24.5.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 137/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/852

af 17. maj 2017

om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kviksølv er et meget giftigt stof, som udgør en global og meget stor risiko for menneskers sundhed, herunder i form af methylkviksølv i fisk og skaldyr, økosystemer og vilde dyr og planter. Grundet kviksølvforureningens grænseoverskridende natur stammer mellem 40 % og 80 % af den samlede kviksølvaflejring i Unionen fra tredjelande. Handling er derfor påkrævet på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan.

(2)

De fleste kviksølvemissioner og de dertil knyttede eksponeringsrisici stammer fra menneskeskabte aktiviteter, såsom primær udvinding af kviksølv og forarbejdning, anvendelse af kviksølv i produkter og industrielle processer, småguldminedrift og -forarbejdning, kulforbrænding og håndtering af kviksølvaffald.

(3)

Det syvende miljøhandlingsprogram som vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (3) fastsætter et ikkegiftigt miljø som langsigtet mål og understreger i den forbindelse, at der er brug for tiltag, der sikrer en minimering af de signifikante skadelige virkninger af kemikalier på menneskers sundhed og miljøet inden 2020.

(4)

Meddelelsen af 28. januar 2005 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »En Fællesskabsstrategi for kviksølv« som revideret den 7. december 2010 (»strategien«) har til formål at minimere og, hvor det er muligt, i sidste ende helt at eliminere de globale menneskeskabte udledninger af kviksølv til luft, vand og jord.

(5)	I de seneste ti år er der skabt betydelige fremskridt i Unionen på området for håndtering af kviksølv efter vedtagelsen af strategien og en lang række foranstaltninger vedrørende kviksølvemissioner, -forsyning, -efterspørgsel og -anvendelse og håndteringen af kviksølvoverskud og -lagre.

(6)

Det anbefales i strategien, at forhandling og indgåelse af et internationalt juridisk bindende instrument om kviksølv bør være en prioritet, eftersom handling på EU-plan ikke kan stå alene, når det gælder om at sikre effektiv beskyttelse af Unionens borgere mod kviksølvets sundhedsskadelige virkninger.

(7)

Unionen og 26 medlemsstater har undertegnet Minamatakonventionen om kviksølv fra 2013 (»konventionen«). De to medlemsstater, der ikke har undertegnet konventionen, Estland og Portugal, har givet tilsagn om at ratificere den. Unionen og alle dens medlemsstater er derfor indstillet på konventionens indgåelse, gennemførelse og anvendelse.

(8)	En hurtig godkendelse af konventionen af Unionen og dens ratifikation af medlemsstaterne vil tilskynde verdens store brugere og udledere af kviksølv, der har undertegnet konventionen, til at ratificere og gennemføre den.

(9)	Nærværende forordning bør supplere EU-retten og fastlægge bestemmelser, som er nødvendige for at sikre, at EU-retten er i fuld overensstemmelse med konventionen, således at Unionen og dens medlemsstater kan henholdsvis godkende eller ratificere og gennemføre konventionen.

(10)	Yderligere tiltag fra Unionens side, der rækker ud over konventionens krav, vil bane vejen, som det var tilfældet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008, (4) for kviksølvfrie produkter og processer.

(11)

I overensstemmelse med artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) hindrer denne forordning ikke, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at sådanne foranstaltninger er forenelige med traktaterne, og at Kommissionen meddeles herom.

(12)

Det forbud mod eksport af kviksølv, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 1102/2008, bør suppleres af restriktioner for importen af kviksølv, der varierer afhængig af kilden, den påtænkte anvendelse og kviksølvets oprindelsessted. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (5) bør fortsat finde anvendelse på import af kviksølvaffald, navnlig hvad angår de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til nævnte forordning.

(13)	Bestemmelserne i nærværende forordning om import af kviksølv og kviksølvblandinger har til formål at sikre, at Unionen og medlemsstaterne opfylder konventions forpligtelser vedrørende handel med kviksølv.

(14)	Eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv, der udgør en væsentlig del af anvendelsen i Unionen og på globalt plan af kviksølv og kviksølvforbindelser, bør forbydes.

(15)	Denne forordning bør ikke berøre de bestemmelser i den gældende EU-ret, som fastsætter strengere krav til produkter tilsat kviksølv, herunder hvad angår det maksimale indhold af kviksølv.

(16)	Anvendelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser i fremstillingsprocesser bør udfases, og der bør i den forbindelse tilskyndes til forskning i alternative stoffer med karakteristika, som er uskadelige eller i det mindste mindre farlige for miljøet og menneskers sundhed.

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (6) forbyder fra den 10. oktober 2017 fremstilling, markedsføring og anvendelse af fem phenylkviksølvforbindelser, der er kendt for at blive anvendt, særligt som katalysatorer, i produktionen af polyuretan. Anvendelsen af andre katalysatorer indeholdende kviksølv i polyuretanproduktion bør også forbydes fra den 1. januar 2018.

