30.11.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/27

---

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 25. november 2005

om Det Europæiske Atomenergifællesskabs tiltrædelse af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare

(2005/845/Euratom)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101,

under henvisning til Rådets afgørelse af 23. maj 2005 om godkendelse af indgåelsen af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare er 23 af medlemsstaterne kontraherende parter.

(2)	Det Europæiske Atomenergifællesskab bør tiltræde konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tiltrædelse af konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare godkendes på vegne af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Teksten til konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare og en erklæring fra Det Europæiske Atomenergifællesskab i henhold til konventionens artikel 14, stk. 5, litra c), er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Tiltrædelsesinstrumentet deponeres ved brev underskrevet af lederen af Europa-Kommissionens delegation ved de internationale organisationer i Wien hurtigst muligt efter, at denne afgørelse er vedtaget, hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som er depositar for konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare.

---

Erklæring i henhold til artikel 14, stk. 5, litra c), i konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare

I henhold til artikel 2, litra b), og de relevante bestemmelser i afsnit II, kapitel 3, om »Sundhedsbeskyttelse«, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab har Fællesskabet delt kompetence med medlemsstaterne, for så vidt angår bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare.

---

30.11.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/28

---

KONVENTION OM BISTAND I TILFÆLDE AF KERNEKRAFTUHELD ELLER STRÅLINGSFARE

DE KONTRAHERENDE STATER I DENNE KONVENTION, som

ER SIG BEVIDST, at der finder nukleare aktiviteter sted i en række stater;

HAR MÆRKET SIG, at der er truffet og er ved at blive truffet omfattende foranstaltninger til opnåelse af et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med nukleare aktiviteter med henblik på at forebygge kernekraftuheld og i givet fald mindske følgerne af sådanne uheld;

ØNSKER at styrke det internationale samarbejde om udvikling og anvendelse af kerneenergi på betryggende vilkår;

ER OVERBEVISTE om, at der er behov for en international ramme, som kan fremskynde tilvejebringelsen af bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare med henblik på at afbøde følgerne heraf;

HAR MÆRKET SIG nytten af bilaterale eller multilaterale aftaler om gensidig bistand på dette område;

HAR MÆRKET SIG Den Internationale Atomenergiorganisations aktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for aftaler om gensidig beredskabsbistand i forbindelse med kernekraftuheld eller strålingsfare;

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Almindelige bestemmelser

1.   I overensstemmelse med denne konvention samarbejder de kontraherende stater indbyrdes og med Den Internationale Atomenergiorganisation (herefter benævnt »Organisationen«) med henblik på hurtig bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, således at følgerne heraf mindskes, og liv, ejendom og miljø beskyttes mod virkningerne af radioaktive udslip.

2.   Til fremme af dette samarbejde kan de kontraherende stater indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller i givet fald en kombination heraf med henblik på at forebygge eller mindske skader, som måtte opstå i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfarer.

3.   De kontraherende stater anmoder Organisationen om, at den, inden for rammerne af sin vedtægt, gør sit yderste for i overensstemmelse med denne konvention at fremme, lette og støtte det samarbejde, der i henhold til denne konvention oprettes mellem de kontraherende stater.

Artikel 2

Ydelse af bistand

1.   Såfremt en kontraherende stat har behov for bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare, kan den, uanset om uheldet eller faren er opstået inden for statens eget territorium, jurisdiktion eller domskontrol, direkte eller via Organisationen, anmode en hvilken som helst anden kontraherende stat og Organisationen eller i givet fald andre internationale mellemstatslige organisationer (herefter benævnt »internationale organisationer«) om bistand.

2.   En kontraherende stat, der anmoder om bistand, skal angive omfanget og arten af den ønskede bistand og om muligt forsyne den bistandsydende part med oplysninger, på grundlag af hvilke denne kan bedømme, i hvilket omfang den er i stand til at imødekomme anmodningen. Såfremt det ikke er muligt for den bistandssøgende part at angive omfanget og arten af den ønskede bistand, skal den bistandssøgende part og den bistandsydende part i samråd træffe afgørelse om omfanget af den ønskede bistand.

