32000D0666

Kommissionens beslutning

af 16. oktober 2000

om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ, samt karantænebetingelser

(meddelt under nummer K(2000) 3012)

(EØS-relevant tekst)

(2000/666/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF(1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 95/176/EF(2), særlig artikel 17, stk. 2, litra b), og stk. 3, samt artikel 18, stk. 1, første og fjerde led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det er nødvendigt at fastsætte dyresundhedsmæssige betingelser og opstille krav om udstedelse af sundhedscertifikater i forbindelse med indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ, fra visse tredjelande.

(2) Efter indførslen til EF sættes fugle, bortset fra fjerkræ, i overensstemmelse med artikel 7, stk. A, nr. 1, litra c), i direktiv 92/65/EØF i karantæne i karantænefaciliteter eller -centre i EF, før de bringes på markedet. Der skal fastlægges særlige betingelser for godkendelse af karantænefaciliteter eller -centre for fugle.

(3) Hvis der konstateres fjerkræinfluenza eller Newcastle disease, eller hvis forekomsten af disse sygdomme hos de karantæneramte fugle eller kontrolfugleunger bekræftes, indberettes dette ikke som udbrud inden for rammerne af Rådets direktiv 82/894/EØF(3) om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet, men der bør ikke desto mindre sendes en indberetning til Kommissionen.

(4) Lande, der ønsker at eksportere fugle til Fællesskabet, skal være medlemmer af Det Internationale Kontor for Epizootier og skal overholde de generelle krav, der opstilles af afdelingen for veterinær etik og udstedelse af certifikater til international handel.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger har fulgt notifikationsproceduren i aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen), som fastlagt inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I denne beslutning finder definitionen i Rådets direktiv 92/40/EØF(4) af fjerkræinfluenza og definitionen i Rådets direktiv 92/66/EØF(5) af Newcastle disease anvendelse.

Endvidere

- betyder "karantænefacilitet" lokaler, som er adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte fra Newcastle disease og fjerkræinfluenza, og hvor indførte fugle er sat i karantæne på "alt ind/alt ud-basis"

- betyder "karantænecenter" lokaler bestående af en række enheder, der operationelt og fysisk er adskilt fra hinanden, og hvor hver enhed kun indeholder fugle fra samme forsendelse, som har samme sundhedsstatus og derfor udgør en epidemiologisk enhed; og hvor karantænen i hver enhed fortages på "alt ind/alt ud-basis", og som er adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte fra Newcastle disease og fjerkræinfluenza

- betyder "fugle": dyr af fuglearter, der ikke er omfattet af artikel 2, nr. 1, i Rådets direktiv 90/539/EØF(6), undtagen fugle, der er omtalt i artikel 1, stk. 3 (vedrørende selskabsdyr, der ledsager deres ejere) og artikel 19 i direktiv 92/65/EØF (vedrørende dyr til zoologiske haver, cirkus, forlystelsesparker eller forsøgslaboratorier)

- betyder "kontrolfugleunger" fjerkræ, der skal benyttes som et diagnostisk hjælpemiddel i karantæneperioden.

Beslutningen finder ikke anvendelse på vilde fugle, der indfanges til bevarelsesprogrammer, der er godkendt af den kompetente myndighed i bestemmelseslandet.

Artikel 2

Medlemsstaterne tillader kun indførsel af fugle fra lande, der er opført i bilag D til denne beslutning, hvis:

1) De stammer fra besætninger, der er registreret af den kompetente myndighed i det eksporterende land.

2) De ledsages af et dyresundhedscertifikat som vist i bilag A.

3) De transporteres i bure eller kasser, som er individuelt identificeret med et identifikationsnummer svarende til det, der er angivet på sundhedscertifikatet.

4) Importøren ved grænsekontrolstedet kan bevise, at et godkendt karantænefacilitet eller -center vil acceptere fuglene. Det skriftlige bevis skal indeholde navn og adresse på den godkendte facilitet og være udstedt af en af den kompetente myndighed udpeget tjenestemand.

Artikel 3

1. Fuglene transporteres direkte fra grænsekontrolstedet til en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter i bure eller kasser, jf. dog Rådets direktiv 91/628/EØF(7).

2. Efter kontrollen af fuglene skal burene eller kasserne eller transportkøretøjet forsegles af den tjenestemand, der er ansvarlig for grænsekontrolstedet, så enhver mulighed for ombytning af indholdet under transporten til karantænefaciliteten eller -centret udelukkes.