(18)

Produktion af alkoholater, der involverer anvendelse af kviksølv som en elektrode, bør udfases, og sådanne fremstillingsprocesser bør snarest muligt erstattes af gennemførlige kviksølvfri fremstillingsprocesser. Hvis der ikke findes relevante kviksølvfrie fremstillingsprocesser, bør der fastlægges betingelser for produktion af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat, der involverer anvendelsen af kviksølv. Der bør træffes foranstaltninger til at reducere anvendelsen af kviksølv med henblik på at udfase dets anvendelse i en sådan produktion hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden den 1. januar 2028.

(19)

Fremstilling og markedsføring af nye produkter tilsat kviksølv og anvendelse af nye fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, vil øge anvendelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt kviksølvemissionerne i Unionen. Sådanne nye aktiviteter bør derfor forbydes, medmindre en vurdering viser, at det nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces vil give betydelige miljø- eller sundhedsmæssige fordele og ikke udgør nogen betydelig risiko hverken for miljøet eller for menneskers sundhed, og at der ikke findes teknisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

(20)

Anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser i småguldminedrift og -forarbejdning udgør en væsentlig del af anvendelsen og emissionerne af kviksølv på verdensplan, hvilket har negative virkninger både for lokalsamfund og på globalt plan. En sådan anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser bør derfor forbydes i henhold til denne forordning og reguleres på internationalt plan. Uden at det berører forbuddet mod en sådan anvendelse, og som en tilføjelse til medlemsstaternes gennemførelse af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner mod overtrædelser af denne forordning er det også hensigtsmæssigt med en national plan, såfremt der er mere end enkeltstående tilfælde af manglende overholdelse af dette forbud, for at håndtere problemet med småguldminedrift og -forarbejdning, hvor der er anvendt amalgering af kviksølv til at udvinde guld fra malm.

(21)

Anvendelse af kviksølv i tandfyldningsamalgam står for den største anvendelse af kviksølv i Unionen og er en betydelig kilde til forurening. Anvendelsen af tandfyldningsamalgam bør derfor gradvist nedsættes i overensstemmelse med konventionen og med de nationale planer baseret navnlig på de foranstaltninger, der er opført i bilag A, del II, til konventionen. Kommissionen bør vurdere og rapportere om muligheden for at udfase anvendelsen af tandfyldningsamalgam på lang sigt og helst senest i 2030 under hensyntagen til de nationale planer, der kræves af denne forordning, og med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Desuden bør der navnlig træffes forebyggende sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger, der retter sig mod sårbare individer i samfundet såsom børn og gravide eller ammende kvinder.

(22)

Det bør alene være tilladt at anvende tandfyldningsamalgam i forhåndsdoseret, indkapslet form, og anvendelse af amalgamfiltre i tandklinikker, hvori der anvendes tandfyldningsamalgam eller fjernes fyldninger med tandfyldningsamalgam eller tænder, der indeholder sådanne fyldninger, bør gøres obligatorisk for at beskytte tandlæger og patienter mod kviksølveksponering og sikre, at det derved genererede affald indsamles og bortskaffes i overensstemmelse med forsvarlig affaldshåndtering og under ingen omstændigheder udledes i miljøet. I den forbindelse bør tandlægers anvendelse af kviksølv i løs vægt forbydes. Amalgamkapsler, som disse er beskrevet i europæiske standarder EN ISO 13897:2004 og EN ISO 24234:2015, anses for egnede til anvendelse af tandlæger. Desuden bør der fastsættes et minimumstilbageholdelsesniveau for amalgamfiltre. Amalgamfiltres overholdelse af krav bør baseres på relevante standarder, såsom europæisk standard EN ISO 11143:2008. Henset til størrelsen af økonomiske operatører i tandlægesektoren, der er påvirket af indførelsen af disse krav, er det hensigtsmæssigt at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav.

(23)

Undervisning af tandlægestuderende og tandlæger i anvendelsen af kviksølvfri alternativer, navnlig for sårbare individer i samfundet såsom børn og gravide eller ammende kvinder, samt gennemførelse af forskning og innovation i tand- og mundsundhed for at opnå bedre viden om eksisterende materialer og genopbygningsteknikker samt for at udvikle nye materialer kan bidrage til at begrænse anvendelsen af kviksølv.

(24)

Der vil være genereret over 6 000 ton flydende kviksølvaffald i Unionen ved udgangen af 2017, hovedsageligt som følge af den obligatoriske afvikling af kviksølvceller i klor-alkali-industrien i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU (7). I betragtning af den begrænsede tilgængelige kapacitet til varetagelse af omdannelsen af flydende kviksølvaffald bør midlertidig oplagring af flydende kviksølvaffald fortsat være tilladt i henhold til nærværende forordning i en begrænset periode, så der gives tilstrækkelig tid til at sikre omdannelsen og i givet fald solidificeringen af alt sådant produceret affald. En sådan oplagring bør gennemføres i overensstemmelse med kravene fastsat i Rådets direktiv 1999/31/EF (8).

