EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31998D0011

98/11/EF: Kommissionens beslutning af 15. december 1997 om Fællesskabets tilskud til udryddelse af smitsom blæreudslet hos svin i Portugal (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

OJ L 4, 8.1.1998, p. 62–62 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/11(1)/oj

31998D0011

98/11/EF: Kommissionens beslutning af 15. december 1997 om Fællesskabets tilskud til udryddelse af smitsom blæreudslet hos svin i Portugal (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 004 af 08/01/1998 s. 0062 - 0062


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. december 1997 om Fællesskabets tilskud til udryddelse af smitsom blæreudslet hos svin i Portugal (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (98/11/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), senest ændret ved beslutning 94/370/EF (2), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

Der udbrød smitsom blæreudslet hos svin i Portugal i 1995; disse sygdomsudbrud er en alvorlig fare for Fællesskabets svinebestand, og for at bidrage til udryddelsen af sygdommen hurtigst muligt har Fællesskabet mulighed for at kompensere for tabene;

så snart forekomsten af smitsom blæreudslet hos svin i Portugal blev officielt bekræftet, traf de nationale myndigheder passende foranstaltninger, der omfattede de foranstaltninger, der er anført i artikel 3, stk. 2, i beslutning 90/424/EØF; sådanne foranstaltninger blev meddelt af Portugal;

betingelserne for Fællesskabets medfinansiering er opfyldt;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Portugal kan opnå EF-tilskud til dækning af omkostninger ved udbrud af smitsom blæreudslet hos svin, der indtrådte i 1995. Fællesskabets tilskud andrager:

- 50 % af Portugals udgifter til kompensering af ejeren for slagtning og destruktion af svin og svineprodukter

- 50 % af Portugals udgifter til rensning og desinfektion af bedrifter og anlæg

- 50 % af Portugals udgifter til kompensering af ejeren for destruktion af inficeret foder og inficerede anlæg.

Artikel 2

1. Fællesskabets tilskud ydes, når der er fremlagt støttebilag.

2. Portugal fremsender de i stk. 1 omhandlede støttebilag senest tre måneder fra meddelelsen af nærværende beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18. 8. 1990, s. 19.

(2) EFT L 168 af 2. 7. 1994, s. 31.

Top