Forord
Den måde, hvorpå fællesskabslovgivningen affattes, har afgørende betydning for, om den er let at forstå og kan anvendes korrekt, og det er derfor vigtigt at værne om kvaliteten af denne affattelse. For at borgerne og virksomhederne kan vide, hvilke rettigheder og forpligtelser de har, for at domstolene kan håndhæve dem, samt for at medlemsstaterne kan omsætte de regler, der skal gennemføres i national lovgivning, korrekt og i tide, bør de retsakter, der vedtages af EU-institutionerne, formuleres på en letforståelig og konsekvent måde efter ensartede principper for, hvordan lovtekster opbygges og affattes.
Siden Det Europæiske Råd i Edinburgh (1992) har nødvendigheden af at lovgive bedre, dvs. med klarere og enklere tekster og efter god lovgivningspraksis, været anerkendt på det højeste politiske niveau. Rådet og Kommissionen har truffet en række foranstaltninger for at imødekomme dette krav
. Det blev fastslået igen i erklæring nr. 39 om kvaliteten af affattelsen af fællesskabslovgivningen, der er knyttet til slutakten til Amsterdam-traktaten. Efter denne erklæring vedtog de tre institutioner, der er involveret i vedtagelsen af fællesskabsretsakter, nemlig Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, ved en interinstitutionel overenskomst af 22. december 1998
, et sæt fælles retningslinjer, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningens affattelse.
Nærværende vejledning, der er udarbejdet af de tre juridiske tjenester i overensstemmelse med nævnte overenskomst, har til formål at uddybe og præcisere disse retningslinjer ved at kommentere dem enkeltvis og illustrere dem med eksempler. Den er tænkt som et hjælpemiddel til alle, der er med til at affatte de mest almindelige fællesskabsretsakter. Den kan desuden tjene som inspirationskilde for affattelsen af alle retsakter, der vedtages i EU-institutionerne, hvad enten det sker inden for rammerne af fællesskabstraktaterne eller de dele i traktaten om Den Europæiske Union, der drejer sig om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik eller politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Denne
fælles praktiske vejledning vil med fordel kunne bruges sammen med andre mere specifikke hjælpemidler såsom Rådets formular-samling
, Kommissionens lovtekniske regler
, den af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer udsendte vejledning i udformning af EU-publikationer
og modellerne i LegisWrite
. Det vil desuden være en god idé — og ofte nødvendigt — at henholde sig til de relevante bestemmelser i traktaterne og de vigtigste basisretsakter på det pågældende område.
De tre institutioners tjenestegrene opfordres indtrængende til at bruge denne vejledning og fremsætte alle bemærkninger, som de mener kan forbedre den. Bemærkninger kan til enhver tid sendes til den interinstitutionelle gruppe for kvaliteten af retsakters affattelse
, der vil sørge for en løbende ajourføring.
Det er de tre juridiske tjenesters håb, at denne vejledning vil blive brugt af alle, der på den ene eller den anden måde er med til at udarbejde bindende retsakter inden for EU-institutionerne. Derigennem vil alle kunne arbejde sammen om at sikre, at de retsakter, de europæiske borgere præsenteres for, klart afspejler EU’s mål og de midler, EU sætter i værk for at virkeliggøre dem.
For Europa-Parlamentets juridiske tjeneste
G. GARZÓN CLARIANA
Juridisk rådgiver
For Rådets juridiske tjeneste
J-C. PIRIS
Juridisk rådgiver
For Kommissionens juridiske tjeneste
J-L. DEWOST
Generaldirektør
Bruxelles, den 16. marts 2000
|
The PDF corrections 2009 have NOT yet been integrated into the present html pages.