BERETNING FRA KOMMISSIONEN - Midtvejsevaluering af programmet Ungdom 2000-2006 (for perioden 2000-2003) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Begrundelse for evalueringen 1.2 Rapportens sigte 1.3. Metoder 1.3.1 Informationskilder 1.3.2 Centrale spřrgsmĺl i evalueringen 2. Rammer og kontekst for programmet 2.1. Historisk baggrund 2.2. Mĺlsćtninger 2.3. Udviklinger pĺ ungdomsomrĺdet siden 2000 3. Ivćrksćttelse af ungdomsprogrammet 3.1. Forudgĺende overordnede betragtninger over programmet Ungdom 3.1.1. Generelle og specifikke mĺlsćtninger 3.1.2. Operationelle mĺlsćtninger 3.2 Programmeringens sammenhćng med den overordnede kontekst 3.2.1. Mĺlsćtningernes relevans i forhold til problemstillingen 3.2.2. Konklusioner 3.3. Operationelle aspekter af programmet Ungdom 3.3.1. Beskrivelse 3.3.2. Resumé af gode erfaringer og vanskeligheder 3.3.3. Vurderinger af de operationelle aspekter 3.3.4. Konklusioner 3.4. Aktion 1 Ungdom for Europa 3.4.1. Rammerne for aktionen 3.4.2. Gennemfřrelse af aktionen 3.4.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet 3.4.4. Konklusioner vedrřrende aktionen 3.5. Aktion 2 Europćisk volontřrtjeneste 3.5.1. Rammerne for aktionen 3.5.2. Gennemfřrelse af aktionen 3.5.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet 3.5.4. Konklusioner vedrřrende aktion 2 3.6. Aktion 3 Ungdomsinitiativer 3.6.1. Rammerne for aktionen 3.6.2. Gennemfřrelse af aktionen 3.6.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet 3.6.4. Konklusioner vedrřrende aktion 3 3.7. Aktion 4 Fćlles aktioner 3.7.1. Rammerne for aktionen 3.7.2. Gennemfřrelse af aktionen 3.7.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet 3.7.4. Konklusioner vedrřrende aktion 4 - Supplerende foranstaltninger 3.8. Aktion 5 3.8.1. Rammerne for aktionen 3.8.2. Gennemfřrelse af aktionen 3.8.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet 3.8.4. Konklusioner vedrřrende aktion 5 3.9. Aktioner med tredjelande 3.9.1. Rammerne for aktionerne 3.9.2. Gennemfřrelse af aktionerne 3.9.3. Analyse af aktionernes effektivitet og produktivitet 3.9.4. Konklusioner vedrřrende aktionerne med tredjelande 4. Samlet evaluering af programmet 5. Anbefalinger 5.1. Anbefalinger for de enkelte aktioner 5.1.1 Anbefalinger pĺ tvćrs af de forskellige aktioner 5.1.2 Anbefalinger vedrřrende aktion 1 5.1.3 Anbefalinger vedrřrende aktion 2 5.1.4 Anbefalinger vedrřrende aktion 3 5.1.5 Anbefalinger vedrřrende aktion 4 5.1.6 Anbefalinger vedrřrende aktion 5 5.1.7 Anbefalinger vedrřrende partnerskabet mellem Europarĺdet og Kommissionen om den europćiske uddannelse af ungdomsledere. 5.1.8 Anbefalinger vedrřrende aktioner med tredjelande 5.2. Sammenfatning af anbefalingerne 6. Konklusion Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 1. Indledning 1.1. Begrundelse for evalueringen Nćrvćrende rapport er et resultat af forpligtelsen til at fřre tilsyn med programmet Ungdom og evaluere det i henhold til artikel 13 i afgřrelse nr. 1031/2000/EF [1]. Denne evaluering er efter overenskomst med medlemsstaterne foretaget et ĺr tidligere, for at Kommissionen kan tage hensyn til konklusioner og anbefalinger, nĺr den skal forelćgge et forslag til retsgrundlag for den kommende generation af programmer pĺ ungdomsomrĺdet. [1] EFT L 117 af 18.5.2000, s. 1. For at sikre en sĺ fuldstćndig evaluering som muligt indeholder denne rapport en sammenfatning af de virkningsundersřgelser, som medlemsstater og programlande har forelagt, og de eksterne evalueringer, der er gennemfřrt, idet resultaterne af seminarer, Kommissionen har afholdt, og tematiske arbejdsgrupper, den har nedsat, ogsĺ er medtaget, sĺledes at der kan prćsenteres en samlet midtvejsstatus for programmet. 1.2. Rapportens sigte Pĺ grundlag af resultaterne af denne rapport vil der kunne foretages en justering af det nuvćrende program Ungdom, og der vil kunne tages hensyn hertil i forbindelse med forberedelsen af det kommende program for unge. 1.3. Metoder 1.3.1. Informationskilder Rapporten bygger pĺ forskellige informationskilder, der er sammenfattet her. Arbejdet er udfřrt af Kommissionens tjenestegrene pĺ grundlag af de forskellige bidrag, der er indkommet i lřbet af de sidste ti mĺneder. Udarbejdelsen af rapporten er sket efter principperne for en meta-evaluering. Undersřgelserne af virkningen (jf. bilag 1), som medlemsstaterne og programlandene har fremlagt, har fulgt den af Kommissionen foreslĺede metodevejledning (jf. bilag 2). Disse undersřgelser er pĺ de nationale myndigheders ansvar udarbejdet af eksterne eksperter med střtte fra de nationale kontorer. Undersřgelserne af virkningen er blevet suppleret af en rćkke sćrlige undersřgelser, sĺ der kan gives en sĺ fuldstćndig status som muligt over programmet og fremsćttes operationelle anbefalinger. Der er tale om fřlgende informationskilder: - Fřrst og fremmest de rapporter, medlemsstaterne og de lande, der deltager i programmet (programlande), har udarbejdet om virkningerne af aktion 1, 2, 3 og 5 under programmet Ungdom - Evaluering af ordningen med nationale kontorer i 2002 Analyse af gennemfřrelsen af bestemmelserne om medlemsstaternes og Kommissionens ansvarsomrĺder vedrřrende de nationale kontorer for programmerne Socrates, Leonardo og Ungdom. - Seminar om "evaluering af procedurerne" for programmet Ungdom i marts 2003 Seminaret blev afholdt med deltagelse af reprćsentanter for et udsnit af střttemodtagende organisationer (46 fra 21 programlande) og eksterne eksperter for at drřfte programmets aktuelle procedurer og vćrktřjer og foretage en evaluering heraf. - Ekspertmřde om aktion 3 i februar 2003 Dette mřde blev afholdt med nationale eksperter og de nationale kontorer for at evaluere virkningerne af programmets nye aktion 3 (initiativprojekter) - Aktionsgruppe pĺ tvćrs af udvalg, den 4. juli 2003 Denne gruppe gjorde status over evalueringen af denne aktion, der ĺbner mulighed for at lave fćlles aktioner med Socrates- og Leonardo-programmerne. - Arbejdsgruppe vedrřrende aktion 5, maj 2003 Aktion 5 genoptager střtteforanstaltningerne og fortjente pĺ baggrund af sine forskellige elementer en sćrlig analyse. Evalueringsworkshoppen vedrřrende aktion 5 samlede 20 eksterne eksperter (bl.a. ungdomsledere, reprćsentanter for ngo'er og modtagere af střtte til store projekter), der sammen med reprćsentanter for Kommissionen, de nationale kontorer, SALTO og kontoret for faglig bistand evaluerede den nuvćrende aktion 5, udarbejdede forslag til dens udvikling pĺ kort og mellemlang sigt og til den rolle, den kan spille i det fremtidige program Ungdom. - Evaluering tredjelande Der blev mellem juni og september 2001 foretaget en ekstern evaluering af Euro-Middelhavsprogrammet for unge. Mellem marts og september 2003 blev der foretaget en ekstern evaluering af samarbejdet med tredjelande (ud over dem, der deltager i Euro-Med), og der blev afholdt et evalueringsseminar i februar 2003 med střttemodtagere og de nationale kontorer. - Ekstern evaluering af partnerskabet mellem Europarĺdet og Kommissionen vedrřrende den europćiske uddannelse af ungdomsledere. 1.3.2. Centrale spřrgsmĺl i evalueringen Evalueringen af programmet blev isćr koncentreret om: - Programmets interne og eksterne relevans - Programmets virkning pĺ de direkte střttemodtagere - Virkningen pĺ systemerne (nationale forvaltninger, lovgivninger og politikker) - Operationelle mekanismer - Resultater for de enkelte aktioner 2. Rammer og kontekst for progremmet 2.1. Historisk baggrund EF-handlingsprogrammet for unge blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rĺdets afgřrelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000. Det overtager de aktiviteter, der er blevet gennemfřrt siden 1988 gennem tre generationer af programmet "Ungdom for Europa" samt programmet "Europćisk volontřrtjeneste for unge", der blev lanceret i 1998. I slutningen af 1980'erne fokuserer udviklingen af de fřrste EU-aktiviteter for unge pĺ "udveksling af unge", der har til formĺl at bevidstgřre unge om den europćiske virkelighed gennem aktiviteter uden for den formelle uddannelsessektor. Blandt de elementer, der udgřr mervćrdien af programmet "Ungdom for Europa", ved lanceringen i 1988, kan bl.a. andet nćvnes, at det bidrager til at gennemfřre politikken for at fjerne hindringerne for personers frie bevćgelighed og fremme borgernes Europa. Disse initiativer falder sammen med det nye skub, der bliver sat i den europćiske integration med vedtagelsen af fćllesakten, indfřrelsen af det indre marked og řnsket om at skabe en egentlig europćisk bevidsthed. Der sker en kvalitativ ćndring af programmet midt i 1990'erne med indfřrelsen af volontřrtjenesten, der i 1998 bliver til den europćiske volontřrtjeneste. Dette nye afsnit giver unge mulighed for at erhverve kompetencer i et uformelt miljř i en europćisk sammenhćng og gennem deres deltagelse yde et direkte bidrag til samfundet. Indfřrelsen af den europćiske volontřrtjeneste pĺvirker ogsĺ direkte střtteordningerne for aktiviteter for ungdommen, dels gennem netvćrkssamarbejde pĺ EU-plan mellem ngo'er, som modtager unge volontřrer, dels ved at medlemsstaterne tilpasser sig indfřrelsen af denne nye aktion. Dette nye initiativ bliver taget pĺ et tidspunkt, hvor EU for at gřre noget ved ledigheden lancerer sin strategi for beskćftigelsen, hvor livslang uddannelse spiller en grundlćggende rolle. Det er ogsĺ pĺ det tidspunkt, mange medlemsstater indleder overvejelser om volontřrtjeneste, mens den obligatoriske militćrtjeneste gradvist erstattes af et professionelt militćr. En anden vćsentlig ćndring sker i 1990'erne, da programmet gradvist ĺbnes for lande uden for EU, bl.a. kandidatlandene og EFTA-landene, men ogsĺ landene i Middelhavsomrĺdet. Ogsĺ her udvikler programmet sig helt i overensstemmelse med de vigtige udviklingstendenser i international politik. Samarbejdet med tredjelande pĺ ungdomsomrĺdet under programmerne Ungdom og Euro-Med Ungdom indgĺr i viderefřrelsen af tidligere EU-aktioner/-programmer, der har vćret i gang siden 1992. Samarbejdet, som i starten var begrćnset til de central- og řsteuropćiske lande, SNG, Maghreb-landene og Latinamerika, blev i 1995 forsřgsvis udvidet til 12 partnerlande i det sydlige Middelhavsomrĺde, visse lande i Sydřsteuropa og til Afrika. Der blev i 1999 ivćrksat et program specifikt rettet mod Middelhavspartnerlandene, som i betydelig grad blev medfinansieret via MEDA-budgetposten. Som det kan ses, bliver der fra 1988 skabt EU-initiativer pĺ ungdomsomrĺdet i samklang med udviklingen i den europćiske integration. 2.2. Mĺlsćtninger Programmet Ungdom, der ivćrksćttes som led i afgřrelse nr. 1031/2000/EF, viderefřrer mĺlsćtningerne for de to foregĺende programmer "Ungdom for Europa" og "Europćisk volontřrtjeneste" for at sikre kontinuiteten. Det indeholder fire overordnede mĺlsćtninger for střtten til uformelle uddannelsesaktiviteter. For at opfylde disse mĺl har programmet fĺet tildelt en bevilling pĺ 520 mio. EUR for perioden 2000-2006. Desuden er programmet ĺbent for kandidatlande og EFTA-lande, som er medlemmer af EŘS. 2.3. Udviklinger pĺ ungdomsomrĺdet siden 2000 Med Kommissionens vedtagelse i 2001 af hvidbogen "Et nyt afsćt for europćisk ungdom" tager samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet et virkeligt opsving. Hvidbogen er resultatet af en omfattende europćisk og national hřring af regeringer, offentlige myndigheder, forskere, aktřrer i ungdomsmiljřet og de unge selv. Hřringen gav mulighed for at strukturere samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet. Denne proces fřrte til, at Rĺdet i maj 2002 vedtog rammerne for det europćiske samarbejde pĺ ungdomsomrĺdet, hvori det bl.a. defineres, for hvilke specifikke prioriteterede omrĺder (deltagelse, information, frivilligt arbejde, bedre viden om unge) medlemsstaterne har besluttet at udvikle en ĺben koordinationsmetode. Resultaterne af arbejdet for det europćiske samarbejde pĺ ungdomsomrĺdet fřrer til, at dette omrĺde struktureres, og at finansieringsinstrumentet řremćrkes stadigt mere direkte. Ivćrksćttelsen af den ĺbne koordinationsmetode fřrte i november 2003 til, at Rĺdet [2] vedtog fřlgende fćlles mĺlsćtninger for inddragelse og orientering af unge: [2] EFT C 295 af 5.12.2003, s. 6. Fćlles mĺlsćtninger for inddragelse - Inddragelse af de unge i samfundslivet - Bedre inddragelse af de unge i det reprćsentative demokratiske system - Střtte til forskellige mĺder at lćre at deltage pĺ. Fćlles mĺlsćtninger for information - Unge menneskers adgang til informationstjenester - Kvalitetsinformation - Unge menneskers deltagelse i udformning og formidling af information. 3. Ivćrksćttelse af ungdomsprogrammet 3.1. Forudgĺende overordnede betragtninger over programmet Ungdom 3.1.1. Generelle og specifikke mĺlsćtninger De generelle mĺlsćtninger for programmet fřlger af det retsgrundlag, programmet bygger pĺ, dvs. traktatens artikel 149 om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom og nćrmere bestemt stk. 2 hertil, hvori det bl.a. hedder, at mĺlene for Fćllesskabets indsats er "at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere". Programmets fire specifikke mĺlsćtninger fremgĺr af afgřrelse nr. 1031/2000/EF: a) at fremme de unges aktive bidrag til de europćiske integrationsbestrćbelser gennem deltagelse i tvćrnationale udvekslinger inden for Fćllesskabet eller med tredjelande for at skabe forstĺelse for den kulturelle mangfoldighed og de fćlles grundlćggende vćrdier i Europa og sĺledes bidrage til at fremme overholdelsen af menneskerettighederne og bekćmpe racisme, antisemitisme og fremmedhad, b) at styrke de unges solidaritetsfřlelse ved i hřjere grad at lade dem deltage i tvćrnationale, almennyttige aktiviteter, som gennemfřres i Fćllesskabet eller med tredjelande, isćr tredjelande, som Fćllesskabet har indgĺet samarbejdsaftaler med, c) at fremme de unges initiativ, ivćrksćtterĺnd og kreativitet, sĺledes at de kan deltage aktivt i samfundslivet, og derved fremme anerkendelsen af vćrdien af uddannelsesmćssige erfaringer, der er erhvervet i europćisk sammenhćng uden for det formelle uddannelsessystem, d) at styrke samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet ved at fremme udvekslingen af god praksis, uddannelsen af ungdomskonsulenter/-ledere og udviklingen af nyskabende aktioner pĺ fćllesskabsniveau. 3.1.2. Operationelle mĺlsćtninger For at gennemfřre de specifikke mĺlsćtninger er programmet opdelt i fem forskellige aktioner: - Aktion 1 - Ungdom for Europa - 1.1 - udvekslinger af unge inden for Fćllesskabet - 1.2 - udvekslinger af unge med tredjelande - Aktion 2 - Europćisk volontřrtjeneste - 2.1 - europćisk volontřrtjeneste inden for Fćllesskabet - 2.2 - europćisk volontřrtjeneste i tredjelande - Aktion 3 - Ungdomsinitiativer - Aktion 4 - Fćlles aktioner - Aktion 5 - Supplerende foranstaltninger - 5.1 - uddannelse og samarbejde for personer, der er involveret i ungdomspolitik - 5.2 - information af unge og undersřgelser pĺ ungdomsomrĺdet - 5.3 - information og forřgelse af foranstaltningernes synlighed - 5.4 - střtteforanstaltninger I forbindelse med programmet er de operationelle mĺlsćtninger tydeliggjort gennem beskrivelsen af de foranstaltninger, der har til formĺl at opfylde de specifikke mĺlsćtninger, og som er anfřrt i afgřrelse nr. 1031/2000/EF med fřlgende ordlyd: - střtte til unges mobilitet pĺ tvćrs af grćnserne, - střtte til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) pĺ ungdomsomrĺdet, - střtte til udvikling af samarbejdsnetvćrker pĺ europćisk plan, som giver mulighed for udveksling af erfaringer og god praksis, - střtte til tvćrnationale projekter, som kan styrke unionsborgerskabet og de unges engagement i Unionens udvikling, - fremme af sprogkundskaber og forstĺelse for andre kulturer, - střtte til pilotprojekter pĺ grundlag af tvćrnationale partnerskaber, der sigter mod udvikling af innovation og kvalitet pĺ ungdomsomrĺdet, - udvikling pĺ europćisk plan af metoder til analyse og opfřlgning af politikker pĺ ungdomsomrĺdet og deres udvikling (f.eks. databaser, nřgletal, gensidigt kendskab til "systemer") samt af metoder til udbredelse af god praksis. 3.2. Programmeringens sammenhćng med den overordnede kontekst 3.2.1. Mĺlsćtningernes relevans i forhold til problemstillingen Med hensyn til den interne sammenhćng i programmet kan man se, at de forskellige mĺlsćtningsniveauer, overordnede, specifikke og operationelle, hćnger harmonisk sammen med undtagelse af to operationelle mĺlsćtninger: "střtte til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) pĺ ungdomsomrĺdet" og "fremme af sprogkundskaber og forstĺelse for andre kulturer", der i hřjere grad er specifikke end operationelle mĺlsćtninger for programmet. Med hensyn til programmets sammenhćng med den globale kontekst kan man sige, at det til dels hćnger sammen med den aktuelle virkelighed, isćr siden der blev etableret rammer for det europćiske samarbejde pĺ ungdomsomrĺdet. Siden den fřrste generation af ungdomsprogrammet har det nemlig gradvist udviklet sig til at opfylde de specifikke behov, der er opstĺet. Vedtagelsen af rammerne for det europćiske samarbejde pĺ ungdomsomrĺdet har struktureret ungdomsomrĺdet og givet det en selvstćndig dimension. De generelle mĺlsćtninger for disse nye rammer břr derfor medtages i programmet, og der břr tages hensyn til bl.a. de nye prioriteter som inddragelse, information og bedre viden om unge, men ogsĺ alle de nyskabende elementer vedrřrende volontřrtjeneste, der er kommet frem siden vedtagelsen af udkastet til forfatningstraktat. Der er generelt en god intern sammenhćng i programmet. Hvad programmets sammenhćng med den globale kontekst imidlertid angĺr, passer det ikke lćngere helt til de aktuelle realiteter. Det betyder ikke, at programmet ikke hćnger sammen med den kontekst, det indgĺr i, men det tager ikke hensyn til de nye elementer, der er indfřrt gennem samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet. 3.2.2. Konklusioner Lovgiverne har fastsat mĺlsćtningerne for programmet i afgřrelsen; det er derfor nřdvendigt at sřge mulighederne for fleksibilitet inden for disse rammer for at kunne tilpasse programmet til ćndringerne i konteksten. Det fremtidige program vil lettere kunne tage hensyn til rammerne for samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet. Dette nye retsgrundlag skal desuden vćre tilstrćkkeligt fleksibelt til, at det gradvist kan tilpasses den fremtidige udvikling i samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet. 3.3. Operationelle aspekter af programmet Ungdom 3.3.1. Beskrivelse Forvaltningen af programmet Ungdom, som for store deles vedkommende er overdraget til de nationale kontorer, sker efter administrative standardprocedurer, der i princippet fřlges af de nationale kontorer i alle deltagerlandene. I forbindelse med midtvejsevalueringen af programmet blev der via de nationale kontorer udsendt et spřrgeskema til alle de omfattede organisationer. Formĺlet var at bede střttemodtagerne om at mĺle gennemsigtigheden af de procedurer og vćrktřjer, som i řjeblikket bruges i den almindelige forvaltning af programmet og se pĺ, hvor effektivt de fremmede adgangen til programmet. Spřrgsmĺlene vedrřrte hovedsagelig adgangen til programmet, ansřgningsprocedurer, beslutningstagning og prćsentation af rapporter samt regler for tildeling af střtte. 