BILAG

Statistisk infrastruktur og målene i det europæiske statistiske program 2013-2017

Indledning

Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i Unionen som helhed samt på nationalt og regionalt plan. Europæiske statistikker er også nødvendige, for at Europa kan forstås af offentligheden, og for at de europæiske borgere kan forstå og tage del i den demokratiske proces og debatten om Unionen nu og i fremtiden.

Det europæiske statistiske program skaber lovgivningsrammen for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker for perioden 2013-2017.

De europæiske statistikker udvikles, udarbejdes og formidles inden for denne lovgivningsramme gennem nært og koordineret samarbejde i det europæiske statistiske system (ESS).

Statistikker, som udvikles, udarbejdes og formidles i henhold til det europæiske statistiske program 2013-2017 (»programmet«), bidrager til gennemførelse af Unionens politikker som afspejlet i TEUF og Europa 2020-strategien samt dens respektive flagskibsinitiativer og andre politikker, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer.

I betragtning af at programmet er et flerårigt program, der dækker en periode på fem år, og at ESS sigter mod at spille og vedblive med at spille en central rolle på det statistiske område, er programmet ambitiøst for så vidt angår dækningsområde og mål, men programmet vil blive gennemført trinvist. Et af programmets mål skal være udviklingen af en effektiv prioriterings- og forenklingsmekanisme.

Statistisk infrastruktur

Programmet skal bestræbe sig på at etablere en infrastruktur for statistiske data. Infrastrukturen skal være tilpasset den omfattende brug af forskellige applikationer.

Europæiske statistikker udarbejdes hovedsagelig til støtte for udformningen af politikker, men de bør også stilles til rådighed og gøres let tilgængelige for andre beslutningstagere, forskere, virksomheder og Europas borgere i almindelighed, eftersom statistikkerne udgør et offentligt gode og betales af de europæiske borgere og virksomhederne, hvorfor disse bør kunne nyde godt af disse tjenester i samme omfang. For at infrastrukturen kan opfylde disse krav, skal den opbygges efter fornuftige principper, således at den kan opfylde en lang række forskellige formål og samtidig være tilstrækkelig smidig til at kunne tilpasses udviklingen i brugernes behov i de kommende år.

Infrastrukturen for statistiske data fremgår af følgende:

STATISTIKKENS INFRASTRUKTUR

Inden for dette overordnede system vil der i programmet blive foretaget en yderligere opdeling af statistiske data i tre søjler: virksomheder; borgernes Europa; og geospatiale, miljømæssige, landbrugsmæssige og andre sektorspecifikke statistikker.

EU-politikkerne og relevante globale politikker ligger til grund for fastlæggelse af statistikbehovene, som inden for programmet søges opfyldt gennem en ny struktur og tilsvarende produktionsprocesser. Derfor er hver enkelt EU-politik og globale politik afspejlet i de forskellige bestanddele i den statistiske infrastruktur, og er omfattet af specifikke aktiviteter i programmet. Nye politikker i de kommende år vil blive omfattet ved hjælp af nye metoder til udledning af indikatorer/regnskaber på grundlag af statistiske data produceret inden for de tre søjler.

STATISTISKE DATA — STRUKTUR OG DYNAMIK

Mål

Programmets generelle mål er, at ESS fortsat skal være den førende leverandør af statistikker af høj kvalitet vedrørende Europa.

Under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed både på nationalt plan og EU-plan, samt svarbyrden fastsættes følgende specifikke mål for statistiske aktioner til gennemførelse af programmet:

—

mål 1: i rette tid at levere statistiske oplysninger, som skal anvendes til brug for udformningen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker, og som på passende vis afspejler prioriteringerne og samtidig fastholder en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige områder og opfylder behovene for det brede spektrum af brugere af europæiske statistikker, herunder andre beslutningstagere, forskere, virksomheder og de europæiske borgere i almindelighed, på en omkostningseffektiv måde, uden unødvendigt dobbeltarbejde

—	mål 2: at gennemføre nye metoder til produktion af europæiske statistikker til forbedring af effektiviteten og kvaliteten

—	mål 3: at styrke partnerskabet inden for og uden for ESS for yderligere at forbedre dets produktivitet og dets førerposition inden for officiel statistik på verdensplan, og

—	mål 4: at sikre, at opstillingen af sådanne statistikker foregår konsekvent under hele programmets forløb, forudsat at dette ikke indvirker forstyrrende på ESS' prioriteringsmekanisme.

