29.11.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1214/2011

af 16. november 2011

om erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Indførelsen af euroen har øget behovet for grænseoverskridende landevejstransport af kontanter betydeligt. I euroområdet bør banker, store detailhandelskæder og andre personer, der håndterer kontanter erhvervsmæssigt, kunne indgå kontrakt med den pengetransportvirksomhed, der tilbyder den gunstigste pris og/eller service, og kunne drage fordel af kontanttjenesterne hos den nærmeste nationale centralbankfilial eller det nærmeste pengetransportcenter, selv om denne/dette befinder sig i en anden medlemsstat. Endvidere har et stort antal medlemsstater, som har euroen som valuta (i det følgende benævnt »deltagende medlemsstater«), fået eller kunne ønske at få eurosedler og -mønter produceret i udlandet. Selve princippet om en fælles valuta indebærer en frihed til at transportere kontanter mellem de deltagende medlemsstater.

(2)

På grund af markante forskelle mellem medlemsstaternes nationale ret er det generelt meget vanskeligt at udføre erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem deltagende medlemsstater. Dette forhold er i modstrid med princippet om, at euroen skal kunne cirkulere frit, og det er til skade for princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, som er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper.

(3)	Denne forordning er en opfølgning på muligheden for at fremsætte harmoniseringsinstrumenter vedrørende transport af penge, jf. artikel 38, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (3).

(4)

For at forbedre sikkerheden under pengetransporter for såvel de involverede pengetransportører som offentligheden bør anvendelsen af det intelligente system til neutralisering af pengesedler (IBNS) fremmes, og efter en grundig analyse af de potentielle konsekvenser fra Kommissionens side bør systemet kunne udvikles på en måde, som gør det muligt at harmonisere brugen af IBNS i de deltagende medlemsstater, uden at dette berører denne forordnings bestemmelser om tilladte transportordninger.

(5)

På baggrund af de særlige farer for liv og sundhed for såvel pengetransportører som offentligheden, der er forbundet med pengetransport, bør grænseoverskridende transport af eurokontanter alene udføres med en særlig tilladelse til grænseoverskridende pengetransport. En sådan tilladelse bør indehaves i tillæg til den tilladelse til national pengetransport, som er påkrævet i de fleste deltagende medlemsstater, og som denne forordning ikke harmoniserer formerne for. Pengetransportvirksomheder, der er etableret i de deltagende medlemsstater, der ikke godkender pengetransportvirksomheder efter en særlig procedure i tillæg til deres generelle sikkerheds- og transportregler, bør endvidere dokumentere mindst 24 måneders erfaring med at transportere kontanter i etableringsmedlemsstaten uden at have overtrådt den nationale lovgivning, inden denne medlemsstat giver dem tilladelse til at udføre grænseoverskridende pengetransport.

(6)

For at der ikke skabes overlappende forpligtelser og en unødvendigt byrdefuld procedure, bør indehaveren af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport ikke pålægges også at besidde en fællesskabstilladelse, som giver ret til at udføre international vejgodskørsel, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (4).

(7)	Erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem deltagende medlemsstater bør til fulde overholde reglerne i denne forordning eller lovgivningen i henholdsvis oprindelsesmedlemsstaten, værtsmedlemsstaten og i givet fald transitmedlemsstaten.

(8)

Denne forordning er udformet med henblik på at åbne mulighed for erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem deltagende medlemsstater på vilkår, som garanterer sikkerheden i forbindelse med transaktionen, de involverede pengetransportørers og offentlighedens sikkerhed samt eurokontanters frie bevægelighed. I overensstemmelse med normal markedspraksis er det endvidere hensigtsmæssigt at tillade transport af et begrænset kontantbeløb i andre valutaer end euro i samme pengetransportkøretøj.

(9)

I lyset af de særlige krav, der gør sig gældende for pengetransportører, som arbejder på tværs af landegrænser, bør sådanne transportører følge et særligt uddannelsesmodul for grænseoverskridende pengetransport som beskrevet i bilag VI. For at undgå unødige overlapninger bør uddannelsesmodulet for grænseoverskridende pengetransport ikke omfatte de elementer, som i forvejen indgår i den obligatoriske uddannelse for indenlandsk pengetransport.

(10)

Grundet særlige omstændigheder i pengetransportsektoren er det vanskeligt at tilrettelægge afleveringer på sikker vis af eurokontanter over flere dage. Derfor bør pengetransportkøretøjer, som udfører erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter, vende tilbage til oprindelsesmedlemsstaten inden for samme dag.

(11)	Kommissionen bør fremsætte et forslag om at ændre definitionen af »dagtimer« og/eller af den krævede mindsteperiode for ad hoc-grunduddannelse der er fastlagt i denne forordning, hvis arbejdsmarkedets parter på EU-niveau indbyrdes bliver enige om, at en anden definition er mere hensigtsmæssig.

(12)

Ifølge forordning (EF) nr. 1072/2009 begrænses antallet af cabotagekørsler, som må udføres i værtsmedlemsstaten i tilslutning til international godskørsel fra en anden medlemsstat, til tre cabotagekørsler inden for syv dage. På grund af pengetransportsektorens særlige forhold er det dog normal praksis, at et pengetransportkøretøj udfører et meget større antal afhentninger/afleveringer af eurokontanter pr. dag. Forordning (EF) nr. 1072/2009 bør derfor fraviges, idet der ikke pålægges nogen overgrænse for antallet af afhentninger/afleveringer af eurokontanter pr. dag, som et pengetransportkøretøj må udføre i en værtsmedlemsstat.

