|
|
20071205
|
20071205
|
|
Nõukogu otsus,
|
Rådets afgørelse
|
|
5. detsember 2007,
|
af 5. december 2007
|
|
mis käsitleb nõukogu peasekretariaati lähetatud riiklike ekspertide ja sõjaväelaste suhtes kohaldatavaid eeskirju ning millega tunnistatakse kehtetuks otsus 2003/479/EÜ
|
om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet og om ophævelse af afgørelse 2003/479/EF
|
|
(2007/829/EÜ)
|
(2007/829/EF)
|
|
EUROOPA LIIDU NÕUKOGU,
|
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
|
|
võttes arvesse Euroopa Liidu lepingut, eriti selle artikli 28 lõiget 1,
|
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1,
|
|
võttes arvesse Euroopa Ühenduse asutamislepingut, eriti selle artikli 207 lõiget 2,
|
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 207, stk. 2, og
|
|
ning arvestades järgmist:
|
ud fra følgende betragtninger:
|
|
(1) Nõukogu peasekretariaadil (edaspidi "peasekretariaat") peaks olema võimalik kasutada liikmesriikidest lähetatud riiklike ekspertide (edaspidi "riiklikud eksperdid") ja sõjaväelaste (edaspidi "lähetatud sõjaväelased") kõrgetasemelisi teadmisi ja töökogemust eelkõige valdkondades, kus selline asjatundlikkus ei ole kergesti saavutatav.
|
(1) Ved at anvende udstationerede nationale eksperter og militærpersoner får Generalsekretariatet for Rådet (i det følgende benævnt "generalsekretariatet") adgang til faglig viden og erfaring på højt niveau, særlig på områder, hvor der ikke umiddelbart er en sådan faglig ekspertise til rådighed.
|
|
(2) Käesolev otsus peaks edendama Euroopa poliitikat käsitlevate töökogemuste ja teadmiste vahetust, määrates ajutiselt peasekretariaadi juurde eksperte liikmesriikide avalikust teenistusest või rahvusvahelistest organisatsioonidest.
|
(2) Nærværende afgørelse skal fremme udveksling af faglig viden og erfaring om EU-spørgsmål, idet der midlertidigt ansættes eksperter fra medlemsstaternes offentlige administration eller internationale organisationer i generalsekretariatet.
|
|
(3) Riiklikud eksperdid peaksid tulema liikmesriikide avalikust teenistusest või rahvusvahelistest organisatsioonidest.
|
(3) Udstationerede nationale eksperter bør komme fra den offentlige administration i medlemsstaterne eller fra internationale organisationer.
|
|
(4) Käesolevas otsuses sätestatud riiklike ekspertide ja lähetatud sõjaväelaste õigused ja kohustused peaksid tagama, et nad täidavad oma ülesandeid üksnes peasekretariaadi huvidest lähtuvalt.
|
(4) De rettigheder og forpligtelser, der er fastsat for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i nærværende afgørelse, bør sikre, at disse udelukkende udfører deres arbejde under hensyntagen til generalsekretariatets interesser.
|
|
(5) Pidades silmas riiklike ekspertide ja lähetatud sõjaväelaste töö ajutist iseloomu ning nende erilist staatust, ei tohiks nad teostada peasekretariaadi nimel toiminguid, mille suhtes on peasekretariaadil avalikust õigusest tulenev õigus, välja arvatud juhtudel, mil käesolev otsus näeb ette selle reegli erandi.
|
(5) Da der er tale om tidsbegrænset arbejde og en særlig status, bør det ikke tillades de udstationerede nationale eksperter og militærpersoner at handle på generalsekretariatets vegne, hvor dette handler som offentlig retligt organ, dog med de undtagelser, der er fastsat i denne afgørelse.
|
|
(6) Käesolevas otsuses peaks sätestama kõik riiklike ekspertide ja lähetatud sõjaväelaste töötingimused ning seda tuleks kohaldada, olenemata asjakohaste kulude katmiseks kasutatavate eelarveassigneeringute päritolust.
|
(6) I nærværende afgørelse fastsættes ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner, og disse gælder, uanset hvor budgetmidlerne til dækning af udgifterne kommer fra.
|
|
(7) Euroopa Liidu sõjalise staabi loomiseks peasekretariaati lähetatud sõjaväelaste suhtes tuleks kehtestada erisätted.
|
(7) Der bør med henblik på oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab desuden fastsættes særlige bestemmelser for udstationerede nationale militæreksperter ved generalsekretariatet.
|
|
(8) Kuna käesolevad eeskirjad asendavad nõukogu otsuses 2003/479/EÜ [1] sätestatud eeskirjad, tuleb nimetatud otsus tunnistada kehtetuks, ilma et see piiraks selle otsuse jätkuvat kohaldamist kõigi lähetuste suhtes, mis on käimas käesoleva otsuse jõustumise ajal,
|
(8) Eftersom nærværende vilkår erstatter Rådets afgørelse 2003/479/EF [1], bør denne ophæves, idet den dog fortsat skal finde anvendelse på de udstationeringer, der er i kraft på tidspunktet for nærværende afgørelses ikrafttræden —
|
|
ON TEINUD JÄRGMISE OTSUSE:
|
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
|
|
I PEATÜKK
|
KAPITEL I
|
|
ÜLDSÄTTED
|
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
|
|
Artikkel 1
|
Artikel 1
|
|
Kohaldamisala
|
Anvendelsesområde
|
|
1. Käesolevaid eeskirju kohaldatakse lähetatud riiklike ekspertide (edaspidi "riilik ekspert") suhtes, kelle on nõukogu peasekretariaati (edaspidi "peasekretariaat") lähetanud liikmesriikide haldusasutused. Neid kohaldatakse ka rahvusvaheliste organisatsioonide lähetatud ekspertide suhtes.
|
1. Disse vilkår gælder for nationale eksperter, der udstationeres i Generalsekretariatet for Rådet (generalsekretariatet) af medlemsstaternes offentlige administration. De gælder ligeledes for eksperter, der udstationeres af en international organisation.
|
|
2. Isikud, kelle suhtes käesolevaid eeskirju kohaldatakse, jäävad oma tööandja teenistusse kogu lähetuse ajaks ja tööandja maksab neile palka edasi.
|
2. De personer, der omfattes af disse vilkår, forbliver i arbejdsgiverens tjeneste i hele udstationeringsperioden og lønnes fortsat af denne.
|
|
3. Peasekretariaat võtab riiklikke eksperte tööle vastavalt vajadusele ja eelarve võimalustele. Asepeasekretär kehtestab asjakohase töölevõtmise korra.
|
3. Generalsekretariatet træffer under hensyn til budgetmæssige behov og muligheder afgørelse om ansættelse af udstationerede nationale eksperter. Vicegeneralsekretæren fastsætter de nærmere ansættelsesvilkår.
|
|
4. Riiklikud eksperdid peavad olema liikmesriigi kodanikud, kui asepeasekretär ei ole teinud erandit; nimetatud erandit ei kohaldata ühise välis- ja julgeolekupoliitika (ÜVJP)/Euroopa julgeoleku- ja kaitsepoliitika (EJKP) valdkonnas. Riiklikke eksperte võetakse tööle liikmesriikide kodanike hulgast võimalikult laias geograafilises ulatuses. Liikmesriigid ja peasekretariaat teevad koostööd võimaluse korral sugupoolte tasakaalustatud esindatuse tagamiseks ja järgivad võrdsete võimaluste põhimõtet.
|
4. Medmindre vicegeneralsekretæren har indrømmet en undtagelse, hvilket ikke er muligt på områderne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), skal de udstationerede nationale eksperter være statsborgere i en EU-medlemsstat. Ansættelse som udstationeret national ekspert sker på bredest muligt geografisk grundlag blandt medlemsstaternes statsborgere. Medlemsstaterne og generalsekretariatet samarbejder for at sikre, så vidt det overhovedet er muligt, ligelig ansættelse af mænd og kvinder og overholdelse af princippet om lige muligheder for mænd og kvinder.
|
|
5. Lähetus lepitakse kokku peasekretariaadi personali- ja haldusküsimuste peadirektoraadi ning asjaomase liikmesriigi alalise esinduse või vajaduse korral rahvusvahelise organisatsiooni vahelise kirjavahetuse teel. Lähetuskoht määratakse kindlaks kirjavahetuses. Kirjavahetusele lisatakse peasekretariaati lähetatud riiklike ekspertide suhtes kohaldatavate eeskirjade tekst.
|
5. Udstationering kommer i stand ved brevveksling mellem generalsekretariatets Generaldirektorat for Personale og Administration og den pågældende medlemsstats faste repræsentation eller i givet fald den internationale organisation. Udstationeringsstedet skal angives i brevvekslingen. En kopi af ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter i generalsekretariatet vedlægges denne brevveksling.
