|
|
KOMISIJAS ZIŅOJUMS EIROPAS PARLAMENTAM, PADOMEI, EIROPAS EKONOMIKAS UN SOCIĀLO LIETU KOMITEJAI UN REĢIONU KOMITEJAI
|
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
|
|
par to, kā piemēro Padomes 1998. gada 24. septembra ieteikumu saistībā ar nepilngadīgo un cilvēka cieņas aizsardzību un Eiropas Parlamenta un Padomes 2006. gada 20. decembra ieteikumu par nepilngadīgo personu un cilvēka cieņas aizsardzību un par tiesībām uz atbildi saistībā ar Eiropas audiovizuālo un tiešsaistes informācijas pakalpojumu nozares konkurētspēju -BĒRNU AIZSARDZĪBA DIGITĀLAJĀ PASAULĒ-
|
om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998 med hensyn til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed samt Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester -BESKYTTELSE AF BØRN I DEN DIGITALE VERDEN-
|
|
Ievads
|
INDLEDNING
|
|
1998. un 2006. gada rekomendāciju par nepilngadīgo aizsardzību[1] mērķi ir likt dalībvalstīm un nozarei apzināties jaunās problēmas nepilngadīgo aizsardzībā elektroniskos plašsaziņas līdzekļos, jo īpaši saistībā ar tiešsaistes pakalpojumu izplatību un nozīmes pieaugumu. Ņemot vērā, ka regulējums ne vienmēr iet kopsolī ar attīstību, tās aicināja veicināt un izstrādāt atbilstošus pamatnosacījumus, kas ietver nevis tiesiskus līdzekļus, bet gan, piemēram, ieinteresēto personu sadarbību un kopregulāciju vai pašregulāciju[2].
|
Formålet med henstillingerne fra 1998 og 2006 om beskyttelse af mindreårige[1] var at gøre medlemsstaterne og erhvervslivet opmærksom på de nye udfordringer med hensyn til beskyttelse af mindreårige i de elektroniske medier, især de udfordringer, der er forbundet med onlinetjenesternes udbredelse og stadig større betydning. I betragtning af at reguleringen ikke altid kan holde trit med denne udvikling, blev medlemsstaterne og erhvervslivet opfordret til at fremme og udvikle passende rammebetingelser på andre måder end blot vha. retlige midler, f.eks. via samarbejde mellem de berørte parter og sam- eller selvregulering[2].
|
|
Tikmēr dramatiski mainās un pastāvīgi palielinās plašsaziņas līdzekļu izmantošana patērētāju un īpaši nepilngadīgo vidū. Nepilngadīgie arvien vairāk lieto plašsaziņas līdzekļus, izmantojot mobilās ierīces, ieskaitot (tiešsaistes) video spēles, un plašsaziņas līdzekļu pakalpojumi internetā ir arvien vairāk pieprasīti. Kopš pēdējā ieteikuma ļoti lielu nozīmi gan individuāliem lietotājiem, gan visā sabiedrībā ir ieguvusi jauna parādība — socializācijas vietnes. Droši vien nākotnē būs vēl izmaiņas, par kādām mēs pat nevaram iedomāties.
|
I mellemtiden har ændringerne i forbrugernes og især de mindreåriges brug af medier været dramatiske, og de accelererer konstant. Medierne bruges i stigende grad af mindreårige via mobilt udstyr, herunder videospil (online), og der er flere og flere selvvalgsmedietjenester (on-demand) på internettet. Som et nyt fænomen siden sidste henstilling har sociale netværkssteder fået en enorm betydning, både for den enkelte bruger og for samfundet som helhed. Der vil sandsynligvis komme flere ændringer, som vi på nuværende tidspunkt måske ikke engang kan forestille os.
|
|
Šie jaunievedumi piedāvā daudzas iespējas nepilngadīgajiem, bet rada problēmas saistībā ar to aizsardzību, ņemot vērā, ka vecākiem bieži ir grūtības izpildīt savus pienākumus attiecībā uz jaunu tehnoloģiju produktiem un pakalpojumiem, kurus tie paši parasti pārzina mazāk nekā bērni. Tādēļ mums jāvaicā, vai pašreizējā politika vēl joprojām ir piemērota un adekvāti nodrošina augstu nepilngadīgo aizsardzības līmeni visā Eiropā.
|
Denne nye udvikling giver de mindreårige mange muligheder, men medfører også udfordringer, når det gælder beskyttelsen af mindreårige, i betragtning af at forældre ofte har svært ved at varetage deres ansvar med hensyn til de nye teknologiske produkter og tjenester, som børnene for det meste kender bedre, end forældrene gør. Vi bliver derfor nødt til at stille det spørgsmål, om de nuværende politiske tiltag stadig er egnede og tilstrækkelige til at sikre et højt beskyttelsesniveau for de mindreårige i hele Europa.
|
|
Lai labāk novērtētu to, kas jau ir izdarīts un kādi turpmāki pasākumi varētu būt nepieciešami, šajā ziņojumā — atbildē uz 2006. gada ieteikuma 6. punktā izteikto aicinājumu — analizēta 1998. un 2006. gada ieteikumos dalībvalstīm ierosināto pasākumu īstenošana un efektivitāte.
|
For bedre at kunne vurdere, hvilke tiltag der allerede er foretaget, og hvilke der kan blive nødvendige, udføres der i den aktuelle rapport – som svar på punkt 6 i henstillingen fra 2006 – analyser af gennemførelsen og effektiviteten af de foranstaltninger, der er anført i henstillingerne fra 1998 og 2006, i medlemsstaterne.
|
|
Ziņojums ir sagatavots, pamatojoties uz informāciju, ko dalībvalstis sniegušas, atbildot uz anketas jautājumiem. Tas papildina vairākas Eiropas digitalizācijas programmas darbības[3].
|
Rapporten er udarbejdet på baggrund af oplysninger, der er leveret af medlemsstaterne som svar på et spørgeskema. Den supplerer flere tiltag i den digitale dagsorden for Europa[3].
|
|
Sīkāka informācija par atbildēm un īstenoto pasākumu konkrēti piemēri ir pieejami pievienotajā dienestu darba dokumentā.
|
Mere detaljerede oplysninger om svarene og om specifikke eksempler på de foranstaltninger, der er truffet, findes i det vedlagte arbejdsdokument .
|
|
KONSTATēJUMI
|
RESULTATERNE AF UNDERSØGELSEN
|
|
Cīņa pret nelegālu vai kaitīgu saturu
|
Bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold
|
|
Satura un pakalpojumu sniedzēji palielina pūles, lai novērstu diskriminējošu un citādi nelikumīgu vai kaitīgu saturu, jo īpaši uzņemoties personiskas saistības, pieņemot rīcības kodeksus , kas pastāv 24 dalībvalstīs[4]. Runājot par interneta saturu, dažas no šīm iniciatīvām paredz, ka tīmekļa vietnes var norādīt savu atbilstību rīcības kodeksam, izmantojot atbilstošu marķējumu.
|
Indholds- og tjenesteudbydere bestræber sig i stigende grad på at bekæmpe diskriminerende og andet ulovligt eller skadeligt indhold, især via selvregulering/adfærdskodekser , som findes i 24 medlemsstater[4] . Hvad angår internetindhold, forudses det i nogle af disse initiativer, at websteder kan signalere, at de overholder et adfærdskodeks ved at fremvise en relevant mærkning.
|
|
Bez tam dalībvalstīs tiek veikti pasākumi, lai attīstītu un veicinātu piekļuvi kvalitatīvam un nepilngadīgajiem piemērotam saturam , piemēram, izmantojot īpašas tīmekļa vietnes bērniem un īpašas meklētājprogrammas[5].
|
Desuden bestræber medlemsstaterne sig på at udvikle og lette adgangen til kvalitetsindhold og indhold, der er egnet for mindreårige , f.eks. via specifikke websteder for børn og specifikke søgemaskiner[5].
