EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0629

2004/629/EF: Kommissionens beslutning af 1. september 2004 om ophævelse af beslutning 2002/794/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for fjerkrækød, fjerkrækødprodukter og fjerkrækødtilberedninger til konsum, der importeres fra Brasilien (meddelt under nummer K(2004) 3297)(EØS-relevant tekst)

OJ L 267M, 12.10.2005, p. 117–117 (MT)
OJ L 284, 3.9.2004, p. 6–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/629/oj

3.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/6


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 1. september 2004

om ophævelse af beslutning 2002/794/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for fjerkrækød, fjerkrækødprodukter og fjerkrækødtilberedninger til konsum, der importeres fra Brasilien

(meddelt under nummer K(2004) 3297)

(EØS-relevant tekst)

(2004/629/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2), særlig artikel 22, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens beslutning 2002/794/EF (3) skulle der foretages en kemisk undersøgelse af alle sendinger af fjerkrækød, fjerkrækødprodukter og fjerkrækødtilberedninger (»fjerkrækød«), der importeres fra Brasilien, for at påvise forekomst af nitrofuraner og deres metabolitter.

(2)

Antallet af sendinger af fjerkrækød fra Brasilien, som kræves undersøgt, blev sat ned fra 100 % til 20 % ved beslutning 2002/794/EF som ændret ved Kommissionens beslutning 2004/198/EF. Ændringen blev foretaget på baggrund af de garantier, som blev afgivet af Brasilien, resultaterne af medlemsstaternes kemiske undersøgelser og resultatet af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets kontrolbesøg i Brasilien.

(3)

Siden denne reduktion i antallet af sendinger, som skal undersøges, har Kommissionen ikke modtaget yderligere indberetninger gennem det hurtige varslingssystem om nitrofuraner og deres metabolitter i fjerkrækød fra Brasilien.

(4)

Beslutning 2002/794/EF bør derfor ophæves.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning 2002/794/EF ophæves.

Artikel 2

Medlemsstaterne ændrer deres importforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne beslutning anvendes fra den 10. september 2004.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. september 2004.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1642/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 4).

(2)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

(3)  EFT L 276 af 12.10.2002, s. 66. Ændret ved beslutning 2004/198/EF (EUT L 64 af 2.3.2004, s. 39).


Top