(25)

Henset til at kviksølv er et yderst farligt stof i dets flydende form, bør permanent oplagring uden forudgående behandling af kviksølvaffald være forbudt på grund af de risici, som en sådan bortskaffelse er forbundet med. Kviksølvaffald bør derfor gøres til genstand for passende omdannelse og i givet fald solidificering, inden det oplagres permanent. Med henblik herpå og for at reducere de hermed forbundne risici bør medlemsstaterne tage hensyn til de tekniske retningslinjer om kviksølv i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.

(26)

For at sikre at bestemmelserne om affald i nærværende forordning gennemføres korrekt, bør der træffes foranstaltninger for at sikre et effektivt sporbarhedssystem gennem hele kviksølvaffaldshåndteringskæden, hvorved producenterne af kviksølvaffald og operatørerne af affaldshåndteringsanlæg, der oplagrer og behandler sådant affald, forpligtes til at føre et informationsregister som del af den registerføring, der er påkrævet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (9).

(27)

Det kræves i konventionen, at hver part skal søge at udvikle passende strategier til identificering og vurdering af lokaliteter, som er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (10) kræver, at operatører af industrielle anlæg håndterer jordforurening. Det kræves endvidere i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF (11), at medlemsstaterne håndterer jordforurening, hvor den skader et vandområdes tilstand. Derfor bør der ske en udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at udveksle erfaringer om de initiativer og foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan.

(28)	For at afspejle den nuværende videnskabelige forståelse af de risici, som følger af methylkviksølv, bør Kommissionen evaluere den nuværende indtagelse baseret på sundhed, og den bør fastsætte nye sundhedsbenchmarks for kviksølv, når den gennemfører revisionen af denne forordning.

(29)

For at bringe EU-lovgivning i overensstemmelse med de afgørelser, der bliver truffet af konventionens partskonference og støttet af Unionen ved en rådsafgørelse, som er vedtaget i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilagene til denne forordning og for så vidt angår en forlængelse af den tilladte periode for midlertidig oplagring af kviksølvaffald. Det er navnligt vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til at præcisere formularer til import og eksport, fastsætte tekniske krav til miljømæssigt forsvarlig midlertidig oplagring af kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvblandinger, forbyde eller tillade nye produkter tilsat kviksølv eller nye fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, og præcisere rapporteringsforpligtelserne bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (13).

(31)	Medlemsstaterne bør fastlægge regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og bør sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(32)	I betragtning af karakteren og omfanget af de ændringer, der skal foretages af forordning (EF) nr. 1102/2008, og for at øge retssikkerheden, klarheden og gennemsigtigheden samt forenkle lovgivningen, bør nævnte forordning ophæves.

(33)	For at sikre, at medlemsstaternes kompetente myndigheder og de økonomiske operatører, der er berørt af denne forordning, får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye ordning, som fastlægges ved denne forordning, bør den finde anvendelse fra den 1. januar 2018.

(34)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte emissioner og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser ved hjælp af bl.a. et forbud mod eksport og import af kviksølv og produkter tilsat kviksølv, restriktioner for anvendelse af kviksølv i fremstillingsprocesser, produkter, småguldminedrift — og forarbejdning samt i tandfyldningsamalgam, og forpligtelser vedrørende kviksølvaffald, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af kviksølvforureningens grænseoverskridende natur og karakteren af de nødvendige foranstaltninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og mål

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger og betingelser for anvendelse og oplagring af og handel med kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvblandinger og for fremstilling og anvendelse af og handel med produkter tilsat kviksølv og for håndtering af kviksølvaffald for at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte emissioner og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser.

Medlemsstaterne kan, hvor det er relevant, indføre strengere krav end dem, der er fastlagt i forordningen, i overensstemmelse med TEUF.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »kviksølv«: metallisk kviksølv (Hg, CAS-nr. 7439-97-6)

2)   »kviksølvforbindelse«: ethvert stof bestående af kviksølvatomer og et eller flere atomer af andre kemiske stoffer, som kun kan adskilles i forskellige komponenter ved hjælp af kemiske reaktioner

3)   »blanding«: en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer

4)   »produkt tilsat kviksølv«: et produkt eller en produktkomponent, som indeholder kviksølv eller en kviksølvforbindelse, som bevidst blev tilsat

5)   »kviksølvaffald«: metallisk kviksølv, der betragtes som affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2008/98/EF

6)   »eksport«: et af følgende:

a)	endelig eller midlertidig eksport af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv, som opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF

b)	reeksport af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv, som ikke opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 2, i TEUF, og som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

7)   »import«: fysisk indførsel i Unionens toldområde af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv, som er undergivet en anden toldprocedure end den eksterne EU-procedure for forsendelse af varer gennem Unionens toldområde

8)   »bortskaffelse«: bortskaffelse som defineret i artikel 3, nr. 19, i direktiv 2008/98/EF

9)   »primær udvinding af kviksølv«: minedrift, hvor det materiale, der hovedsageligt søges udvundet, er kviksølv

10)   »omdannelse«: den kemiske forandring af kviksølvs fysiske tilstand fra flydende tilstand til kviksølvsulfid eller en lignende kemisk forbindelse, der er lige så eller mere stabil og lige så eller mindre opløselig i vand, og som ikke udgør nogen større fare for miljø eller sundhed end kviksølvsulfid

11)   »markedsføring«: at levere til eller stille til rådighed for tredjemand mod betaling eller gratis. Import betragtes som markedsføring.