3.3.2. Resumé af gode erfaringer og vanskeligheder Fřlgende budskaber fremkom under hřringsprocessen: Programmets image (information og reklame): kvaliteten af informationerne om programmet Ungdom er blevet klart bedre gennem dokumentation, nationale og regionale arrangementer og internettet. I de seneste ĺr er informationen blevet bedre tilpasset de unge. Dog er brugervejledningen ikke tilstrćkkeligt klar, og den břr omarbejdes, sĺ den fĺr en mere behagelig stil og form i stedet for at blive ćndret hvert ĺr. Den manglende synlighed gřr sig isćr gćldende pĺ politisk plan. Adgang til programmet: For de fleste organisationer er det nationale kontor let tilgćngeligt. Dog er de nationale kontorers manglende geografiske nćrhed en hindring for smĺ lokale organisationers adgang til programmet, isćr organisationer i fjerntliggende landdistrikter og byomrĺder. Dog er de nationale kontorer, der har et netvćrk af lokale og/eller regionale informationskontorer mere tilgćngelige for dem, og kan sĺledes yde dem en bedre střtte. Sammenhćng i programmets gennemfřrelse: De nationale kontorer behandler ansřgningerne rimeligt og lever op til godkendelsesraten. Dog er de divergerende beslutninger, der trćffes af de nationale kontorer, en uafviselig kilde til problemer for partnerorganisationer, som sřger. Dette problem opstĺr isćr i tilfćlde af projekter, der modtager midler af flere omgange, og hvis forskellige afsnit evalueres af et andet nationalt kontor uden forudgĺende samrĺd kontorerne imellem. Det er derfor nřdvendigt at gřre udvćlgelses- og beslutningssystemet mere gennemsigtigt, mere sammenhćngende og mere konvergent i alle programlandene. Ansřgning: Den nuvćrende kalender, der bygger pĺ en procedure i fem etaper (tre for samarbejdsprojekter med tredjelande), opfylder de fleste střttemodtageres behov. Ansřgningsblanketterne er udformet, sĺ de kan bruges af erfarne ungdomskonsulenter/-ledere, men passer ikke til alle unge. Visse spřrgsmĺl er for prćcise til projekter, der kun er i forberedelsesfasen. I den sammenhćng er ansřgningsprocedurerne for henholdsvis mikroprojekter (bilaterale/trilaterale projekter = finansiering af flere omgange) og makroprojekter (multilaterale projekter, hvor der er mindst fire partnerorganisationer = normalt fćlles ansřgning til det nationale kontor i vćrtslandet) blevet debatteret. Hver procedure havde sine tilhćngere; smĺ organisationer foretrak sĺledes mikroprojekter, store foretrak makroprojekter. Europćiske ngo'er, der arbejder i ungdomssektoren, har ligeledes anmodet om en forenkling af ansřgningsproceduren gennem et ansřgningssystem for flere projekter i forbindelse med mange aktioner frem for et ansřgningssystem for kortvarige, enkeltstĺende projekter. Ĺrsagerne til afvisning af et projekt skal forklares i detaljer for at lette og fremme en ny ansřgning. Finansielle regler: Systemet med faste forudbestemte satser og faste belřb er retfćrdigt og mere brugervenligt end det foregĺende, der var baseret pĺ procentsatser. Det er imidlertid ikke fleksibelt, hvilket skaber vanskeligheder for meget dĺrligt stillede grupper, som marginaliserede unge, for det er svćrt for dem at finde en medfinansiering. Udbetaling af střttemidler: I princippet skal meddelelse om udvalgte projekter og forudbetaling af střtte (75 %) til střttemodtagerne ske mindst en mĺned fřr projektets pĺbegyndelse. Men visse programlande fik fřrst sent kendskab til, hvilke projekter der var udvalgt, og Kommissionen var lćnge om at udbetale střtten til projekter, som var blevet vurderet og udvalgt centralt. Disse forsinkelser var i visse tilfćlde ĺrsag til, at de berřrte projekter blev annulleret eller udsat, eller at partnere og deltagere blev udskiftet, hvilket satte organisatorerne og deres partnere i en meget vanskelig situation. Evalueringsprocedure: Střttemodtagerne skal indsende deres endelige rapport senest to mĺneder efter projektets afslutning. De nationale kontorer og Kommissionen (i tilfćlde af centrale projekter) evaluerer indhold og resultater og analyserer regnskaberne, fřr de foretager udbetaling af det resterende střttebelřb. Střttemodtagerne fĺr dog normalt ikke feedback og kommentarer i den forbindelse. Afholdelsen af opfřlgningsmřder, evaluering og formidling af god praksis er vćsentlige elementer i udviklingen af arbejdet med unge og strukturer for ungdommen. Bestemmelser for de nationale kontorer: Den analyse af gennemfřrelsen af bestemmelserne for de nationale kontorer, der blev foretaget i 2002, og hvis resultater blev godkendt af programudvalget, viser, at de operationelle mekanismer og de ansvarsrammer, der herigennem blev fastlagt, i vid udstrćkning har fungeret tilfredsstillende. Selv om den praktiske anvendelse i visse - dog meget begrćnsede - tilfćlde har vćret vanskeligere, har de indhřstede erfaringer tydeligt vist, at den samlede status over gennemfřrelsen kan betragtes som positiv. Derfor vil teksten i sin nuvćrende version fortsat vćre gćldende i hele den periode, retsgrundlaget for programmet er gyldigt. 3.3.3. Vurderinger af de operationelle aspekter Resultatet af seminaret om procedurerne kan evalueres som fřlger: Programmets image: Brugervejledningen indeholder en beskrivelse i store trćk af mĺlsćtningerne for programmet Ungdom, kriterierne for střtteberettigelse samt ansřgningsprocedurerne pĺ deltagerlandenes hovedsprog. De fleste nationale kontorer fremstiller brugervenlige dokumenter i farver (generelt én brochure pr. aktion), der henvender sig til unge, og som derfor giver relevante informationer pĺ en enkel og forstĺelig mĺde. Visse internetsteder er ogsĺ interaktive og tilpasset et ungt publikum. Alle nationale kontorer mĺ tilskyndes til at fremstille dokumentation og informationsvćrktřjer, der tiltrćkker de unges opmćrksomhed og vćkker deres interesse og motivation. Imidlertid formidles programmets mĺlsćtninger ikke altid til de relevante statslige myndigheder, isćr regionalt og lokalt. Derfor hindrer denne mangel pĺ informationer adgangen til medfinansiering og střtte fra de lokale myndigheder, ja, ofte gřres den endog umulig. De nationale myndigheder, de nationale kontorer og Kommissionen har en vigtig rolle at spille for at forbedre programmets image pĺ politisk plan. Deres opgave kunne lettes, hvis man tilskyndede til at oprette partnerskaber bĺde pĺ lokalt myndighedsniveau og mellem lokale myndigheder. Arrangementer som "europćiske ungdomsuger" spiller ogsĺ en vigtig rolle for bevidstgřrelsen af offentligheden pĺ nationalt og lokalt plan. Adgang til programmet: Programmets tilgćngelighed og modtagernes geografiske nćrhed pĺ nationalt, regionalt og lokalt plan er vigtige aspekter i programmet. Visse lande kunne fřlge eksemplet fra dem, der har vedtaget regionale bestemmelser, nogle endelige og andre pĺ forsřgsbasis, og dermed gřre programmet lettere tilgćngeligt og mere imřdekommende over for unge. Sammenhćng i gennemfřrelsen af programmet: Selv om procedurerne er standardiserede, mĺ visse nationale kontorer tilpasse dem deres nationale behov og/eller disponible ressourcer. Der kan konstateres en vis mangel pĺ gennemsigtighed, isćr med hensyn til beslutningsprocessen ved tildeling af střtte, nĺr nationale prioriteter kommer oveni eller trćder i stedet for europćiske prioriteter. For at bevare en vis fleksibilitet er det derfor vigtigt, at de nationale kontorer sikrer en sammenhćngende balance mellem europćiske prioriteter og nationale prioriteter samt en lřbende dialog og et permanent samrĺd med de nationale kontorer. Visse nationale kontorer gĺr ind for at opretholde en finansiering i flere omgange, da det system hjćlper dem til at vurdere aktivitetsmćngden pĺ grundlag af indkomne ansřgninger, mens de i tilfćlde af multilaterale projekter ikke altid ved, hvor mange partnerorganisationer der er involveret i de projekter, som gennemfřres i andre lande. Dog břr samrĺd mellem kontorerne blive obligatorisk i tilfćlde af projekter med finansiering af flere omgange. Projektfinansiering: Ansřgninger fra langvarige projekter med mange aktioner břr kunne medfřre en forenklet ansřgningsproces og som fřlge heraf fćrre betalingsforsinkelser. Et sĺdant ansřgningssystem vil gřre det muligt for ungdomsorganisationer at sřge pĺ en rćkke aktioner i stedet for at indsende én ansřgning pr. projekt. Mere langvarige projekter vil kunne gřre offentligheden mere bevidst om programmet og řge motivationen lokalt og sĺledes tiltrćkke ekstra finansiering. Men det er nřdvendigt at tage hensyn til smĺ organisationers og dĺrligt stillede gruppers begrćnsninger, for i deres tilfćlde spiller mikroprojekter en grundlćggende rolle. Evalueringsprocedure: Det er vćsentligt, at střttemodtagerne fĺr en evaluering af deres projekt, ikke blot nĺr de ansřger, men ogsĺ nĺr de har afsluttet det. De nationale kontorer og Kommissionen mĺ fremme deling af erfaringer og god praksis. Resultatet af projekterne skal pĺvirke bĺde programmet og ungdomsstrukturer og -politikker. Der skal stilles ressourcer til rĺdighed for at gřre det lettere at afholde evalueringsseminarer pĺ nationalt og europćisk plan. 3.3.4. Konklusioner Opsummerende fřlger her en liste over anbefalinger fra evalueringen af de aktuelle procedurer for programmet: - řge programmets politiske synlighed, - oprette regionale og lokale informations- og kontaktcentre for at komme tćttere pĺ střttemodtagerne, indfřre en střttestrategi i programmets forskellige faser (promotion, ansřgning, evaluering), isćr for marginaliserede unge, - forenkle og lette ansřgningsprocessen administrativt, fremme og střtte af projekter med mange aktioner, men uden at fjerne smĺ projekter, - gřre beslutningsprocessen og udvćlgelseskriterierne mere gennemsigtige og de nationale og europćiske prioriteter mere sammenhćngende og afbalancerede i alle programlande, - lette adgangen til programmet for dĺrligt stillede grupper og unge fra tredjelande ved at indfřre en mere fleksibel mekanisme for tildeling af střtte, - afholde ĺrlige evalueringsmřder for nationale og europćiske střttemodtagere samt for landegrupper. 3.4. Aktion 1 Ungdom for Europa 3.4.1. Rammerne for aktionen De specifikke mĺlsćtninger for aktion 1 er fastlagt i bilaget til afgřrelse 1031/2000/EF om oprettelse af programmet for unge og lyder som fřlger: "Fćllesskabet střtter mobilitetsaktiviteter for unge af mindst en uges varighed, som gennemfřres pĺ grundlag af fćlles projekter inden for Fćllesskabet (for udvekslinger inden for Fćllesskabet) mellem grupper af unge, der principielt er i alderen fra 15 til 25 ĺr og har lovlig bopćl i en medlemsstat eller i et tredjeland (for udvekslinger med tredjelande, disse mobilitetsaktiviteter involverer mindst to medlemsstater)." Disse aktiviteter, der er baseret pĺ tvćrnationale partnerskaber mellem grupper af unge, og som indebćrer de unges aktive deltagelse, sigter mod at give dem mulighed for at opdage og gřre sig bekendt med den sociale og kulturelle situation forskellige steder og at tilskynde dem til at deltage i eller ivćrksćtte andre aktiviteter pĺ europćisk plan. Der lćgges navnlig vćgt pĺ deltagelse af unge, for hvem det er den fřrste europćiske aktivitet, unge med fćrre muligheder og af mindre, lokale grupper uden erfaringer pĺ europćisk plan. Bilaterale gruppemobilitetsaktiviteter vil modtage střtte, hvis det er berettiget under hensyn til mĺlgrupperne eller et sćrligt pćdagogisk tiltag og udelukkende for udvekslinger mellem lande, der deltager i programmet. Der kan i forbindelse med denne aktion ydes střtte til aktiviteter, som sigter mod at styrke de unges aktive inddragelse i projekter vedrřrende gruppemobilitetsaktiviteter, isćr til aktiviteter med henblik pĺ den sproglige og interkulturelle forberedelse af de unge. 3.4.2. Gennemfřrelse af aktionen a) Samlet vurdering af aktionen Aktion 1 ĺbner mulighed for at bidrage til de unges uddannelsesproces, blandt andet gennem udvekslinger, for at fremme deres bevidstgřrelse om kulturernes mangfoldighed, lige muligheder, bekćmpelse af udstřdelse, racisme og fremmedhad. Aktion 1 fremmer etableringen af styrkede partnerskaber pĺ alle niveauer mellem Kommissionen og medlemsstaterne, i de nationale kontorer, der har ansvaret for at gennemfřre det, og mellem grupper af unge, der skal forberede og engagere sig i projekterne. Aktion 1 bidrager til de unges "uformelle" uddannelsesproces for at gřre dem bevidste om, at de er aktřrer, som deltager i opbygningen af EU-samarbejdet. Den giver dem en bedre forstĺelse for den europćiske mangfoldighed. b) Operationelle mekanismer Bilaterale udvekslinger er et instrument, der passer til en fřrste europćisk erfaring for en ungdomsorganisation eller for grupper af unge, der har dĺrligere muligheder. Hvad de sidstnćvnte angĺr, vil det vćre hensigtsmćssigt at reducere varigheden og indholdet af projekterne for at tilpasse dem bedre til deres behov. Multilaterale udvekslinger giver en reel interkulturel europćisk dimension. Det er dog stadig en vanskelig etape at sřge partnere til udvekslingerne. Partnerskabet er vćsentligt, men de forskellige partneres roller er ikke altid klar, blandt andet hvad angĺr fordeling af de řkonomiske og organisatoriske ansvarsomrĺder. Det er vigtigt at sikre, at de unge fĺr en effektiv vejledning, og at de faktisk deltager gennem hele projektet. I den forbindelse nćvner medlemsstaterne muligheden for, hvis programmet tillod det, at sćnke minimumsalderen for at kunne fĺ střtte til 13 eller endog 12 ĺr for at tage hensyn til de unges modenhed til at deltage i denne aktion. Nĺr unge har deltaget i en udvekslingsaktion, bliver de normalt motiveret til at prřve andre af programmets aktioner eller andre EU-programmer som f.eks. Socrates eller Leonardo. Overgangsmuligheder mellem programmerne vil blive hilst velkommen. Undersřgelsen af virkningen viser, at der er et řnske om anerkendelse af aktionens vćrdi, og at deltagerne břr kunne fĺ et bevis for, at de har deltaget i en ungdomsudveksling. Hvad angĺr ivćrksćttelse af udvekslingsprojekter, nćvner medlemsstaterne, at det er relevant i disses varighed at indregne den tid, der gĺr til forberedelsen samt den tid, der skal til for at gřre status over gennemfřrelsen af projektet. 3.4.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet Der er af budgettet for Ungdom bevilget 79,1 mio. EUR til aktion 1 til udvekslinger af unge mellem 2000 og 2002. 167 298 unge har sĺledes kunnet deltage i et af de 8 467 projekter, der blev finansieret af Kommissionen. Andelen af multilaterale projekter var 30 % i 2000 og nĺede op pĺ 40 % ved udgangen af 2002 i overensstemmelse med det mĺl, Kommissionen havde fastsat. Virkninger for de unge Undersřgelsen af virkningen har vist, at aktion 1 giver de unge i kandidatlandene mulighed for tvćrnational mobilitet i EU-landene, som de endnu ikke har haft mulighed for at opleve. Det understreges i undersřgelsen af virkningen, at bilaterale udvekslinger er sćrdeles nyttige for unge, der har fćrre muligheder, f.eks. unge fra romaminoriteter, eller som bor i geografisk vanskelige regioner og for ungdomsorganisationer, for hvem det er den fřrste europćiske erfaring. For andre unge er programmet rettet mod udvekslinger af multilaterale grupper. En international erfaring fĺr den unge til at vokse, men den krćver faste rammer. Endvidere bidrager udvekslinger af unge til at opřve fćrdigheder i andre sprog og interkulturel lćring. Endelig er de et middel til at udvikle tolerance og gensidig respekt, udvide horisonten og give mulighed for dialog. Takket vćre mobiliteten har de unge i řvrigt fĺet en střrre bevidsthed om deres rolle som europćiske borgere. Denne ĺbning mod Europa er en mervćrdi, som de unge kan udnytte pĺ arbejdsmarkedet. Det skal imidlertid bemćrkes, at selv om denne form for ikke-formel uddannelse ikke giver anledning til problemer for unge fra sociale miljřer med videregĺende uddannelse og/eller universitetsuddannelse, har dĺrligt stillede unge brug for en solid forberedelse inden udvekslingen. For sĺ vidt angĺr multikulturel lćring og personlig udvikling, bevirker multiplikatoreffekten ofte, at unge, der har gennemfřrt et udvekslingsprojekt, fĺr lyst til selv at organisere et udvekslingsprojekt eller til senere at udfolde deres kreativitet med mere individuelle projekter. Endvidere udviser de fleste et střrre engagement i lokalsamfundets aktiviteter. Endelig er dĺrligt stillede unges adgang til programmet sćrdeles positivt som den fřrste europćiske erfaring gennem bilaterale udvekslinger. Det skal ligeledes bemćrkes, at programmet og isćr udvekslingsaktionerne, kan have en positiv virkning for unge fysisk og mentalt handicappede. Virkning pĺ ungdomskonsulenter/-ledere, organisationer og lokalsamfund Med hensyn til aktion 1's virkning pĺ socialarbejdere kan det siges, at denne aktion har sat fokus pĺ betydningen af kvaliteten af disses arbejde, nřdvendigheden af en specifik uddannelse i internationale, interkulturelle udvekslinger, nytten af netvćrkssamarbejdet mellem kompetente organisationer pĺ ungdomsomrĺdet og udvekslingen af god praksis samt betydningen af sprogkundskaber. For ungdomsorganisationerne fremgĺr det generelt, at de fřlger de ĺrlige prioriteter, der fastsćttes af Kommissionen og de nationale kontorer, men at der er ydet en sćrlig indsats for projekternes kvalitet og de sćrlige regionale forhold. Ungdomsledernes lćring gennem erfaring med multilaterale udvekslinger har skabt et behov for formidling af god praksis, som břr styrkes. Ungdomsorganisationerne har en alt for stor arbejdsbyrde, og isćr er deres aktiviteter koncentreret i skoleferierne. I visse medlemsstater střtter kommunerne sig pĺ deres netvćrk af venskabsbyer for at udvikle udvekslingerne. Systematiseringen af partnersřgningen, netvćrkssamarbejdet mellem ungdomsorganisationer, og decentraliseringen af strukturer, der kan give unge mulighed for at lave udvekslingsprojekter, er positive eksempler pĺ, hvordan denne aktion under programmet bliver forbedret. Aktion 1 (Ungdom for Europa) under programmet anbefaler i tilfćlde af organisationer med international erfaring til, at multilaterale projekter prioriteres (med mindst fire deltagerlande). Det virker derfor ikke motiverende pĺ lokale ungdomsgrupper og -organisationer, hvor der er en konstant udskiftning af medlemmer, hvis bilaterale udvekslingsprojekter begrćnses til nye og mindre erfarne ungdomsgrupper eller grupper af dĺrligt stillede unge. Selv om erfaringen ikke er ny for organisationen, er den det for deltagerne. Smĺ organisationer, der arbejder med dĺrligt stillede grupper, finder de administrative opgaver, organisationen og forvaltningen af projekter med mange partnere, alt for tunge. Multiplikatoreffekten ved udvekslingsprojekterne har isćr gjort sig gćldende i lokal- og regionalsamfund, hvor interessen for Europa er vokset og har fřrt til, at der er oprettet nye ungdomsorganisationer. Virkning pĺ politikker, lovgivning og institutioner Programmet Ungdom inspirerer medlemsstaterne, som ofte střtter identiske projekter, der ikke indgĺr i et program. Desuden skaber decentraliseringen af programmet, som bliver stadigt mere udbredt i de nationale kontorer, en multiplikatoreffekt og sikrer, at programmet bliver mere tilgćngeligt for alle unge uden undtagelse. For kandidatlandene er erfaringerne med ungdomsudvekslinger relativt nye, da de ikke tidligere har haft rigtig mulighed for at deltage i internationale udvekslinger. Kommissionens ĺrlige prioriteter respekteres og svarer ofte til nationale prioriteter. Imidlertid vil det vćre godt ikke at mangedoble antallet af prioriteter, og det er nřdvendigt at undgĺ at skabe nationale prioriteter, der er uforenelige indbyrdes eller med europćiske prioriteter. 3.4.4. Konklusioner vedrřrende aktionen Ungdomsudvekslinger giver unge af forskellige nationaliteter mulighed for let at mřdes i et miljř, hvor de kan udforske fćlles temaer og opdage forskellige kulturer. Den nćsten fuldstćndige decentralisering af denne aktion i kontorerne har bidraget til at gřre programmet mere tilgćngeligt og mere naturligt for de unge, der bruger det. Projekternes kvalitet bliver stadig bedre, idet der gřres et grundigere stykke arbejde af organisationer og řvrige partnere, der fungerer som projektledere. Kontorerne udfřrer pĺ det niveau et informations- og uddannelsesarbejde for projektlederne og afholder informations- og uddannelsesseminarer. Der er alligevel behov for forbedringer, bl.a.: - Oprettelsen af kvalitetspartnerskaber břr styrkes, isćr i multilaterale projekter. De nationale kontorer břr spille en střrre rolle i den sammenhćng. - De nationale kontorer skal styrke deres indbyrdes forbindelser for at kunne yde partnerne en bedre service; dette er endnu vigtigere for bilaterale projekter, hvor finansieringen afhćnger af flere nationale kontorer. - Projekternes lćngde břr kunne reduceres for grupper af unge med dĺrligere muligheder. - Minimumsalderen for deltagelse i en udveksling kan i nogle tilfćlde sćnkes til 12-13 ĺr. - De unge, der har deltaget i et udvekslingsprojekt, břr kunne fĺ et bevis for deres deltagelse i en EU-aktion. - Et udvekslingsprojekt skal vćre en aktion af lćngere varighed for de unge og skal inkludere projektforberedelse, projektgennemfřrelse og opgřrelse af resultaterne af projektet for de unge efter afviklingen. - Der břr kunne oprettes overgangsmuligheder mellem aktioner gennem opfřlgende projekter af lćngere varighed. 