|
|
Lai gan dalībvalstis vienprātīgi atzīst, ka veicināt pašregulācijas pasākumus (rīcības kodeksus) ir noderīgi, neatkāpjas bažas, ka šajā jomā sasniegtais aizsardzības līmenis joprojām ievērojami atšķiras. Turpmāk spēkā esošie pasākumi pret nelegālu vai kaitīgu saturu būtu nepārtraukti jāuzrauga, lai nodrošinātu to efektivitāti. Piemēram, tiek izstrādāti ziņošanas punkti attiecībā uz šāda veida saturu, kurus nodrošina satura nodrošinātājs un kurus lieto bērni un vecāki, un to darbību atbalsta attiecīgas infrastruktūras, bet visām šīm iniciatīvām trūkst kopīgu iezīmju un apjomradītu ietaupījumu, kas palielinātu to efektivitāti. |
|
Mens der er bred enighed i medlemsstaterne om, at det er gavnligt at fremme selvregulerende foranstaltninger (adfærdskodekser), er der en vedvarende bekymring for, at de opnåede beskyttelsesniveauer på dette felt stadig er alt for forskellige. Fremover bør de eksisterende foranstaltninger mod ulovligt eller skadeligt indhold konstant overvåges for at sikre, at de har den tilsigtede virkning. For eksempel er rapporteringspunkter for denne type indhold, leveret af indholdsudbyderen og til brug for børn og forældre, under udvikling og støttes af fungerende backofficeinfrastrukturer, men alle disse initiativer mangler fælles træk og stordriftsfordele, der kunne øge effektiviteten. |
|
|
Uzticības dienesti
|
Hotlines
|
|
Eiropas digitalizācijas programma aicina dalībvalstis līdz 2013. gadam pilnībā izveidot uzticības dienestus ziņošanai par aizvainojošu vai kaitīgu interneta saturu.
|
Den digitale dagsorden for Europa opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at iværksætte hotlines til rapportering af stødende eller skadeligt onlineindhold inden udgangen af 2013.
|
|
Uzticības dienesti kopš ieteikumu izstrādāšanas ir plaši izplatījušies un tiek izmantoti dalībvalstīs un Norvēģijā. Eiropas Komisijas drošāka interneta programmas līdzfinansējums uzticības dienestiem joprojām ir būtisks atbalsta mehānisms.
|
I mellemtiden er hotlines blevet vidt udbredt i medlemsstaterne og i Norge, hvor de benyttes flittigt. Samfinansiering af hotlines vha. Europa-Kommissionens program for et sikrere internet er fortsat en væsentlig støtteforanstaltning.
|
|
Dažas dalībvalstis atsaucās arī uz Starptautisko interneta tiešo līniju asociāciju INHOPE [6], kas dibināta 1999. gadā saskaņā ar agrāko EK Drošāka interneta rīcības plānu un ko šobrīd finansē saskaņā ar Drošāka interneta programmu. Tā aptver valstis ārpus Eiropas[7], un tās mērķis ir palielināt sadarbību šajā jomā. INHOPE biedru uzticības dienestiem jāatbilst INHOPE prakses kodeksam. 24 dalībvalstu uzticības dienesti ir INHOPE locekļi[8].
|
Nogle af medlemsstaterne henviste også til INHOPE , som er et netværk af internethotlines[6], der blev oprettet i 1999 under den tidligere EF-handlingsplan for et sikrere internet, og som nu finansieres under programmet for et sikrere internet. Det omfatter også lande uden for Europa [7] og har en målsætning om at øge samarbejdet på dette område. Hotline-medlemmer af INHOPE skal overholde INHOPE's regelsæt. Hotlines i 24 medlemsstater er medlemmer af INHOPE[8].
|
|
Daudzi uzticības dienesti piedalās tā sauktajā " paziņošanas un izņemšanas procedūrā "[9], saskaņā ar kuru interneta pakalpojumu sniedzēji apņemas nekavējoties izņemt nelegālu saturu, par kuru sabiedrības locekļi ir ziņojuši uzticības dienestam. 19 dalībvalstis[10] ziņo, ka paziņošanas un izņemšanas procedūras ir izstrādātas un tiek izmantotas.
|
Et antal hotlines er tilsluttet procedurerne for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold , de såkaldte " notice and take-down procedures "[9], hvor internetudbyderne forpligter sig til omgående at fjerne ulovligt indhold, som borgerne har rapporteret via en hotline. 19 medlemsstater[10] rapporterer, at de har udformet og anvender procedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold.
|
|
Tomēr uzticības dienestu darbā pastāv ievērojamas atšķirības, jo īpaši paziņošanas un izņemšanas procedūrās. Tas attiecas uz lēmumu par konkrētā satura nelikumīgumu, šāda lēmuma pārskatīšanu, avota un mitināšanas pakalpojumu sniedzēja izsekošanu, un jo īpaši paziņošanu kompetentajām iestādēm[11]. Lai gan tas nebija ietverts aptaujā, Bulgārija un Slovēnija norādīja uz uzticības dienestu uzraudzību [12].
|
Der er imidlertid betydelige forskelle på, hvordan hotlines fungerer, og især på procedurerne for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold. Dette gælder bl.a. beslutningen om, hvorvidt et vist indhold er ulovligt, gennemgangen af sådanne beslutninger, sporing af kilden og af udbyderen af webhosting og især anmeldelsen til de kompetente myndigheder[11]. Bulgarien og Slovenien bragte spørgsmålet om overvågning af hotlines op, selv om det ikke udgjorde en del af spørgeskemaet[12].
|
|
Uzticības dienestu plašā izplatība un sadarbība ir rosinoša, bet nav pietiekama. Lai sekmētu to efektivitāti un lielāku konsekvenci starp dalībvalstīm (piemēram, labu praksi sadarbībai ar tiesībaizsardzības iestādēm), jāapsver veidi, kā tos padarīt labāk zināmus un viegli pieejamus interneta lietotājiem, tostarp bērniem, un uzlabot to darbību un attīstīt sinerģiju ar citiem saistītiem pakalpojumiem (piemēram, palīdzības tālruni un informācijas centriem, 116 000/116 111 numuriem). Tomēr uzticības dienestus jāuzrauga rūpīgāk. |
|
Den udbredte oprettelse af hotlines og etablering af netværk af hotlines er positiv, men det er ikke nok. For både at øge effektiviteten og sikre en større overensstemmelse mellem medlemsstaterne (f.eks. bedste praksis for forbindelserne med de retshåndhævende myndigheder) bør det overvejes, hvordan kendskabet til hotlines kan øges, hvordan de kan gøres lettere tilgængelige for internetbrugere, herunder børn, hvordan de kan fungere bedre, og hvordan der kan udvikles synergier med andre relaterede tjenester (f.eks. hjælpetjenester og oplysningscentre, 116 000/116 111-numre). Desuden bør der foretages en grundigere overvågning af hotlines. |
|
|
Interneta pakalpojumu sniedzēji (IPS)
|
Internetudbydere
|
|
Kopumā interneta pakalpojumu sniedzēji arvien vairāk iesaistās nepilngadīgo aizsardzībā, neskatoties uz savām ierobežotajām saistībām un atbildību saskaņā ar e-tirdzniecības direktīvu[13]. Tas attiecas uz to tiesiskajiem pienākumiem attiecībā uz nelegālu saturu, bet jo īpaši uz kopējām brīvprātīgām saistībām un rīcības kodeksu ievērošanu.
|
Generelt inddrages internetudbyderne i stigende grad i beskyttelsen af mindreårige på trods af deres begrænsede ansvar i henhold til direktivet om e-handel[13]. Dette gælder deres juridiske forpligtelser vedrørende ulovligt indhold, men i særlig grad gælder det fælles frivillige aftaler og overholdelse af adfærdskodekser.
|
|
Tomēr IPS asociācijām parasti nav īpašas pilnvaras attiecībā uz nepilngadīgo aizsardzību. Tāpēc rīcības kodeksu parakstīšana un ievērošana attiecībā uz nepilngadīgo aizsardzību parasti šādu apvienību biedriem ir tikai brīvprātīga[14].
|
Imidlertid har sammenslutninger af internetudbydere generelt intet specifikt mandat til beskyttelse af mindreårige. Derfor er det generelt valgfrit at underskrive og overholde adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige for medlemmer af disse sammenslutninger[14].