(13)

Nationale regler med hensyn til pengetransportørers adfærd uden for pengetransportkøretøjet og sikkerheden på steder, hvor eurokontanter skal afhentes/afleveres, bør ikke omfatte den eventuelle brug af systemer til neutralisering af pengesedler i kombination med transport af pengesedler i et fuldt pansret pengetransportkøretøj, som ikke er udstyret med IBNS.

(14)

Artikel 1, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (5) omfatter udstationeringer, hvor en virksomhed tilbyder en tjenesteydelse på tværs af landegrænser for egen regning og under egen ledelse i henhold til en aftale mellem denne virksomhed og modtageren af tjenesteydelsen.

(15)

I lyset af pengetransporttjenesternes særlige karakter er der behov for at fastsætte en tilsvarende anvendelse af direktiv 96/71/EF på alle grænseoverskridende transporttjenester vedrørende eurokontanter for at skabe retssikkerhed for operatører og sikre, at direktivet er anvendeligt i praksis i denne sektor.

(16)

Grundet de omhandlede transportaktiviteters særlige og for nogle af aktiviteternes vedkommende lejlighedsvise karakter bør den tilsvarende anvendelse af regler for minimumsbeskyttelse i direktiv 96/71/EF begrænses til mindsteløn, herunder overtidsbetaling, som omhandlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 1, litra c), og disse bør gælde for den samlede arbejdsdag for ikke at pålægge operatørerne en unødvendig administrativ byrde. Som anført i direktiv 96/71/EFI og inden for de grænser, der er sat i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, defineres begrebet mindsteløn i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis i den medlemsstat, hvor en arbejdstager er udstationeret. Medfører en kontrakt, forskrifter, administrative bestemmelser eller praktiske ordninger, at en arbejdstager inden for pengetransport udfører grænseoverskridende transport i mere end 100 arbejdsdage i løbet af et kalenderår i en anden medlemsstat, bør reglerne om minimumsbeskyttelse i direktiv 96/71/EF finde tilsvarende anvendelse fuldt ud for en sådan arbejdstager.

(17)	Anvendelsen af reglerne for minimumsbeskyttelse i værtsmedlemsstaten bør ikke berøre anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstageren i henhold til arbejdstagerens oprindelsesmedlemsstats lovgivning, kollektive overenskomst eller ansættelseskontrakt.

(18)

Med henblik på at fastsætte de relevante regler for minimumsbeskyttelse bør bestemmelserne om samarbejde om information, jf. artikel 4 i direktiv 96/71/EF finde tilsvarende anvendelse. Medlemsstaterne bør i den forbindelse kunne benytte sig af det administrative samarbejde og udveksling af oplysninger, som er fastsat i direktiv 96/71/EF.

(19)	Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (6).

(20)

For at tage højde for teknologiske fremskridt og eventuelle nye europæiske standarder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af de tekniske regler og standarder vedrørende IBNS, pengetransportkøretøjers pansring, skudsikre veste og bokse med våben. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og af arbejdsmarkedets parter. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(21)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dens mål, nemlig at lette den erhvervsmæssige grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem medlemsstaterne i euroområdet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFDELING 1

FÆLLES REGLER GÆLDENDE FOR AL GRÆNSEOVERSKRIDENDE LANDEVEJSTRANSPORT AF EUROKONTANTER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »deltagende medlemsstater«: de medlemsstater, som har euroen som valuta

b)   »grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter«: erhvervsmæssig transport enten mod vederlag på vegne af tredjemand eller udført i en pengetransportvirksomhed med et pengetransportkøretøj ad vej af europengesedler og/eller -mønter fra en deltagende medlemsstat med henblik på at levere eurosedler eller -mønter til, eller afhente dem et eller flere steder i en eller flere andre deltagende medlemsstater og i oprindelsesmedlemsstaten, idet dog op til 20 % af værdien af den samlede transporterede kontantbeholdning i samme pengetransportkøretøj kan være i andre valutaer end euro, såfremt hovedparten af afhentninger og/eller afleveringer af eurokontanter, som foretages af et pengetransportkøretøj inden for samme dag, udføres på værtsmedlemsstatens område eller, for så vidt angår transporter fra punkt til punkt, såfremt transporten finder sted mellem to forskellige deltagende medlemsstater

c)   »tilladelse til grænseoverskridende pengetransport«: en tilladelse, som udstedes af oprindelsesmedlemsstatens udstedende myndighed, som bemyndiger indehaveren til at udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter mellem deltagende medlemsstater i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i denne forordning

d)   »den udstedende myndighed«: den myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, som har til opgave at udstede tilladelsen til grænseoverskridende transport

e)   »oprindelsesmedlemsstat«: den deltagende medlemsstat, hvori pengetransportvirksomheden er etableret. Pengetransportvirksomheden anses for at være etableret, hvis den rent faktisk udøver en økonomisk aktivitet, i overensstemmelse med artikel 49 i TEUF, i en ubegrænset periode og ved hjælp af en stabil infrastruktur, hvorfra servicevirksomheden rent faktisk udøves

f)   »værtsmedlemsstat«: en eller flere andre deltagende medlemsstater end virksomhedens oprindelsesmedlemsstat, hvori en pengetransportvirksomhed tilbyder at aflevere/afhente eurokontanter

