a)   Ordene »Fællesskabet« og »Det Europæiske Fællesskab« erstattes af »Unionen«, ordene »De Europæiske Fællesskabers« erstattes af »Den Europæiske Unions«, ordene »Det Europæiske Økonomiske Fællesskab« erstattes af »Den Europæiske Union«, og orddelen »fællesskabs-« erstattes af »EU-«; der foretages endvidere de nødvendige grammatiske tilpasninger. Denne litra gælder ikke artikel 299, stk. 6, litra c), omnummereret til artikel 311a, stk. 5, litra c). For så vidt angår artikel 136, stk. 1, gælder nævnte ændring kun for ordet »Fællesskabet«.

b)   Ordene »denne traktat« og »denne traktats« erstattes af henholdsvis »traktaterne« og »traktaternes«, og, når det er relevant, bøjes dertil knyttede adjektiver i flertal; denne litra gælder ikke artikel 182, stk. 3, artikel 312 og artikel 313.

c)   Ordene »Rådet … efter fremgangsmåden i artikel 251« og »Rådet … i henhold til fremgangsmåden i artikel 251« erstattes af »Europa-Parlamentet og Rådet ... efter den almindelige lovgivningsprocedure«; ordene »efter fremgangsmåden i artikel 251 … Rådet« erstattes af »efter den almindelige lovgivningsprocedure … Europa-Parlamentet og Rådet«; ordene »fremgangsmåden i artikel 251« erstattes af »den almindelige lovgivningsprocedure«.

d)   Ordene »der træffer afgørelse med kvalificeret flertal« og »med kvalificeret flertal« udgår, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger.

e)   Ordene »Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringscheferne« erstattes af »Det Europæiske Råd«.

f)   Ordene »institutioner eller organer« samt »institutioner og organer« erstattes af »institutioner, organer, kontorer og agenturer«, bortset fra artikel 193, stk. 1.

g)   Ordene »fælles marked« og »fællesmarkedet« samt »fælles markeds« og »fællesmarkedets« erstattes af henholdsvis »indre marked« og »indre markeds«.

h)   Ordet »ecu« erstattes af »euro«.

i)   Ordene »medlemsstater uden dispensation« og »medlemsstaterne uden dispensation« erstattes af »medlemsstater, der har euroen som valuta,« og »de medlemsstater, der har euroen som valuta,«.

j)   Forkortelsen »ECB« erstattes af ordene »Den Europæiske Centralbank«.

k)   Ordet »ESCB-statutten« erstattes af »statutten for ESCB og ECB«.

l)   Ordene »det i artikel 114 omhandlede udvalg« og »det i artikel 114 nævnte udvalg« erstattes af »Det Økonomiske og Finansielle Udvalg«.

m)   Ordene »Domstolens statut« erstattes af »statutten for Den Europæiske Unions Domstol«.

n)   Ordene »Retten i Første Instans« erstattes af »Retten«.

o)   Ordene »særlig retsinstans«, »særlige retsinstans«, »særlige retsinstanser« og »særlige retsinstansers« erstattes af henholdsvis »specialret« og »specialretter« med de nødvendige grammatiske tilpasninger;

—

artikel 13, der bliver artikel 16 E, stk. 1

—

artikel 19, stk. 1

—

artikel 19, stk. 2

—

artikel 22, stk. 2

—

artikel 93

—

artikel 94, der bliver artikel 95

—

artikel 104, stk. 14, andet afsnit

—

artikel 175, stk. 2, første afsnit

—

artikel 130, stk. 1

—

artikel 144, stk. 1

—

artikel 208

—

artikel 209

—

artikel 213, stk. 2, tredje afsnit, tredje punktum

—

artikel 216

—

artikel 284

—

artikel 13, der bliver artikel 16 E, stk. 1

—

artikel 22, stk. 2

—

artikel 195, stk. 1, andet afsnit

—

artikel 232, stk. 2

—

artikel 233, stk. 1

—

artikel 234, litra b)

—

artikel 255, stk. 3, der bliver artikel 16 A, stk. 3, tredje afsnit

—

artikel 83, stk. 2, litra d)

—

artikel 88, stk. 2, andet afsnit

—

artikel 95, stk. 9, der bliver artikel 94, stk. 9

—

artikel 195, stk. 1

—

artikel 225 A, stk. 6

—

artikel 226, stk. 2

—

artikel 227, stk. 1

—

artikel 228, stk. 1 (første anførelse)

—

artikel 229

—

artikel 229 A

—

artikel 230, stk. 1

—

artikel 231, stk. 1

—

artikel 232, stk. 1

—

artikel 234, stk. 1

—

artikel 235

—

artikel 236

—

artikel 237, indledningen

—

artikel 238

—

artikel 240

—

artikel 242, første punktum

—

artikel 243

—

artikel 244

—

artikel 247, stk. 9, omnummereret til stk. 8

—

artikel 256, stk. 2

—   artikel 21, stk. 3, der bliver stk. 4:	henvisning til artikel 9 (første henvisning) og til artikel 53, stk. 1 (anden henvisning)
—   artikel 97b:	henvisning til artikel 2
—   artikel 98:	henvisning til artikel 2 (første henvisning)
—   artikel 105, stk. 1, andet punktum:	henvisning til artikel 2
—   artikel 215, stk. 3, der bliver stk. 4:	henvisning til artikel 9 D, stk. 7, første afsnit

—

artikel 75, stk. 4

—

artikel 76, stk. 2, andet afsnit

—

artikel 85, stk. 2

—

artikel 86, stk. 3

—

artikel 87, stk. 3, litra e)

—

artikel 88, stk. 2 og stk. 3

—

artikel 104, stk. 9 og stk. 11

—

artikel 110, stk. 1, andet led, og stk. 2 og 3

—

artikel 119, stk. 2

—

artikel 120, stk. 1 og stk. 3

—

artikel 157, stk. 3

»Artikel 1a 1.   Denne traktat omhandler Unionens funktionsmåde og fastlægger de områder, der er omfattet af dens beføjelser, samt afgrænsningen af og de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse beføjelser. 2.   Denne traktat og traktaten om Den Europæiske Union udgør de traktater, som Unionen bygger på. Disse to traktater, der har samme juridiske værdi, betegnes »traktaterne«.«

»AFSNIT I UNIONENS KOMPETENCEKATEGORIER OG -OMRÅDER Artikel 2 A 1.   Når Unionen i traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter. 2.   Når Unionen i traktaterne på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sin. Medlemsstaterne udøver på ny deres kompetence, i det omfang Unionen har besluttet at ophøre med at udøve sin. 3.   Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker efter de nærmere bestemmelser i denne traktat, som Unionen har kompetence til at fastsætte. 4.   Unionen har i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union kompetence til at definere og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik. 5.   På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i traktaterne, har Unionen beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden at denne beføjelse dog træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på disse områder. Juridisk bindende EU-retsakter vedtaget på grundlag af traktaternes bestemmelser vedrørende disse områder kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 6.   Omfanget af og de nærmere bestemmelser for Unionens udøvelse af beføjelser fastlægges i de specifikke bestemmelser for de enkelte områder i traktaterne. Artikel 2 B 1.   Unionen har enekompetence på følgende områder:   a)   toldunionen   b)   fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for det indre markeds funktion   c)   den monetære politik for de medlemsstater, der har euroen som valuta   d)   bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik   e)   den fælles handelspolitik. 2.   Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde. Artikel 2 C 1.   Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når traktaterne tildeler den en kompetence, der ikke vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2 B og 2 E. 2.   Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende hovedområder:   a)   det indre marked   b)   social- og arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår de aspekter, der er fastlagt i denne traktat   c)   økonomisk, social og territorial samhørighed   d)   landbrug og fiskeri, undtagen bevarelse af havets biologiske ressourcer   e)   miljø   f)   forbrugerbeskyttelse   g)   transport   h)   transeuropæiske net   i)   energi   j)   området med frihed, sikkerhed og retfærdighed   k)   fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet for så vidt angår de aspekter, der er fastlagt i denne traktat. 3.   På områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence. 4.   På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag og føre en fælles politik, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence. Artikel 2 D 1.   Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Rådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker. Der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta. 2.   Unionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retningslinjer for disse politikker. 3.   Unionen kan tage initiativer med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik. Artikel 2 E Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:   a)   beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed   b)   industri   c)   kultur   d)   turisme   e)   uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport   f)   civilbeskyttelse   g)   administrativt samarbejde.«

»AFSNIT II ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 2 F Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling.«

»Artikel 5a Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.«

»Artikel 5b Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«

a)   I begyndelsen af artiklen erstattes ordene »Med forbehold af artikel 73, 86 og 87« af »Med forbehold af artikel 3a i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 73, 86 og 87 i nærværende traktat«.

b)   Sidst i punktummet erstattes ordene »og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver« af »og vilkår, navnlig økonomiske og finansielle, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver«.

c)   Følgende nye punktum tilføjes:      »Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure disse principper og vilkår, uden at dette anfægter medlemsstaternes kompetence til under overholdelse af traktaterne at levere, udlægge og finansiere sådanne tjenesteydelser.«

a)   Følgende indsættes før stk. 1, der omnummereres til stk. 3; stk. 2 og 3 bliver afsnit:      1.   For at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt. 2.   Europa-Parlamentets møder er offentlige, og det gælder også Rådets samlinger, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter.«

b)   I stk. 1, omnummereret til stk. 3, som bliver første afsnit i dette stk. 3, indsættes ordet »vedtægtsmæssigt« før »hjemsted«, ordene »Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen« erstattes af »Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uanset medium«, og ordene »stk. 2 og 3« erstattes af ordene »dette stykke«.

c)   I stk. 2, der bliver andet afsnit i stk. 1, omnummereret til stk. 3, indsættes ordene »ved forordning« efter »fastsættes«, og ordene »senest to år efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden« udgår.