|
|
Artikkel 2
|
Artikel 2
|
|
Lähetuse kestus
|
Udstationeringens varighed
|
|
1. Lähetus ei või olla lühem kui kuus kuud ega pikem kui kaks aastat ning seda võib järjestikku pikendada nii, et kogukestus ei ületaks nelja aastat.
|
1. Udstationeringen skal være på mellem seks måneder og to år og kan forlænges en eller flere gange. Den samlede periode må dog ikke være på over fire år.
|
|
2. Lõike 1 erandina võib ajavahemik, mil riiklik ekspert on lähetatud osalema sõjaväeliste ja tsiviiloperatsioonide ettevalmistamises või nende käivitamise vaatlemisel, olla lühem kui kuus kuud.
|
2. Uanset stk. 1 kan en national ekspert, der udstationeres for at deltage i forberedelsen af militære eller civile operationer eller for at undersøge indledningen heraf, udstationeres for en periode på under seks måneder.
|
|
3. Lähetuse kavandatud kestus määratakse kindlaks artikli 1 lõikes 5 sätestatud kirjavahetuse alguses. Lähetuse pikendamisel kasutatakse sama menetlust.
|
3. Udstationeringens længde fastsættes ved tilrådighedsstillelsen i den i artikel 1, stk. 5, omhandlede brevveksling. Det samme gælder ved forlængelse af udstationeringen.
|
|
4. Kui riiklikku eksperti on juba varem peasekretariaati lähetatud, võib teda sinna veel kord lähetada kooskõlas siseeeskirjadega, milles on sätestatud maksimaalne aeg, mille jooksul kõnealused isikud võivad peasekretariaadi üksustes olla, ning vastavalt järgmistele tingimustele:
|
4. En udstationeret national ekspert, som allerede har været udstationeret i generalsekretariatet, kan udstationeres på ny i henhold til de interne bestemmelser for, hvor længe denne form for personale må anvendes i generalsekretariatets tjenestegrene, og altid på følgende betingelser:
|
|
a) riiklik ekspert peab endiselt vastama lähetuse tingimustele;
|
a) Den udstationerede nationale ekspert skal fortsat opfylde udstationeringsbetingelserne.
|
|
b) uue lähetuse puhul peab eelmisest lähetusest olema möödas vähemalt kuus aastat; kui esimese lähetuse lõpus on riikliku eksperdiga sõlmitud teine täiendav leping, hakatakse kõnealust kuueaastast ajavahemikku arvestama selle täiendava lepingu lõppemisest. See säte ei takista peasekretariaadil tööle võtmast selliseid riiklikke eksperte, kelle algne lähetus kestis vähem kui neli aastat, kuid sellisel juhul ei või uus lähetus kesta kauem kui nimetatud nelja-aastasest perioodist varem kasutamata jäänud osa;
|
b) Der skal have været en periode på mindst seks år mellem afslutningen af den foregående udstationeringsperiode og en ny udstationering. Hvis den udstationerede nationale ekspert ved udløbet af den første udstationeringsperiode har fået en ny og anden form for kontrakt med generalsekretariatet, løber fristen på seks år fra udløbet af denne kontrakt. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at generalsekretariatet kan ansætte en udstationeret national ekspert, hvis oprindelige udstationeringsperiode var på under fire år, men i dette tilfælde er den nye udstationeringsperiode ikke længere end den resterende del af det samlede tidsrum på fire år.
|
|
c) kui esimene lähetus oli lühem kui kuus kuud, lühendatakse punktis b sätestatud ajavahemikku kolme aastani.
|
c) Den i litra b) omhandlede periode nedsættes til tre år, hvis den første udstationeringsperiode er på under seks måneder.
|
|
Artikkel 3
|
Artikel 3
|
|
Lähetuskoht
|
Udstationeringssted
|
|
Riiklikud eksperdid lähetatakse Brüsselisse, nõukogu peasekretariaadi kontaktasutusse või ükskõik millisesse teise kohta, kus Euroopa Liit tegutseb nõukogu vastu võetud otsuse alusel. Lähetuskohta võib lähetuse kestel muuta artikli 1 lõikega 5 kooskõlas oleva täiendava kirjavahetuse teel, kui nimetatud lähetuskoha muutmise võimalust ei lepitud kokku algses kirjavahetuses. Riikliku eksperdi lähetanud haldusasutust teavitatakse kõigist lähetuskoha muudatustest.
|
De nationale eksperter udstationeres i Bruxelles, i et af generalsekretariatets forbindelseskontorer eller ethvert andet sted, hvor Den Europæiske Union handler inden for rammerne af en afgørelse truffet af Rådet. Udstationeringsstedet kan ændres under udstationeringen efter en ny brevveksling i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, hvis den oprindelige brevveksling ikke åbnede mulighed for en ændring af stedet. Den administration, der udstationerer den nationale ekspert, holdes underrettet om eventuelle ændringer af udstationeringsstedet.
|
|
Artikkel 4
|
Artikel 4
|
|
Ülesanded
|
Arbejdsopgaver
|
|
1. Riiklik ekspert abistab peasekretariaadi ametnikke ja ajutisi töötajaid ning täidab talle pandud ülesandeid.
|
1. Udstationerede nationale eksperter bistår generalsekretariatets tjenestemænd eller midlertidigt ansatte og udfører de arbejdsopgaver, der bliver dem tildelt.
|
|
Täidetavad ülesanded määratakse kindlaks peasekretariaadi ja riikliku eksperdi lähetanud ametiasutuse vastastikuse kokkuleppega, lähtuvalt talituste huvidest ja arvestades kandidaadi kvalifikatsiooni.
|
De opgaver, der skal udføres, fastlægges efter fælles aftale mellem generalsekretariatet og den administration, der udstationerer den nationale ekspert, under hensyn til tjenestegrenenes interesser og den pågældendes kvalifikationer.
|
|
2. Riiklik ekspert osaleb missioonide koosseisus ja koosolekutel ainult:
|
2. Udstationerede nationale eksperter deltager kun i tjenesterejser og møder:
|
|
a) koos peasekretariaadi ametniku või ajutise töötajaga või
|
a) som ledsager af en af generalsekretariatets tjenestemænd eller midlertidigt ansatte, eller
|
|
b) vaatlejana või üksnes teabe saamise eesmärgil, kui ta on üksi.
|
b) hvis den pågældende er alene, udelukkende som observatør eller med henblik på information.
|
|
Riiklik ekspert ei või võtta peasekretariaadi nimel kolmandate isikute ees kohustusi, välja arvatud asjaomase talituse peadirektor, kui peasekretär/kõrge esindaja on andnud selleks erivolituse.
|
En udstationeret national ekspert kan ikke forpligte generalsekretariatet udadtil, medmindre den pågældende under generalsekretærens/den høje repræsentants myndighed af generaldirektøren for den pågældende tjenestegren har fået udstedt et særligt mandat.
|
|
3. Riikliku eksperdi ülesannete täitmise heakskiitmise eest vastutab üksnes peasekretariaat.
|
3. Kun generalsekretariatet kan godkende resultatet af det arbejde, en udstationeret national ekspert har udført.
|
|
4. Peasekretariaadi asjaomased talitused, riikliku eksperdi tööandja ja riiklik ekspert püüavad igati vältida huvide konflikti või selle tekkimise võimalust seoses riikliku eksperdi tegevusega tema lähetuse ajal. Sel eesmärgil teavitab peasekretariaat aegsasti riiklikku eksperti ja tööandjat kavandatavatest ülesannetest ja palub mõlemalt kirjalikku kinnitust selle kohta, et neile ei ole teada põhjuseid, miks riiklik ekspert ei võiks kõnealuseid ülesandeid täita. Riiklikul eksperdil palutakse eelkõige teatada igast võimalikust huvide konfliktist tema perekondliku olukorra (lähedaste pereliikmete kutsetegevuse või tema enda või lähedaste pereliikmete oluliste finantshuvide) ja talle lähetuse ajaks antavate ülesannete vahel.
|
4. De pågældende tjenestegrene i generalsekretariatet, den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver og den udstationerede nationale ekspert sørger så vidt muligt for at undgå, at der opstår interessekonflikter i forbindelse med ekspertens arbejdsopgaver under udstationeringen i generalsekretariatet. Derfor oplyser generalsekretariatet i rimelig tid eksperten og dennes arbejdsgiver om de planlagte arbejdsopgaver og anmoder begge parter om skriftligt at bekræfte, at de ikke ser nogen grund til, at den udstationerede nationale ekspert ikke skulle kunne udføre de pågældende arbejdsopgaver. Den udstationerede nationale ekspert opfordres til at afgive erklæring om enhver potentiel konflikt mellem hans familiemæssige forhold (særlig de nærmeste familiemedlemmers erhvervsaktiviteter eller hans egne eller familiemedlemmers vigtigste finansielle interesser) og de planlagte arbejdsopgaver under udstationeringen.
