20. Bestemmelser om datoer, frister, undtagelser, fravigelser og forlængelser samt overgangsbestemmelser (især vedrørende retsaktens følger for allerede bestående retsforhold) og afsluttende bestemmelser (retsaktens ikrafttræden, gennemførelsesdato og gyldighedsperiode) affattes præcist.
Bestemmelser om frister for retsakters gennemførelse og anvendelse skal indeholde et tidspunkt angivet ved dato/måned/år. For så vidt angår direktiver, angives disse tidspunkter således, at der sikres passende tid til gennemførelsen.
I normative retsakter sondres der — alt efter hvilke retsvirkninger man ønsker at opnå — mellem, hvornår en retsakt træder i kraft, hvornår den får virkning, og fra hvilket tidspunkt den anvendes.
Ikrafttrædelse
Almengyldige retsakter træder i kraft på det i retsakterne fastsatte tidspunkt eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.
De berørte parter skal i princippet have en tilstrækkelig frist til at tilpasse sig de nye regler
Tidspunktet for en retsakts ikrafttrædelse er ikke nødvendigvis det samme som det tidspunkt, fra hvilken den finder anvendelse. Undertiden fastsættes sidstnævnte tidspunkt til en senere dato eller, i tilfælde hvor den tilbagevirkende kraft er behørigt begrundet, til en tidligere dato end ikrafttrædelsesdatoen.
a) Ikrafttrædelsestidspunkt
Tidspunktet for en retsakts ikrafttrædelse skal fastsættes til en bestemt dato eller i forhold til offentliggørelsesdagen.
Det kan aldrig være i fortiden.
Man skal undgå at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet i forhold til en dato, som fastsættes i en anden retsakt.
Ikrafttrædelsestidspunktet for en retsakt, der udgør retsgrundlaget for en anden retsakt, kan ikke gøres afhængigt af sidstnævnte retsakts ikrafttræden.
En retsakt kan aldrig træde i kraft før ikrafttrædelsestidspunktet for den retsakt, der udgør retsgrundlaget for den.
En retsakts ikrafttrædelse kan ikke gøres afhængig af opfyldelsen af en bestemt betingelse, som borgerne ikke kan have kendskab til.
b) Retningslinjer for ikrafttrædelsestidspunktet
Af praktiske årsager eller i særligt hastende tilfælde kan det være nødvendigt at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, der ligger forud for tyvendedagen efter offentliggørelsen. Det er navnlig for forordningers vedkommende, at dette behov kan opstå. I så fald skal følgende fremgangsmåde følges:
Skal retsakten træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen, skal det være begrundet i dens hastende karakter. Den hastende karakter skal verificeres i hvert enkelt tilfælde.
At en retsakt træder i kraft på selve offentliggørelsesdagen, bør forblive en ekstraordinær undtagelse og bør være begrundet i en bydende nødvendighed — at undgå et retligt tomrum eller forhindre spekulation — der skal være knyttet til selve karakteren af den påtænkte foranstaltning (se punkt 20.6). Der skal gives en passende begrundelse herfor i en særskilt betragtning i retsakten, medmindre der er tale om en praksis, som allerede er velkendt i de berørte kredse, f.eks. ved forordninger om fastsættelse af importafgifter eller restitutioner.
En retsakts offentliggørelsesdato er den dato, hvor den EF-Tidende, den er offentliggjort i, rent faktisk foreligger på alle sprogene på Publikationskontoret.
c) Hasteforanstaltninger
De forordninger, Kommissionen vedtager dagligt eller ugentligt om fastsættelse af importafgifter (og/eller tillægsimportafgifter inden for visse landbrugssektorer) samt restitutioner over for tredjelande, skal vedtages så kort tid forud for deres ikrafttrædelse som muligt, bl.a. for at forhindre spekulation.
Man har derfor bestemt, at disse periodiske forordninger træder i kraft på selve offentliggørelsesdagen eller på den første arbejdsdag efter offentliggørelsen.
d) Forordningers tilbagevirkende kraft
En forordning kan undtagelsesvis og under overholdelse af de krav, der følger af retssikkerhedsprincippet vedtages med tilbagevirkende kraft. Man benytter i så fald formuleringen »Den anvendes fra …« i sidste artikel.