Disse specifikke mål opdeles i forskellige prioriterede områder som beskrevet nedenfor. Mål 1 og 4 er beskrevet i »I. Statistikproduktion«, mål 2 i »II. Metoder til produktion af europæiske statistikker« og mål 3 i »III. Partnerskab«.

I.   STATISTIKPRODUKTION

1.   Indikatorer

1.1.   Europa 2020

Godkendelsen af Europa 2020-strategien af Det Europæiske Råd i juni 2010 har i vidt omfang fastlagt den strategiske dagsorden for Unionen og de nationale politikker for de kommende år. Denne dagsorden indeholder en række hovedmål og flagskibsinitiativer, for hvilke ESS skal udarbejde statistiske indikatorer inden for en række områder (f.eks. forbedring af betingelserne for innovation, forskning og udvikling, fremme af beskæftigelsen, opfyldelse af Unionens målsætninger for klimaændringer og energi, effektiv ressourceudnyttelse, forbedring af uddannelsesniveauerne, herunder læringsmobilitet, aktiv og sund aldring og fremme af social integration gennem fattigdomsbekæmpelse).

Mål 1.1.1

At levere statistiske data af høj kvalitet, som skal være rettidigt til rådighed, og overvåge gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Nye indikatorer baseres så vidt muligt på tilgængelige statistiske data.

Målet gennemføres ved at stille følgende til rådighed:

—	ajourførte hovedmålsindikatorer for Europa 2020 (inden for beskæftigelse, forskning og udvikling, innovation, energi/klimaændringer, uddannelse, miljø, social beskyttelse, social integration og fattigdom), der skal være tilgængelig på Kommissionens (Eurostats) websted

—	statistikker til støtte for overvågning af gennemførelsen af flagskibsinitiativer i Europa 2020

—	supplerende indikatorer til brug for den forudgående og efterfølgende evalueringer af Unionens politikker på det økonomiske, sociale og miljømæssige område, og

—	beskæftigelsesindikatorer, der skelner mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigelse, samt indikatorer vedrørende arbejdsløshed, som tager højde for personer, der deltager i aktiveringspolitikker, f.eks. efteruddannelse.

1.2.   Økonomisk styring

Krisen og spændingerne på finansmarkederne har understreget behovet for at styrke den økonomiske styring i Unionen. Unionen har allerede taget afgørende skridt inden for økonomisk styring og samordning, som i et vist omfang vil få stor betydning for det statistiske arbejde ud over de løbende statistiske aktiviteter.

Mål 1.2.1

At udvikle nye og forbedre eksisterende statistiske data, som er relevante for Unionens beslutningstagere og offentligheden generelt, vedrørende den styrkede og integrerede økonomiske styring af Unionen og overvågningscyklussen, der også inddrager stabilitets- og vækstpagten og den økonomiske politik.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	tilvejebringelsen af statistisk input til resultattavlen for makroøkonomiske ubalancer og den tilgrundliggende analyse

—	tilvejebringelsen af statistisk input til forbedring af stabilitets- og vækstpagten, med særligt fokus på produktion og forelæggelse af statistikker af høj kvalitet om offentlig gæld

—	udviklingen og udarbejdelsen af et sæt indikatorer til måling af konkurrenceevnen, og

—	gennemførelsen af en solid kvalitetsstyring i produktionskæden, herunder også opstrømsdata vedrørende offentlige finanser og de underliggende arbejdsprocesser i medlemsstaterne.

Mål 1.2.2

At levere pålidelige statistikker og indikatorer til europæiske beslutningstagere til administrative og reguleringsmæssige formål og til overvågning af specifikke mål inden for Unionens politikområder.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	fastlæggelsen af anvendelsesområdet for statistikker til administrative og reguleringsmæssige formål og indgåelsen af aftaler med brugerne om dette anvendelsesområde, og

—	fastlæggelsen, så vidt som det er hensigtsmæssigt, gennemførelsen og forklaring af et pålideligt kvalitetsstyringssystem for disse indikatorer.

1.3.   Økonomisk globalisering

De sociale, økonomiske og andre virkninger af den finansielle krise, de øgede strømme på tværs af grænserne og fragmenteringen af produktionsprocesserne har understreget behovet for et mere sammenhængende system og bedre måling af den globaliserede produktion.