|
|
Tööandja ja riiklik ekspert kohustuvad teavitama peasekretariaati kõigist lähetuse ajal ilmnenud asjaolude muutustest, mis võiksid sellist konfliki tekitada.
|
Arbejdsgiveren og den udstationerede nationale ekspert forpligter sig til at meddele generalsekretariatet enhver ændring, der i løbet af udstationeringen kan give anledning til sådanne konflikter.
|
|
5. Kui peasekretariaat leiab, et riiklikule eksperdile määratud ülesannete laad eeldab eriliste ettevaatusabinõude rakendamist, tehakse riikliku eksperdi suhtes enne tema värbamist julgeolekukontroll.
|
5. Når generalsekretariatet er af den opfattelse, at de arbejdsopgaver, der skal overdrages en udstationeret national ekspert, kræver særlige forsigtighedsforanstaltninger, sikkerhedsgodkendes denne inden udstationeringen.
|
|
6. Kui lõigete 2, 3, 4 ja 7 sätteid ei täideta, on peasekretariaadil õigus lõpetada riikliku eksperdi lähetus vastavalt artikli 8 lõike 2 punktile c.
|
6. Hvis bestemmelserne i stk. 2, 3, 4 og 7 ikke overholdes, kan generalsekretariatet afslutte den udstationerede nationale eksperts udstationering, jf. artikel 8, stk. 2, litra c).
|
|
7. Erandina lõike 1 esimesest lõigust ja lõike 2 esimesest lõigust võib asepeasekretär talituse (kuhu riiklik ekspert on määratud) peadirektori ettepanekul anda riiklikule eksperdile eriülesandeid ja teha talle ülesandeks ühe või enama erimissiooni läbiviimise pärast huvide konflikti puudumise kontrollimist.
|
7. Uanset stk. 1, første afsnit, og stk. 2, første afsnit, kan vicegeneralsekretæren på forslag af generaldirektøren for den tjenestegren, den udstationerede nationale ekspert er tilknyttet, overdrage specifikke arbejdsopgaver til den udstationerede nationale ekspert og pålægge ham at løse en eller flere specifikke opgaver efter at have sikret sig, at der ikke vil opstå interessekonflikter.
|
|
Artikkel 5
|
Artikel 5
|
|
Õigused ja kohustused
|
Rettigheder og pligter
|
|
1. Lähetuse ajal:
|
1. Under udstationeringen
|
|
a) täidab riiklik ekspert oma ülesandeid ning tegutseb üksnes nõukogu huvidest lähtuvalt;
|
a) skal de udstationerede nationale eksperter udføre deres arbejdsopgaver og udelukkende have Rådets interesser for øje
|
|
b) väldib riiklik ekspert igasugust tegevust ja eriti arvamuse sellist avalikku avaldamist, mis võib mõjutada tema seisundit nõukogu peasekretariaadis;
|
b) skal de udstationerede nationale eksperter afholde sig fra enhver handling og især enhver offentlig meningstilkendegivelse, som kan skade tjenestens anseelse
|
|
c) kui riiklikul eksperdil tuleb oma ülesannete täitmise käigus teha otsus sellise küsimuse käsitlemise või tulemuse kohta, mille suhtes tal on tema sõltumatust mõjutada võiv isiklik huvi, peab ta sellest teatama selle talituse juhatajale, kuhu ta on määratud;
|
c) skal udstationerede nationale eksperter, som under udøvelsen af deres funktioner tager stilling til et anliggende, i hvis behandling eller afgørelse de har en personlig interesse, der vil kunne anfægte deres uafhængighed, informere deres overordnede herom
|
|
d) riiklik ekspert ei või üksi ega teistega koos avaldada või avaldamiseks anda ühtki Euroopa Liidu tegevust käsitlevat teksti ilma peasekretariaadis kehtivate tingimuste ja eeskirjade kohaselt antud loata. Luba ei anta ainult juhul, kui kavandatav avaldamine võib kahjustada Euroopa Liidu huve;
|
d) må de udstationerede nationale eksperter hverken alene eller i samarbejde med andre offentliggøre eller lade offentliggøre nogen tekst, som vedrører Den Europæiske Unions virksomhed, uden først at have indhentet tilladelse hertil på de betingelser og efter de regler, der gælder herfor i generalsekretariatet. Denne tilladelse kan kun nægtes, hvis den påtænkte offentliggørelse er af en sådan art, at Den Europæiske Unions interesser sættes på spil
|
|
e) kõik õigused tööle, mida riiklik ekspert on teinud oma ülesandeid täites, kuuluvad nõukogu peasekretariaadile;
|
e) tilhører alle rettigheder til det arbejde, der er udført af udstationerede nationale eksperter som led i udførelsen af arbejdsopgaverne, generalsekretariatet
|
|
f) elab riiklik ekspert lähetuskohas või sellest niisuguses kauguses, mis ei takista tema ülesannete nõuetekohast täitmist;
|
f) skal udstationerede nationale eksperter tage bopæl på udstationeringsstedet eller i en afstand, der ikke kan hindre dem i udførelsen af arbejdsopgaverne
|
|
g) abistab ja nõustab riiklik ekspert ülemust, kelle juurde ta on määratud, ning vastutab oma ülemuste ees talle antud ülesannete täitmise eest;
|
g) bistår og rådgiver udstationerede nationale eksperter deres overordnede i den tjenestegren, hvor de er udstationeret, og er over for deres overordnede ansvarlige for udførelsen af de opgaver, der pålægges dem
|
|
h) riiklik ekspert ei võta oma ülesannete täitmisel vastu juhiseid oma tööandjalt ega selle riigi valitsuselt, mille kodanik ta on. Ta ei tee mingeid toiminguid oma tööandja, valitsuste ega ühegi muu isiku, eraettevõtte ega avalik-õigusliku asutuse heaks.
|
h) må udstationerede nationale eksperter under udførelsen af arbejdsopgaverne ikke modtage instrukser fra deres nationale arbejdsgiver eller regering. De må ikke udføre nogen aktiviteter for deres arbejdsgiver eller regering eller for andre personer, private virksomheder eller offentlige organer.
|
|
2. Nii lähetuse ajal kui pärast seda käsitleb riiklik ekspert suurima diskreetsusega kõiki asjaolusid ja teavet, millest ta saab teadlikuks oma ülesannete täitmise käigus või seoses nende täitmisega. Ta ei avalda ühelegi kõrvalisele isikule mitte mingis vormis varem seaduslikul viisil avalikustamata dokumente ega teavet, samuti ei kasuta ta neid isikliku kasu saamise eesmärgil.
|
2. Under og efter udstationeringen skal de udstationerede nationale eksperter udvise størst mulig diskretion med hensyn til de sagsforhold og oplysninger, de har fået kendskab til under udøvelsen af eller i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner. De må ikke på nogen måde videregive dokumenter eller oplysninger, som ikke er gjort offentligt tilgængelige efter gældende regler, til ubeføjede personer eller anvende disse til personlige formål.
|
|
3. Riiklik ekspert on lähetuse lõppedes endiselt kohustatud käituma ausalt ja diskreetselt talle antud uusi ülesandeid täites ja teatavaid ametikohti või soodustusi vastu võttes.
|
3. Ved udstationeringens afslutning er de udstationerede nationale eksperter fortsat forpligtet til at handle med integritet og diskretion ved varetagelse af nye arbejdsopgaver og ved accept af visse stillinger eller fordele.
|
|
Sel eesmärgil teavitab riiklik ekspert kolme aasta jooksul pärast lähetuse lõppu peasekretariaati kõikidest kohustustest ja ülesannetest, mida ta täidab oma tööandja heaks ja mis võiksid põhjustada huvide konflikti lähetuse ajal täidetud kohustustega.
|
Derfor skal de udstationerede nationale eksperter i en periode på tre år efter udstationeringens afslutning straks informere generalsekretariatet om de funktioner og opgaver, som de skal varetage for deres arbejdsgiver, og som kan give anledning til interessekonflikter i forhold til de opgaver, de varetog under udstationeringen.
|
|
4. Riiklik ekspert täidab peasekretariaadis kehtivaid turvaeeskirju.
|
4. De udstationerede nationale eksperter er underlagt generalsekretariatets gældende sikkerhedsbestemmelser.
|
|
5. Kui riiklik ekspert lähetuse ajal lõigete 1, 2 ja 4 sätteid ei täida, on peasekretariaadil õigus lõpetada tema lähetus vastavalt artikli 8 lõike 2 punktile c.
|
5. Hvis bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 ikke overholdes under udstationeringen, kan generalsekretariatet afslutte denne, jf. artikel 8, stk. 2, litra c).
