OSS — Ofte stillede spørgsmål
1. Adgang til dokumenter
- 1.1. Hvordan kan jeg efter en søgning få et dokument vist i »Resultat af søgningen»?
- 1.2. Hvorfor kan jeg ikke se hele teksten (inkl. tabeller, grafik og billeder) i visse dokumenter?
- 1.3. Jeg kan ikke finde det dokument, jeg leder efter. Hvad gør jeg?
- 1.4. Hvor finder og bestiller jeg andre EU-publikationer end EU-Tidende?
- 1.5. Hvor får jeg en trykt udgave af Den Europæiske Unions Tidende?
- 1.6. Hvordan får jeg adgang til den konsoliderede lovgivning?
-
1.7. Jeg kan ikke finde SEC-dokumenterne længere.
- 1.8. Jeg leder efter dokumenter af almen interesse, der tidligere var tilgængelige i EUR-Lex. Hvor finder jeg dem nu?
- 1.9. Jeg leder efter et forholdvis nyt dokument i EUR-Lex men uden resultat. Hvor ofte opdateres databasen?
- 1.10. Hvad er permanente links, og hvordan bruges de?
- 1.11. Hvor finder jeg indkaldelser af forslag (EU-licitationer)?
- 1.12. Hvordan opretter man et Celexnummer?
- 1.13. Hvad er COM-, JOIN-, SEC- og SWD-dokumenter?

2. Indhold på netstedet
3. Sprog
- 3.1. Er dokumenterne tilgængelige på alle officielle EU-sprog?
- 3.2. Jeg søger efter lovgivningsmæssige tekster på de nye medlemsstaters sprog. Hvor finder jeg dem?
- 3.3. Hvorfor vises nogle bulgarske og/eller rumænske tegn ikke rigtigt i indholdsfortegnelsen i EU-Tidende eller html-filer?
- 3.4. Hvilke EU-dokumenter kan jeg finde på irsk?
4. Administration af netstedet
- 4.1. Hvor kan jeg henvende mig med mine spørgsmål?
- 4.2. Hvem administrerer databasen?
- 4.3. Skal man registreres for at få adgang til databasen?
5. LexAlert
- 5.1. Hvad er LexAlert?
6. Links
7. Licensindehavere
8. Konsolidering
- 8.1. Hvad vil konsolidering sige? Hvilke retsakter er der tale om?
- 8.2. Hvilke retsakter bliver konsolideret?
- 8.3. Hvornår foreligger den konsoliderede udgave af en retsakt normalt?
- 8.4. Hvad betyder forkortelserne (B, M, A, C) i en konsolideret udgave?
- 8.5. Hvad betyder overskriften til en konsolideret retsakt?
1. Adgang til dokumenter
1.1. Hvordan kan jeg efter en søgning få et dokument vist i »Resultat af søgningen»?
Så længe der stadig læses forskellige dokumentformater (pdf, html, tiff, doc osv) ind i systemet, er der to muligheder:
- klik på »Bibliografisk note + Tekst (vis også sprogudgaven)». Teksten vises umiddelbart.
- klik på »Bibliografisk note» og derefter på »Tekst» og »Go». Teksten vises nu nederst på siden; klik på rullepanelet for at se den.
Uanset hvilken metode man vælger, har man mulighed for at få dokumentet vist på to sprog side om side. Denne funktionalitet svarer til html-dobbeltvisningen i Celex, som du måske allerede er bekendt med.
1.2. Hvorfor kan jeg ikke se hele teksten (inkl. tabeller, grafik og billeder) i visse dokumenter?
Fordi visse EUR-Lex-dokumenter kun foreligger i html-format, som af tekniske grunde ikke giver mulighed for visning af tabeller, grafik og billeder.
I EUR-Lex finder du dokumenter i forskellige formater: doc, html, pdf og tiff. Hvis formatet er pdf, doc og tiff, kan du se billeder, tabeller og grafik.
EUR-Lex har pdf-udgaver (med den fulde tekst, inkl. al grafik) af alle EUT-numre og KOM-dokumenter, der er offentliggjort siden 1998. Dokumenter fra før 1998 er nu ved at blive scannet og uploadet i pdf-format.
1.3. Jeg kan ikke finde det dokument, jeg leder efter. Hvad gør jeg?
Leder du efter en retsakt? Ved du, hvornår den blev offentliggjort i EUT?