d)   I stk. 3, der bliver tredje afsnit i stk. 1, omnummereret til stk. 3, erstattes ordene »Ovennævnte institutioner indarbejder« af »Institutionerne sikrer åbenhed i deres arbejde og indarbejder«, ordene »i overensstemmelse med de forordninger, der er nævnt i andet afsnit« indsættes sidst i afsnittet, og der tilføjes følgende to nye afsnit:      »Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank er kun omfattet af dette stykke, når de udøver administrative funktioner.Europa-Parlamentet og Rådet sikrer offentliggørelse af dokumenterne i forbindelse med lovgivningsprocedurerne på de betingelser, der er fastsat i de forordninger, der er nævnt i andet afsnit.«

»Artikel 16 B 1.   Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv. 2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af personoplysninger. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder. Regler vedtaget på grundlag af denne artikel berører ikke de specifikke regler, der findes i artikel 25a i traktaten om Den Europæiske Union.«

»Artikel 16 C 1.   Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning. 2.   Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning. 3.   Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.«

a)   Ændringen i stk. 1 vedrører ikke den danske udgave.

b)   Stk. 2 erstattes af følgende tekst:      2.   Unionsborgerne har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne. De har bl.a. følgende rettigheder:   a)   de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område   b)   de har valgret og er valgbare ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat   c)   de nyder i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat   d)   de har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog. Disse rettigheder udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i foranstaltninger vedtaget med henblik på deres gennemførelse.«

a)   I stk. 2 erstattes ordene »kan Rådet vedtage« af »kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage«, og sidste punktum udgår.

b)   Stk. 3 affattes således:      3.   Med samme mål for øje som i stk. 1 kan Rådet, hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger vedrørende social sikring eller social beskyttelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

»Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage direktiver om de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for at lette denne beskyttelse.«

»Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som nævnt i artikel 8 B i traktaten om Den Europæiske Union, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra.«

1.   Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i traktaterne.«

a)   I stk. 1 indsættes følgende nye første afsnit:      1.   Unionen fastlægger og gennemfører en fælles landbrugs- og fiskeripolitik.« , og det nuværende stk. 1 bliver andet afsnit. I andet afsnit, første punktum, indsættes ordet », fiskeriet« efter ordet »landbruget«, og følgende tilføjes som afsnittets sidste punktum: »Ved omtale af den fælles landbrugspolitik eller af landbruget og ved anvendelse af udtrykket »landbrugs-« er fiskeri også omfattet under hensyntagen til denne sektors særlige karakteristika.«

b)   I stk. 2 indsættes ordene »og funktion« efter ordet »oprettelse«.

c)   I stk. 3 udgår ordene »til denne traktat«.

a)   I stk. 1 indsættes ordene »Europa-Parlamentet og« før ordet »Rådet«, henvisningen til stk. 3 udgår, og ordene »i overensstemmelse med den fremgangsmåde« erstattes af ordene »efter den procedure«.

b)   I stk. 2 erstattes indledningen af følgende: »Rådet kan på forslag af Kommissionen tillade ydelse af støtte:«.

a)   Stk. 1 udgår.

b)   stk. 2 omnummereres til stk. 1; passagen »Inden to år efter denne traktats ikrafttræden fremlægger Kommissionen under hensyntagen til arbejdet på den i stk. 1 nævnte konference og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, forslag« erstattes af »Kommissionen fremlægger forslag«, og tredje afsnit udgår.

c)   Følgende stykker indsættes som nyt stk. 2 og stk. 3, og de følgende stykker omnummereres tilsvarende:      2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel 34, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik. 3.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger samt vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.«

d)   Indledningen til stk. 3, omnummereret til stk. 4, affattes således: »På de i stk. 2 anførte betingelser kan den fælles ordning, der er nævnt i artikel 34, stk. 1, afløse nationale markedsordninger, såfremt:«.

e)   Ændringen i stk. 4, omnummereret til stk. 5, vedrører ikke den danske udgave.

a)   I stk. 1 erstattes ordene »vandrende arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende:« af »vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:«

b)   sidste stykke affattes således:      »Hvis et medlem af Rådet erklærer, at et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt som nævnt i stk. 1 vil berøre vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:   a)   forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør, eller   b)   undlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.«

a)   Følgende tilføjes sidst i stk. 1: »samt om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.«

b)   Stk. 2 udgår, og stk. 3 omnummereres til stk. 2; ordet »ophævelse« erstattes af »afskaffelse«.

a)   I stk. 1 erstattes ordene »et andet af Fællesskabets lande« af »en anden medlemsstat«.

b)   I stk. 2 erstattes ordene »På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal vedtage at udstrække« af »Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure udstrække«.

3.   Uanset stk. 2 kan Rådet alene efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage foranstaltninger, der er et tilbageskridt i EU-retten med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande.«

4.   Er der ikke vedtaget foranstaltninger i medfør af artikel 57, stk. 3, kan Kommissionen vedtage en afgørelse, hvorefter restriktive skatteforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat over for et eller flere tredjelande skal anses for at være forenelige med traktaterne, hvis de er begrundet ved et af Unionens mål og er forenelige med det indre markeds funktion, og det samme kan Rådet, hvis Kommissionen inden for en periode på tre måneder fra modtagelsen af den pågældende medlemsstats anmodning ikke har vedtaget nogen afgørelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på anmodning af en medlemsstat.«

Kapitel 1:	Almindelige bestemmelser
Kapitel 2:	Politikkerne for grænsekontrol, asyl og indvandring
Kapitel 3:	Samarbejde om civilretlige spørgsmål
Kapitel 4:	Retligt samarbejde i straffesager
Kapitel 5:	Politisamarbejde

»KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 61 1.   Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. 2.   Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og den udformer en fælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere. I forbindelse med dette afsnit sidestilles statsløse med tredjelandsstatsborgere. 3.   Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning. 4.   Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål. Artikel 61 A Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Artikel 61 B De nationale parlamenter overvåger i forbindelse med lovgivningsforslag og -initiativer, der forelægges inden for rammerne af kapitel 4 og 5, at nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Artikel 61 C Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens politikker i dette afsnit, især for at fremme den fulde anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, jf. dog artikel 226, 227 og 228. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om indholdet og resultaterne af denne evaluering. Artikel 61 D Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed fremmes og styrkes i Unionen. Uanset artikel 207 skal komitéen lette samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats. Repræsentanter for Unionens berørte organer, kontorer og agenturer kan inddrages i komitéens arbejde. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter holdes underrettet om arbejdet. Artikel 61 E Dette afsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed. Artikel 61 F Det står medlemsstaterne frit for indbyrdes og under eget ansvar at etablere sådanne former for samarbejde og koordinering, som de finder hensigtsmæssige, mellem de kompetente instanser inden for deres administration, der er ansvarlige for beskyttelse af den nationale sikkerhed. Artikel 61 G Rådet vedtager foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette afsnit, og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf. dog artikel 61 I, og efter høring af Europa-Parlamentet. Artikel 61 H Hvis det er nødvendigt for at nå målene i artikel 61 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure en ramme for administrative foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning af midler, finansielle aktiver eller økonomiske gevinster, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger for at gennemføre den i stk. 1 nævnte ramme. De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier. Artikel 61 I Retsakter som nævnt i kapitel 4 og 5 samt foranstaltninger som nævnt i artikel 61 G, der skal sikre administrativt samarbejde på de områder, der er nævnt i disse kapitler, vedtages:   a)   på forslag af Kommissionen eller   b)   på initiativ af en fjerdedel af medlemsstaterne.«

»KAPITEL 2 POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL, ASYL OG INDVANDRING Artikel 62 1.   Unionen udformer en politik, der skal sikre,   a)   at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser   b)   at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser   c)   at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser. 2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:   a)   den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold   b)   personkontrol ved passage af de ydre grænser   c)   betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode   d)   nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser   e)   reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser. 3.   Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere at udøve den ret, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, litra a), og hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte bestemmelser vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. 4.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsning af deres grænser i overensstemmelse med folkeretten. Artikel 63 1.   Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af non-refoulement-princippet. Denne politik skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater. 2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:   a)   en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen   b)   en ensartet status for subsidiær beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået europæisk asyl, men har behov for international beskyttelse   c)   et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttelse af fordrevne i tilfælde af massetilstrømning   d)   fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse   e)   kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse   f)   standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse   g)   partnerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af personer, der ansøger om asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse. 3.   Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet. Artikel 63a 1.   Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel. 2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:   a)   betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring   b)   definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater   c)   ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold   d)   bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn. 3.   Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til det oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne. 4.   Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 5.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Artikel 63b De EU-politikker, der er omhandlet i dette kapitel, samt gennemførelsen heraf er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter. Når det er nødvendigt, skal EU-retsakter vedtaget i henhold til dette kapitel indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.«

»KAPITEL 3 SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL Artikel 65 1.   Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, foranstaltninger, der skal sikre:   a)   gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samt fuldbyrdelse heraf   b)   forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter på tværs af grænserne   c)   forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence   d)   samarbejde om bevisoptagelse   e)   effektiv adgang til domstolene   f)   fjernelse af hindringer for en tilfredsstillende afvikling af civile retssager, om nødvendigt ved at fremme foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler   g)   udformning af alternative metoder til tvistbilæggelse   h)   støtte til uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet. 3.   Uanset stk. 2 fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om, hvilke familieretlige aspekter med grænseoverskridende virkninger der kan være omfattet af retsakter vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Det forslag, der er nævnt i andet afsnit, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages afgørelsen ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Rådet vedtage den pågældende afgørelse.«