|
|
Turklāt tikai astoņas dalībvalstis[15] un Norvēģija ziņoja, ka patērētāji vai valsts iestādes pārskata periodā piedalījās rīcības kodeksu izstrādē. Tikai sešas dalībvalstis[16] ziņoja, ka tām ir novērtēšanas sistēmas kodeksu efektivitātes novērtēšanai.
|
Desuden har kun otte medlemsstater[15] og Norge rapporteret, at forbrugere eller offentlige myndigheder deltog i udviklingen af adfærdskodekser i gennemgangsperioden, og kun seks medlemsstater[16] har rapporteret, at de har evalueringssystemer til vurdering af kodeksernes effektivitet.
|
|
Kopumā tikai 11 dalībvalstis[17] un Norvēģija uzskata, ka pašregulācijas sistēma un IPS rīcības kodeksi ir labi piemēroti jaunajai digitālajai videi.
|
Samlet set er det kun 11 medlemsstater[17] og Norge, der vurderer, at selvreguleringssystemet og internetudbydernes adfærdskodekser er tilpasset det nye digitale miljø på tilfredsstillende vis.
|
|
IPS tiek aicināti vēl aktīvāk iesaistīties nepilngadīgo aizsardzībā. Rīcības kodeksu piemērošana jāizplata arvien plašāk un rūpīgi jāuzrauga. IPS asociācijas tiek aicinātas iekļaut nepilngadīgo aizsardzību savās pilnvarās un attiecīgi iesaistīt savus biedrus. Bez tam patērētāju un iestāžu lielāka iesaistīšana rīcības kodeksu izstrādē palīdzētu nodrošināt, ka pašregulācija patiešām reaģē uz digitālās pasaules straujo attīstību. |
|
Internetudbyderne opfordres til at gå endnu mere aktivt ind i beskyttelsen af mindreårige. Anvendelsen af adfærdskodekser skal udbredes mere og skal overvåges nøje. Sammenslutninger af internetudbydere opfordres til at lade beskyttelsen af mindreårige indgå i deres mandat og til at forpligte deres medlemmer i overensstemmelse hermed. Desuden kan øget deltagelse af forbrugere og myndigheder i udviklingen af adfærdskodekser være med til at sikre, at selvreguleringen holder trit med den hurtigt voksende digitale verden. |
|
|
Socializācijas vietnes
|
Sociale netværkssteder
|
|
Socializācijas vietnes nepilngadīgajiem piedāvā lielas iespējas. Kaut gan tās kļuvušas nozīmīgas tikai salīdzinoši nesen, tās jau mainījušas to, kā nepilngadīgie sadarbojas un sazinās savā starpā.
|
Sociale netværkssteder giver de mindreårige store muligheder. Selv om de først for relativt nylig har fået betydning, har de allerede ændret den måde, hvorpå mindreårige interagerer og kommunikerer med hinanden.
|
|
Tomēr socializācijas vietnēm ir arī ievērojams riska potenciāls, ko var apkopot kategorijās "nelegāls saturs", "vecumam nepiemērots saturs", "nepiemērota saziņa" un "nepiedienīga uzvedība"[18]. Viens daudzsološs veids, kā novērst šos riskus, ir pamatnostādnes socializācijas vietņu pakalpojumu sniedzējiem un/vai lietotājiem.
|
De sociale netværkssteder har imidlertid også et betydeligt risikopotentiale, som kan opsummeres vha. kategorierne "ulovligt indhold", "ikke alderssvarende indhold", "upassende kontakt" og "upassende adfærd"[18]. En lovende måde, hvorpå disse risici kan imødegås, er ved at opstille retningslinjer for udbydere af sociale netværkssteder og/eller brugere.
|
|
Tikai 10 dalībvalstis[19] pieminēja šādas pamatnostādnes, un vēl mazāks skaits valstu ziņoja, ka tām ir vērtēšanas sistēmas to efektivitātes novērtēšanai[20]. Tātad "nesaistošo tiesību normu" noteikumi pašreiz cieš no diezgan fragmentāras īstenošanas. Šo plaisu daļēji var aizpildīt " Drošāki sabiedrisko sakaru veidošanas principi Eiropas Savienībai "[21], kuriem ir pievienojusies 21 socializācijas vietne.
|
Kun ti medlemsstater[19] omtalte sådanne retningslinjer, og endnu færre rapporterede, at de har evalueringssystemer til vurdering af retningslinjernes effektivitet[20]; så "den bløde lovgivning" lider på nuværende tidspunkt under en temmelig uensartet gennemførelse. Der kan rettes delvist op på denne uensartethed vha. " Safer Social Networking Principles for the EU "[21], som 21 sociale netværk har tilsluttet sig.
|
|
Ņemot vērā socializācijas vietņu straujo paplašināšanos, operatoru kontroles sistēmas nespēj efektīvi un konsekventi aptvert visus iespējamos riskus. Ieinteresētās personas tiek aicinātas aktīvi iesaistīties, jo īpaši izpratnes veicināšanā par riskiem un to mazināšanu, pamatnostādņu plašāku izmantošanu, īstenošanas uzraudzību. Turklāt socializācijas vietnēs arvien vairāk tiek izvietoti ziņošanas punkti ar labi funkcionējošu atbalsta infrastruktūru, lai palīdzētu bērniem uzmākšanās, iebiedēšanas tiešsaistē un līdzīgos gadījumos, bet risinājumi tiek izstrādāti katrā gadījumā atsevišķi. Turklāt, nav izplatīta "privātuma pēc noklusējuma" iestatījumu izmantošana bērniem, kuri pievienojas socializācijas vietnēm. |
|
På grund af den massive stigning i antallet af sociale netværkssteder kan operatørernes kontrolsystemer ikke dække alle de potentielle risici på en effektiv og konsekvent måde. Der opfordres til, at de relevante parter engagerer sig aktivt, især via yderligere opmærksomhedsskabende tiltag, hvad angår risici og de måder, hvorpå de kan formindskes, øget anvendelse af retningslinjer og overvågning af gennemførelsen. Desuden findes der i stadig højere grad rapporteringspunkter med en velfungerende backofficeinfrastruktur i de sociale netværk for at hjælpe børn med at håndtere grooming, cybermobning og lignende, men løsningerne udvikles fra sag til sag. Derudover er brugen af privatlivsvenlige indstillinger ("privacy by default") for børn, der tilmelder sig et netværkssted, ikke udbredt. |
|
|
Problemātisks interneta saturs no citām dalībvalstīm / ārpus ES
|
Problematisk internetindhold fra andre medlemsstater/fra lande uden for EU
|
|
Lielākā daļa dalībvalstu uzskata, ka kaitīga satura daļa, kura izcelsme ir to teritorijā , ir ļoti neliela, kaitīga satura daļa no citām ES dalībvalstīm — ievērojami augstāka, un kaitīga satura daļa no valstīm ārpus ES ir vislielākā[22]. Attiecībā uz iespējamajiem uzlabojumiem dažas dalībvalstis uzskata, ka vēl saskaņotāku aizsardzību būtu vieglāk sasniegt Eiropas līmenī, un tas būtu atbalstāmi, nevis starptautiskā līmenī[23]. Neraugoties uz to, vairums uzskata par lietderīgu aicināt trešās valstis veikt pasākumus savās valstīs, un lielākā daļa dalībvalstu un Norvēģija atbalsta turpmāku nolīgumu noslēgšanu ar trešām valstīm [24].
|
De fleste medlemsstater anser andelen af skadeligt indhold, der stammer fra deres eget område, for at være meget lav, andelen af skadeligt indhold fra andre EU-medlemsstater for at være betydeligt højere og andelen af skadeligt indhold fra lande uden for EU for at være højest[22]. Hvad angår mulige forbedringer, mener nogle medlemsstater, at det vil være nemmere at opnå en yderligere ensartet beskyttelse på europæisk niveau, hvilket de hilser velkommen, end på internationalt niveau[23]. På trods af dette anses det generelt for at være hensigtsmæssigt at opfordre tredjelande til at træffe foranstaltninger i deres eget land, og et stort flertal af medlemsstaterne og Norge er tilhængere af at indgå yderligere aftaler med tredjelande [24].