Hvis retsakten blev offentliggjort i EUT før 1998, er det ikke sikkert, at den er lagt i EUR-Lex endnu. Vi er ved at uploade alle EUT-numre og KOM-dokumenter fra før 1998 i databasen, så du vil snart kunne finde den.
Leder du efter andre dokumenter end retsakter? Prøv at se i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumentregistre.
1.4. Hvor finder og bestiller jeg andre EU-publikationer end EU-Tidende?
EU Bookshop er en onlinetjeneste, som giver adgang til køb af publikationer udarbejdet af EU's institutioner, agenturer og andre organer. Dens netside omfatter desuden et onlinekatalog og –arkiv over alle EU-udgivelser. I EU Bookshop kan brugerne søge efter EU-publikationer, downloade dem i pdf-format og eventuelt bestille dem i papirudgave.
1.5. Hvor får jeg en trykt udgave af Den Europæiske Unions Tidende?
Du kan tegne et årsabonnement (700-800 numre) eller bestille enkelteksemplarer. Visse bilag til EU-Tidende kan uden ekstra betaling rekvireres af abonnenterne.
Hvis du er interesseret i et abonnement, bedes du kontakte et af vores salgskontorer:
http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm
Enkelteksemplarer kan bestilles på e-mail-adresse.
1.6. Hvordan får jeg adgang til den konsoliderede lovgivning?
Via funktionen "Enkelt søgning"
- Hvis du vil søge på dokumentnummer, skal du klikke på "konsoliderede tekster".
- Hvis du vil søge på CELEX-nummer, skal du vælge "CELEX-nummer", type 0 (nul) + årstal (4 cifre) + R (for forordning), L (for direktiv) eller D (for afgørelse) efterfulgt af dokumentets nummer (4 cifre). Du kan også få adgang til søgefunktionen direkte fra menuen i venstre side.
Eksempel: for at finde den konsoliderede udgave af Rådets forordning nr. 1 af 1958, skal man indtaste 01958R0001.
Via vores registre
- Register over EU's konsoliderede lovgivning: klik på "konsolideret lovgivning" i menuen til venstre og vælg det område, du er interesseret i. Hvis den oprindelige retsakt er blevet konsolideret, vises et link til den seneste konsoliderede udgave.
- Register over gældende EU-lovgivning: klik på "Gældende lovgivning" i menuen til venstre og vælg det område, du er interesseret i. Hvis den oprindelige retsakt er blevet konsolideret, vises et link til den konsoliderede udgave. Hvis den er blevet ændret flere gange, er alle udgaver tilgængelige.
1.7. Jeg kan ikke finde SEC-dokumenterne længere.
SEC-dokumenter offentliggøres fra januar 2012 med den nye identifier SWD (CELEX-koden er fortsat 5 SC). Du kan finde dem via søgning efter dokumentnummer eller ved at klikke på "Forberedende retsakter" i menuen til venstre og derefter på SEC- og SWD-dokumenter. SEC-identifieren vil fremover kun blive brugt til Europa-Kommissionens interne dokumenter, der ikke offentliggøres på EUR-Lex.
SWD-dokumenter offentliggøres på ét sprog, bortset fra resuméer af konsekvensanalyser, der offentliggøres på alle de officielle EU-sprog.
For yderligere oplysninger se: Hvad er COM-, JOIN-, SEC- og SWD-dokumenter? Dokumenttyper i EUR-Lex
1.8. Jeg leder efter dokumenter af almen interesse, der tidligere var tilgængelige i EUR-Lex. Hvor finder jeg dem nu?
Dokumenter af almen interesse er dokumenter, hvori Europa-Kommissionen fremsætter sine synspunkter af interesse for Det Europæiske Fællesskab. Disse dokumenter offentliggøres som KOM-dokumenter. Adgang til dem kan opnås på to forskellige måder på hjemmesiden:
-
vælg samlingen »Forberedende arbejde» på EUR-Lex' oversigtsside og klik på »KOM-dokumenter»,
eller - vælg »Enkel søgning», området »Forberedende arbejde» og klik på »Kommissionens meddelelser» under »Andre dokumenter fra institutionerne».
Det er hensigten, at der på et senere tidspunkt skal være adgang til en særskilt samling af »Dokumenter af almen interesse».