»KAPITEL 4 RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Artikel 69 A 1.   Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel 69 B. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:   a)   at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen   b)   at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence   c)   at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet   d)   at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser. 2.   I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rådet fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almindelige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer. Reglerne vedrører:   a)   gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne   b)   enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen   c)   kriminalitetsofres rettigheder   d)   andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen af denne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse. Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer. 3.   Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør. I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse. Artikel 69 B 1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag. Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet. På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse. 2.   Når en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved direktiver fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Disse direktiver vedtages efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure, der er identisk med den, der anvendes til vedtagelse af de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel 61 I. 3.   Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 1 eller 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør. I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse. Artikel 69 C Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Artikel 69 D 1.   Eurojusts opgave er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Med henblik herpå fastlægger Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:   a)   iværksættelse af efterforskning af straffesager samt forslag til de nationale kompetente myndigheder om at indlede retsforfølgning, især vedrørende overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser   b)   koordinering af efterforskning og retsforfølgning som omhandlet i litra a)   c)   styrkelse af det retlige samarbejde, herunder gennem løsning af konflikter om retternes kompetence og gennem et tæt samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk. I disse forordninger fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters tilknytning til evalueringen af Eurojusts virke. 2.   I forbindelse med retsforfølgning som omhandlet i stk. 1, og uden at dette berører artikel 69 E, foretager de kompetente nationale personer de formelle handlinger inden for retsplejen. Artikel 69 E 1.   For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan Rådet ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse. I tilfælde af manglende enstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til forordning forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i Rådet. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny med henblik på vedtagelse. I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til forordning, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse. 2.   Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til at stille dem for en domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole. 3.   Ved forordning som nævnt i stk. 1 fastsættes statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv. 4.   Det Europæiske Råd kan samtidig eller efterfølgende vedtage en afgørelse om ændring af stk. 1 for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som en konsekvens heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse og efter høring af Kommissionen.«

»KAPITEL 5 POLITISAMARBEJDE Artikel 69 F 1.   Unionen etablerer et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger. 2.   Med henblik på stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure fastlægge foranstaltninger vedrørende:   a)   indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger   b)   støtte til uddannelse af personale og samarbejde om udveksling af personale, om udstyr og om kriminalitetsforskning   c)   fælles efterforskningsteknikker vedrørende afsløring af grove former for organiseret kriminalitet. 3.   Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure fastlægge foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i denne artikel. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. I tilfælde af manglende enstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til foranstaltninger forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i Rådet. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny med henblik på vedtagelse. I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til foranstaltninger, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse. Den særlige procedure, der er fastsat i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på retsakter, der udgør en udbygning af Schengenreglerne. Artikel 69 G 1.   Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstaternes politimyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder og deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik. 2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:   a)   indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af oplysninger, der fremsendes af bl.a. medlemsstaternes eller tredjelandes myndigheder eller eksterne organisationer   b)   samordning, tilrettelæggelse og udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennemføres sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for rammerne af fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med Eurojust. I disse forordninger fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter. 3.   Alle Europols operative aktioner skal foretages i samarbejde og i forståelse med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er berørt. Anvendelse af tvangsindgreb hører udelukkende ind under de kompetente nationale myndigheder. Artikel 69 H Rådet fastlægger efter en særlig lovgivningsprocedure de betingelser og begrænsninger, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel 69 A og 69 F, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

2.   I forbindelse med vedtagelsen af foranstaltningerne som nævnt i stk. 1 tages der hensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.«

a)   I stk. 1 erstattes ordene »I samfærdselen inden for Fællesskabet afskaffes enhver forskelsbehandling« af »I samfærdselen inden for Unionen forbydes enhver forskelsbehandling«.

b)   I stk. 2 erstattes ordet »Rådet« af »Europa-Parlamentet og Rådet«.

c)   I stk. 3, første afsnit, erstattes ordene »Det Økonomiske og Sociale Udvalg« af »Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg«.

»Fem år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om ophævelse af denne artikel.«

2.   Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte passende bestemmelser vedrørende sø- og luftfart. De træffer afgørelse efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.«

3.   Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de kategorier af aftaler, hvorom Rådet har vedtaget en forordning eller et direktiv i overensstemmelse med artikel 83, stk. 2, litra b).«

a)   I stk. 2 tilføjes følgende punktum sidst i litra c):      »Fem år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om ophævelse af denne litra.«

b)   I stk. 3 tilføjes følgende sidst i litra a): », samt i de områder, der er nævnt i artikel 299, under hensyn til deres strukturelle, økonomiske og sociale situation«.

4.   Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel 89 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.«

a)   I begyndelsen af stk. 1 udgår ordene »Uanset artikel 94 og«.

b)   I begyndelsen af stk. 4 erstattes sætningsdelen »Hvis en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,« af »Hvis en medlemsstat, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,«.

c)   I begyndelsen af stk. 5 erstattes sætningsdelen »Når en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4 og efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,« af »Hvis en medlemsstat endvidere med forbehold af stk. 4, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,«.

d)   I stk. 10 erstattes ordet »fællesskabskontrolprocedure« af »EU-kontrolprocedure«.

»Artikel 97a Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau. Rådet fastsætter ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure sprogordningen for de europæiske beskyttelsesbeviser. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

a)   I stk. 1 udgår ordene »og i det tempo«.

b)   I stk. 2 erstattes sætningsdelen »Sideløbende hermed og i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser samt tidsplanen og fremgangsmåderne heri skal dette virke indebære uigenkaldelig fastlåsning af vekselkurserne, der fører til indførelse af en fælles valuta, ecuen,« af »Sideløbende hermed og i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og procedurer skal dette virke indebære en fælles valuta, euroen,«.

a)   Stk. 4, første afsnit, første punktum, erstattes af følgende to punktummer:      »Viser det sig i forbindelse med proceduren i stk. 3, at en medlemsstats økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er nævnt i stk. 2, eller at der er risiko for, at den bringer Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en advarsel til den pågældende medlemsstat. Rådet kan på grundlag af en henstilling fra Kommissionen rette de nødvendige henstillinger til den pågældende medlemsstat.«

b)   Andet afsnit i stk. 4 bliver stk. 5, og det nuværende stk. 5 omnummereres til stk. 6.

c)   Følgende to nye afsnit indsættes i stk. 4:      »Inden for rammerne af dette stykke træffer Rådet afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning.Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

d)   I stk. 5, omnummereret til stk. 6, erstattes sætningsdelen »Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252, kan vedtage nærmere bestemmelser« af følgende: »Europa-Parlamentet og Rådet kan ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage nærmere bestemmelser«, og ordene »i nærværende artikel« udgår.

1.   Med forbehold af de øvrige procedurer i traktaterne kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet.«

2.   Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan om nødvendigt fastlægge definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er nævnt i artikel 101 og 102 samt i nærværende artikel.«

a)   Stk. 5 affattes således:      5.   Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom.«

b)   I stk. 6 erstattes ordene »en henstilling« af ordene »et forslag«.

c)   I stk. 7 erstattes første punktum af »Hvis Rådet i henhold til stk. 6 fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, vedtager det på grundlag af en henstilling fra Kommissionen uden unødig forsinkelse henstillinger, som det retter til den pågældende medlemsstat, for at den skal bringe denne situation til ophør inden for en given frist.«

d)   Ændringen i stk. 11 vedrører ikke den danske udgave;

e)   I stk. 12 erstattes ordene »sine afgørelser« i begyndelsen af første punktum af »sine afgørelser eller henstillinger«.

f)   Stk. 13 affattes således:      13.   Når Rådet vedtager de afgørelser eller henstillinger, der er nævnt i stk. 8, 9, 11 og 12, træffer det afgørelse på grundlag af en henstilling fra Kommissionen. Når Rådet vedtager de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 6-9, 11 og 12, træffer det afgørelse uden at tage stemmeafgivningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den pågældende medlemsstat, i betragtning. Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

g)   I stk. 14, tredje afsnit, udgår ordene »inden den 1. januar 1994«.

a)   I stk. 1, første punktum, erstattes forkortelsen »ESCB« af »Det Europæiske System af Centralbanker, i det følgende benævnt »ESCB«,«.

b)   I stk. 2, andet led, erstattes henvisningen til artikel 111 af en henvisning til artikel 188 O.

c)   Stk. 6 affattes således:      6.   Rådet kan ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank overdrage Den Europæiske Centralbank specifikke opgaver i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber.«

a)   I stk. 1, første punktum, erstattes ordet »pengesedler« af »eurosedler«.

b)   I stk. 2, første punktum, erstattes ordet »mønter« af »euromønter«; i begyndelsen af andet punktum erstattes ordene »Rådet, der træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 252 og efter høring af ECB, kan« af: »Rådet kan på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank«.

a)   Stk. 1 og 2 udgår, og stk. 3, 4, 5 og 6 omnummereres til henholdsvis stk. 1, 2, 3 og 4.

b)   I stk. 4, der omnummereres til stk. 2, erstattes ordet »ESCB-statutten« af følgende: »Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, i det følgende benævnt »statutten for ESCB og ECB«,«.

c)   Stk. 5, der omnummereres til stk. 3, affattes således:      3.   Artikel 5.1, 5.2, 5.3, 17, 18, 19.1, 22, 23, 24, 26, 32.2, 32.3, 32.4, 32.6, 33.1.a) og 36 i statutten for ESCB og ECB kan ændres af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. De træffer afgørelse enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank.«

»Artikel 111a Med forbehold af Den Europæiske Centralbanks beføjelser fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Den Europæiske Centralbank.«

a)   I stk. 1, første afsnit, erstattes ordene »rådgivende Monetært Udvalg« af »økonomisk og finansielt udvalg«.

b)   Stk. 1, andet og tredje afsnit, udgår.

c)   Stk. 2, første afsnit, udgår. I tredje led erstattes henvisningen til artikel 99, stk. 2, 3, 4 og 5 af en henvisning til artikel 99, stk. 2, 3, 4 og 6, og henvisningerne til artikel 122, stk. 2, og artikel 123, stk. 4 og 5 erstattes af en henvisning til artikel 117a, stk. 2 og 3.

d)   I stk. 4 erstattes henvisningen til artikel 122 og 123 af en henvisning til artikel 116a.