3.   Enhver kontraherende stat, hvortil der rettes anmodning om bistand, skal øjeblikkeligt afgøre og, direkte eller via Organisationen, meddele den bistandssøgende part, hvorvidt den er i stand til at yde den ønskede bistand samt angive omfanget af og vilkårene for den bistand, der kan ydes.

4.   De kontraherende stater skal så vidt muligt udpege og give Organisationen meddelelse om eksperter, udstyr og materiale, som vil kunne stilles til rådighed ved bistand til andre kontraherende parter i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingfare, samt de vilkår, herunder navnlig finansielle vilkår, hvorpå denne bistand kan ydes.

5.   En hvilken som helst kontraherende stat kan anmode om bistand i forbindelse med lægebehandling eller midlertidig evakuering af indbyggere, der er ramt af kernekraftuheld eller strålingsfare, til en anden kontraherende stats territorium.

6.   Organisationen skal, i overensstemmelse med dens vedtægt og bestemmelserne i denne konvention, imødekomme en kontraherende stats eller en medlemsstats anmodning om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare ved

a)	at stille hertil afsatte, egnede ressourcer til rådighed

b)	øjeblikkeligt at videresende anmodningen til andre stater og internationale organisationer, som ifølge Organisationens oplysninger måtte sidde inde med de nødvendige ressourcer, og

c)	såfremt den bistandssøgende stat anmoder herom, at samordne den bistand, der således måtte blive stillet til rådighed, på internationalt plan.

Artikel 3

Ledelse og overvågning af bistanden

Medmindre andet er aftalt, gælder følgende:

a)

Den overordnede ledelse, styring, samordning og overvågning af bistanden påhviler den bistandssøgende stat inden for dennes territorium. Såfremt bistanden omfatter mandskab, bør den bistandsydende part i samråd med den bistandssøgende part udpege den person, der skal forestå det umiddelbare operationelle overopsyn af det mandskab og udstyr, som den bistandsydende part har stillet til rådighed. Den udpegede person bør udøve dette overopsyn i samarbejde med de relevante myndigheder i den bistandssøgende stat.

b)

Den bistandssøgende stat skal så vidt muligt stille lokale faciliteter og tjenester til rådighed med henblik på forsvarlig og effektiv forvaltning af bistanden. Den skal endvidere sørge for beskyttelse af mandskab, udstyr og materiel, som af den bistandsydende part eller på dennes vegne er befordret til den bistandssøgende parts territorium med dette formål for øje.

c)	Ejendomsretten til udstyr eller materiel, som stilles til rådighed af begge parter i forbindelse med bistand, forbliver uændret, og det pågældende udstyr og materiel skal returneres.

d)	En kontraherende stat, der yder bistand til imødekommelse af en anmodning i henhold til artikel 2, stk. 5, skal samordne denne bistand på sit territorium.

Artikel 4

Kompetente myndigheder og kontaktinstanser

1.   Hver kontraherende stat skal direkte eller via Organisationen over for denne og de andre kontraherende stater opgive de kompetente myndigheder og den kontaktinstans, der er bemyndiget til at fremsætte og modtage anmodninger og acceptere tilbud om bistand. Sådanne kontaktinstanser og et kontaktcenter skal til stadighed være til rådighed i selve Organisationen.

2.   Hver kontraherende stat skal øjeblikkeligt underrette Organisationen om ændringer, som måtte indtræffe i de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

3.   Organisationen skal regelmæssigt og hurtigt tilsende de kontraherende stater, medlemsstaterne og de relevante internationale organisationer de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger.