1.9. Jeg leder efter et forholdvis nyt dokument i EUR-Lex men uden resultat. Hvor ofte opdateres databasen?
EUR-Lex opdateres dagligt.
Dokumenterne i Den Europæiske Unions Tidende bliver lagt ind i databasen i pdf-format samme morgen, som papirudgaven udkommer.
Hvert enkelt dokument bliver derefter bearbejdet med henblik på optagelse i databasen. Denne bearbejdning er dels af juridisk, dels af bibliografisk art. Den første indlæsning af dokumenter omfatter kun en begrænset mængde data (titel, publikationsreference); de komplette analytiske data indlæses senest tre arbejdsdage senere. Dette er forklaringen på, at der først kan søges efter nye dokumenter i databasen et par dage efter offentliggørelsen.
Også for andre dokumenters vedkommende kan der være tale om en vis forsinkelse i deres optagelse i den juridiske database, alt afhængig af hvorfra de stammer.
1.10. Hvad er permanente links, og hvordan bruges de?
Med et permanent link kan du lave et bogmærke til en bibliografisk note til et dokument, så du hurtigt kan finde frem til den senere. Den adresse, der står i browserens adressefelt, er dynamisk og bør ikke bruges som bogmærke.
Der er to nemme måder at lave et permanent link på:
- 1. Du kan højreklikke på "Permanent link" øverst på siden og vælge "Føj til foretrukne" (eller tilsvarende menupunkt).
- 2. Du kan venstreklikke på "Permanent link" og lave et bogmærke til den nye side.
Bogmærket har allerede et navn, som du kan ændre, hvis du vil.
1.11. Hvor finder jeg indkaldelser af forslag (EU-licitationer)?
Indkaldelser af forslag sker i S-serien af Den Europæiske Unions Tidende. Den er tilgængelig via TED (Tenders Electronic Daily).
1.12 Hvordan opretter man et Celexnummer?
Celexnummeret er en unik identifikator for hvert enkelt dokument i EUR-Lex, uanset hvilken sprogudgave det drejer sig om.
Det er sammensat på følgende måde: SååååT(T)nnn(n)
| S | -- 1 tegn for sektoren (se listen herunder) |
| åååå | --------- 4 cifre for året (normalt vedtagelsesåret) |
| T(T) | ------------------- 1 eller 2 tegn for dokumenttypen (se listen herunder) |
| nnn(n) | ----------------------- 4 cifre (normalt) for dokumentnummeret. |
Dokumentet 32008R1338 er f.eks.:
- et dokument fra sektor 3 (afledt ret):
32008R1338
- fra 2008: 3
2008R1338
- en forordning, med den franske forkortelse "R": 32008
R1338
- offentliggjort i EUT med nummeret 1338: 32008R
1338
De forskellige sektorer
| sektor | beskrivelse | sektor | beskrivelse | sektor | beskrivelse |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Traktater | 5 | Forberedende arbejde | 9 | Parlamentsforespørgsler |
| 2 | Internationale aftaler | 6 | Retspraksis | 0 | Konsoliderede udgaver af dokumenter fra sektor 3 |
| 3 | Afledt ret | 7 | Nationale gennemførelsesbestemmelser | E | EFTA-dokumenter |
| 4 | Supplerende lovgivning | 8 | National retspraksis | C | Andre dokumenter offentliggjort i EUT |
De vigtigste dokumenttyper i hver sektor
| sektor 3 | sektor 5 | sektor 6 |
|---|---|---|
| L = Direktiver | PC = Lovgivningsforslag fra Kommissionen (KOM-dokumenter) |
C = Generaladvokatens forslag til afgørelse |
| R = Forordninger | DC = Andre KOM-dokumenter | J = Domstolens dom |
| D = Afgørelser | SC = SEK-dokumenter | O = Domstolens kendelse |
Du kan få en fuldstændig fortegnelse over sektorer og dokumenttyper som html-fil.
Læs mere [PDF – 654 B] om Celexnumre og se flere eksempler. Dokumentet er fra juli 2011 og findes kun på engelsk.
Andre nyttige eksempler
For traktaterne svarer de sidste tre cifre til artikelnummeret. F.eks. er 11957E086 artikel 86 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab fra 1957. For de konsoliderede udgaver af traktaterne bruger man konsolideringsåret.