Mål 1.3.1

At forbedre de indikatorer og statistiske oplysninger om økonomisk globalisering og globale værdikæder, som er til rådighed for EU-beslutningstagere og offentligheden generelt.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	ajourføringen af eksisterende indikatorer om økonomisk globalisering, der skal være tilgængelige på (Kommissionens) Eurostats websted

—	udviklingen af nye indikatorer om globale værdikæder, herunder strømme og afhængighed af naturressourcer

—	en analyse af globale værdikæder, eventuelt via egnede input-output-tabeller, og udenrigshandels- og virksomhedsstatistik, herunder sammenkædning af mikrodata, og

—	en undersøgelse af behovet for at revidere beregningen og tildelingen af finansielle formidlingstjenester.

2.   Regnskabssystemer

Kommissionens meddelelse af 20. august 2009 med titlen »BNP og mere — Måling af fremskridt i en verden i forandring« og offentliggørelsen af Stiglitz-Sen-Fitoussi-rapporten om måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt har givet nye impulser til at imødegå den vigtige udfordring for ESS, nemlig hvordan der ud over de traditionelle opgørelser af økonomisk output kan produceres bedre statistikker om tværgående emner og mere integrerede statistikker til at beskrive komplekse sociale, miljømæssige og økonomiske fænomener. Det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS) udgør en integreret og konsistent ramme for al økonomisk statistik, som bør suppleres med andre indikatorer for at tilvejebringe mere fyldestgørende data til brug for beslutningstagningen og politikudformningen.

2.1.   Økonomiske og sociale resultater

Den økonomiske krise har understreget behovet for et sæt makroøkonomiske indikatorer af høj kvalitet for bedre at forstå og analysere de økonomiske konjunkturer og deres sociale virkninger og derved lette beslutningsprocessen. Den globaliserede produktion gør det nødvendigt at udvikle et konsistent system, som gør det lettere at fortolke og integrere statistikker fra forskellige områder.

Mål 2.1.1

At supplere målingen af de økonomiske resultater med forskellige dimensioner af globalisering, livskvalitet, adgang til varer og tjenesteydelser, miljømæssig bæredygtighed, sundhed, trivsel, social samhørighed og social integration samt at udvikle et system til analyse af den globaliserede produktion.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	gennemførelsen og opstillingen af årlige, kvartalsvise nationale regnskaber samt årlige regionale regnskaber i overensstemmelse med ENS

—	udarbejdelsen af indikatorer for indkomst- og forbrugsfordelingen mellem husholdningerne (ved at afstemme nationalregnskabsaggregater med data fra husholdningsundersøgelser eller administrative data)

—	udarbejdelsen af aktuelle prisstatistikker af høj kvalitet, især de harmoniserede forbrugerprisindeks

—	udviklingen af satellitregnskaber for nye områder

—	oprettelsen af en database til måling af vækst og produktivitet, hvor der tages hensyn til ændringerne i produktivitet i såvel den offentlige som den private sektor

—	udviklingen af et rammesystem til analyse af den globaliserede produktion

—	udviklingen af et rammekoncept til måling af livskvalitet og trivsel, og

—	en tilpasning af de tilsvarende regnskabsmæssige og statistiske begreber i videst muligt omfang.

Mål 2.1.2

At tilvejebringe makroøkonomiske og sociale indikatorer og PEEI-indikatorer (vigtige europæiske økonomiske indikatorer) i form af et sammenhængende sæt indikatorer for at imødekomme kravene til statistikker på EU-plan og verdensplan og tilpasning af PEEI-indikatorerne til brugernes behov.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	en koordineret udvikling af resultattavler for vigtige makroøkonomiske og sociale indikatorer og indikatorer for bæredygtig udvikling

—	tilvejebringelsen af en harmoniseret metodologi for vigtige makroøkonomiske og sociale indikatorer og PEEI-indikatorer

—	en forbedring af indikatorernes internationale sammenlignelighed

—	tilvejebringelsen af bedre redskaber til at gøre det lettere at fortolke og formidle indikatorer, og

—	tilvejebringelsen af harmoniserede boligstatistikker og tilhørende statistikker tilgængelige for alle medlemsstater.

2.2.   Miljømæssig bæredygtighed

Beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøet for nuværende og kommende generationer og bekæmpelse af klimaændringernes virkninger står meget højt på den europæiske dagsorden og er mål i EU-traktaterne. Effektive politikker vedrørende disse emner kræver statistiske oplysninger inden for forskellige områder.