Den tilbagevirkende kraft angives ofte i en anden artikel end den sidste med formuleringen »I perioden fra … til …«, »Fra … og indtil …« (f.eks. i forordninger om toldkontingenter) eller »Med virkning fra …«.
e) Udskudt anvendelse af forordninger
Man sondrer undertiden mellem ikrafttrædelsestidspunktet for forordninger og anvendelsestidspunktet for den ordning, der indføres ved forordningen, som udskydes til et senere tidspunkt. Det er f.eks. tilfældet med forordningerne om indførelse af fælles markedsordninger. Formålet med denne sondring kan være at åbne mulighed for omgående at få etableret de nye organer, der oprettes ved forordningen (f.eks. forvaltningsudvalg), således at Kommissionen kan vedtage de gennemførelsesretsakter, der kræver udtalelse fra disse nye organer.
Hvis det er nødvendigt at udskyde anvendelsestidspunktet for en del af en forordning til et tidspunkt, der ligger efter dens ikrafttrædelsestidspunkt, bør det klart angives i forordningen, hvilke bestemmelser det drejer sig om.
Visse direktivers og beslutningers virkningstidspunkt
Direktiver og beslutninger er kun bindende for dem, de angiver at være rettet til. For direktiver og beslutninger vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure samt direktiver rettet til alle medlemsstater erstatter begrebet »ikrafttrædelsestidspunkt« begrebet »virkningstidspunkt«.
Alle andre direktiver og beslutninger meddeles derimod dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelelse. Det gælder også for de direktiver og beslutninger, der er omhandlet i Euratom-traktatens artikel 163, stk. 2.
Afgørelser indeholder normalt ingen bestemmelser om, hvornår de får virkning; de må derfor normalt antages at få virkning fra vedtagelsestidspunktet.
Afgørelser vedtaget af blandede organer oprettet ved aftaler (og undtagelsesvis afgørelser vedtaget af fællesskabsinstitutioner) indeholder en bestemmelse om ikrafttrædelse og eventuelt tilbagevirkende kraft eller udskudt anvendelse.
Direktivers anvendelsestidspunkt
Der må sondres mellem ikrafttrædelses- eller virkningstidspunkt på den ene side og anvendelsestidspunkt på den anden side (se punkt a)) i alle de tilfælde, hvor retsaktens adressater har behov for en vis tid til at opfylde de forpligtelser, der følger af retsakten. Et sådant behov gør sig navnlig gældende for direktivers vedkommende. Umiddelbart før artiklen om direktivets ikrafttrædelse eller, i påkommende tilfælde, artiklen om adressater indføjes derfor en artikel med følgende ordlyd:
Navnlig ved direktiver om fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser bør der for at undgå, at forskellige gennemførelsestidspunkter i medlemsstaterne skaber nye hindringer, fastsættes en bestemt dato, fra hvilken de nationale bestemmelser skal finde anvendelse.
Iværksættelse af ikke-bindende retsakter
I retsakter uden bindende virkninger såsom EF- og Euratom-henstillinger fastsættes intet ikrafttrædelses- eller anvendelsestidspunkt, men de personer, de er rettet til, kan opfordres til at iværksætte dem på en bestemt dato.
Angivelse af gyldighedens indtræden
Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, begynder en periode kl. 00.00 på den første dato
. De mest almindelige udtryk for begyndelsen af en periode er følgende:
- fra den …
- fra … (til …)
- (tiden) fra den …
- med virkning fra …
- får virkning fra den …
- træder i kraft den …
Angivelse af gyldighedens ophør
Den afsluttende artikel kan desuden fastsætte retsaktens anvendelseseller gyldighedsperiode.
Medmindre andet udtrykkeligt er angivet, udløber en periode kl. 24.00 på den anførte dato.
De mest almindelige udtryk for udløbet af en periode er følgende:
- indtil den …
- finder anvendelse, indtil … træder i kraft, dog senest indtil den …
- (fra …) til …
- ophører den …
- ophæves fra den …
- finder ikke anvendelse fra den …
|