3.5. Aktion 2 Europćisk volontřrtjeneste 3.5.1. Rammerne for aktionen Bilaget til afgřrelse 1031/2000/EF om oprettelse af programmet for unge indeholder de specifikke mĺlsćtninger for den europćiske volontřrtjeneste; isćr defineres en "ung volontřr" som en person, der principielt er i alderen fra 18 til 25 ĺr. Den unge volontřr deltager i en konkret solidarisk aktivitet med henblik pĺ at opnĺ sĺvel sociale som personlige evner og fćrdigheder, idet de bidrager til samfundet. Med henblik herpĺ deltager de unge volontřrer i en anden medlemsstat end bopćlsstaten eller i et tredjeland i en ulřnnet nonprofitaktivitet, som har betydning for samfundet og er af begrćnset varighed (hřjst 12 mĺneder). Den europćiske volontřrtjeneste er baseret pĺ partnerskab og ansvarsdeling mellem den unge volontřr, sendeorganisationen og vćrtsorganisationen. Kommissionen attesterer de unge volontřrers deltagelse i den europćiske volontřrtjeneste. For sĺ vidt angĺr aktion 2.1 (Europćisk volontřrtjeneste inden for Fćllesskabet), hedder det i samme bilag vedrřrende retsgrundlaget: "Fćllesskabet střtter en rćkke tvćrnationale projekter (af begrćnset varighed, i princippet fra tre uger til et ĺr), der gřr det muligt for de unge aktivt og individuelt at deltage i aktiviteter, der er med til at dćkke en rćkke behov i samfundet pĺ vidt forskellige omrĺder, som samtidig giver erfaringer som led i den personlige lćreproces med henblik pĺ at erhverve sociale og kulturelle fćrdigheder. Projekterne skal sćtte de unge i forbindelse med andre kulturer og sprog og give dem indblik i nye idéer og projekter i et multikulturelt civilsamfund..." Der er indfřrt flere prioriteter: udvikling af afsnittet med kortvarige projekter med henblik pĺ at fremme de dĺrligst stillede unge volontřrers adgang og sikre dem personlig střtte, indfřrelse af volontřraktiviteter som et nyt element i de eksisterende og/eller nye partnerskaber, inddragelse af organisationer, der endnu ikke har deltaget i europćisk volontřrtjeneste, indfřrelse af nye omrĺder og nyskabelser og bidrag til den lokale udvikling. 3.5.2. Gennemfřrelse af aktionen a) Samlet vurdering af aktionen Den europćiske volontřrtjeneste (EVT) blev ivćrksat som pilotaktion i 1996. Nu indgĺr den i programmet Ungdom (2000-2006) med en budgetramme pĺ ca. 25 mio. EUR om ĺret. Der er sĺledes tale om en af de střrste aktioner under programmet Ungdom. Hvert ĺr fĺr ca. 3500 unge herigennem mulighed for at tilbringe mellem 6 og 12 mĺneder i udlandet. Der er oprettet et afsnit med projekter af kortere varighed specielt til dĺrligt stillede unge. Men EVT finansierer ogsĺ projekter af střrre omfang, hvor der kan vćre op til 60 volontřrer pĺ forskellige modtagesteder. I 2002 blev der udarbejdet en kollektiv volontřrtjenesteordning, sĺ der kan udsendes endnu flere volontřrer i forbindelse med sćrlige begivenheder pĺ f.eks. sportsomrĺdet. b) Operationelle mekanismer De fleste EVT-projekter forvaltes af de nationale kontorer. Det drejer sig hovedsagelig om langvarige individuelle EVT-projekter (bilaterale projekter, hvor der deltager en volontřr), men der kan ogsĺ vćre tale om kortvarige individuelle projekter eller gruppeprojekter (mellem 3 uger og 6 mĺneder) for dĺrligt stillede unge volontřrer. Pĺ centralt plan skelner man mellem to projekttyper: dels projekter af europćiske dimensioner med deltagelse af mange partnerorganisationer og mange volontřrer, der sendes til forskellige modtagesteder, dels individuelle projekter, hvor europćiske ungdomsngo'ers sekretariater tager imod en volontřr. Der er oprettet en godkendelsesprocedure for vćrtsorganisationer for EVT-projekter i programlandene i form af interessetilkendegivelser. Denne godkendelse er en forudsćtning for at kunne indsende en střtteansřgning og skal sikre vćrtsprojekternes gennemsigtighed og kvalitet. Endvidere stiller kontoret for faglig bistand en hjćlpetjeneste til rĺdighed for interesserede, volontřrer, organisationer og nationale kontorer, og varetager kommunikations- og rĺdgivningsopgaver. 3.5.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet Mellem 2000 og 2002 blev der bevilget i alt 66,5 mio. EU til EVT (2000: 20,7 mio. EUR, 2001: 23,9 mio. EUR, 2002: 21,9 mio. EUR). Antallet af indsendte projekter er til stadighed steget stćrkt siden 2000 (en stigning pĺ 15 % mellem 2000 og 2001 og pĺ 21 % mellem 2001 og 2002). 17 703 vćrts- og sendeprojekter blev finansieret (2000: 5 423, 2001: 5 754, 2002: 6 526). Det samlede antal EVT-volontřrer nĺede op pĺ nćsten 10 000 ved udgangen af denne fřrste treĺrige periode (2000: 2 798, 2001: 3 430, 2002: 3 432), hvilket gav en betydelig stigning pĺ 23 % mellem 2000 og 2001. Nu ser antallet ud til at have stabiliseret sig pĺ omkring 3 500 volontřrer om ĺret. I den forbindelse skal det bemćrkes, at der er registreret ca. 6 000 bilaterale vćrtsprojekter til besćttelse i EVT's online-database. Virkninger for de unge Den europćiske volontřrtjeneste er et afgřrende skridt i de unge volontřrers liv, da det indebćrer, at den unge engagerer sig aktivt i et projekt og beslutter at leve, lćre og arbejde i op til 12 mĺneder i et andet land. Som fřlge af den europćiske volontřrtjenestes fortrinsvis individuelle karakter og dens varighed bidrager den i de fleste tilfćlde stćrkt til den unges personlige udvikling og řger i hřj grad hans/hendes selvtillid. Der kan ogsĺ meget ofte konstateres en ćndring i volontřrernes mĺl for uddannelse eller erhverv. Nĺr de tidligere EVT-volontřrer kommer hjem igen, er de mere ĺbne og tolerante i deres mĺde at tćnke og handle pĺ og mere villige til at hjćlpe. En anden vigtig multiplikatoreffekt er, at de tidligere volontřrer er mere tilbřjelige til at deltage i aktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem eller tilskynde deres ligestillede hertil. EVT giver uden nogen tvivl de unge mulighed for at erhverve nye personlige, sociale, interkulturelle og tekniske kompetencer, hvilket kan hjćlpe dem til at forbedre deres beskćftigelsesegnethed. Det veletablerede og velsmurte certificeringssystem anses i den forbindelse for at vćre meget vigtigt. Volontřrernes almindelige tilfredshed med EVT er generelt meget hřj. Virkning pĺ ungdomskonsulenter/-ledere, ungdomsorganisationer og lokalsamfund Nye og uerfarne organisationer er konsekvent blevet inddraget og har vćret i stand til at skabe nye tvćrnationale og lokale partnerskaber. De fleste har fĺet et betydeligt lřft i deres sćdvanlige aktiviteter for volontřrer eller unge, for sĺ vidt angĺr kvalitet, innovation og internationalisering. Mange organisationer har bekrćftet, at de takket vćre ungdomsprogrammet har kunnet fastholde niveauet i deres ungdomsarbejde pĺ internationalt plan. Da de lokale myndigheder anses for at vćre střtteberettigede vćrts- eller sendeorganisationer, fungerer programmet for unge ofte som lřftestang til at ivćrksćtte internationale aktiviteter, som kommunerne tager initiativ til eller til at supplere eksisterende aktiviteter gennem et tvćrnationalt volontřrprojekt. I visse programlande spiller solide og erfarne netvćrk og koordinationsorganisationer en bemćrkelsesvćrdig rolle. Pĺ den ene side kan disse netvćrk og organisationer give de řvrige partnere fordelen af en betydelig erfaring og stor knowhow. Pĺ den anden side kan der vćre fćrre incitamenter til at sikre en aktiv inddragelse af alle partnere, og i nogle fĺ tilfćlde er det vanskeligt at fĺ řje pĺ den europćiske volontřrtjenestes mervćrdi og profil. Visse organisationer har bemćrket, at det fastsatte finansieringsniveau for EVT-volontřrerne har vćret en betydelig byrde for dem, og at deres almindelige volontřrprogrammer havde svćrt ved at konkurrere. De ungdomskonsulenter/-ledere, der har vćret involveret i forvaltningen af EVT-projekter, erhverver nye kompetencer og evner. Blandt de oftest nćvnte er organisationsevne, solidaritet, kreativitet, střrre ansvarsfřlelse, mere solid international erfaring og interkulturel kompetence, fundraising-kapacitet og ivćrksćtterĺnd. Det Forenede Kongerige har foretaget en interessant simulation vedrřrende de lokale multiplikatoreffekter. Sende- og vćrtsorganisationerne hćvder sĺledes, at hver volontřr pĺvirker gennemsnitligt 600 personer, hvilket betyder, at EVT bare i Det Forenede Kongerige, hvor 700 volontřrer modtages eller udsendes, hjćlper 420 000 personer. Andre lande henviser til multiplikatoreffekter inden for en sektor. Nĺr f.eks. nogle af deres břrnehjem begynder at tage imod volontřrer, kan de konstatere, at det tilskynder andre til at gřre det samme. Virkning pĺ politikker, lovgivning og institutioner Det er vanskeligt at fastslĺ, om EVT pĺvirker politik, lovgivning og institutioner. Det er umuligt nřjagtigt at fastslĺ, om det er programmet Ungdom, som har givet anledning til de ćndringer, der er sket i politik, lovgivning og nationale institutioner. Men det kan med sikkerhed konstateres, at der er en stor gensidig fřlgevirkning mellem nationale udviklinger pĺ den ene side og de ryk, der er fremkaldt af programmet Ungdom og hvidbogen pĺ den anden. I de lande, som ikke har en national ungdomspolitik, eller ikke har tradition for frivillig tjeneste, er ungdomsprogrammets indflydelse i den retning sćrdeles stćrk Visse lande har meddelt, at der er sket systemiske ćndringer for nylig (řget bevidsthed om EVT hos de nationale forvaltninger, lovgivningsmćssige tilpasninger for at gřre de nationale volontřrtjenester mere forenelige med den internationale/europćiske dimension). I de lande, der har valgt at lćgge den administrative forvaltning af programmet Ungdom ud til regionerne eller oprette regionale rĺdgivningsnetvćrk eller netvćrk, som skal sikre en multiplikatoreffekt, kan der konstateres en stćrk virkning pĺ institutionerne: der er oprettet regionale myndigheder og organer, som skal bistĺ med opfřlgning, formidle information, give rĺd og endog deltage i udvćlgelsesprocedurerne. Det vides dog endnu ikke, i hvor hřj grad programmets effektive gennemfřrelse og de fćlles kriterier er garanteret i disse tilfćlde. Selv om retsgrundlaget for det nuvćrende program Ungdom tilskynder medlemsstaterne til at mindske mobilitetshindringerne, er der fortsat mange problemer i forbindelse med volontřrernes retslige, skattemćssige og sociale beskyttelse, spřrgsmĺl om visa samt anerkendelse af ikke-formel lćring osv. Kun i nogle fĺ lande har volontřrerne en juridisk status. Det anses for at vćre positivt, at den ikke-formelle lćring, der erhverves i forbindelse med EVT, anerkendes i form af en erklćring underskrevet af den ansvarlige kommissćr, og det gćlder ogsĺ den seneste lempelse af proceduren for tildeling af erklćringen. EVT er den eneste aktion under programmet Ungdom med en sĺdan godkendelse. Selv om man har denne erklćring, sker der imidlertid endnu ikke til en systematisk anerkendelse af kompetencer og fćrdigheder. Den europćiske volontřrtjeneste har ogsĺ bidraget til at bevidstgřre nationalstaterne om forholdene i deres nabolande og i Europa. Den fřrste europćiske konference om volontřrtjeneste og unge, der blev afholdt den 28.-29. november 2003 i Rom, ĺbnede mulighed for en fřrste udveksling af information og god praksis mellem de nationale volontřrtjenester og de tjenestegrene, der har ansvaret for ungdomspolitik pĺ EU-plan. Det er hensigten at fortsćtte i den retning i 2004. Afslutningsvis understreger visse lande et misforhold mellem de relativt hřje EVT-omkostninger og det relativt begrćnsede antal volontřrer om ĺret. Desuden begrćnses virkning og synlighed af EVT's hovedsageligt individuelle karakter. 3.5.4. Konklusioner vedrřrende aktion 2 Der er ingen tvivl om, at den europćiske volontřrtjeneste skal bevares som en genkendelig hovedaktion i det fremtidige program. Det anbefales at arbejde systematisk pĺ at forbedre dens tilgćngelighed, brugervenlighed, virkning, synlighed, effektivitet og produktivitet. - Det anbefales at indfřre lćngere og mere intensive forberedelsesforanstaltninger (forberedende besřg, uddannelser, sprog). - Der břr satses mere pĺ partnerskabets soliditet, ogsĺ ved at inddrage volontřren. For at forbedre kvaliteten og sikre en střrre holdbarhed kunne det vćre hensigtsmćssigt at fĺ ekstra střtte fra andre partnere eller systematisk inddrage f.eks. mentorer eller foreninger af tidligere volontřrer. En mere brugevenlig EVT - instrumenter, procedurer, formater - Der er behov for at lette de formelle betingelser og procedurer for EVT. - Tiden mellem idéfasen og projektgennemfřrelsen skal afkortes. - Der kan indbygges en mere intensiv opfřlgning og/eller evaluering i et EVT-projekt, og de nuvćrende opfřlgningslegater kunne eventuelt ogsĺ integreres heri. - Det anbefales at decentralisere proceduren for "interessetilkendegivelse med henblik pĺ vćrtskab" og generelt anvende en hurtigere og mindre tung almen ansřgnings- og godkendelsesprocedure. - Det kunne vćre et afgřrende skridt for at fremme EVT som kvalitetsmćrke og model for tvćrnational volontřrtjeneste at etablere minimumskvalitetsnormer for vćrtsprojekterne, uafhćngig af EU-finansieringen. - Selv om EVT fortsat břr vćre decentral, anbefales det, at visse typer projekter, der kan supplere hinanden, fortsat forvaltes centralt for at ĺbne mulighed for nyskabende, multilaterale, kollektive, interaktive eller flerĺrige aktiviteter. Tilgćngelighed - Det anbefales at gřre EVT mere tilgćngelig. - Det břr undersřges, om, med hvilken frist og hvordan EVT kan nĺ mĺlet pĺ 10 000 unge europćere om ĺret. - Unge med dĺrligere muligheder břr fortsat vćre den vigtigste mĺlgruppe, og EVT mĺ udvikles for at imřdekomme deres behov. - Det foreslĺs, at aldersklassen bliver mellem 18 og 30 ĺr, og at der samtidig gives mulighed for dispensation i sćrlige tilfćlde, selv om der ikke er generel enighed om dette spřrgsmĺl. - Det anbefales ligeledes at lade EVT vćre ĺben for smĺ organisationer, lokale og uerfarne organisationer, som ogsĺ kan have behov for sćrlig střtte. Finansiering Den gensidige řkonomiske afhćngighed, som skabes af et system med finansiering af flere omgange, begynder at blokere EVT's funktionsevne. - Ethvert alternativ til finansiering i flere omgange skal undersřges, uden at projektpartnernes og de nationale kontorers fćlles ansvar af den grund skal ophćves. - Blandt de řvrige forslag er tutorordninger for EVT-projekter, ophřr af subsidier, etablering af et mćrkningssystem uden EU-finansiering, afkortning af projekternes varighed og nedsćttelse af finansieringsloftet pr. deltager. - Visse ngo'er har foreslĺet, at man ser pĺ spřrgsmĺlet om at indfřre en fast mobilitetskupon for volontřrer, studerende og erhvervsuddannelser. - Forberedelses-, evaluerings- og opfřlgningsaktiviteter skal střttes mere. - Princippet om forud bestemte satser, faste belřb og medfinansiering betragtes som positivt og břr bevares. Anerkendelse - Det anbefales, at en godkendelse af EVT gĺr hĺnd i hĺnd med en bedre anerkendelse pĺ alle niveauer af det ikke-formelle aspekt ved den lćring, som erhverves i forbindelse med EVT, f.eks. i lovgivning og volontřraftaler, ved at styrke forbindelserne til Europas eller ved at indfřre et bonussystem, der kan fremme adgangen til formel uddannelse og beskćftigelse. Juridiske rammer Der forventes meget af den ĺbne koordinationsmetode, som blev indfřrt i forbindelse med aktiviteterne vedrřrende volontřrtjeneste for unge. Man mener, at EVT vil gřre det muligt at nĺ visse mĺl for det prioriterede aktionsomrĺde "volontřrtjeneste for unge", som er defineret i hvidbogen om ungdommen. - Man skal sĺledes vćre sćrligt opmćrksom pĺ at fĺ fjernet hindringerne for mobilitet i medlemsstaterne. - I de fleste europćiske lande er der hverken lovgivning, status eller en sćrlig politik for volontřrtjeneste. Denne mangel anses generelt for at vćre en vćsentlig mobilitetshindring, eftersom den fřrer til, at volontřrerne sidestilles med lřnmodtagere, studerende eller praktikanter, sĺ de betaler skat, mister deres sociale ydelser eller střder pĺ vanskeligheder med at opnĺ opholdstilladelse. 3.6. Aktion 3 Ungdomsinitiativer 3.6.1. Rammerne for aktionen De specifikke mĺlsćtninger for aktion 3 er fastlagt i bilaget til afgřrelse 1031/2000/EF om oprettelse af programmet for unge og lyder som fřlger: "For at fremme de unges initiativ og kreativitet střtter Fćllesskabet projekter, hvor unge aktivt og direkte deltager i nyskabende og kreative initiativer, samt initiativer, hvor der fokuseres pĺ unges sociale engagement pĺ lokalt, regionalt, nationalt og europćisk plan. Disse projekter gřr det muligt for de unge at udvikle deres ivćrksćtterĺnd og konkretisere de aktiviteter, de har udtćnkt, og hvori de er hovedaktřrerne. Fćllesskabet střtter initiativer, der tilsigter at hjćlpe de unge volontřrer med at nyttiggřre de erfaringer, de har gjort under deres volontřrtjeneste, og at fremme deres aktive integration i samfundet. De initiativer, de unge tager efter at have afsluttet den europćiske volontřrtjeneste, vil gřre det muligt for dem at ivćrksćtte og fremme sociale, kulturelle, sociokulturelle og řkonomiske aktiviteter, og/eller vil bidrage til deres personlige udvikling. De unge, der har střrst behov for at deltage, skal have forrang. Střtten tager sigte pĺ at fremme en udvidelse af projekterne, sĺ de ogsĺ omfatter lignende initiativer i andre medlemsstater for at styrke deres tvćrnationale aspekt og udvide udvekslingen af erfaringer og samarbejdet mellem unge. Střtten kan omfatte tilrettelćggelse af mřder for unge initiativtagere pĺ europćisk plan. Der kan ydes řkonomisk střtte til effektiv indgĺelse af stabile og tvćrnationale partnerskaber mellem sĺdanne projekter". 3.6.2. Gennemfřrelse af aktionen a) Samlet vurdering af aktionen Aktion 3, der er den nyeste i programmet Ungdom, kom i gang med nogen vanskelighed ved indledningen af programmets ivćrksćttelse. Med sine tre afsnit (ungdomsinitiativer, projekter til etablering af netvćrk og opfřlgningslegater), syntes bĺde brugere og de nationale kontorer, at aktionen var vanskelig at ivćrksćtte. Til trods for bestrćbelserne pĺ at harmonisere reglerne gennem brugervejledningen blev den derfor indtil 2002 fortolket og udviklet forskelligt i de forskellige programlande. Det er grunden til, at Kommissionen i 2002 og 2003 har afholdt seminarer med henblik pĺ at overveje og evaluere aktion 3. Undersřgelserne af virkningerne og de to evalueringsseminarer viste, at gruppeinitiativerne overordnet set har udviklet sig godt i de fleste programlande. De har isćr givet mulighed for at ĺbne programmet for en bredere offentlighed og ofte for dĺrligere stillede unge. Derimod viste det sig ogsĺ, at konceptet for netvćrksprojekter ikke var klart nok. I 2003 prćciserede Kommissionen kriterierne i brugervejledningen og forhřjede de faste belřb. Endvidere ĺbnede den adgangen, som indtil 2002 var forbeholdt tidligere střttemodtagere fra gruppeinitiativprojekter, for alle interesserede unge. Opfřlgningslegater giver unge, som har gennemfřrt en EVT, mulighed for at realisere et individuelt projekt som forlćngelse af deres volontřrtjeneste. Dette afsnit, der adskiller sig fra gruppeinitiativer og netvćrksprojekter, ser ikke ud til at have en berettigelse i aktion 3. Indtil nu har de unge ikke rigtig udnyttet denne mulighed i programmet. b) Operationelle mekanismer Undersřgelsen af virkningen har vist, at ordningen med faste satser har stĺet sin prřve og derfor břr opretholdes i fremtiden. For at fremme alle unges adgang til aktion 3 anmoder flere lande om, at bĺde střtteansřgningsformularerne og rapporteringsbestemmelserne forenkles endnu mere. Decentraliseringen af forvaltningen af aktion 3 har givet positive resultater. Den har blandt andet givet mulighed for at řge fleksibiliteten og udvikle rammerne tćt pĺ de unge, der opbygger og gennemfřrer et projekt. Nogle lande foreslĺr, at man gĺr endnu lćngere og dekoncentrerer projektforvaltningen. Flere lande oplyser, at de supplerende foranstaltninger under aktion 5 skal bruges mere systematisk til at střtte aktion 3. Endvidere řnsker flere lande, at de formidlende organisationers rolle med at střtte de unge, der forbereder et projekt under aktion 3, bliver styrket. Det har vist sig, at projektkvaliteten stiger, hvis der sikres en god vejledning af de unge og faste rammer for projekterne. 3.6.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet Der er af budgettet for Ungdom bevilget 19,4 mio. EUR til aktion 3 til ungdomsinitiativer og opfřlgningslegater mellem 2000 og 2002. 