|
|
Artikkel 6
|
Artikel 6
|
|
Tase, töökogemus ja keeleoskus
|
Niveau, erhvervserfaring og sprogkundskaber
|
|
1. Nõukogu peasekretariaati lähetamiseks on sobiv riiklik ekspert, kellel on vähemalt kolm aastat täistööajaga töökogemust halduse, teaduse, tehnika, nõustamise või järelevalve valdkonnas, mis vastab Euroopa ühenduste ametnike personalieeskirjadega ning ühenduste muude teenistujate suhtes kohaldatavate määruste ja eeskirjadega ette nähtud tegevusüksuste AD või AST ametnike ülesannetele. Riikliku eksperdi tööandja esitab enne lähetust peasekretariaadile õiendi riikliku eksperdi eelneva 12 kuu tööülesannete kohta.
|
1. En national ekspert skal for at kunne udstationeres i generalsekretariatet have mindst tre års fuldtidserfaring med administrative, videnskabelige, tekniske, rådgivningsmæssige eller tilsynsopgaver, der svarer til de opgaver, der udføres af ansættelsesgruppe AD eller AST som defineret i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og de gældende regler for Fællesskabernes øvrige ansatte. Den arbejdsgiver, en udstationeret national ekspert udsendes af, tilsender inden udstationeringens start generalsekretariatet en redegørelse for den pågældendes beskæftigelse i de foregående 12 måneder.
|
|
2. Riiklik ekspert peab oma ülesannete täitmiseks valdama üht ühenduse keelt põhjalikult ja teist rahuldaval tasemel.
|
2. En udstationeret national ekspert skal have et indgående kendskab til et fællesskabssprog og tilfredsstillende kendskab til et andet sprog for at kunne udføre sine arbejdsopgaver.
|
|
Artikkel 7
|
Artikel 7
|
|
Lähetuse peatamine
|
Suspension af udstationeringen
|
|
1. Nõukogu peasekretariaat võib lubada lähetuse peatamist ja määrata kindlaks sellistel juhtudel kohaldatavad tingimused. Peatamise ajal:
|
1. Generalsekretariatet kan give tilladelse til suspension af en udstationering og fastsætte betingelserne herfor. Under en sådan suspension:
|
|
a) ei maksta artiklites 15 ja 16 nimetatud toetusi;
|
a) udbetales de i artikel 15 og 16 omhandlede godtgørelser ikke
|
|
b) hüvitatakse artiklites 18 ja 19 nimetatud kulud üksnes juhul, kui peatamine toimus nõukogu peasekretariaadi taotlusel.
|
b) godtgøres de i artikel 18 og 19 omhandlede omkostninger kun, hvis suspensionen sker efter generalsekretariatets ønske.
|
|
2. Nõukogu peasekretariaat teavitab peatamisest riikliku eksperdi tööandjat.
|
2. Generalsekretariatet skal informere den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver.
|
|
Artikkel 8
|
Artikel 8
|
|
Lähetuse lõpetamine
|
Afslutning af udstationeringen
|
|
1. Kui lõikest 2 ei tulene teisiti, võib lähetuse lõpetada nõukogu peasekretariaadi või riikliku eksperdi tööandja nõudmisel, tingimusel et sellest teatatakse kolm kuud ette. Lähetuse võib lõpetada ka riikliku eksperdi nõudmisel sama etteteatamisajaga ja nõukogu peasekretariaadi nõusolekul.
|
1. Udstationeringen kan afsluttes på anmodning af generalsekretariatet eller den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver med et varsel på tre måneder. Den kan ligeledes afsluttes på den udstationerede nationale eksperts anmodning med samme varsel og med forbehold af generalsekretariatets godkendelse, jf. dog stk. 2.
|
|
2. Teatavatel erakorralistel asjaoludel võib lähetuse ette teatamata lõpetada:
|
2. Under visse særlige omstændigheder kan udstationeringen afsluttes uden varsel:
|
|
a) riikliku eksperdi tööandja, kui tema olulised huvid seda nõuavad;
|
a) af den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver, hvis dennes væsentlige interesser kræver det
|
|
b) peasekretariaadi ja tööandja kokkuleppega, kui riiklik ekspert on esitanud mõlemale asjakohase taotluse ja kui riikliku eksperdi olulised isiklikud või ametialased huvid seda nõuavad;
|
b) hvis generalsekretariatet og arbejdsgiveren kan tiltræde dette, efter at den udstationerede nationale ekspert har forelagt begge parter en anmodning herom, når dennes væsentlige personlige eller faglige interesser kræver det
|
|
c) peasekretariaat, kui riiklik ekspert ei ole täitnud oma käesolevate eeskirjade kohaseid kohustusi. Riiklikule eksperdile antakse kõigepealt võimalus esitada omapoolseid selgitusi.
|
c) af generalsekretariatet, hvis den udstationerede nationale ekspert ikke overholder de forpligtelser, der påhviler ham i henhold til disse bestemmelser. Den pågældende skal forinden have lejlighed til at forsvare sig.
|
|
3. Kui lõpetamine toimub lõike 2 punkti c kohaselt, teatab peasekretariaat sellest viivitamata tööandjale.
|
3. Hvis udstationeringen afsluttes i medfør af stk. 2, litra c), oplyser generalsekretariatet straks arbejdsgiveren herom.
|
|
II PEATÜKK
|
KAPITEL II
|
|
TÖÖTINGIMUSED
|
ARBEJDSVILKÅR
|
|
Artikkel 9
|
Artikel 9
|
|
Sotsiaalkindlustus
|
Social sikring
|
|
1. Enne lähetuse algust kinnitab riikliku eksperdi lähetav tööandja peasekretariaadile, et riikliku eksperdi suhtes kehtivad kogu lähetuse ajal selle asutuse või rahvusvahelise organisatsiooni suhtes kohaldatavad sotsiaalkindlustusalased õigusaktid, kus riiklik ekspert töötab, ning see asutus või organisatsioon tasub välismaal tekkinud kulude eest.
|
1. Inden udstationeringen starter, skal den arbejdsgiver, der udstationerer den nationale ekspert, attestere over for generalsekretariatet, at den pågældende under hele udstationeringen vil være omfattet af de sociale sikringsbestemmelser, der gælder for den offentlige administration eller den internationale organisation, hvor han er ansat, samt påtage sig de i udlandet afholdte omkostninger.
|
|
2. Peasekretariaat kindlustab riikliku eksperdi õnnetusjuhtumite vastu alates lähetuse esimesest päevast. Peasekretariaat annab riiklikule eksperdile kõnealuse kindlustuskaitse tingimused kirjalikult päeval, mil ta pöördub personali- ja haldusküsimuste peadirektoraadi asjaomasesse talitusse lähetusega seotud haldusformaalsuste täitmiseks.
|
2. Fra udstationeringen starter, er den udstationerede nationale ekspert omfattet af en ulykkesforsikring. Generalsekretariatet udleverer et eksemplar af de gældende bestemmelser den dag, den pågældende henvender sig til det ansvarlige kontor i Generaldirektoratet for Personale og Administration for at opfylde formaliteterne i forbindelse med udstationeringen.
|
|
3. Kui missioonil, millel riiklik ekspert osaleb artikli 4 lõike 2 ja artikli 20 kohaselt, või kui erilise ohu tõttu lähetuse sihtkohas on vaja lisa- või erikindlustust, katab kulud peasekretariaat.
|
3. Hvis den udstationerede nationale ekspert deltager i en tjenesterejse i medfør af artikel 4, stk. 2, og artikel 20, eller hvis der som følge af de særlige risici på udstationeringsstedet er behov for en supplerende eller specifik forsikring, afholdes udgifterne hertil af generalsekretariatet.
|
|
Artikkel 10
|
Artikel 10
|
|
Tööaeg
|
Arbejdstid
|
|
1. Riiklik ekspert täidab peasekretariaadis kehtivaid tööaja eeskirju. Asepeasekretär võib nimetatud eeskirju muuta, kui talituse vajadused seda nõuavad.
|
1. Arbejdstiden for udstationerede nationale eksperter er den samme som for de fastansatte i generalsekretariatet. Reglerne herfor kan ændres af vicegeneralsekretæren af tjenstlige grunde.
|
|
2. Riiklik ekspert töötab kogu lähetuse jooksul täistööajaga. Personali- ja haldusküsimuste peadirektor võib peadirektoraadi nõuetekohaselt põhjendatud taotluse alusel ja kooskõlas peasekretariaadi huvidega lubada riiklikul eksperdil töötada osalise tööajaga, kui viimase tööandja on selleks nõusoleku andnud.
|
2. Udstationerede nationale eksperter arbejder på fuld tid under hele udstationeringen. På begrundet anmodning fra et generaldirektorat kan generaldirektøren for personale og administration give en udstationeret national ekspert tilladelse til at arbejde på deltid efter aftale med dennes arbejdsgiver, såfremt det er foreneligt med generalsekretariatets interesser.