Artikel 5

Organisationens opgaver

De kontraherende stater anmoder i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, og med forbehold af andre bestemmelser i denne konvention Organisationen om at:

a)

indsamle og meddele de kontraherende stater og medlemsstaternes oplysninger om: i) eksperter, udstyr og materiel, som vil kunne stilles til rådighed i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare ii) metoder, teknikker og resultater af forskning vedrørende indgreb i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare

b)

på anmodning bistå en kontraherende stat eller en medlemsstat på et af følgende eller andre relevante områder med at: i) forberede beredskabsplaner i tilfælde af kernekraftuheld og strålingsfare samt egnet lovgivning ii) udvikle egnede uddannelsesprogrammer for det mandskab, der skal sættes ind ved kernekraftuheld eller strålingsfare iii) viderebringe anmodninger om bistand og relevante oplysninger i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare iv) udvikle egnede programmer, fremgangsmåder og standarder for strålingsovervågning v) gennemføre undersøgelser af muligheden for at oprette egnede strålingsovervågningssystemer

c)	stille egnede ressourcer, der er afsat med henblik på foreløbig vurdering af uheld eller strålingsfare, til rådighed for en kontraherende stat eller en medlemsstat, der anmoder om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare

d)	tilbyde sin mellemkomst til de kontraherende stater og medlemsstaterne i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare

e)	oprette og vedligeholde forbindelser med relevante internationale organisationer med henblik på tilvejebringelse og udveksling af relevante oplysninger og data og stille en liste over disse organisationer til rådighed for de kontraherende stater, medlemsstaterne og de nævnte organisationer.

Artikel 6

Fortrolighedsspørgsmål og offentlige udtalelser

1.   Den bistandssøgende stat og den bistandsydende part skal beskytte fortrolige oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare. Sådanne oplysninger må udelukkende anvendes med henblik på den aftalte bistand.

2.   Den bistandsydende part skal gøre sit yderste for at rådføre sig med den bistandssøgende stat, inden der frigives oplysninger til offentligheden om den bistand, der ydes i forbindelse med kernekraftuheld eller strålingsfare.

Artikel 7

Godtgørelse af udgifter

1.   En bistandsydende part kan yde bistand uden udgifter for den bistandssøgende stat. Den bistandsydende part tager i sine overvejelser om, hvorvidt den vil yde bistand på dette grundlag, følgende i betragtning:

a)	arten af kernekraftuheldet eller strålingsfaren

b)	stedet for kernekraftuheldets eller strålingsfarens opståen

c)	udviklingslandenes behov

d)	de særlige behov i lande uden kernekraftanlæg

e)	alle andre relevante faktorer.

2.   Når bistand ydes på hel eller delvis godtgørelsesbasis, godtgør den bistandssøgende stat den bistandsydende part omkostningerne i forbindelse med tjenester, der er ydet af personer eller organisationer på den bistandsydende parts vegne, samt alle udgifter i forbindelse med bistanden, medmindre disse udgifter ikke afholdes direkte af den bistandssøgende stat. Medmindre andet er aftalt, erlægges godtgørelsen straks efter, at den bistandsydende part har forelagt den bistandssøgende stat sin anmodning om godtgørelse, og skal, bortset fra godtgørelse af lokale omkostninger, være frit overdragelige.

3.   Uanset stk. 2 kan den bistandsydende part nårsomhelst frafalde eller udsætte en del af eller hele godtgørelsen. Bistandsydende parter tager i deres overvejelser vedrørende frafald eller udsættelse skyldigt hensyn til udviklingslandenes behov.

Artikel 8

Privilegier, immuniteter og fordele

1.   Den bistandssøgende stat tilbyder den bistandsydende part og det mandskab, der handler på dennes vegne, de privilegier, immuniteter og fordele, der er nødvendige for udøvelsen af deres bistandsopgaver.

2.   Den bistandsydende parts mandskab eller mandskab, der handler på dennes vegne, og som er blevet behørigt anmeldt til og godkendt af den bistandssøgende stat, skal af denne tilbydes følgende privilegier og immuniteter:

a)	immunitet mod arrestation, tilbageholdelse og retsforfølgning, herunder strafferetlig, civilretlig og administrativ jurisdiktion i den bistandssøgende stat, for så vidt angår handlinger eller udeladelser i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver

b)	fritagelse fra skat, afgifter og lignende — undtagen sådanne, som normalt indgår i prisen på varer, eller som betales for ydede tjenester — i forbindelse med udøvelsen af deres bistandsopgaver.

