52001DC0060

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN "Regionerne og den nye økonomi" RETNINGSLINJER FOR EFRU's NYSKABENDE AKTIONER FOR PERIODEN 2000-2006

I. Retsgrundlag

1. I Rådets forordning nr. 1260/99 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 af 26. juni 1999) hedder det i artikel 22, at fondene efter retningslinjerne i artikel 4 i forordning nr. 1783/1999 om EFRU (EFT L 213 af 13. august 1999), «på Kommissionens initiativ kan finansiere nyskabende aktioner, der bidrager til indførelsen af nyskabende metoder og praksis, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af interventioner under mål nr. 1, nr. 2 og nr. 3. Deres iværksættelse skal være enkel, gennemsigtig og i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning».

II. Mål og almindelige principper for de nyskabende aktioner samt værditilvækst

2. Denne meddelelse falder i tråd med EU's samlede strategi for en styrkelse af den europæiske økonomis konkurrenceevne [1]. Meddelelsen bidrager til den praktiske gennemførelse på regionsplan af målet vedrørende forberedelse af «overgangen til en økonomi og et samfund, der er videnbaserede, ved at føre en bedre politik for informationssamfundet og for forskning og udvikling samt ved at optrappe strukturreformprocessen med henblik på konkurrenceevne og innovation».

[1] Det Europæiske Råd, marts 2000 i Lissabon, formandskabets konklusioner.

3. Hvad angår innovation og FTU samt udnyttelse af de nye informations- og kommunikationsteknologier er der i dag store forskelle mellem regionerne. For at undgå endnu større forskelle og samtidig udnytte de muligheder for hurtig indhentning af efterslæbet, den nye økonomi tilbyder, må de dårligst stillede regioner være i stand til at indføre nyskabende metoder, der effektivt udnytter disse muligheder. Den nye generation af nyskabende aktioner tager netop sigte på at mindske forskellene ved at gøre det lettere for regioner med udviklingsefterslæb eller under omstilling at få adgang til at eksperimentere på områder med gode fremtidsudsigter.

4. Globaliseringen medfører en øget konkurrence som følge af den større markedsintegration, hvad enten der er tale om globaliseringen af finansmarkederne, forøgelsen af samhandelen og de direkte investeringer, stigningen i antallet af samarbejdsaftaler mellem virksomheder eller andet. Derfor bliver overgangen til en videnbaseret økonomi, der tager sigte på at fremme anvendelsen af nye teknologier i samtlige regionale økonomier, et højt prioriteret mål.

5. Virksomhederne, særlig SMV'erne, som udgør grundlaget for regionernes erhvervsliv, må, hvis de ønsker at blive mere konkurrencedygtige, såvel foregribe som tilpasse sig de stadig hurtigere teknologiske forandringer på verdensmarkederne. I denne nye økonomi fungerer viden og knowhow som råstof. Jo hurtigere og lettere det er for virksomhederne at skaffe sig denne viden og knowhow, des bedre rustet vil de være i konkurrencen. På denne baggrund fremstår den menneskelige kapital som stadig mere betydningsfuld. Livslang uddannelse og læring får således afgørende betydning for innovationen og den regionale konkurrenceevne.

6. Det er derfor vigtigt, at de nyskabende aktioner hjælper de dårligst stillede regioner med at føre en regionalpolitik, som opfylder fremtidens krav og er tilpasset globaliseringen af økonomien og den accelererende teknologiske udvikling og samtidig styrker den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Sideløbende hermed vil regionerne skulle finde nyskabende løsninger, der sikrer en bæredygtig udvikling og en styrkelse af den regionale identitet, som udgør grundlaget for regionernes fysiske og menneskelige kapital. På regionsplan er det forholdsvis let at mobilisere et passende antal partnere, der både kan give impulser til innovationen og gennemføre denne på en effektiv måde og under overholdelse af nærhedsprincippet. De regioner, der vil kunne fremlægge forslag til nyskabende aktioner, er anført i bilag A.

7. Regionernes evne til at fremme innovation og varig tilpasning til den økonomiske udvikling har betydning for, om de kan forbedre deres konkurrenceevne for at opnå den tilstræbte udjævning af forskelle og etablering af arbejdspladser af høj kvalitet. Man må derfor søge at finde frem til og formidle de bedste former for nyskabende praksis og tilskynde de regionale politikere og forvaltningsmyndighederne til at fremme denne form for praksis. De nyskabende aktioner er af eksperimentel karakter og tager sigte på at udvikle den europæiske regionalpolitik og tilpasse den til de nye udfordringer.

Forbedring af kvaliteten af interventionerne i forbindelse med programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i

8. Hovedformålet med de nyskabende aktioner er at påvirke kvaliteten af interventionerne under de programmer for mål nr. 1 og nr. 2, som medfinansieres af EFRU. Styrkelsen af båndene mellem nyskabende aktioner og operationelle programmer kræver, at der indføres incitamenter, der kan fremme eksperimenterne med de nyskabende regionalpolitiske metoder og praksis. For at nå dette mål er det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem de ansvarlige for de nyskabende aktioner og forvaltningsmyndighederne for de programmer under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i.

Dette har særlig betydning, hvis de nyskabende aktioner skal spille en rolle som katalysator og anvendes til eksperimenter med henblik på fastlæggelse af de fremtidige retningslinjer for regionalpolitikken på strategiske områder af betydning for de mindst udviklede regioner i Den Europæiske Union, nemlig:

( regional økonomi baseret på viden og teknologisk innovation

( eEuropeRegio: informationssamfundet i regionaludviklingens tjeneste

( regional identitet og bæredygtig udvikling.

9. Disse strategiske temaer er i overensstemmelse med de nye strukturpolitiske retningsliner, Kommissionen har vedtaget for de medfinansierede programmer under mål nr. 1 og nr. 2 [2], idet de vil være med til at styrke konkurrenceevnen.

[2] Meddelelse fra Kommissionen om strukturfondene og disses samordning med Samhørighedsfonden - Retningslinjer for programmerne for perioden 2000-2006 (EFT C 267, 22.9.1999).