Mål 2.2.1

At tilvejebringe miljøregnskaber og statistikker vedrørende klimaændringer under hensyntagen til den internationale udvikling på dette område.

Målet skal nås ved hjælp af:

—

udviklingen af et sammenhængende miljøregnskabssystem, som er opbygget som et »satellitregnskab« til nationalregnskabet, og som indeholder oplysninger om luftforurening, energiforbrug, strømme og reserver af vigtige naturressourcer og vand, handel med basale og kritiske råstoffer, miljøafgifter og udgifter til miljøbeskyttelse, herunder eventuelt også grøn vækst og offentlige grønne indkøb

—	en opgradering, udvikling, udarbejdelse og formidling af indikatorer for sekundære belastninger, virkningerne af klimaændringer, også med hensyn til sundhed, svagheder og tilpasningsprocessen, og

—	udviklingen af en primær indikator til måling af det samlede miljøpres.

3.   Data

3.1.   Virksomheder

Europæiske virksomheder er i centrum for en lang række EU-politikker. Hertil kommer, at de er ansvarlige for levering af basisdata. Derfor er der stærk efterspørgsel efter virksomhedsstatistikker til støtte for beslutningsprocessen, men de medvirker også til, at de europæiske borgere og virksomheder bedre forstår virkningerne af disse politikker, hvor der skelnes mellem store virksomheder, virksomheder med mellemkapitalisering (mid-caps) og små og mellemstore virksomheder, for hvilke der er øget behov for detaljerede og harmoniserede statistikker. Der er samtidig behov for at reducere den administrative byrde og indberetningsbyrden.

Mål 3.1.1

At forbedre effektiviteten i de statistiske produktionsprocesser. At tilvejebringe statistik af høj kvalitet om kerneområder, hvor virksomhederne er i centrum, f.eks. virksomhedsstatistik, konjunkturindikatorer, investeringer i menneskelige ressourcer og kompetencer, internationale transaktioner, globalisering, overvågning af det indre marked, FoU og innovation og turisme. Det er særlig vigtigt, at der foreligger data om industri- eller servicesektorer med høj værditilvækst, navnlig inden for den grønne, den digitale og den sociale økonomis sektorer (som f.eks. sundhed og uddannelse).

Målet skal nås ved hjælp af:

—	genanvendelsen af data i det statistiske system og i samfundet og indførelsen af en fælles infrastruktur og fælles værktøjer

—	tilvejebringelsen af statistiske data og indikatorer om virksomheder på årsbasis eller hyppigere

—	tilvejebringelsen af statistiske data til beskrivelse af Europas placering i verden og Unionens forhold til den øvrige verden

—	tilvejebringelsen af statistiske data til analyse af globale værdikæder og oprettelsen af Euro Group Register som hovedelement i indsamlingen af tværgående oplysninger om globalisering

—	en bedre balance mellem indsamlede statistikker om handelen med varer og tjenesteydelser med en øget mængde data om tjenesteydelser og foranstaltninger til sikring af bedre fordeling af statistiske data om tjenesteydelser og varer

—	udviklingen af værktøjer til overvågning af det indre marked, f.eks. værktøj til overvågning af fødevarepriser og tilhørende indikatorer

—	tilvejebringelsen af kvalitetsstatistikker om resultater vedrørende kerneområder inden for innovation og FoU, som er udarbejdet ved øget anvendelse af patentregistre og øget forskning samt statistisk udnyttelse af individuelle mikrodata

—	tilvejebringelsen af statistikker om udbud og efterspørgsel inden for turisme udarbejdet ved bedre dataindsamling og en bedre sammenkædning af turismedata og data fra andre områder, og

—	tilvejebringelsen af statistikker om ressourceforbrug og ressourceeffektivitet så vidt muligt baseret på eksisterende dataindsamlinger.

3.2.   Borgernes Europa

Europas borgere er i centrum for Unionens politikker. Sociale statistikker i videste forstand er derfor stærkt efterspurgt til støtte for beslutningsprocessen og til overvågning af resultaterne af sociale politikker, men kan også medvirke til, at borgerne i Europa bedre kan vurdere disse politikkers indflydelse på deres dagligdag og trivsel.