KAPITEL II

HANDELS- OG FREMSTILLINGSRESTRIKTIONER VEDRØRENDE KVIKSØLV, KVIKSØLVFORBINDELSER, KVIKSØLVBLANDINGER OG PRODUKTER TILSAT KVIKSØLV

Artikel 3

Eksportrestriktioner

1.   Eksport af kviksølv er forbudt.

2.   Eksport af de kviksølvforbindelser og af de kviksølvblandinger, som er opført i bilag I, er forbudt fra de datoer, der er fastsat deri.

3.   Uanset stk. 2 tillades eksport af de kviksølvforbindelser, der er opført i bilag I, med henblik på forskning på laboratorieniveau eller laboratorieanalyser.

4.   Eksport, med henblik på genvinding af kviksølv, af kviksølvforbindelser og af kviksølvblandinger, som ikke er omfattet af forbuddet fastlagt i stk. 2, er forbudt.

Artikel 4

Importrestriktioner

1.   Import af kviksølv og import af de kviksølvblandinger, der er opført i bilag I, herunder kviksølvaffald fra enhver af de store kilder omhandlet i artikel 11, litra a)-d), til andre formål end bortskaffelse som affald, er forbudt. En sådan import til bortskaffelse som affald er kun tilladt, når eksportlandet ikke har adgang til tilgængelig omdannelseskapacitet på sit eget område.

Uden at det berører artikel 11, og uanset første afsnit i nærværende stykke er import af kviksølv og import af de kviksølvblandinger, der er opført i bilag I, til en tilladt anvendelse i en medlemsstat tilladt, når den importerende medlemsstat skriftligt har givet tilladelse til en sådan import under én af følgende omstændigheder:

a)	eksportlandet er part i konventionen, og det eksporterede kviksølv stammer ikke fra primær udvinding af kviksølv, der er forbudt i henhold til artikel 3, stk. 3 og 4, i konventionen, eller

b)	eksportlandet er ikke part i konventionen og har fremlagt certificering for, at kviksølvet ikke stammer fra primær udvinding.

Uden at det berører eventuelle nationale foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med TEUF, betragtes en anvendelse, der er tilladt i henhold til EU-lovgivningen, som en tilladt anvendelse i en medlemsstat for så vidt angår dette stykke.

2.   Import af kviksølvblandinger, som ikke er omfattet af stk. 1, og af kviksølvforbindelser med henblik på genvinding af kviksølv er forbudt.

3.   Import af kviksølv til anvendelse i småguldminedrift og -forarbejdning er forbudt.

4.   I de tilfælde, hvor import af kviksølvaffald er tilladt i overensstemmelse med nærværende artikel, finder forordning (EF) nr. 1013/2006 fortsat anvendelse ud over kravene i nærværende forordning.

Artikel 5

Eksport, import og fremstilling af produkter tilsat kviksølv

1.   Uden at det berører strengere krav fastsat i anden gældende EU-lovgivning, er eksport, import og fremstilling i Unionen af produkter tilsat kviksølv, jf. bilag II, forbudt fra de deri fastsatte datoer.

2.   Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for nogen af følgende produkter tilsat kviksølv:

a)	produkter, som er væsentlige i forbindelse med civilbeskyttelse og militære anvendelser

b)	produkter til forskning, til kalibrering af instrumenter eller til anvendelse som en referencestandard.

Artikel 6

Import- og eksportformularer

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser med henblik på at specificere formularer, der skal anvendes i forbindelse med gennemførelse af artikel 3 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.

KAPITEL III

RESTRIKTIONER FOR ANVENDELSE OG OPLAGRING AF KVIKSØLV, KVIKSØLVFORBINDELSER OG KVIKSØLVBLANDINGER

Artikel 7

Industrielle aktiviteter

1.   Anvendelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser i de fremstillingsprocesser, der er opført i bilag III, del I, er forbudt fra de deri fastsatte datoer.

2.   Anvendelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser i de fremstillingsprocesser, der er opført i bilag III, del II, er kun tilladt på de deri fastsatte betingelser.

3.   Midlertidig oplagring af kviksølv og af de kviksølvforbindelser og kviksølvblandinger, der er opført i denne forordnings bilag I, skal finde sted på en miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med de tærskler og krav, der er fastsat i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2012/18/EU (14) og i direktiv 2010/75/EU.

For at sikre en ensartet gennemførelse af den forpligtelse, der er fastlagt i dette stykkes første afsnit, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter tekniske krav til miljømæssigt forsvarlig midlertidig oplagring af kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvblandinger i overensstemmelse med afgørelser vedtaget af konventionens partskonference i henhold til artikel 10, stk. 3, og artikel 27 i konventionen, forudsat at Unionen har støttet den pågældende afgørelse ved hjælp af en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 218, stk. 9, i TEUF. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 22, stk. 2.