Celexnumrene på internationale aftaler bruger datoen for offentliggørelse. F.eks. blev dokumentet 21986A0331(01) offentliggjort i EUT L 86 den 31/03/1986. Hvis flere retsakter blev offentliggjort samme dag, er det kun nummeret i parentesen, der ændrer sig, f.eks. 21986A0331(02).
For dokumenter vedrørende retspraksis er Celexnummeret baseret på det sagsnummer, Domstolen har givet sagen. Året er det år, hvor sagen blev indledt.
Berigtigelser har samme Celexnummer som den retsakt, de ændrer, plus R(xx) eller xx og berigtigelsesnummeret. F.eks. er 32009L0164R(01) berigtigelse nr. 1 af direktivet 32009L0164. En berigtigelse kan vedrører et enkelt, flere eller samtlige sprog.
Konsoliderede dokumenter fra sektor 3 har samme Celexnummer som basisretsakten, men har sektornummer "0" i stedet for "3". De følges af datoen for den seneste ændringsretsakts ikrafttrædelse (se OSS 8.1)
1.13. Hvad er COM-, JOIN-, SEC- og SWD-dokumenter? 
Dokumenter med identifikatorerne COM, JOIN, SWD eller SEC er forberedende retsakter (sektor 5).
JOIN og SWD er nye dokumentindikatorer indført i januar 2012 af Kommissionens Generalsekretariat.
Ændringer vedrører ikke dokumenter vedtaget før 2012.
| Sektor | Udsteder | Beskrivelse | Dokumenttype |
|---|---|---|---|
| 5 | EC | PC | COM: Forslag og andre retsakter vedtaget inden for rammerne af den lovgivningsmæssige procedure |
| EC | DC | COM: Andre COM-dokumenter: meddelelser, henstillinger, rapporter, hvidbøger, grønbøger | |
| EC og HR | JC | JOIN: Fælles forslag, meddelelser, rapporter, hvidbøger og grønbøger vedtaget af Kommissionen og den højtstående repræsentant | |
| EC eller EC og HR | SC | SWD: Arbejdsdokumenter og fælles arbejdsdokumenter (konsekvensanalyser, resuméer af konsekvensanalyser, arbejdsdokumenter). Arbejdsdokumenter havde indentifikatoren SEC før 2012. SEC vil ikke længere blive anvendt. |
EC: Europa-Kommissionen, HR: Den højtstående repræsentant
Hvis du vil vide mere om dokumenttyper og deres identifikatorer, kan du se vores tabel "Dokumenttyper i EUR-Lex".
2. Indhold på netstedet
2.1. Hvilke dokumenter kan jeg finde i EUR-Lex? 
Databasen omfatter mange forskellige typer tekster oftest udarbejdet af EU's institutioner, men også af medlemslandene, EFTA osv.
Indholdet er inddelt i sektioner: 1 – Traktater, 2 – Internationale aftaler, 3 – Lovgivning, 4 – Supplerende lovgivning, 5 – Forberedende retsakter, 6 – Retspraksis, 7 – Nationale gennemførelsesforanstaltninger, 8 – Henvisninger til national retspraksis vedrørende EU-retten, 9 – Forespørgsler fra Parlamentet, 0 – Konsolideret lovgivning, C – Andre dokumenter offentliggjort i C-udgaven af EU-Tidende, E – EFTA-dokumenter.
Se en detaljeret oversigt her: Dokumenttyper i EUR-Lex
2.2. Hvor mange dokumenter findes der i EUR-Lex?
Databasen omfatter dokumenter helt fra begyndelsen af det europæiske samarbejde, fra traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951 og Det Europæiske økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab i 1957. Databasen indeholder omkring 467 000 referencer på forskellige sprog, i alt 2 815 000 tekster. Der kommer i gennemsnit 12 000 nye dokumenter til om året.
3. Sprog
3.1. Er dokumenterne tilgængelige på alle officielle EU-sprog?
De »stiftende» medlemsstaters fire officielle sprog, dvs. fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, tegner sig for den største forekomst i databasen. De øvrige sprog forekommer i de oversættelser af retsakter, der var gældende på de pågældende medlemsstaters tiltrædelsestidspunkt og dokumenter vedtaget efter den dato. Nogle af teksterne, navnlig de ældste, findes derfor ikke på de sprog, der kom til ved senere tiltrædelser: dansk og engelsk; græsk; portugisisk og spansk; finsk og svensk; estisk; lettisk; litauisk; maltesisk; polsk; slovakisk; slovensk; tjekkisk; ungarsk og senest bulgarsk og rumænsk. Se også punkt 3.2.
