Bidrage til den overordnede målsætning om stabilitet i EU i kølvandet på finanskrisen
1.5.2.
Merværdi ved en indsats fra EU's side
Det er kun foranstaltninger på EU-plan, der kan forhindre en fragmentering af de finansielle markeder på tværs af aktiviteter og landegrænser og sikre en ensartet behandling af finansielle institutioner i EU og dermed et velfungerende indre marked.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Det har vist sig, at det stort set er umuligt at indføre en bredt baseret afgift på finansielle transaktioner, der kan tjene ovennævnte tre formål, uden at dette medfører en massiv udflytning (jf. det svenske eksempel).
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og
eventuel synergivirkning
Skatter og afgifter er led i løsningsmodellen på globalt plan. Desuden har Kommissionen foreslået, at indtægterne fra afgiften benyttes som en fremtidig egen indtægt.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag af ubegrænset varighed
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
Forslaget har økonomiske virkninger for EU
gennem forøgede administrationsomkostninger. Direkte central forvaltning ved Kommissionen Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til: En person med ansvar for gennemførelse af
specifikke foranstaltninger i medfør af afsnit V i traktaten om Den Europæiske
Union, identificeret i den pågældende basisretsakt som omhandlet i
finansforordningens artikel 49. Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne Decentral forvaltning sammen med tredjelande Fælles forvaltning
sammen med internationale organisationer (angives nærmere)
2.
Forvaltningsforanstaltninger
2.1.
Bestemmelser om overvågning og rapportering
Medlemsstaterne skal sørge for, at afgiften opkræves præcist og rettidigt, og træffe kontrolforanstaltninger. Det overlades til medlemsstaterne at sørge for, at afgiften reelt betales, og at kontrollere, at betalingen foregår på korrekt vis.
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.
Konstaterede risici
1. Forsinkelser i medlemsstaternes gennemførelse af direktivet 2. Risiko for skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig 3. Risiko for udflytning
2.2.2.
Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Artikel 11 i direktivet indeholder specifikke bestemmelser om forhindring af skatteflugt, skatteundgåelse og skattesvig: delegerede retsakter og administrativt samarbejde i skatteanliggender. Risikoen for udflytning tackles ved at vælge et passende sæt skattesatser og et bredt beskatningsgrundlag.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses-
og beskyttelsesforanstaltninger.
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
· Eksisterende udgiftsposter i budgettet I samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Beskrivelse…...….] || OB/IOB[32] || fra EFTA-lande[33] || fra kandidatlande[34] || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || [XX.YY.YY.YY] || OB/IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse…..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidatlande || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ
3.2.
Anslået virkning for udgifterne
3.2.1.
Sammenfatning af den anslåede virkning for
udgifterne
i mio. EUR (3 decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Nummer || [Betegnelse…………………………………………………………..] GD: <…….> || || || År N[35] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer: || Forpligtelser || (1) || || || || || || || || Betalinger || (2) || || || || || || || || Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || || || || || || || Betalinger || (2a) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[36] || || || || || || || || Budgetpostens nummer || || (3) || || || || || || || || Bevillinger I ALT til GD <….> || Forpligtelser || =1+1a +3 || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Betalinger || =2+2a +3 || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Betalinger || (5) || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <...> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Betalinger || =5+ 6 || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 - 4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Betalinger || =5+ 6 || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || Administration i mio. EUR (3 decimaler) || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || Fra 2017 og fremefter GD: TAXUD || Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,762 || 0,762 || 0,762 || 0,762 Andre administrationsudgifter || 0,040 || 0,036 || 0,036 || 0,036 || 0,036 I ALT GD TAXUD || || 0,294 || 0,798 || 0,798 || 0,798 || 0,798 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,294 || 0,798 || 0,798 || 0,798 || 0,798 i mio. EUR (3 decimaler) || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || Fra 2017 og fremefter Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 - 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,294 || 0,798 || 0,798 || 0,798 || 0,798 Betalinger || 0,294 || 0,798 || 0,798 || 0,798 || 0,798
3.2.2.
Anslået virkning for aktionsbevillingerne
–
X Forslaget/initiativet
medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
3.2.3.
Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne
3.2.3.1.