Artikel 8

Nye produkter tilsat kviksølv og nye fremstillingsprocesser

1.   Økonomiske operatører må ikke fremstille eller markedsføre produkter tilsat kviksølv, der ikke blev fremstillet før den 1. januar 2018 (»nye produkter tilsat kviksølv«), medmindre de har fået tilladelse hertil ved en afgørelse, der er truffet i henhold til nærværende artikels stk. 6, eller har fået tilladelse hertil i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (15).

Første afsnit finder ikke anvendelse på nogen af de følgende:

a)	udstyr, som er nødvendigt for beskyttelsen af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og krigsmateriel fremstillet specifikt til militære formål

b)	udstyr, der er udformet til opsendelse i rummet

c)	tekniske forbedringer foretaget til eller ændringer af produkter tilsat kviksølv, der blev fremstillet før den 1. januar 2018, forudsat at sådanne forbedringer eller ændringer fører til, at der anvendes mindre kviksølv i disse produkter.

2.   Økonomiske operatører må ikke anvende fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, og som ikke blev anvendt før den 1. januar 2018 (»nye fremstillingsprocesser«), medmindre de har fået tilladelse hertil ved en afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 6.

Nærværende stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på processer, der fremstiller eller anvender andre produkter tilsat kviksølv end de, der er omfattet af forbuddet fastlagt i stk. 1.

3.   Hvis en økonomisk operatør påtænker at ansøge om en afgørelse i henhold til stk. 6 for at fremstille eller markedsføre et nyt produkt tilsat kviksølv eller at anvende en ny fremstillingsproces, som vil give betydelige miljø- eller sundhedsfordele og ikke udgør nogen betydelig risiko hverken for miljøet eller for menneskers sundhed, og hvor der ikke findes teknisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele, anmelder denne økonomiske operatør dette til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat. Denne anmeldelse skal omfatte de følgende oplysninger:

a)	en teknisk beskrivelse af det pågældende produkt eller den pågældende proces

b)	en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige fordele og risici

c)	beviser, der dokumenterer, at der ikke findes teknisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, der giver betydelige miljø- eller sundhedsmæssige fordele

d)	en detaljeret forklaring af måden, hvorpå processen skal benyttes, eller hvorpå produktet skal fremstilles, anvendes og bortskaffes som affald efter brug, for at sikre et højt niveau af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

4.   Den pågældende medlemsstat fremsender den anmeldelse, som den har modtaget fra den økonomiske operatør, til Kommissionen, hvis den på grundlag af sin egen vurdering af oplysningerne angivet heri mener, at de i stk. 6, første afsnit, omhandlede kriterier er opfyldt.

Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om tilfælde, hvor den har vurderet, at de i stk. 6, første afsnit, omhandlede kriterier ikke er opfyldt.

5.   Hvis medlemsstaten fremsender en anmeldelse i henhold til nærværende artikels stk. 4, første afsnit, stiller Kommissionen straks anmeldelsen til rådighed for det udvalg, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1.

6.   Kommissionen undersøger de modtagne anmeldelser og vurderer, hvorvidt det er dokumenteret, at det nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces vil give betydelige miljø- eller sundhedsmæssige fordele og ikke udgør nogen betydelig risiko hverken for miljøet eller menneskers sundhed, og at der ikke findes tekniske gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

Kommissionen underretter medlemsstaterne om udfaldet af vurderingen.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser, der specificerer, hvorvidt det pågældende nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces er tilladt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.

7.   Senest den 30. juni 2018 gør Kommissionen en opgørelse offentligt tilgængelig på internettet over fremstillingsprocesser, der involverer anvendelse af kviksølv eller kviksølvforbindelser, og der blev anvendt før den 1. januar 2018, og over produkter tilsat kviksølv, der blev fremstillet før den 1. januar 2018, og over eventuelle gældende markedsføringsbegrænsninger.

Artikel 9

Småguldminedrift og -forarbejdning

1.   Småguldminedrift og -forarbejdning, hvori der anvendes amalgering af kviksølv til at udvinde guld fra malm, er forbudt.

2.   Uden at det berører nærværende artikels stk. 1 og artikel 16 skal den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, når der er dokumentation for, at der er mere end enkeltstående tilfælde af manglende overholdelse af forbuddet fastlagt i nærværende artikels stk. 1, udarbejde og gennemføre en national plan i overensstemmelse med bilag IV.

Artikel 10

Tandfyldningsamalgam

1.   Fra den 1. januar 2019 må tandfyldningsamalgam udelukkende anvendes i forhåndsdoseret, indkapslet form. Tandlægers anvendelse af kviksølv i løs vægt er forbudt.

2.   Fra den 1. juli 2018 må tandfyldningsamalgam ikke anvendes til tandbehandling af mælketænder, af børn under 15 år og af gravide eller ammende kvinder, medmindre tandlægen finder, at det er strengt nødvendigt på grundlag af patientens særlige medicinske behov.

3.   Hver medlemsstat skal senest den 1. juli 2019 udarbejde en national plan vedrørende de foranstaltninger, den påtænker at gennemføre for gradvist at nedsætte anvendelsen af tandfyldningsamalgam.