g)   »transitmedlemsstat«: en eller flere andre deltagende medlemsstater end virksomhedens oprindelsesmedlemsstat, som pengetransportkøretøjet krydser for at nå en eller flere værtsmedlemsstater eller for at vende tilbage til oprindelsesmedlemsstaten

h)   transport »i dagtimerne«: transport, der udføres mellem kl. 6.00 og 22.00

i)   »pengetransportører«: de ansatte, der er uddannet til at køre det pengetransportkøretøj, hvori eurokontanterne transporteres, eller til at beskytte køretøjets indhold

j)   »pengetransportkøretøj«: et køretøj, der benyttes til erhvervsmæssig landevejstransport af eurokontanter

k)   »køretøj af almindeligt udseende«: et pengetransportkøretøj, der har et normalt udseende og ikke har nogen tydelige tegn på, at det tilhører en pengetransportvirksomhed, eller at det anvendes til transport af eurokontanter

l)   »transport fra punkt til punkt«: transport fra et sikret sted til et andet sikret sted uden stop undervejs

m)   »sikret område«: et punkt, som benyttes til at afhente eller aflevere eurokontanter, og som befinder sig i en bygning, der er sikret mod uautoriseret adgang med udstyr (tyverisikringssystemer) og adgangskontrol for personer

n)   »sikret sted«: et sted inden for det sikrede område, hvortil pengetransportkøretøjer kan få adgang, og hvor pengetransportkøretøjer kan hente og aflevere kontanter på sikker vis

o)   »neutralisering« af pengesedler: forvanskning eller ødelæggelse af pengesedler ved sværtning eller andre metoder, der er nærmere angivet i bilag II

p)   »intelligent system til neutralisering af pengesedler« eller »IBNS«: et system, der opfylder følgende betingelser:

q)   »end-to-end IBNS«: et IBNS, som er udstyret til »end-to-end« anvendelse, dvs. at pengesedlerne forbliver utilgængelige for pengetransportørerne på ethvert tidspunkt og uafbrudt beskyttes af IBNS'et fra et sikret område til et andet eller, for så vidt angår kassetter til pengeautomater, fra et sikret område til kassettens plads i pengeautomaten

r)   sprogniveau »A1« og »B1«: de niveauer, der er fastsat i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog, jf. bilag VII

s)   »officielle EU-sprog«: de sprog, der er angivet i artikel 1 i forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (7).

Artikel 2

Fritagelse

1.   Transport af europengesedler og mønter er fritaget fra denne forordnings anvendelsesområde, såfremt transporten:

a)	udføres på vegne af og mellem nationale centralbanker eller mellem deltagende medlemsstaters seddeltrykkerier og/eller møntanstalter og de relevante nationale centralbanker, og

b)	eskorteres af militær eller politi.

2.   Transport udelukkende af euromønter er fritaget fra denne forordnings anvendelsesområde, såfremt transporten:

a)	udføres på vegne af og mellem nationale centralbanker eller mellem deltagende medlemsstaters møntanstalter og de relevante nationale centralbanker, og

b)	eskorteres af militær, politi eller privat sikkerhedspersonale i særskilte køretøjer.

Artikel 3

Afrejsested, maksimal varighed og antal afleveringer/afhentninger af eurokontanter

1.   Grænseoverskridende transport af eurokontanter i overensstemmelse med denne forordning udføres i dagtimerne.

2.   Et pengetransportkøretøj, der udfører grænseoverskridende transport af eurokontanter, indleder rejsen i sin oprindelsesmedlemsstat og vender tilbage til denne samme dag.

3.   Uanset stk. 1 og 2 må transporter fra punkt til punkt udføres inden for en periode på 24 timer, forudsat at transport i nattetimerne af eurokontanter er tilladt i henhold til de nationale regler i oprindelsesmedlemsstaten, i transitmedlemsstaten og i værtsmedlemsstaten.

4.   Uanset forordning (EF) nr. 1072/2009 er der ikke nogen overgrænse for antallet af afhentninger/afleveringer af eurokontanter, som et pengetransportkøretøj må udføre i en værtsmedlemsstat på samme dag.

Artikel 4

Tilladelse til grænseoverskridende pengetransport

1.   En virksomhed, der ønsker at udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter, skal ansøge om en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport hos den udstedende myndighed i oprindelsesmedlemsstaten.

2.   Tilladelsen til grænseoverskridende pengetransport udstedes for en periode på fem år af den nationale udstedende myndighed, forudsat at den ansøgende virksomhed opfylder følgende betingelser:

a)

den er godkendt til at udføre pengetransport inden for sin oprindelsesmedlemsstat eller, hvis medlemsstaten ikke har en specifik godkendelsesprocedure for pengetransportvirksomheder i tillæg til de generelle regler for sikkerheds- eller transportsektoren, den kan fremlægge bevis for, at den forud for ansøgningen regelmæssigt har beskæftiget sig med pengetransport i mindst 24 måneder inden for sin oprindelsesmedlemsstat uden at overtræde den pågældende medlemsstats nationale lovgivning for sådanne aktiviteter

b)	der fremgår ikke af et strafferegister relevante registreringer for dens ledelse og bestyrelsesmedlemmer, og deres omdømme og integritet er af god standard i henhold til eksempelvis relevante oplysninger fra politiet

c)	den har en gyldig ansvarsforsikring, som i det mindste dækker skader forvoldt på tredjemands liv og ejendom, uanset om de transporterede kontanter er indbefattet

d)

den ansøgende virksomhed, dens pengetransportører, køretøjer og de sikkerhedsprocedurer, som anvendes i forbindelse med grænseoverskridende transport af eurokontanter, overholder denne forordning eller, når der udtrykkelig henvises til det i denne forordning, national lovgivning på pengetransportområdet.