Derfor er det nødvendigt at sørge for, at de medfinansierede nyskabende aktioner ikke blot bliver en gentagelse af aktionerne under hovedinterventionerne, men derimod påvirker disse positivt i en nyskabende retning. Disse aktioner er mere risikobetonede og bør, også selv om det indebærer en vis risiko for fiasko, give de mindst udviklede regioner lejlighed til at eksperimentere med mere avancerede ideer, der ikke normalt tages op i de programmer, som medfinansieres af EFRU.

10. Fællesskabets regionalpolitik skal hjælpe regionerne, især de mindst udviklede regioner, med at tage større hensyn til disse «immaterielle» faktorer i programmerne under nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i. Det skal understreges, at de mindst udviklede regioner på de tre strategiske områder, der er tale om, har en tendens til at «underinvestere» i forhold til de mere udviklede regioner.

Det skal nemlig bemærkes, at programmerne under strukturfondene i de mindst udviklede regioner og medlemsstater fremmer en udjævning af forskellene på områder som f.eks. fysiske infrastrukturer (transport og kommunikation, energi og miljø). Der er derfor fare for, at der vil opstå en skævhed i den del af økonomien, der bygger på viden og «immaterielle» regionale konkurrencefaktorer som f.eks. innovationsevne, initiativfremmende virksomhedskultur, ledelseskvalitet osv.

Styrkelse og bedre udnyttelse af det regionale offentlige-private partnerskab

11. Kommissionen ønsker ligesom for programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i, at de kompetente myndigheder i regionerne deltager så aktivt som muligt i de nyskabende aktioner. De kan deltage ved at etablere et udvidet regionalt og lokalt partnerskab, som også omfatter de myndigheder, der har ansvaret for programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i, samt den private sektor. Et sådant partnerskab vil medvirke til at skabe regionale programmer med nyskabende aktioner af høj kvalitet og stimulere udvekslingen af erfaringer og etableringen af regionale net.

Synergien med de øvrige EF-politiker

12. De nyskabende aktioner for perioden 2000-2006 vil bane vej for en udnyttelse af synergieffekten mellem regionalpolitikken og andre EF-politikker, især dem der bidrager til styrkelse af iværksætterånd og innovation på regionalt plan, dem der medvirker til iværksættelse af eEurope-initiativet, samt dem der fremmer etableringen af et europæisk forskningsrum. Følgelig skal der ske en bedre samordning mellem de nyskabende aktioner og programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i, for at skabe en større gennemslagskraft på samhørighedsområdet. Aktionerne skal i størst muligt omfang supplere dem, der finansieres af ESF i forbindelse med samme mål. Det er klart, at der ikke samtidig kan ydes støtte fra andre af Fællesskabets finansielle instrumenter

Fremme af udvekslingen mellem regioner og af den fælles læring

13. De nyskabende aktioner har stor værdi som middel til at fremme udvekslingerne mellem regionerne og den fælles læring gennem sammenligning og formidling af bedste praksis. Under hensyntagen til specifikke regionale forhold vil de nye nyskabende aktioner berige regionerne, som vil være samlet i temanetværk. Innovation er i realiteten pr. definition tæt forbundet med begreberne «risiko» og «forandring». Den nye generation af nyskabende aktioner vil give regionerne mulighed for en bedre styring af udviklingen og for at tage de risici, der er nødvendige for at afprøve hovedlinjerne i den fremtidige regionalpolitik.

III. Tidligere erfaringer

14. I perioden 1994-1999 fordelte Kommissionen de EFRU-midler, der var øremærket til nyskabende aktioner (mindre end 1% af strukturfondsbudgettet) på otte temaer, nemlig : nye beskæftigelsesområder, kultur og arv, fysisk planlægning (TERRA), pilotprojekter for byer, internt tværregionalt samarbejde (RECITE II), eksternt tværregionalt samarbejde (ECOS-Ouverture), fremme af den teknologiske innovation (RIS og RTT) og informationssamfund (RISI I og II). I kølvandet på disse nyskabende aktioner er der opstået ca. 350 nyskabende projekter omfattende over 2 000 organisationer. Aktionerne har givet mulighed for at eksperimentere med nye former for praksis og fremme udviklingen af offentlige-private partnerskaber (på lokalt, regionalt og internationalt plan) samt stimulere samarbejdet mellem forskellige regioner i EU og i ansøgerlandene. Således er der opstået en regulær forsøgspolitik, hvor der eksperimenteres med udnyttelsen af det regionale og lokale potentiale til fremme af den økonomiske udvikling på regionalt og lokalt plan.

15. De nyskabende aktioner vedrørende nye beskæftigelsesområder danner rammen om Fællesskabets nye lokale og regionale beskæftigelsespagter. Erfaringerne fra andre nyskabende tværregionale samarbejdsaktioner som f.eks. TERRA, RECITE II og ECOS-Ouverture har været en inspirationskilde ved udarbejdelsen af den tværregionale del af EF-initiativet INTERREG III. Erfaringerne fra pilotprojekterne for byer har inspireret det nye EF-initiativ URBAN II.

16. Erfaringerne med de nyskabende aktioner for perioden 1994-1999 har skabt grobund for en generel debat om innovation i regionalpolitisk sammenhæng. Debatten har resulteret i tre meddelelser fra Kommissionen [3] om teknologisk innovation, informationssamfundet og byudvikling, hvilket viser relevansen af indsatsen i den forrige periode.

[3] «Samhørighed, konkurrenceevne og FTU- og innovationspolitik» (KOM(98)275), «Samhørighed og informationssamfundet» (KOM(97)7) og «Bæredygtig byudvikling: Rammer for handling» (KOM(98)605).

17. En gennemgang foretaget af en gruppe uafhængige eksperter har vist, at en stor del af de projekter, der finansieres over EFRU's budget for nyskabende aktioner 1994-1999, allerede fem år efter deres lancering i 1994 har givet gode resultater (se bilag B). Der vil blive foretaget en endelig evaluering, når projekterne er afsluttet. Herved vil der blive tilvejebragt flere oplysninger om deres effekt. En række nyskabende aktioner gennemført i perioden 1994-1999 i henhold til artikel 10 i EFRU-forordningen, bl.a. de regionale strategier for innovation (RIS) og de regionale informationssamfundsstrategier (RISI), er gode eksempler på vellykkede aktioner (se bilag C) og viser, at det er relevant at inddrage den regionale dimension i indsatsen for at fremme innovation. I denne forbindelse skal RITTS-projekterne under programmet for fornyelse og SMV'ernes deltagelse deri fremhæves og udbygges i fremtiden, navnlig med hensyn til ledsageforanstaltninger [4].