Medlemsstaterne gør deres nationale planer offentligt tilgængelige på internettet og fremsender dem til Kommissionen senest en måned efter vedtagelsen af dem.

4.   Fra den 1. januar 2019 skal operatører af tandklinikker, hvori der anvendes tandfyldningsamalgam eller fjernes fyldninger med tandfyldningsamalgam eller tænder, der indeholder sådanne fyldninger, sikre, at deres faciliteter er udstyret med amalgamfiltre, der tilbageholder og indsamler amalgampartikler, herunder dem der er indeholdt i brugt vand.

Sådanne operatører skal sikre, at:

a)	amalgamfiltre, der tages i brug fra den 1. januar 2018, sørger for et tilbageholdelsesniveau på mindst 95 % af amalgampartiklerne

b)	alle amalgamfiltre, der anvendes, fra den 1. januar 2021 sørger for det tilbageholdelsesniveau, der er angivet i litra a).

Amalgamfiltre skal vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger for at sikre det højest mulige tilbageholdelsesniveau.

5.   Kapsler og amalgamfiltre, der opfylder europæiske standarder eller andre nationale eller internationale standarder, som giver et tilsvarende kvalitets- og tilbageholdelsesniveau, formodes at opfylde kravene fastsat i stk. 1 og 4.

6.   Tandlæger skal sikre, at deres amalgamaffald, herunder amalgamrester, -partikler og -fyldninger, og tænder eller dele heraf, der er forurenet med tandfyldningsamalgam, håndteres og indsamles af et godkendt affaldshåndteringsanlæg eller en godkendt affaldshåndteringsvirksomhed.

Tandlæger må under ingen omstændigheder direkte eller indirekte frigive sådant amalgamaffald i miljøet.

KAPITEL IV

BORTSKAFFELSE AF AFFALD OG KVIKSØLVAFFALD

Artikel 11

Affald

Uden at det berører nærværende forordnings artikel 2, nr. 5), betragtes kviksølv og kviksølvforbindelser, i ren form eller i blandinger, fra enhver af følgende store kilder som affald som defineret i direktiv 2008/98/EF og skal bortskaffes uden, at menneskers sundhed bringes i fare eller miljøet skades, i overensstemmelse med nævnte direktiv:

a)	klor-alkali-industrien

b)	rensning af naturgas

c)	non-ferro minedrift og smeltning

d)	udvinding af cinnobermalm i Unionen.

Sådan bortskaffelse må ikke føre til nogen form for genvinding af kviksølv.

Artikel 12

Indberetning om store kilder

1.   Økonomiske operatører, der opererer inden for de i artikel 11, litra a), b) og c), omhandlede industrisektorer, skal senest den 31. maj hvert år sende følgende til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater:

a)	oplysninger om den samlede mængde kviksølvaffald, der er oplagret i hvert af deres anlæg

b)	oplysninger om den samlede mængde kviksølvaffald, der er sendt til særskilte anlæg, der varetager den midlertidige oplagring, omdannelse og i givet fald solidificering af kviksølvaffald eller den permanente oplagring af kviksølvaffald, der er omdannet og i givet fald solidificeret

c)	beliggenhed og kontaktoplysninger for hvert anlæg omhandlet i litra b)

d)	en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager den midlertidige oplagring af kviksølvaffald, jf. artikel 14, stk. 1

e)	en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager omdannelsen og i givet fald solidificeringen af kviksølvaffald, jf. artikel 14, stk. 2

f)	en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager den permanente oplagring af det kviksølvaffald, der er omdannet og i givet fald solidificeret, jf. artikel 14, stk. 3.

2.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1, litra a) og b), udtrykkes ved hjælp af koderne fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 (16).

3.   Forpligtelserne fastlagt i stk. 1 og 2 ophører med at finde anvendelse på en økonomisk operatør, der driver klor-alkali-anlæg, fra ét år efter den dato, hvor den økonomiske operatørs drift af alle kviksølvceller er afviklet i henhold til gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU, og alt kviksølv er overdraget til affaldshåndteringsanlæg.

Artikel 13

Oplagring af kviksølvaffald

1.   Uanset artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF kan kviksølvaffald midlertidigt oplagres i flydende form, forudsat at de særlige krav til midlertidig oplagring af kviksølvaffald som fastsat i bilag I, II og III til nævnte direktiv er opfyldt, og at en sådan oplagring sker i anlæg over jorden, der er beregnet og udstyret til midlertidig oplagring af kviksølvaffald.

Undtagelsen i første afsnit ophører med at finde anvendelse fra den 1. januar 2023.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at ændre denne forordning ved at forlænge den tilladte periode for midlertidig oplagring af kviksølvaffald, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, med op til tre år.

3.   Før kviksølvaffald bortskaffes permanent skal det gennemgå omdannelse og, hvis det påtænkes bortskaffet i anlæg over jorden, omdannelse og solidificering.