Mål 3.2.1

At tilvejebringe statistikker om kerneområder inden for socialpolitikken, hvor borgeren er i centrum, f.eks. trivsel, bæredygtighed, social samhørighed, fattigdom, uligheder, demografiske udfordringer (navnlig befolknings aldring og migration), arbejdsmarkedet, uddannelse, herunder undervisning af børn, voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og unges læringsmobilitet, kultur, fysisk aktivitet, livskvalitet, sikkerhed, sundhed, handicap, forbrug, fri bevægelighed og det indre marked, unges mobilitet, teknologisk innovation og ny livsstil. Disse statistikker kønsopdeles, hvor det er hensigtsmæssigt, for grupper, der er særligt interessante for socialpolitiske beslutningstagere. Prioriteringer opstilles i overensstemmelse med artikel 6.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	en konsolidering af basisinfrastrukturen for europæiske socialstatistikker, herunder datasamlinger fra undersøgelser og administrative kilder, og et fælles sæt kernevariabler

—	udviklingen af vigtige sociale undersøgelser, der leverer strømlinede data (herunder mikrodata) om personer og husholdninger, der suppleres af yderligere og mindre hyppige mikrodataindsamlinger

—	udviklingen af statistikker om uddannelse, herunder effektivisering og modernisering af voksenuddannelsesundersøgelserne

—	tilvejebringelsen af statistikker over indkomstuligheder, så der kan fremskaffes en sammenlignelig national primær indikator, samt data vedrørende uligheder i adgangen til basale varer og tjenesteydelser

—	et metodologisk arbejde vedrørende statistikker om fysisk aktivitet og kultur

—	tilvejebringelsen af statistikker vedrørende sikkerhed mod kriminalitet, sundhed, som fastlagt inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (1), og handicap

—	gennemførelsen af aktioner i arbejdsprogrammet for mainstreaming af migrationsstatistik

—	tilvejebringelsen af livskvalitetsindikatorer til måling af fremskridt i samfundet, og

—	påbegyndelsen af forberedelserne til næste folketællingsrunde (planlagt til 2021).

3.3.   Geospatiale, miljømæssige, landbrugsmæssige og andre sektorspecifikke statistikker

Kombinationen af statistikker med georefererede data og geospatiale analyser åbner op for nye muligheder, som ESS vil undersøge nærmere. Specifikke emner som f.eks. fortrolighed og den statistiske validitet af estimationer ud fra små områder bør der lægges særlig vægt på.

Statistikker vedrørende energi og transport til støtte for EU 2020-strategien og klimaændringspolitikken vil være af stor betydning i fremtiden.

Blandt Unionens øvrige politikker vil landbruget fortsat have stor betydning i perioden 2013-2017. Det statistiske arbejde vil i stort omfang komme til at afhænge af resultaterne af overvejelserne om den fælles landbrugspolitik efter 2013. Der vil blive lagt vægt på miljøspørgsmål, biodiversitet/økosystemer, økonomiske spørgsmål, sundhed og sikkerhed og sociale aspekter.

Mål 3.3.1

At understøtte evidensbaseret politikudformning via mere fleksibel og øget anvendelse af geodata kombineret med sociale, økonomiske og miljømæssige statistikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	videreudvikling, vedligeholdelse og drift af infrastrukturen for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire), som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (2), og navnlig af Unionens geoportal

—	at der stilles en bred vifte af geografiske data til rådighed via samarbejde med EU-programmer for arealanvendelsesundersøgelser og teledetektion, og

—	integreringen af statistiske data, når det er relevant, med henblik på etablering af en fleksibel infrastruktur, der er baseret på flere kilder, til brug for analyser i rum og tid.

Mål 3.3.2

At tilvejebringe statistikker vedrørende miljø til støtte for udformningen af EU-politikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

—

en række basale miljøstatistikker om ressourcer som f.eks. affald og genanvendelse, vand, råstofdepoter, økosystemer og biodiversitet på nationalt og om muligt på regionalt plan samt et sæt basale statistikker vedrørende klimaændringer med henblik på at understøtte reduktions- og tilpasningsforanstaltninger og -politikker på alle relevante niveauer fra lokalt plan til EU-plan.

Mål 3.3.3

At tilvejebringe statistikker vedrørende energi og transport til støtte for Unionens politikker.

Målet skal nås ved hjælp af produktion og formidling af statistikker om:

—	vedvarende energi

—	energibesparelser og energieffektivitet, og

—	transportsikkerhed, passagermobilitet, vejtrafik og intermodal godstransport.