»KAPITEL 3a SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA Artikel 115 A 1.   For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 99 og 104, undtagen proceduren i artikel 104, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:   a)   med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin   b)   med henblik på for disse medlemsstater at udarbejde økonomisk-politiske retningslinjer, som skal være i overensstemmelse med dem, der er vedtaget for hele Unionen, samt at sikre overvågningen heraf. 2.   I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a). Artikel 115 B De nærmere bestemmelser for afholdelsen af møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, fastlægges i protokollen vedrørende Eurogruppen. Artikel 115 C 1.   For at sikre euroens plads i det internationale valutasystem vedtager Rådet på forslag af Kommissionen en afgørelse, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank. 2.   Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage passende foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank. 3.   I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

»Artikel 116a 1.   Medlemsstater, med hensyn til hvilke Rådet ikke har truffet afgørelse om, at de opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, benævnes i det følgende: »medlemsstater med dispensation«. 2.   Følgende bestemmelser i traktaterne gælder ikke for medlemsstater med dispensation:   a)   vedtagelse af de dele af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, der vedrører euroområdet generelt (artikel 99, stk. 2)   b)   bindende midler til at afhjælpe uforholdsmæssigt store underskud (artikel 104, stk. 9 og 11)   c)   mål og opgaver for ESCB (artikel 105, stk. 1, 2, 3 og 5)   d)   udstedelse af euro (artikel 106)   e)   Den Europæiske Centralbanks retsakter (artikel 110)   f)   foranstaltninger vedrørende anvendelsen af euroen (artikel 111a)   g)   monetære aftaler og andre foranstaltninger vedrørende valutakurspolitikken (artikel 188 O)   h)   udnævnelse af medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks direktion (artikel 245b, stk. 2)   i)   afgørelser, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel 115 C, stk. 1)   j)   foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af internationale finansielle institutioner og konferencer (artikel 115 C, stk. 2). I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen som valuta. 3.   Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og forpligtelserne inden for ESCB i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for ESCB og ECB. 4.   Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:   a)   henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta, som led i den multilaterale overvågning, herunder vedrørende stabilitetsprogrammer og advarsler (artikel 99, stk. 4)   b)   foranstaltninger vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for medlemsstater, der har euroen som valuta (artikel 104, stk. 6, 7, 8, 12 og 13). Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

a)   Stk. 1 affattes som artikel 121, stk. 1, dog med følgende ændringer:   i)   I hele stykket erstattes forkortelsen »EMI« af »Den Europæiske Centralbank«.   ii)   I begyndelsen af første afsnit indsættes følgende: »Mindst en gang hvert andet år eller på anmodning af en medlemsstat med dispensation«, og der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.   iii)   I første afsnit, første punktum, erstattes ordene »medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser« af »de fremskridt, der gøres af medlemsstater med dispensation for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser«.   iv)   I første afsnit, andet punktum, erstattes ordene »hver medlemsstats« af »hver af de pågældende medlemsstaters«, og ordene »i denne traktat« udgår.   v)   I første afsnit, tredje led, erstattes ordene »over for andre medlemsstaters valutaer« af »over for euroen«; første ændring i tredje led vedrører ikke den danske udgave.   vi)   I første afsnit, fjerde led, erstattes ordet »medlemsstaten« af »medlemsstaten med dispensation« og ordene »i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme,« erstattes af »i valutakursmekanismen,«;   vii)   I andet afsnit udgår ordene »ecuens udvikling,«.

b)   Stk. 2 affattes som artikel 122, stk. 2, andet punktum, dog med følgende ændringer:   i)   I slutningen af teksten erstattes ordene »i artikel 121, stk. 1,« af »i stk. 1«.   ii)   Følgende nye andet og tredje afsnit tilføjes:      »Rådet træffer afgørelse efter at have modtaget en henstilling fra et kvalificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta. Disse medlemmer træffer afgørelse inden seks måneder efter, at Rådet har modtaget Kommissionens forslag.Det kvalificerede flertal af medlemsstater som nævnt i andet afsnit defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

c)   Stk. 3 affattes som artikel 123, stk. 5, og med følgende ændringer:   i)   Ordene »Hvis det i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 122, stk. 2, besluttes at ophæve en dispensation,« i stykkets begyndelse erstattes af »Hvis det efter proceduren i stk. 2 besluttes at ophæve en dispensation,«.   ii)   Ordene »vedtager Rådet ... den kurs« erstattes af »fastsætter Rådet uigenkaldeligt ... den kurs«.

a)   Stk. 1 affattes som artikel 123, stk. 3; ordene »i denne traktat,« udgår.

b)   Stk. 2 affattes som de fem første led i stk. 2 i artikel 117; før disse fem led, der ændres som angivet nedenfor, indsættes følgende indledning:      »Hvis og så længe der er medlemsstater med dispensation, har Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de pågældende medlemsstater til opgave at:«.   i)   I tredje led erstattes ordene »det europæiske monetære systems« af »valutakursmekanismens«.   ii)   Femte led affattes således:      —   »—   udøve de opgaver, der oprindelig blev udøvet af Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde og dernæst af Det Europæiske Monetære Institut.«

a)   Ordene »Indtil indledningen af tredje fase behandler hver medlemsstat« erstattes af »Hver medlemsstat med dispensation behandler«.

b)   Ordene »det europæiske monetære system (EMS) og udviklingen af ecuen under iagttagelse af de gældende beføjelser.« erstattes af »valutakursmekanismen.«

a)   I stk. 1, første og andet afsnit, indsættes ordene »med dispensation« efter »en medlemsstat«, og ordene »den gradvise virkeliggørelse« i første afsnit erstattes af »virkeliggørelsen«.

b)   I stk. 2, litra a), erstattes ordet »medlemsstaterne« af »medlemsstater med dispensation«, og i litra b) erstattes ordene »den stat, der er i vanskeligheder« af »den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder,«.

c)   I stk. 3 erstattes ordene »bemyndiger Kommissionen den stat, der er i vanskeligheder,« af »bemyndiger Kommissionen den medlemsstat med dispensation, der er i vanskeligheder,«.

d)   Stk. 4 udgår.

a)   I stk. 1 erstattes ordene »kan den pågældende medlemsstat« af »kan en medlemsstat med dispensation«.

b)   I stk. 3 erstattes ordet »udtalelse« af ordet »henstilling«, og ordet »stat« erstattes af »medlemsstat«.

c)   Stk. 4 udgår.

Artikel 132 og 134 ophæves.

»Artikel 136a Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Den letter dialogen mellem dem og respekterer deres uafhængighed. Sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.«

a)   I stk. 2, første afsnit, erstattes ordet »Rådet:« i indledningen af »Europa-Parlamentet og Rådet:«, og første punktum i andet afsnit opdeles i to afsnit, der affattes således:      »Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.« Andet punktum i andet afsnit bliver sidste afsnit, og ordene »nærværende artikels« udgår.

b)   I stk. 3, første afsnit, tilføjes til sidst følgende: »eller, når det er relevant, at gennemføre en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 139.«; i andet afsnit erstattes ordene »et direktiv skal være gennemført i overensstemmelse med artikel 249,« af »et direktiv eller en afgørelse skal være gennemført eller iværksat,« og ordene »eller den pågældende afgørelse« tilføjes sidst i afsnittet.

a)   Sidst i første afsnit tilføjes følgende punktum: »Europa-Parlamentet underrettes.«

b)   I andet afsnit erstattes begyndelsen af første punktum »Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, undtagen når den pågældende aftale« af »Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når den pågældende aftale«, og sidste punktum udgår.

a)   I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:      »Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.«

b)   I stk. 2, femte led, tilføjes til sidst ordene »og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa«; følgende tilføjes som sidste led:      —   »—   at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.«

c)   I stk. 3 erstattes ordene »uddannelsesforhold« af »uddannelsesforhold og sport«.

d)   I stk. 4 udgår ordene »vedtager Rådet«, og første led indledes med ordene »vedtager Europa-Parlamentet og Rådet«; andet led indledes med ordene »vedtager Rådet«.

a)   I indledningen udgår ordene »vedtager Rådet«.

b)   Første led, første punktum, indledes med ordene »vedtager Europa-Parlamentet og Rådet«, og andet punktum udgår.

c)   I andet led udgår ordene »med enstemmighed«, og leddet indledes med ordene »vedtager Rådet«.

a)   I stk. 1, andet afsnit, erstattes ordene »menneskers sundhed« af »den fysiske og mentale sundhed«, og sidst i dette afsnit tilføjes følgende: »samt overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf.«

b)   Sidst i første afsnit i stk. 2 tilføjes følgende punktum: »Den fremmer navnlig samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at få deres sundhedstjenester til at supplere hinanden bedre i grænseregioner.«

c)   Sidst i andet afsnit i stk. 2 tilføjes følgende: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

d)   I stk. 4 foretages følgende ændringer:   i)   Først i indledningen i stk. 1 indsættes følgende: »Uanset artikel 2 A, stk. 5, og artikel 2 E, litra a), og i overensstemmelse med artikel 2 C, stk. 2, litra k),«, og til sidst tilføjes følgende: »for at imødegå de fælles sikkerhedsudfordringer:«; der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.   ii)   I litra b) udgår ordene »uanset artikel 37«.   iii)   Følgende nye litra c) tilføjes:        »c)   at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af høje standarder for kvaliteten og sikkerheden af lægemidler og medicinsk udstyr.«   iv)   det nuværende litra c) omnummereres til stk. 5 og affattes således:      5.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ligeledes efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden og navnlig bekæmpelse af større grænseoverskridende trusler mod sundheden, foranstaltninger, der vedrører overvågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf, samt foranstaltninger med direkte henblik på beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak og alkoholmisbrug, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

e)   Andet afsnit i det nuværende stk. 4 bliver stk. 6, og stk. 5, der omnummereres til stk. 7, affattes således:      7.   Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. Medlemsstaternes ansvar omfatter forvaltningen af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet samt fordelingen af de midler, der afsættes hertil. De i stk. 4, litra a), nævnte foranstaltninger berører ikke nationale bestemmelser om donation eller medicinsk anvendelse af organer og blod.«

a)   Sidst i stk. 2 tilføjes følgende: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

b)   I stk. 3, første afsnit, tilføjes følgende i slutningen af andet punktum: », uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

a)   I stk. 1 erstattes ordene »økonomiske og sociale samhørighed« af »økonomiske, sociale og territoriale samhørighed«.

