18. Enhver ændring af en retsakt skal være klar. Ændringer udformes således, at de kan indsættes i den retsakt, der skal ændres. Udskiftning af hele bestemmelser (en artikel eller en af dens underopdelinger) skal foretrækkes frem for indsættelse eller udeladelse af punktummer, sætningsled eller ord.
En ændringsretsakt må ikke indeholde selvstændige substansbestemmelser, som ikke indgår i den således ændrede retsakt.
Princippet om formel ændring
En delvis ændring af en retsakt foretages normalt ved en formel ændring af den oprindelige retsakt, dvs. af dennes tekst
. Den ændrede tekst indsættes altså i den tekst, der skal ændres.
Man må aldrig ændre nummereringen af artikler, stykker eller numre, da det kan give henvisningsproblemer i andre retsforskrifter. De tomme pladser, der opstår, når artikler og andre nummererede dele af teksten udgår, må heller ikke senere bruges til andre bestemmelser, medmindre deres indhold er identisk med indeholdet af den tekst, der udgik.
Af klarhedshensyn og for at undgå problemer med tekstens oversættelse til alle officielle sprog bør man ikke foretage ændringer ved at indføje eller slette tekststykker, medmindre der er tale om en dato eller et tal.
Ingen selvstændige materielle bestemmelser
Ændringsretsakten må ikke indeholde selvstændige materielle bestemmelser (»substansbestemmelser«) i forhold til den oprindelige retsakt. Eftersom den nye retsakt ikke har andre retsvirkninger end ændringerne af den gamle retsakt, udtømmes dens virkninger med dens ikrafttræden. Det er kun den oprindelige retsakt, som ændret, der fortsat består og regulerer det pågældende område.
Denne fremgangsmåde gør det betydeligt lettere at kodificere lovtekster; for hvis der figurerede selvstændige bestemmelser i en ændringsretsakt, ville det skabe juridiske problemer, der ville være vanskelige at løse.
Ingen ændring af ændringsretsakter
Eftersom ændringsretsakten ikke må indeholde selvstændige materielle bestemmelser, kan der heller ikke blive tale om at ændre ændringsretsakter. Ændringer foretages altid i forhold til den oprindelige retsakt.
.
Ændringsretsaktens art
Det er normalt bedst, at ændringsretsakten er af samme art som den retsakt, der ændres. Det frarådes navnlig at ændre en forordning ved et direktiv.
Det skal dog bemærkes, at visse af traktatens bestemmelser giver institutionerne mulighed for at vælge, hvilken retsakt der skal vedtages, ved at tillægge dem beføjelse til at vedtage »foranstaltninger« eller ved udtrykkeligt at nævne flere mulige typer retsakter.
I den retsakt, der ændres, kan det i øvrigt være fastsat, at ændringer skal foretages ved en anden type retsakt.
Ændring af bilag
I overensstemmelse med det ovenfor anførte gælder det, at ændringer i bilag, der indeholder tekniske bestemmelser, normalt foretages i bilag til ændringsretsakten. Denne regel fraviges kun, når der kun er tale om småændringer.
Ajourføring af henvisninger
Hvis man påtænker at ændre en bestemmelse, hvortil der henvises i andre retsakter, må man overveje, hvilke konsekvenser det får for de bestemmelser, der indeholder henvisningen. Hvis ændringen også er ønskelig med hensyn til sidstnævnte bestemmelser, behøver man intet at foretage sig, hvis der er tale om en dynamisk henvisning, men er henvisningen statisk, må den også ændres tilsvarende.
Ændringsretsakters titel
I ændringsretsaktens titel angives nummeret på den retsakt, der ændres, og enten dens titel eller ændringens genstand.
Er ændringsretsakten udstedt af en anden institution end den institution, der udstedte den oprindelige retsakt, skal navnet på sidstnævnte institution angives i titlen.
Ændringsretsakters affattelse
Ændringer foretages i form af en tekst, der indsættes i den retsakt, der skal ændres. Ændringen skal uden videre kunne indpasses i den oprindelige retsakt. I særdeleshed skal man følge dennes opbygning og terminologi.
Det er bedre at udskifte hele tekststykker (artikler eller artikelopdelinger) end at indsætte eller slette punktummer eller et eller flere ord (se dog også punkt 18.3).
Er der tale om mange ændringer, bør de indledes med et indledende tekststykke.
Når man skal ændre flere bestemmelser i samme retsakt, grupperes ændringerne i én enkelt artikel, der indledes med et introducerende tekststykke og opdeles i numre svarende til de ændrede artiklers numeriske rækkefølge.
Hvis der er tale om at ændre flere retsakter ved en og samme ændringsretsakt, grupperes ændringerne af hver retsakt i hver sin artikel.
Uanset hvordan ændringen foretages (udskiftning, indsættelse, bortfald), skal den formuleres i en normativ stil i overensstemmelse med de gældende standardformuleringer (se Kommissionens lovtekniske regler, Rådets formularsamling og LegisWrite-modellerne)
Da ændringsretsakter som nævnt ikke må indeholde selvstændige materielle bestemmelser, er det tilrådeligt at foretage ændringer med hensyn til datoer, frister, undtagelser, forlængelser og retsaktens gyldighedsperiode ved at indsætte dem i den retsakt, der skal ændres.
Materielle ændringer
Som beskrevet under punkt 18.1, bør ændringer i princippet foretages som formelle ændringer af den retsakt, man ønsker at ændre.
Det kan imidlertid forekomme, at man på grund af tidnød eller af praktiske grunde ønsker i en retsakt at indføje bestemmelser, der rent faktisk udgør materielle ændringer af en anden retsakt. Sådanne materielle ændringer kan vedrøre en anden retsakts anvendelsesområde, undtagelser fra fastsatte forpligtelser, fravigelse af gyldighedsperioden osv.
Som hovedregel, og bl.a. ud fra gennemsigtighedshensyn, bør man undgå materielle ændringer. Foretages der materielle ændringer forbliver den anden retsakt nemlig uændret, medens de nye bestemmelser fraviger denne retsakt, således at den gamle tekst, der forbliver i kraft, består ved siden af den nye retsakt, der paralyserer visse af dens bestemmelser, ændrer deres rækkevidde eller tilføjer nye bestemmelser.
Er der kun tale om en materiel ændring af meget begrænset rækkevidde, kan det accepteres, at man ikke foretager en tekstuel ændring af den oprindelige retsakt. Men er ændringerne væsentlige, skal der vedtages en særskilt ændringsretsakt.
|