[4] Projekterne under RITTS (Den Regionale Strategi for Fornyelse og Teknologioverførsel) blev gennemført under programmet for "Fornyelse og SMV'ernes deltagelse deri" som led i FTU-rammeprogrammet og som supplement til EFRU's fornyende aktioner for 1994-1999. Disse projekter omfatter over 60 europæiske regioner, og de har muliggjort oprettelsen af IRE-nettet (Innovative Regions of Europe), der omfatter over 100 regioner.

18. Disse strategier har stimuleret og sat gang i pilotprojekter inden for rammerne af et stort offentligt-privat partnerskab, som har medført øgede investeringer i de programmer inden for teknologisk udvikling og informationssamfundet, som EFRU deltager i. Med afsæt i den nye generation af nyskabende aktioner og i tidligere erfaringer [5] handler det nu om at uddybe og udvide indsatsen især på ovennævnte områder efter denne nye model.

[5] EU Commission 1999, « On-going evaluation of the Regional Innovation Strategies Under Article 10 of the ERDF ». ECOTEC Research and Consulting Ltd.

IV. Ny model: aktionstyper og støttemodtagende regioner

19. For at styrke båndene med programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i, og sikre en enkel og gennemsigtig iværksættelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning foreslår Kommissionen at arbejde på grundlag af programmer i stedet for individuelle projekter, at reducere antallet af strategiske temaer og indføre et struktureret samarbejde mellem de ansvarlige for forvaltningen af nyskabende aktioner og de ansvarlige for programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i.

20. Den nye generation af nyskabende aktioner falder i tre dele:

*Medfinansiering af regionale programmer for nyskabende aktioner og de heraf følgende pilotprojekter

*Ledsageforanstaltninger: Støtte til udveksling af erfaringer og etablering af net mellem regionerne

*Tilrettelæggelse af konkurrencer med henblik på at finde frem til og udnytte de bedste former for praksis.

21. Modtagerne vil være de regioner, der er angivet i bilag A, og for hvilke et område eller en del af regionen er klassificeret som mål nr. 1- eller mål nr. 2-områder, og dem, der modtager støtte i en overgangsperiode under disse mål. Hele regionen kan nyde godt af det regionale program for nyskabende aktioner, også områder, der ikke er dækket af mål nr. 1 og 2.

V. Strategiske temaer for de nyskabende aktioner for perioden 2000-2006

22. For at forenkle processerne og koncentrere midlerne foreslår Kommissionen at reducere antallet af strategiske temaer fra otte i perioden 1994-1999 til tre i perioden 2000-2006. Disse tre temaer supplerer hinanden, hvilket bør udnyttes til at udvikle den strategi, der bedst opfylder hver enkelt regions specifikke behov. Den nye generation af nyskabende aktioner skal fremme nyskabende metoder og praksis i forbindelse med følgende strategiske temaer:

( Regional økonomi baseret på viden og teknologisk innovation: hjælp til de dårligst stillede regioner med at hæve deres teknologiske niveau

23. Forskellene med hensyn til forskning, teknologisk udvikling og innovation (FTUI) er stadig meget store mellem de mest udviklede og de mindst udviklede regioner i Den Europæiske Union, og det gælder såvel for den offentlige som for den private sektor. Det er derfor nødvendigt at hjælpe de europæiske regioner med at udvikle konkurrencefordele baseret på innovation [6], i stedet for at lade dem konkurrere på omkostninger (især lønomkostninger), idet omkostningsfordelene hurtigt vil kunne forsvinde i en stadig mere globaliseret økonomi.

[6] Ordet innovation refererer både til en proces og dens resultat (Grønbog om innovation, EU-Kommissionen, 1996, KOM (95) 688). Innovation indebærer, at en idé omsættes til en vare eller tjenesteydelse, en ny eller forbedret fremstillings- eller distributionsproces eller en ny metode i forbindelse med social forsorg. Udtrykket dækker også innovation på det sociale, institutionelle og organisatoriske plan, herunder i servicesektoren.

24. Derfor er det nødvendigt gennem nyskabende aktioner at udvikle et samarbejde i regionerne mellem den offentlige sektor, FTUI-organisationerne og virksomhederne med henblik på at skabe effektive regionale innovationssystemer. Samarbejdet skal fremmes ikke alene mellem virksomhederne [7], men også med universiteterne, rådgivningstjenesterne, finansmarkederne og andre teknologiske partnere. Det handler med andre ord om at skabe et miljø og en regional institutionel ramme, som ved en forøgelse af den menneskelige kapital fremmer udvikling og formidling af viden samt integrering heraf i erhvervslivet som hovedkilde til innovation og konkurrencefordele.

[7] Dvs. universiteter, teknologicentre og uddannelsesinstitutioner.

25. De regionale programmer for nyskabende aktioner på dette område kunne f.eks. omfatte følgende aspekter:

*Etablering eller styrkelse af samarbejdsnet mellem virksomheder eller grupper af virksomheder, forskningscentre, universiteter, organer til forbedring af kvaliteten af de menneskelige ressourcer, finansielle institutioner og specialiserede konsulenter osv.

*Gensidige udvekslinger af personale mellem forskningscentre, universiteter og virksomheder, især SMV'er

*Formidling af forskningsresultater og teknologisk tilpasning til SMV'er

*Indførelse af teknologiske strategier for regionerne, herunder pilotprojekter

*Støtte til væksthuse for nye virksomheder med tilknytning til universiteter og forskningscentre; støtte til udbredelse af virksomheder udsprunget af universitetscentre eller af store virksomheder, der bygger på innovation og teknologi

*Støtteordninger til fordel for fælles videnskabelige og teknologiske projekter mellem SMV'er, universiteter og forskningscentre

*Bidrag til udvikling af nye finansieringsinstrumenter (risikokapital) til virksomheder i startfasen ("start-up")

( eEuropeRegio: informationssamfundet i regionaludviklingens tjeneste

26. Mere end nogensinde er der fare for, at den særlig hurtige udvikling af informations- og kommunikationsteknologierne vil skabe nye uligheder mellem EU's regioner, hvad angår adgang til informationssamfundet.