|
|
Vēlama ciešāka sadarbība un saskaņota aizsardzība pret problemātisku interneta saturu. Kaut arī šāda satura izcelsme ir galvenokārt ārpus ES, dažas dalībvalstis uzskata, ka šāda pieeja ir reālāka Eiropas līmenī, nekā iesaistot trešās valstis. |
|
Øget samarbejde og ensartet beskyttelse i forbindelse med problematisk internetindhold synes ønskeligt. Selv om problematisk indhold mest stammer fra lande uden for EU, er der nogle medlemsstater, der anser et sådant samarbejde for at være mere realistisk på europæisk end på internationalt niveau. |
|
|
Plašsaziņas līdzekļu lietotprasme un izpratnes veidošana
|
Mediekendskab og opmærksomhedsskabende tiltag
|
|
Visas dalībvalstis ir apņēmušās veicināt plašsaziņas līdzekļu lietotprasmi un uzlabot izpratni
|
Alle medlemsstater har forpligtet sig til at fremme mediekendskabet og øge opmærksomheden på risiciene ved onlinemedier og på eksisterende beskyttelsesværktøjer som effektive forebyggende instrumenter.
|
|
par risku tiešsaistes plašsaziņas līdzekļos un esošajiem aizsardzības instrumentiem kā par efektīviem preventīviem instrumentiem.
|
Der er især et øget antal relevante initiativer i medlemsstaterne i form af offentlig-private partnerskaber. I henhold til feedback fra medlemsstaterne har Europa-Kommissionens program for et sikrere internet og projektet EU Kids Online vist sig at være værdifulde rammer på disse områder[25].
|
|
Konkrēti dalībvalstis arvien vairāk īsteno attiecīgas iniciatīvas, kas izpaužas kā partnerattiecības starp publisko un privāto sektoru . Saskaņā ar informāciju no dalībvalstīm Eiropas Komisijas drošāka interneta programma un " ES bērni tiešsaistē " ( EU Kids Online ) projekts ir pierādījuši savu vērtību šajās jomās[25].
|
Mediekendskab og opmærksomhedsskabende initiativer er delvist integreret i den formelle undervisning, og der gøres en vis indsats for også at øge opmærksomheden hos forældre og lærere. En vurdering, der blev udført af Kommissionen i 2009, viste imidlertid, at selv om emnet er inkluderet i nationale læseplaner i 23 europæiske lande, er den faktiske udførelse af en sådan undervisning fragmenteret og inkonsekvent[26].
|
|
Plašsaziņas līdzekļu lietotprasmes un izpratnes veicināšanas iniciatīvas ir daļēji integrētas formālajā izglītībā, un ir mēģināts tām pievērst arī vecāku un skolotāju uzmanību. Tomēr novērtējums, ko 2009. gadā veica Komisija, parādīja, ka, lai gan tēma ir iekļauta valstu izglītības programmās 23 Eiropas valstīs, faktiski šāda izglītība ir sadrumstalota un nekonsekventa[26].
|
Mens den øgede integrering af mediekendskab og opmærksomhedsskabende tiltag i skoleundervisningen er positiv, er det fortsat en større opgave at nå ud til alle børn og forældre og sikre en ensartet tilgang på tværs af skolerne og medlemsstaterne. |
|
|
Kaut arī plašsaziņas līdzekļu lietotprasmes un izpratnes veicināšanas plašāka integrācija skolas izglītībā ir pozitīva, tomēr joprojām ir problēmas aptvert visus bērnus un vecākus un novērst atšķirības starp skolām un dalībvalstīm. |
|
Begrænsninger for adgang til indhold
|
|
Piekļuves ierobežošana saturam
|
Begrænsning af mindreåriges adgang, så de kun kan få adgang til indhold, der svarer til deres alder, kræver to ting: på den ene side aldersmærkning og klassificering af indholdet og på den anden side sikring af, at aldersmærkningen og klassificeringen følges. Det sidste er primært forældrenes ansvar, men tekniske systemer – filtrering, alderskontrolsystemer, forældrekontrolsystemer osv. – er en værdsat støtte.
|
|
Nepilngadīgo piekļuves ierobežošanai saturam, lai tas būtu piemērots viņu vecumam, nepieciešamas divas lietas: no vienas puses, jāveic klasifikācija pēc vecuma un satura un, no otras puses, jānodrošina šādas klasifikācijas ievērošana. Pēdējais uzdevums galvenokārt ir vecāku atbildības jomā, bet tehniskās sistēmas — filtrācija, vecuma verifikācijas sistēmas, vecāku kontroles sistēmas, utt. — nodrošina vērtīgu atbalstu.
|
Aldersmærkning og klassificering af indhold
|
|
Klasifikācija pēc vecuma un satura
|
De eksisterende systemer til aldersmærkning og indholdsklassificering af audiovisuelt indhold anses af 12 medlemsstater[27] for i princippet at være tilstrækkelige og effektive , hvorimod 13 medlemsstater[28] og Norge vurderer, at de skal forbedres .
|
|
Pastāvošās audiovizuālā satura klasifikācijas sistēmas pēc vecuma un satura principā 12 dalībvalstis[27] uzskata par pietiekamām un efektīvām , bet 13 dalībvalstis[28] un Norvēģija uzskata, ka tās būtu jāuzlabo .
|
16 medlemsstater[29] og Norge svarede, at de havde forskellige aldersmærkninger og klassificeringer for forskellige medietyper. Ti medlemsstater[30] og Norge anser dette for at være et problem. Otte medlemsstater[31] og Norge påpeger, at der er foranstaltninger eller initiativer under overvejelse mht. at opnå større overensstemmelse på dette felt.
|
|
16 dalībvalstis[29] un Norvēģija atbildēja, ka tām ir atšķirīga klasifikācija pēc vecuma un dažāda veida plašsaziņas līdzekļiem. Desmit dalībvalstis[30] un Norvēģija uzskata, ka tā ir problēma. Astoņas dalībvalstis[31] un Norvēģija norāda, ka apsver pasākumus vai iniciatīvas, lai ieviestu lielāku konsekvenci šajā jomā.
|
Alt i alt anser 15 medlemsstater[32] og Norge tværmedielle og/eller paneuropæiske klassificeringssystemer for medieindhold for at være nyttige og gennemførlige . Dette modsiges af ni medlemsstater[33], som fremhæver de kulturelle forskelle.
|
|
Kopumā 15 dalībvalstis[32] un Norvēģija uzskata, ka plašsaziņas līdzekļu satura klasifikācijas sistēmas, kas darbojas attiecībā uz dažādiem līdzekļiem un/vai visā Eiropā , ir vajadzīgas un iespējamas . Tam nepiekrīt deviņas dalībvalstis[33], kas norāda uz kultūras atšķirībām.
|
Dette er et område med meget stor fragmentering – opfattelserne af, hvad der er nødvendigt og nyttigt, er yderst forskellige medlemsstaterne imellem og inden for samme medlemsstat. |
|
|
Šī ir visvairāk sadrumstalotā joma — priekšstati par to, kas ir vajadzīgs un noderīgs, būtiski atšķiras starp dalībvalstīm un to iekšienē. |
|
Tekniske systemer (filtrering, alderskontrolsystemer, forældrekontrolsystemer osv.)
|
|
Tehniskās sistēmas (filtrēšana, vecuma verifikācijas sistēmas, vecāku kontroles sistēmas utt.)
|
Alt i alt ser der ud til at være enighed om, at tekniske foranstaltninger alene ikke kan beskytte mindreårige imod skadeligt indhold, og at det kun er ét element ud af en række foranstaltninger.
|
|
Šķiet, ka kopumā valda vienprātība par to, ka tehniskie pasākumi vien nevar pasargāt nepilngadīgos no kaitīga satura, un tie var būt tikai viens elements pasākumu kopumā.