58 954 unge har sĺledes kunnet deltage i et af de 3 314 projekter, der blev finansieret af Kommissionen. Virkninger for de unge Undersřgelsen af virkningen har vist, at aktion 3 bidrager til at nĺ de generelle og specifikke mĺlsćtninger for programmet Ungdom. Den giver de unge mulighed for ikke blot at udtćnke deres eget projekt efter deres egne ideer og overbevisninger og i forhold til deres egne mĺl, men ogsĺ for at ivćrksćtte det selv. Pĺ denne mĺde kaster de sig ud i en uformel og ikke-formel lćringsproces, hvorigennem de lćrer at tage beslutninger, pĺtage sig ansvar, planlćgge et projekt og gennemfřre det. Det drejer sig om en kollektiv lćringsproces for gruppeinitiativer og netvćrksprojekter, mens der i forbindelse med opfřlgningslegaterne er tale om en individuel lćringsproces. Det er isćr under gruppeinitiativer og netvćrksprojekter, at de unge udvikler projekter, der fremmer deres deltagelse og aktive engagement i samfundet. Nĺr de deltager aktivt i gennemfřrelsen af et projekt, bliver de bevidste om vćrdierne i demokrati, tolerance, solidaritet, kulturel mangfoldighed samt om farerne ved social udstřdelse, racisme og fremmedhad. Pĺ det individuelle plan kan den unge ved at gennemfřre et projekt under aktion 3 erhverve kompetencer af mere faglig art inden for kommunikation, forhandling og argumentation og fćrdigheder i forbindelse med projektforvaltning, řkonomisk forvaltning og edb samt sprogfćrdigheder. Samtidig fĺr den pĺgćldende mere selvtillid, lćrer at arbejde i grupper, planlćgge et projekt og lřse problemer og udvikler sĺledes kompetencer af mere social art. Et andet spřrgsmĺl, der trćnger sig pĺ, vedrřrer ćndringen af aldersgrćnsen. Udviklingen af et gruppeinitiativ eller et netvćrksprojekt er meget komplekse aktiviteter, som er vanskelige at gennemfřre for unge i aldersgruppen 15-20 ĺr. Generelt er det unge pĺ omkring 25 ĺr, som forelćgger et aktion 3-projekt. Undersřgelsen af virkningen viste ogsĺ, at denne erfaring med ikke-formel lćring ikke anerkendes eller udnyttes pĺ nationalt og regionalt plan, hvilket fjerner en del af programmets virkning. Et vćsentligt aspekt af aktion 3, og isćr gruppeinitiativerne, er, at den er tilgćngelig for unge "i vanskeligheder". Den har vist sig at vćre et vćrdifuldt instrument i programmets strategi for social integration, der sigter mod at fremme adgangen for denne type af unge. Gruppeinitiativer og netvćrksprojekter er forbindelsesled til andre aktioner under programmet Ungdom. Střrstedelen af projekterne indsendes af nye grupper, der aldrig tidligere har deltaget i programmet. For mange unge er det lokale projekt en fřrste etape, fřr de gĺr videre til en "mere avanceret" aktivitet, der indebćrer samarbejde med udenlandske partnere. Pĺ den mĺde giver aktion 3 mulighed for at integrere nye unge i programmet og fĺ flere forskellige deltagere. Det er oplyst, at antallet af unge, der deltager i opfřlgningslegaterne, er meget lille. I mange lande bliver det samlede kreditbelřb, der er bevilget til denne aktion, ikke opbrugt. Endvidere koster opfřlgningslegater mange penge pr. ung for resultater, som indtil dato ikke er sćrligt overbevisende. Virkning for socialarbejdere og organisationer Hvis man ser pĺ, hvilken virkning aktion 3 har for socialarbejderne, řger programmet Ungdom generelt, og specielt aktion 3, kvaliteten af deres arbejde og giver ungdomsarbejdet en europćisk, ja endog en international dimension. For at kunne skabe en ramme om projekterne under ungdomsprogrammet skal social- og ungdomsarbejderne have kompetencer inden for internationalt samarbejde og finde partnernetvćrk i udlandet. Det skal imidlertid bemćrkes, at aktion 3 medfřrer fćrre virkninger for socialarbejderne end programmets andre aktioner, fordi grupperne af unge selv udarbejder gruppeinitiativerne. Men det viser sig, at projekternes kvalitet bliver hřjere, nĺr de unge fĺr vejledning og rĺdgivning fra social- eller ungdomsarbejdere. Desvćrre er multiplikatoreffekten stadig heller ikke altid optimal, da de socialarbejdere, som har deltaget i et projekt, ikke virkelig udnytter denne erfaring til fordel for fremtidige projekter. Virkning pĺ politikker, lovgivning og offentlige forvaltninger Gruppeinitiativer og netvćrksprojekter er normalt projekter med en vis synlighed, der giver kommunerne lejlighed til at mřde de unge og hřre om deres bekymringer og řnsker. Pĺ den mĺde bidrager de pĺ lokalt og regionalt plan til fřlelsen af at vćre en del af Europa. Helt generelt har programmet Ungdom bidraget til at bevidstgřre ikke blot de politiske beslutningstagere, men ogsĺ offentligheden om de temaer, der er knyttet til EU's ungdomspolitik sĺvel nationalt som regionalt og lokalt. Hvidbogen om ungdom har spillet en vigtig rolle i den henseende, men ungdomsprogrammets projekter har ligeledes bidraget til at give "Ungdommens Europa" en vis synlighed. Dette gćlder navnlig for gruppeinitiativerne, som ofte er meget synlige pĺ lokalt plan. Denne aktions betydning gřr, at visse lande bidrager med egne midler for at střtte endnu flere projekter. 3.6.4. Konklusioner vedrřrende aktion 3 Som konklusion kan det siges, at mĺlene for aktion 3 isćr nĺs gennem gruppeinitiativerne. Virkningen af gruppeinitiativerne har isćr vist sig i form af personlig udvikling hos de unge, opbygning af deres identitet (selvtillid, tilpasningsevne, selvforsřrgelse, initiativtagning og pĺtagelse af ansvar) samt deres politiske ĺbning (konkret holdning til den europćiske virkelighed, tilhřrsforhold til en europćisk helhed). Denne del af aktionen břr opretholdes i det fremtidige program. Netvćrksprojekterne giver gruppeinitiativprojekterne en europćisk dimension og sikrer interkulturel lćring. I den retning kan de betragtes som endnu mere ambitiřse end gruppeinitiativprojekterne. Efter en vanskelig startfase er antallet og kvaliteten af netvćrksinitiativerne řget betydeligt i 2003 takket vćre de střtteforanstaltninger, som Kommissionen og de nationale kontorer har truffet for denne aktion. De to aktionstyper skal have deres plads i programmet: gruppeinitiativerne, fordi de i hřjere grad fremmer den sociale integration og netvćrksprojekterne, fordi de styrker den europćiske dimension i aktion 3. Gruppeinitiativerne og netvćrksprojekterne kan reelt bidrage til at styrke den uformelle og ikke-formelle uddannelsesdimension i programmet Ungdom. De kan blive et interessant aktionsinstrument til at omsćtte de vigtige prioriteter i hvidbogen om ungdom i praksis, dvs. et aktivt medborgerskab for de unge, de unges selvforsřrgelse, information af unge, deres sociale integration og endelig deres integration pĺ arbejdsmarkedet. Hvad opfřlgningslegater angĺr, er resultaterne mindre overbevisende. Det lave antal projekter, der er gennemfřrt indtil nu, har ikke haft tilstrćkkelig virkning til at berettige, at denne del af aktion 3 opretholdes. Med hensyn til aktionens fremtidige udvikling vil de nationale myndigheder fremhćve fřlgende punkter: - Aktionen skal udvikles omkring de unges aktive deltagelse, uformel og ikke-formel lćring samt social integration. - Mĺlgruppen skal grundlćggende vćre de dĺrligt stillede unge. - Der skal bygges bro mellem alle aktionerne for at opfylde de unges behov. - Der bygges bro mellem ikke-formel og uformel uddannelse og omvendt. - Der skal sikres komplementaritet mellem programmet Ungdom og Socrates- og Leonardo da Vinci-programmerne samt andre politikker som bl.a. kultur-, sports- og beskćftigelsespolitikken. - Det er nřdvendigt at anerkende resultaterne af den ikke-formelle og uformelle uddannelse (en oversigt over kompetencer ved afslutningen af et projekt inspireret af erfaringerne fra Europas (Leonardo da Vinci-programmet) eller erfaringen fra pilotforsřget Personal Record of achievement, som blev gennemfřrt af det britiske nationale kontor). - Aldersgrćnsen for aktion 3 skal kunne sćttes op til 30 ĺr. - Rammerne for aktion 3.1 (gruppeinitiativer og netvćrksprojekter) skal styrkes, bl.a. ved at bruge isćr aktion 5 for at foreslĺ seminarer med henblik pĺ at etablere kontakter for at forberede netvćrksprojekter. 3.7. Aktion 4 Fćlles aktioner 3.7.1. Rammerne for aktionen De specifikke mĺlsćtninger for aktion 4 er fastlagt i bilaget til afgřrelse 1031/2000/EF om oprettelse af programmet for unge og lyder som fřlger: "I betragtning af, at samarbejdet mellem sektorerne forudsćtter en fleksibel og kreativ fremgangsmĺde, kan der til de aktioner (...) ydes fćllesskabsstřtte til aktiviteter, der gennemfřres sammen med andre fćllesskabsaktioner, der har forbindelse med kundskabernes Europa, isćr fćllesskabsprogrammer vedrřrende almen uddannelse og erhvervsuddannelse. (...) Projekterne vil omfatte en vifte af aktioner fra en rćkke forskellige omrĺder, herunder ungdomsomrĺdet. Projekterne kan yderligere střttes af forskellige fćllesskabsprogrammer, og de kan gennemfřres ved indkaldelse af fćlles projekter. Der kan vedtages relevante foranstaltninger, der pĺ regionalt og lokalt plan skal sikre kontakt og samspil mellem deltagerne i dette program og deltagerne i programmerne vedrřrende erhvervsuddannelse og almen uddannelse. Der kan i den forbindelse ydes tilskud til aktiviteter til udbredelse af kendskabet til de muligheder, Fćllesskabet tilbyder de unge." I forhold til dette lidt generelle og abstrakte retsgrundlag har Kommissionen indtil nu valgt at ivćrksćtte fćlles aktioner gennem indkaldelse af projekter. 3.7.2. Gennemfřrelse af aktionen a) Samlet vurdering af aktionen De fćlles aktioner bliver hovedsagelig ivćrksat gennem indkaldelse af projektforslag i forbindelse med de tre programmer Socrates, Leonardo da Vinci og Ungdom. Den fřrste indkaldelse af forslag blev udsendt i 2001. Af den grund har Kommissionen pĺ nuvćrende tidspunkt kun meget fĺ projekter, der kan evalueres. Der blev udvalgt 6 projekter i 2001, som der blev indgĺet kontrakt om i marts 2002. Tre af disse projekter vedrřrer temaet "Brobygning mellem kvalifikationer: et overfřrsels- og akkumuleringssystem for undervisningsmeritter for livslang lćring", to projekter under temaet "Vejlednings- og rĺdgivningsservice" og et enkelt projekt under temaet "Multifunktionscentre og e-lćring". I 2002 blev der udvalgt 15 projekter, hvoraf der blev indgĺet kontrakter for de 14 med bevillinger, der blev fremfřrt i marts 2003. Tre af disse projekter har til formĺl at uddybe den lokale dimension af temaet vejledning og rĺdgivning (Tema: "Lokale vejledningsnetvćrk"), 6 projekter vedrřrer temaet "Social integration af mĺlgrupper", og 5 projekter vedrřrer temaet "Unges aktive medborgerskab". For 2003 er der i juli mĺned udvalgt 16 projekter, som der vil blive indgĺet kontrakter for inden ĺrets udgang. Disse projekter vil viderefřre temaet "Unges aktive medborgerskab" og introducere temaerne "Integration af handicappede" og "Udnyttelse af ikke-formel og uformel lćring". Eftersom 2002-projekterne lige er kommet i gang, vil kun 6 projekter i dag kunne underkastes en tilbundsgĺende og kvalificeret evaluering. Den kritiske projektmasse er sĺledes endnu ikke nĺet, og det er derfor for tidligt at udtale sig om disse projekters resultater. Der kan imidlertid allerede gřres status over de "fćlles aktioner", for sĺ vidt angĺr det organisatoriske. Denne nye aktion kom i gang med visse vanskeligheder, men den fortjener ros for at have tvunget programmerne til at ĺbne sig mere for de andre programmer, indlede overvejelser over fćlles temaomrĺder, samarbejde og sřrge for indbyrdes koordinering. Til trods for harmoniseringsvanskeligheder er der pĺ det administrative og řkonomiske omrĺde udviklet regler, fćlles procedurer og standardkontrakter. Endelig har de fćlles aktioner givet Kommissionen mulighed for at afprřve et nyt projektovervĺgningssystem. Selv om projekterne forvaltes af "ledende" direktorater for det ene eller andet tema, er der for fřrste gang tilknyttet partnere fra andre direktorater til den tematiske overvĺgning af projekterne. Denne nye fremgangsmĺde har bestemt bidraget til en vis ĺbning og nyskabelse i projekterne og til oprettelse af nye netvćrk blandt projektlederne. b) Operationelle mekanismer Efter at der er gennemfřrt fćlles aktioner i 3 ĺr, har det vist sig, at de administrative og řkonomiske procedurer er tunge og komplicerede. Det er isćr et problem i forbindelse med beslutningsprocessen. Der blev oprettet en aktionsgruppe pĺ tvćrs af udvalgene bestĺende af 18 reprćsentanter for de 3 programmer uden beslutningsmyndighed. Gruppen pĺ tvćrs af udvalgene mřdes en eller to gange om ĺret, men udstikker kun vejledende retningslinjer. Henvendelser til programudvalgene (Ungdom, Leonardo og Socrates) skal ske efter en skriftlig eller mundtlig procedure, og Europa-Parlamentet skal udřve sin ret til aktindsigt, for at der kan trćffes en beslutning vedrřrende aktion 4. 3.7.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet Ifřlge gruppen pĺ tvćrs af udvalgene vedrřrende fćlles aktioner er de nuvćrende mĺl for de fćlles aktioner relevante og opfylder et reelt behov. De store pilotprojekter af typen "laboratorieprojekter" giver mulighed for at nĺ disse ambitiřse mĺl. Man mĺ imidlertid spřrge sig selv, om man kan begrćnse sig til disse store projekter, og om det ikke ville vćre mere hensigtsmćssigt at ĺbne mulighed for at finansiere mindre projekter i forbindelse med fćlles aktioner, bl.a. for at fĺ ungdomssektoren med. Derved kunne man ogsĺ řge det samlede antal af medfinansierede projekter. Som de fćlles aktioner udformes i řjeblikket, forekommer de lidt for stive. Udvćlgelseskriterierne er relativt strenge og levner ikke megen margin til de projekter af meget hřj kvalitet, hvis eneste fejl undertiden er, at de ikke helt opfylder kriteriet om tvćrsektorielt samarbejde mellem den almene uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomssektoren. Men erfaringerne viser, at projektansřgerne til fćlles aktioner ofte pĺ en lidt kunstig mĺde forsřger at bevise, at der er et samarbejde mellem de tre sektorer. Det kunne derfor vćre mere interessant at begrćnse sig til partnerskaber mellem to sektorer og vćre mere krćvende med hensyn til kriterierne for innovation, metoder og virkninger. En anden mulighed, der foreslĺs, kunne bestĺ i at give projektlederne střrre frihed med hensyn til, hvilket tema der behandles i forbindelse med et "fćlles aktionsprojekt". Flere medlemmer af gruppen pĺ tvćrs af udvalgene anmoder om, at der indfřres et helt ĺbent tema for at give projektlederne mulighed for at gennemfřre deres ideer pĺ betingelse af, at de bidrager til at opfylde mĺlsćtningerne. Der skal udfoldes střrre bestrćbelser for at udnytte de fćlles aktioner og gřre dem reelt synlige ved siden af de store programmer. Tilbage stĺr endelig spřrgsmĺlet om, hvorvidt indkaldelse af projektforslag er det mest velegnede vćrktřj til at ivćrksćtte fćlles aktioner. Pĺ nuvćrende stade er det for tidligt at svare endeligt pĺ det spřrgsmĺl. Det forekommer dog hensigtsmćssigt at supplere indkaldelsen af forslag med andre typer aktiviteter sĺsom undersřgelser, partnerskaber pĺ forskellige niveauer, aktiviteter til udbredelse af god praksis eller bevidstgřrelse og kommunikation. 3.7.4. Konklusioner vedrřrende aktion 4 - Supplerende foranstaltninger Gennemfřrelsen af aktion 4 var ved ivćrksćttelsen prćget af visse vanskeligheder, og de vigtigste anbefalinger, der i řjeblikket kan skitseres, er fřlgende: - Procedurerne for de fćlles aktioner břr forenkles. - Gruppen pĺ tvćrs af udvalgene for de fćlles aktioner břr have et mere specifikt mandat og beslutningsmyndighed. - Udvćlgelseskriterierne for de fćlles aktioner břr gřres mere smidige, sĺ de kan blive et fleksibelt instrument, der kan finansiere enhver aktivitet, som menes at bidrage til at nĺ mĺlene for de fćlles aktioner. - Det vil vćre nřdvendigt at udvikle en kommunikations- og informationsstrategi samt en strategi for udnyttelse af resultaterne, sĺ de fćlles aktioner kan blive reelt synlige. - Det eksisterende websted og kompendiet over finansierede projekter kan forbedres. 3.8. Aktion 5 3.8.1. Rammerne for aktionen Mĺlsćtningerne for aktionen er fastlagt i bilaget til afgřrelse 1031/2000/EF om programmet for unge. Aktionen er hovedsagelig koncentreret om: - uddannelse og samarbejde for personer, der er involveret i ungdomspolitik - information af unge og undersřgelser pĺ ungdomsomrĺdet - information og forřgelse af foranstaltningernes synlighed 3.8.2. Gennemfřrelse af aktionen a) Samlet vurdering af aktionen Aktion 5 tilbyder střttemodtagere og nationale kontorer en bred vifte af uddannelses- og samarbejdsaktiviteter med det formĺl at yde bistand til udvikling af ungdomsprogrammets řvrige aktioner og styrke den europćiske ungdomspolitik. De evaluatorer, der deltog i undersřgelsen af virkningen i 2003 og i evalueringsworkshoppen for aktion 5 ved siden af ungdomskonsulenter/-ledere, mener, at aktionen forbedrer de unges adgang til andre aktioner, og isćr at den udvikler ungdomskonsulenters/-lederes kompetencer ved at skabe og střtte partnerskaber og netvćrk og ved at styrke deltagernes selvtillid og motivation. Denne aktion betragtes som et meget vćrdifuldt instrument for unge, idet den giver dem mulighed for at blive bedre informeret om ungdomsprogrammets prioriteter. I mange lande er aktion 5 et grundlćggende element i udviklingen af det internationale aspekt af deres nationale ungdomspolitik, som direkte pĺvirker kvaliteten i deres nationale arbejde pĺ omrĺdet. Ved at fungere som forbindelsesled mellem det lokale/regionale niveau og det europćiske niveau indfřres der med aktion 5 nyskabende elementer i arbejdet for unge samtidig med, at den har et betydeligt multiplikatorpotentiale. Alle er enige om, at denne aktion klart fremmer udviklingen af tolerance og kulturel mangfoldighed, og den anses for at have en reel, men dog stadig utilstrćkkelig, virkning pĺ integrationen. Der skal gřres mere, isćr for meget dĺrligt stillede unge og unge, der bor i landdistrikter og fjerntliggende omrĺder. Ud over de muligheder, der ligger i aktion 5, er der, som det er anfřrt i brugervejledningen, en ĺrlig indkaldelse af store projekter under aktion 5. Mĺlet er at give střttemodtagerne mulighed for at arbejde med de vigtigste prioriteter i programmet Ungdom, sĺsom integration og bekćmpelse af racisme, i forbindelse med lćngerevarende uddannelses-, samarbejds- og informationsprojekter. Resultaterne af disse storstilede projekter vćkker positive reaktioner. De vigtigste elementer, der skal styrkes i den forbindelse og i forbindelse med aktionen som helhed, er synlighed og udbredelse af god praksis. b) Operationelle mekanismer Evaluatorerne erklćrer, at aktion er et effektivt instrument 5 i forhold til de fastsatte mĺl, isćr hvad angĺr uddannelse, netvćrkssamarbejde, motivering og "ansvarliggřrelse af de unge". Med tre forskellige afsnit - samarbejde med programlande, samarbejde med tredjelande, samarbejds- og uddannelsesplan pĺ det nationale kontor - og ni typer aktiviteter og střtteforanstaltninger er aktion 5 en af de mest komplekse under programmet Ungdom. Denne kompleksitet anses bĺde for at vćre en produktiv faktor, der virker stimulerende pĺ projekterne, og som en hćmmende faktor, der begrćnser manřvremarginen i forbindelse med gennemfřrelsen. Selv om střttemodtagerne finder det lettere at forvalte de korterevarende aktiviteter (fra nogle fĺ dage til nogle fĺ uger), som foreslĺs under aktion 5, insisterer de pĺ, at det er nřdvendigt ogsĺ at have langvarige aktiviteter pĺ op til et ĺr for at kunne ivćrksćtte og střtte projekter og netvćrk pĺ uddannelsesomrĺdet. Evaluatorerne anfřrer, at aktion 5, der isćr sigter mod at střtte aktion 1 og 2, ogsĺ skal bruges til aktion 3. De bemćrker, at man i hřjere grad břr koncentrere sig om en kvantitativ evaluering af opfřlgningsprojekterne under aktion 5. Programlandene ser ud til at glćde sig over de foranstaltninger, der trćffes for at decentralisere aktionen pĺ nationalt plan. Flere af dem understreger, at decentraliseringen fřrer til střrre gennemsigtighed og nćrhed. For de unge, der ikke har sĺ mange muligheder, og isćr dem, der bor i fjerntliggende landdistrikter, er det afgřrende, at der findes kontaktpersoner i deres region. Indfřrelsen af ordningen med faste satser for de fleste aktiviteter under aktion 5 bakkes enstemmigt op af střttemodtagerne, der fremover vil have fćrre vanskeligheder med at anslĺ omkostningerne og opstille budgetter for deres projekter. Denne nye ordning har gjort det muligt for střttemodtagerne at koncentrere sig mere om indholdet. Dog har et vist antal střttemodtagere ansřgt om en samlet refusion af rejseudgifter, isćr nĺr projekterne involverede tredjelande og et stort antal deltagere fra kandidatlandene. 