Kviksølvaffald, der undergik omdannelse og i givet fald solidificering må kun bortskaffes permanent i de følgende permanente oplagringsanlæg, der har tilladelse til at bortskaffe farligt affald:

a)	saltminer, som er indrettet til permanent lagring af kviksølvaffald, der har gennemgået omdannelse, eller dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et sikkerheds- og indeslutningsniveau, der svarer til eller er højere end det, sådanne saltminer giver, eller

b)	anlæg over jorden, der er beregnet og udstyret til permanent oplagring af kviksølvaffald, der har gennemgået omdannelse og solidificering, og som giver et sikkerheds- og indeslutningsniveau, der svarer til eller er højere end det, de i litra a) omhandlede anlæg giver.

Operatører af permanente oplagringsanlæg skal sikre, at kviksølvaffald, der har gennemgået omdannelse og i givet fald solidificering, oplagres særskilt fra andet affald og i bortskaffelsesbatcher i et oplagringsrum, som forsegles. Disse operatører skal endvidere sikre, at kravene fastsat i direktiv 1999/31/EF, herunder de særlige krav til midlertidig oplagring af kviksølvaffald som fastsat i bilag I, afsnit 8, tredje og femte led, og i bilag II til nævnte direktiv, er opfyldt i relation til de permanente oplagringsanlæg.

Artikel 14

Sporbarhed

1.   Operatører af anlæg, der varetager midlertidig oplagring af kviksølvaffald, skal føre et register, der indeholder følgende:

a)	for hver forsendelse af kviksølvaffald, der modtages: i) oprindelse og mængde af dette affald ii) navn og kontaktoplysninger på leverandøren og ejeren af dette affald

b)

for hver forsendelse af kviksølvaffald, der forlader anlægget: i) mængden af dette affald samt dets kviksølvindhold ii) bestemmelsesstedet og den påtænkte bortskaffelsesoperation for dette affald iii) en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager omdannelsen og i givet fald solidificeringen af dette affald, som omhandlet i stk. 2 iv) en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager den permanente oplagring af det kviksølvaffald, der har undergået omdannelse og i givet fald solidificering, som omhandlet i stk. 3

c)	mængden af kviksølvaffald oplagret i anlægget ved slutningen af hver måned.

Operatører af anlæg, der varetager den permanente oplagring af kviksølvaffald, skal, så snart kviksølvaffaldet er bragt væk fra den midlertidige oplagring, udstede et certifikat, der bekræfter, at kviksølvaffaldet er blevet sendt til et anlæg, der varetager de bortskaffelsesoperationer, der er omfattet af denne artikel.

Når et certifikat som omhandlet i dette stykkes andet afsnit er udstedt, sendes straks en kopi heraf til de pågældende økonomiske operatører, der er omhandlet i artikel 12.

2.   Operatører af anlæg, der varetager omdannelse og i givet fald solidificering af kviksølvaffald, skal etablere et register, der indeholder følgende:

a)	for hver forsendelse af kviksølvaffald, der modtages: i) oprindelse og mængde af dette affald ii) navn og kontaktoplysninger på leverandøren og ejeren af dette affald

b)

for hver forsendelse af kviksølvaffald, der har undergået omdannelse og i givet fald solidificering, der forlader anlægget: i) mængden af dette affald samt dets kviksølvindhold ii) bestemmelsesstedet og den påtænkte bortskaffelsesmetode for dette affald iii) en kopi af certifikatet fra operatøren af det anlæg, der varetager den permanente lagring af dette affald, som omhandlet i stk. 3

c)	mængden af kviksølvaffald oplagret i anlægget ved slutningen af hver måned.

Operatører af anlæg, der varetager omdannelse og i givet fald solidificering af kviksølvaffald, skal, så snart omdannelsen og i givet fald solidificeringen af hele forsendelsen er gennemført, udstede et certifikat, der bekræfter, at hele forsendelsen af kviksølvaffald er blevet omdannet og i givet fald solidificeret.

Når et certifikat som omhandlet i dette stykkes andet afsnit er udstedt, sendes straks en kopi heraf til operatørerne af de anlæg, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og til de pågældende økonomiske operatører, der er omhandlet i artikel 12.

3.   Operatører af anlæg, der varetager den permanente oplagring af kviksølvaffald, der har undergået omdannelse og i givet fald solidificering, skal, så snart bortskaffelsesoperationen for hele forsendelsen er gennemført, udstede et certifikat, der bekræfter, at hele forsendelsen af kviksølvaffald, der har undergået omdannelse og i givet fald solidificering, er blevet bragt til permanent oplagring i overensstemmelse med direktiv 1999/31/EF, herunder oplysninger om oplagringslokaliteten.

Når et certifikat som omhandlet i dette stykkes første afsnit er udstedt, sendes straks en kopi heraf til operatørerne af de anlæg, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, og til de pågældende økonomiske operatører, der er omhandlet i artikel 12.

4.   Senest den 31. januar hvert år fremsender operatørerne for de anlæg, der er omhandlet i stk. 1 og 2, registret for det forudgående kalenderår til de kompetente myndigheder for de berørte medlemsstater. De pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder videresender årligt hvert register, der er fremsendt, til Kommissionen.

