31990L0365

*****

RAADETS DIREKTIV

af 28. juni 1990

om opholdsret for loenmodtagere og selvstaendige, der er ophoert med erhvervsaktivitet

(90/365/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Efter Traktatens artikel 3, litra c), skal Faellesskabets virke under de betingelser, som er foreskrevet i Traktaten, indebaere fjernelse af hindringerne for den frie bevaegelighed for personer mellem medlemsstaterne;

efter Traktatens artikel 8 A skal det indre marked vaere oprettet senest den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser;

efter Traktatens artikel 48 og 52 er der fri bevaegelighed for arbejdstagere og selvstaendige, hvilket indebaerer opholdsret i den medlemsstat, hvor de har deres erhvervskarriere; det er oenskeligt, at denne opholdsret ligeledes indroemmes personer, der er ophoert med erhvervsaktivitet, ogsaa selv om de ikke har udoevet retten til fri bevaegelighed i den foerste del af deres liv;

indehaverne af opholdsret maa ikke blive til urimelig byrde for de offentlige finanser i vaertsmedlemsstaten;

i medfoer af artikel 10 i forordning (EOEF) nr. 1408/71 (4), som aendret ved forordning (EOEF) nr. 1390/81 (5), har modtagere af kontantydelser ved invaliditet eller alderdom samt af erstatning ved arbejdsulykker eller erhvervssygdomme ret til fortsat at oppebaere disse ydelser og erstatninger, selv om de er bosat i en anden medlemsstat end den, hvori den institution, som det paahviler at udrede ydelsen, er beliggende;

opholdsretten kan kun udoeves reelt, hvis den ogsaa indroemmes medlemmerne af familien;

der boer garanteres de personer, som er omfattet af dette direktiv, en administrativ ordning svarende til den, der navnlig er fastsat i direktiv 68/360/EOEF) (6) og 64/221/EOEF (7);

Traktaten indeholder ikke anden hjemmel til vedtagelse af dette direktiv end artikel 235 -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne giver opholdsret til enhver statsborger fra en medlemsstat, som i Faellesskabet har udoevet beskaeftigelse som loenmodtager eller selvstaendig, samt til medlemmerne af den paagaeldendes familie, som defineret i stk. 2, naar den paagaeldende modtager invalide-, foertids- eller alderspension eller erstatning i anledning af arbejdsulykke eller erhvervssygdom, der er af en saadan stoerrelse, at vedkommende ikke under opholdet vil falde vaertsmedlemsstatens sociale system til byrde, og naar de paagaeldende personer er omfattet af en sygeforsikringsordning, der daekker samtlige risici i vaertsmedlemsstaten.

Ansoegerens midler anses for tilstraekkelige, naar de under hensyn til ansoegerens personlige forhold og i givet fald forholdene for de personer, der faar opholdsret i medfoer af stk. 2, overstiger det niveau, der giver ret til socialhjaelp til vaertsmedlemsstatens egne statsborgere.

Naar andet afsnit ikke kan anvendes i en medlemsstat, anses ansoegerens midler for tilstraekkelige, naar de overstiger den mindste sociale pension, som vaertsmedlemsstaten udbetaler.

2. Foelgende personer har uanset nationalitet ret til at tage ophold i en anden medlemsstat sammen med indehaveren af opholdsretten:

a) aegtefaellen og deres forsoergelsesberettigede efterkommere i lige linje

b) slaegtninge i opstigende linje til indehaveren af opholdsretten og til dennes aegtefaelle, naar de forsoerges af vedkommende.

Artikel 2

1. Retten til ophold fastslaas ved udstedelse af et dokument, benaevnt »opholdstilladelse for statsborgere i en EF-medlemsstat«, hvis gyldighed kan begraenses til fem aar med mulighed for fornyelse. Medlemsstaterne kan dog, hvis de finder det noedvendigt, kraeve, at tilladelsen skal fornyes ved udloebet af de foerste to aar af opholdet. Er et medlem af familien ikke statsborger i en medlemsstat, udstedes et opholdsdokument med samme gyldighed som det, der udstedes til den statsborger, til hvis familie den paagaeldende hoerer.

For udstedelse af opholdstilladelse eller -dokument kan medlemsstaten kun kraeve af ansoegeren, at denne foreviser et gyldigt identitetsbevis eller pas og godtgoer, at de betingelser, der er fastsat i artikel 1, er opfyldt.

2. Artikel 2 og 3, artikel 6, stk. 1, litra a), og stk. 2, samt artikel 9 i direktiv 68/360/EOEF finder tilsvarende anvendelse paa de af naervaerende direktiv omfattede personer.

I tilfaelde, hvor en statsborger i en medlemsstat har opholdsret paa en medlemsstats omraade, har dennes aegtefaelle og forsoergelsesberettigede boern ret til at udoeve loennet beskaeftigelse eller selvstaendig virksomhed paa hele denne medlemsstats omraade, ogsaa selv om de ikke har statsborgerret i en medlemsstat.

Medlemsstaterne kan kun fravige dette direktivs bestemmelser, naar dette er begrundet i hensynet til den offentlige orden og sikkerhed eller folkesundheden. I saa fald finder direktiv 64/221/EOEF anvendelse.

3. Dette direktiv beroerer ikke gaeldende ret om erhvervelse af sekundaerboliger.

Artikel 3

Opholdsretten gaelder, saa laenge indehaverne af denne ret opfylder betingelserne i artikel 1.

Artikel 4

Senest tre aar efter naervaerende direktivs gennemfoerelse og derefter hvert tredje aar udarbejder Kommissionen en beretning om naervaerende direktivs gennemfoerelse, som forelaegges for Europa-Parlamentet og Raadet.

Artikel 5

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1992. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 28. juni 1990.

Paa Raadets vegne

M. GEOGHEGAN-QUINN

Formand

(1) EFT nr. C 191 af 28. 7. 1989, s. 3 og EFT nr. C 26 af 3. 2. 1990, s. 19.

(2) Udtalelse afgivet den 13. 6. 1990 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT nr. C 329 af 30. 12. 1989, s. 25.

(4) EFT nr. L 149 af 5. 7. 1971, s. 2.

(5) EFT nr. L 143 af 29. 5. 1981, s. 1.

(6) EFT nr. L 257 af 19. 10. 1968, s. 13.

(7) EFT nr. L 56 af 4. 4. 1964, s. 850/64.