6.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/55

(1)

Racisme og fremmedhad er direkte krænkelser af principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som Den Europæiske Union bygger på, og som medlemsstaterne har til fælles.

(2)

I Rådets og Kommissionens handlingsplan for, hvordan Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst kan gennemføres (2), konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, Europa-Parlamentets beslutning af 20. september 2000 om Den Europæiske Unions holdning på Verdenskonferencen mod racisme og om den aktuelle situation i EU (3) og Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om den halvårlige ajourføring af resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med »frihed, sikkerhed og retfærdighed« i EU (andet halvår af 2000) kræves det, at der gøres en indsats på dette område. I Haag-programmet af 4.-5. november 2004 erindrer Rådet om, at det er fast besluttet på at bekæmpe enhver form for racisme, antisemitisme og fremmedhad, hvilket Det Europæiske Råd allerede gav udtryk for i december 2003.

(3)

Rådets fælles aktion 96/443/RIA af 15. juli 1996 om bekæmpelse af racisme og fremmedhad (4) bør efterfølges af yderligere lovgivningsinitiativer, der opfylder behovet for yderligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser og for fjernelse af hindringer for et effektivt retligt samarbejde, som især skyldes forskellene mellem medlemsstaternes retssystemer.

(4)

Ifølge evalueringen af fælles aktion 96/443/RIA og det arbejde, der er udført i andre internationale fora, såsom Europarådet, er der stadig problemer med det retlige samarbejde, og der er derfor behov for yderligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning for at sikre effektiv gennemførelse af en omfattende og klar lovgivning for at bekæmpe racisme og fremmedhad.

(5)

Racisme og fremmedhad udgør en trussel mod de grupper af personer, der er mål for en sådan adfærd. Det er nødvendigt at fastlægge en fælles strafferetlig tilgang i Den Europæiske Union med hensyn til dette fænomen for at sikre, at den samme adfærd udgør lovovertrædelser i alle medlemsstaterne, og at der for både fysiske og juridiske personer, der har begået eller er ansvarlige for sådanne lovovertrædelser, findes sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(6)

Medlemsstaterne erkender, at bekæmpelse af racisme og fremmedhad kræver forskellige former for foranstaltninger inden for en samlet ramme og ikke må begrænses til straffesager. Denne rammeafgørelse er begrænset til bekæmpelse af visse særlig grove former for racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen. Da medlemsstaternes kulturelle og retlige traditioner i et vist omfang er forskellige, især på dette område, er en fuldstændig harmonisering af straffelovgivningerne ikke mulig på nuværende tidspunkt.

(7)

I denne rammeafgørelse bør »herkomst« overvejende forstås som henvisende til personer eller grupper af personer, der nedstammer fra personer, der kan identificeres på baggrund af visse særlige træk (såsom race eller hudfarve), men hvor alle disse særlige træk ikke nødvendigvis stadig findes. Til trods herfor kan sådanne personer eller grupper af personer på grund af deres herkomst være udsat for had eller vold.

(8)

»Religion« bør forstås bredt som henvisende til personer, der defineres ved deres religiøse overbevisning eller tro.

(9)

»Had« bør forstås som henvisende til had baseret på race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.

(10)

Denne rammeafgørelse er ikke til hinder for, at en medlemsstat kan vedtage bestemmelser i den nationale lovgivning, der udvider artikel 1, stk. 1, litra c) og d), til at omfatte lovovertrædelser, som er rettet mod en gruppe af personer, der er defineret under henvisning til andre kriterier end race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, f.eks. kriterier som social status eller politisk overbevisning.

(11)

Det bør sikres, at efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der involverer racisme og fremmedhad, ikke afhænger af anmeldelser eller anklager fra ofrene, som ofte er særligt sårbare og tilbageholdende med at anlægge sag.

(12)

Indbyrdes tilnærmelse af straffelovgivningen bør gøre bekæmpelsen af lovovertrædelser i form af racisme og fremmedhad mere effektiv ved at fremme et fuldt dækkende og effektivt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne. Rådet bør tage hensyn til de vanskeligheder, der måtte være på dette område, når rammeafgørelsen tages op til fornyet overvejelse med henblik på at overveje, om det er nødvendigt at tage yderligere skridt på dette område.

(13)

Målet for denne rammeafgørelse, nemlig at sikre, at lovovertrædelser i form af racisme og fremmedhad i alle medlemsstater som minimum straffes med et mindsteniveau af sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater, da sådanne regler skal være fælles og indbyrdes forenelige, og da dette mål derfor bedre kan nås på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. sidstnævnte artikel, går denne rammeafgørelse ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og principper, der anerkendes i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 10 og 11, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel II og VI.

(15)

Overvejelser i forbindelse med foreningsfriheden og ytringsfriheden, navnlig pressefriheden og friheden til at udtrykke sig i andre medier, har i mange medlemsstater ført til proceduremæssige garantier og særregler i national lovgivning med hensyn til fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.

(16)

Fælles aktion 96/443/RIA bør ophæves, da den efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten, Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (5) og denne rammeafgørelse er blevet forældet —

a)

offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse

b)

udførelse af en handling som nævnt i litra a) i form af offentlig udbredelse eller distribution af skrifter, billeder eller andet materiale

c)

offentligt forsvar for eller benægtelse eller grov bagatellisering af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser som defineret i artikel 6, 7 og 8 i statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis denne adfærd er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, og udøves på en måde, der sandsynligvis vil tilskynde til vold eller had rettet mod en sådan gruppe eller et medlem af en sådan gruppe

d)

offentligt forsvar for eller benægtelse eller grov bagatellisering af de forbrydelser, der er defineret i artikel 6 i chartret for den internationale militærdomstol, der er knyttet som bilag til London-aftalen af 8. august 1945, hvis denne adfærd er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse, og udøves på en måde, der sandsynligvis vil tilskynde til vold eller had rettet mod en sådan gruppe eller et medlem af en sådan gruppe.

a)

beføjelse til at repræsentere den juridiske person

b)

beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller

c)

beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

a)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

b)

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve kommerciel virksomhed

c)

anbringelse under retsligt tilsyn

d)

likvidation efter retskendelse.

a)

helt eller delvis på dens område

b)

af en af dens statsborgere, eller

c)

for at skaffe en juridisk person, der har sit hjemsted på medlemsstatens område, vinding.

a)

den lovovertræder, der udviser adfærden, fysisk opholder sig på dens område, uanset om denne adfærd involverer materiale, der er lagret i et informationssystem på dens område

b)

adfærden involverer materiale, der er lagret i et informationssystem på dens område, uanset om den lovovertræder, der udviser denne adfærd, fysisk opholder sig på dens område.