Resumé
–
X Forslaget/initiativet
medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (3
decimaler) || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || Fra 2017 og fremefter UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,762 || 0,762 || 0,762 || 0,762 Andre administrationsudgifter || 0,040 || 0,036 || 0,036 || 0,036 || 0,036 Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,294 || 0,798 || 0,798 || 0,798 || 0,798 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[37] i den flerårige finansielle ramme || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || Andre administrationsudgifter || || || || || Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || N/A || N/A || N/A || N/A || N/A I ALT || 0,294 || 0,798 || 0,798 || 0,798 || 0,798
3.2.3.2.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
X Forslaget/initiativet
medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder: || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || Fra 2017 og fremefter Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsstillinger og stillinger som midlertidigt ansatte) || || || || || 14 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,254 || 0,762 || 0,762 || 0,762 || 0,762 14 01 01 02 (i delegationer) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. 14 01 05 01 (indirekte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. 10 01 05 01 (direkte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[38] || || || || || 14 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. 14 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. XX 01 04 yy[39] || i hovedsædet[40] || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. - i delegationerne || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. XX 01 05 02 (KA, V og UNE – indirekte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. 10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. Andre budgetposter (skal angives) || || || || || I ALT || 0,254 || 0,762 || 0,762 || 0,762 || 0,762 Skøn angives i hele tal (eller med højst én
decimal) 14 angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af
det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne
rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Den nuværende personalesituation i GD TAXUD tager ikke hensyn til indførelsen af en FT-afgift, og der vil derfor være behov for interne rokader. De ansattes hovedopgaver: præcisere, hvordan afgiften skal fungere i praksis for at lette forhandlingerne, overvåge den efterfølgende gennemførelse, udarbejde juridiske fortolkninger og arbejdsdokumenter, bidrage til de delegerede retsakter om forhindring af skatteundgåelse og skattesvig, forberede eventuelle overtrædelsesprocedurer osv.
3.2.4.
Forenelighed med den nuværende flerårige
finansielle ramme
–
X Forslaget/initiativet
er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser
om samfinansiering med tredjemand.
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
X Forslaget/initiativet
har ingen finansielle virkninger for indtægterne. [1] KOM(2010) 549 endelig
(http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0549:FIN:DA:PDF). [2] På Det Europæiske Råds møde den 11. marts 2011 nåede
stats- og regeringscheferne i euroområdet bl.a. til enighed om, at
"indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner bør undersøges og
videreudvikles inden for euroområdet og på EU-plan og internationalt plan".
På det efterfølgende møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011 gentog
stats- og regeringscheferne, at indførelsen af en global afgift på finansielle
transaktioner bør undersøges og videreudvikles. [3] Den 10. og 25. marts 2010 og den 8. marts 2011
vedtog Europa-Parlamentet beslutninger, hvori det opfordrede Kommissionen til
at udarbejde en konsekvensanalyse af en FT-afgift for at undersøge både fordele
og ulemper. Det opfordrede desuden Kommissionen til at vurdere, i hvilken
udstrækning de forskellige FT-muligheder ville kunne bidrage til EU-budgettet
og anvendes som innovative finansielle mekanismer til at støtte en tilpasning
til og en mildning af klimaændringerne for udviklingslandene samt til
finansiering af udviklingssamarbejde. [4] De fleste finansielle tjenester og forsikringstjenester
er fritaget for moms. [5] KOM(2011) 510 endelig.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0510:FIN:DA:PDF [6] KOM(2010) 700 endelig
(http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0549:FIN:DA:PDF). [7] KOM(2011) 510 endelig
(http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0510:FIN:DA:PDF ). [8] Der henvises til definitionen på finansielle
instrumenter i bilag I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004,
s. 1). Denne definition dækker andele i investeringsinstitutter. Det
betyder, at aktier og andele i investeringsinstitutter som defineret i artikel
1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32) og
alternative investeringsfonde (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra
a), i direktiv 2011/61/EU (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1) er finansielle
instrumenter. Tegning og indløsning af disse instrumenter er derfor finansielle
transaktioner i henhold til dette forslag. [9] Særlig direktiv 2004/39/EF (jf. forudgående fodnote). [10] EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1. [11] EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1. [12] http://www.oecdilibrary.org/docserver/download/fulltext/2311331e.pdf?expires=1309623132&id=id&accname=ocid194935&checksum=37A9732331E7939B3EE154BB7EC53C41 [13] EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. [14] EUT L 46 af 21.2.2008, s. 11. [15] EUT C … af …, s. … [16] EUT C … af …, s. … [17] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. [18] EUT L
302 af 17.11.2009, s. 32. [19] EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1. [20] EUT L 46 af 21.2.2008, s. 11. [21] EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1. [22] EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32. [23] EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1. [24] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. [25] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201. [26] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. [27] EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1. [28] EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10. [29] EUT L 166 af 11.6.1998, s. 45. [30] EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. [31] EUT L ….. af …., s. [32] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte
bevillinger. [33] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [34] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande
fra Vestbalkan. [35] År N er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [36] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner (tidl. BA-poster), indirekte
forskning, direkte forskning. [37] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [38] KA: kontraktansatte; V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter. [39] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [40] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).