EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0842

2001/842/EF: Kommissionens beslutning af 28. november 2001 om ændring af Kommissionens beslutning 93/402/EØF om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika, især Brasilien (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3802)

OJ L 313, 30.11.2001, p. 45–57 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 034 P. 213 - 225

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2004; stiltiende ophævelse ved 32004D0212

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/842/oj

32001D0842

2001/842/EF: Kommissionens beslutning af 28. november 2001 om ændring af Kommissionens beslutning 93/402/EØF om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika, især Brasilien (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3802)

EF-Tidende nr. L 313 af 30/11/2001 s. 0045 - 0057


Kommissionens beslutning

af 28. november 2001

om ændring af Kommissionens beslutning 93/402/EØF om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika, især Brasilien

(meddelt under nummer K(2001) 3802)

(EØS-relevant tekst)

(2001/842/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1452/2001(2), særlig artikel 15, artikel 16, stk. 1, og artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens beslutning 93/402/EØF af 10. juni 1993 om sundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra bestemte lande i Sydamerika(3), senest ændret ved beslutning 2001/767/EF(4), fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fersk kød fra Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Paraguay og Uruguay.

(2) Udbrud af mund- og klovesyge er bekræftet i regionen Rio Grande do Sul i Brasilien, første gang den 9. maj 2001, og der er indført et program for vaccination af kvæg mod mund- og klovesyge.

(3) Kommissionen suspenderede indførslerne fra regionen Rio Grande do Sul til EF af alle kategorier fersk kød fra de arter, der er modtagelige for mund- og klovesyge, ved beslutning 2001/410/EF(5), hvorved beslutning 93/402/EØF blev ændret og den pågældende region taget af listen over brasilianske regioner, hvorfra indførsler af sådant fersk kød er tilladt.

(4) Kommissionen aflagde kontrolbesøg fra 22. til 26. oktober 2001 for at undersøge den epidemiologiske situation, hvad angår mund- og klovesyge, og de gældende kontrolforanstaltninger.

(5) Af denne undersøgelse fremgik det, at veterinærmyndighederne i Brasilien har afklaret de problemer, der er blevet indkredset under tidligere kontrolbesøg, og at sygdomssituationen nu har stabiliseret sig. Suspensionen af indførslerne til EF af udbenet fersk kød til konsum og af visse former for kød og slagteaffald til direkte behandling til fremstilling af foder til selskabsdyr bør derfor ophæves og regionen Rio Grande do Sul genoptages på listen i bilag I til beslutning 93/402/EØF.

(6) I beslutning 2001/410/EF blev der også foretaget en præcisering af de for Uruguay gældende betingelser, men denne præcisering er nu blevet konsolideret ved beslutning 2001/767/EF, og beslutning 2001/410/EF kan derfor ophæves i sin helhed.

(7) Ifølge Rådet direktiv 93/119/EF(6) skal det sundhedscertifikat, der ledsager kød, som indføres til EF fra tredjelande, suppleres med en erklæring om, at dyrene er blevet slagtet under forhold, der giver garantier for human behandling, som mindst svarer til de relevante bestemmelser i direktivet. Kravet om en sådan erklæring bør indsættes i selve modellen til sundhedscertifikat, når andre ændringer af modellen er påkrævet.

(8) Modellen til sundhedscertifikater bør også ajourføres, således at der indsættes en bestemmelse om, at containerens nummer og nummeret på plomben skal indsættes i certifikaterne, som også skal indeholde en erklæring om beskyttelsen af dyr på slagtetidspunktet.

(9) Beslutning 93/402/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, og beslutning 2001/410/EF bør ophæves.

(10) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I, II og III til beslutning 93/402/EØF affattes som angivet i bilagene til nærværende beslutning.

Artikel 2

Beslutning 2001/410/EF ophæves.

Artikel 3

Denne beslutning er gældende fra den 1. december 2001 efter en gennemgang på mødet i Den Stående Veterinærkomité, som er berammet til den 20.-21. november 2001.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

(2) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

(3) EFT L 179 af 22.7.1993, s. 11.

(4) EFT L 288 af 1.11.2001, s. 51.

(5) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 49.

(6) EFT L 340 af 31.12.1993, s. 21.

BILAG

"BILAG I

Beskrivelse af de sydamerikanske områder, der er afgrænset med henblik på sundhedscertifikater

>TABELPOSITION>"

"BILAG II

DYRESUNDHEDSMÆSSIGE GARANTIER, DER KRÆVES FOR UDSTEDELSE AF SUNDHEDSCERTIFIKAT ((Bogstaverne A, B, C, D, E, F, G og H i skemaet svarer til de standardsundhedsgarantier, som er beskrevet i bilag III, anden del, til denne beslutning, og som i henhold til artikel 2 i denne beslutning skal ledsage de enkelte produkter alt efter oprindelse; en bindestreg (-) angiver, at indførsel ikke er tilladt.))

>TABELPOSITION>

HC: Konsum.

MP: Til fremstilling af varmebehandlede kødprodukter:

1= hjerter

2= levere

3= tyggemuskler

4= tunger.

PF: Til fremstilling af foder til selskabsdyr."

"BILAG III

DEL 1

>PIC FILE= "L_2001313DA.004902.TIF">

DEL 2

>PIC FILE= "L_2001313DA.005001.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005101.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005201.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005301.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005401.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005501.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005601.TIF">

>PIC FILE= "L_2001313DA.005701.TIF">"

Top