3. Fuglene skal holdes i karantæne i mindst 30 døgn i en godkendt karantænefacilitet eller et karantænecenter.

4. En karantænefacilitet eller et karantænecenter for indførte fugle skal godkendes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt i bilag B.

5. Som minimum skal embedsdyrlægen ved begyndelsen og afslutningen af karantæneperioden for hver forsendelse inspicere karantænebestemmelserne, som skal omfatte en undersøgelse af dødelighedstallet og en klinisk undersøgelse af fuglene i hver enhed i karantænecentret eller karantænefaciliteten. Embedsdyrlægen eller en autoriseret dyrlæge skal foretage undersøgelsen hyppigere, hvis sygdomssituationen kræver det.

Artikel 4

1. Efter at fuglene er anbragt i karantæne, skal prøveudtagningen og undersøgelsen af fuglene og/eller kontrolfugleungerne som omtalt i bilag C foretages.

2. Når kontrolfugleunger benyttes, må de kun benyttes en gang, de skal være uvaccinerede, være fundet seronegative for Newcastle disease og fjerkræinfluenza i mindst 7 dage og højst 14 dage før karantæneperiodens begyndelse, være mindst 3 uger gamle, være anbragt i karantæneenheden før fuglenes ankomst, mærket med en fodring med henblik på identifikation eller mærket med anden form for identifikation, der ikke kan fjernes, og skal være anbragt i karantæneenheden så nært som muligt ved fuglene og på en sådan måde, at kontakt mellem kontrolfugleungerne og fuglene og kontakt til deres ekskrementer er sikret. Der skal mindst anvendes fire kontrolfugleunger i karantænefaciliteten eller i hver enhed i karantænecentret.

3. Hvis en eller flere fugle eller kontrolfugleungerne under den i artikel 3 fastsatte karantæneperiode mistænkes for at være inficeret med fjerkræinfluenza eller Newcastle disease, skal der tages sygdomsprøver fra fugle i karantænefaciliteten eller den mistænkte enhed med henblik på en virologisk undersøgelse som omtalt i bilag C, punkt 2, og der foretages en analyse på grundlag heraf.

4. Hvis en eller flere fugle eller kontrolfugleunger under den i artikel 3 fastsatte karantæneperiode findes inficeret med fjerkræinfluenza eller Newcastle disease, gælder følgende regler:

a) Alle fugle i den inficerede karantænefacilitet aflives og destrueres.

b) Den inficerede karantænefacilitet rengøres og desinficeres.

c) Når det drejer sig om karantænecentre, tages der tidligst 21 døgn efter endelig rengøring og desinfektion prøver fra kontrolfugleunger i andre karantæneenheder med henblik på serologisk undersøgelse, eller

d) Når det drejer sig om karantænecentre, hvor der ikke anvendes kontrolfugleunger, tages der 7-15 døgn efter endelig rengøring og desinfektion prøver fra fugle i andre karantæneenheder med henblik på virologisk undersøgelse.

e) Ingen fugle må forlade karantænecentret, før resultaterne af prøveudtagning som beskrevet i de foregående litraer er bekræftet negative.

f) Ingen fugle må optages i den tidligere inficerede karantænefacilitet eller enhed, før der er gået 21 døgn efter den endelige rengøring og desinfektion.

5. Uanset stk. 4 kan den kompetente myndighed, hvis der konstateres Newcastle disease hos en eller flere fugle eller kontrolfugleunger, beslutte, at disse fugle ikke skal aflives, hvis der mindst 30 dage efter det sidste tilfældes død eller kliniske helbredelse foretages prøveudtagning i overensstemmelse med bilag C, punkt 1, litra b) (uden hensyntagen til den specificerede tidsperiode), med negative resultater. Fuglene må ikke frigives fra karantæne, før der er gået mindst 60 dage, efter at de kliniske tegn på Newcastle disease er forsvundet. Alt materiale eller affald, der kan formodes at indeholde smitte, skal destrueres på en sådan måde, at der er garanti for, at eventuel tilstedeværende Newcastle disease-virus samt alt det affald, der har hobet sig op i løbet af 60-dagesperioden, destrueres. Kommissionen skal i hvert tilfælde orienteres om de trufne foranstaltninger.

Artikel 5

Hvis der i den i artikel 3 fastsatte karantæneperiode er mistanke om, eller hvis det konstateres, at papegøjer er inficeret med Chlamydia psittaci, skal alle fuglene i forsendelsen behandles efter en metode, der er godkendt af den kompetente myndighed, og karantæneperioden forlænges med mindst to måneder efter det senest registrerede tilfælde.