3.8.3. Analyse af aktionens effektivitet og produktivitet Mellem 2000 og 2002 blev der frigivet 32,3 mio. EUR til at finansiere projekter under aktion 5.1. De 4 031 finansierede projekter blev gennemfřrt med deltagelse af 91 610 personer i alt - ungdomskonsulenter/-ledere, unge og reprćsentanter for ngo'er. Af de 174 ansřgninger, der kom ind som svar pĺ de fřrste tre indkaldelser af store projekter pĺ samarbejds-, uddannelses- og informationsomrĺdet, blev 34 udvalgt og ivćrksat. Uddannelse, kvalitet, netvćrk, innovation, adgang Adgang, uddannelse, kvalitet, netvćrk og innovation beskrives som elementer, der i hřj grad overlapper hinanden. Afsnittet "Uddannelse" under aktion 5 giver deltagerne mulighed for at indgĺ i en personlig udviklingsproces af hřj kvalitet. De kan erhverve internationale kompetencer og fćrdigheder i ungdomsarbejde, isćr inden for omrĺderne tolerance, inddragelse og deltagelse. I flere lande er uddannelsen under programmet Ungdom en af de meget fĺ uddannelsesmuligheder for ungdomsledere. Systemet med "peer education" betragtes som et afgřrende element i uddannelsen under programmet Ungdom. Ved afslutningen af deres uddannelse kan ungdomslederne oprette netvćrk og yde deres bidrag og střtte hertil; disse netvćrk kan igen give anledning til fortsat erfaringsudveksling, nyskabelser og oprettelse af nye projekter. Et effektivt netvćrkssamarbejde betragtes som helt afgřrende for at gřre en nyskabelse operationel. En mere omfattende og effektiv brug af IT, offentliggřrelse af de projekter, der har den bedste praksis, og oprettelse af internetsteder anses for en mulighed for at mindske kommunikationsproblemer i forbindelse med innovation. Aktion 5's rolle er stćrkt vćrdsat: den giver adgang til programmet Ungdom, og den er ĺben for alle unge. Den brede vifte af forskellige aktiviteter opfattes som veludviklet, idet de gřr det muligt at forberede projekter under aktion 1-3 og forbedre kvaliteten heraf. Tidligere deltagere i projekter under aktion 1-3 vender ofte tilbage til aktion 5 og udvider sĺledes deres erfaring. Selv om bidraget fra uddannelsesforanstaltningerne under aktion 5 til de řvrige aktioner anerkendes nćsten enstemmigt, beklages det i visse rapporter, at der nćsten ikke er nogen kvantitativ evaluering af aktion 5's opfřlgningsprojekter i form af udvekslinger af unge eller EVT-projekter. Virkninger for de unge Aktion 5's virkning pĺ de unges personlige udvikling bliver i hřj grad debatteret og evalueret. Aktionen hjćlper de unge til at udvikle deres kreativitet og evne til at tage et initiativ, erhverve fćrdigheder og opbygge tillid, sĺ de kan etablere projekter og pĺtage sig det řkonomiske ansvar herfor. Det siges om aktion 5, at den fremmer motivation, at den forbedrer sprogkundskaber og kommunikationsfćrdigheder, at den giver mulighed for at erhverve kompetencer inden for gruppedynamik og konfliktstyring, og at den bidrager til at udvikle bevidstheden om Europa. Det er vigtigt at inddrage de unge i planlćgning, forberedelse og gennemfřrelse af et projekt, da det giver dem fřlelsen af, at projektet tilhřrer dem. Uddannelsen gennem "peer education" anses for vćsentlig i den forbindelse Virkning pĺ ungdomskonsulenter/-ledere, ungdomsorganisationer og lokalsamfund Aktionen har en betydelig virkning pĺ ungdomskonsulenter/-ledere med hensyn til "opfattelse af kvalitet" og "knowhow", der defineres i prioriteterne for programmet Ungdom. Kvalificeringsforanstaltninger fřrer til en střrre professionalisering. Da ungdomsarbejdet er meget forskelligt fra det ene land til det andet, anses det for vigtigt at etablere en international norm, sĺ kvaliteten fortsat kan forbedres. Bortset fra kapacitetsudviklingen i forhold til ungdomsprogrammets horisontale prioriteter er aktion 5 sćrdeles effektiv, nĺr det gćlder om at forbedre ungdomskonsulentens/-lederens praktiske kapacitet (sĺsom konsolidering af holdet, bevidstgřrelse om forskellige pćdagogiske metoder, arbejdsmetoder og prćsentationsteknikker). Ifřlge de fremsatte kommentarer motiverer aktion 5 ungdomslederne og hjćlper dem til at forstĺ hele relevansen af deres arbejde. Pĺ internationalt plan kan det konstateres, at aktion 5 skaber en sund konkurrence mellem ligestillede. For sĺ vidt angĺr organisationerne, kan man understrege den vigtige rolle, aktion 5 spiller for etableringen af nye partnerskaber og for udvidelsen af de eksisterende. De bilaterale relationer bliver tri- og multilaterale, partnerskaber bliver mere afbalancerede og mindre domineret af én organisation, og ofte fortsćtter de ud over programmet Ungdom. For mange organisationer indfřrer aktion 5 for fřrste gang "netvćrkstanken" i ungdomsarbejdet. For smĺ organisationer er det vigtigt at udvide deres kontaktbase. Aktion 5 bidrager til at professionalisere ungdomsorganisationerne og gřr det lettere at sammenligne organisationer, ikke blot ud fra nationalitets- eller kulturforskelle, men ogsĺ ud fra deres organisationstype og arbejdsstil. Programmet Ungdom og aktion 5 bibringer "det tvćrnationale samarbejde kontinuitet, forudsigelighed og struktur og indfřrer aktiviteter pĺ grćsrodsniveau". Virkningen af aktion 5 pĺ lokalsamfundene kan registreres pĺ forskellige niveauer: - Ungdomsorganisationer - kommunen: "Oprettelsen af tćttere kontakter med de kommunale medarbejdere vil kunne fremme udviklingen af klubber og organisationer og udlřse en střrre kćdereaktion for politik og řkonomi." De deltagende grupper og organisationer styrker ofte deres samarbejde med de lokale myndigheder, stabiliserer deres relationer med kommunens ungeafdeling og koncentrerer sig mere om internationale aktiviteter. - De deltagende organisationer kan motivere ungdomsorganisationer i samme lokalsamfund til ogsĺ at engagere sig internationalt. Virkning pĺ politikker, lovgivning og institutioner Selv om virkningen af aktion 5 pĺ den nationale, regionale og lokale politik beskrives generelt, er der ikke mange eksempler pĺ konkrete virkninger. Men alle er enige om, at disse politikker og EU-politikken skal supplere hinanden. I visse tilfćlde ser det ud til, at EU's ungdoms- og ungdomsarbejdspolitik trćder i stedet for den nationale, regionale eller lokale politik. Kommunerne har mćrket den střrste virkning (jf. ovenfor). Det har vist sig frugtbart at inddrage kommuner og lokale politikere, hvilket har bidraget til en střrre ĺbenhed over for internationale aktiviteter. Det giver mulighed for at bekćmpe fordomme og racisme lokalt. 3.8.4. Konklusioner vedrřrende aktion 5 Hvad den fremtidige udvikling af aktionen angĺr, insisterer evaluatorerne pĺ, at det er nřdvendigt at fortsćtte med at udvikle ungdomspolitikken og politikken for ungdomsarbejdet i Europa efter mĺlsćtningerne i hvidbogen og skabe samarbejdsnetvćrk pĺ europćisk/nationalt/regionalt/lokalt plan eller styrke dem, isćr pĺ lokalt plan, for lettere at nĺ de unge, der har fćrre muligheder. Ungdomspolitik - ungdomsarbejde - prioriteter - I visse tilfćlde ser det ud til, at EU's ungdoms- og ungdomsarbejdspolitik trćder i stedet for den nationale, regionale eller lokale politik. Alle er enige i, at de forskellige tilgange til spřrgsmĺlet skal supplere hinanden. - Indfřrelsen af internationale normer vil kunne bidrage til fortsat at forbedre kvaliteten i ungdomsarbejdet. - Programmet břr have mulighed for at finansiere forskningsprojekter vedrřrende ungdommen, ikke blot i forbindelse med selve programmet Ungdom, men ogsĺ udenfor. - Aktionens virkninger pĺ integration af de unge, der har dĺrligere muligheder, skal viderefřres og styrkes. Aktionens aktuelle struktur - Aktionens kompleksitet anses bĺde for at vćre en produktiv faktor og en hćmmende faktor, der begrćnser manřvremarginen i forbindelse med gennemfřrelsen. - Visse aktiviteter under aktion 5 břr ikke blot gennemfřres under forberedelsen af aktion 1 og 2, men ogsĺ ved forberedelsen af aktion 3. Udvćlgelsesproces, beslutningstagning, reaktioner og opfřlgning - Ungdomskonsulenter/-ledere vil gerne inddrages langt mere i udvćlgelsesprocessen og vćre bedre informeret om hierarkiet i beslutningsprocessen. - Deltagerne vil gerne have mere tydelige skriftlige forklaringer, nĺr deres projekter forkastes, sĺ de kan forbedre kvaliteten af deres senere ansřgninger. Ved afslutningen af deres projekt vil de gerne have feedback pĺ kvaliteten af deres arbejde. - Den kvantitative evaluering af projekterne under aktion 1, 2 og 3 under aktion 5 břr styrkes. Synlighed - netvćrkssamarbejde - overfřrselsmulighed - Bedre udbredelse af god praksis gennem střrre offentlig omtale af de berřrte projekter pĺ forskellige internetsteder og udnyttelse af alle mulighederne i det berřrte netvćrk (nationale kontorer, regionale centre, SALTO, Europarĺdet). - En střrre decentralisering i programlandene vil kunne fřre til en střrre gennemsigtighed og nćrhed og isćr fremme integrationen af unge, der bor i fjerntliggende omrĺder og mere generelt unge, der har dĺrligere muligheder. 3.9. Aktioner med tredjelande 3.9.1. Rammerne for aktionerne Kommissionen og programudvalget for Ungdom har i forbindelse med samarbejdet med tredjelande fastlagt fire prioriterede geografiske omrĺder: fřrste prioritet, det udvidede EU's nabolande, dvs. Middelhavsomrĺdet (Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Libanon, Jordan, Syrien, Israel, Vestbredden og Gaza-striben, Tyrkiet, Cypern og Malta), Sydřsteuropa (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien og Montenegro), og Samfundet af Uafhćngige Stater (Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova, Rusland, Ukraine), og som anden prioritet Latinamerika (Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, El Salvador, Uruguay, Venezuela). Samarbejdet med tredjelande inden for rammerne af programmet Ungdom, sigter mod at fremme universel fred, dialog, tolerance og solidaritet mellem unge. De řvrige hovedmĺl er at oprette solide og bćredygtige partnerskaber samt at udveksle ekspertise og knowhow i forbindelse med ungdomsarbejde mellem statslige og ikke-statslige strukturer i EU og tredjelandene. Aktiviteter, som involverer tredjelande, skal give deltagerne mulighed for bedre at forstĺ deres situation og deres kultur og skal fĺ dem til at tćnke over deres respektive identitet. Disse aktiviteter har ligeledes til formĺl at bidrage til udviklingen af den frivillige sektor og civilsamfundet i partnerlandene og give partnerne i tredjelandene mulighed for at fĺ erfaringer pĺ det ikke-formelle uddannelsesomrĺde og bidrage til at udvikle ungdomsarbejdet og foreningerne for unge i disse lande. Programmet Euro-Med Ungdom har fřlgende generelle mĺl: at forbedre indbyrdes kendskab og forstĺelse og dialog mellem unge i Middelhavsomrĺdet og EU og fremme de unges, isćr unge kvinders, aktive medborgerskab i lokalsamfundet samt fremme ungdoms-ngo'ers bidrag til landets sociale liv. Under de specifikke mĺl drejer det sig om at fremme uformelle interkulturelle lćringsmuligheder for unge og uddannelsesmuligheder for ungdomskonsulenter og -ledere, udveksle erfaringer og god praksis, fremme udviklingen af almennyttige strukturer, fremme demokratiseringen af civilsamfundet, informere ungdoms-ngo'er, fremme gensidig forstĺelse mellem de 27 Euro-Middelhavspartnere og forbedre deres opfattelse af hinanden samt tilskynde Middelhavspartnernes ngo'er til at deltage i tvćrnationale ngo-netvćrk. Euro-Med Ungdom er bygget op omkring de tre hovedaktioner fra Ungdom: aktion 1 (udvekslinger af unge), aktion 2 (volontřrtjeneste) og aktion 5 (supplerende foranstaltninger). 3.9.2. Gennemfřrelse af aktionerne a) Samlet vurdering af aktionen Gennemsnitligt er ca. 8 % af det ĺrlige budget til programmet Ungdom gĺet til at finansiere samarbejdet mellem de 30 programlande og 42 tredjelande. MEDA-programmets midler har i betydelig grad suppleret den del af ungdomsprogrammets budget, der er gĺet til programmet Euro-Med Ungdom. Der har i forhold til de disponible midler vćret mange ansřgninger til det afsnit af programmet, der vedrřrer "samarbejde med tredjelande". Gennemsnitligt blev ca. 55 % af de indsendte ansřgninger godkendt, hvilket er under den succesrate, som er registreret i programlandene. Aktionens europćiske mervćrdi defineres som det bidrag, den yder til en europćisk udenrigspolitik, og som fremme af en positiv opfattelse af Europa ude i verden. Den defineres ogsĺ som en anerkendelse af et EU, der bygger pĺ demokratiske vćrdier og solidaritet og som et bidrag til oprettelsen af en europćisk identitet og en ĺbenhed over for samarbejde med lande, der ikke nřdvendigvis har indgĺet bilaterale aftaler med samtlige medlemsstater. b) Operationelle mekanismer Gennemfřrelsen af aktionen bestĺr nćsten udelukkende af mikroprojekter. Selv om denne fremgangsmĺde er tung og krćver megen arbejdskraft, har den pĺ ny vist sig at vćre den mest velegnede til at sikre nćrhed i forhold til borgerne og tilgćngelighed for lokale organisationer og grupper, der isćr kendetegner ungdomssektoren. Det er lykkedes storstilede, flerĺrige, interaktive projekter som youthNET og Balkan Youth Project at řge tredjelandenes synlighed og forbedre deres adgangsmuligheder, og der er i den sammenhćng oprettet partnerskaber og netvćrk. Disse projekter er gode, men mĺ ikke erstatte mikroprojekterne. Pĺ baggrund af det hřje antal smĺ kontrakter er forvaltningen af aktionen gradvist blevet decentraliseret og overdraget til de nationale kontorer. Denne forvaltningsform har den fordel, at den kommer tćttere pĺ brugerne og i princippet fremskynder projektudvćlgelse og kontraktindgĺelse, dog pĺ bekostning af sammenhćngen i aktioner med sigte pĺ relationerne til omverdenen. En anden ulempe ved denne forvaltningsform er den budgetmćssige opsplitning, der skaber modsćtninger mellem promotion og kapacitet til at imřdekomme efterspřrgslen. Derimod satser man pĺ at forbedre promotion og synlighed gennem de nationale kontorers aktiviteter. Endvidere medfřrer decentraliseringen gradvist en mere aktiv inddragelse af programlande, der kun havde fĺ eller slet ingen projekter med tredjelande, da budgettet blev fordelt centralt. En del af aktionen (projekter foreslĺet af europćiske ngo'er og projekter indsendt af organisationer med base i lande i det sydlige Middelhavsomrĺde) administreres fortsat centralt (af Kommissionen), men forsinkelserne i gennemfřrelsen er endnu ikke fuldstćndigt indhentet. Med hensyn til projektforvaltning kan kun organisationer fra Middelhavspartnerlandene blive projektledere og -koordinatorer for projekter under Euro-Med Ungdom, mens organisationer fra andre tredjelande skal gĺ via deres EU-partnere for at blive det. Knowhow og arbejdsvćrktřjer er blevet puljet i to ressourcecentre, som er oprettet under de nationale kontorer (Ressourcecentre for Sydřsteuropa og Euro-Med). Disse ressourcecentre har vist sig at vćre nyttige instrumenter til at fremme information og synlighed samt tredjelandes adgang til programmet. Den nuvćrende mekanisme for tildeling af - fast - střtte har vist sig mere brugervenlig end en procentbaseret finansiering pĺ grundlag af faktiske udgifter. Men den er mere stiv og ĺbner ikke mulighed for at tilpasse sig de berřrte tredjelandes sćrlige forhold. Endvidere er det kompliceret at beregne de endelige betalinger, isćr fordi der anvendes forskellige satser i de enkelte lande, og fordi der inden for samme projekt kan kombineres forud fastsat střtte og střtte, der beregnes pĺ grundlag af faktiske udgifter. I forbindelse med instrumenter og kriterier har man konstateret, at visse af de nuvćrende kriterier ikke helt svarede til de unges/organisationernes behov. Sĺledes ansĺ mange grupper og organisationer forpligtelsen til, at udvekslingerne skulle vćre multilaterale (mindst fire eller endog fem partnere i tilfćlde af kandidatlande) for at vćre for krćvende. Den řvre aldersgrćnse er undertiden en hindring for, at unge fra visse tredjelande kan deltage. De nationale kontorer samt organisationer og unge fandt forpligtelsen til at arbejde med partnere fra samme geografiske omrĺde for restriktiv. Der blev derfor anbefalet en regional blanding inden for samme projekt. 3.9.3. Analyse af aktionernes effektivitet og produktivitet Der blev i 2000-2002 frigjort i alt 18,6 mio. EUR til samarbejdet med tredjelande. Denne ramme blev taget ud af Ungdoms- og MEDA-budgetterne (i střrrelsesordenen 13,7 mio. EUR fra fřrstnćvnte og 4,9 mio. fra det andet). 41 % af midlerne blev bevilget til samarbejdet med Middelhavsregionen, 34 % til de sydřsteuropćiske grćnseregioner (SEE 14 %, SNG 20 %) og 25 % til Latinamerika. Ca. 18 000 unge og ungdomsledere og ngo-reprćsentanter har fĺet gavn af aktionen ved at deltage i et af de 850 projekter. Antallet af deltagere fra programlandene (53 %) var nćsten det samme som for tredjelandene (47 %). Pĺ grund af de gode resultater i form af indsendte og godkendte projekter af hřj kvalitet lykkedes det aktionen med tredjelande at absorbere flere midler i 2001 og 2002 end det belřb, der oprindeligt var bevilget i begyndelsen af ĺret. Virkninger for de unge Indtil nu har de konkrete projekter en ikke ubetydelig virkning for unge i form af interkulturel lćring, personlig udvikling og aktiv samfundsdeltagelse. Det er lykkedes aktionen at forbedre den gensidige forstĺelse mellem unge europćere og unge ikke-europćere. Den har bidraget til anerkendelsen af et Europa, der bygger pĺ vćrdier som solidaritet og střtte, isćr i konfliktramte regioner. Udvekslingerne af unge har vćret sćrdeles effektive med hensyn til at fremme interkulturel forstĺelse og bevidsthed om et europćisk tilhřrsforhold inden for en bredere mĺlgruppe takket vćre virkningen pĺ de lokale vćrtssamfund. EVT har derimod haft en stćrkere virkning pĺ deltagernes personlige udvikling. Virkning pĺ ungdomskonsulenter/-ledere, organisationer og lokalsamfund Isćr gennem de supplerende foranstaltninger har aktionen ligeledes ydet et vigtigt bidrag til kapacitetsopbygning og netvćrkssamarbejde mellem ungdomskonsulenter/-ledere og ungdomsorganisationer/-strukturer. Organisationerne har kunnet udveksle erfaringer og oprette nye kontakter, der ofte har fřrt til oprettelse af varige partnerskaber med henblik pĺ fremtidigt samarbejde. Men da organisationer fra tredjelande skal indsende deres střtteansřgning via en europćisk partner (undtagen Euro-Med Ungdom), har deltagerne fra disse lande ikke i fuldt omfang oplevet virkningerne af denne aktion, eftersom samarbejdet ikke skete pĺ lige fod. Med aktionen er det lykkedes at informere lokalt om vćrdierne ved ikke-formel uddannelse og interkulturel lćring. Den har styrket det gensidige kendskab til nationale kulturer og har pĺ den mĺde bidraget til at bekćmpe kulturelle fordomme. Den har ogsĺ pĺvirket udviklingen af den frivillige sektor og civilsamfundet i programlande og tredjelande. Der er konstateret en rćkke forskelle med hensyn til de forskellige regioners gennemfřrelse af programmet. Sydřsteuropa og Middelhavsregionen havde meget svćrt ved at gennemfřre aktion 2 (EVT) pĺ grund af manglende traditioner pĺ omrĺdet og/eller negative konnotationer i forbindelse med volontřrtjeneste af historiske ĺrsager. Latinamerika er stadig den region, som er mest ĺben over for kontakter og projekter. Denne region ligger sĺledes pĺ en andenplads efter Middelhavsregionen mĺlt i aktivitetsvolumen. Det var en populćr destination for vćrtsprojekter, mens projekterne med Sydřsteuropa og SNG som oftest foregik i programlandene pĺ grund af visse vanskeligheder med administrative procedurer og med at fĺ visum samt logistik- og bankoverfřrselsproblemer osv. Ud over ovennćvnte virkninger, som blev konstateret i alle regionerne, blev der registreret andre vigtige resultater af Euro-Med handlingsprogrammet for unge: der blev etableret nationale strukturer i landene i det sydlige Middelhavsomrĺde, hvilket řgede synlighed og tilgćngelighed betydeligt, og bidraget fra MEDA-budgetposten sikrede en kvantitativ og kvalitativ hřjnelse af de gennemfřrte projekter og gav organisationer/grupper fra Middelhavspartnerne mulighed for at sřge. SALTO Euro-Med (Support for Advanced Learning and Training Opportunities) anvendte en sćrlig uddannelsesstrategi, som gjorde det muligt at hřjne projekternes kvalitet og etablere nye partnerskaber. De řvrige regioner fandt programmets synlighed relativt svag. Nogle organisationer havde vanskeligt ved at fĺ adgang til programmet. Oprettelsen af ressourcecentret for Sydřsteuropa i 2002 har dog forbedret situationen i de vestlige Balkanlande. Virkning pĺ politikker, lovgivning og institutioner Den supplerende finansiering, der blev tildelt programmet Euro-Med Ungdom gennem MEDA-programmet, gjorde det muligt for de respektive ministerier at udpege nationale koordinatorer i Middelhavspartnerlandene. Inddragelsen af myndighederne gav programmet en politisk betydning og en střrre synlighed, sĺ det kunne udřve en mere direkte indflydelse pĺ ordninger og nationale politikker pĺ ungdomsomrĺdet. Dette system kan imidlertid kritiseres pĺ to punkter: regeringens řgede kontrol med programmet og de lejlighedsvise interessekonflikter mellem den nationale politik og programmets filosofi. I de řvrige tredjelande er de nationale myndigheder overhovedet ikke involveret i programmet, hvilket er en stor svaghed, da der som fřlge heraf ikke er nogen politisk og strukturel virkning. Det skader programmets bćredygtighed og giver sig udslag i manglende politisk opbakning og medfinansiering, en svag synlighed og manglende střtte i forbindelse med ivćrksćttelse af aktiviteter (forenkling af visaudstedelsen, partnerskaber osv.). Udstedelsen af visa og opholdstilladelser er stadig