|
|
3. Kui riiklikul eksperdil on lubatud töötada osalise tööajaga, töötab ta vähemalt poole tavalisest tööajast.
|
3. Hvis der gives tilladelse til deltidsarbejde, arbejder den udstationerede nationale ekspert mindst halvdelen af den normale arbejdstid.
|
|
4. Riiklikule eksperdile võib maksta peasekretariaadis vahetustega töö ja valveaja korral kehtivaid hüvitisi.
|
4. En udstationeret national ekspert kan modtage de godtgørelser i forbindelse med skifteholds- eller turnus- eller rådighedstjeneste, som gælder i generalsekretariatet.
|
|
Artikkel 11
|
Artikel 11
|
|
Töölt puudumine haiguse või õnnetusjuhtumi tõttu
|
Fravær på grund af sygdom eller ulykke
|
|
1. Kui riiklik ekspert puudub töölt haiguse või õnnetusjuhtumi tõttu, teavitab ta oma ülemust sellest niipea kui võimalik ning teatab oma kehtiva aadressi. Kui riiklik ekspert on puudunud rohkem kui kolm päeva, esitab ta arstitõendi ning talt võib nõuda peasekretariaadi korraldatud tervisekontrolli läbimist.
|
1. Ved fravær på grund af sygdom eller ulykke giver en udstationeret national ekspert så hurtigt som muligt sin overordnede meddelelse herom og oplyser samtidig om sin aktuelle adresse. Ved fravær i mere end tre dage skal vedkommende aflevere en lægeerklæring og kan underkastes en lægeundersøgelse foranstaltet af generalsekretariatet.
|
|
2. Kui riiklik ekspert puudub 12 kuu pikkuse ajavahemiku jooksul töölt haiguse või õnnetusjuhtumi tõttu kuni kolme päeva kaupa kokku rohkem kui 12 päeva, esitab ta edaspidi haiguse tõttu puudumise kohta arstitõendi.
|
2. Hvis et sådant fravær på grund af sygdom eller ulykke på under tre dage over en periode på 12 måneder overstiger 12 dage, skal den udstationerede nationale ekspert aflevere en lægeerklæring for ethvert nyt fravær på grund af sygdom.
|
|
3. Kui haiguspuhkus on pikem kui üks kuu või ületab riikliku eksperdi lähetamise raames töötatud aja (olenevalt sellest, kumb on pikem), peatatakse automaatselt artikli 15 lõigetes 1 ja 2 nimetatud hüvitiste maksmine. Seda sätet ei kohaldata rasedusega seotud haiguse korral. Haiguspuhkus ei jätku pärast asjaomase isiku lähetuse lõppu.
|
3. Hvis sygeorloven er på over en måned eller længere end den periode, den udstationerede nationale ekspert har gjort tjeneste, idet kun den længste af disse to perioder tages i betragtning, ophører udbetaling af de i artikel 15, stk. 1 og 2, omtalte dagpenge automatisk. Denne bestemmelse gælder ikke ved sygdom i forbindelse med graviditet. En sygeorlov kan dog ikke vare længere end den pågældende persons udstationering.
|
|
4. Kui aga riiklik ekspert saab lähetuse ajal tööõnnetuse tagajärjel vigastada, makstakse talle artikli 15 lõigetes 1 ja 2 nimetatud toetusi täies ulatuses ja kogu selle aja jooksul, mil ta ei ole töövõimeline, seda kuni lähetuse lõpuni.
|
4. En udstationeret national ekspert, som bliver offer for en ulykke i forbindelse med arbejdet under udstationeringen, modtager fortsat de fulde ydelser, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1 og 2, i hele den periode, vedkommende er uarbejdsdygtig, indtil afslutningen af udstationeringen.
|
|
Artikkel 12
|
Artikel 12
|
|
Põhipuhkus, eripuhkus ja puhkepäevad
|
Årlig ferie, særlig tjenestefrihed og fridage
|
|
1. Riiklikul eksperdil on õigus saada puhkust kaks ja pool tööpäeva iga töötatud terve kuu kohta (30 päeva kalendriaasta kohta).
|
1. En udstationeret national ekspert har ret til 2,5 feriedage pr. hel arbejdsmåned (30 dage pr. kalenderår).
|
|
2. Puhkusele jäämiseks saadakse luba talituselt, kuhu riiklik ekspert on määratud.
|
2. Den tjenestegren, den udstationerede nationale ekspert er tilknyttet, skal på forhånd give tilladelse til ferien.
|
|
3. Riiklikul eksperdil on põhjendatud taotluse alusel õigus saada eripuhkust järgmistel juhtudel:
|
3. I følgende tilfælde kan en udstationeret national ekspert efter begrundet ansøgning tildeles særlig tjenestefrihed:
|
|
- riikliku eksperdi abiellumine: kaks päeva;
|
- den udstationeredes indgåelse af ægteskab: to dage
|
|
- abikaasa raske haigus: kuni kolm päeva aastas;
|
- alvorlig sygdom (ægtefælle): indtil tre dage om året
|
|
- abikaasa surm: neli päeva;
|
- ægtefælles død: fire dage
|
|
- üleneva sugulase raske haigus: kuni kaks päeva aastas;
|
- alvorlig sygdom (slægtning i opadstigende linje): indtil to dage om året
|
|
- üleneva sugulase surm: kaks päeva;
|
- dødsfald (slægtning i opadstigende linje): to dage
|
|
- lapse sünd: kümme päeva, mis tuleb välja võtta sünnile järgneva ühe kuu jooksul;
|
- barns fødsel: ti dage, der skal tages inden en måned efter fødslen
|
|
- lapse raske haigus: kuni kaks päeva aastas;
|
- alvorlig sygdom (barn): indtil to dage om året
|
|
- kolimine ametisse asumiseks: kuni kaks päeva;
|
- flytning med henblik på tiltrædelse af tjenesten: indtil to dage
|
|
- lapse surm: neli päeva.
|
- barns død: fire dage.
|
|
Asjaomase isiku nõuetekohaselt põhjendatud taotlusel võib anda täiendavat eripuhkust kaks päeva 12kuulise ajavahemiku kohta.
|
Der kan indrømmes yderligere to dages særlig tjenestefrihed pr. 12-måneders periode efter behørigt begrundet anmodning.
|
|
4. Riikliku eksperdi tööandja nõuetekohaselt põhjendatud taotluse alusel võib peasekretariaat anda riiklikule eksperdile eripuhkust kuni kaks päeva 12kuulise ajavahemiku kohta. Iga taotlust menetletakse eraldi.
|
4. På begrundet anmodning fra den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver kan generalsekretariatet tildele indtil to dages særlig tjenestefrihed pr. 12-måneders periode. Der tages stilling fra sag til sag.
|
|
5. Osalise tööajaga töötamise korral vähendatakse põhipuhkust proportsionaalselt.
|
5. Ved deltidsarbejde nedsættes den årlige ferie tilsvarende.
|
|
6. Lähetuse lõppemisel kasutamata jäänud põhipuhkuse päevade eest hüvitist ei maksta.
|
6. De feriedage, der ikke er taget ved udløbet af udstationeringen, fortabes.
|
|
7. Lõiget 3 ei kohaldata nende riiklike ekspertide suhtes, kelle lähetus kestab vähem kui kuus kuud. Riiklik ekspert, kelle lähetus kestab vähem kui kuus kuud, võib aga saada eripuhkust põhjendatud avalduse alusel ning talituse, kuhu ta on määratud, peadirektori otsuse alusel. Nimetatud eripuhkus ei või terve lähetuse ajavahemiku jooksul ületada kolme päeva. Eespool nimetatud vastutav peadirektor konsulteerib enne puhkuse andmist personali- ja haldusküsimuste peadirektoriga.
|
7. Stk. 3 finder ikke anvendelse på nationale eksperter, der er udstationeret for en periode på under seks måneder. En national ekspert, der er udstationeret for en periode på under seks måneder, kan dog efter begrundet anmodning indrømmes særlig tjenestefrihed efter beslutning truffet af generaldirektøren for den tjenestegren, han er tilknyttet. Denne særlige tjenestefrihed må ikke overstige tre dage i hele udstationeringsperioden. Ovennævnte ansvarlige skal, inden der indrømmes tjenestefrihed, høre generaldirektøren for personale og administration.