Artikel 6

Papegøjer skal identificeres individuelt ved ankomsten i karantæneenheden i overensstemmelse med kapitel 2, del B, i bilag B. Identifikationsnumrene skal anføres i journaler, som arkiveres i overensstemmelse med artikel 7.

Artikel 7

Forvaltningsbestemmelserne for karantænecentret eller -faciliteten, herunder bestemmelserne om bortskaffelse af affaldsmaterialer og om arkivering, skal være i overensstemmelse med kravene i kapitel 2, del A, i bilag B.

Artikel 8

Alle karantæneomkostninger som følge af anvendelsen af denne beslutning afholdes af importøren.

Artikel 9

Fuglene kan kun frigives fra karantæneenheden, hvis en embedsdyrlæge har givet skriftlig tilladelse.

Artikel 10

Denne beslutning anvendes fra 1. maj 2001.

Artikel 11

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2000.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

(2) EFT L 117 af 24.5.1995, s. 23.

(3) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58.

(4) EFT L 167 af 22.6.1992, s. 2.

(5) EFT L 260 af 5.9.1992, s. 2.

(6) EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6.

(7) EFT L 340 af 11.12.1991, s. 17.

BILAG A

>PIC FILE= "L_2000278DA.002902.EPS">

>PIC FILE= "L_2000278DA.003001.EPS">

>PIC FILE= "L_2000278DA.003101.EPS">

BILAG B

MINDSTEBETINGELSER FOR GODKENDELSE AF KARANTÆNEFACILITETER OG -CENTRE FOR FUGLE

KAPITEL 1

Konstruktion og udstyr i karantænefaciliteten eller -centret

1. Karantænefaciliteten eller -centret skal være en separat bygning som er adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte fra Newcastle disease og fjerkræinfluenza. Ind- og udgangsdøre skal kunne låses og skal have skilte med følgende påskrift: "KARANTÆNE - ingen adgang for uvedkommende".

2. Hver karantæneenhed i centret skal have et særskilt luftrum.

3. Karantænefaciliteten eller -centret skal være sikret mod fugle, fluer og skadedyr samt kunne tillukkes, så der kan foretages desinfektion.

4. Karantænefaciliteten eller hver karantæneenhed skal have faciliteter til håndvask.

5. Ind- og udgangsdøre til karantænefaciliteten og hver karantæneenhed skal være todørssystemer.

6. Der skal installeres hygiejnebarrierer ved alle udgange/indgange til faciliteten og de forskellige enheder.

7. Alt udstyr skal være således konstrueret, at det kan rengøres og desinficeres.

8. Foderlageret skal være sikret mod fugle og gnavere.

9. Der skal være en beholder, hvori strøelse kan opbevares. Den skal være sikret mod fugle og gnavere.

10. Der skal være et køleskab til opbevaring af kadavere.

KAPITEL 2

A. Ledelsesmæssige bestemmelser

1. Karantænefaciliteterne eller -centrene skal:

- have et effektivt kontrolsystem, så der sikres en passende overvågning af dyrene

- være underlagt embedsdyrlægens kontrol og ansvar

- rengøres og desinficeres i overensstemmelse med et program, der er godkendt af den kompetente myndighed, hvorefter der skal være en passende hvileperiode; de desinficeringsmidler, der anvendes, skal godkendes til formålet af den kompetente myndighed.

2. Der skal følges en "alt ind/alt ud"-politik for hver karantænefacilitet eller karantæneenhed.

3. Der træffes forholdsregler for at forhindre krydsinfektion mellem indgående og udgående forsendelser.

4. Uvedkommende har ikke adgang til karantænefaciliteten.

5. Personer, der har adgang til karantænefaciliteten, skal være iført beskyttelsestøj, herunder fodtøj.

6. Der ikke er nogen personkontakt mellem karantæneenheder, som kan forårsage forurening enhederne imellem.

7. Der skal være det nødvendige udstyr til rengøring og desinfektion.

8. Rengøring og desinfektion af bure og kasser, der anvendes til transport, foretages på karantænefaciliteten eller -centret, medmindre de destrueres. Hvis de genanvendes, skal de være lavet af et materiale, der muliggør en effektiv rengøring og desinfektion. Bure og kasser destrueres på en sådan måde, at der undgås spredning af smitstoffer.

9. Strøelse og affaldsmaterialer indsamles regelmæssigt, opbevares i strøelsesbeholderen og behandles derefter på en sådan måde, at der undgås spredning af smitstoffer.