3.   Den bistandssøgende stat skal:

a)	tilbyde den bistandsydende part fritagelse for skatter, afgifter og lignende på udstyr og ejendom, som af den bistandsydende part indføres på den bistandssøgende stats territorium med henblik på bistand

b)	give immunitet mod konfiskation, beslaglæggelse eller rekvisition af ovennævnte udstyr eller ejendom.

4.   Den bistandssøgende stat skal sørge for, at nævnte udstyr og ejendom returneres. Hvis den bistandsydende part anmoder herom, skal den bistandssøgende stat så vidt muligt sørge for den nødvendige dekontaminering af genbrugeligt bistandsudstyr, inden dette returneres.

5.   Den bistandssøgende stat skal lette transporten til og fra samt ophold på sit nationale territorium for mandskab, der er anmeldt i henhold til stk. 2, og for udstyr og ejendom, der benyttes i forbindelse med bistanden.

6.   Intet i denne artikel kan indebære, at den bistandssøgende stat skal give sine statsborgere eller faste indbyggere de i overstående stykker omhandlede privilegier og immuniteter.

7.   Med forbehold af privilegierne og immuniteterne har alle modtagere af sådanne privilegier og immuniteter i henhold til denne artikel pligt til at overholde den bistandssøgende stats love og bestemmelser. De har endvidere pligt til ikke at gribe ind i den bistandssøgende stats indre anliggender.

8.   Intet i denne artikel kan berøre rettigheder og forpligtelser med hensyn til privilegier og immuniteter, der gives i henhold til andre internationale aftaler eller international sædvaneret.

9.   Ved undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære, at den ikke betragter sig som helt eller delvis bundet af stk. 2 og 3.

10.   En kontraherende stat, som har fremsat en erklæring i overensstemmelse med stk. 9, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.

Artikel 9

Transit for mandskab, udstyr og ejendom

Enhver kontraherende stat skal på anmodning af den bistandssøgende stat eller den bistandsydende part søge at lette transit gennem dens territorium til og fra den bistandssøgende stat for behørigt anmeldt mandskab, udstyr og ejendom, der er involveret i bistandsaktionen.

Artikel 10

Søgsmål og erstatning

1.   De kontraherende stater skal samarbejde snævert med henblik på at lette afgørelsen af søgsmål og erstatningskrav i henhold til denne artikel.

2.   Såfremt der i forbindelse med ydelsen af den ønskede bistand indtræffer tilfælde af personers død eller tilskadekomst, beskadigelse af eller tab af ejendom eller beskadigelse af miljøet på den bistandssøgende stats territorium eller et andet område henhørende under dennes jurisdiktion eller domskontrol, skal den bistandssøgende stat, medmindre andet er aftalt:

a)	ikke indbringe søgsmål mod den bistandsydende part eller personer eller juridiske personer, der handler på dennes vegne

b)	påtage sig ansvaret for at afvikle søgsmål og erstatningskrav fremsat af tredjeparter mod den bistandsydende part eller mod personer eller juridiske personer, der handler på dennes vegne

c)	holde den bistandsydende part eller personer eller juridiske personer, der handler på dens vegne, skadesløse for så vidt angår de under litra b) omhandlede søgsmål

d)

yde den bistandsydende part eller personer eller juridiske personer, der handler på dennes vegne, erstatning for: i) død eller tilskadekomst for den bistandsydende parts mandskab eller for personer, der handler på den bistandsydende parts vegne ii) tab af eller skade på varigt udstyr eller materiel, der er anvendt i bistandsaktionen

undtagen i tilfælde af forsætlig, uforsvarlig adfærd hos de personer, som har forårsaget vedkommende død, tilskadekomst, tab eller skade.