27. På denne baggrund vil det være ønskeligt, at de dårligst stillede regioner bliver i stand til at tage den udfordring op, som udviklingen af disse teknologier repræsenterer. Dette skal de gøre ved en optimal udnyttelse af de muligheder, informationssamfundet tilbyder erhvervslivet, de offentlige tjenester og borgerne.

Informationssamfundet har en stærk netværkseffekt («netøkonomi», digitale og mobile online-tjenester) og kan derfor bidrage til at bryde disse regioners geografiske og økonomiske isolation. Dette vil gøre det muligt for de pågældende regioner at mindske deres handicap (især den perifere beliggenhed) og udnytte deres fordele ved at styrke virksomhedernes, især SMV'ernes, konkurrenceevne. Udnyttelsen af informationssamfundet til at betjene borgerne og forvaltningerne er også en faktor, der kan fremme de lige muligheder for borgerne.

28. Denne målsætning er i overensstemmelse med den strategi og de mål, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 som led i eEurope-initiativet. Det skal under hensyntagen til den regionale og lokale dimension navnlig tilstræbes at:

*give alle borgere, husstande, virksomheder, skoler og forvaltninger online-adgang til den digitale verden

*indføre en digital kultur i Europa understøttet af en virksomhedsånd, der er gunstig for investorerne og fremmer udviklingen af nye ideer

*sikre, at hele denne proces fører til øget social integration, skaber tillid hos forbrugerne og styrker den sociale samhørighed.

29. De regionale nyskabende aktioner bør spille en fremtrædende rolle ved gennemførelsen af disse foranstaltninger, idet de gennem pilot- og demonstrationsprojekter giver mulighed for at:

*gøre de regionale aktører mere bevidste om informationssamfundet set fra en regionalpolitisk synsvinkel og etablere netværk mellem disse regionale aktører

*sikre en bedre udnyttelse af videncentre, hvis personale har regionsspecifikke kvalifikationer, der gør det muligt at udnytte den pågældende regions fordele samt økonomiske, kulturelle og sociale potentiale

*overføre teknologi, udveksle erfaringer og eksempler på god praksis på området.

30. De regionale programmer for nyskabende aktioner på dette område kan f.eks. vedrøre følgende aspekter:

*Indførelse af nyskabende strategier for regionen og tilskyndelse til at oprette partnerskaber, der beskæftiger sig med informationssamfundet

*Forbedring af tilbuddene i form af digitale tjenester og mobiltelefoni til unge, ældre, handicappede og sundhedsvæsenet

*Tilskyndelse til SMV'er til at lade e-handel indgå i deres udviklingsstrategi og til at finde løsninger, der er tilpasset medarbejdernes IT-behov og -kendskab.

*Identificering og udvikling af særlige forsøgsområder, hvor der eksperimenteres med nyskabende anvendelse af informationssamfundsteknologierne

*Offentlig adgang til Internettet, de digitale tjenester og multimedier (f.eks. steder med Internetadgang for offentligheden)

*Anvendelse, også i forsøgsøjemed, af avancerede digitale teknologier (f.eks. Internetadgang via radio/satellit) til fordel for landdistrikter eller isolerede regioner

( Regional identitet og bæredygtig udvikling: fremme af den regionale samhørighed og konkurrenceevne gennem integrering af økonomiske, miljømæssige, kulturelle og sociale aktiviteter

31. Regionerne bør udnytte deres fordele bedre med henblik på at udvikle en bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi og forbedre borgernes levevilkår og arbejdsmiljø. Disse fordele og muligheder kan være af kulturel art (kulturarv og kulturel mangfoldighed), eller der kan være tale om særlige kvalifikationer, en strategisk beliggenhed, et exceptionelt miljø, skole- og kulturinfrastrukturer, sprogfærdigheder eller traditioner inden for musik og håndværk, egnsprodukter, herunder lokale fødevarespecialiteter osv.

32. Arbejdstagermobiliteten er voksende som følge af de teknologiske fremskridt, som bevirker, at afstande får mindre betydning, således at borgerne har flere valgmuligheder med hensyn til, hvor de vil bo og arbejde. De mindre befolkede regioner, det være sig landdistrikter, rand- eller grænseområder, kan søge at udnytte dette for at tiltrække indbyggere, der fristes af den anderledes livsstil, disse regioner kan tilbyde i forhold til byerne og andre tæt befolkede områder. Omvendt kan byerne mv. stræbe efter at forbedre livskvaliteten gennem bedre udnyttelse af transport- og energisystemerne, mindskelse af støj- og luftforureningen, bedre offentlig service osv. De regionale nyskabende aktioner bør medvirke til at udforske disse områder.

33. De regionale programmer for nyskabende aktioner på dette område kan f.eks. vedrøre følgende aspekter:

*Støtte til meget små virksomheder i håndværkssektoren og inden for traditionel produktion for at de kan højne deres teknologiske stade og opnå en bedre markedsintegration

*Udvikling af kultur- og økoturismen

*Støtte til nystartede SMV'er inden for nyskabende medie- og kulturområder

*Udvikling af nye former for lokale tjenester

*Etablering af nye forbindelser mellem den offentlige og den private sektor for at sikre optimal udnyttelse af eksisterende ressourcer og infrastrukturer.

*Støtte til meget små virksomheder, der søger at drage fordel af forskningsindsatsen i deres region

*Udvikling af systemer med henblik på miljøforvaltning, ren teknologi, genbrug og økonomisk energiudnyttelse.

VI. Regionale programmer for nyskabende aktioner

Fremlæggelse

34. Kommissionen foreslår, at de kompetente regionale myndigheder, der er defineret i punkt 21, fremlægger forslaget til et regionalt program for nyskabende aktioner for Kommissionen. I programforslaget angives forvaltningsorganet og betalingsorganet.

35. De kompetente regionale myndigheder kan fremlægge et programforslag senest den 31. maj hvert år i perioden 2001-2005. Et program må højst have en løbetid på to år, og EF-støtten er begrænset til højst to programmer i perioden 2000-2006. Et nyt program kan fremlægges, når Kommissionen for det første programs vedkommende har modtaget og godkendt den finansielle rapport og den endelige rapport.