b)   I stk. 2 udgår ordene »eller øer, herunder landdistrikter«.

c)   Der tilføjes følgende nye stykke:      »Blandt de berørte områder lægges der særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.«

a)   I begyndelsen af første punktum i stk. 1 erstattes ordene »Med forbehold af artikel 162 definerer Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet« af »Med forbehold af artikel 162 definerer Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure«. I andet punktum erstattes ordene »Rådet fastsætter også efter samme fremgangsmåde« af »Efter samme procedure fastsættes også«.

b)   I stk. 2 erstattes ordene », der er oprettet af Rådet efter samme fremgangsmåde,« af »oprettet efter samme procedure«.

c)   Stk. 3 udgår.

a)   Stk. 1 affattes således:      1.   Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige i medfør af andre kapitler i traktaterne.«

b)   I stk. 2 erstattes sætningsdelen »idet det i særdeleshed søger at gøre det muligt for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud,« af »idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud,«.

a)   I stk. 4 erstattes ordene »Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen« af ordene »Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure«.

b)   Der tilføjes et nyt stk. 5:      5.   Som et supplement til aktiviteterne i det flerårige rammeprogram fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum.«

»Artikel 172a 1.   Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet. 2.   For at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er nævnt i stk. 1, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 3.   Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation. 4.   Denne artikel berører ikke de øvrige bestemmelser i dette afsnit.«

a)   Stk. 1, fjerde led, affattes således:      —   »—   fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.«

b)   I stk. 2, andet afsnit, erstattes ordet »fællesskabskontrolprocedure« af »EU-kontrolprocedure«.

c)   I stk. 4, første afsnit, udgår sidste passus », idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300«.

a)   Stk. 2, andet afsnit, affattes således:      »Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedtage, at den almindelige lovgivningsprocedure skal finde anvendelse på de områder, der er nævnt i første afsnit.«

b)   I stk. 3, første afsnit, erstattes ordene »På andre områder vedtager Rådet« af »Rådet vedtager«, og andet afsnit affattes således:      »De foranstaltninger, der er nødvendige for disse programmers iværksættelse, vedtages efter betingelserne i stk. 1 eller stk. 2 alt efter omstændighederne.«

c)   I stk. 4 erstattes ordene »visse foranstaltninger af fællesskabskarakter« af »visse foranstaltninger vedtaget af Unionen«.

d)   i stk. 5 erstattes ordene »fastsætter Rådet, såfremt en foranstaltning, der bygger på bestemmelserne i stk. 1, indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i den retsakt, hvorved pågældende foranstaltning vedtages, passende bestemmelser i form af:« af »skal foranstaltninger, der bygger på stk. 1, og som indebærer udgifter, der skønnes uforholdsmæssigt store for en medlemsstats offentlige myndigheder, i en passende form give mulighed for:«.

»AFSNIT XX ENERGI Artikel 176 A 1.   Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:   a)   at sikre energimarkedets funktion   b)   at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen   c)   at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og   d)   at fremme sammenkobling af energinet. 2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er nævnt i stk. 1, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i traktaterne ikke berøres herved. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. De berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel 175, stk. 2, litra c). 3.   Uanset stk. 2 fastsætter Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter.«

»AFSNIT XXI TURISME Artikel 176 B 1.   Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor. Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:   a)   at tilskynde til tilvejebringelse af et gunstigt klima for udvikling af virksomhederne inden for denne sektor   b)   at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveksling af god praksis. 2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at opfylde målene i denne artikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

»AFSNIT XXII CIVILBESKYTTELSE Artikel 176 C 1.   Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive. Målene for Unionens indsats er:   a)   at støtte og supplere medlemsstaternes tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan med hensyn til risikoforebyggelse, beredskab hos indsatspersonellet på civilbeskyttelsesområdet i medlemsstaterne og indsats i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i Unionen   b)   at fremme et hurtigt og effektivt operationelt samarbejde i Unionen mellem de nationale tjenester på civilbeskyttelsesområdet   c)   at fremme sammenhængen i internationalt arbejde på civilbeskyttelsesområdet. 2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

»AFSNIT XXIII ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE Artikel 176 D 1.   En effektiv gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse. 2.   Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger og embedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tage imod en sådan støtte. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. 3.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes pligt til at gennemføre EU-retten eller Kommissionens rettigheder og pligter. Den berører heller ikke andre bestemmelser i traktaterne om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og Unionen.«

Afsnit I:	Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil
Afsnit II:	Den fælles handelspolitik
Afsnit III:	Samarbejde med tredjelande og humanitær bistand
Kapitel 1:	Udviklingssamarbejde
Kapitel 2:	Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande
Kapitel 3:	Humanitær bistand
Afsnit IV:	Restriktive foranstaltninger
Afsnit V:	Internationale aftaler
Afsnit VI:	Unionens forbindelser med internationale organisationer og tredjelande samt Unionens delegationer
Afsnit VII:	Solidaritetsbestemmelse

»AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL Artikel 188 A Unionens optræden på den internationale scene i henhold til denne del bygger på principperne i, forfølger målene i og varetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, der er fastlagt i kapitel 1 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union.«

a)   Stk. 1 affattes således:      »Med oprettelsen af en toldunion i overensstemmelse med artikel 23-27 bidrager Unionen i fælles interesse til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning af toldskranker og andre hindringer.«

b)   Stk. 2 udgår.

»Artikel 188 C 1.   Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. 2.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik. 3.   Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, finder artikel 188 N anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel. Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler. Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem. 4.   For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler. Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler   a)   på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i fare   b)   på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare. 5.   Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af tredje del, afsnit V, samt af artikel 188 N. 6.   Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik, berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfang traktaterne udelukker en sådan harmonisering.«

a)   Stk. 1 og 2 erstattes af følgende stykke:      1.   Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker gensidigt hinanden. Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.«

b)   Stk. 3 omnummereres til stk. 2.

a)   Stk. 1 affattes således:      1.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre politikken for udviklingssamarbejde, og som kan vedrøre flerårige samarbejdsprogrammer med udviklingslande eller programmer med en tematisk tilgang.«

b)   Følgende nye stk. 2 indsættes:      2.   Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i artikel 10 A i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 188 D i denne traktat. Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.«

c)   Det nuværende stk. 2 omnummereres til stk. 3, og det nuværende stk. 3 udgår.

Der indsættes følgende passus i begyndelsen af stk. 1: »For at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner«, og ordet »samordner« efter »medlemsstaterne« udgår.

a)   Stk. 1 affattes således:      1.   Med forbehold af de øvrige bestemmelser i traktaterne, især i artikel 188 D-188 G, iværksætter Unionen samarbejdsforanstaltninger med andre tredjelande end udviklingslande på det økonomiske, finansielle og tekniske område, herunder bistandsforanstaltninger især på det finansielle område. Disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitik og gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.«

b)   Stk. 2 affattes således:      2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 1.«

c)   I stk. 3, første afsnit, andet punktum, udgår sidste passus », idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300«.

»Artikel 188 I Når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand fra Unionens side, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen de nødvendige afgørelser.«

»KAPITEL 3 HUMANITÆR BISTAND Artikel 188 J 1.   Unionens aktiviteter på området humanitær bistand gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Formålet med disse aktiviteter er i specifikke situationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitære behov, der opstår i disse forskellige situationer. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden. 2.   De humanitære bistandsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling. 3.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af Unionens humanitære bistandsaktiviteter. 4.   Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i stk. 1 og i artikel 10 A i traktaten om Den Europæiske Union. Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler. 5.   Der oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til Unionens humanitære bistandsaktiviteter. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for et sådant korps. 6.   Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen mellem Unionens og medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at styrke effektiviteten og komplementariteten af Unionens og de nationale humanitære bistandsforanstaltninger. 7.   Unionen påser, at dens humanitære bistandsaktiviteter samordnes og hænger sammen med de tiltag, der gennemføres af internationale organisationer og organer, især dem, der indgår i FN-systemet.«

»AFSNIT IV RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER Artikel 188 K 1.   Såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande, vedtager Rådet de nødvendige foranstaltninger med kvalificeret flertal på fælles forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen. Det underretter Europa-Parlamentet herom. 2.   Såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, giver mulighed herfor, kan Rådet efter proceduren i stk. 1 vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder. 3.   De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.«

»Artikel 188 L 1.   Unionen kan indgå en aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, når der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i traktaterne, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt, eller kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde. 2.   De aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.«