en vćsentlig hindring for samarbejdet med tredjelande. Den fremtidige udvikling afhćnger af, hvordan dette problem bliver lřst. 3.9.4. Konklusioner vedrřrende aktionerne med tredjelande Inddragelsen af deltagerne har styrket vćrdien af samarbejdet med tredjelandene pĺ ungdomsomrĺdet. Det har endvidere gjort det muligt at styrke forbindelserne og samarbejdet mellem EU og dets naboer mod sydřst og med Latinamerika, hvilket har bidraget til at skabe konstruktive og dynamiske relationer med disse lande. Det er blevet bekrćftet, at mĺl og mĺlsćtninger er sćrdeles relevante. Vi skal fortsćtte ad den vej. Men i det nuvćrende retsgrundlag henvises der ikke i tilstrćkkelig grad til de generelle og specifikke mĺlsćtninger for samarbejdet med tredjelande. - Der mĺ udfoldes ekstra bestrćbelser pĺ at gřre aktionen mere synlig og fremme adgangen for organisationer i tredjelande. - Formidlingen af resultater og informationer til lokale organisationer skal gřres mere effektiv. - Modellen for Euro-Middelhavshandlingsprogrammet for unge skal overfřres til Balkan- og SNG-landene med delprogrammer, som finansieres af eksterne supplerende budgetposter, og der skal etableres nationale koordinationsstrukturer. Helt i overensstemmelse med anbefalingen om at oprette flere ressourcecentre blev der oprettet et center i september/oktober 2003. - Organisationer i tredjelande skal styrkes, og deres aktive deltagelse i programmet konsolideres ved at give dem mulighed for at indsende deres ansřgninger og blive ledende projektpartnere. Det skal imidlertid understreges, at det fremtidige samarbejde med tredjelande vil afhćnge stćrkt af de fremskridt, der sker med visa og opholdstilladelser, som er en vćsentlig hindring for de unges mobilitet. - Det er blevet kraftigt anbefalet at indlede en oplysningskampagne over for de relevante ambassader og konsulater og opretholde bistanden og udsende střttebreve, hvor programmets karakter af ikke-formel uddannelse beskrives i store trćk. Aktionens geografiske dćkning břr omtales. Der er ikke enstemmighed om at foretrćkke Latinamerika frem for afrikanske eller asiatiske lande. De unge og organisationerne samt reprćsentanter for visse medlemsstater har udtrykt stćrk interesse for at indlede et samarbejde med andre regioner, der blev anset for i lige sĺ hřj grad at kunne tilbyde unge muligheder for at udvikle gensidig forstĺelse og solidaritet. - Det blev derfor anbefalet at udvide den geografiske dćkning. - Selv om det blev anbefalet i evalueringerne, skal de bilaterale udvekslinger ikke trćde i stedet for multilaterale udvekslinger for at bevare aktionens europćiske mervćrdi. Disse udvekslinger kan dog blive střtteberettigede pĺ visse betingelser, f.eks. hvis der er tale om smĺ organisationer, der er nye i forbindelse med programmet, eller lande, som bestĺr af to eller flere etniske grupper. Hvad angĺr de administrative og řkonomiske procedurer, har de nuvćrende mekanismer vist sig nogenlunde egnede og skal bevares pĺ betingelse af, at der foretages mindre justeringer, sĺ der tages hensyn til forholdene i tredjelandene: - Deltagere fra tredjelande skal have dćkket transportudgifter 100 % - Den nuvćrende "mikroprojektordning" kan suppleres af en mere langsigtet strategi. Det drejer sig om at finansiere flerĺrige projekter i střrre mĺlestok, der kan bidrage til at řge synligheden og ĺbne mulighed for planlćgning pĺ lćngere sigt. Afslutningsvis skal det bemćrkes, at der er sat spřrgsmĺlstegn ved udtrykket "tredjeland", da det normalt giver associationer til "tredjeverdensland". - Det er derfor blevet anbefalet at revidere terminologien. Udtryk som "internationalt samarbejde eller samarbejde med partnerlande" blev anset for mere passende, da de har mere positive konnotationer. 4. Samlet evaluering af programmet Programmet Ungdom, der er omfattet af denne evaluering, er nĺet op pĺ normalt gennemfřrelsesniveau, og selv om evalueringen er blevet rykket et ĺr frem i forhold til datoen i retsgrundlaget, giver denne et generelt overblik over resultater vedrřrende forvaltning, projekter og virkninger. Denne evaluering indeholder resultaterne af programlandenes virkningsundersřgelser, af visse eksterne evalueringer samt af forskellige sćrlige seminarer. Disse forskellige resultater er i overensstemmelse med hinanden og gřr det muligt at fremsćtte "forslag" med henblik pĺ at forbedre programmet. Selv om evalueringen af programmet Ungdom kommer ved slutningen af dets fjerde ĺr, er den overordnet set positiv. De fastsatte mĺl bliver efter al sandsynlighed nĺet, hvis programmet fortsćtter, som det er begyndt med de unges aktive bidrag til opbygningen af det europćiske samarbejde gennem deltagelse i tvćrnationale udvekslinger, ungdomssolidaritetsaktioner, initiativprojekter og styrkelse af samarbejdet. Gennemfřrelsen af programmet er i vid udstrćkning decentraliseret, hvilket er led i en strategi, som Kommissionen har řnsket, og som de forskellige aktřrer pĺ omrĺdet er enige i. Der anfřres nedenfor en rćkke anbefalinger som fřlge af denne evaluering med henblik pĺ at sikre en endnu bedre gennemfřrelse af programmet for at nĺ de fastsatte mĺl bedst muligt. Programmets forskellige aktioner har en egendynamik, som vćkker forventninger. En rćkke bemćrkninger vedrřrer ikke direkte programmet, men omgivelserne, det gćlder f.eks. spřrgsmĺlet om de vanskeligheder, unge fra tredjelande har med at opnĺ visum, eller spřrgsmĺlet om anerkendelse af de erfaringer, der erhverves i forbindelse med programmet, og som i hřj grad afhćnger af, at der pĺ andre omrĺder vedtages specifik lovgivning. Paradoksalt nok er visse svagheder, som er kommet frem ved evalueringen, ogsĺ tegn pĺ programmets succes, eftersom de klart viser, at střttemodtagerne har nye forventninger eller nye krav. Med hensyn til deltagelsen i programmet kan man konstatere, at 52 % af deltagerne mellem 2000 og 2003 var piger mod 48 % drenge. Denne balance er nogenlunde den samme for aktion 1 og 3, mens det konstateres, at aktion 2 (Europćisk volontřrtjeneste) har en hřjere deltagelse af piger, som reprćsenterer 72 % af deltagerne mod 28 % drenge. Sidstnćvnte aspekt er tidligere blevet forklaret ved, at EVT var mindre attraktiv for unge mćnd, der i de fleste medlemsstater skulle aftjene en obligatorisk militćr eller civil vćrnepligt. I takt med at denne obligatoriske vćrnepligt efterhĺnden forsvinder, břr der inden for en kortere eller lćngere tidshorisont kunne skabes balance i de to křns deltagelse. Hvad programforvaltningen angĺr, fokuserer de vigtigste spřrgsmĺl pĺ procedurernes gennemsigtighed og sammenhćng, isćr i forbindelse med udvćlgelse af tvćrnationale projekter, disse procedurers enkelhed og fleksibilitet samt nřdvendigheden af at bringe programmet tćttere pĺ střttemodtagerne og bistĺ dem med udarbejdelsen af deres projekter. Det er sćrdeles vigtigt at fĺ lřst disse vanskeligheder, da de vedrřrer adgangen til programmet og kan vćre kilde til frustrationer eller manglende forstĺelse. Evalueringen af projekterne, feedback til střttemodtagerne og EU's anerkendelse af de gennemfřrte aktiviteter ses ogsĺ som tegn pĺ fremskridt for programmet. Vedrřrende aktion 1 viser evalueringen, at mĺlene for programmet er nĺet, og at denne aktion fungerer tilfredsstillende. Aktionen spiller en sćrdeles vigtig rolle i forbindelse med programmet, for den nĺr det střrste antal střttemodtagere. Den har en hřj europćisk mervćrdi gennem sine multilaterale udvekslinger og gennem sine virkninger for unge med dĺrligere muligheder samt smĺ organisationer. En af de vigtigste bemćrkninger til udvekslinger af unge er, at det er nřdvendigt at fortsćtte med at styrke kvaliteten i projekterne, isćr ved at lade de nationale kontorer fĺ en střrre střttefunktion. Et andet vigtigt aspekt er de berřrte aktřrers řnske om at fĺ mulighed for at lade projektforberedelsesfasen indgĺ i projektets varighed samt at fĺ en fase til at gřre status over resultaterne. Det udspringer af řnsket om at udnytte projekterne i deres fulde omfang og viser en tilgang, der sigter mod at forbedre projekternes kvalitet. Aktion 2 er uden tvivl programmets flagskib. Den europćiske volontřrtjeneste kan nemlig let identificeres og har en stćrk virkning. Det er ligeledes den aktion, der er mest krćvende at gennemfřre. Evalueringen viser, at denne aktion ogsĺ fungerer tilfredsstillende. De vigtigste bemćrkninger, der skal fremhćves, vedrřrer viljen til at řge kvaliteten af projekter og procedurer endnu mere og til at řge unge volontřrers adgangsmuligheder til tjenesten. Spřrgsmĺlene om anerkendelse af de erfaringer, de unge volontřrer fĺr i forbindelse med programmet, eller om nřdvendigheden af at fjerne hindringer for volontřrernes mobilitet er sćrdeles vigtige for aktionens udvikling. Imidlertid er disse to aspekter ikke direkte knyttet til programmets gennemfřrelse, men fremgĺr af den kontekst, aktionen gennemfřres i. Disse problemer vil kun til dels kunne lřses med hjćlp fra andre politikomrĺder, sĺsom uddannelse og indre anliggender. Aktion 3 bestĺr af tre klart adskilte afsnit. Gruppeinitiativer, netvćrksprojekter og opfřlgningslegater. De fřrste to foranstaltninger supplerer hinanden, da den fřrste giver unge mulighed for at skabe deres egne projekter, og den anden giver mulighed for at give dem en europćisk dimension. Disse foranstaltninger supplerer ligeledes hele programmet, for de kan bruges til at oprette strukturer i marken, sĺ der kan udvikles ikke-formelle uddannelsesaktiviteter for unge, isćr under inspiration af de prioriteter, der er defineret i hvidbogen om ungdommen. Ud fra den betragtning er der tale om en tilstrćkkeligt fleksibel aktion til, at der kan gennemfřres projekter i overensstemmelse med den seneste udvikling i det politiske samarbejde. Resultaterne er mere blandede for foranstaltningen "opfřlgningslegater". Denne foranstaltning, der primćrt sigter mod at give unge mulighed for at ivćrksćtte projekter efter udlřbet af en volontřrtjeneste, břr formentlig integreres bedre med opfřlgningen af EVT. For aktion 4 viste evalueringen vanskelighederne med gennemfřrelsen. Uden at sćtte spřrgsmĺlstegn ved det berettigede i aktioner, der bygger bro mellem de almene uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsomrĺderne, og selv om det lave antal godkendte projekter indtil i dag endnu ikke giver mulighed for at validere denne aktionstype, viser det sig, at aktion 4 lider under en trepartsstyring, der giver sćrdeles komplekse procedurer. Resultaterne af evalueringen mĺ derfor fĺ os til nřje at overveje alternative metoder til at ivćrksćtte tvćrfaglige foranstaltninger. Aktion 5 er en original aktion under programmet, der har til formĺl at střtte ungdomsorganisationernes kvalitet, isćr gennem uddannelses- og netvćrksaktioner, fremme samarbejdsaktiviteter pĺ ungdomsomrĺdet og ligeledes ivćrksćtte nyskabende pilotprojekter. Evalueringen viser, at mĺlene for programmet er nĺet pĺ dette omrĺde, og at denne aktion formĺr at skabe et miljř, der fremmer udviklingen af aktiviteter for unge i almindelighed og af programmet i sćrdeleshed. Forbedringer af denne aktion břr navnlig gřre det muligt at střtte alle programmets aktioner mere og spille en střrre rolle for udnyttelsen af dem gennem aktioner, som řger synligheden og udbredelsen af god praksis. Aktionen "tredjelande" prćsenteres ikke selvstćndigt i programmet. De forskellige tredjelandeaktioner gennemfřres nemlig i forbindelse med programmets aktion 1, 2 og 5. Evalueringen bekrćfter, at programmets mĺl for tredjelande bliver opfyldt. Et af de vigtigste punkter, som fremhćves i evalueringen, er knyttet til nye geografiske omrĺders adgang til programmet. Dette viser dels, at denne aktion fungerer tilfredsstillende, men ogsĺ, at der er et krav om at styrke den. Dette aspekt understreges ligeledes gennem řnsket om, at disse aktioner er mere synlige i og uden for programmet. En af vanskelighederne for aktionen for tredjelande, og som i řvrigt ligner den, der er anfřrt for aktion 2, vedrřrer hindringerne for střttemodtagernes mobilitet, bl.a. med hensyn til at fĺ visum eller opholdstilladelse. Lřsningen af disse problemer afhćnger som tidligere nćvnt i vid udstrćkning af, i hvilken sammenhćng aktionen gennemfřres. Hele programmet og de enkelte aktioner for sig fortjener at blive mere synlige, og resultaterne fortjener at blive udnyttet i betragtning af de virkninger, de har for unge, organisationer og nationale politikker. Endelig er der gennem evalueringen formuleret 52 forslag til forbedring af programmets gennemfřrelse. Disse forslag sigter i visse tilfćlde direkte mod programmet, bl.a. spřrgsmĺl i forbindelse med gennemfřrelsesprocedurer. I andre tilfćlde vedrřrer disse spřrgsmĺl kun programmet indirekte, idet de snarere er rettet mod omgivelserne, bl.a. med hensyn til at fjerne hindringerne for mobiliteten. I begge tilfćlde vil disse forslag blive fulgt op med henblik pĺ at forbedre programmets funktionsmĺde, men de vil ogsĺ indgĺ i Kommissionens udarbejdelse af et forslag til nyt program pĺ ungdomsomrĺdet. 5. Anbefalinger Kommissionen har valgt at give en detaljeret prćsentation af de forskellige anbefalinger, sĺ det nřjagtigt kan pĺvises, hvilke punkter der stammer fra denne evaluering. Afsnit 5.2 indeholder en sammenfatning af anbefalingerne. Evalueringen af programmet er overordnet set positiv, bĺde hvad angĺr den řkonomiske gennemfřrelse og virkningen heraf pĺ unge, ungdomsorganisationer og offentlige forvaltninger. Der er ligeledes afdćkket visse svagheder, som svarer til de fremsatte anbefalinger. I forbindelse med anbefalingerne skitserer Kommissionen de fřrste elementer af svar. Anbefalingerne i denne rapport vil blive fulgt op fra 2004 af en evalueringsarbejdsgruppe, som Kommissionen nedsćtter. 5.1. Anbefalinger for de enkelte aktioner Disse anbefalinger er anfřrt nedenfor med Kommissionens kommentarer til, hvordan de vil blive fulgt op. 5.1.1. Anbefalinger pĺ tvćrs af de forskellige aktioner 1. Programmets aldersgrćnser giver anledning til megen debat. Selv om der ikke er konsensus om dette spřrgsmĺl, anbefales det at sćtte aldersgrćnsen for deltagelse i programmet ned eller op. - Aldersgrćnsen pĺ 15-25 ĺr er fastsat i retsgrundlaget for programmet og kan derfor ikke ćndres. - Der vil i Kommissionens forslag til fremtidigt retsgrundlag blive taget hensyn til denne anbefaling, bl.a. ved at ĺbne moduler af programmet for unge i alderen 13-30 ĺr afhćngig af aktionstyperne. 2. Det anbefales, at unge med dĺrligere muligheder bliver programmets vigtigste mĺlgruppe, og at det bedre tilpasses denne mĺlgruppes sćrlige behov. - Kommissionen mener, at programmet skal vćre tilgćngeligt for alle unge uden forskelsbehandling. - Visse sćrlige grupper, isćr unge med dĺrligere muligheder, vil ved gennemfřrelsen af aktionerne kunne fĺ fortrinsret til bestemte moduler. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag tage hensyn til denne anbefaling. 3. I forbindelse med ivćrksćttelse og opfřlgning af projekterne anbefales det at styrke foranstaltningerne til střtte for projektforberedelse, isćr til smĺ organisationer og organisationer uden tidligere erfaring med forvaltning af EU-programmer, og sikre en bedre opfřlgning af de gennemfřrte projekter. - Kommissionen er af den opfattelse, at denne anbefaling er grundlćggende, isćr for aktion 1, 2 og 3. - Kommissionen henstiller til de nationale kontorer, at de bruger aktion 5 til střtte til projektforberedelse. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag tage hensyn til denne anbefaling og bl.a. sikre, at de nationale kontorer kan decentralisere visse af deres střtteaktioner (jf. anbefaling 4). 4. Der skal etableres regionale og lokale informations- og kontaktcentre, sĺ programmet kommer tćttere pĺ střttemodtagerne, og sĺ der ydes střtte i forbindelse med promotion af programmet samt ansřgning og evaluering. Disse centre kan blive sćrdeles nyttige ved mĺlretningen mod marginaliserede unge. - Kommissionen mener, at den regionale og lokale tilgćngelighed og nćrhed i forhold til střttemodtagerne er vigtige aspekter ved programmet, der vil kunne blive almindeligt udbredt med respekt for sćrlige regionale forhold, og forudsat at det ikke indebćrer en decentralisering af den řkonomiske forvaltning. - En střtteforanstaltning kan ogsĺ pĺvirke projekternes kvalitet og resultater positivt. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag tage hensyn til denne anbefaling, bl.a. ved at give de nationale kontorer lov til at decentralisere nogle af deres opgaver. 5. Den administrative del af ansřgningsprocessen skal forenkles og lettes, dog uden at afvise mindre projekter. - Kommissionen vil se pĺ muligheden for at forenkle ansřgningsprocessen, idet den isćr tager hensyn til de enkelte foranstaltningers og aktioners forvaltningskrav og specifikke behov. - Med henblik pĺ at forenkle processerne er Kommissionen ved at se pĺ, hvordan ansřgninger kan indsendes online, og den udarbejder nye ansřgningsformularer. 6. Udvćlgelseskriterierne og beslutningsprocessen skal vćre mere gennemsigtige, og gennemfřrelsen af europćiske og nationale prioriteter i programlandene skal hćnge bedre sammen og vćre mere afbalancerede. - Kommissionen erkender denne vanskelighed; evalueringsarbejdsgruppen skal analysere spřrgsmĺlet. - Kommissionen anbefaler en bedre indbyrdes forbindelse mellem de nationale kontorer, isćr via Youthnet-webstedet, der kan bruges til at forbedre gennemfřrelsen af de europćiske og nationale prioriteter i programlandene. - Kommissionen mener, at udvćlgelseskriterier og beslutningsproces skal vćre gennemsigtige for ansřgerne og anbefaler, at visse nationale kontorer bruger evalueringsskemaer. 7. Adgangen til programmet skal vćre lettere, eventuelt ved at gřre ordningen for tildeling af střtte mere fleksibel. - Kommissionen mener, at en alt for stor fleksibilitet vil gĺ ud over programmets gennemsigtighed og sammenhćng. - Kommissionen vil undersřge, om det er berettiget og velbegrundet at gřre de enkelte aktioner mere fleksible. - Evalueringsarbejdsgruppen skal undersřge de forskellige muligheder for en mere fleksibel ordning for rejseudgifter og lommepenge. 8. Střttemodtagerne skal inviteres til ĺrlige evalueringsmřder nationalt og pĺ EU-plan samt regionalt. - Kommissionen erkender, at det betyder noget for organisationer, ungdomskonsulenter og -ledere og de unge at fĺ feedback om projekternes kvalitet. - Der vil med mere jćvne mellemrum blive afholdt evalueringsmřder pĺ EU-plan, og Kommissionen henstiller til, at det samme sker nationalt. I givet fald vil den sĺ vidt muligt anbefale og střtte formidlingen af projektresultater og vidnesbyrd om god praksis. 9. Ungdomskonsulenter og -ledere řnsker střrre gennemsigtighed i beslutnings- og udvćlgelsesprocessen og vil gerne inddrages mere i udvćlgelsen af projekter. - Kommissionen er af den opfattelse, at udvćlgelsesudvalgene (under de nationale kontorer eller Kommissionen) břr vćre ĺbne over for "youth workers". - Kommissionen vil undersřge, hvordan informationen om udvćlgelsesudvalgene og de beslutninger, de trćffer pĺ EU-plan og nationalt, kan forbedres (jf. anbefaling 10). 10. Deltagerne vil gerne have nřjagtige begrundelser for, hvorfor deres projekter bliver afvist, sĺ de kan forbedre deres kvalitet. - Evalueringsarbejdsgruppen analyserer, hvordan dette aspekt kan forbedres. 11. Det anbefales, at unge og ungdomskonsulenter/-ledere, der har deltaget i et projekt, fĺr et bevis som en anerkendelse af de kompetencer, de har erhvervet ved deltagelsen i projektet, som det er tilfćldet med EVT. - Inspireret af EVT-beviset og medlemsstaternes gode praksis anbefaler Kommissionen de nationale kontorer, at de gradvist fra 2004 ivćrksćtter en ordning med henblik pĺ at udstede beviser til de unge deltagere i programmerne. - Denne anbefaling vil blive inddraget i det fremtidige retsgrundlag, sĺ der indfřres en forpligtelse til at give deltagerne i programmet et bevis. 12. Da mobilitetshindringer gřr det vanskeligt at gennemfřre programmet, anbefales det stćrkt, at der trćffes passende foranstaltninger, sĺ det bl.a. bliver lettere for programdeltagerne at fĺ visum. - Kommissionen mener, at dette spřrgsmĺl er meget vigtigt, navnlig for aktionerne med tredjelande. - Der er ikke tilstrćkkelig politisk vilje til at fjerne disse hindringer. Kommissionen tager initiativer pĺ dette omrĺde til at informere de medlemsstater, der deltager i programmet, om dette spřrgsmĺl. - Det udgřr ogsĺ en hindring for mobiliteten, at volontřren ikke har nogen status. Dette spřrgsmĺl mĺ overvejes i forbindelse med den ĺbne koordinationsmetode. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag atter understrege, at det er nřdvendigt at fjerne mobilitetshindringerne. 