36. De kompetente regionale myndigheder opretter et styringsudvalg, som udarbejder forslaget til regionalt program for nyskabende aktioner inden for rammerne af et regionalt partnerskab omfattende finansielle partnere, de ansvarlige for programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i, samt evt. myndigheder, der er ansvarlige for andre EU-programmer i regionen, og andre berørte offentlige og private regionale aktører.

Programindhold

37. Hvert programforslag indeholder en strategi, der er aftalt mellem de forskellige aktører i regionen med henblik på fastlæggelse af nyskabende aktioner. Denne strategi styrer iværksættelsen af enkeltprojekter, formidlingen af de resultater, der opnås med programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i, i de pågældende regioner, og udveksling af erfaringer mellem regionerne. Strategien kan bygge på et af de tre strategiske temaer, der er foreslået af Kommissionen, eller en kombination af temaer, således at der tages mest muligt hensyn til de særlige behov i de enkelte regioner.

38. Hvert enkelt forslag skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige, for at Kommissionen i henhold til artikel 24, stk. 1, i den generelle strukturfondsforordning kan godkende det regionale program for nyskabende aktioner. Bilag D indeholder nærmere oplysninger herom.

Evaluering af de regionale programmer for nyskabende aktioner

39. Kommissionen evaluerer de programmer, der skal medfinansieres. Ud fra nedennævnte evalueringskriterier yder Kommissionen mellem 0,3 og 3 mio. EUR til de udvalgte programmer.

*Forslagets kvalitet, idet det vurderes, om der foreligger en klar strategi, om arbejdsprogrammets mål er nyskabende, og om ressourcerne er koncentreret om et begrænset antal aktioner.

*Potentiel indflydelse på programmerne for mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i.

*Forslagets gennemførlighed og sammenhæng mellem de fastsatte mål og bevillingerne

*Frventet effekt i områder under mål nr. 1 og 2: indvirkning på modernisering og diversificering af den regionale økonomi, skabelse af varige kvalitetsarbejdspladser, resultatforbedring, herunder på miljøområdet, osv.

*Den private sektors bidrag til finansiering af programmet

*Mobilisering og kvalitet af det regionale offentlige-private partnerskab, hvad angår udarbejdelse af det regionale program for nyskabende aktioner og mulighed for at inddrage andre regionale og lokale aktører, bl.a. SMV'er

*Retningslinjerne for samarbejdet mellem de myndigheder, der i regionerne er ansvarlige for udarbejdelse og iværksættelse af det regionale program for nyskabende aktioner, og de myndigheder, der forvalter programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i.

*Aktionernes forventede bæredygtighed, når det regionale program for nyskabende aktioner er afsluttet

*Muligheden for at overføre resultaterne til andre regioner

*Synergi og forenelighed med de øvrige EF-politikker som f.eks. forsknings-, informationssamfunds-, virksomheds-, miljø-, ligestillings- og konkurrencepolitikken samt politikken for udvikling af landdistrikter (den fælles landbrugspolitik); overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for programmerne for perioden 2000-2006.

Finansiering og administrativ forvaltning

40. Kommissionens bidrag tildeles det udpegede forvaltningsorgan på grundlag af en finansieringsaftale, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 24 i forordning nr. 1260/1999.

41. I programforslaget [8] udpeges et betalingsorgan og fastlægges et kontrolsystem. Betalingsprocedurerne er fastlagt i denne finansieringsaftale. Den funktion, der varetages via kontrolsystemet, er uafhængig af betalingsorganet. Denne myndighed kontrollerer, at anmodningen om endelig betaling er korrekt.

[8] For at undgå, at der er for mange betalings- og kontrolkanaler for EU-bevillingerne i de enkelte regioner, hvilket navnlig med hensyn til frister vil kunne medføre problemer, foreslår Kommissionen, at de kompetente myndigheder i regionen til at varetage ansvaret for en korrekt anvendelse af EU-bevillingerne under de regionale programmer for nyskabende aktioner udpeger de samme organer som ansvarlige for udbetaling og kontrol som for programmerne under mål nr. 1 og 2, som EFRU deltager i.

Ifølge artikel 24, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 finder artikel 38 og 39 i denne forordning ikke anvendelse.

42. Styringsudvalget har ansvaret for gennemførelse og overvågning af det regionale program for nyskabende aktioner, herunder udvælgelsen af de pilotprojekter, programmet vil give anledning til, og godkendelse af den endelige rapport efter programmets gennemførelse.

Dette udvalg sikrer samarbejdet mellem de regionale programmer for nyskabende aktioner og programmerne under mål nr. 1 og nr. 2, som EFRU deltager i. Projekterne udvælges efter kriterier, der på forhånd fastsættes for hvert enkelt program.

Evaluering

43. Programmerne vil blive evalueret i 2003. Evalueringen kan eventuelt give anledning til ændringer for den sidste del af perioden, bl.a. hvad angår de strategiske temaer, der skal støttes.

VII. Ledsageforanstaltninger: Lettere udveksling af erfaringer og etablering af net mellem regionerne

44. Regionerne skal med passende støtte, herunder også fra Kommissionen, bestræbe sig på at udveksle projekterfaringer og god praksis med andre EU-regioner, herunder navnlig med de ansvarlige for programmerne under mål nr. 1 og 2, som EFRU deltager i.

45. De regioner, der ønsker at være med i netværk, at være "hoved"-partner i et netværk eller at deltage i andre former for udveksling af erfaringer, kan fastlægge en specifik aktion i deres forslag til et regionalt program for nyskabende aktioner. Disse regioner opfordres til som minimum at reservere 1% og maksimum 3% af programbeløbet.

46. Kommissionen medfinansierer tillige specifikke programmer vedrørende etablering af netværksaktiviteter, der omfatter mindst 5 regioner i mindst 5 medlemsstater. Grupperne af interesserede regioner opfordres til gennem en "leder"-region at fremlægge et programforslag for Kommissionen senest den 31. maj hver år mellem 2001 og 2004 [9].