|
Med hensyn til de tekniske foranstaltninger, der skal forhindre potentielt skadeligt indhold ved at sikre, at de relevante mærkninger og klassificeringer følges, er medlemsstaterne uenige om deres anvendelighed, relevans (med henblik på retten til information og muligt misbrug mht. censur), tekniske gennemførlighed og pålidelighed [34]. Desuden blev der af alle lagt vægt på behovet for gennemsigtighed mht. at sætte visse typer indhold på den sorte liste og få mulighed for at fjerne det.
|
|
Attiecībā uz tehniskajiem pasākumiem, kuru mērķis ir izvairīties no potenciāli kaitīga satura, nodrošinot attiecīgo klasifikāciju, dalībvalstīm ir domstarpības par to lietderīgumu, piemērotību (ņemot vērā tiesības uz informāciju un iespējamu ļaunprātīgu cenzūras izmantošanu), tehniskām iespējām un uzticamību [34]. Turklāt dalībvalstis uzsvēra vajadzību pēc pārredzamības attiecībā uz noteikta satura iekļaušanu melnajā sarakstā un tā izņemšanas iespēju.
|
20 medlemsstater[35] rapporterer, at der er truffet foranstaltninger af erhvervslivet eller de offentlige myndigheder til udvikling af et filtrerings- og klassificeringssystem for internettet. 24 medlemsstater[36] og Norge rapporterer, at de bruger værktøjer til forældrekontrol . De stilles gratis til rådighed i 15 medlemsstater og mod betaling i fire medlemsstater[37].
|
|
20 dalībvalstis[35] ziņo, ka nozares vai valsts iestādes ir centušās izstrādāt filtrēšanas un klasifikācijas sistēmu internetam. 24 dalībvalstis[36] un Norvēģija ziņo, ka vecāku kontroles līdzekļi tiek izmantoti . Bez maksas tie ir pieejami 15 dalībvalstīs un par maksu — četrās dalībvalstīs[37].
|
Derudover gøres der mere og mere for at underrette abonnenter om de filtrerings- og klassificeringssystemer og den software til alderskontrol , der er til rådighed. En sådan underretning er en forpligtelse – ifølge lovgivningen eller relevante adfærdskodekser for internetudbydere eller mobiloperatører – i 16 medlemsstater[38].
|
|
Turklāt pieaug centieni informēt abonentus par pieejamajām filtrēšanas un klasifikācijas sistēmām un vecuma verifikācijas programmatūru , kas 16 dalībvalstīs IPS vai mobilo sakaru operatoriem ir tiesību aktos vai attiecīgos rīcības kodeksos noteikts pienākums[38].
|
Mens de fleste medlemsstater ser en mulighed for at forbedre deres aldersmærknings- og klassificeringssystemer, er der tydeligvis ingen enighed mht., hvor nyttige og gennemførlige tværmedielle og/eller paneuropæiske klassificeringssystemer for medieindhold er. Alligevel skal der i betragtning af, at onlineindholdet får en stadig mere grænseløs karakter, foretages yderligere undersøgelser, hvordan sådanne systemer bedre kan ensrettes. Internettilsluttet udstyr med værktøjer til forældrekontrol er i stigende grad til rådighed, men i hvilken sammenhæng de bruges, er forskellig fra sag til sag og varierer meget medlemsstaterne imellem og inden for samme medlemsstat. På baggrund heraf synes det værd at overveje at oprette innovative systemer til mærkning og indholdsklassificering, der kan bruges i et større omfang i ikt-sektoren (producenter, værts- og indholdsudbydere osv.), mens ansvaret for den nødvendige fleksibilitet til lokale fortolkninger af "relevans" og overvejelse af de etablerede metoder overlades til de forskellige internetaktører. |
|
|
Lai gan lielākā daļa dalībvalstu saskata iespējas uzlabot savas klasifikācijas sistēmas pēc vecuma un satura, ir skaidrs, ka nav vienprātības par dažādu plašsaziņas līdzekļu satura visas Eiropas klasifikācijas sistēmu vajadzīgumu un iespējamību. Tomēr, ņemot vērā to, ka tiešsaistes saturs kļūst arvien neatkarīgāks no robežām, būtu sīkāk jāizpēta veidi, kā labāk saskaņot šādas sistēmas. Internetam pieslēdzamas ierīces ar vecāku kontroles instrumentiem kļūst arvien pieejamākas, bet atbilstoša satura noteikšana tiek risināta katrā gadījumā atsevišķi un ievērojami atšķiras starp dalībvalstīm un to iekšienē. Šādā kontekstā, šķiet, ir vērts apsvērt novatoriskas vecuma un satura klasifikācijas sistēmas, ko varētu plašāk izmantot visa IKT nozare (ražotāji, mitinātāji, satura nodrošinātāji utt.), vienlaikus pieļaujot vietējās "atbilstības" interpretācijas nepieciešamo elastību un atspoguļojot izmantoto pieeju dažādu interneta dalībnieku atbildības noteikšanā. |
|
Audiovisuelle medietjenester
|
|
Audiovizuālo plašsaziņas līdzekļu pakalpojumi
|
Hvad angår sam-/selvreguleringssystemer til at beskytte mindreårige imod skadeligt indhold, er audiovisuelle selvvalgsmedietjenester (der findes i otte medlemsstater, hvoraf syv har en adfærdskodeks) sakket bagud i forhold til tv-programmer , hvor sådanne systemer findes i 14 medlemsstater, hvoraf 11 har en adfærdskodeks[39].
|
|
Kopregulācijas vai pašregulācijas sistēmas nepilngadīgo aizsardzībai pret kaitīgu saturu audiovizuālajos pakalpojumos pēc pieprasījuma (šādas sistēmas ir ieviestas astoņās dalībvalstīs, turklāt septiņām ir rīcības kodekss) atpaliek no televīzijas programmām , kur šādas sistēmas ir izveidotas 14 dalībvalstīs un 11 no tām ir rīcības kodekss[39].
|
De mest almindelige teknikker, der viser forældre tilstedeværelsen af skadeligt indhold og nødvendigheden af at begrænse adgangen, består af ikoner på skærmen og/eller akustiske advarsler umiddelbart forud for visningen af det potentielt skadelige indhold. Dette gælder både tv-programmer og audiovisuelle selvvalgsmedietjenester.
|
|
Parasti par kaitīgu saturu un nepieciešamību vecākiem ierobežot pieeju signalizē ekrāna ikonas un/vai akustisks brīdinājums tieši pirms potenciāli kaitīga satura piegādes. Tas attiecas gan uz televīzijas raidījumiem, gan audiovizuālajiem pakalpojumiem pēc pieprasījuma.
|
De fleste medlemsstater anser sådanne signaler for at være nyttige, og i visse medlemsstater er de påkrævet i lovgivningen, eller brugen af dem er fastsat i en adfærdskodeks. Udstyr eller software til teknisk filtrering er mindre brugt, det gælder bl.a. systemer, der låser indholdet på forhånd, og pinkoder . Aldersklassificeringer og begrænsninger af transmissionstid for audiovisuelle selvvalgsmedietjenester anvendes kun i et lille antal medlemsstater[40].
|
|
Lielākā daļa dalībvalstu uzskata šādus signālus par noderīgiem un dažās tos pieprasa ar tiesību aktiem vai to izmantošana ir paredzēta rīcības kodeksos. Mazāk izmanto tehniskas filtrēšanas ierīces vai programmatūru , ieskaitot iepriekšējas bloķēšanas sistēmas un PIN kodus . Vecuma klasifikācija un audiovizuālo pakalpojumu pēc pieprasījuma raidlaika ierobežojumi tiek piemēroti tikai nelielā skaitā dalībvalstu[40].
|
For så vidt angår mærkningernes og advarselssystemernes pålidelighed, har nogle af medlemsstaterne understreget vigtigheden af forældreansvar og det faktum, at sådanne systemer kun kan fungere, når forældrene sikrer effektiviteten heraf ved at kontrollere, hvad det er, deres børn ser.
|
|
Runājot par marķējuma un brīdinājuma sistēmu uzticamību, dažas dalībvalstis uzsvēra vecāku atbildības nozīmi un to, ka šādas sistēmas var darboties tikai tad, ja vecāki nodrošina to efektivitāti, kontrolējot, ko viņu bērni skatās.