3.   Tilladelsen til grænseoverskridende pengetransport udarbejdes i overensstemmelse med modellen og de fysiske karakteristika, der defineres i bilag I. Pengetransportører i pengetransportkøretøjer, som er involveret i erhvervsmæssig grænseoverskridende landevejstransport af eurokontanter, skal til enhver tid kunne forevise kontrolmyndighederne originalen eller en attesteret kopi af en gyldig tilladelse til grænseoverskridende pengetransport.

4.   Tilladelsen til grænseoverskridende pengetransport udgør virksomhedens hjemmel til at udføre grænseoverskridende transport af eurokontanter på denne forordnings betingelser. Som undtagelse fra forordning (EF) nr. 1072/2009 pålægges indehaveren af en sådan tilladelse ikke at besidde en fællesskabstilladelse, som giver ret til at udføre international vejgodskørsel.

Artikel 5

Pengetransportører

1.   Samtlige pengetransportører skal opfylde følgende krav:

a)	der må ikke af et strafferegister fremgå relevante registreringer for dem, og deres omdømme og integritet skal være af god standard i henhold til eksempelvis relevante oplysninger fra politiet

b)	de skal være i besiddelse af en lægeattest, som viser, at de fysisk og mentalt er i stand til at udføre arbejdet

c)	de skal med et vellykket resultat have fulgt en ad hoc-grunduddannelse på mindst 200 timer, heri ikke indbefattet eventuel uddannelse i brug af skydevåben.

Minimumskravene til ad hoc-grunduddannelsen, jf. litra c), er fastsat i bilag VI. Pengetransportører skal gennemføre yderligere efteruddannelse på de områder, der er fastsat i punkt 3 i bilag VI, mindst hvert tredje år.

2.   Mindst en af pengetransportørerne i pengetransportkøretøjet skal besidde sprogkundskaber mindst på A1-niveau i de sprog, som benyttes af de lokale myndigheder og befolkningen i de relevante områder af transitmedlemsstaten og værtsmedlemsstaten. Pengetransportkøretøjet skal endvidere via pengetransportvirksomhedens kontrolcentral være i løbende radiokontakt med en person, som har sprogkundskaber på mindst B1-niveau i de sprog, som benyttes af de lokale myndigheder og befolkningen i de relevante områder af transitmedlemsstaten og værtsmedlemsstaten, for derigennem at sikre, at det hele tiden er muligt at kommunikere på effektiv vis med de nationale myndigheder.

Artikel 6

Medbringelse af våben

1.   Pengetransportører skal overholde lovgivningen i oprindelsesmedlemsstaten, i transitmedlemsstaten og i værtsmedlemsstaten for så vidt angår medbringelse af våben og den maksimale tilladte kaliber.

2.   Når køretøjet kører ind i en medlemsstat, hvis lovgivning ikke tillader pengetransportørerne at være bevæbnede, anbringes eventuelle våben, som pengetransportørerne er i besiddelse af, i en boks med våben i køretøjet, som opfylder den europæiske standard EN 1143-1. Sådanne våben skal forblive utilgængelige for pengetransportørerne under hele turen gennem denne medlemsstats område. De må tages ud af boksen med våben, når køretøjet kører ind i en medlemsstat, som tillader, at pengetransportører er bevæbnede, og de skal tages ud af boksen, når køretøjet kører ind i en medlemsstat, hvis lovgivning kræver, at pengetransportører er bevæbnede. Boksen med våben må kun kunne åbnes ved fjernbetjening fra pengetransportkøretøjets kontrolcentral og på betingelse af, at kontrolcentralen har konstateret, hvor køretøjet nøjagtigt befinder sig.

Kravene i første afsnit gælder ligeledes, hvis våbenets type eller kaliber ikke er tilladt ifølge lovgivningen i transitmedlemsstaten eller i værtsmedlemsstaten.

3.   Når et pengetransportkøretøj, hvis oprindelsesmedlemsstat ikke tillader pengetransportører at være bevæbnede, kører ind i en medlemsstat, hvis lovgivning kræver, at pengetransportører er bevæbnede, sikrer pengetransportvirksomheden, at pengetransportørerne i køretøjet forsynes med de krævede våben, og at de opfylder værtsmedlemsstatens mindstekrav til uddannelse.

4.   Pengetransportører, som er bevæbnede eller rejser i et pengetransportkøretøj med våben om bord, skal have en erhvervsmæssig våbentilladelse udstedt af de nationale myndigheder i transitmedlemsstaten og/eller værtsstaten, når disse medlemsstater tillader, at pengetransportører er bevæbnede, samt opfylde alle de nationale krav, der gælder for en sådan erhvervsmæssig våbentilladelse. Medlemsstaterne kan med henblik herpå anerkende en erhvervsmæssig våbentilladelse udstedt af en anden medlemsstat.

5.   Medlemsstaterne opretter ét centralt nationalt kontaktpunkt, hvortil pengetransportvirksomheder etableret i andre medlemsstater kan indgive ansøgninger om en erhvervsmæssig våbentilladelse for deres pengetransportører. Føderale medlemsstater kan oprette kontaktpunkter på delstatsplan. Medlemsstaterne underretter ansøgeren om ansøgningens resultat senest 3 måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning.

