This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004L0029
Commission Directive 2004/29/EC of 4 March 2004 on determining the characteristics and minimum conditions for inspecting vine varieties
Kommissionens direktiv 2004/29/EF af 4. marts 2004 om fastlæggelse af egenskaber og mindstekrav ved undersøgelse af vinsorter
Kommissionens direktiv 2004/29/EF af 4. marts 2004 om fastlæggelse af egenskaber og mindstekrav ved undersøgelse af vinsorter
EUT L 71 af 10.3.2004, pp. 22–27
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Repeal | 31972L0169 |
Kommissionens direktiv 2004/29/EF af 4. marts 2004 om fastlæggelse af egenskaber og mindstekrav ved undersøgelse af vinsorter
EU-Tidende nr. L 071 af 10/03/2004 s. 0022 - 0027
Kommissionens direktiv 2004/29/EF af 4. marts 2004 om fastlæggelse af egenskaber og mindstekrav ved undersøgelse af vinsorter KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin(1), senest ændret ved direktiv 2003/61/EF(2), særlig artikel 5 d, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionens direktiv 72/169/EØF af 14. april 1972 om fastlæggelse af egenskaber og mindstekrav ved undersøgelse af vinsorter(3) er blevet ændret væsentligt(4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. (2) I henhold til direktiv 68/193/EØF er medlemsstaterne forpligtet til at udarbejde et katalog over de vinsorter, der officielt er godkendt til anerkendelse samt til kontrol med standardformeringsmateriale på deres område. (3) Vinsorternes godkendelse er underkastet fællesskabsbetingelser, hvis overholdelse bør sikres ved officielle undersøgelser, særlig ved dyrkningskontrol. (4) Undersøgelserne bør omfatte et tilstrækkelig stort antal kendetegn og egenskaber, som gør det muligt at beskrive sorterne. (5) De kendetegn og egenskaber, som undersøgelserne mindst må omfatte, bør fastsættes på fællesskabsplan. (6) Desuden bør der fastsættes mindstekrav med hensyn til undersøgelsernes udførelse. (7) Fastlæggelsen af kendetegn, egenskaber og mindstekrav bør ske under hensyntagen til det videnskabelige og tekniske niveau. (8) De foranstaltninger, som er fastsat i dette direktiv, er i overensstemmelse med udtalelse fra den stående Komité for frø- og plantemateriale henhørende under landbrug, havebrug og skovbrug. (9) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af de i bilaget omhandlede direktiver - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Medlemsstaterne bestemmer, at de officielle undersøgelser med henblik på godkendelse af vinsorter mindst skal omfatte de i bilag I anførte kendetegn. De påser, at de mindstekrav, som nævnes i bilag II, er opfyldt ved undersøgelserne. Artikel 2 Direktiv 72/169/EØF, som ændret ved det i bilag III, del A, anførte direktiv, ophæves, dog uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, anførte frister for gennemførelse i national ret af direktiverne. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2004. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 93 af 17.4.1968, s. 15. (2) EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23. (3) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 25. (4) Se bilag III, del A. BILAG I DEL A MORFOLOGISKE KENDETEGN TIL KONTROL AF SORTSBESTEMMELSE, STABILITET OG ENSARTETHED 1. KNOPNING PÅ KVISTE I VÆKST MED EN LÆNGDE PÅ 10-20 CM 1.1. form 1.2. farve (ved knopudfoldelsen til konstatering af anthocyanfarvning) 1.3. behåring 2. URTEAGTIGE KVISTE I BLOMSTRINGSTIDEN 2.1. tværsnit (form og omrids) 2.2. behåring 3. TRÆAGTIGE RANKER 3.1. overflade 3.2. internodium (stængelstykke mellem bladknopper) 