13. Ved afslutningen af projektet vil projektlederne gerne have feedback pĺ kvaliteten af deres arbejde. - Kommissionen mener, at det er meget vigtigt pĺ bĺde centralt og decentralt plan at oplyse projektlederne om den endelige evaluering af deres projektresultater. Dette spřrgsmĺl bliver behandlet af evalueringsarbejdsgruppen. 14. Det anbefales at střtte projekter, der ikke finansieres, men som ligner dem, der finansieres af programmet gennem "mćrkning". - Kommissionen mener, at medlemsstaterne vil kunne bruge ungdomsprogrammets modeller for god praksis med hensyn til mćrkning. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag tage hensyn til denne anbefaling. 15. Der břr gives grřnt lys for oprettelsen af lćngerevarende forbindelsesled mellem de forskellige aktioner. - Den indkaldelse af projekter, Kommissionen udsendte i 2004 i forbindelse med aktion 5, skal ĺbne mulighed for at ivćrksćtte projekter, der integrerer flere af programmets aktioner. Disse typer af foranstaltninger vil blive viderefřrt i 2005 og 2006. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag tage hensyn til denne anbefaling. 16. Střrre synlighed for programmet. - Kommissionen mener, at programmet skal gřres mere synligt over for de ansvarlige politikere. - Den mener ligeledes, at programmets synlighed skal styrkes over for arbejdsmarkedets parter for at sćtte fokus pĺ programmets bidrag til de unges aktive medborgerskab, deres solidaritetssans, deres ivćrksćtterĺnd og deres mulighed for integration pĺ arbejdsmarkedet. - Kommissionen er af den opfattelse, at de aktiviteter, der blev gennemfřrt i anledning af den europćiske ungdomsuge i september 2003, allerede har bidraget meget til at fremme programmet og til at gřre den brede offentlighed bevidst herom pĺ EU-plan samt nationalt og lokalt. - Kommissionen pĺtćnker at afholde en lignende uge i 2005. 5.1.2. Anbefalinger vedrřrende aktion 1 17. Projekternes varighed břr kunne nedsćttes for grupper af unge med dĺrligere muligheder. - I henhold til retsgrundlaget for programmet Ungdom varer udvekslingsaktiviteter mindst én uge, og det kan ikke ćndres. - Dog vil evalueringsarbejdsgruppen undersřge muligheden for at foretage visse justeringer af projekternes varighed med henblik pĺ at gřre det lettere for unge med dĺrligere muligheder at deltage. - Kommissionen vil i sit forslag til fremtidigt retsgrundlag tage hensyn til denne anbefaling. 18. Projekters og partnerskabers kvalitet skal styrkes. - Det er vigtigt at forbedre kvaliteten af partnerskaberne, og projektkvaliteten er afhćngig heraf. - Kommissionen mener, at de nationale kontorer skal inddrages mere i bistanden til opsřgning og etablering af partnerskaber. - Kommissionen har til hensigt at sřrge for opfřlgning af navnlig multilaterale partnerskaber af organisationer, der har deltaget som partnere i et projekt under aktion 1. 5.1.3. Henstillinger vedrřrende aktion 2 19. De centrale elementer, som ligger til grund for EVT's kvalitet (partnerskab, balance mellem tjeneste- og lćringsaktiviteter, uddannelse/střtte osv.), skal bevares og videreudvikles. Det anbefales at styrke forberedelses- og opfřlgningsaktiviteter og systematisk inddrage de řvrige partnere. - Spřrgsmĺl som styrkelse af forberedende, supplerende og opfřlgende aktiviteter samt de forskellige partneres funktioner og ansvar vil blive behandlet af evalueringsarbejdsgruppen. - Kommissionen mener, at de unge EVT-deltageres erfaringer skal kunne profileres og har i den forbindelse til hensigt fra 2004 at forny sin střtte til netvćrk og foreninger for tidligere EU-volontřrer. - I sit forslag til fremtidigt retsgrundlag kan Kommissionen integrere opfřlgningslegater i EVT-aktionen for at give de unge, der har deltaget i EVT, mulighed for at udnytte deres nyligt erhvervede erfaringer og kompetencer til en bedre social integration. 20. Det anbefales at definere mĺlgruppen og volontřrens profil mere tydeligt. Det er nřdvendigt at revidere regler og finansieringsprocedurer og gřre dem mere fleksible med hensyn til unges deltagelse i EVT. - Kommissionen mener, at EVT skal vćre ĺben for alle unge. EVT er ikke hovedsagelig forbeholdt unge med dĺrligere muligheder. - EVT skal vćre ĺben for unge uafhćngigt af deres kvalifikationer. - Der skal gřres en sćrlig indsats for unge med dĺrligere muligheder, sĺ de ogsĺ kan fĺ adgang til EVT. - Kommissionen reviderer reglerne i 2004 i forbindelse med evalueringsarbejdsgruppen for bedre at tage hřjde for dĺrligt stillede unges sćrlige behov og for at fremme deres deltagelse i EVT. - Kommissionen mener, at det i visse tilfćlde kan anfřres, at der kan forlanges nogle sćrlige kompetencer hos unge, der řnsker at deltage i en EVT, hvis den pĺgćldende volontřrtjenestes art berettiger det. 21. Det anbefales at decentralisere proceduren for evaluering af interessetilkendegivelser med henblik pĺ vćrtskab og fremskynde og forenkle ansřgnings- og godkendelsesproceduren. - Spřrgsmĺlet om at decentralisere proceduren for evaluering af interessetilkendegivelser med henblik pĺ vćrtskab er ved at blive undersřgt. Kommissionen udarbejder forslag i 2004. - Der pĺtćnkes en godkendelse, som i hřjere grad bygger pĺ kvaliteten af vćrtsprojekterne. - En online EU-database over godkendte vćrtsprojekter vil blive kompileret og gjort mere brugervenlig. - Antallet af godkendte vćrtsprojekter vil desuden blive opjusteret. 22. EVT-projekterne er tvćrnationale partnerskaber, hvis finansiering afhćnger af to nationale kontorer i henholdsvis sende- og vćrtslandene. Ifřlge nogle fĺ medlemsstater břr der kunne indfřres alternativer til denne fćlles finansieringstype for at undgĺ, at et projekt ikke kan gennemfřres, fordi det ene af de nationale kontorer ikke finansierer det. - Kommissionen pĺtćnker inden for arbejdsgruppen at se pĺ alternativer til den fćlles finansiering i lřbet af 2004. 23. EVT's individuelle karakter skal bevares; andre former kan kun vćre et supplement. - Kommissionen vil viderefřre pilotforsřgene med kollektiv EVT. - Evalueringsarbejdsgruppen undersřger mulighederne for at give EVT en mere kollektiv karakter for at řge antallet af volontřrer samt EVT's virkning og synlighed. - Kommissionens forslag til fremtidigt retsgrundlag kan ud over den individuelle EVT omfatte en kollektiv EVT, idet balancen mellem de to former bevares. 24. Antallet af deltagere i EVT skal řges. - Programmets budget er fastlagt for perioden 2000-2006. Inden for disse rammer er der ikke megen manřvremargin til at řge antallet af EVT'er. - Imidlertid foreslĺr Kommissionen, at arbejdsgruppen i 2004 undersřger mulighederne for at gřre EVT mere fleksibel, bl.a. med faste regler med henblik pĺ at řge antallet af deltagere. - Denne anbefaling vil blive inddraget i forslaget til fremtidigt retsgrundlag for ungdomsprogrammet. En mćrkningsordning vil kunne gřre det muligt at anerkende volontřrtjenester, der střttes i forbindelse med nationale eller regionale programmer, som EVT. 5.1.4. Anbefalinger vedrřrende aktion 3 25. Det forekommer hensigtsmćssigt at knytte opfřlgningslegater sammen med EVT. - Denne ćndring kan ikke foretages inden for rammerne af det nuvćrende program. Imidlertid vil Kommissionen lade denne anbefaling indgĺ i sit forslag til nyt retsgrundlag pĺ ungdomsomrĺdet (jf. ogsĺ anbefaling 19). 26. Aktionen skal udvikles omkring de unges aktive deltagelse, uformel og ikke-formel lćring samt social integration - Kommissionen har omlagt aktionen, navnlig efter seminarerne i 2002 og 2003 om dette spřrgsmĺl. - Kommissionen pĺtćnker ligeledes at bruge aktion 3 som privilegeret instrument for unges deltagelse efter ivćrksćttelsen af pilotprojekterne vedrřrende deltagelse i 2003 og 2004. - Denne aktion er et instrument for strategien til fremme af unges integration i programmet. Kommissionen agter at afdćkke sćrlige indikatorer for bedre at kunne fřlge op pĺ, hvordan aktionen bidrager til dette mĺl (2004-2006). 27. Střtten til aktion 3.1 (gruppeinitiativer og netvćrksprojekter) skal styrkes, bl.a. ved at bruge isćr aktion 5 til at foreslĺ kontaktseminarer for at forberede netvćrksprojekter. - Der blev i 2002 og 2003 afholdt kontaktseminarer for at give unge, der allerede har gennemfřrt et initiativprojekt under Ungdom, mulighed for at skabe netvćrksprojekter. Denne type seminarer vil blive viderefřrt i de kommende ĺr. - I 2004-udgaven af brugervejledningen for programmet Ungdom stĺr der, at aktion 5 střtter aktiviteter under aktion 3. - Med henblik pĺ at forbedre opfřlgningen af netvćrkssamarbejdet vil Kommissionen foreslĺ, at der udvikles overvĺgningsindikatorer (2004-2006). 5.1.5. Anbefalinger vedrřrende aktion 4 I řjeblikket er det for tidligt til at evaluere resultaterne af aktion 4. Der er indtil dato kun ivćrksat et meget begrćnset antal projekter. Sĺledes vedrřrer resultaterne af denne evaluering kun aspekter i forbindelse med ivćrksćttelse af aktionen. 28. Procedurerne for de fćlles aktioner břr forenkles. - Kommissionen mener, at gruppen pĺ tvćrs af udvalgene vedrřrende de fćlles aktioner břr have et mere specifikt mandat, der giver mulighed for pĺ de tre udvalgs vegne at give Kommissionen en udtalelse om de ĺrlige temaer og projektudvćlgelsesprocedurer uden efterfřlgende at skulle rette en formel henvendelse til de tre udvalg. - Kommissionen vil i 2004 se pĺ muligheden for at forenkle de administrative procedurer, som involverer Kommissionens forskellige tjenestegrene. - I den nye generation af programmet foreslĺr Kommissionen fleksible overgangsmuligheder programmerne imellem. 29. Der břr tages mere hensyn til ungdommen i de fćlles aktioner - Selv om de projekter, der blev udvalgt i 2001, hovedsagelig kom fra store organisationer, som kun i ringe grad reprćsenterede ungdomsomrĺdet, giver temaerne i 2002, 2003 og 2004 betydelig plads til egentlige ungdomstemaer som unges aktive medborgerskab. Kommissionen har til hensigt at fortsćtte ad denne vej i 2005 og 2006. - De, der har fĺet udvalgt projekter i 2002 og 2003, er delvis ngo'er tćt pĺ ungdommen. - Kommissionen er af den opfattelse, at deltagelsesfrekvensen i fćlles aktioner for reprćsentanter for ungdomsmiljřet kan řges, hvis de nationale kontorer inddrages mere med henblik pĺ at informere potentielle ansřgere. 30. Udvćlgelseskriterierne for de fćlles aktioner břr lempes. - Projekterne under de fćlles aktioner er projekter, der enten har en strukturerende virkning (definition af nye metoder osv.) eller en laboratorieeffekt (forsřg med nye metoder osv.). Der er et begrćnset antal, og kriterierne skal derfor fastlćgges i overensstemmelse hermed. - Indkaldelsen af forslag skal vćre klar, velstruktureret og gennemsigtig. Det forekommer derfor vanskeligt at udsende helt ĺbne indkaldelser af forslag, som nogle har řnsket. - Kommissionen er derimod af den opfattelse, at kravet om forenelighed mellem alle omrĺder, der bidrager til de fćlles aktioner, er overdrevet (i řjeblikket: almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom) og i visse tilfćlde vil kunne begrćnses til fćlles aktioner mellem to omrĺder. 31. Det er nřdvendigt at udvikle en strategi for udnyttelse af de fćlles aktioner. - Kommissionen mener, at kommunikationen omkring de fćlles aktioner, informationen om indkaldelser af forslag og udnyttelsen af resultaterne af de fřrste projekter skal styrkes. - Kommissionen mener, at multiplikatoreffekten af de fćlles aktioner skal udnyttes bedre. - Kommissionen vil trćffe foranstaltninger hertil (internetsted, mřder mellem střttemodtagere og nationale kontorer osv.). 5.1.6. Anbefalinger vedrřrende aktion 5 32. Man mĺ fortsat fokusere pĺ kvalitet og kapacitetsopbygning inden for ungdomsarbejdet. - For Kommissionen er det nřdvendigt at řge kvaliteten af ungdomsarbejdet. - Projekterne under aktion 5 pĺ centralt og decentralt plan, de store aktion 5-projekter, SALTO-ressourcecentrene og partnerskabet mellem Europarĺdet og Kommissionen om den europćiske uddannelse af ungdomsledere vil blive brugt til at nĺ det mĺl. - Disse foranstaltninger vil blive střttet af et aktivt netvćrkssamarbejde og udbredelse af eksempler pĺ god praksis, som om nřdvendigt involverer unge, med henblik pĺ at opretholde en lřbende udveksling. - I den forbindelse agter Kommissionen at afholde en ny erhvervsuddannelsesudstilling ("Bridges for Training") i 2004, hvor den regner med at samle de vigtigste aktřrer fra erhvervsuddannelsesomrĺdet. - I forbindelse med det fremtidige retsgrundlag kan Kommissionen foreslĺ en specifik foranstaltning til střtte for "Youth Work". 33. Aktion 5 skal fortsat fremme alle unges adgang til programmet. - Kommissionen mener, at man skal bestrćbe sig pĺ at sikre en bedre mĺlretning mod unge med dĺrligere muligheder og unge, der bor i fjerntliggende landdistrikter, ved at styrke informations- og kommunikationsindsatsen pĺ lokalt og regionalt plan (jf. anbefaling 3 og 4). - Der vil i arbejdsprogrammet for 2004 blive tilfřjet mĺlsćtninger, som specifikt sigter mod disse mĺlgrupper. I den forbindelse vil der blive en řget synergieffekt med Salto-ressourcecentret, der beskćftiger sig med integration af unge i programmet. - Endvidere skal de muligheder, der ligger i direkte mundtlige udvekslinger og i informationsteknologien, udnyttes fuldt ud for at nĺ en bredere vifte af unge og for at give dem udtřmmende oplysninger om programmet Ungdom og dets prioriteter. - Programmet finansierer EURODESK, og Kommissionen vil snarest etablere en Ungdomsportal for at střtte informationsindsatsen. - Der vil blive taget hensyn til denne anbefaling i forbindelse med det fremtidige retsgrundlag. 34. Forenkle aktion 5 og gřre den mere fleksibel. - Kommissionen mener, at kompleksiteten ved aktion 5 bĺde er en fordel (aktiviteterne anses for at vćre en kreativ střtte for projektprćsentationen) og en relativ ulempe, eftersom antallet af aktiviteter og de anvendte kriterier undertiden betragtes som restriktive. - Pĺ kort sigt mener Kommissionen ikke, at projektprćsentationsformen skal ćndres for at stabilisere procedurerne og fremme forstĺelsen. - I 2004 analyserer arbejdsgruppen forskellige muligheder for at řge fleksibiliteten. 35. Behov for at viderefřre střtten til nyskabende aktiviteter. - Kommissionen er af den opfattelse, at nyskabende projekter ledsaget af en relevant formidling af de opnĺede resultater er en vigtig del af de europćiske ungdomsprojekters mervćrdi. - Kommissionen har til hensigt at udsende ĺrlige - indtil 2006 - indkaldelser af store projekter med henblik pĺ at střtte kapacitetsopbygning og innovation vedrřrende international uddannelse og internationalt samarbejde inden for ungdomsarbejdet. - Kommissionen tager hensyn til denne anbefaling i det fremtidige program. 36. Der břr fřlges op pĺ virkningen af aktion 5 pĺ programmets řvrige aktioner. - Kommissionen foreslĺr, at der defineres en indikator i 2004 for at forbedre opfřlgningen af aktion 5's virkning pĺ de řvrige aktioner. 37. Ungdomslederne anmoder om, at der indfřres en střtteaktivitet inden for politiske aktioner for unge og nćrmere betegnet i forbindelse med forskningen pĺ omrĺdet. - I 2004 ventes Rĺdet at vedtage fćlles mĺl vedrřrende "en střrre viden om unge". Det vil give Kommissionen mulighed for at lćgge en plan for aktioner i tilknytning til forskningen pĺ ungdomsomrĺdet for 2005-2006. - Kommissionen vil kunne indfřre en sćrlig foranstaltning vedrřrende forskningen i forbindelse med det fremtidige retsgrundlag for ungdomsomrĺdet. 38. Det er vigtigt, at der pĺ EU-plan defineres kvalitetsstandarder for ungdomsaktiviteter. - Kommissionen vil afholde mřder for at udveksle god praksis pĺ omrĺdet (2004-2006). - Samarbejdet mellem Kommissionen og Europarĺdet vil blive rettet mod fastlćggelsen af kvalitetsstandarder. 5.1.7. Anbefalinger vedrřrende partnerskabet mellem Europarĺdet og Kommissionen om den europćiske uddannelse af ungdomsledere. 39. Ledelsesstrukturen skal gřres tydeligere, nćrmere betegnet de gćldende udvćlgelses- og beslutningsprocedurer inden for rammerne af overenskomsten. - Kommissionen mener, at en tydeliggřrelse af de forskellige parters ansvarsomrĺder og en udvidelse af kommunikationen (Internet og publikationer) vedrřrende udvćlgelses- og beslutningsprocedurer vil řge overenskomstens kvalitet. - Kommissionen sřrger isćr for, at partnerskabets kompetencer og vćrktřjer udnyttes effektivt, f.eks. ved at styrke netvćrket af undervisere, som arbejder med de uddannelser, der tilbydes i forbindelse med overenskomsten. - Disse spřrgsmĺl vil fĺ řget vćgt i den nye overenskomst med Europarĺdet pĺ uddannelsesomrĺdet, som Kommissionen vil sćtte pĺ skinner i 2004. 40. Der skal indfřres en mere integreret tilgang til de forskellige parter, der arbejder med ungdomsuddannelse - Kommissionen sřrger for, at synergien mellem de forskellige parter, aktiviteter og vćrktřjer i henhold til overenskomsten styrkes pĺ alle niveauer. Med henblik herpĺ har den til hensigt i hřjere grad at inddrage de nationale kontorer og Salto-ressourcecentrene i det partnerskab, der er indgĺet i henhold til den eksisterende strategi. - Kommissionen skal ligeledes have som mĺl om nřdvendigt at udnytte synergieffekterne mellem de tre samarbejdsomrĺder (uddannelse, forskning, Euro-Med) med Europarĺdet. 41. Der skal vćre střrre opmćrksomhed om formidling af resultater og god praksis. - Kommissionen vil bestrćbe sig pĺ at styrke overenskomstens multiplikatoreffekt, bĺde ved at sćtte mere fokus pĺ multiplikatornetvćrket og ved at řge synergier og krydsreferencer mellem alle publikationer, der udgives i forbindelse med overenskomsten. - Den vil sřrge for, at uddannelsesmoduler og andre vćrktřjer bliver prćsenteret, sĺ de kan omsćttes og udnyttes pĺ nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommissionen sřger at finde ud af, hvordan lokale ungdomsledere kan inddrages i denne proces. 5.1.8. Anbefalinger vedrřrende aktioner med tredjelande 42. Det er blevet anbefalet at řge de midler, der afsćttes til samarbejdet med tredjelande. - Der vil kunne tages hensyn til denne anbefaling i budgetterne for 2004-06 og i det nye program. 43. Det er anbefalet at řge antallet af ressourcecentre - Denne anbefaling er allerede imřdekommet, idet der er oprettet et ressourcecenter for SNG ud over de centre, der allerede arbejder for Sydřsteuropa og Euro-Med. 44. Der mĺ udfoldes ekstra bestrćbelser pĺ at gřre aktionen mere synlig og fremme adgangen for organisationer i tredjelande. - Kommissionen har allerede i 2003 truffet foranstaltninger til at imřdekomme denne anbefaling, bl.a. ved at oprette et ressourcecenter for Samfundet af Uafhćngige Stater (SNG), lancere Euro-Med-platformen og den europćiske ungdomsuge, hvor der under overskriften "Ungdommen i aktion" blev sat fokus pĺ programmet, idet en af prioriteterne var samarbejdet med Middelhavspartnerne. - I 2004 har Kommissionen planer om at ivćrksćtte begivenheder sĺsom konferencer, seminarer og mřder mellem forvaltninger og ungdomsorganisationer. - Ressourcecentrenes arbejde vil ligeledes blive fremmet, bl.a. gennem en forbedring af internetstedet. - Kommissionen vil eventuelt overveje at oprette en sćrlig aktion for tredjelande i forbindelse med det fremtidige retsgrundlag. 45. Formidlingen af resultater og informationer til lokale organisationer skal gřres mere effektiv. - Kommissionen mener, at denne anbefaling delvis imřdekommes ved oprettelsen af ressourcecentret for SNG og forlćngelsen af arbejdet for ressourcecentrene for Sydřsteuropa og Euro-Med. - Flerĺrige programmer i stor skala vil ogsĺ kunne bidrage til dette mĺl, sĺledes som det blev pĺvist gennem pilotprojekterne for Balkan: "youthNET" og "Balkan Youth Project". - Kommissionen har planer om at foreslĺ en prioritet rettet mod SNG-landene og landene i det sydlige Middelhavsomrĺde for indkaldelsen af forslag til aktion 5 i 2005. - I forbindelse med Euro-Med vil oprettelsen af platformen Euro-Med Ungdom gřre det lettere at formidle information til de lokale organisationer. 46. Modellen for Euro-Middelhavsprogrammets aktion for unge skal overfřres til Balkan- og SNG-landene, idet der oprettes regionale delprogrammer finansieret af supplerende ressourcer, der frigřres i henhold til eksterne budgetposter, og oprettes nationale koordinationsstrukturer. - Kommissionen er ved at se pĺ mulighederne for at oprette denne type program for de to nćvnte regioner i 2005. Det vil bl.a. afhćnge af hvilke řkonomiske ressourcer og forvaltningsressourcer der kan afsćttes til dette formĺl. - I udkastet til det fremtidige retsgrundlag sřrger Kommissionen for, at der indfřres ordninger, sĺ forskellige programmer kan pulje deres ressourcer, typisk til aktioner i lighed med Euro-Med Ungdom. 