Fra og med den 1. januar 2007 er irsk (GA) et af EU's 23 officielle sprog. Af praktiske årsager er EU-institutionerne i en overgangsperiode ikke forpligtet til at udarbejde, oversætte og offentliggøre alle retsakter, herunder Domstolens domme, på irsk. Det gælder dog ikke forordninger vedtaget i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet. Denne bestemmelse vil blive taget op til fornyet vurdering med regelmæssige mellemrum for at afgøre, om den stadig er påkrævet.
Forfatningstraktaten og visse andre traktater er også blevet udgivet på irsk. Disse tekster er tilgængelige i samlingen »Traktaterne».
Se også punkt 3.2.
3.2. Jeg søger efter lovgivningsmæssige tekster på de nye medlemsstaters sprog. Hvor finder jeg dem?
Bulgarien og Rumænien (2007-udvidelsen)
Webstedet giver adgang til:
- de daglige udgaver af Den Europæiske Unions Tidende på bulgarsk og rumænsk fra og med den 1. januar 2007
- allerede offentliggjorte specialudgaver af EU-Tidende, der indeholder den afledte ret, der var gældende den 1.januar 2007, på de to nye officielle sprog
- og de foreløbige udgaver af tekster, der endnu ikke er offentliggjort i EU-Tidendes specialudgave.
EU-10 (2004-udvidelsen)
Webstedet giver adgang til:
- de daglige udgaver af Den Europæiske Unions Tidende på de nye sprog efter den 1. maj 2004
- allerede offentliggjorte specialudgaver af EU-Tidende, der indeholder den afledte ret, der var gældende den 1.januar 2004, på de ni nye officielle sprog
Rent undtagelsesvis og som en overgangsordning er EU-institutionerne ikke forpligtet til at udarbejde og offentliggøre alle retsforskrifter på maltesisk i Den Europæiske Unions Tidende. Indtil den 1. maj 2007 skal kun forordninger, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den fælles beslutningsprocedure, offentliggøres på maltesisk i EU-Tidende.
3.3. Hvorfor vises nogle bulgarske og/eller rumænske tegn ikke rigtigt i indholdsfortegnelsen i EU-Tidende eller html-filer?
Problemet skyldes, at tegnene mangler i de skrifttyper, som er installeret på din computer. Opdater skrifttyperne via din computers hjælpefunktion.
Hvis problemet fortsætter, så kontakt EUR-Lex-helpdesken på følgende adresse:
eurlex-helpdesk@publications.europa.eu
3.4. Hvilke EU-dokumenter kan jeg finde på irsk?
Siden 1. januar 2007 har irsk (GA) været et af de 23 officielle EU-sprog. Af praktiske årsager og i en overgangsperiode er kun grundlæggende lovgivning vedtaget i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet tilgængelig på irsk. Det vil sige, at der i almindelighed ikke findes nogen fuldstændig udgave af EU-Tidende på irsk. Visse traktater er dog blevet offentliggjort på irsk. Disse tekster findes på vores websted under "Traktatsamling".
Den nuværende ordning tages op til overvejelse hvert femte år. Den forbliver i kraft mindst indtil udgangen af 2016.
For yderligere oplysninger se:
Rådets forordning (EF( nr. 920/2005, Rådets forordning (EU) nr. 1257/2010, Traktater
Se også 3.1 og 3.2.
4. Administration af netstedet
4.1. Hvor kan jeg henvende mig med mine spørgsmål?
Se: Kontakt.
4.2. Hvem administrerer databasen?
Databasen administreres af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer på vegne af alle institutionerne. Institutionerne bidrager løbende til udviklingen af databasen i kraft af deres deltagelse i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. En arbejdsgruppe under Rådet, som også omfatter delegerede fra medlemsstaterne, får løbende information om administrationen og udviklingen af databasen.