|
|
Artikkel 13
|
Artikel 13
|
|
Rasedus- ja sünnituspuhkus
|
Barselsorlov
|
|
1. Raseduse korral saab riiklik ekspert rasedus- ja sünnituspuhkust 20 nädalat, mille jooksul talle makstakse artikliga 15 ette nähtud hüvitisi. See puhkus algab mitte varem kui kuus nädalat enne tõendile märgitud eeldatavat sünnituskuupäeva ja lõpeb mitte varem kui 14 nädalat pärast sünnituskuupäeva. Mitmikute, enneaegse või puuetega lapse sünni korral kestab see puhkus 24 nädalat. Käesoleva sätte kontekstis loetakse enneaegseks sünnitust, mis toimub enne 34. rasedusnädala lõppu.
|
1. Ved graviditet tildeles en udstationeret national ekspert barselsorlov på 20 uger, og i denne periode modtager hun dagpenge i henhold til artikel 15. Orloven kan tidligst påbegyndes seks uger inden den i attesten anførte forventede fødselsdato og slutter tidligst 14 uger efter nedkomsten. I tilfælde af flerfødsel, for tidlig fødsel eller fødsel af et handicappet barn er orloven på 24 uger. I denne bestemmelse forstås ved for tidlig fødsel en fødsel, der finder sted inden udgangen af den 34. svangerskabsuge.
|
|
2. Kui riikliku eksperdi tööandja suhtes kehtivate siseriiklike õigusaktidega on ette nähtud pikem rasedus- ja sünnituspuhkus, peatatakse lähetus ajaks, mis ületab peasekretariaadi määratud puhkuse. Sellisel juhul pikendatakse lähetust selle peatatud ajavahemiku võrra, kui peasekretariaadi huvid seda nõuavad.
|
2. Når der i henhold til den udstationeredes arbejdsgivers nationale lovgivning er fastsat en længere barselsorlov, kan udstationeringen suspenderes i den periode, der går ud over den barselsorlov, der tildeles af generalsekretariatet. Hvis det er i generalsekretariatets interesse, forlænges udstationeringen i så fald med en periode svarende til suspensionen.
|
|
3. Riiklik ekspert võib ka ise taotleda lähetuse peatamist kogu rasedus- ja sünnituspuhkuse ajaks. Sellisel juhul pikendatakse lähetust selle peatatud ajavahemiku võrra, kui peasekretariaadi huvid seda nõuavad.
|
3. En udstationeret national ekspert kan alternativt anmode om en suspension af udstationeringen, som omfatter hele barselsorloven. Hvis det er i generalsekretariatets interesse, forlænges udstationeringen i så fald med en periode svarende til suspensionen.
|
|
Artikkel 14
|
Artikel 14
|
|
Korraldus ja kontroll
|
Forvaltning og kontrol
|
|
Puhkuse andmist korraldab ja kontrollib peasekretariaadi haldusosakond. Tööaja ning puudumiste kontrolli eest vastutab see peadirektoraat või talitus, kuhu riiklik ekspert on määratud.
|
Generalsekretariatets administration er ansvarlig for forvaltning og kontrol af ferie og orlov. Det generaldirektorat eller den afdeling, den udstationerede nationale ekspert er tilknyttet, har ansvaret for kontrol af arbejdstid og fravær.
|
|
III PEATÜKK
|
KAPITEL III
|
|
HÜVITISED JA KULUD
|
GODTGØRELSER OG UDGIFTER
|
|
Artikkel 15
|
Artikel 15
|
|
Toetused
|
Godtgørelser
|
|
1. Riiklikul eksperdil on õigus kogu lähetuse aja jooksul saada päevaraha. Kui päritolu- ja lähetuskoha vaheline kaugus on 150 km või vähem, on päevaraha suurus 29,44 eurot. Kui vahemaa on üle 150 km, on päevaraha suurus 117,74 eurot.
|
1. En udstationeret national ekspert har under udstationeringen ret til dagpenge. Hvis afstanden mellem hjemstedet og udstationeringsstedet er 150 km eller derunder, er dagpengene på 29,44 EUR. Hvis afstanden er over 150 km, er dagpengene på 117,74 EUR.
|
|
2. Kui peasekretariaat või tööandja ei ole hüvitanud riikliku eksperdi kolimiskulusid, makstakse talle igakuist hüvitist järgmise tabeli alusel:
|
2. Hvis en udstationeret national ekspert hverken har fået betalt sine flytteudgifter af generalsekretariatet eller af sin arbejdsgiver, udbetales en ekstra månedlig godtgørelse i henhold til nedenstående tabel:
|
|
Lähetuskoha kaugus päritolukohast (km) | Summa eurodes |
|
Afstand mellem hjemsted og udstationeringssted (i km) | Beløb i EUR |
|
|
0 – 150 | 0 |
|
0-150 | 0 |
|
|
> 150 | 75,68 |
|
> 150 | 75,68 |
|
|
> 300 | 134,54 |
|
> 300 | 134,54 |
|
|
> 500 | 218,65 |
|
> 500 | 218,65 |
|
|
> 800 | 353,20 |
|
> 800 | 353,20 |
|
|
> 1300 | 555,03 |
|
> 1300 | 555,03 |
|
|
> 2000 | 664,37 |
|
> 2000 | 664,37 |
|
|
Hüvitist makstakse iga kuu tagantjärele. Kui riiklik ekspert on vastavalt artikli 19 lõike 1 tingimustele kolinud, makstakse hüvitist kuni selle kuu lõpuni, mil ta kolis.
|
Denne godtgørelse udbetales i slutningen af hver måned. Den udbetales indtil udgangen af den måned, hvor den udstationerede nationale ekspert i givet fald er flyttet i henhold til artikel 19, stk. 1.
|
|
3. Hüvitisi makstakse missiooni koosseisus osalemise, põhipuhkuse, rasedus- ja sünnituspuhkuse, eripuhkuse ja peasekretariaadi antud puhkepäevade eest.
|
3. Denne godtgørelse udbetales for perioder med tjenesterejse, årlig ferie, barselsorlov, særlig tjenestefrihed og fridage, som er godkendt af generalsekretariatet.
|
|
4. Kui riiklik ekspert alustab lähetuses oma tegevust, makstakse talle ettemaksena 75 päeva päevaraha ning selle ajavahemiku jooksul ei ole tal õigust muud seda laadi toetust saada. Kui lähetus peasekretariaadis lõpeb enne ettemaksu aluseks oleva ajavahemiku lõppu, on riiklik ekspert kohustatud ülejäänud ajavahemikule vastava summa tagastama.
|
4. Ved udstationeringens start får en udstationeret national ekspert udbetalt et forskudsbeløb svarende til dagpenge for de første 75 dage i form af et engangsbeløb, og der udbetales ikke dagpenge i denne periode. Hvis udstationeringen afsluttes inden udløbet af de 75 dage, er den udstationerede nationale ekspert forpligtet til at tilbagebetale et beløb, der svarer til den resterende del af denne periode.
|
|
5. Artikli 1 lõikes 5 osutatud kirjavahetuses teatatakse peasekretariaadile kõikidest lõigetes 1, 2, 7 ja 8 nimetatud hüvitistega samalaadsetest hüvitistest, mida riiklik ekspert on saanud. Kõik asjakohased summad arvatakse maha peasekretariaadi makstavatest toetustest.
|
5. Ved den brevveksling, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, underrettes generalsekretariatet om enhver udbetaling svarende til den i stk. 1, 2, 7 og 8 omhandlede udbetaling, som den udstationerede nationale ekspert modtager. Disse udbetalinger fratrækkes de tilsvarende godtgørelser, der udbetales af generalsekretariatet.
|
|
6. Kord aastas kohandatakse päevarahade ja igakuiste hüvitiste suurust Brüsselis ja Luxembourgis töötavate ühenduse ametnike põhipalga muudatuste alusel ja need kohandused on tagasiulatuva jõuta.
|
6. Dagpenge og den månedlige godtgørelse tilpasses hvert år uden tilbagevirkende kraft på grundlag af tilpasningen af EU-tjenestemændenes grundløn i Bruxelles og Luxembourg.
|
|
7. Peasekretariaadi kontaktasutustesse või ükskõik millisesse teise kohta, kus Euroopa Liit tegutseb nõukogu vastu võetud otsuse alusel, määratud riiklikele ekspertidele lõigetes 1 ja 2 osutatud hüvitised võib personali- ja haldusküsimuste peadirektori põhjendatud otsuse alusel asendada eluasemekulutuste hüvitisega, kui seda nõuavad eluasemekuludega seotud asjaolud lähetuskohas.
|
7. For udstationerede nationale eksperter, der gør tjeneste ved et af generalsekretariatets forbindelseskontorer eller ethvert andet sted, hvor Unionen handler inden for rammerne af en afgørelse vedtaget af Rådet, kan de i stk. 1 og 2 omhandlede dagpenge ved begrundet afgørelse, truffet af generaldirektøren for personale og administration, erstattes af et boligtilskud, når særlige omstændigheder med hensyn til boligudgifter på udstationeringsstedet berettiger hertil.