|
De forskellige typer foranstaltninger, der er truffet på dette område, afspejler den skelnen, der er indeholdt i direktivet om audiovisuelle medietjenester, men også hvor svært det er opnå politisk enighed om, hvordan udfordringerne skal løftes. Bredt tilgængelige tekniske foranstaltninger, der giver børn en selektiv adgang til indhold på internettet, f.eks. værktøjer til forældrekontrol forbundet med indhold med aldersklassificering og anden mærkning, er meget forskelligartede; de løsninger, der er udviklet til lineær udsendelse/tv-udsendelse (f.eks. transmissionstider) synes ofte at passe dårligt til internettet og andre audiovisuelle selvvalgsmedietjenester. |
|
|
Dažādās šajā jomā veiktās darbības atspoguļo Audiovizuālo plašsaziņas līdzekļu direktīvā paredzētās atšķirības, kā arī grūtības nonākt pie vienprātīgas politikas reakcijas uz šo problēmu. Vispārēji pieejamie tehniskie līdzekļi, kas dod bērniem selektīvu piekļuvi saturam internetā, piemēram, vecāku kontroles instrumenti, kas saistīti ar satura klasifikāciju pēc vecuma un marķēšanu, ir ļoti dažādi, risinājumi, kas izstrādāti lineārai apraidei/TV pārraidēm (piemēram, pārraides laiks), bieži vien ir slikti pielāgoti internetam un citiem audiovizuālajiem pakalpojumiem pēc pieprasījuma. |
|
Videospil
|
|
Videospēles
|
I alt 17 medlemsstater og Norge anser deres systemer til aldersmærkning for at fungere tilfredsstillende [41]. Med undtagelse af Tyskland baserer medlemsstaterne sig på PEGI (Pan-European Games Information System)[42] og PEGI Online [43].
|
|
Kopā 17 dalībvalstis un Norvēģija uzskata savas vecuma klasifikācijas sistēmas darbību par apmierinošu [41]. Dalībvalstis, izņemot Vāciju, paļaujas uz PEGI (Visas Eiropas spēļu informācijas sistēma)[42] un PEGI Online [43].
|
Hvad angår onlinespil, anses PEGI Online for i princippet at være en god løsning, men et antal medlemsstater er bekymret for erhvervslivets stadig begrænsede deltagelse i dette system.
|
|
Runājot par tiešsaistes spēlēm, PEGI Online principā uzskata par labu risinājumu, bet vairākas dalībvalstis satrauc joprojām ierobežotā nozares dalība šajā sistēmā.
|
Der findes kun evalueringssystemer til vurdering af videospils mulige positive eller negative virkninger på mindreåriges udvikling eller helbred i fem medlemsstater[44] og Norge.
|
|
Novērtēšanas sistēmas videospēļu iespējamās labvēlīgās vai nelabvēlīgās ietekmes uz nepilngadīgo attīstību vai veselību novērtēšanai ir spēkā tikai piecās dalībvalstīs[44] un Norvēģijā.
|
Af mulige yderligere foranstaltninger til at beskytte mindreårige imod skadelige videospil var de hyppigst nævnte mediekendskab og opmærksomhedsskabende tiltag , især tydeligere advarsler om risiciene ved videospil og fremme af eksisterende beskyttelsesværktøjer. Imidlertid er sådanne foranstaltninger kun integreret i skoleundervisningen i otte medlemsstater og i Norge.
|
|
Attiecībā uz iespējamiem turpmākiem pasākumiem nepilngadīgo aizsardzībai pret kaitīgām videospēlēm visvairāk tika minēta plašsaziņas līdzekļu lietotprasme un izpratnes veicināšana , jo īpaši, lai labāk signalizētu par videospēļu radīto risku, kā arī veicinātu pašreizējos aizsardzības līdzekļus. Tomēr tikai astoņās dalībvalstīs un Norvēģijā šādi pasākumi ir integrēti skolas izglītībā .
|
De svar, der er givet af medlemsstaterne, bekræfter yderligere behovet for mere handling på området detailsalg af videospil i butikker for at håndtere salg af videospil til mindreårige. Der har kun været relevante opmærksomhedsskabende tiltag i seks medlemsstater og i Norge[45], og i kun fire medlemsstater[46] har detailhandlere gennemført relevante adfærdskodekser.
|
|
Dalībvalstu sniegtās atbildes apstiprina arī nepieciešamību veikt vairāk pasākumu saistībā ar videospēļu mazumtirdzniecību veikalos , lai risinātu problēmas ar videospēļu pārdošanu nepiemērota vecuma pircējiem. Tikai sešās dalībvalstīs un Norvēģijā[45] ir veikti attiecīgi izpratnes veicināšanas pasākumi, un tikai četrās dalībvalstīs[46] mazumtirgotāji ir pieņēmuši attiecīgus rīcības kodeksus.
|
Mens systemer til aldersmærkning (især PEGI) fungerer godt i de fleste medlemsstater, var en af de rapporterede udfordringer, at de har begrænset anvendelse i forbindelse med onlinespil og salg af spil til mindreårige på detailmarkedet. Desuden ville flere opmærksomhedsskabende tiltag (f.eks. mediekendskab på skolerne) få nyttig præventiv virkning. |
|
|
Lai gan klasifikācijas sistēmas pēc vecuma (jo īpaši PEGI) labi darbojas lielākajā daļā dalībvalstu, ir ziņots par problēmām saistībā ar to ierobežoto piemērotību tiešsaistes spēlēm un spēļu pārdošanu nepiemērota vecuma pircējiem mazumtirdzniecībā. Turklāt lietderīga preventīva ietekme būtu plašākiem izpratnes veicināšanas pasākumiem (piemēram, plašsaziņas līdzekļu lietotprasmei skolās). |
|
Berigtigelsesretten i onlinemedier
|
|
Tiesības uz atbildi tiešsaistes plašsaziņas līdzekļos
|
16 medlemsstater[47] har en berigtigelsesret, der dækker onlineaviser/tidsskrifter; i 13 medlemsstater[48] dækker den internetbaserede nyhedstjenester; i 17 medlemsstater[49] dækker den online-tv-tjenester; i 15 medlemsstater[50] dækker den onlineradiotjenester, og i ni medlemsstater[51] dækker den andre onlinetjenester.
|
|
16 dalībvalstis[47] paredz tiesības uz atbildi attiecībā uz tiešsaistes laikrakstiem/žurnāliem, 13 dalībvalstīs[48] tās attiecas uz interneta ziņu dienestiem, 17 dalībvalstīs[49] tās attiecas uz tiešsaistes televīzijas pakalpojumiem, 15 dalībvalstīs[50] tās attiecas uz tiešsaistes radio pakalpojumiem un deviņās dalībvalstīs[51] tās attiecas uz citiem tiešsaistes pakalpojumiem.
|
Medlemsstaternes vurdering af beskyttelsesniveauet i forbindelse med en påstand[52] i onlinemedierne og effektiviteten af det/de respektive eksisterende system(er) er omtrent ligeligt fordelt på henholdsvis tilstrækkeligt/effektivt og utilstrækkeligt.
|
|
Aizsardzību pret apgalvojumiem tiešsaistes plašsaziņas līdzekļos un attiecīgās pastāvošās sistēmas efektivitāti dalībvalstis[52] vienādā mērā novērtē kā pietiekamu un efektīvu un kā neapmierinošu.
|
Indførelsen af en berigtigelsesret, der dækker onlinemedier i medlemsstaterne, er usammenhængende og varierer for hver type onlinemedium. Der er desuden plads til forbedring af effektiviteten af de eksisterende systemer. |
|
|
Tiesību uz atbildi ieviešana attiecībā uz dalībvalstu tiešsaistes plašsaziņas līdzekļiem, ieviešana ir nekonsekventa un atšķiras dažādu veidu tiešsaistes plašsaziņas līdzekļiem. Turklāt jāuzlabo esošo sistēmu efektivitāte. |
|
KONKLUSIONER
|
|
SECINāJUMI
|
Som et positivt generelt resultat viser undersøgelsen af medlemsstaterne vedrørende de forskellige aspekter af henstillingerne fra 1998 og 2006, at alle medlemsstaterne er bevidste om de udfordringer, der er forbundet med at beskytte mindreårige online, og at de i stigende grad bestræber sig på at reagere på dem. En sammensætning af politiske foranstaltninger, kombineret med en væsentlig bestanddel af selvregulerende foranstaltninger, synes at være det bedste middel til så fleksibelt og lydhørt som muligt at reagere på konvergensen mellem platforme (tv, pc, smartphones, konsoller osv.) og audiovisuelt indhold.