»Artikel 188 N 1.   Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel 188 C forhandles og indgås aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer efter nedenstående procedure. 2.   Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne. 3.   Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, når aftalen udelukkende eller hovedsagelig vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, forelægger henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og, afhængigt af emnet for den påtænkte aftale, om udpegelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionens forhandlingsdelegation. 4.   Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne. 5.   Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen. 6.   Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om indgåelse af aftalen. Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådet afgørelsen om indgåelse af aftalen   a)   efter godkendelse fra Europa-Parlamentet i følgende tilfælde:   i)   associeringsaftaler   ii)   aftale om tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder   iii)   aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med samarbejdsprocedurer   iv)   aftaler, som har betydelige budgetmæssige virkninger for Unionen   v)   aftaler, som dækker områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure eller, når der kræves godkendelse af Europa-Parlamentet, den særlige lovgivningsprocedure finder anvendelse. Europa-Parlamentet og Rådet kan i hastetilfælde aftale en frist for godkendelsen.   b)   efter høring af Europa-Parlamentet i de øvrige tilfælde. Europa-Parlamentet afgiver udtalelse inden for en frist, som Rådet kan fastsætte, alt efter hvor meget sagen haster. Hvis der ikke er afgivet udtalelse ved fristens udløb, kan Rådet træffe afgørelse. 7.   Uanset stk. 5, 6 og 9 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige forhandleren til på Unionens vegne at godkende ændringer af aftalen, hvis disse ændringer ifølge aftalen skal vedtages ved en forenklet procedure eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen. Rådet kan knytte særlige betingelser til en sådan bemyndigelse. 8.   Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren. Det træffer dog afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt, samt for så vidt angår associeringsaftaler og de i artikel 188 H nævnte aftaler med stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen. Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om aftalen om tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; afgørelsen om indgåelse af denne aftale træder i kraft efter medlemsstaternes godkendelse heraf i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. 9.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale og om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen. 10.   Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren. 11.   En medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen kan indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales forenelighed med traktaterne. I tilfælde af negativ udtalelse fra Domstolen kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres, eller traktaterne revideres.«

a)   Stk. 1, første afsnit, affattes således:      1.   Uanset artikel 188 N kan Rådet enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det tilstræbes at opnå en konsensus, der er i overensstemmelse med målsætningen om prisstabilitet, indgå formelle aftaler om et valutakurssystem for euroen over for tredjestatsvalutaer. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og efter proceduren i stk. 3.« I andet afsnit erstattes ordene »på grundlag af en henstilling fra ECB eller Kommissionen og efter høring af ECB, hvor det« af »enten på grundlag af en henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på grundlag af en henstilling fra Kommissionen og efter høring af Den Europæiske Centralbank, hvor det«.

b)   I stk. 2 erstattes ordene »ikke-fællesskabsvalutaer« af »tredjestatsvalutaer«.

c)   I stk. 3, første afsnit, første punktum, erstattes henvisningen til artikel 300 af en henvisning til artikel 188 N, ordet »stater« erstattes af »tredjestater«, og andet afsnit udgår.

d)   Stk. 5 omnummereres til stk. 4.

»AFSNIT VI UNIONENS FORBINDELSER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER OG TREDJELANDE SAMT UNIONENS DELEGATIONER Artikel 188 P 1.   Unionen indleder ethvert formålstjenligt samarbejde med De Forenede Nationers organer og særorganisationer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. Unionen opretholder i øvrigt passende forbindelser med andre internationale organisationer. 2.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen står for gennemførelsen af denne artikel. Artikel 188 Q 1.   Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer sikrer Unionens repræsentation. 2.   Unionens delegationer står under den højtstående repræsentants ansvar. De handler i tæt samarbejde med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner.«

»AFSNIT VII SOLIDARITETSBESTEMMELSE Artikel 188 R 1.   Unionen og dens medlemsstater handler i fællesskab på et solidarisk grundlag, hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Unionen tager alle de instrumenter i brug, der står til dens rådighed, herunder de militære midler, medlemsstaterne stiller til dens rådighed, med henblik på:   a)   —   at forebygge terrortruslen på medlemsstaternes område —   at beskytte de demokratiske institutioner og civilbefolkningen mod et eventuelt terrorangreb —   at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af et terrorangreb   b)   at yde bistand til en medlemsstat på dennes område efter anmodning fra dens politiske myndigheder i tilfælde af en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. 2.   Hvis en medlemsstat udsættes for et terrorangreb eller er offer for en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe, kommer de øvrige medlemsstater denne medlemsstat til undsætning på anmodning af dens politiske myndigheder. Med henblik herpå foretager medlemsstaterne en samordning i Rådet. 3.   De nærmere regler for Unionens gennemførelse af denne solidaritetsbestemmelse fastlægges ved en afgørelse vedtaget af Rådet på fælles forslag af Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Når denne afgørelse har indvirkning på forsvarsområdet, træffer Rådet afgørelse i henhold til artikel 15b, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union. Det underretter Europa-Parlamentet herom. I forbindelse med dette stykke og med forbehold af artikel 207 bistås Rådet af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med støtte fra de organer, der er oprettet som led i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og af den komité, der er nævnt i artikel 61 D, der, når det er relevant, forelægger Rådet fælles udtalelser. 4.   For at Unionen og dens medlemsstater skal kunne optræde effektivt, foretager Det Europæiske Råd regelmæssige vurderinger af de trusler, som Unionen står over for.«

a)   Stk. 1, 2 og 3 udgår, og stk. 4 og 5 omnummereres til henholdsvis stk. 1 og 2.

b)   Stk. 4, omnummereret til stk. 1, ændres således:   i)   I første afsnit erstattes ordene »til afholdelse af almindelige direkte valg« af »med henblik på fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte valg«.   ii)   Andet afsnit affattes således:      »Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter en særlig lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

c)   I stk. 5, omnummereret til stk. 2, indsættes ordene »på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure« efter »Europa-Parlamentet fastsætter«.

a)   Ændringen i stk. 1 vedrører ikke den danske udgave;

b)   Stk. 3 affattes således:      »De nærmere vilkår for udøvelse af undersøgelsesbeføjelsen fastsættes af Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Rådets og Kommissionens godkendelse.«

a)   I stk. 1, første afsnit, erstattes de indledende ord »Europa-Parlamentet udnævner en ombudsmand, som skal være beføjet til at modtage klager« af »En europæisk ombudsmand valgt af Europa-Parlamentet er beføjet til at modtage klager«, i afsnittets sidste del erstattes ordene »og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner« af »under udøvelsen af dens domstolsfunktioner«, og der tilføjes følgende sidste punktum: »Den Europæiske Ombudsmand undersøger klagerne og aflægger beretning herom.«

b)   I stk. 2, første afsnit, erstattes ordet »udnævnes« af »vælges«.

c)   I stk. 3 erstattes ordene »noget andet organ« af »nogen regering, nogen anden institution eller noget andet organ, kontor eller agentur«.

d)   I stk. 4 indsættes ordene »på eget initiativ ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure« efter »Europa-Parlamentet fastsætter«.

a)   Stk. 1 udgår.

b)   Stk. 2 affattes således:      »Kommissionen har adgang til alle møder og til at tage ordet på begæring.«

c)   Stk. 4 affattes således:      »Det Europæiske Råd og Rådet udtaler sig for Europa-Parlamentet på betingelser fastsat i henholdsvis Det Europæiske Råds og Rådets forretningsorden.«

»Såfremt forslaget om mistillidsvotum vedtages med to tredjedeles flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, skal Kommissionens medlemmer samlet nedlægge deres hverv, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik nedlægger de hverv, denne udøver i Kommissionen. De fungerer og viderefører dog de løbende forretninger, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt i henhold til artikel 9 D i traktaten om Den Europæiske Union. I dette tilfælde udløber tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der er udnævnt til at efterfølge dem, på den dato, hvor tjenesteperioden for de medlemmer af Kommissionen, der samlet har måttet nedlægge deres hverv, ville være udløbet.«

»AFDELING 1a DET EUROPÆISKE RÅD Artikel 201a 1.   Hvert medlem af Det Europæiske Råd kan kun modtage fuldmagt til at stemme fra ét af de øvrige medlemmer. Artikel 9 C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 205, stk. 2, i denne traktat finder anvendelse på Det Europæiske Råd, når det træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Når Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved afstemning, deltager dets formand og Kommissionens formand ikke i afstemningen. Det forhold, at medlemmer, der er til stede eller repræsenteret, undlader at stemme, hindrer ikke vedtagelsen af de af Det Europæiske Råds afgørelser, der kræver enstemmighed. 2.   Det Europæiske Råd kan indbyde formanden for Europa-Parlamentet til at blive hørt. 3.   Det Europæiske Råd træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden. 4.   Det Europæiske Råd bistås af Generalsekretariatet for Rådet. Artikel 201b Det Europæiske Råd vedtager med kvalificeret flertal:   a)   en afgørelse, der fastlægger en liste over andre rådssammensætninger end sammensætningerne almindelige anliggender og udenrigsanliggender i overensstemmelse med artikel 9 C, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union   b)   en afgørelse om formandskabet for Rådet, undtagen i sammensætningen udenrigsanliggender, i overensstemmelse med artikel 9 C, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Union.«

a)   Stk. 1 og 2 erstattes af følgende tekst:      1.   Ved afgørelser, der kræver simpelt flertal, træffer Rådet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. 2.   Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, defineres kvalificeret flertal uanset artikel 9 C, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union fra den 1. november 2014 og med forbehold af bestemmelserne i protokollen om overgangsbestemmelser som mindst 72 % af Rådets medlemmer, der repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning. 3.   I de tilfælde, hvor det ifølge traktaterne ikke er alle Rådets medlemmer, der deltager i afstemningen, defineres kvalificeret flertal fra den 1. november 2014 og med forbehold af bestemmelserne i protokollen om overgangsbestemmelser således:   a)   Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i disse medlemsstater. Et blokerende mindretal skal som minimum omfatte det mindste antal medlemmer af Rådet, der repræsenterer mere end 35 % af befolkningen i de deltagende medlemsstater, plus ét; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.   b)   Hvis Rådet ikke træffer afgørelse på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, defineres kvalificeret flertal uanset litra a) som mindst 72 % af de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, idet dette flertal skal omfatte mindst 65 % af befolkningen i disse medlemsstater.«

b)   Stk. 4 udgår, og stk. 3 omnummereres til stk. 4.

