EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002E0022

Rådets fælles holdning af 11. januar 2002 om forbud mod import af uslebne diamanter fra Sierra Leone

OJ L 10, 12.1.2002, p. 81–81 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/12/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2002/22/oj

32002E0022

Rådets fælles holdning af 11. januar 2002 om forbud mod import af uslebne diamanter fra Sierra Leone

EF-Tidende nr. L 010 af 12/01/2002 s. 0081 - 0081


Rådets fælles holdning

af 11. januar 2002

om forbud mod import af uslebne diamanter fra Sierra Leone

(2002/22/FUSP)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 5. juli 2000 resolution 1306 (2000) om forbud mod direkte eller indirekte import af alle uslebne diamanter fra Sierra Leone for en foreløbig periode på 18 måneder, idet dog import af uslebne diamanter, for hvilke Sierra Leones regering har udstedt oprindelsescertifikat, er undtaget fra dette forbud.

(2) Rådet vedtog den 20. juli 2000 fælles holdning 2000/455/FUSP(1) for at gennemføre resolution 1306 (2000). Denne fælles holdning udløb den 5. januar 2002.

(3) De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 19. december 2001 resolution 1385 (2001), i henhold til hvilken de i resolution 1306 (2000) fastlagte foranstaltninger forbliver i kraft indtil den 5. december 2002. Der skal derfor vedtages en ny fælles holdning.

(4) Det er nødvendigt, at Fællesskabet tager skridt til at gennemføre ovennævnte foranstaltninger -

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Direkte eller indirekte import til Fællesskabet af alle uslebne diamanter fra Sierra Leone forbydes på de betingelser, der er fastlagt i UNSCR 1306 (2000) og 1385 (2001).

Artikel 2

Uslebne diamanter, der er kontrolleret af Sierra Leones regering gennem ordningen med oprindelsescertifikater i overensstemmelse med punkt 5 i resolution 1306 (2000), er fortsat undtaget fra den i artikel 1 omhandlede foranstaltnings anvendelsesområde.

Artikel 3

Denne fælles holdning vil blive fulgt op efter behov.

Artikel 4

Denne fælles holdning får virkning på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 5. januar 2002.

Den udløber den 5. december 2002.

Artikel 5

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2002.

På Rådets vegne

J. Piqué I Camps

Formand

(1) EFT L 183 af 22.7.2000, s. 2.

Top