4. RANKERNES FORDELING 5. UNGE BLADE ØVERST PÅ KVISTE I VÆKST MED EN LÆNGDE PÅ 10-30 CM (DE TRE FØRSTE BLADE TYDELIGT SKILT FRA KNOPSKUDDET OG TALT HERFRA) 5.1. farve 5.2. behåring 6. UDVOKSEDE BLADE (MELLEM 8. OG 11. BLADFÆSTE) 6.1. foto 6.2. tegning eller bladaftryk med målestok 6.3. almindelig form 6.4. antal bladflige 6.5. bladstilkkurve (sinus petiolaris) 6.6. dybde af øverste og underste sidekurve (sinus lateralis) 6.7. behåring på undersiden 6.8. overflade 6.9. indsnit på bladranden 7. BLOMST konstaterbart køn 8. TEKNISK MODNE DRUEKLASER (DRUER TIL SPISEBRUG OG TIL VINFREMSTILLING) 8.1. foto (med målestok) 8.2. form 8.3. størrelse 8.4. stilk (længde) 8.5. gennemsnitsvægt i gram 8.6. modstand ved afrivning af druen 8.7. klasens tæthed 9. ENKELTE TEKNISK MODNE DRUER (DRUER TIL SPISEBRUG OG TIL VINFREMSTILLING 9.1. foto (med målestok) 9.2. form 9.3. størrelse med angivelse af gennemsnitsvægt 9.4. farve 9.5. skind (druer til spisebrug) 9.6. antal kerner (druer til spisebrug) 9.7. frugtkød 9.8. saft 9.9. aroma 10. KERNE (DRUER TIL SPISEBRUG OG TIL VINFREMSTILLING) foto fra 2 sider og i profil (med målestok) DEL B FYSIOLOGISKE EGENSKABER TIL KONTROL AF SORTSBESTEMMELSE, STABILITET OG ENSARTETHED 1. VÆKST 1.1. Konstatering af fænologiske data: De fænologiske data konstateres ved sammenligning med en eller flere af følgende sammenligningssorter: >TABELPOSITION> 1.2. Tidspunkt for knoppernes udspring Den dag, på hvilken, set i forhold til sammenligningssorten, halvdelen af øjnene på en normalt beskåret vinstok er sprunget op og lader den indre behåring komme frem. 1.3. Tidspunkt for fuld blomstring Den dag, på hvilken, set i forhold til sammenligningssorten, halvdelen af blomsterne er åbne hos et flertal af planter. 1.4. Modenhed (druer til vinfremstilling og til spisebrug) Angives skal, foruden modningstiden, mostens viskositet eller forventede alkoholgrad, dens syregrad samt drueudbytte udtrykt i kg/ha i forhold til en eller flere sammenligningssorter med udbytter af så vidt muligt samme størrelse. 2. DYRKNINGSEGENSKABER 2.1. frodighed 2.2. beskæringsmåde (den første frugtbærende knops position, bedst egnede beskæringsmåde) 2.3. avl 2.3.1. regelmæssighed 2.3.2. udbytte 2.3.3. afvigelser 2.4. modstandsdygtighed eller følsomhed 2.4.1. overfor ugunstige omgivelser 2.4.2. overfor skadelige organismer 2.4.3. eventuelt overfor bærsprængning 2.5. adfærd under den vegetative formering 2.5.1. ved podning 2.5.2. ved stiklinger 3. ANVENDELSE 3.1. til vinfremstilling 3.2. til spisebrug 3.3. til podestamme 3.4. til industriel brug BILAG II MINDSTEKRAV VED UNDERSØGELSEN 1. ØKOLOGISKE ANGIVELSER 1.1. sted 1.2. geografiske forhold 1.2.1. længdegrad 1.2.2. breddegrad 1.2.3. højde over havet 1.2.4. placering og hældning mod et verdenshjørne 1.3. klimatiske forhold 1.4. jordbundens beskaffenhed 2. TEKNISKE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER 2.1. druer til vinfremstilling og til spisebrug 2.1.1. 24 planter, om muligt på flere forskellige podestammer 2.1.2. mindst 3 avlsår 2.1.3. mindst 2 økologisk forskellige steder 2.1.4. adfærd ved podning skal undersøges på mindst 3 sorter podestammer 2.2. Sorter af podestammer 2.2.1. 5 planter med mindst 3 beskæringsmåder 2.2.2. 5 år efter plantningsåret 2.2.3. 3 økologisk forskellige steder 2.2.4. adfærd ved podning skal undersøges hos mindst 3 sorter podekviste BILAG III DEL A Ophævet direktiv med ændring (jf. artikel 2) >TABELPOSITION> DEL B Liste over frister for gennemførelse i national ret (jf. artikel 2) >TABELPOSITION> BILAG IV SAMMENLIGNINGSTABEL >TABELPOSITION>