Mål 3.3.4

At tilvejebringe landbrugs-, fiskeri- og skovbrugsstatistik til udvikling og overvågning af den fælles landbrugs- og fiskeripolitik til realisering af basale europæiske strategimål vedrørende bæredygtighed samt udvikling af landdistrikterne ved at udføre regelmæssige aktiviteter i forbindelse med udvikling, produktion og formidling af statistikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	en revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013

—	en omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes kvalitet og aktualitet

—	en gennemgribende gennemgang af datastyringssystemet for arealanvendelse og arealdække, og udformning og gennemførelse af et nyt system på grundlag heraf

—	gennemførelsen af dataindsamlingssystemet for sammenhængende landbrugsmiljøindikatorer, om muligt baseret på eksisterende data

—	etableringen af passende regionale opdelinger, og

—	gennemførelsen og formidlingen af et sæt basale skovbrugsdata fra Integrated Environmental and Economic Accounting for Forestry (skovbrugsregnskaberne) som f.eks. skovarealer, mængde og værdi af træer på roden og skovbrugs- og skovningsregnskaber.

II.   METODER TIL PRODUKTION AF EUROPÆISKE STATISTIKKER

ESS står i øjeblikket over for en række udfordringer: øget efterspørgsel efter statistikker af høj kvalitet, voksende behov for komplekse, flerdimensionale statistikker, nye aktører på informationsmarkedet, begrænsede ressourcer, behov for yderligere reduktion af respondenternes statistikbyrde samt diversificering af kommunikationsmidler. Det kræver, at der foretages en progressiv tilpasning af metoderne til produktion og formidling af officielle europæiske statistikker.

1.   Kvalitetsstyring inden for ESS

Mål 1.1

At gennemføre et kvalitetsstyringssystem i ESS baseret på adfærdskodeksen.

At styrke udvekslingen af god praksis ved gennemførelsen af adfærdskodeksen og sikre, at der i kvalitetsrapporterne tages højde for de forskellige brugerbehov.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	indførelsen af nye overvågningssystemer og yderligere peerevalueringer for at vurdere, om adfærdskodeksen overholdes

—	en harmonisering af ESS' og Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) kvalitetssikringssystemer

—	opfyldelsen af brugernes behov med hensyn til kvalitetsrapportering, og

—	en standardisering af kvalitetsrapporter inden for forskellige statistiske områder på EU-plan.

2.   Prioritering og forenkling

ESS står over for en stor udfordring: hvordan kan der leveres europæiske statistikker af høj kvalitet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter statistikker i en situation, hvor medlemsstaternes budgetter er stærkt beskåret, og der er ansættelsesstop i Kommissionen og medlemsstaterne, hvilket for visse organers vedkommende vil betyde en reel mindskelse af de menneskelige ressourcer. Med de begrænsede ressourcer på europæisk og nationalt plan er det vigtigt at fokusere på prioriteringen og forenklingen, som kræver en indsats af alle parter i ESS. Der er blevet indført en prioriteringsmekanisme som en integrerende del af udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer, og den vil blive anvendt i løbet af hele programmet. Der skal i denne forbindelse bl.a. foretages en årlig revurdering af eksisterende statistikbehov, som tager udgangspunkt i initiativer fra Kommissionen til at reducere de statistiske krav under hensyntagen til brugernes, producenternes og respondenternes interesser. Processen bør følges i tæt samarbejde med både brugere og producenter af europæiske statistikker.

Mål 2.1

At gennemføre en prioriteringsmekanisme for ESS med det formål at forenkle rapporteringskravene og tilpasning til nye statistikbehov, samtidig med at der tages højde for producenternes begrænsede ressourcer, byrden for respondenterne og brugernes behov.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	fastlæggelsen af prioriteringer og afsættelsen af ressourcer i overensstemmelse hermed

—	fastlæggelsen af prioriteringer for ESS som en del af det årlige arbejdsprogram, som der henvises til i artikel 9

—	hensyntagen til resultaterne af bruger- og producentkonsultationer i det årlige arbejdsprogram, og

—	oplysning af brugerne om de statistikområder, der skal forenkles, og om, hvilke dataindsamlinger der skal begrænses/indstilles.