6.   For at gøre det lettere for pengetransportører, som er ansat i en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, at opfylde de nationale krav for at få udstedt en erhvervsmæssig våbentilladelse, anerkender medlemsstaterne en validering af ækvivalent erhvervsmæssig våbentræning, som følges i den medlemsstat, hvori ansøgerens arbejdsgiver er etableret. Er dette ikke muligt, sikrer medlemsstaterne, at den nødvendige erhvervsmæssige våbentræning udbydes på deres eget område på et relevant officielt EU-sprog, der er et officielt sprog i den medlemsstat, hvor ansøgerens arbejdsgiver er etableret.

Artikel 7

Pengetransportkøretøjers udstyr

1.   Pengetransportkøretøjer skal være udstyret med et GPS-system. Pengetransportvirksomhedens kontrolcentral skal løbende og præcist kunne lokalisere sine køretøjer.

2.   Pengetransportkøretøjer skal være udstyret med passende kommunikationsmidler, således at der hele tiden er mulighed for at kontakte kontrolcentralen for den pengetransportvirksomhed, der benytter køretøjerne, og de kompetente nationale myndigheder. Alarmnumrene til politimyndighederne i de transitmedlemsstaten eller i værtsmedlemsstaten skal forefindes i køretøjerne.

3.   Pengetransportkøretøjer udstyres således, at tidspunkt og sted for alle afleveringer/afhentninger af eurokontanter kan registreres for at gøre det muligt på ethvert tidspunkt at kontrollere den relative andel af afleveringer/afhentninger af eurokontanter, jf. artikel 1, litra b).

4.   Hvis pengetransportkøretøjer er udstyret med IBNS, skal det anvendte IBNS overholde bilag II og være godkendt i en deltagende medlemsstat. Efter anmodning om verifikation fra myndigheder i oprindelsesstaten, værtsmedlemsstaten eller transitmedlemsstaten afgiver virksomheder, der udfører grænseoverskridende transport af eurokontanter i pengetransportkøretøjer udstyret med IBNS, inden for 48 timer skriftlig dokumentation for, at den anvendte IBNS-model er godkendt.

Artikel 8

De nationale politimyndigheders rolle

Denne forordning berører ikke anvendelsen af nationale regler, som pålægger:

a)	at politiet på forhånd skal underrettes om pengetransportoperationer

b)	at pengetransportkøretøjer skal være udstyret med en anordning, som giver politiet mulighed for at spore dem på afstand

c)	at transport fra punkt til punkt af forsendelser af stor værdi skal eskorteres af politiet.

Artikel 9

Regler med henblik på at garantere sikkerheden på steder, hvor kontanter skal afleveres eller afhentes, i værtsmedlemsstaten

Denne forordning berører ikke anvendelsen af nationale regler for pengetransportørers adfærd uden for et pengetransportkøretøj på de steder, hvor kontanter afleveres/afhentes i den berørte medlemsstat.

Artikel 10

Inddragelse af neutraliserede pengesedler

Pengetransportvirksomheder, der opererer i henhold til denne forordning, inddrager i forbindelse med udførelsen af deres aktiviteter alle pengesedler, som kan være blevet neutraliseret. De overdrager disse pengesedler til den relevante nationale centralbankfilial i deres oprindelsesmedlemsstat sammen med en skriftlig redegørelse for årsagen til og karakteren af neutraliseringen. Hvis disse pengesedler indsamles i en værtsmedlemsstat, oplyses værtsmedlemsstatens nationale centralbank herom af den nationale centralbank i pengetransportvirksomhedens oprindelsesmedlemsstat.

Artikel 11

Gensidig underretning

1.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de i artikel 8 og 9 nævnte regler samt oplysninger om, hvilke IBNS de har godkendt, og medlemsstaterne underretter øjeblikkeligt Kommissionen om eventuelle ændringer vedrørende disse regler og godkendelser. Kommissionen skal sikre, at disse regler og en liste over godkendte IBNS offentliggøres via passende kanaler på alle de officielle EU-sprog, der er officielle sprog i de relevante deltagende medlemsstater, med henblik på hurtigt at underrette alle de aktører, der er involveret i grænseoverskridende pengetransport.

2.   Medlemsstaterne fører et register over alle de virksomheder, til hvilke de har udstedt en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, og skal underrette Kommissionen om dets indhold. De ajourfører registeret, herunder for så vidt angår eventuelle beslutninger om at suspendere eller inddrage en tilladelse i medfør af artikel 22, og underretter omgående Kommissionen om en sådan ajourføring. Med henblik på at lette informationsdeling opretter Kommissionen en central, sikret databaseindeholdende oplysninger om udstedte, suspenderede eller inddragne tilladelser, som skal være tilgængelig for de relevante myndigheder i de deltagende medlemsstater.

3.   Ved gennemførelsen af artikel 5, stk. 1, litra a), tager oprindelsesmedlemsstaten behørigt hensyn til oplysninger om pengetransportørernes straffeattest, omdømme og integritet, som de får meddelelse om fra værtsmedlemsstaten.

4.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres særlige krav til pengetransportørers uddannelse i henseende til den ad hoc-grunduddannelsesperiode, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c). Kommissionen sikrer, at disse oplysninger offentliggøres via passende kanaler på alle de officielle EU-sprog, der er officielle sprog i de relevante deltagende medlemsstater, med henblik på at underrette alle de aktører, der er involveret i en grænseoverskridende pengetransport.