»Artikel 207 1.   En komité sammensat af de faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer er ansvarlig for at forberede Rådets arbejde og udføre de hverv, der tildeles den af Rådet. Komitéen kan vedtage procedureafgørelser i de tilfælde, der er nævnt i Rådets forretningsorden. 2.   Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær udnævnt af Rådet. Rådet træffer afgørelse om generalsekretariatets organisation med simpelt flertal. 3.   Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal i forbindelse med procedurespørgsmål samt i forbindelse med vedtagelsen af sin forretningsorden.«

»Artikel 210 Rådet fastsætter lønninger, godtgørelser og pensioner for Det Europæiske Råds formand, for Kommissionens formand, for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, for Kommissionens medlemmer, for Den Europæiske Unions Domstols præsidenter, medlemmer og justitssekretærer samt for Rådets generalsekretær. Det fastsætter ligeledes alle godtgørelser, der ydes som vederlag.«

»Artikel 211a I overensstemmelse med artikel 9 D, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union vælges Kommissionens medlemmer på grundlag af en rotationsordning fastsat med enstemmighed af Det Europæiske Råd ud fra følgende principper:   a)   Medlemsstaterne behandles fuldstændig ligeligt for så vidt angår fastlæggelsen af rækkefølgen og varigheden af deres statsborgeres medlemskab af Kommissionen; følgelig kan differencen mellem det samlede antal tjenesteperioder varetaget af statsborgere fra to givne medlemsstater aldrig overstige én.   b)   Hver af de på hinanden følgende Kommissioner sammensættes således, at den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater afspejles på tilfredsstillende måde, jf. dog litra a).«

»Kommissionens medlemmer afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af deres hverv. Medlemsstaterne respekterer deres uafhængighed og forsøger ikke at påvirke dem under udførelsen af deres hverv.«

a)   Stk. 2 erstattes af følgende to stykker:      »For resten af det fratrådte, afskedigede eller afdøde medlems tjenesteperiode udnævner Rådet i forståelse med Kommissionens formand et nyt medlem af samme nationalitet efter høring af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 9 D, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union.Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionens formand beslutte, at der ikke skal udnævnes nogen efterfølger, navnlig når der kun er kort tid tilbage af det pågældende medlems tjenesteperiode.«

b)   Følgende nye stk. 5 indsættes:      »Ved frivillig fratræden, afskedigelse eller dødsfald udnævnes der en efterfølger for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for resten af dennes tjenesteperiode i henhold til artikel 9 E, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.«

c)   Sidste stykke affattes således:      »Hvis alle medlemmer af Kommissionen fratræder frivilligt, viderefører de de løbende forretninger og fungerer, indtil deres efterfølgere er blevet udnævnt for resten af deres tjenesteperiode i henhold til artikel 9 D i traktaten om Den Europæiske Union.«

»Artikel 224a Der nedsættes et udvalg, der skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embederne som dommer og generaladvokat ved Domstolen og Retten, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser i overensstemmelse med artikel 223 og 224. Udvalget skal bestå af syv personer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten, medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet. Rådet vedtager en afgørelse om reglerne for dette udvalgs funktionsmåde og en afgørelse om udpegelse af medlemmerne. Det træffer afgørelse på initiativ af Domstolens præsident.«

a)   Stk. 1 affattes således:      »Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure oprette specialretter tilknyttet Retten, der i første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for særlige områder. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse ved forordning enten på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen.«

b)   I stk. 2 erstattes ordene »afgørelsen om at oprette« af »forordningen om oprettelse af«, og ordet »denne« erstattes af »denne ret«.

c)   I stk. 3 erstattes ordene »afgørelsen om oprettelse af den særlige retsinstans« af »forordningen om oprettelse af specialretten«.

d)   I stk. 6 erstattes ordet »afgørelsen« af »forordningen«, og der tilføjes sidst i stykket følgende punktum: »Afsnit I i statutten samt dens artikel 64 finder under alle omstændigheder anvendelse på specialretterne.«

a)   Første og andet afsnit i stk. 2 erstattes af følgende tekst, der bliver første afsnit:      2.   Hvis Kommissionen finder, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af Domstolens dom, kan den indbringe sagen for Domstolen efter at have givet denne stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den angiver i denne forbindelse størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den efter omstændighederne finder det passende, at den pågældende medlemsstat betaler.« Tredje afsnit bliver andet afsnit; ændringen i dette afsnit vedrører ikke den danske udgave.

b)   Følgende nye stk. 3 tilføjes:      3.   Når Kommissionen indbringer en sag for Domstolen i henhold til artikel 226, fordi den finder, at den pågældende medlemsstat ikke har overholdt sin forpligtelse til at meddele gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget efter en lovgivningsprocedure, kan den, når den finder det hensigtsmæssigt, angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som den efter omstændighederne finder det passende, at den pågældende stat betaler. Hvis Domstolen fastslår en overtrædelse, kan den pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb eller en tvangsbøde, der ikke overstiger det af Kommissionen anførte beløb. Betalingspligten får virkning på den dato, Domstolen fastsætter i sin dom.«

a)   Stk. 1 affattes således: »Domstolen prøver lovligheden af lovgivningsmæssige retsakter, af retsakter vedtaget af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank, bortset fra henstillinger og udtalelser, samt af de af Europa-Parlamentets og Det Europæiske Råds retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand. Den prøver ligeledes lovligheden af de af Unionens organers, kontorers og agenturers retsakter, der skal have retsvirkning over for tredjemand.«

b)   I stk. 3 erstattes ordene »af Revisionsretten og af ECB med henblik på at bevare disses prærogativer« af »af Revisionsretten, af Den Europæiske Centralbank og af Regionsudvalget med henblik på at bevare disses prærogativer«.

c)   Stk. 4 affattes således:      »Enhver fysisk eller juridisk person kan på det grundlag, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indbringe klage med henblik på prøvelse af retsakter, der er rettet til vedkommende, eller som berører denne umiddelbart og individuelt, samt af regelfastsættende retsakter, der berører vedkommende umiddelbart, og som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger.«

d)   Følgende nye stk. 5 indsættes, og det nuværende stk. 5 bliver stk. 6:      »Retsakter om oprettelse af EU-organer, -kontorer og -agenturer kan fastsætte særlige betingelser og vilkår for fysiske eller juridiske personers indbringelse af klager med henblik på prøvelse af retsakter vedtaget af disse organer, kontorer og agenturer, som skal have retsvirkning for dem.«

a)   I stk. 1 indsættes ordene »Det Europæiske Råd,« efter »Europa-Parlamentet«, ordene »eller Den Europæiske Centralbank« indsættes efter »Kommissionen«, ordet »eller« før Kommissionen erstattes af et komma, og der tilføjes følgende punktum sidst i stykket: »Denne artikel finder på samme betingelser anvendelse på Unionens organer, kontorer og agenturer, hvis de undlader at træffe afgørelse.«

b)   I stk. 3 indsættes ordene »eller et af dens organer, kontorer eller agenturer« efter »institutioner«.

c)   Stk. 4 udgår.

»Artikel 235a Domstolen har kun kompetence til at udtale sig om lovligheden af en retsakt vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union efter anmodning fra den medlemsstat, hvorom Det Europæiske Råd eller Rådet har fastslået, at der foreligger en situation som omhandlet i nævnte artikel, og kun for så vidt angår overholdelsen af artiklens procedurebestemmelser. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på en måned, efter at Rådet har fastslået, at den pågældende situation foreligger. Domstolen træffer afgørelse inden for en måned fra den dato, hvor anmodningen fremsættes.«

»Artikel 240a Den Europæiske Unions Domstol har ingen kompetence for så vidt angår bestemmelserne vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller for så vidt angår retsakter vedtaget på grundlag af disse bestemmelser. Domstolen har dog kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 25b i traktaten om Den Europæiske Union og træffe afgørelse i sager anlagt på de betingelser, der fremgår af artikel 230, stk. 4, i denne traktat vedrørende prøvelsen af lovligheden af afgørelser om restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer vedtaget af Rådet på grundlag af afsnit V, kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 240b Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, kapitel 4 og 5, vedrørende et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed har Den Europæiske Unions Domstol ingen kompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer, som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævende myndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.«

»Artikel 241 Uanset udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 230, stk. 5, kan hver part i en retstvist, der angår en almengyldig retsakt vedtaget af en institution, et organ, et kontor eller et agentur under Unionen, over for Den Europæiske Unions Domstol påberåbe sig de i artikel 230, stk. 2, nævnte grunde og gøre gældende, at retsakten ikke kan finde anvendelse.«

»Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I og artikel 64 heri. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse enten på begæring af Domstolen og efter høring af Kommissionen eller på forslag af Kommissionen og efter høring af Domstolen.«

»AFDELING 4a DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK Artikel 245a 1.   Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker udgør Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta — som tilsammen udgør Eurosystemet — fører Unionens monetære politik. 2.   ESCB styres af Den Europæiske Centralbanks besluttende organer. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. Uden at dette mål herved berøres, støtter systemet de generelle økonomiske politikker i Unionen for at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål. 3.   Den Europæiske Centralbank har status som juridisk person. Den har eneret til at bemyndige udstedelse af euro. Den er uafhængig i udøvelsen af sine beføjelser og i forvaltningen af sine finanser. Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer respekterer denne uafhængighed. 4.   Den Europæiske Centralbank vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens funktioner, i henhold til artikel 105-111a og artikel 115 C og på de betingelser, der er fastsat i statutten for ESCB og ECB. I henhold til nævnte artikler bevarer de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og deres centralbanker deres beføjelser på det monetære område. 5.   Den Europæiske Centralbank skal på sine beføjelsesområder høres om ethvert udkast til EU-retsakt og om ethvert udkast til national retsforskrift og kan afgive udtalelse.«

a)   Sidst i stk. 1 indsættes ordene »i de medlemsstater, der har euroen som valuta« efter »nationale centralbanker«.

b)   I stk. 2 udgår nummereringen a) og b), det nuværende litra a) bliver stykkets første afsnit, og de tre afsnit i det nuværende litra b) bliver henholdsvis andet, tredje og fjerde afsnit; i andet afsnit erstattes ordene »efter fælles overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer på stats- eller regeringschefniveau,« af »af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal«.