[9] Disse ledsageforanstaltninger skal gennemføres som supplement til de eksisterende netværk, som Kommissionen medfinansierer på de områder, der omfattes af de strategiske temaer i de nyskabende aktioner for 2000-2006.

Programmernes varighed kan variere alt efter de enkelte forslag. Den seneste dato for medfinansiering af de specifikke programmer vedrørende netværkets aktiviteter og etableringen heraf er imidlertid 31. december 2006. Regionerne kan deltage i et eller flere specifikke netværksprogrammer, men kan kun være med som "leder"-region i et program ad gangen. I programforslaget skal der være udpeget et forvaltningsorgan og et betalingsorgan.

47. Hvert programforslag skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at Kommissionen kan godkende et specifikt netværksprogram i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i bilag E.

Kommissionen udvælger de programmer, der egner sig bedst til EFRU-medfinansiering, under hensyntagen til deres kvalitet, omfanget af regionernes deltagelse og kapaciteten til udveksling af god praksis i forhold til programmerne under mål nr. 1 og 2, som EFRU deltager i.

48. Alle regioner opfordres til at deltage aktivt i ledsageforanstaltningerne, bl.a. ved deltagelse i udvekslingen af erfaringer via regionernes netværk.

49. Når udvekslingen af erfaringer omfatter mere end aktiviteter i forbindelse med etablering af netværk, kan der under Interreg IIIC ydes finansieringsstøtte til konkrete tværregionale samarbejdsinitiativer vedrørende regionale programmer for nyskabende aktioner.

VIII. Konkurrence til identificering og udnyttelse af de bedste former for praksis

50. Kommissionen offentliggør i EFT og på Inforegio's websted [10] i perioden 2000-2006 to meddelelser om konkurrencer på de områder, der er omfattet af de strategiske temaer. Kommissionen opfordrer endvidere de regionale myndigheder til for hver region at fremlægge det projekt, som de finder mest nyskabende.

[10] http://www.inforegio.cec.eu.int/

Der vil blive nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af eksperter på højt niveau, der skal udvælge de bedste projekter.

IX. Finansiering

51. Budgettet for de nyskabende aktioner for perioden 2000-2006 ligger inden for den grænse, der er fastsat i artikel 22 i ovennævnte forordning nr. 1260/99, dvs. 0,4% af den årlige EFRU-tildeling. Den årlige bevilling til nyskabende aktioner under EFRU for perioden 2000-2006 fastsættes under hensyn til de tildelinger, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Berlin, og på grundlag af årligt vedtagne bevillinger.

52. Højst 6% af det samlede budget afsættes til udveksling af erfaringer, etablering af net mellem regionerne og tilrettelæggelse af konkurrencer, mens resten af budgettet går til medfinansiering af de regionale programmer for nyskabende aktioner. Teknisk bistand, der ydes på Kommissionens initiativ, finansieres i henhold til bestemmelserne i artikel 23 i forordning nr. 1260/99.

53. Kommissionen medfinansierer de udvalgte regionale programmer for nyskabende aktioner med indtil 50%. I områder under mål nr. 1 kan medfinansieringssatsen imidlertid nå op på 80%. I mål nr. 2-områder kan medfinansieringen i behørigt begrundede tilfælde og i forbindelse med fornyende aktioner af særlig interesse for EU desuden andrage op til 60%.

Kommissionen medfinansierer op til 50% af omkostningerne i forbindelse med specifikke udvalgte programmer for etablering af netværk og for netværksaktiviteter (jf. pkt. 46).

X. Rapport til institutionerne

54. Fra 2002 skal Kommissionen årligt forelægge Europa-Parlamentet, Komiteen for Udvikling og Omstilling i Regionerne, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport indeholdende en status over de nyskabende aktioner.

XI. Diverse

55. Al korrespondance vedrørende denne meddelelse skal stiles til:

Generaldirektør G. Crauser Generaldirektoratet for Regionalpolitik Rue de la Loi, 200, B - 1049 Bruxelles

Bilag A

Liste over støtteberettigede regioner

Bemærkning:

Følgende regioner er regioner, for hvilke et område eller en del af regionen er klassificeret som mål nr. 1- eller mål nr. 2-områder, og regioner, som modtager støtte i en overgangsperiode under disse mål. I de fleste tilfælde er der tale om regioner på NUTS I- eller NUTS II-niveau ifølge Eurostats klassifikation.

>TABELPOSITION>

Liste over støtteberettigede regioner

>TABELPOSITION>

Liste over støtteberettigede regioner

>TABELPOSITION>

Liste over støtteberettigede regioner

>TABELPOSITION>

Bilag B

Erfaringer fra tidligere: de nyskabende aktioner 1994-1999 Uddrag af de uafhængige eksperters gennemgang af de nyskabende aktioner for 1994-1999 [11]

[11] EU Commission 1999 review of article 10 projects by a group of external experts (1998): Professors Kevin Morgan, Massimo Florio, Sylvie Harburger and Frieder Naschold.

NB:

Følgende konklusioner afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens holdning.

«På grundlag af erfaringerne med de nyskabende aktioner kan vi drage følgende konklusioner med hensyn til de mest nyskabende aspekter ved de gennemførte foranstaltninger:

1. Disse foranstaltninger har fungeret godt som forsøgslaboratorium, hvor nye ideer, metoder og institutionelle forholdsregler er blevet afprøvet, men desværre er den lære, der kan drages af eksperimenterne, noget mangelfuld for de fleste af EU's dårligt stillede regioner. Af grunde, som vi vil vende tilbage til, er der meget lidt plads til reelle eksperimenter i EFRU's hovedinterventioner. Artikel 10 har således en særlig status og bør forbeholdes innovation i bredeste forstand. Selv om innovation og eksperimentering for det meste er «bottom up»-processer, har de regioner, der har været involveret i RTP-(Regional Technology Plan), RIS- og RISI-programmerne, uden tvivl haft stor glæde af denne «approach» og af Kommissionens vejledning.

2. Iværksættelsen af foranstaltningerne har udløst nye og mere effektive sociale partnerskaber, i det mindste i de mest motiverede regioner og byer. Partnerskaberne har i øvrigt vist sig at blive endnu mere effektive, når de lokale aktører får øjnene op for den store sociale kapital (dvs. netværk til fremme af tillid og gensidighed samt socialt engagement).