3.   Statistikker til flere formål og effektivisering af statistikproduktionen

Mål 3.1

Gradvist, og under hensyntagen til de omkostninger, som gennemførelsen genererer i ESS, at indføre en forretningsarkitektur for ESS, som skal sikre en mere integreret produktion af europæiske statistikker, at harmonisere og standardisere produktionsmetoder og metadata, at forbedre den horisontale (statistikområder) og vertikale (ESS-partnere) integrering af statistiske produktionsprocesser i ESS under overholdelse af nærhedsprincippet, at anvende og integrere flere datakilder og producere statistikker til flere formål. Der vil særligt blive fokuseret på spørgsmål om fortrolighed, der vil opstå i forbindelse med en øget anvendelse, genbrug og udveksling af mikrodata og administrative registre.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	en øget anvendelse af passende administrative data inden for alle statistikområder

—	en indkredsning og anvendelse af nye datakilder til brug for europæiske statistikker

—	en øget deltagelse af Kommissionen (Eurostat) og nationale statistikmyndigheder i udformningen af administrative registre

—	en mere udbredt anvendelse af teknikker som statistisk match og sammenkædning af data (data linking) for at øge udbuddet af europæiske statistikker

—	anvendelsen af den europæiske tilgang til statistikker i forbindelse med hurtig reaktion på statistikbehov i særlige og behørigt begrundede tilfælde

—	en øget integrering af produktionsprocesserne for europæiske statistikker via ESS-koordinerede aktioner

—	en yderligere harmonisering af statistiske begreber inden for alle statistikområder

—	udviklingen og gennemførelsen af en fleksibel it-referenceinfrastruktur og tekniske standarder for forbedring af interoperabiliteten, deling af data og metadata og fælles datamodellering

—	anvendelsen af standard it-værktøjer i alle statistikprocesser

—	udviklingen af metodologiske standarder for at øge anvendelsen og tilgængeligheden af harmoniserede metodologier (herunder blandede fremgangsmåder ved dataindsamling) og harmoniserede metadata

—	styrkelsen af de statistiske virksomhedsregistres rolle som det sted, hvor de statistiske enheder for alle virksomhedsrelaterede statistikker er indeholdt og anvendt som kilde for nationalregnskaber, og

—	en forbedring af tilvejebringelsen af metadata, herunder baggrundsinformation om, hvordan dataene er indsamlet, om dataenes kvalitet og om, hvordan dataene kan gøres mere tilgængelige for brugerne.

Mål 3.2

At sikre, at ESS er velfungerende og kohærent via effektivt samarbejde og kommunikation.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	en effektiv støtte til partnerskaber inden for ESS

—	fastlæggelsen og gennemførelsen af processer til byrde- og arbejdsfordeling inden for ESS, og

—	en yderligere udvikling og iværksættelse af samarbejdsnetværk.

4.   Formidling og kommunikation

Mål 4.1

At gøre ESS til den vigtigste datakilde vedrørende europæiske statistikker for alle brugere og især for offentlige og private beslutningstagere ved at etablere en statistisk informationstjeneste af høj kvalitet baseret på principperne om fri og let adgang til europæiske statistikker.

At intensivere og udbygge dialogen mellem statistikbrugere og -producenter for at kunne opfylde brugernes behov for kvalitetsstatistik. Inddragelse af brugerne i nyudviklingsarbejdet på et tidligt tidspunkt er af afgørende betydning for at forbedre ESS' effektivitet og virkemåde.

At udvide og rationalisere udbuddet af formidlingsprodukter for at imødekomme behovet hos brugere, der anvender ny teknologi.

At etablere en omkostningseffektiv, integreret og sikker infrastruktur inden for ESS for adgang til fortrolige oplysninger med henblik på anvendelse til videnskabelige formål.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	en anerkendelse af ESS som vigtigste referencepunkt for brugere af europæiske statistikker

—	etableringen af en integreret sikker infrastruktur for adgang til EU-mikrodata

—	indførelsen af et system til at behandle brugernes anmodninger om direkte adgang og rådgivning angående fortolkning af statistiske data

—	tilpasningen af formidlingsprodukter til brugernes behov ved anvendelse af ny teknologi

—	et større antal statistikprodukter med tværgående emner

—	en øget anvendelse af ny kommunikations- og formidlingsteknologi (f.eks. SDMX-baseret)

—	et større udbud af mikrodatasæt til brug for statistisk forskning i overensstemmelse med EU-lovgivning og national lovgivning om datafortrolighed, og

—	udarbejdelsen af datasæt med henblik på at lette anvendelsen af statistiske data til undervisnings- og forskningsformål.