4.3. Skal man registreres for at få adgang til databasen?
Det er gratis at bruge databasen, men du kan registrere dig for at vælge både dit hovedsprog og de sprog, du vil modtage dokumenter på, som ikke findes på dit hovedsprog. Du kan vælge op til tre sprog og angive, hvor mange dokumenter du vil have på hver side. Brug linket til gratis registrering til at definere eller ændre din profil.
5. LexAlert
5.1. Hvad er LexAlert?
LexAlert er en tjeneste, der automatisk giver brugerne besked, når nye dokumenter bliver uploadet til EUR-Lex.
Du kan få en besked via RSS eller e-mail, når et nyt dokument inden for et bestemt område, du interesserer dig for, er blevet uploadet til EUR-Lex. Du kan vælge en af standardbeskederne eller lave din egen.
Hvis du vil abonnere på denne tjeneste, skal du sende en e-mail til: eurlex-helpdesk@publications.europa.eu
Her er en præsentation med flere oplysninger og en grundig beskrivelse af, hvordan man bruger tjenesten:
- Introduktion til LexAlert [EN] (pdf) [725KB].
6. Links
6.1. Hvorledes skal jeg oprette links til EUR-Lex?
Klik på »Hjælp» i oversigtsmenuen og derefter på Hvordan opretter man links til dokumenter i EUR-Lex?.
7. Licensindehavere
7.1. Kan jeg gengive alle oplysninger fra EUR-Lex-databasen? Hvordan?
EU-lovgivningen i EUR-Lex kan også fås under licens. Licensindehaveren kan levere oplysningerne som et produkt eller en tjeneste.
Databasen opdateres en gang om ugen eller måneden via en ftp-server i xml-format. Du får et brugernavn og et password.
Fordele ved licenstjenesten:
- Adgang til store mængder data direkte fra Publikationskontoret.
- Serveren (ftp) og formatet (xml) gør det let at behandle informationen.
- Du får besked, når vi oploader nye data, og modtager jævnligt opdateringer.
- Du får automatisk tilladelse til at gengive oplysningerne fra EUR-Lex.
Hvis du vil vide mere om EUR-Lex-licenser, f.eks. om vilkår og betingelser, kan du sende et e-brev til licences@publications.europa.eu.
8. Konsolidering
8.1. Hvad vil konsolidering sige? Hvilke retsakter er der tale om?
Konsolidering betyder, at en retsakt integreres med de efterfølgende ændringer og tilføjelser. Flere lovtekster, der oprindelig er offentliggjort i forskellige udgaver af Den Europæiske Unions Tidende, samles til en "konsolideret familie" i et enkelt læservenligt dokument, hvor du kan se, hvad EU-retten siger her og nu.
Hvis en berigtigelse offentliggøres efter indarbejdelsen af den seneste ændringsretsakt, konsoliderer vi den øjeblikkeligt, medmindre der kun er tale om en mindre ændring. Hvis det er tilfældet, kommer den med i den næste konsolidering.
8.2. Hvilke retsakter bliver konsolideret?
EU's Publikationskontor konsoliderer EU-forordninger, -direktiver og -afgørelser. Vi konsoliderer dog ikke retsakter, der kun skal gælde i meget kort tid. Mindre berigtigelser, der kun vedrører nogle få sprog, tages først med, når teksten konsolideres i forbindelse med den næste ændringsretsakt.
8.3. Hvornår foreligger den konsoliderede udgave af en retsakt normalt?
Konsolideringen finder sted lige så snart, en retsakt ændres. I gennemsnit kan den konsoliderede udgave findes i EUR-Lex fire uger efter offentliggørelsen af ændringsretsakten i EU-Tidende.
8.4. Hvad betyder forkortelserne (B, M, A, C) i en konsolideret udgave?
Forkortelserne angiver, hvilken type retsakt der er tale om:
- B = grundlæggende retsakt
- M = ændringsretsakt
- A = tiltrædelsestraktat
- C = berigtigelse
8.5. Hvad betyder overskriften til en konsolideret retsakt?
Overskriften ser sådan ud:
1991L0414 — DA — 01.02.2011 — 028.001 — 5
- De første cifre er den konsoliderede retsakts CELEX-nummer.
- De 2 bogstaver er sprogkoden.
- Datoen er ikrafttrædelsesdatoen for den senste ændring, der indføres med retsakten.
- De næste cifre er løbenummeret på den konsoliderede udgave af retsakten.
- Det sidste ciffer er sideantallet.