3. Projekterne har også knyttet en direkte forbindelse mellem støttemodtagerne og EU uden mellemled og/eller uden politisk indblanding. Selv om denne direkte forbindelse har givet Europa-Kommissionen forvaltningsmæssige vanskeligheder, har de lokale aktører oplevet den som stimulerende.

4. Den regionale dimension skal udnyttes til at opnå en større spredning af de lokale eksempler på god praksis og dermed stimulere nettenes og gruppernes vækst.

5. «Bypilotprojekternes» målretning mod byerne har gjort det muligt at træffe foranstaltninger vedrørende den vigtige lokalforvaltning og støtte nye principper for de lokale offentlige-private partnerskabers kompetence, kreativitet og resultater.

6. Regionerne og byerne har haft lejlighed til at afprøve tværregionale udvekslinger og har påbegyndt en permanent læringsproces. En række regionale støttemodtagere har fremhævet denne dimension af artikel 10, fordi den er et godt værn mod snæversynethed, og fordi virksomhederne/regionerne/byerne erkender, at de ofte lærer bedst af andre virksomheder/regioner/byer.

Ud over disse positive aspekter, der vil kunne forbedres, skal nævnes nogle vanskeligheder, som skal overvindes. Ud fra vor erfaring kan hovedproblemerne sammenfattes således:

1. På regionalt plan risikerer artikel 10 at udvikle sig til en potentiel blindgyde. Da artikel 10-foranstaltningerne er uafhængige af EFRU's hovedinterventioner (en forudsætning for at kunne eksperimentere med dem), er der opstået problemer med at integrere dem i hovedinterventionerne.

2. På europæisk plan truer Kommissionens særlige kontrolkultur med at gøre artikel 10-foranstaltningerne for sikre og for lidt nyskabende af frygt for fiasko.

3. En af de største fejl i artikel 10-konceptet (i hvert fald hvad angår RTP-, RIS- og RISI-programmerne) var den store afstand mellem selve ideen og dens gennemførelse. De regionale støttemodtagere har nemlig ikke modtaget støtte til at iværksætte deres projekter og har således ikke haft mulighed for at afprøve deres nyskabende ideer i praksis.

4. Programmernes, udvælgelsesprocedurernes og målenes uensartethed viser, at mangfoldighed kan være både et problem og en potentiel fordel.

5. Endelig skal vi nævne evalueringsproblemet, især manglen på en dybtgående efterfølgende evaluering»

Bilag C

Eksempler på nyskabende aktioner 1994-1999

Teknologisk innovation (RIS) [12]:

[12] Detaljerede oplysninger om RIS-aktionerne, herunder evalueringsresultaterne, findes på webstedet http://www.innovating-regions.org

Limburg har udviklet en regional innovationsstrategi (RIS+Limburg) i tæt samarbejde med virksomhederne og FTUI-organisationerne, der fungerer som mellemled. Der er blevet iværksat over 144 projekter, 5 programmer, en konsulentordning og en investeringsordning omfattende ca. 3 000 virksomheder. De samlede omkostninger ved RIS-projekterne beløber sig til 125 mio. EUR, hvoraf Fællesskabet har bidraget med næsten 30 mio. EUR i strukturfondsstøtte. Projekterne har betydet oprettelse/bevarelse af over 2 000 arbejdspladser. Blandt RIS-projekterne er projektet «R&D vouchers» et eksempel på en innovation. Projektet indebærer, at forskningsafdelingen i en stor regional virksomhed (DSM) skal hjælpe SMV'erne med at løse teknologiske problemer (technology mentoring). Andre eksempler på RIS-projekter er lanceringen af en ny form for offentlig støtte, der skal tilskynde Limburg's SMV'er til så hurtigt som muligt at indføre de nye informations- og kommunikationsteknologier. En særlig offentlig støtte er ydet til teknologibaserede nystartede virksomheder (technology start-ups) osv.

I Yorkshire & Humberside er der i de seneste tre år blevet investeret over 50 mio. EUR i innovationsfremmende projekter, der er en direkte udløber af den regionale innovationsstrategi Y&H RIS. Der er bl.a. investeret i oprettelse af et forskningscenter for kemiindustrien (5 mio. EUR), oprettelse af en ny fond med risikovillig kapital til ingeniør- og fremstillingssektoren (12 mio. EUR), udformning af en ny webportal - Finance2Business.com - for at forenkle og lette SMV'ernes adgang til økonomisk støtte, etablering af et teknologi- og innovationscenter for levnedsmiddelindustrien, en videnbaseret webportal osv. Y&H RIS har endvidere udarbejdet en strategi og etableret en operationel støttestruktur, der supplerer de eksisterende regionale og lokale støtteforanstaltninger til fremme af innovationen i regionen, herunder etableret 15 sektoropdelte «clusters» af betydning for den lokale økonomi.

Informationssamfundet (RISI) [13]:

[13] Detaljerede oplysninger om RISI-aktionerne, herunder evalueringsresultaterne, findes på webstederne http://www.ispo.cec.be/risi, http://www.erisa.be samt http://www.inforegio.cec.eu.int/

De regionale aspekter ved dette RISI-projekt i Région Nord-Pas-de-Calais har spillet en samlende, katalytisk og igangsættende rolle og bidraget til at udvikle nye kvalifikationer og aktiviteter samt en ny kultur. Så godt som alle regionale aktører anerkender i dag denne indflydelse. Helt bevidst har man struktureret indsatsen og tilpasset denne til den regionale strategi, hvilket især har bidraget til jobskabelsen, bl.a. som led i strukturfondsindsatsen.

Disse resultaters indflydelse på, i hvor høj grad det er lykkedes at integrere sådanne foranstaltninger i strukturfondenes hovedinterventioner, er helt klar. Der er vedtaget to EFRU-foranstaltninger vedrørende de nye informations- og kommunikationsteknologier, en mål nr. 1-foranstaltning (1994-1999) og en mål nr. 2-foranstaltning, der har fået en tildeling på 197 mio. franc. Disse to foranstaltninger har gjort det muligt at medfinansiere 141 projekter inden for forskellige områder: uddannelse og fjernundervisning, økonomisk udvikling set fra et virksomhedssynspunkt, sundhed, kultur, cybercentre, offentlige tjenester, websteder og transport. Der er i alt investeret 392 mio. franc i disse projekter, hvoraf EFRU har bidraget med 30%.

