EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0880

2011/880/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 21. december 2011 om ændring af bilag I til gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende bukkehornsfrø samt visse frø og bønner importeret fra Egypten (meddelt under nummer K(2011) 9524) EØS-relevant tekst

OJ L 343, 23.12.2011, p. 117–118 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 024 P. 33 - 34

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/880/oj

23.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/117


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 21. december 2011

om ændring af bilag I til gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende bukkehornsfrø samt visse frø og bønner importeret fra Egypten

(meddelt under nummer K(2011) 9524)

(EØS-relevant tekst)

(2011/880/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. i) og iii), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder generelt og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Forordningen indeholder bestemmelser om beredskabsforanstaltninger, som Kommissionen skal træffe, for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (2) er der fastsat generelle hygiejnebestemmelser for fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder. Disse bestemmelser omfatter bl.a. hygiejnekrav, der skal sikre, at importerede fødevarer mindst er af samme sundhedsstandard som fødevarer produceret i Unionen eller af en standard, der er ligestillet hermed.

(3)

Man har i visse partier af bukkehornsfrø importeret fra Egypten identificeret det agens, der forårsagede et udbrud af shigatoksinproducerende Escherichia coli-bakterie (STEC), serotype O104:H4, i Unionen. Kilden til udbruddet blev fundet at være bukkehornsfrø fra Egypten indtaget som spirer.

(4)

Der blev derfor ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU (3) indført et forbud mod overgang til fri omsætning i Unionen af visse frø og bønner importeret fra Egypten, der henhører under KN-koderne i bilaget dertil. Forbuddet udløber den 31. marts 2012.

(5)

Tørrede flækkede bælgfrugter, knuste sojabønner eller knuste olieholdige frø og frugter anvendes imidlertid ikke til spiring. Tørrede flækkede bælgfrugter, knuste sojabønner eller knuste olieholdige frø og frugter importeret fra Egypten bør ikke længere anses for at være en fødevaresikkerhedsrisiko, og der bør gives tilladelse til, at de på ny kan importeres til Unionen.

(6)

Beredskabsforanstaltningerne i gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU bør derfor ændres på grundlag af disse nye oplysninger.

(7)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1.

(3)  EUT L 179 af 7.7.2011, s. 10.


BILAG

»BILAG

Frø og bønner fra Egypten, hvis overgang til fri omsætning i Unionen er forbudt indtil den 31. marts 2012

KN-kode (1)

Beskrivelse

ex 0704 90 90

Salatsennepspirer (rucolaspirer)

ex 0706 90 90

Rødbedespirer, radisespirer

ex 0708

Spirer af bælgfrugter, friske eller kølede

ex 0709 90 90

ex 0709 99 90 (2)

Sojaspirer

ex 0713

Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede, ikke-knuste

0910 99 10

Bukkehornsfrø

ex 1201 00

ex 1201 (2)

Ikke-knuste sojabønner

1207 50

Sennepsfrø

ex 1207 99 97

ex 1207 99 96 (2)

Ikke-knuste andre olieholdige frø og frugter

1209 10 00

Sukkerroefrø

1209 21 00

Lucernefrø

1209 91

Grøntsagsfrø

ex 1214 90 90

Lucernespirer


(1)  KN-koderne i denne afgørelse er dem, der er fastsat i del II i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(2)  KN-kode pr. 1.1.2012.«


Top