5.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om adresser og andre kontaktoplysninger for de nationale kontaktpunkter, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, og om relevant national lovgivning. Kommissionen sikrer, at disse oplysninger offentliggøres via passende kanaler med henblik på at underrette alle de aktører, der er involveret i en grænseoverskridende pengetransport.

6.   Tilbagekalder en medlemsstat en erhvervsmæssig våbentilladelse, den har udstedt til en pengetransportør ansat i en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, underretter den den udstedende myndighed i oprindelsesmedlemsstaten herom.

7.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om adresser og andre kontaktoplysninger for de relevante myndigheder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2. Kommissionen sikrer, at disse oplysninger offentliggøres via passende kanaler med henblik på at underrette alle de aktører, der er involveret i en grænseoverskridende pengetransport.

Artikel 12

Information, der afgives, inden en grænseoverskridende transport påbegyndes

1.   En virksomhed, der er i besiddelse af eller har indgivet en ansøgning om en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, skal mindst to måneder forud for påbegyndelsen af sin grænseoverskridende aktivitet underrette den udstedende myndighed om de medlemsstater, hvori den ønsker at udføre pengetransport. Oprindelsesmedlemsstaten skal derefter omgående underrette de pågældende medlemsstater om den forestående grænseoverskridende aktivitet.

2.   En virksomhed, der har til hensigt at udføre grænseoverskridende transport af kontanter, skal på forhånd oplyse den eller de relevante myndigheder som opgivet af værtsmedlemsstaten om den eller de transporttyper, den agter at benytte, navnene på de personer, som vil kunne udføre en sådan transport, og den type af våben, der medføres.

AFDELING 2

SÆRLIGE REGLER FOR HVER TRANSPORTTYPE

Artikel 13

Tilladte transportordninger

1.   For så vidt angår grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler på dens område giver hver enkelt medlemsstat tilladelse til:

a)	mindst en af de transportordninger, der er omhandlet i artikel 14, 15, 16, 17 og 18, og

b)	de af de i artikel 14, 15, 16, 17 og 18 omhandlede transportordninger, som svarer til de transportordninger, der er tilladt for indenlandske pengetransport.

Artikel 17 finder anvendelse i alle medlemsstater for så vidt angår transport fra punkt til punkt.

2.   For så vidt angår grænseoverskridende landevejstransport af euromønter på dens område giver hver enkelt medlemsstat tilladelse til:

a)	mindst en af de transportordninger, der er omhandlet i artikel 19 eller 20, og

b)	de af de i artikel 19 og 20 omhandlede transportordninger, som svarer til de transportordninger, der er tilladt for indenlandske pengetransport.

3.   For transport, som omfatter både euromønter og -sedler, anvendes transportordningerne for grænseoverskridende transport af eurosedler.

4.   Med hensyn til anvendelsen af artikel 14, 15, 16 og 18 kan en medlemsstat beslutte, at der alene må benyttes end-to-end IBNS på dens område til servicering af eksternt placerede pengeautomater, forudsat at denne regel også gælder for indenlandske pengetransporter.

5.   Deltagende medlemsstater underretter Kommissionen om de transportordninger, de tillader i henhold til denne artikel. Kommissionen offentliggør en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende. Tilladelsen til anvendelse af de pågældende transportordninger træder i kraft en måned efter offentliggørelsen af meddelelsen. Deltagende medlemsstater følger samme procedure i forbindelse med nye transportordninger, der må anvendes i henhold til denne artikel.

6.   Konstaterer en værtsmedlemsstat eller en transitmedlemsstat, at et IBNS udviser alvorlige mangler med hensyn til tekniske karakteristika, som normalt er påkrævet, dvs. at det er muligt at få adgang til kontanterne, uden at neutraliseringsmekanismen udløses, eller at IBNS er blevet ændret efter godkendelsen på en sådan måde, at det ikke længere opfylder kriterierne for godkendelse, underretter den Kommissionen og den medlemsstat, som har godkendt systemet, og den kan anmode om, at der gennemføres en ny prøvning af dette IBNS. I afventning af denne nye prøvning kan medlemsstaterne midlertidigt forbyde anvendelsen af dette IBNS på deres område. De underretter straks Kommissionen og de øvrige deltagende medlemsstater herom.

Artikel 14

Transport af pengesedler i et ikke-pansret pengetransportkøretøj af almindeligt udseende, som er udstyret med IBNS

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler ved hjælp af et ikke-pansret pengetransportkøretøj, som er udstyret med IBNS, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	køretøjet er af almindeligt udseende

b)	der er mindst to pengetransportører i hvert køretøj

c)	ingen af pengetransportørerne bærer uniform.

Artikel 15

Transport af pengesedler i et ikke-pansret pengetransportkøretøj med en tydelig mærkning af, at det er udstyret med IBNS

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler ved hjælp af et ikke-pansret pengetransportkøretøj, som er udstyret med IBNS, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	køretøjet og pengeseddelbeholderne er forsynet med meget tydelige markeringer, som viser, at de er udstyret med IBNS og disse markeringer skal svare til de piktogrammer, der er afbildet i bilag III

b)	der er mindst to pengetransportører i hvert køretøj.