Mere generelt har EFRU, bl.a. gennem integreringen af RISI-modellen, spillet en vigtig rolle som løftestang for projektudvikling, jobskabelse, etablering af regionale specialiserede forskningscentre (f.eks.: «sundhed og multimedier», «billede og multimedia», «uddannelse», «billetautomater til transportsektoren», «e-handel»). Disse resultater har således placeret regionen som et af kraftcentrene for udvikling af teletjenester og teleaktiviteter i Frankrig og som en vigtig aktør i Europas «Net-Economy» og «Net-Culture».

Bilag D

Oplysninger, der skal indgå i forslagene til de regionale programmer over nyskabende aktioner i perioden 2000-2006 [14]

[14] Der findes informationer om fremlæggelsen af regionale programmer over nyskabende aktioner på webstedet http://www.inforegio.cec.eu.int/innovating

Programforslagene skal indeholde nedenstående oplysninger, for at Kommission kan træffe beslutning om omfanget af EFRU-bidraget til de nyskabende aktioner. Forslagene bør principielt ikke være på mere end 25 sider. Inden Kommissionen træffer sin afgørelse, vil den eventuelt have behov for at anmode om supplerende oplysninger.

Indledning

En kort beskrivelse af regionen med en redegørelse for dens stærke sider, dens svage sider samt muligheder og risici i forbindelse med dens udvikling.

Forslag til regionalt program for nyskabende aktioner

Beskrivelse af det foreslåede program, dets rækkevidde (herunder geografisk), de specifikke mål og de partnere, der indgår i forberedelse og fremlæggelse af programmet.

*Mål (om muligt kvantificerede)

*Beskrivelse af strategien til fremme af innovation, der dækker et eller flere strategiske temaer, under hensyntagen til regionens særlige karakteristika.

(i) regional økonomi baseret på viden og teknologisk innovation

(ii) eEuropeRegio: informationssamfundet i regionaludviklingens tjeneste

(iii) regional identitet og bæredygtig udvikling

*Beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres (undersøgelser, pilotprojekter og udarbejdelse af strategiplaner, etablering af netværk, teknisk bistand [15] osv.)

[15] I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1685/2000 af 28. juli 2000 (EFT L 193) om støtteberettigede udgifter i forbindelse med foranstaltninger medfinansieret af strukturfondene.

*En beskrivelse af den potentielle indvirkning af det regionale program for nyskabende aktioner på programmerne under mål nr. 1 og 2 , som har EFRU-deltagelse i regionen

*Forenelighed og synergi med EU's øvrige politikker

*Kriterier til udvælgelse af projekter anført vejledende

*Fremgangsmåder og retningslinjer for de potentielle støttemodtageres anmodninger om deltagelse

*Vigtigste målgrupper

Organer med ansvar for forvaltning og iværksættelse

*Forvaltningsorgan (udpeges af de kompetente regionale myndigheder)

*Betalingsorgan (udpeges af de kompetente regionale myndigheder)

*Sammensætning af styringsudvalget

*Beskrivelse af fremgangsmåde til iværksættelse

*Beskrivelse af det finansielle kredsløb

*Beskrivelse af kontrolsystemet

*Mekanismer til samarbejde og udveksling af oplysninger mellem aktørerne og de regionale og lokale partnere

*Planlagt opfølgning og evaluering

Finansieringsplan (udfyld vedlagte tabeller)

*Samlede omkostninger: bidrag fra EFRU og andre offentlige og private finansieringskilder og deres fordeling på:

-de forskellige foreslåede aktioner og mål nr. 1- og 2-områder

-de tre strategiske temaer

*- Planlagte støttesatser for pilotprojekter for aktioner i regionens forskellige områder (mål nr. 1-områder, mål nr. 2 eller uden for målområder)

Partnerskab

*Beskrivelse af høringsprocessen forud for udarbejdelsen af programmet

Information ogPR-aktiviteter

*Beskrivelse af informations- og PR-aktiviteter til fremme af programmet i regionen

Bilag E

Oplysninger, der skal fremlægges sammen med forslag til specifikke netværksprogrammer

Programforslagene skal indeholde følgende oplysninger, for at Kommission kan træffe beslutning om omfanget af EFRU-bidraget til de nyskabende aktioner. Forslagene bør ikke være på mere end 25 sider. Inden Kommissionen træffer sin afgørelse, vil den eventuelt have behov for at anmode om supplerende oplysninger.

Foreslået netværksprogram

Beskrivelse af programmet, dets rækkevidde (herunder geografisk), de specifikke mål, dets varighed samt de regioner, der deltager i netværket.

*Angivelse af temaer, der er omfattet af netværksaktiviteterne:

(i) regional økonomi baseret på viden og teknologisk innovation

(ii) eEuropeRegio: informationssamfundet i regionaludviklingens tjeneste

(iii) regional identitet og bæredygtig udvikling

*Beskrivelse af de aktioner, der skal medfinansieres:

-konferencer

-seminarer og workshopper

-studierejser

-websted

-nyhedsbrev

-andre former for udveksling af erfaringer

*Detaljeret arbejdsplan og tidsplan for iværksættelse af programmet

*Beskrivelse af forbindelser med programmer under mål nr. 1 og 2, der medfinansieres af EFRU.

Ansvarlige organer og fremgangsmåde ved iværksættelse

*"Leder"-region (udpeges af de regioner, der deltager i partnerskabet)

*Forvaltningsorgan (udpeges af de regioner, der deltager i partnerskabet)

*Betalingsorgan (udpeges af de regioner, der deltager i partnerskabet)

*Praktiske anvisninger med hensyn til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem partnerne

*Bestemmelser om opfølgning og evaluering

Finansieringsplan (udfyld vedlagte tabeller)

Samlede omkostninger med angivelse af:

*Bidrag fra EFRU og andre offentlige og private finansieringskilder og fordelingen heraf på:

-de forskellige foreslåede aktioner, og

-de tre strategiske temaer

*Vejledende detaljeret fordeling af omkostninger på hver enkelt aktion.