»Den består af en statsborger fra hver medlemsstat. Medlemmerne udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse.«

a)   Stk. 1 og stk. 4, første afsnit, udgår. Stk. 2-9 omnummereres til stk. 1-8.

b)   I stk. 2, omnummereret til stk. 1, erstattes ordet »lande« af »stater«.

c)   I stk. 4, omnummereret til stk. 3, erstattes ordet »de« af »Revisionsrettens medlemmer«.

»1. AFDELING UNIONENS RETSAKTER«.

a)   Stk. 1 affattes således:      »For at udøve Unionens beføjelser vedtager institutionerne forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.«

b)   Stk. 4 affattes således:      »En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Når den angiver, hvem den er rettet til, er den kun bindende for disse.«

»Artikel 249 A 1.   Den almindelige lovgivningsprocedure består i, at en forordning, et direktiv eller en afgørelse vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab på forslag af Kommissionen. Denne procedure er fastlagt i artikel 251. 2.   I specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, vedtages forordninger, direktiver eller afgørelser af Europa-Parlamentet med deltagelse af Rådet eller af Rådet med deltagelse af Europa-Parlamentet, og dette udgør en særlig lovgivningsprocedure. 3.   Retsakter vedtaget ved en lovgivningsprocedure er lovgivningsmæssige retsakter. 4.   I de specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, kan retsakter vedtages på initiativ af en gruppe medlemsstater eller af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på begæring af Domstolen eller Den Europæiske Investeringsbank. Artikel 249 B 1.   Kommissionen kan i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige elementer i den lovgivningsmæssige retsakt. De lovgivningsmæssige retsakter afgrænser udtrykkeligt delegationens formål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige elementer på et område er forbeholdt den lovgivningsmæssige retsakt og kan derfor ikke være omfattet af delegation. 2.   De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser, der gælder for delegationen, og som kan være følgende:   a)   Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen   b)   den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt. I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. 3.   Adjektivet »delegeret« eller »delegerede« indsættes i de delegerede retsakters titel. Artikel 249 C 1.   Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter. 2.   Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller — i specifikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 11 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union — Rådet gennemførelsesbeføjelser. 3.   Med henblik på stk. 2 fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. 4.   Orddelen »gennemførelses« eller ordene »om gennemførelse af« indsættes i gennemførelsesretsakternes overskrift. Artikel 249 D Rådet vedtager henstillinger. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i alle de tilfælde, hvor det i henhold til traktaterne skal vedtage retsakter på forslag af Kommissionen. Det træffer afgørelse med enstemmighed på de områder, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt. Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i de specifikke tilfælde, der er fastsat i traktaterne, vedtager henstillinger.«

1.   Når Rådet i medfør af traktaterne træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, kan Rådet kun ændre dette forslag med enstemmighed, jf. dog artikel 251, stk. 10 og 13, artikel 268 og 270a, artikel 272 og artikel 273, stk. 2.«

a)   I stk. 1 erstattes ordene »denne artikel« af »den almindelige lovgivningsprocedure«.

b)   Stk. 2, andet og tredje afsnit, og stk. 3-7 erstattes af følgende tekst:      »Førstebehandling 3.   Europa-Parlamentet fastlægger sin førstebehandlingsholdning og meddeler Rådet den. 4.   Hvis Rådet godkender Europa-Parlamentets holdning, vedtages den pågældende retsakt i den formulering, der svarer til Europa-Parlamentets holdning. 5.   Hvis Rådet ikke godkender Europa-Parlamentets holdning, fastlægger det sin førstebehandlingsholdning og meddeler Europa-Parlamentet den. 6.   Rådet giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for grundene til sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen giver Europa-Parlamentet en udførlig redegørelse for sin holdning. Andenbehandling 7.   Hvis Europa-Parlamentet inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen   a)   godkender Rådets førstebehandlingsholdning eller ikke har udtalt sig, anses den pågældende retsakt for vedtaget i den formulering, der svarer til Rådets holdning   b)   med et flertal af sine medlemmer forkaster Rådets førstebehandlingsholdning, anses den pågældende retsakt for ikke-vedtaget   c)   med et flertal af sine medlemmer foreslår ændringer til Rådets førstebehandlingsholdning, sendes den således ændrede tekst til Rådet og til Kommissionen, som afgiver udtalelse om disse ændringer. 8.   Hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af Europa-Parlamentets ændringer   a)   godkender alle disse ændringer, anses den pågældende retsakt for vedtaget   b)   ikke godkender alle ændringerne, indkalder formanden for Rådet efter aftale med formanden for Europa-Parlamentet inden for en frist på seks uger til et møde i Forligsudvalget. 9.   Rådet træffer afgørelse med enstemmighed om de ændringer, som Kommissionen har afgivet negativ udtalelse om. Forligsprocedure 10.   Forligsudvalget, der sammensættes af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, har til opgave at skabe enighed om et fælles udkast, som kan accepteres af et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer eller disses repræsentanter og et flertal af de medlemmer, der repræsenterer Europa-Parlamentet, inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets andenbehandlingsholdninger. 11.   Kommissionen deltager i Forligsudvalgets arbejde og tager de nødvendige initiativer med henblik på at forlige Europa-Parlamentets og Rådets holdninger. 12.   Hvis Forligsudvalget inden for en frist på seks uger efter indkaldelsen ikke godkender noget fælles udkast, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget. Tredjebehandling 13.   Hvis Forligsudvalget inden for denne frist godkender et fælles udkast, har Europa-Parlamentet og Rådet hver især en frist på seks uger fra godkendelsen til at vedtage den pågældende retsakt i overensstemmelse med det fælles udkast, idet Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af de afgivne stemmer og Rådet med kvalificeret flertal. Hvis dette ikke sker, anses den foreslåede retsakt for ikke-vedtaget. 14.   De i denne artikel anførte frister på tre måneder og seks uger forlænges på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ med henholdsvis højst en måned og højst to uger. Særlige bestemmelser 15.   Når en lovgivningsmæssig retsakt i de tilfælde, der er fastsat i traktaterne, underkastes den almindelige lovgivningsprocedure på initiativ af en gruppe af medlemsstater, efter henstilling fra Den Europæiske Centralbank eller på anmodning af Domstolen, finder stk. 2, stk. 6, andet punktum, og stk. 9 ikke anvendelse. I disse tilfælde sender Europa-Parlamentet og Rådet udkastet til retsakt samt deres første- og andenbehandlingsholdninger til Kommissionen. Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om en udtalelse fra Kommissionen under hele forløbet af proceduren, ligesom Kommissionen kan afgive udtalelse på eget initiativ. Den kan, hvis den finder det nødvendigt, deltage i Forligsudvalget i overensstemmelse med stk. 11.«

»Artikel 252a Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen holder indbyrdes samråd og aftaler i fællesskab formerne for deres samarbejde. Med henblik herpå kan de inden for traktaternes rammer indgå interinstitutionelle aftaler, der kan antage bindende karakter.«

»Artikel 253 Når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet. Retsakter skal begrundes og henvise til de forslag, initiativer, henstillinger, anmodninger og udtalelser, der kræves i henhold til traktaterne. Når Europa-Parlamentet og Rådet får forelagt et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt, kan de ikke vedtage retsakter, der ikke er omhandlet i den lovgivningsprocedure, der gælder på det pågældende område.«

»Artikel 254 1.   Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Rådet. Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure, undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem. Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen. 2.   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedtaget i form af forordninger, direktiver og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem. Forordninger, direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, samt afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen. Andre direktiver samt afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til, meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelelse.«

»Artikel 254a 1.   Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning. 2.   Under overholdelse af den vedtægt og de ansættelsesvilkår, der er vedtaget på grundlag af artikel 283, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure bestemmelser med henblik herpå.«

»KAPITEL 3 UNIONENS RÅDGIVENDE ORGANER Artikel 256a 1.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner. 2.   Det Økonomiske og Sociale Udvalg består af repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område. 3.   Regionsudvalget består af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling. 4.   Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets medlemmer må ikke være bundet af nogen instruktion. De udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Unionens almene interesse. 5.   Reglerne i stk. 2 og 3 om karakteren af disse udvalgs sammensætning revideres med jævne mellemrum af Rådet for at tage hensyn til den økonomiske, sociale og demografiske udvikling i Unionen. Rådet vedtager på forslag af Kommissionen afgørelser herom.«

»Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en afgørelse om udvalgets sammensætning.«

a)   I stk. 1 erstattes første punktum af følgende punktum: »Udvalgets medlemmer beskikkes for fem år.«

b)   Stk. 2 affattes således:      2.   Rådet træffer afgørelse efter høring af Kommissionen. Det kan indhente udtalelser fra europæiske organisationer, der repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale sektorer og civilsamfundet, som berøres af Unionens virksomhed.«

a)   I stk. 1, 2 og 3 indsættes ordet »Europa-Parlamentet,« før »Rådet«.

b)   I stk. 1 erstattes ordene »skal i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat, høres« af »høres i de tilfælde, der er nævnt i denne traktat,«.

c)   I stk. 3 erstattes ordene »Udvalgets og de faglige sektioners udtalelser« af »Udvalgets udtalelse«.

d)   Stk. 4 udgår.

a)   Stk. 1 udgår.

b)   Stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:      »Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, vedtager en afgørelse om udvalgets sammensætning.«

c)   I stk. 4, der bliver stk. 3, første punktum, erstattes tallet »fire« af »fem«, og ordene »efter indstilling fra de respektive medlemsstater« udgår; i fjerde punktum erstattes ordene »stk. 1« af ordene »artikel 256a, stk. 3«.

d)   Sidste stykke udgår.

a)   I stk. 1, 2 og 3 samt i sidste stykke indsættes ordet »Europa-Parlamentet,« før »Rådet«.

b)   I stk. 1 udgår ordet »to«.