Artikel 16

Transport af pengesedler i et pengetransportkøretøj med pansret kabine, som er udstyret med IBNS

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler ved hjælp af et pengetransportkøretøj med pansret kabine, som er udstyret med IBNS, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	køretøjets pansrede kabine kan som minimum modstå våbenild fra skydevåben i overensstemmelse med specifikationerne i bilag V

b)	køretøjet og pengeseddelbeholderne er forsynet med meget tydelige markeringer, som viser, at de er udstyret med IBNS, og disse markeringer skal svare til de piktogrammer, der er afbildet i bilag III

c)	køretøjets kabine er udstyret med en skudsikker vest for hver ombordværende pengetransportør, og disse veste opfylder som minimum normen VPAM class 5, NIJ IIIA eller en ækvivalent standard

d)	der er mindst to pengetransportører i hvert køretøj.

Pengetransportørerne kan bære de i litra c) omhandlede skudsikre veste under transporten og skal bære dem, når det er påkrævet i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, de befinder sig i.

Artikel 17

Transport af pengesedler i et fuldt pansret pengetransportkøretøj, som ikke er udstyret med IBNS

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler ved hjælp af et fuldt pansret pengetransportkøretøj, som ikke er udstyret med IBNS, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	de dele af køretøjet, som pengetransportørerne befinder sig i, er pansret til som minimum at kunne modstå våbenild fra skydevåben i overensstemmelse med specifikationerne i bilag V

b)	køretøjets kabine er udstyret med en skudsikker vest for hver pengetransportør i køretøjet, og disse veste opfylder som minimum normen VPAM class 5, NIJ IIIA eller en ækvivalent standard

c)	der er mindst tre pengetransportører i hvert køretøj.

Pengetransportørerne kan bære de i litra b) omhandlede veste under transporten og skal bære dem, når det er påkrævet i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, de befinder sig i.

Artikel 18

Transport af pengesedler i et fuldt pansret pengetransportkøretøj, som er udstyret med IBNS

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af eurosedler ved hjælp af et fuldt pansret pengetransportkøretøj, som er udstyret med IBNS, i overensstemmelse med artikel 16, litra b), og artikel 17, litra a) og b).

Der skal være mindst to pengetransportører i hvert køretøj.

Artikel 19

Transport af mønter i et ikke-pansret pengetransportkøretøj

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af euromønter ved hjælp af et ikke-pansret pengetransportkøretøj, som udelukkende transporterer mønter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	køretøjet er af almindeligt udseende

b)	der er mindst to pengetransportører i hvert køretøj

c)	ingen af pengetransportørerne bærer uniform.

Artikel 20

Transport af mønter i et pengetransportkøretøj med pansret kabine

Virksomheder, der er i besiddelse af en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, kan udføre grænseoverskridende landevejstransport af euromønter ved hjælp af et pengetransportkøretøj med pansret kabine, som udelukkende transporterer mønter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	køretøjets pansrede kabine kan som minimum modstå våbenild fra skydevåben i overensstemmelse med specifikationerne i bilag V

b)	køretøjet er forsynet med meget tydelige markeringer, som angiver, at det kun transporterer mønter, og disse markeringer svarer til det piktogram, der er afbildet i bilag IV

c)	køretøjets kabine er udstyret med en skudsikker vest for hver pengetransportør i køretøjet, og disse veste opfylder som minimum normen VPAM class 5, NIJ IIIA eller en ækvivalent standard

d)	der er mindst to pengetransportører i hvert køretøj.

Pengetransportørerne kan bære de i litra c) omhandlede skudsikre veste under transporten og skal bære dem, når det er påkrævet i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, de befinder sig i.

AFDELING 3

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21

Overholdelse af forordningens regler

Oprindelsesmedlemsstater sikrer i løbet af gyldighedsperioden for en tilladelse til grænseoverskridende pengetransport, at denne forordnings regler overholdes, herunder ved hjælp af stikprøvevis inspektion uden forudgående underretning af virksomheden. Sådanne inspektioner kan også udføres af værtsmedlemsstater.

Artikel 22

Sanktioner

1.   Konstaterer de kompetente nationale myndigheder konstaterer, at en af betingelserne for udstedelsen af tilladelsen til grænseoverskridende pengetransport er overtrådt, kan den udstedende myndighed give en advarsel til den pågældende virksomhed, pålægge en bøde, suspendere tilladelsen i en periode på mellem to uger og to måneder, eller inddrage tilladelsen fuldstændigt, alt afhængig af arten og alvoren af overtrædelsen. Den myndighed, der har udstedt tilladelsen, kan også forbyde den pågældende virksomhed at ansøge om en ny tilladelse i en periode på op til fem år.

2.   Transitmedlemsstaten eller værtsmedlemsstaten meddeler enhver overtrædelse af denne forordning, herunder overtrædelser af de nationale regler som omhandlet i artikel 8 og 9, til oprindelsesmedlemsstatens kompetente nationale myndigheder, der træffer beslutning om en passende straf. Transitmedlemsstaten eller værtsmedlemsstaten kan derudover pålægge en bøde ved overtrædelse af de nationale regler, der er omhandlet i artikel 8 og 9, eller af de tilladte transportordninger, der er nævnt i artikel 13. Den kan forbyde pengetransportører, som har begået en sådan overtrædelse, at udføre grænseoverskridende transport på sit område, hvis overtrædelsen kan tilskrives dem.