|
|
8. Personali- ja haldusküsimuste peadirektori põhjendatud otsuse alusel võib määrata erihüvitise, mis määratakse kindlaks väljaspool ELi asuva lähetuskoha alusel, et võtta arvesse elamiskulusid ja erakordselt raskeid elamistingimusi. Nimetatud hüvitist makstakse igal kuul ning selle suurus on 10–15 % palgaastme AD 6 või AST 4 esimese järgu alusel ametnikule makstavast põhipalgast, olenevalt sellest, kummale kategooriale riiklik ekspert vastab.
|
8. Der kan ved begrundet afgørelse, truffet af generaldirektøren for personale og administration, udbetales en særlig godtgørelse, der fastsættes afhængigt af udstationeringsstedet, hvis dette befinder sig uden for EU, for at tage hensyn til leveomkostninger eller særlig vanskelige leveforhold. Denne godtgørelse udbetales månedligt og fastsættes til mellem 10 og 15 % af grundlønnen for en tjenestemand i lønklasse AD 6 eller AST 4, løntrin 1, afhængigt af hvilken ansættelsesgruppe den pågældende er ansat i.
|
|
Artikkel 16
|
Artikel 16
|
|
Täiendav kindlasummaline hüvitis
|
Supplerende fast godtgørelse
|
|
1. Välja arvatud juhul, kui riikliku eksperdi päritolukoht asub lähetuskohast kuni 150 km kaugusel, saab ta vajaduse korral täiendavat kindlasummalist hüvitist, mis võrdub tema tööandja makstava aastase brutopalga (peretoetusi arvesse võtmata) ja peasekretariaadi vastavalt artiklile 15 makstavate kõikide hüvitiste summa ning palgaastme AD 6 esimese järgu või palgaastme AST 4 esimese järgu alusel ametnikule makstava põhipalga vahega, olenevalt sellest, kummale kategooriale riiklik ekspert vastab.
|
1. Hvis en udstationeret national eksperts hjemsted er beliggende over 150 km fra udstationeringsstedet, får vedkommende i givet fald udbetalt en supplerende fast godtgørelse, der svarer til forskellen mellem den bruttoårsløn, der udbetales af arbejdsgiveren (uden familietillæg), plus de dagpenge, der i givet fald udbetales af generalsekretariatet i medfør af artikel 15, og den grundløn, der udbetales til en tjenestemand i lønklasse AD 6 eller AST 4, løntrin 1, afhængigt af hvilken ansættelsesgruppe den pågældende er ansat i.
|
|
2. Selle hüvitise suurust kohandatakse kord aastas ühenduse ametnike põhipalga muudatuste alusel ja need kohandused on tagasiulatuva jõuta.
|
2. Denne godtgørelse tilpasses årligt uden tilbagevirkende kraft på grundlag af tilpasningen af EU-tjenestemændenes grundløn.
|
|
Artikkel 17
|
Artikel 17
|
|
Värbamis-, lähetus-, päritolu- ning tagasitulekukoht
|
Rekrutteringssted, udstationeringssted, hjemsted og tilbagesendelsessted
|
|
1. Käesolevates eeskirjades kasutatakse järgmisi mõisteid:
|
1. I disse ansættelsesvilkår betragtes som
|
|
- "värbamiskoht" – koht, kus riiklik ekspert täitis oma töökohuseid vahetult enne lähetust;
|
- rekrutteringssted, det sted, hvor den udstationerede nationale ekspert arbejdede for sin arbejdsgiver umiddelbart inden udstationeringen
|
|
- "lähetuskoht" – koht, kus asub peasekretariaadi talitus või asutus, kuhu riiklik ekspert on ametisse määratud, või koht, kus riiklik ekspert töötab nõukogu vastu võetud otsuse alusel;
|
- udstationeringssted, det sted, hvor den tjenestegren eller det kontor i generalsekretariatet, den udstationerede nationale ekspert er tilknyttet, er beliggende, eller det sted, hvor den pågældende arbejder inden for rammerne af en afgørelse truffet af Rådet
|
|
- "päritolukoht" – koht, kus asub riikliku eksperdi tööandja peakontor;
|
- hjemsted, det sted, hvor den pågældendes arbejdsgiver har sit hovedsæde
|
|
- "tagasitulekukoht" – koht, kus riiklik ekspert töötab oma peamisel töökohal pärast lähetuse lõppu.
|
- tilbagesendelsessted, det sted, hvor den udstationerede nationale ekspert skal udøve sin hovedbeskæftigelse efter afslutningen af udstationeringen.
|
|
2. Kui värbamiskoht või tagasitulekukoht asub väljaspool Euroopa Liidu territooriumi või mitte selles liikmesriigis, kus asub riikliku eksperdi tööandja peakontor, või kui riiklik ekspert ei jätka töötamist pärast lähetuse lõppu, on päritolukoht vastavalt kas värbamiskohaks või tagasitulekukohaks.
|
2. Hvis rekrutteringsstedet eller tilbagesendelsesstedet befinder sig uden for Den Europæiske Unions område eller i en anden medlemsstat end den, hvor den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver har sit hovedsæde, eller hvis den pågældende ikke udøver nogen erhvervsmæssig aktivitet efter afslutningen af udstationeringen, anses hjemstedet, afhængig af tilfældet, for at være enten rekrutteringsstedet eller tilbagesendelsesstedet.
|
|
Värbamiskoht, lähetuskoht või -kohad ning päritolukoht määratakse kindlaks artikli 1 lõikes 5 osutatud kirjavahetuse teel. Tagasitulekukoht määratakse kindlaks riikliku eksperdi tööandja avalduse alusel.
|
Rekrutteringsstedet, udstationeringsstedet eller udstationeringsstederne samt hjemstedet fastlægges i den brevveksling, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5. Tilbagesendelsesstedet fastsættes på grundlag af en erklæring fra den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver.
|
|
3. Selle sätte kohaldamisel ei võeta arvesse olukorda, mis on seotud riiklike ekspertide tööga muus kui lähetuskoha riigis või rahvusvahelises organisatsioonis.
|
3. Forhold i forbindelse med arbejde, der udføres af en udstationeret national ekspert for en anden medlemsstat end den, hvor udstationeringsstedet er beliggende, eller for en international organisation, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.
|
|
Artikkel 18
|
Artikel 18
|
|
Sõidukulud
|
Rejseomkostninger
|
|
1. Kui riikliku eksperdi värbamiskoht on lähetuskohast kaugemal kui 150 km, on tal õigus saada sõidukulude hüvitist:
|
1. En udstationeret national ekspert, hvis rekrutteringssted ligger over 150 km fra udstationeringsstedet, har ret til godtgørelse af sine rejseudgifter:
|
|
a) iseenda eest;
|
a) for sit eget vedkommende
|
|
b) abikaasa ja ülalpeetavate laste eest, kui nad elavad riikliku eksperdiga koos ja kui peasekretariaat kannab kolimiskulud.
|
b) for ægtefællen og forsørgelsesberettigede børn, forudsat at disse personer bor sammen med den udstationerede ekspert, og at flytningen godtgøres af generalsekretariatet.
|
|
2. Kui reis ei toimu lennureisina, on sõidukulude hüvitis kindel summa, mille ülempiiriks on teise klassi rongipileti hind lisamaksudeta. Sama kehtib ka autoga reisimise kohta. Kui rongireisi pikkus ületab 500 km või kui tavapärane marsruut hõlmab sõitu üle mere, võib hüvitada lennureisi madalaima hinnaga lennukipileti (PEX või APEX) tegeliku maksumuse alusel, kui esitatakse piletid ja pardakaardid.
|
2. Medmindre rejsen foregår med fly, er det godtgjorte beløb et engangsbeløb og begrænset til billetprisen for en togrejse på anden klasse uden tillæg. Dette gælder ligeledes ved rejse i bil. Hvis den normale jernbanerejse er på over 500 km, eller hvis den normale rejserute omfatter rejse over hav, kan rejse med fly godtgøres op til den reelle pris for en lavprisbillet (PEX eller APEX) ved fremlæggelse af billetter og boardingpas.
|
|
3. Riiklikul eksperdil on lähetuse lõppedes õigus saada sõidukulude hüvitist sõiduks tagasitulekukohta eespool nimetatud ulatuses iseenda ning vajaduse korral lõike 1 punktis b nimetatud isikute eest. See hüvitis ei või olla suurem summast, millele riiklikul eksperdil oleks olnud õigus oma värbamiskohta naasmisel.
|
3. En udstationeret national ekspert har ved udløbet af udstationeringen ret til at få godtgjort rejseomkostningerne for sig selv og i givet fald for de personer, der er nævnt i stk. 1, litra b), med ovennævnte begrænsninger. Der kan ikke godtgøres et beløb, der er højere end det, den udstationerede nationale ekspert ville have ret til ved hjemrejse til rekrutteringsstedet.
