EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R0849

Kommissionens forordning (EF) nr. 849/2001 af 30. april 2001 om nedsættelse af EF-tilbagekøbsgodtgørelsen for ferskner og nektariner for produktionsåret 2001/02 som følge af overskridelse af interventionstærsklen for produktionsåret 2000/01

OJ L 121, 1.5.2001, p. 16–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/849/oj

32001R0849

Kommissionens forordning (EF) nr. 849/2001 af 30. april 2001 om nedsættelse af EF-tilbagekøbsgodtgørelsen for ferskner og nektariner for produktionsåret 2001/02 som følge af overskridelse af interventionstærsklen for produktionsåret 2000/01

EF-Tidende nr. L 121 af 01/05/2001 s. 0016 - 0016


Kommissionens forordning (EF) nr. 849/2001

af 30. april 2001

om nedsættelse af EF-tilbagekøbsgodtgørelsen for ferskner og nektariner for produktionsåret 2001/02 som følge af overskridelse af interventionstærsklen for produktionsåret 2000/01

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2001(2), særlig artikel 27, stk. 1 og 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Interventionstærsklen for produktionsåret 2000/01 er ved Kommissionens forordning (EF) nr. 931/2000(3) fastsat til 238200 tons for ferskner og 83200 tons for nektariner. I artikel 3 i nævnte forordning (EF) nr. 931/2000 er det endvidere fastsat, at hvis mængden af ferskner og nektariner, der er tilbagekøbt i perioden fra 1. marts 2000 til 28. februar 2001, overstiger denne tærskel, nedsættes den EF-tilbagekøbsgodtgørelse, der er anført i bilag V til forordning (EF) nr. 2200/96 for produktionsåret 2001/02, proportionalt med overskridelsens omfang i forhold til den produktion, der er lagt til grund for beregningen af den pågældende tærskel.

(2) Ifølge oplysningerne fra medlemsstaterne er der for produktionsåret 2000/01 tilbagekøbt 251515 tons ferskner og 117961 tons nektariner.

(3) Den EF-tilbagekøbsgodtgørelse, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 2200/96 for produktionsåret 2001/02, skal følgelig nedsættes med 0,57 % for ferskner og 4,18 % for nektariner.

(4) Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 931/2000 fastsætter, at følgerne af overskridelsen af interventionstærsklen gælder for det følgende produktionsår. Det er derfor nødvendigt at anvende den således nedsatte EF-tilbagekøbsgodtgørelse i løbet af produktionsåret 2001/02 for ferskner og nektariner.

(5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

EF-tilbagekøbsgodtgørelsen for produktionsåret 2001/02 fastsættes til

- 11,65 EUR pr. 100 kg netto for ferskner

- 13,33 EUR pr. 100 kg netto for nektariner.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 100 af 11.4.2001, s. 12.

(3) EFT L 108 af 5.5.2000, s. 7.

Top