5.   Uddannelse, innovation og forskning

Mål 5.1

At opfylde lærings- og udviklingsbehov i ESS baseret på en kombination af uddannelseskurser og lærings- og udviklingsmuligheder.

At forbedre samarbejdet mellem ESS-medlemmerne vedrørende vidensoverførsel og udveksling og gennemførelse af bedste praksis og fælles innovative metoder til produktion af statistik.

At organisere aktiviteter, forskerkredses deltagelse i og bidrag til forbedring af de statistiske produktionskæder og kvaliteten af officielle statistikker.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	indførelsen af en kandidatgrad (f.eks. master i officiel statistik)

—	tilvejebringelsen af uddannelsesprogrammer baseret på brugeres og andre borgeres behov

—	en bredere anvendelse af forskningsresultater i statistikproduktionen og -formidlingen

—	en anerkendelse af ESS som referencepunkt for statistiske forskningsmiljøer

—	forskningsmiljøers øgede deltagelse i forskning inden for officiel statistik, og

—	indførelsen af egnede instrumenter til udveksling af praksis og gennemførelsen af fælles løsninger i ESS.

III.   PARTNERSKAB

1.   Partnerskab inden for og uden for ESS

De nationale statistiskmyndigheder og Kommissionen (Eurostat) er i en partnerskabets ånd ansvarlige for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker.

Mål 1.1

At gennemføre en bedre ramme for ESS' styring.

Målet skal nås ved hjælp af gennemførelsen af revisionen af forordning (EF) nr. 223/2009 og af Kommissionens afgørelse 2012/504/EU af 17. september 2012 om Eurostat (3).

Mål 1.2

At forbedre Kommissionens (Eurostats) koordinerende funktion som Den Europæiske Unions statistiske kontor.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	inddragelsen af Kommissionen (Eurostat) på et tidligt stadium i alle Kommissionens initiativer for så vidt angår de statistiske aspekter, og

—	regelmæssige interessentdialoger på topledelsesniveau.

Mål 1.3

At styrke samarbejdet med ESCB og de europæiske og internationale organisationer, der deltager i produktionen af data til statistiske eller administrative formål via fælles projekter og koordinering af udvikling. At sikre overensstemmelse mellem Unionens standarder og internationale standarder.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	gennemførelsen af et fælles kvalitetssystem for ESS og ESCB

—	en øget deltagelse af Kommissionen (Eurostat) i internationale rådgivende grupper

—	fastlæggelsen og gennemførelsen af nye samarbejdsformer med henblik på at sikre, at den statistiske udvikling koordineres behørigt mellem de internationale organisation, og at arbejdet fordeles effektivt, og

—	gennemførelsen af manualerne til det nye FN's nationalregnskabssystem, ENS, FN's system for miljømæssige og økonomiske regnskaber, europæiske miljøøkonomiske regnskaber og betalingsbalancen.

Mål 1.4

At fremme og gennemføre statistisk rådgivning og statistisk bistand i lande uden for Unionen i overensstemmelse med de prioriterede mål i Unionens udenrigspolitik med særlig vægt på udvidelse og den europæiske naboskabspolitik.

Målet skal nås ved hjælp af:

—	anvendelsen af ESS' førerposition internationalt

—	leveringen af kvalitetsdata til EU's udenrigspolitik

—	en understøtning af Kommissionens tjenestegrene til gennemførelsen af udviklingspolitik og politik for internationalt samarbejde i deres relationer med internationale organisationer og med tredjelandsregioner eller tredjelande i spørgsmål af almen statistisk interesse

—	formidlingen af relevante statistiske data til støtte for udvidelsesprocessen og forhandlingerne herom

—	begrænsningen af anmodninger fra nye medlemsstater om undtagelsesordninger, der fører til mangler i tilgængeligheden af data

—	indgåelsen af aftaler/aftalememoranda med tredjelande

—	udformningen og gennemførelsen af programmer for teknisk samarbejde

—	en fokusering af teknisk bistand på dataharmonisering og -levering, og

—	forbedring af samarbejds- og koordineringsaktiviteter blandt ESS' medlemmer.

---

(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.

(2)  EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1.

(3)  EUT L 251 af 18.9.2012, s. 49.