47. Det er anbefalet at foretage en geografisk udvidelse. - Pĺ baggrund af de begrćnsede ressourcer overvejer Kommissionen et muligt alternativ: at der i det nye retsgrundlag indfřres en modulbaseret metode til at ĺbne programmet for en bredere vifte af lande, indledningsvis landene i det řvrige Europa. - For de fjernest liggende regioner vil samarbejdet blive koncentreret om ungdomsledere / multiplikatoreffekter og skal fremme visse prioriterede temaer. - En arbejdsgruppe bestĺende af de nationale kontorer, som ventes oprettet i 2004, skal analysere, om en sĺdan tematisk metode allerede er klar til at blive indfřrt i det nuvćrende program. 48. Det er blevet anbefalet at give tilladelse til at blande flere regioner i samme projekt. - Kommissionen mener, at denne anbefaling er i modstrid med anbefalingen om at oprette regionale delprogrammer efter Euro-Med-modellen, og at det ikke vil vćre hensigtsmćssigt at kombinere naboregioner med henblik pĺ en eventuel medfinansiering fra eksterne budgetposter. - Hvad de řvrige lande angĺr, undersřger evalueringsarbejdsgruppen mulighederne for at indfřre en tematisk metode i stedet for en geografisk. 49. I evalueringerne anbefaledes det at gřre bilaterale udvekslinger střtteberettigede. - Dette er ikke muligt med det nuvćrende retsgrundlag, hvori der krćves mindst to medlemsstater ud over tredjelande. - Kommissionen mener, at den multilaterale dimension i udvekslingerne er et vigtigt element for at sikre den europćiske mervćrdi, men erkender, at bi- eller trilaterale udvekslinger kan vćre af vćrdi for at fremme adgangen for lokale eller smĺ foreninger uden erfaring pĺ europćisk plan. - Evalueringsarbejdsgruppen ser pĺ muligheden for allerede i det nuvćrende program at indfřre trilaterale udvekslinger for at gřre det lettere for to eller flere etniske grupper i samme land at deltage. 50. 100 % dćkning af deltagernes transportudgifter - Kommissionen mener, at evalueringsarbejdsgruppen mĺ undersřge konsekvenserne af dette forslag. 51. Det er nřdvendigt at fremme organisationer fra tredjelande og lette deres aktive deltagelse i programmet ved at give dem mulighed for at indsende deres egne ansřgninger og ogsĺ blive projektledere. - Kommissionen mener, at denne mulighed vil afhćnge af, om der er egnede nationale strukturer. - Under forudsćtning af supplerende finansiering vil disse betingelser kunne skabes i forbindelse med de regionale delprogrammer, der skal oprettes. 52. Det er blevet anbefalet at revidere terminologien. Udtryk som "internationalt samarbejde eller samarbejde med partnerlande" blev anset for mere passende, da de har mere positive konnotationer. - Kommissionen vil tage denne anbefaling i betragtning i forslaget til fremtidigt retsgrundlag. 5.2. Sammenfatning af anbefalingerne Sammenfattende indeholder midtvejsevalueringen af programmet Ungdom fřlgende anbefalinger: 1. Programmet mĺlrettes endnu mere mod mĺlgruppen, dvs. unge fra alle miljřer, isćr dem med dĺrligere muligheder. 2. Bistanden til střttemodtagere og projekter forbedres i alle faser gennem foranstaltninger, der sikrer nćrhed og kvalitet. 3. Procedurerne forenkles og gřres sĺ fleksible som muligt i forhold til mĺlgruppen. 4. Gennemsigtighed og sammenhćng i gennemfřrelsen af programmet styrkes, isćr pĺ decentralt plan. 5. Kvaliteten i arbejdet řges gennem en projektevaluering med feedback til střttemodtagerne og anerkendelse af de gennemfřrte aktiviteter. 6. Volontřraktiviteterne udvikles bĺde kvalitativt og kvantitativt. 7. Programmet ĺbnes mere for tredjelande. 8. Udviklingen foregribes ved at ivćrksćtte nyskabende projekter og foretage de nřdvendige undersřgelser. 9. Programmet og de enkelte aktioner gřres synlige og de opnĺede resultater udnyttes. 6. KONKLUSION Midtvejsevalueringen af programmet Ungdom er tilrettelagt, sĺ den inddrager alle programmets aktřrer: nationale forvaltninger, nationale kontorer, ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere og forskere. Under gennemfřrelsen er der kombineret en rćkke forskellige evalueringsmĺder: rapporter fra programlande, evalueringer af sćrlige ordninger, ekspertmřder, arbejdsgrupper, eksterne evalueringer. De deraf fřlgende budskaber er nyttige og sammenfaldende. Dels sćttes der pris pĺ programmet Ungdom. Mĺlene herfor er i vid udstrćkning nĺet, og der sćttes pris pĺ gennemfřrelsen, som er et resultat af en fćlles overenskomst mellem de forskellige aktřrer. Dels fřrer evalueringen pĺ baggrund af ungdommens udvikling, det politiske samarbejde, der er ivćrksat pĺ ungdomsomrĺdet, og de indbyggede vanskeligheder i denne type program frem til en rćkke anbefalinger, der skal imřdekommes. I dette dokument har Kommissionen taget stilling til disse anbefalinger og forpligter sig til helt eller delvis at imřdekomme dem, for visses vedkommende i lřbet af det nuvćrende programs anden del indtil 2006 og for andres i forbindelse med dens forslag til et nyt program for unge fra 2007. BILAG 1 Metode for undersřgelsen af virkningen i landene, som deltager i programmet Ungdom >TABELPOSITION> BILAG 2 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> // EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR UDDANNELSE OG KULTUR Ungdom, Civilsamfundet, Kommunikation Ungdom EAC/D1/JK/NV/AP/JM/LV/HC D(2002) Undersřgelsen af virkningen af aktion 1, 2, 3 og 5 under programmet Ungdom med henblik pĺ udarbejdelsen af den kommende generation af programmer pĺ uddannelses- og ungdomsomrĺdet 1. Indledning Med henblik pĺ udarbejdelsen af den kommende generation af programmer pĺ uddannelses- og ungdomsomrĺdet har Europa-Kommissionen fremlagt et forslag til retningslinjer for dette arbejde pĺ ungdomsomrĺdet (se notat EAC.D1/VG/12-D(2002)24639). Formĺlet med nćrvćrende dokument er at specificere forventningerne til programlandenes gennemfřrelse af de planlagte aktioner forud for den evaluering, der krćves i Europa-Parlamentets og Rĺdets afgřrelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 om oprettelse af programmet for unge. Af tidsmćssige ĺrsager foreslĺs det at koncentrere indsatsen om: (1) en analyse af, i hvor hřj grad programmet Ungdoms generelle mĺlsćtninger og de mere specifikke mĺlsćtninger i programmets enkelte aktioner er blevet opfyldt med hensyn til at have den forventede virkning pĺ ungdommen, organisationerne og politikkerne, lovgivningen og institutionerne, og (2) et antal anbefalinger vedrřrende den kommende generation af programmet. En kvantitativ evaluering af det eksisterende program er ikke nřdvendig, idet der allerede findes den type data. Programlandene opfordres til at fřlge den foreslĺede struktur og give tilbagemeldinger til Europa-Kommissionen om de forskellige emner, der er omfattet af nedenstĺende retningslinjer. 2. Afgrćnsning af og tidsramme for virkningsvurderingen Nćrvćrende dokument tilsendes de nationale myndigheder i programlandene. Vurderingen dćkker programmet Ungdom i perioden fra 2000 og frem. Henvisninger til eller sammenligning med tidligere programmers evalueringsresultater, tendenser, resultater eller udfordringer er dog velkomne. Vurderingen vedrřrer udelukkende de aktiviteter under aktion 1.1, 2.1, 3 og 5.1, som programlandene har modtaget střtte til under programmet Ungdom. Hvad angĺr aktion 1.2, 2.2 og 5.1.2. (samarbejde med tredjelande) har Kommissionen igangsat en separat ekstern evaluering. De nationale kontorer opfordres til at sende de endelige resultater til Kommissionen (GD EAC, Direktorat D.1 Ungdom, rue Van Maerlant 2, B-1049 Bruxelles) inden 30. juni 2003 pĺ engelsk, fransk eller tysk. 3. Metoder Valget af relevante virkemidler og strategier vil blive overladt til de nationale myndigheder, som i den forbindelse skal iagttage retningslinjerne i nćrvćrende dokument. Det stĺr ogsĺ de nationale myndigheder frit for at outsource nogle af aktiviteterne. Hřringen skal fokusere pĺ programmet Ungdoms kvalitet og virkning. Den kvalitative vurdering skal foretages pĺ grundlag af eksisterende materiale, som de nationale kontorer har til rĺdighed, og helst suppleres med casestudier, interviews og livshistorier fra unge deltagere og organisationer. Det kunne vćre nyttigt at nedsćtte arbejdsgrupper eller afholde seminarer pĺ nationalt plan for at samle information og sammenligne resultater. Det anses for vćsentligt, at der trćkkes pĺ holdninger og erfaringer hos de unge, som tidligere har deltaget i ungdomsprojekter. For hver aktion under programmet Ungdom (1, 2, 3 og 5) opfordres programlandenes nationale myndigheder til at: - vurdere virkningen pĺ unge mennesker, ungdomskonsulenter, organisationer og lokalsamfund, politikker, lovgivning og institutioner (se kap. 7), og at - vurdere virkemidlernes effektivitet (se kap. 8) samt mere generelt at - udarbejde anbefalinger til fremtidige programmer (se kap. 9). 4. De nationale kontorers rolle De nationale kontorer varetager de vigtigste funktioner i gennemfřrelsen af programmet Ungdom pĺ nationalt plan, og deres bidrag til denne virkningsvurdering er derfor af afgřrende betydning. De nationale myndigheder skal dog fortsat have det fulde ansvar for den lřbende evaluering af hele processen, men kan trćkke pĺ de nationale kontorers erfaringer og tilgćngelige information, nĺr de skal indsamle data og oplysninger. De nationale kontorer har statistisk materiale og rapporter fra projekter, besřg pĺ stedet, seminarer, evalueringsmřder, osv. til rĺdighed og kan ogsĺ yde střtte og give input til den supplerende dataindsamling. 5. Generelle mĺlsćtninger for programmet Ungdom Fřlgende mĺlsćtninger er udspecificeret i afgřrelse nr. 1031/2000/EF om programmet for unge: - Fremme af de unges aktive bidrag til de europćiske integrationsbestrćbelser gennem deltagelse i tvćrnationale udvekslinger inden for EU eller med tredjelande for at řge forstĺelsen for den kulturelle mangfoldighed og de fćlles grundlćggende vćrdier i Europa og sĺledes bidrage til at fremme overholdelsen af menneskerettighederne og bekćmpe racisme, antisemitisme og fremmedhad. - Styrkelse af de unges solidaritetsfřlelse ved i hřjere grad at lade dem deltage i tvćrnationale, almennyttige aktiviteter, som gennemfřres i EU eller med tredjelande, isćr tredjelande, som EU har indgĺet samarbejdsaftaler med. - Fremme af de unges initiativ, ivćrksćtterĺnd og kreativitet, sĺledes at de kan deltage aktivt i samfundslivet, og dermed ogsĺ af anerkendelsen af vćrdien af uddannelsesmćssige erfaringer, der er erhvervet i europćisk sammenhćng uden for det formelle uddannelsessystem. - Styrkelse af samarbejdet pĺ ungdomsomrĺdet ved at fremme udvekslingen af god praksis, uddannelsen af ungdomskonsulenter/-ledere og udviklingen af nyskabende aktioner pĺ fćllesskabsplan. - Garanti for, at alle unge uden undtagelse har adgang til aktiviteterne under programmet. Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at der gřres en sćrlig indsats for at hjćlpe de unge, der af kulturelle, sociale, fysiske, mentale, řkonomiske eller geografiske ĺrsager har sćrlige vanskeligheder ved at deltage i de relevante handlingsprogrammer pĺ fćllesskabsplan eller nationalt, regionalt eller lokalt plan, og at hjćlpe smĺ lokale grupper. Kommissionen skal i den forbindelse tage hensyn til de nćvnte mĺlgruppers vanskeligheder og dermed bidrage til at bekćmpe udstřdelse. I řvrigt understreges det i afgřrelsen, at det er nřdvendigt at tilvejebringe lige muligheder for unge mćnd og kvinder i samfundet. 6. Specifikke mĺlsćtninger for programmet Ungdom - Střtte til tvćrnational mobilitet blandt de unge. - Střtte til anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) pĺ ungdomsomrĺdet. - Fremme af unionsborgerskab og de unges engagement i opbygningen af EU. - Fremme af sprogkundskaber og forstĺelse af forskellige kulturer. - Střtte til pilotprojekter baseret pĺ tvćrnationale partnerskaber med henblik pĺ at fremme innovation og kvalitet pĺ ungdomsomrĺdet. - Udvikling pĺ EU-plan af metoder til analyse og opfřlgning af ungdomspolitikken og dens udvikling samt udvikling af metoder til udbredelse af god praksis. 7. Prioriteter pr. aktion 7.1. Aktion 1 - Tilbyde unge mennesker mulighed for mobilitet og aktiv deltagelse. - Inddrage unge mennesker, som er med i en EU-aktivitet for fřrste gang, og mindre eller lokale grupper uden erfaring pĺ EU-plan. - Fokusere pĺ multilaterale mobilitetsaktiviteter for grupper. - Yde střtte til bilaterale gruppemobilitetsaktiviteter, hvis dette er berettiget under hensyn til mĺlgrupperne (unge med fćrre muligheder) eller et sćrligt pćdagogisk tiltag. - Sřrge for, at de unge fĺr sproglige og tvćrkulturelle kundskaber. - Udvikle projekter i tilknytning til bekćmpelsen af racisme og fremmedhad. 7.2. Aktion 2 - Inddrage unge mennesker aktivt og personligt i ulřnnede og almennyttige aktiviteter, der er med til at dćkke en rćkke behov i samfundet pĺ vidt forskellige omrĺder. - Skaffe de unge volontřrer en uddannelsesmćssig erfaring uden for det formelle uddannelsessystem med henblik pĺ at styrke deres sociale og kulturelle fćrdigheder og deres beskćftigelsesegnethed. - Gennemfřre volontřrtjenesteprojekter baseret pĺ partnerskab og ansvarsdeling mellem den unge volontřr, sendeorganisationen og vćrtsorganisationen. - Tilvejebringe kortvarige volontřrtjenester og specifik střtte og uddannelse til personer med fćrre muligheder og hjćlpe dem med en gradvis integration i lćngerevarende volontřrtjenester og/eller andre aktioner under programmet Ungdom. - Indfřre volontřrtjenesteaktiviteter som et nyt element i eksisterende og/eller nye partnerskaber mellem organisationer/foreninger/strukturer, som er aktive inden for social-, kultur-, ungdoms- eller miljřomrĺdet. - Inddrage organisationer, som endnu aldrig har deltaget i den europćiske volontřrtjeneste. - Indlemme nye aktivitetsomrĺder eller indfřre nyskabende trćk. - Give lokalsamfundet en mervćrdi og střtte dets udvikling. - Udstyre volontřrerne med et dokument (certifikat), som bekrćfter deres deltagelse og den erfaring og de kundskaber, de har erhvervet under aktion 2. 7.3. Aktion 3 - Fremme de unges initiativ, ivćrksćtterĺnd og kreativitet. - Befordre de unges aktive deltagelse og integration i samfundet gennem udvikling af fćlles initiativer pĺ lokalt, regionalt eller nationalt plan. - Udvikle de unges sociale og kulturelle fćrdigheder for at styrke deres beskćftigelsesegnethed. - Udvide ungdomsinitiativerne til ogsĺ at omfatte lignende initiativer, der gennemfřres i andre medlemsstater/programlande ved hjćlp af netvćrksprojekter. - Styrke ungdomsinitiativernes europćiske dimension. - Inddrage dĺrligt stillede unge. - Udforme projekter til bekćmpelse af racisme og fremmedhad. 7.4. Aktion 5 - Bidrage til videreuddannelse af personer, der er involveret i ungdomsarbejde, navnlig de personer, som planlćgger at deltage eller allerede er med i aktiviteter under aktion 1, 2 og 3, som direkte inddrager unge, med det formĺl at sikre, at aktiviteterne er af hřj kvalitet. - Udvikle aktiviteter med sćrligt fokus pĺ udveksling af erfaringer og god praksis for at befordre og fremme oprettelsen af holdbare tvćrnationale partnerskaber og netvćrk mellem aktřrer inden for ungdomsarbejdet. - Udbrede og fremme resultaterne af projekter og aktiviteter af hřj kvalitet. - Bidrage til eksperimentelle, nyskabende aktiviteter, der gennemfřres ved fćlles hjćlp af deltagere med forskelligartet baggrund. - Forbedre unges adgang til programmet og styrke deres initiativ og aktive deltagelse i samfundet. - Undersřge, hvilke faktorer som hindrer marginaliserede unges sociale integration i samfundet. - Udforme projekter til bekćmpelse af racisme og fremmedhad. 8. Vurdering af virkning og kvalitet - besvares for hver enkelt aktion 8.1. Virkningen pĺ unge mennesker 1. Hvad er den pĺregnede virkning af aktionerne pĺ unge mennesker efter tre ĺrs gennemfřrelse af programmet Ungdom - i henseende til ovenstĺende generelle og specifikke mĺlsćtninger? 2. Og i henseende til de ĺrlige prioriteter? 3. I henseende til de unges multikulturelle indlćring, erhvervelsen af nye sociale og personlige evner og fćrdigheder, som styrker de unges personlige udvikling og eventuelle beskćftigelsesegnethed? 4. I henseende til řget inddragelse af de unge i samfundet og nedsat risiko for, at de bliver inddraget i risikoadfćrd? 5. I henseende til adgang for alle unge til programmet Ungdom, sĺvel organiserede som uorganiserede unge og unge med fćrre muligheder? 8.2. Virkningen pĺ ungdomskonsulenter, organisationer og lokalsamfund 1. Hvad er den pĺregnede virkning af aktionerne pĺ ungdomskonsulenter, organisationer og lokalsamfund efter tre ĺrs gennemfřrelse af programmet Ungdom - i henseende til ovenstĺende generelle og specifikke mĺlsćtninger? 2. Og i henseende til de ĺrlige prioriteter? 3. Hvordan fik deltagelsen i projekter med střtte fra aktionsmidlerne betydning for ungdomskonsulenternes, organisationernes og lokalsamfundenes daglige virke? 4. I henseende til at indfřre nye elementer i eksisterende partnerskaber og/eller oprette nye partnerskaber mellem organisationer/foreninger/strukturer? 5. I henseende til at styrke det tvćrnationale samarbejde pĺ ungdomsomrĺdet gennem udveksling af god praksis, uddannelse og udvikling af nyskabende aktioner? 6. Hvilke typer multiplikatoreffekt har isćr manifesteret sig i henseende til organisationer og lokalsamfund? 8.3. Virkning pĺ politikker, lovgivning og institutioner 1. Hvordan pĺvirkede aktionen politikker, lovgivning og statslige institutioner pĺ nationalt, regionalt og lokalt plan? 2. Adskiller fćllesskabsaktionen sig fra de forskellige nationale eller regionale aktioner af samme type? Er fćllesskabsaktionen et supplement til de nationale aktiviteter? 3. Hvordan og i hvilket omfang overholdt De selv de ĺrlige aktionsspecifikke prioriteter for perioden 2000-2002? I hvilken grad har prioriteterne 2000-2002 vćret relevante for opfyldelsen af programmets mĺlsćtninger? Hvilke nationale prioriteter tilfřjede De selv? 4. Findes der i Deres land en juridisk status for volontřrer i volontřrtjeneste? Hvordan vurderer De arbejdsmarkedets, uddannelsesinstitutionernes og statens anerkendelse af de dokumenterede uddannelsesmćssige erfaringer og fćrdigheder, som er erhvervet uden for uddannelsessystemet i forbindelse med den europćiske volontřrtjeneste? 9. Virkemidlernes effektivitet 1. I hvilket omfang er de eksisterende virkemidler inden for den enkelte aktion velegnede til at opfylde aktionernes mĺlsćtninger og prioriteter (bilaterale og multilaterale udvekslinger, langvarige og kortvarige volontřrophold, gruppeinitiativer og opfřlgningslegater, supplerende tiltag)? 2. Giver deltagelsen i en aktion de unge lyst til senere at deltage i endnu en aktion under programmet Ungdom? 10. Anbefalinger vedrřrende den kommende generation af programmet 10.1. Generelt 1. I henseende til de aspekter og/eller aktiviteter, der har vćret sćrligt vellykkede i det nuvćrende program Ungdom? Hvilke specifikke mĺlsćtninger og prioriteter ville De anbefale, at man fastholder for det kommende program? Hvilke specifikke mĺlsćtninger og prioriteter ville De anbefale, at man indfřrer i fremtiden? 2. Findes der nye historiske eller sociale udfordringer, der břr tages op i det kommende program? 3. Hvilke virkemidler og administrative eller procedurerelaterede aspekter břr efter Deres mening justeres i det kommende program Ungdom, for at det kan blive mere resultatorienteret og effektivt? 4. Hvilket alternativ kunne De anbefale til den nuvćrende praksis med mikroprojektledelse baseret pĺ projektudvćlgelse? Angiv venligst nćrmere, hvordan en eventuel střtte-, udvćlgelses- og overvĺgningsmekanisme kan indrettes. 5. Ville De gĺ ind for i hřjere grad af inddrage lokale, regionale og/eller nationale myndigheder i forvaltningen og/eller finansieringen af programmet Ungdom? 6. I hvilket omfang kunne en systematisk og offentlig medfinansiering af ungdomsprogrammet, enten samlet pĺ nationalt plan eller mere specifikt pĺ regionalt eller lokalt plan, vćre en lřsning pĺ problemet med den stigende efterspřrgsel efter midler fra ansřgerside? 7. I hvilket omfang ville det vćre fornuftigt at revidere og eventuelt udvide samarbejdet med internationale organisationer? 10.2. Aktionsspecifikke anbefalinger 1. Hvordan kan de enkelte aktioners generelle og specifikke mĺlsćtninger opfyldes bedre? 2. Hvordan kan man forřge virkningen af programmets forskellige aktioner pĺ unge mennesker, lokalsamfund og organisationer? 3. Hvordan kan virkningen pĺ politikker, lovgivning og institutioner řges, herunder med hensyn til anerkendelse af ikke-formel lćring? BILAG 3 - Midtvejsevaluering af samarbejdet med tredjelande under programmet Ungdom 2000-2002: http://europa.eu.int/comm/youth/program/index_en.html