|
|
Visumā pozitīvie rezultāti dalībvalstu apsekojumā par dažādiem 1998. un 2006. gada ieteikumu aspektiem liecina, ka visas dalībvalstis apzinās problēmu, kas pastāv nepilngadīgo aizsardzībā tiešsaistē, un arvien palielina pūles, lai reaģētu uz tām. Šķiet, iespējami elastīgākais un piemērotākais veids, lai risinātu platformu konverģences (TV, personālie datori, viedtālruņi, spēļu konsoles utt.) un audiovizuālā satura jautājumus ir kombinēta politika ar ievērojamu pašregulācijas pasākumu daļu.
|
Imidlertid viser den detaljerede vurdering af de politiske løsninger, som medlemsstaterne har udviklet, et mønster af meget forskellige – og i en række tilfælde endda modstridende – handlinger i hele Europa. Dette gælder især bekæmpelsen af ulovligt og skadeligt indhold, forsøgene på at gøre sociale netværk til mere sikre steder og strømliningen af ordninger til indholdsklassificering.
|
|
Tomēr dalībvalstu izstrādātās politikas reakcijas detalizēts novērtējums visā Eiropā rāda ļoti dažādu, vairākos gadījumos pat pretrunīgu, pasākumu ainu. Tas īpaši attiecas uz cīņu pret nelegālu un kaitīgu saturu, socializācijas vietņu drošuma paaugstināšanu un satura klasifikācijas sistēmu racionalizāciju.
|
Temmelig ofte mangler de regulerende eller selvregulerende foranstaltninger også ambitioner og sammenhæng med lignende foranstaltninger i andre medlemsstater, eller de gennemføres simpelthen ikke effektivt i praksis. Et kludetæppe af foranstaltninger i hele Europa vil kun føre til fragmentering af det indre marked og forvirring hos forældre og lærere, som forsøger at finde ud af, hvad man skal gøre og ikke skal gøre for at beskytte og ruste børn, der går online.
|
|
Diezgan bieži regulatīviem vai pašregulācijas pasākumiem trūkst mērķtiecības un saskaņotības ar līdzīgiem pasākumiem, ko īsteno citas dalībvalstis, vai arī tie vienkārši netiek efektīvi īstenoti praksē. Atšķirīgie pasākumi visā Eiropā var tikai izraisīt iekšējā tirgus fragmentāciju un neskaidrības vecākiem un skolotājiem, kas cenšas atšķirt pareizo un nepareizo rīcību, lai aizsargātu un iedrošinātu bērnus, kas darbojas tiešsaistē.
|
Denne rapport og de detaljerede svar, der er indsamlet i denne undersøgelse af medlemsstaterne[53], viser, at yderligere handling på europæisk niveau kan tage udgangspunkt i medlemsstaternes bedste praksis, og at der kan opnås stordriftsfordele for ikt-sektoren, der vil hjælpe børn til at drage nytte af fordelene ved den konstant voksende digitale verden på en sikker måde.
|
|
Šis ziņojums un dalībvalstu apsekojumā[53] savāktās detalizētās atbildes rāda, ka turpmāka rīcība Eiropas mērogā var balstīties uz dalībvalstu labāko praksi un IKT nozarei panākt apjomradītus ietaupījumus, kas palīdzēs bērniem droši gūt labumu no digitālās pasaules nepārtrauktās attīstības.
|
[1] 1998: Rådets henstilling af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed (98/560/EF, EFT L 270, af 7.10.1998 s. 48–55 ( http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31998H0560:EN:NOT)2006: Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester af 20. december 2006 (2006/952/EF, EUT L 378, af 27.12.2006, s. 72–77 ( http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32006H0952:EN:NOT))
|
|
[1] 1998 : Eiropas Parlamenta un Padomes 1998. gada 24. septembra Ieteikums par nepilngadīgu personu un cilvēka cieņas aizsardzību un par tiesībām uz atbildi saistībā ar Eiropas audiovizuālo un tiešsaistes informācijas pakalpojumu nozares konkurētspēju(98/560/EK, OV L 270, 07.10.1998., 48.-55. lpp. (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31998H0560:EN:NOT).2006: Eiropas Parlamenta un Padomes 2006. gada 20. decembra Ieteikums par nepilngadīgu personu un cilvēka cieņas aizsardzību un par tiesībām uz atbildi saistībā ar Eiropas audiovizuālo un tiešsaistes informācijas pakalpojumu nozares konkurētspēju (2006/952/EK , OV L 378, 27.12.2006., 72. -77 . lpp. ( http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32006H0952:EN:NOT).
|
[2] Samtidig skal det sikres, at alle trufne sam- eller selvregulerende foranstaltninger er i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen.
|
|
[2] Vienlaikus jānodrošina, lai visi kopregulācijas vai pašregulācijas pasākumi tiktu īstenoti, ievērojot konkurences tiesību aktus.
|
[3] KOM(2010)245 endelig/2: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En digital dagsorden for Europa (26. august 2010 – berigtiget udgave) ( http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/index_en.htm)
|
|
[3] COM(2010) 245 galīgā redakcija/2: Komisijas paziņojums Eiropas Parlamentam, Padomei, Eiropas Ekonomikas un sociālo lietu komitejai un Reģionu komitejai "Digitālā programma Eiropai" (2010. gada 26. augusts — labotā redakcija) (http://ec.europa.eu/information_society/digital-agenda/index_en.htm).
|
[4] Jf. arbejdsdokumentet, side 7, og fodnote 27.
|
|
[4] Sk. dienestu darba dokumentu, 7. lpp., 27. zemsvītras piezīmi.
|
[5] Jf. arbejdsdokumentet, side 7 og 8 og fodnote 31 og 32.
|
|
[5] Sk. dienestu darba dokumentu, 7. un 8. lpp., 31. un 32. zemsvītras piezīmi.
|
[6] http://www.inhope.org/gns/home.aspx
|
|
[6] http://www.inhope.org/gns/home.aspx
|
[7] Hotlines fra 35 lande verden over er medlemmer af INHOPE.
|
|
[7] INHOPE locekles ir interneta tiešās līnijas no 35 valstīm visā pasaulē.
|
[8] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 35.
|
|
[8] Sk. dienestu darba dokumentu, 35. zemsvītras piezīmi.
|
[9] Jf. arbejdsdokumentet, side 8 og 9. Jf. fodnote 13 i denne rapport vedrørende internetudbydernes begrænsede ansvar i henhold til direktivet om e-handel.
|
|
[9] Sk. dienestu darba dokumentu, 8. un 9. lpp. Par interneta pakalpojumu sniedzēju saistībām un atbildību saskaņā ar e-tirdzniecības direktīvu sk. šā ziņojuma 13. zemsvītras piezīmi.
|
[10] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 39.
|
|
[10] Sk. dienestu darba dokumentu, 39. zemsvītras piezīmi.
|
[11] Jf. arbejdsdokumentet, side 9.
|
|
[11] Sk. dienestu darba dokumentu, 9. lpp.
|
[12] Jf. arbejdsdokumentet, side 9.
|
|
[12] Sk. dienestu darba dokumentu, 9. lpp.
|
[13] I henhold til direktivet om e-handel (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") ( EFT L 178, af 17.7.2000 s. 1–16) (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32000L0031:en:NOT) har internetudbyderne ikke nogen generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed (artikel 15, stk. 1). Internetudbyderne har kun et begrænset ansvar for den transmitterede information (artikel 12, stk. 1), for den automatiske, mellemliggende og midlertidige oplagring af denne information (artikel 13, stk. 1) og for information oplagret på anmodning af en tjenestemodtager (artikel 14, stk. 1).