3.   Transitmedlemsstaten eller værtsmedlemsstaten kan suspendere en pengetransportvirksomheds ret til at udføre landevejstransport af eurokontanter på sit område i en periode på højst to måneder i afventning af oprindelsesmedlemsstatens udstedende myndigheds beslutning, der skal træffes inden for samme periode, såfremt pengetransportvirksomheden:

a)	ikke har overholdt denne forordnings bestemmelser om minimumsantallet af pengetransportører pr. pengetransportkøretøj eller vedrørende våben

b)	udfører sin transportaktivitet på en måde, som udgør en fare for den offentlige orden, eller

c)	har begået gentagne overtrædelser af denne forordning.

4.   Den medlemsstat, der udstedte den erhvervsmæssige våbentilladelse, kan pålægge sanktioner over for pengetransportører efter sine nationale regler, hvis dens nationale våbenlovgivning er overtrådt.

5.   Sanktionerne bør altid stå i forhold til, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Artikel 23

Sikkerhedsforanstaltninger i nødsituationer

1.   I tilfælde af et hastende problem, som i væsentlig grad påvirker sikkerheden i forbindelse med pengetransporter, kan en medlemsstat træffe midlertidige sikkerhedsforanstaltninger, som går videre end dem, der er fastsat i denne forordning. Sådanne midlertidige foranstaltninger skal vedrøre alle pengetransporter på det samlede eller en del af det nationale område, være gældende i højst fire uger og omgående anmeldes til Kommissionen. Kommissionen sørger for, at de hurtigt offentliggøres via passende kanaler.

2.   En forlængelse af de midlertidige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, ud over en periode på fire uger betinges af en forudgående tilladelse fra Kommissionen. Kommissionen beslutter inden for 72 timer efter modtagelsen af en anmodning, om en sådan forudgående tilladelse gives.

Artikel 24

Aflønning af pengetransportører, som udfører grænseoverskridende pengetransport

Pengetransportører, som udfører grænseoverskridende pengetransport i overensstemmelse med denne forordning, garanteres den relevante mindsteløn, herunder overtidsbetaling, i værtsmedlemsstaten, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 96/71/EF. Hvis den relevante mindsteløn i værtsmedlemsstaten er højere end den løn, der gives den ansatte i oprindelsesmedlemsstaten, gives den relevante mindsteløn, herunder overtidsbetaling, i værtsmedlemsstaten for hele arbejdsdagens vedkommende. Udføres transport i mere end en værtsmedlemsstat samme dag, og mindstelønnen i mere end en af disse medlemsstater overstiger den løn, som gives i oprindelsesmedlemsstaten, gives den højeste relevante mindsteløn, herunder overtidsbetaling, i værtsmedlemsstaten for hele arbejdsdagens vedkommende.

Medfører en kontrakt, forskrifter, administrative bestemmelser eller praktiske ordninger, at en pengetransportør udfører grænseoverskridende transport i mere end 100 arbejdsdage, som helt eller delvis tilbringes i en anden medlemsstat i løbet af et kalenderår, gælder de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i direktiv 96/71/EF, til fulde for alle arbejdsdage, som helt eller delvis tilbringes i denne værtsmedlemsstat i dette kalenderår.

Ved fastsættelsen af de relevante arbejds- og ansættelsesvilkår finder artikel 4 i direktiv 96/71/EF tilsvarende anvendelse.

Artikel 25

Udvalget for grænseoverskridende transport af eurokontanter

1.   Der nedsættes et udvalg for grænseoverskridende transport af eurokontanter. Kommissionen varetager formandskabet, og det består af to repræsentanter for hver deltagende medlemsstat tillige med to repræsentanter for Den Europæiske Centralbank.

2.   Udvalget mødes mindst en gang om året for at udveksle synspunkter om gennemførelsen af denne forordning. Det rådfører sig til dette formål med sektorens interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og tager deres synspunkter i betragtning, når dette er relevant. Det skal høres i forbindelse med forberedelsen af den i artikel 26 nævnte revision.

Artikel 26

Revision

Kommissionen aflægger senest den 1. december 2016 og derefter hvert femte år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning. Den gennemfører til dette formål en høring af interessenterne i sektoren, herunder arbejdsmarkedets parter, efterfulgt af en høring af medlemsstaterne. Rapporten skal navnlig undersøge muligheden for at fastsætte fælles krav til uddannelse med henblik på pengetransportørers medbringelse af våben og for en ændring af artikel 24 på baggrund af direktiv 96/71/EF, tage behørigt hensyn til de teknologiske fremskridt mht. IBNS, overveje den potentielle merværdi af at udstede EU-tilladelser til pengetransport på gruppebasis og vurdere, om der er behov for at revidere denne forordning i overensstemmelse hermed.

Artikel 27

Ændring af tekniske bestemmelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 28 vedrørende ændringer af bilag II og af de tekniske bestemmelser for de standarder, der gælder for pengetransportkøretøjers pansring, skudsikre veste, jf. artikel 16, 17, 18 og 20, og bokse med våben, jf. artikel 6, stk. 2, for at tage højde for teknologiske fremskridt og eventuelle nye europæiske standarder.

Artikel 28

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 27, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 30. november 2012.

3.   Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft 12 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 278 af 15.10.2010, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 27.9.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.10.2011.

(3)  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(4)  EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72.

(5)  EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

(6)  EUT L 309 af 25.11.2005, s. 9.

(7)  EFT 17 af 6.10.1958, s. 385.

---

---

---

---

---

---

---

---