3.   Denne artikel er ikke til hinder for erstatning i henhold til en hvilken som helst gældende international aftale eller en hvilken som helst stats nationale lovgivning.

4.   Intet i denne artikel indebærer, at den bistandssøgende stat skal anvende stk. 2 helt eller delvis på sine statsborgere eller faste indbyggere.

5.   Ved undertegnelse, ratificering, accept eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære:

a)	at den ikke, helt eller delvis, betragter sig bundet af stk. 2

b)	at den ikke, helt eller delvis, vil anvende stk. 2 i tilfælde af grov uagtsomhed fra de personer, som har forårsaget vedkommende død, tilskadekomst, tab eller skade.

6.   En kontraherende stat, som har fremsat en erklæring i overensstemmelse med stk. 5, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.

Artikel 11

Indstilling af bistanden

Den bistandssøgende stat eller den bistandsydende part kan når som helst, efter passende samråd og ved skriftlig bekendtgørelse, anmode om indstilling af den i henhold til denne konvention modtagne eller ydede bistand. Efter at en sådan anmodning er fremsat, skal de implicerede parter rådføre sig med hinanden med henblik på at træffe foranstaltninger til en forsvarlig afslutning af bistandsaktionen.

Artikel 12

Forholdet til andre internationale aftaler

Denne konvention berører ikke de kontraherende staters gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til bestående internationale aftaler, der vedrører denne konventions anvendelsesområde, eller i henhold til fremtidige internationale aftaler, der indgås i overensstemmelse med målsætningerne for denne konvention.

Artikel 13

Forholdet til andre internationale aftaler

1.   I tilfælde af en tvist mellem kontraherende stater eller mellem en kontraherende stat og Organisationen om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal parterne i tvisten rådføre sig med hinanden med henblik på bilæggelse af tvisten ved forhandling eller ved ethvert andet fredeligt middel til bilæggelse af tvister, som de kan acceptere.

2.   Såfremt en tvist af denne art mellem kontraherende stater ikke kan afgøres inden ét år efter, at der er fremsat anmodning om samråd i henhold til stk. 1, skal sagen, på anmodning af en hvilken som helst part i den pågældende tvist, indbringes for voldgift eller til afgørelse for Den Mellemfolkelige Domstol. Dersom parterne i en tvist, hvor denne er indbragt for voldgift, seks måneder efter fremsættelsen af anmodningen om voldgift ikke kan nå til enighed om tilrettelæggelsen af voldgiften, kan en part anmode formanden for Den Mellemfolkelige Domstol eller generalsekretæren for De Forenede Nationer om at udpege en eller flere voldgiftsmænd. Dersom der er modstridende anmodninger fra parterne i tvisten, har anmodningen til generalsekretæren for De Forenede Nationer forrang.

3.   Ved undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention kan en stat erklære, at den ikke betragter sig som bundet af den ene eller af begge af de i stk. 2 omhandlede fremgangsmåder til afgørelse af tvister. De andre kontraherende stater er ikke bundet af en i stk. 2 fastsat fremgangsmåde til afgørelse af tvister over for en kontraherende stat, som har fremsat en sådan erklæring.

4.   En kontraherende stat, der har fremsat en erklæring i henhold til stk. 3, kan når som helst trække denne tilbage ved bekendtgørelse til depositaren.

Artikel 14

Ikrafttræden

1.   Denne konvention står åben for undertegnelse af alle stater samt Namibia, repræsenteret af De Forenede Nationers Råd for Namibia, i Den Internationale Atomenergiorganisations hovedkvarter i Wien og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra henholdsvis den 26. september 1986 og den 6. oktober 1986, indtil dens ikrafttræden eller i 12 måneder, idet den længste periode er gældende.