|
|
[13] Saskaņā ar e-tirdzniecības direktīvu (Eiropas Parlamenta un Padomes 2000. gada 8. jūnija Direktīva 2000/31/EK par dažiem informācijas sabiedrības pakalpojumu tiesiskiem aspektiem, jo īpaši elektronisko tirdzniecību, iekšējā tirgū (Direktīva par elektronisko tirdzniecību) (OV L 178, 17.07.2000., 1.-16. lpp.) (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32000L0031:en:NOT) IPS nav vispārējs pienākums uzraudzīt informāciju, kuru tie izplata vai glabā, ne arī vispārējs pienākums aktīvi meklēt faktus vai apstākļus, kas norāda uz nelegālu darbību (15. panta 1. punkts). IPS gūst labumu no ierobežotās atbildības attiecībā uz informācijas pārraidi (12. panta 1. punkts), šīs informācijas automātisku, starpniecisku un īslaicīgu uzglabāšanu (13. panta 1. punkts) un informāciju, kas glabāta pēc pakalpojuma saņēmēja pieprasījuma (14. panta 1. punkts).
|
[14] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 46.
|
|
[14] Sk. dienestu darba dokumentu, 46. zemsvītras piezīmi.
|
[15] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 48.
|
|
[15] Sk. dienestu darba dokumentu, 48. zemsvītras piezīmi.
|
[16] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 49.
|
|
[16] Sk. dienestu darba dokumentu, 49. zemsvītras piezīmi.
|
[17] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 50.
|
|
[17] Sk. dienestu darba dokumentu, 50. zemsvītras piezīmi.
|
[18] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 52.
|
|
[18] Sk. dienestu darba dokumentu, 52. zemsvītras piezīmi.
|
[19] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 58.
|
|
[19] Sk. dienestu darba dokumentu, 58. zemsvītras piezīmi.
|
[20] Jf. arbejdsdokumentet, side 12.
|
|
[20] Sk. dienestu darba dokumentu, 12. lpp.
|
[21] http://ec.europa.eu/information_society/activities/social_networking/docs/sn_principles.pdf.
|
|
[21] http://ec.europa.eu/information_society/activities/social_networking/docs/sn_principles.pdf.
|
[22] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 60.
|
|
[22] Sk. dienestu darba dokumentu, 60. zemsvītras piezīmi.
|
[23] Jf. arbejdsdokumentet, side 13.
|
|
[23] Sk. dienestu darba dokumentu, 13. lpp.
|
[24] Jf. arbejdsdokumentet, side 13 og fodnote 63. I forbindelse med bekæmpelse af online-distribution af børnepornografisk materiale fokuserer programmet for et sikrere internet på international og europæisk samarbejde, især ved at støtte INHOPE-netværket af hotlines.
|
|
[24] Sk. dienestu darba dokumentu, 13. lpp., 63. zemsvītras piezīmi. Jautājumos par bērnu seksuālas izmantošanas materiālu apkarošanu internetā, drošāka interneta programma uzmanību pievērš starptautiskai unEiropas sadarbībai, jo īpaši atbalstot INHOPE uzticības dienestu tīklu.
|
[25] Jf. arbejdsdokumentet, side 14.
|
|
[25] Sk. dienestu darba dokumentu, 14. lpp.
|
[26] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 65.
|
|
[26] Sk. dienestu darba dokumentu, 65. zemsvītras piezīmi.
|
[27] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 81.
|
|
[27] Sk. dienestu darba dokumentu, 81. zemsvītras piezīmi.
|
[28] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 82.
|
|
[28] Sk. dienestu darba dokumentu, 82. zemsvītras piezīmi.
|
[29] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 83.
|
|
[29] Sk. dienestu darba dokumentu, 83. zemsvītras piezīmi.
|
[30] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 85.
|
|
[30] Sk. dienestu darba dokumentu, 85. zemsvītras piezīmi.
|
[31] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 86.
|
|
[31] Sk. dienestu darba dokumentu, 86. zemsvītras piezīmi.
|
[32] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 87.
|
|
[32] Sk. dienestu darba dokumentu, 87. zemsvītras piezīmi.
|
[33] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 88.
|
|
[33] Sk. dienestu darba dokumentu, 88. zemsvītras piezīmi..
|
[34] Under programmet for et sikrere internet er der iværksat en sammenlignende undersøgelse af effektiviteten af de filtreringsløsninger, der findes i Europa. De første resultater blev offentliggjort i januar 2011. http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/projects/filter_label/sip_bench2/index_en.htm
|
|
[34] Drošāka interneta programma ir pasūtījusi salīdzinošu pētījumu par Eiropā pieejamo filtrēšanas risinājumu efektivitāti. Pirmos rezultātus publicēja 2011. gada janvārī. http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/projects/filter_label/sip_bench2/index_en.htm.
|
[35] Jf. arbejdsdokumentet, side 16.
|
|
[35] Sk. dienestu darba dokumentu, 16. lpp.
|
[36] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 77.
|
|
[36] Sk. dienestu darba dokumentu, 77. zemsvītras piezīmi.
|
[37] Jf. arbejdsdokumentet, side 16 og fodnote 78.
|
|
[37] Sk. dienestu darba dokumentu, 16. lpp., 78. zemsvītras piezīmi.
|
[38] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 76.
|
|
[38] Sk. dienestu darba dokumentu, 76. zemsvītras piezīmi..
|
[39] Jf. arbejdsdokumentet, side 20-22 og fodnote 93, 94, 99 og 100.
|
|
[39] Sk. dienestu darba dokumentu, 20.-22. lpp., 93., 94., 99., 100. zemsvītras piezīmi.
|
[40] Jf. arbejdsdokumentet, side 20-22.
|
|
[40] Sk. dienestu darba dokumentu, 20.-22. lpp.
|
[41] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 107.
|
|
[41] Sk. dienestu darba dokumentu, 107. zemsvītras piezīmi.
|
[42] http://www.pegi.info/en/
|
|
[42] http://www.pegi.info/en/.
|
[43] http://www.pegionline.eu/en/
|
|
[43] http://www.pegionline.eu/en/.
|
[44] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 118.
|
|
[44] Sk. dienestu darba dokumentu, 118. zemsvītras piezīmi.
|
[45] Jf. arbejdsdokumentet, side 24 og 25 og fodnote 119.
|
|
[45] Sk. dienestu darba dokumentu, 24., 25. lpp., 119. zemsvītras piezīmi.
|
[46] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 120.
|
|
[46] Sk. dienestu darba dokumentu, 120. zemsvītras piezīmi..
|
[47] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 128.
|
|
[47] Sk. dienestu darba dokumentu, 128. zemsvītras piezīmi.
|
[48] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 129.
|
|
[48] Sk. dienestu darba dokumentu, 129. zemsvītras piezīmi.
|
[49] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 130.
|
|
[49] Sk. dienestu darba dokumentu, 130. zemsvītras piezīmi.
|
[50] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 131.
|
|
[50] Sk. dienestu darba dokumentu, 131. zemsvītras piezīmi.
|
[51] Jf. arbejdsdokumentet, fodnote 132.
|
|
[51] Sk. dienestu darba dokumentu, 132. zemsvītras piezīmi.
|
[52] Ifølge 2006-henstillingen, bilag 1 – Vejledende retningslinjer for gennemførelse på nationalt plan af foranstaltninger i national lovgivning eller praksis til sikring af berigtigelsesretten eller tilsvarende foranstaltninger over for online-medier.
|
|
[52] 2006. gada ieteikuma 1. pielikuma — Orientējošas pamatnostādnes valsts līmeņa pasākumu īstenošanai valstu tiesību aktos vai praksē, kas nodrošinātu tiesības uz atbildi vai līdzvērtīgu tiesiskās aizsardzības līdzekli attiecībā uz tiešsaistes plašsaziņas līdzekļiem— nozīmē.
|
[53] Jf. arbejdsdokumentet.
|
|
[53] Dienestu darba dokuments.
|
|