Artikel 15

Forurenede lokaliteter

1.   Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger med medlemsstaterne vedrørende de foranstaltninger, der er truffet på nationalt niveau for at identificere og vurdere lokaliteter, der er forurenet af kviksølv og kviksølvforbindelser, og for at håndtere de betydelige risici, som en sådan forurening kan udgøre for menneskers sundhed og miljøet.

2.   Senest den 1. januar 2021 gør Kommissionen de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, offentligt tilgængelige på internettet, herunder en opgørelse over lokaliteter, der er forurenet af kviksølv og kviksølvforbindelser.

KAPITEL V

SANKTIONER, KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG RAPPORTERING

Artikel 16

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på de respektive datoer for anvendelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 17

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at varetage forpligtelser, der følger af denne forordning.

Artikel 18

Rapport

1.   Senest den 1. januar 2020 og med passende mellemrum derefter udarbejder medlemsstaterne en rapport med følgende samt fremsender den til Kommissionen og gør den offentligt tilgængelig på internettet:

a)	oplysninger om gennemførelsen af denne forordning

b)	oplysninger, der er nødvendige for, at Unionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 21 i konventionen

c)	et sammendrag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til nærværende forordnings artikel 12

d)

oplysninger om kviksølv på deres område: i) en liste over steder, hvor der er oplagret mere end 50 ton kviksølv bortset fra kviksølvaffald, samt mængden af kviksølv på hvert sted ii) en liste over steder, hvor der er samlet mere end 50 ton kviksølvaffald, samt mængden af kviksølvaffald på hvert sted, og

e)	en liste over kilder, som leverer mere end 10 ton kviksølv pr. år, hvor medlemsstaterne er gjort opmærksomme på sådanne kilder.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at gøre enhver af de i første afsnit omhandlede oplysninger offentligt tilgængelige på baggrund af enhver af de grunde, der er nævnt i artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/4/EF (17), jf. dog dette direktivs artikel 4, stk. 2, andet afsnit.

2.   Med henblik på den i stk. 1 omhandlede rapport stiller Kommissionen et elektronisk rapporteringsværktøj til rådighed for medlemsstaterne.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at udarbejde relevante spørgeskemaer for at specificere det indhold, de oplysninger og de nøgleresultatindikatorer, der er nødvendige for at overholde kravene i henhold til stk. 1, såvel som den i stk. 1 omhandlede rapports format og hyppighed. Disse spørgeskemaer skal ikke være en gentagelse af rapporteringsforpligtelserne for parterne i konventionen. De i nærværende stykke omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne stiller straks de rapporter, som de fremsender til sekretariatet for konventionen, til rådighed for Kommissionen.

Artikel 19

Revision

1.   Senest den 30. juni 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultatet af sin vurdering vedrørende:

a)	Unionens behov for at regulere emissioner af kviksølv og kviksølvforbindelser fra krematorier

b)

muligheden for at udfase anvendelsen af tandfyldningsamalgam på lang sigt og helst senest i 2030 under hensyntagen til de nationale planer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, og med fuld respekt for medlemsstaternes beføjelser med hensyn til organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet, og

c)	de miljømæssige fordele og muligheden for en yderligere tilpasning af bilag II til den relevante EU-lovgivning, der regulerer markedsføringen af produkter tilsat kviksølv.

2.   Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og revisionen af nærværende forordning, bl.a. i lyset af den effektivitetsvurdering, som foretages af konventionens partskonference, og af de rapporter, som er fremsendt af medlemsstaterne i henhold til artikel 18 i nærværende forordning og artikel 21 i konventionen.

3.   Kommissionen fremsætter, hvis det er hensigtsmæssigt, et lovforslag sammen med sine rapporter, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

KAPITEL VI

DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER

Artikel 20

Ændring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med denne forordnings artikel 21 med henblik på at ændre bilag I, II, III og IV for at tilpasse dem til afgørelser vedtaget af konventionens partskonference i overensstemmelse med artikel 27 i konventionen, forudsat at Unionen har støttet den pågældende afgørelse ved en rådsafgørelse, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

Artikel 21

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 20, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 13. juni 2017. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 13, stk. 2, og artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 2, og artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 22

Udvalgsprocedure

1.   Ved vedtagelsen af import- og eksportformularer i henhold til artikel 6, af tekniske krav til miljømæssigt forsvarlig midlertidig oplagring af kviksølv, kviksølvforbindelser eller kviksølvblandinger i henhold til artikel 7, stk. 3, af en afgørelse i henhold til artikel 8, stk. 6, og af spørgeskemaer i henhold til artikel 18, stk. 2, bistås Kommissionen af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 23

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1102/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2018.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 24

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning finder anvendelse fra den 1. januar 2018.

Del I, litra d), i bilag III finder dog anvendelse fra den 11. december 2017.

---

(1)  EUT C 303 af 19.8.2016, s. 122.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 14.3.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2017.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 »Et godt liv i en ressourcebegrænset verden« (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008 af 22. oktober 2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 75).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU af 9. december 2013 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår produktion efter klor-alkali-processen (EUT L 332 af 11.12.2013, s. 34).

(8)  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(12)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

---

---

---

---

---

---