10. Kadavere af døde fugle undersøges i et officielt laboratorium, der udpeges af den kompetente myndighed.

11. De nødvendige analyser og behandlinger foretages i samråd med og under embedsdyrlægens kontrol.

12. Embedsdyrlægen underrettes om sygdomme og dødsfald blandt fugle og/eller kontrolfugleunger i karantæneperioden.

13. Lederen af karantænefaciliteten eller -centret skal føre optegnelser over:

a) dato, antal og arten af de fugle, der ankommer til og forlader centret med hver forsendelse

b) kopi af sundheds- og grænseovergangsattester, der ledsager de indførte fugle

c) individuelle identifikationsnumre for papegøjer

d) alle væsentlige konstateringer: sygdomstilfælde og antallet af dødsfald om dagen

e) datoer for og resultater af undersøgelser; behandlingstype og datoen herfor

f) personer med adgang til karantænecentret.

14. Disse optegnelser skal opbevares i mindst et år.

B. Identifikation af papegøjer

Individuel identifikation af papegøjer foretages ved ankomsten til karantæneanlægget ved hjælp af en fodring eller en mikrochip.

1. Fodringen skal være sikret mod manipulation, og dens diameter skal være afpasset efter den pågældende art.

2. Fodringen eller mikrochipen skal mindst give følgende oplysninger:

a) ISO-koden for den medlemsstat, der foretager identifikationen

b) et særligt løbenummer.

3. Hvis identifikationen sker ved hjælp af en mikrochip, skal der være en egnet mikrochiplæser til stede i karantænefaciliteten eller -centret.

4. Der skal foreligge en fortegnelse over, hvilken type mikrochip og mikrochiplæser der anvendes.

BILAG C

METODER TIL PRØVEUDTAGNING OG UNDERSØGELSE FOR NEWCASTLE DISEASE OG FUGLEINFLUENZA

1. I karantæneperioden skal kontrolfugleungerne eller, hvis der ikke anvendes kontrolfugleunger, de importerede fugle underkastes følgende procedurer:

A. Med anvendelse af kontrolfugleunger:

i) Med henblik på serologisk undersøgelse tages blodprøver fra alle kontrolfugleunger mindst 21 dage, efter at de importerede fugle er anbragt i karantæne, og mindst tre dage før karantæneperiodens afslutning.

ii) Hvis kontrolfugleungerne viser positive eller ikke overbevisende serologiske resultater, skal de indførte fugle underkastes en virologisk undersøgelse. Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) skal tages fra alle fugle, hvis forsendelsen er på mindre end 60 fugle, og fra 60 fugle fra større forsendelser.

B. Uden anvendelse af kontrolfugleunger:

Importerede fugle skal undersøges virologisk (serologisk kontrol er ikke relevant). Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) skal tages fra alle fugle, hvis forsendelsen er på mindre end 60 fugle, og fra 60 fugle fra større forsendelser i de første 7 til 15 dage af karantæneperioden.

2. Ud over den kontrol, der er fastsat i punkt 1, litra A eller B, skal der tages følgende prøver med henblik på virologisk undersøgelse:

i) Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) og om muligt luftrørssvaberprøver fra klinisk syge fugle eller syge kontrolfugleunger.

ii) Prøver fra tarmindhold, hjerne, luftrør, lunger, lever, milt og andre tydeligt angrebne organer så hurtigt som muligt efter deres død enten fra:

- døde kontrolfugleunger og alle fugle, der er døde ved ankomsten, og fugle, der dør i karantæneperioden, eller

- i tilfælde af høj dødelighed blandt små fugle i store forsendelser, 10 % af de døde fugle.

3. Alle virologiske og serologiske undersøgelser af prøver, der er taget i karantæneperioden, skal foretages i officielle laboratorier, der udpeges af den kompetente myndighed, og der anvendes diagnostiske procedurer i overensstemmelse med bilag III i direktiv 92/66/EØF og bilag III i direktiv 92/40/EØF. Når der anvendes en pool ved virologiske undersøgelser, må der højst indgå fem prøver af individuelle fugle i hver pool. Fæcesprøver skal indgå i en anden pool end andre organ- og vævsprøver.

4. Isolater af virus indsendes til det nationale referencelaboratorium.

BILAG D

FORTEGNELSE OVER TREDJELANDE, DER KAN ANVENDE DYRESUNDHEDSCERTIFIKATET I BILAG A

Lande, der er opført som medlemmer af Det Internationale Kontor for Epizootier i kontorets nyhedsbrev.