2.   En stat samt Namibia, repræsenteret af De Forenede Nationers Råd for Namibia, kan give sit samtykke til at blive bundet af denne konvention enten ved undertegnelse eller ved deponering af et ratificerings-, accept- eller godkendelsesinstrument efter undertegnelse med forbehold af ratificering, accept eller godkendelse, eller ved deponering af et tiltrædelsesinstrument. Ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

3.   Denne konvention træder i kraft 30 dage efter, at tre stater har givet samtykke til at blive bundet heraf.

4.   For enhver stat, der giver sit samtykke til at blive bundet af denne konvention efter dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft 30 dage efter afgivelsen af samtykke.

5.

a) Denne konvention er åben for tiltrædelse, som fastsat i denne artikel, af internationale organisationer og regionale samarbejdsorganisationer oprettet af suveræne stater, som har beføjelse til at forhandle, indgå og gennemføre internationale aftaler på denne konventions anvendelsesområde. b) På områder, der henhører under deres beføjelser, skal sådanne organisationer på egne vegne udøve de rettigheder og opfylde de forpligtelser, som i henhold til denne konvention tillægges de kontraherende stater. c) En sådan organisation skal ved deponering af sit tiltrædelsesinstrument overgive depositaren en erklæring om omfanget af dens beføjelser med hensyn til denne konventions anvendelsesområde. d) En sådan organisation har ingen stemmer ud over dens medlemsstaters stemmer.

Artikel 15

Midlertidig anvendelse

En stat kan i forbindelse med undertegnelsen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt, inden denne konvention træder i kraft for den givne stat, erklære, at den vil anvende denne konvention midlertidigt.

Artikel 16

Ændringer

1.   En kontraherende stat kan foreslå ændringer til denne konvention. Ændringsforslaget forelægges depositaren, som øjeblikkeligt videresender den til alle de andre kontraherende stater.

2.   Hvis et flertal af de kontraherende stater anmoder depositaren om at indkalde til en konference til drøftelse af de foreslåede ændringer, indbyder depositaren samtlige kontraherende stater til at deltage i denne konference, som først må påbegyndes senest 30 dage efter indkaldelsen. Enhver ændring, som vedtages på en sådan konference af et flertal på to tredjedele af samtlige kontraherende stater, skal nedfældes i en protokol, som er åben for undertegnelse i Wien og New York af samtlige kontraherende stater.

3.   Protokollen træder i kraft 30 dage efter, at tre stater har givet samtykke til at blive bundet heraf. For hver stat, der giver samtykke til at blive bundet af protokollen efter dennes ikrafttræden, træder protokollen i kraft for den pågældende stat 30 dage efter datoen for afgivelsen af samtykke.

Artikel 17

Opsigelse

1.   En kontraherende stat kan opsige denne konvention med skriftligt varsel til depositaren.

2.   Opsigelsen får virkning ét år efter datoen for depositarens modtagelse af varslet.

Artikel 18

Depositar

1.   Generaldirektøren for Organisationen er depositar for denne konvention.

2.   Generaldirektøren for Organisationen underretter øjeblikkeligt de kontraherende stater og alle andre stater om:

a)	enhver undertegnelse af denne konvention eller ændringsprotokol,

b)	hver deponering af et ratificerings-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende denne konvention eller en hvilken som helst ændringsprotokol,

c)	enhver erklæring eller tilbagetrækning heraf i overensstemmelse med artikel 8, 10 og 13,

d)	enhver erklæring om midlertidig anvendelse af denne konvention i overensstemmelse med artikel 15,

e)	ikrafttrædelsen af denne konvention og af enhver ændring hertil,

f)	enhver opsigelse foretaget i henhold til artikel 17.

Artikel 19

Autentiske tekster og bekræftede kopier

Denne konventions originaleksemplar, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst alle er autentiske, deponeres hos generaldirektøren for Den Internationale Atomenergiorganisation, som sender bekræftede kopier til de kontraherende stater og alle andre stater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, undertegnet denne konvention, der er åben for undertegnelse som fastsat i artikel 14, stk. 1.

VEDTAGET af generalkonferencen for Den Internationale Atomenergiorganisation på det ekstraordinære møde i Wien, den 26. september 1986.