Om EUR-Lex
EUR-Lex giver gratis adgang til EU-lovgivningen og andre offentlige dokumenter. Webstedet findes på de 23 officielle EU-sprog. Vælg sprog ved at klikke på en af sprogikonerne øverst på forsiden.
Du kan finde dokumenter helt tilbage fra 1951, i alt ca. 2 815 000 tekster. Databasen opdateres dagligt, og der kommer ca. 12 000 nye dokumenter til hvert år.
I EUR-Lex kan du:
- se daglige onlineudgaver af Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende)
- foretage enkel søgning eller avanceret søgning og browse
- se og/eller downloade dokumenter (pdf, html, doc, tiff)
- få baggrundsinformation om hvert dokument.
Hvordan får jeg adgang til EU-Tidende?
Indholdet i EUR-Lex kommer primært fra EU-Tidende, som offentliggøres om morgenen efter alle hverdage. EU-Tidende udkommer i to udgaver — L (Retsforskrifter) og C (Meddelelser og oplysninger). E og A er EU-Tidender, der offentliggøres som tillæg til C-udgaven (f.eks. C 307 A, C 309 E).
De seneste udgaver er tilgængelige fra forsiden. Klik på linkene i øverste højre hjørne af skærmen, lige under sprogikonerne.
Ældre udgaver kan findes ved at klikke på EU-TIDENDE øverst i menuen i venstre side af skærmen. Du finder en bestemt udgave af EU-Tidende ved at browse eller søge. Alle udgaver fra og med 1998 findes i pdf-format. Tekster, der er offentliggjort før 1998, findes ved at foretage en enkel søgning og klikke på Søg på publikationsreference (EU-Tidende).
S-serien er et tillæg til Den Europæiske Unions Tidende, der indeholder indkaldelser af tilbud. Der er adgang til tillægget via TED (Tenders Electronic Daily).
Hvordan søger jeg efter et dokument?
Der er to søgefunktioner i EUR-Lex – ENKEL SØGNING og AVANCERET SØGNING. Den avancerede søgefunktion giver flest søge- og visningsmuligheder, men som regel har du kun brug for at foretage en enkel søgning.
Der er mange forskellige søgemuligheder — du kan f.eks. søge på ord, dato, udsteder eller dokumentreference.
Du kan også browse i vores samlinger og oversigter. Vælg mellem Traktaterne, Internationale aftaler, Gældende lovgivning, Forberedende arbejde, Retspraksis og Spørgsmål og forespørgsler fra Europa-Parlamentet. I hvert afsnit findes der link til sider med flere søgemuligheder, f.eks. Register over gældende EU-retsforskrifter.
Hvad kan jeg bruge søgeresultatet til?
Du har direkte adgang til alle dokumenterne i resultatlisten. Klik på det ønskede format. Du kan også se, hvilke sprog og formater der er tilgængelige, få vist supplerende data og sortere eller afgrænse søgeresultatet for at finde mere relevante dokumenter (se den gule bjælke og/eller søgefeltet). Du kan få tidligere søgninger frem igen og/eller kombinere dem ved at klikke på søgninger.
Hvis du vil have flere oplysninger om et dokument, kan du klikke på "Bibliografisk note" (eksempel). Noten indeholder baggrundsinformation om hvert dokument (udsteder, datoer, emneområde, type, relaterede dokumenter osv.), så du bl.a. kan se sammenhængen mellem forskellige dokumenter. Hvis du vil se to sprogudgaver ved siden af hinanden, kan du klikke på "Bibliografisk note + Tekst (vis også sprogudgaven)".
I EUR-Lex finder du også konsoliderede udgaver af dokumenter. De er udelukkende til information og har ingen retsvirkning. Du finder dem i den bibliografiske note eller i Register over gældende EU-retsforskrifter.
Andre muligheder
Du kan læse om EU-lovgivning, lovteknik og EU-institutionerne. Du kan se et udvalg af nye dokumenter på forsiden eller søge et dokument om et bestemt emne på vores temasider.
Der er også links til EU-budgettet, institutionernes registre og andre dokumentations- og informationskilder.
Læs de seneste nyheder i vores nyhedsbrev.