|
|
4. Kui riiklik ekspert on kolinud oma värbamiskohast lähetuskohta, on tal igal aastal õigus peasekretariaadis kehtivate eeskirjade alusel saada kindlasummalist hüvitist sõidu eest lähetuskohast päritolukohta ja tagasi nii iseenda kui oma abikaasa ja ülalpeetavate laste eest.
|
4. Hvis en udstationeret national ekspert er flyttet fra sit rekrutteringssted til sit udstationeringssted, har vedkommende hvert år ret til et fast beløb svarende til prisen på en returrejse fra udstationeringsstedet til hjemstedet for sig selv, sin ægtefælle og forsørgelsesberettigede børn på grundlag af de gældende betingelser i generalsekretariatet.
|
|
Artikkel 19
|
Artikel 19
|
|
Kolimiskulud
|
Flytteudgifter
|
|
1. Riiklik ekspert võib, kui ta on selleks eelnevalt loa saanud, kolida oma mööbli ja isiklikud asjad värbamiskohast lähetuskohta peasekretariaadi kulul vastavalt peasekretariaadis kehtivatele kolimiskulude hüvitamise eeskirjadele eeldusel, et täidetud on järgmised tingimused:
|
1. En udstationeret national ekspert kan flytte sit bohave og sine personlige ejendele fra rekrutteringsstedet til udstationeringsstedet på generalsekretariatets regning efter at have indhentet forhåndstilladelse fra dette og i henhold til generalsekretariatets gældende bestemmelser for godtgørelse af flytteudgifter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
|
|
a) lähetuse esialgne kestus peab olema kaks aastat;
|
a) Den første udstationering skal være på to år.
|
|
b) riikliku eksperdi värbamiskoht peab olema lähetuskohast vähemalt 100 km kaugusel;
|
b) Den udstationerede nationale eksperts rekrutteringssted skal være beliggende mindst 100 km fra udstationeringsstedet.
|
|
c) kolimine peab toimuma enne kuue kuu möödumist lähetuse algusest;
|
c) Flytningen skal foregå senest seks måneder efter, at udstationeringen er startet.
|
|
d) luba peab olema taotletud vähemalt kaks kuud enne kavatsetavat kolimisaega;
|
d) Der skal anmodes om tilladelse hertil mindst to måneder inden datoen for flytningen.
|
|
e) tööandja ei hüvita kolimiskulusid;
|
e) Flytteudgifterne godtgøres ikke af arbejdsgiveren.
|
|
f) riiklik ekspert saadab peasekretariaadile kulude kalkulatsiooni, kviitungite ja arvete originaalid ning oma tööandja tõendi, milles viimane kinnitab, et ta ei hüvita kolimiskulusid.
|
f) Den udstationerede nationale ekspert skal indsende de originale tilbud, regninger og kvitteringer til generalsekretariatet samt en attest fra sin arbejdsgiver, hvori det bekræftes, at denne ikke betaler flytningen.
|
|
2. Kui lõikest 3 ei tulene teisiti ja kui peasekretariaat on hüvitanud värbamiskohast lähetuskohta kolimise kulud, on riiklikul eksperdil, kui ta on selleks eelnevalt loa saanud, lähetuse lõpus õigus saada hüvitist kolimisel lähetuskohast oma tagasitulekukohta vastavalt peasekretariaadis kehtivatele kolimiskulude hüvitamise eeskirjadele ja vastavalt lõike 1 punktides d ja e sätestatud tingimustele ning järgmistele täiendavatele tingimustele:
|
2. Medmindre andet følger af stk. 3, har en udstationeret national ekspert, hvis flytningen til udstationeringsstedet er blevet godtgjort af generalsekretariatet, efter afslutningen af udstationeringen, og efter have indhentet forhåndstilladelse, ret til at få godtgjort sine flytteudgifter fra udstationeringsstedet til tilbagesendelsesstedet i henhold til generalsekretariatets på dette tidspunkt gældende bestemmelser for godtgørelse af flytteomkostninger, jf. dog betingelserne i stk. 1, litra d) og e), på følgende vilkår:
|
|
a) kolimine ei või toimuda varem kui kuus kuud enne lähetuse lõppu;
|
a) Flytningen må ikke finde sted før seks måneder inden afslutningen af udstationeringen.
|
|
b) kolimine peab olema lõpetatud enne kuue kuu möödumist lähetuse lõpust;
|
b) Flytningen skal have fundet sted inden for seks måneder efter afslutningen af udstationeringen.
|
|
c) peasekretariaadi hüvitatavate kolimiskulude määr kolimiseks lähetuse lõppedes ei või ületada kolimiskulude määra, millele riiklikul eksperdil oleks olnud õigus oma värbamiskohta naasmisel;
|
c) De flytteudgifter, som generalsekretariatet godtgør til flytningen ved afslutningen af udstationeringen, må ikke overstige de flytteudgifter, som den pågældende ville have haft ret til, hvis han vendte tilbage til rekrutteringsstedet.
|
|
d) pärast saadud kalkulatsioonide ja kolimisarve originaalide ning riikliku eksperdi tööandja avalduse (milles viimane kinnitab, et ta ei hüvita kolimiskulusid täielikult ega osaliselt) saatmist peasekretariaadile.
|
d) De originale tilbud og regningen skal indsendes til generalsekretariatet sammen med en attest fra den udstationerede nationale eksperts arbejdsgiver om, at denne ikke dækker alle eller en del af flytteudgifterne.
|
|
3. Riiklikul eksperdil, kelle lähetus lõpeb tema või tema tööandja taotlusel kahe aasta jooksul alates lähetuse algusest, ei ole lähetuse lõppedes õigust saada kolimiskulude hüvitist.
|
3. En udstationeret national ekspert, hvis udstationering er afsluttet på egen anmodning eller på arbejdsgiverens anmodning inden to år fra starten af udstationeringen, har ikke ret til godtgørelse af flytteudgifter ved afslutningen af udstationeringen.
|
|
Artikkel 20
|
Artikel 20
|
|
Missioonid ja missioonide kulud
|
Tjenesterejser og udgifter i forbindelse med tjenesterejser
|
|
1. Riikliku eksperdi võib arvata missiooni koosseisu vastavalt artiklile 4.
|
1. En udstationeret national ekspert kan sendes på tjenesterejse, jf. dog artikel 4.
|
|
2. Missiooni kulud hüvitatakse peasekretariaadis kehtivate eeskirjade kohaselt.
|
2. Udgifter i forbindelse med tjenesterejser godtgøres i henhold til generalsekretariatets gældende bestemmelser.
|
|
Artikkel 21
|
Artikel 21
|
|
Koolitus
|
Uddannelse
|
|
Riiklikul eksperdil on õigus osaleda peasekretariaadi korraldatavatel koolituskursustel, kui see on peasekretariaadi huvides. Riikliku eksperdi koolituskursustel osalemise üle otsustamisel võetakse arvesse tema põhjendatud huve, eelkõige tema ametialast karjääri pärast lähetuse lõppemist.
|
En udstationeret national ekspert har ret til at deltage i de uddannelseskurser, der afholdes af generalsekretariatet, hvis det er i generalsekretariatets interesse. Der tages hensyn til den udstationerede nationale eksperts rimelige interesse, navnlig med henblik på det fremtidige karriereforløb efter udstationeringen, når der træffes beslutning om, hvorvidt den pågældende kan deltage i uddannelseskurser.
|
|
Artikkel 22
|
Artikel 22
|
|
Haldussätted
|
Administrative bestemmelser
|
|
1. Riiklik ekspert ilmub lähetuse esimesel päeval personali- ja haldusküsimuste peadirektoraadi asjaomasesse talitusse lähetusega seotud haldusformaalsuste täitmiseks. Ta asub tööle kas kuu esimesel või 16. kuupäeval.
|
1. Den udstationerede nationale ekspert henvender sig den første dag af sin udstationering til det ansvarlige kontor i Generaldirektoratet for Personale og Administration for at opfylde de nødvendige administrative formaliteter. Den pågældende starter enten den 1. eller den 16. i måneden.
|
|
2. Peasekretariaadi kontaktasutusse tööle määratud riiklik ekspert ilmub lähetuskohas asuvasse peasekretariaadi asjaomasesse talitusse.
|
2. Nationale eksperter, der gør tjeneste i et af generalsekretariatets forbindelseskontorer, henvender sig til generalsekretariatets ansvarlige kontor på udstationeringsstedet.
|
|
3. Peasekretariaadi asjaomane talitus kannab maksed eurodes Brüsselis asuvas pangas avatud arvelduskontole. Mujale kui Brüsselisse lähetatud riikliku eksperdi puhul võib kanda maksed eurodes kas Brüsselis või riikliku eksperdi päritolukohas asuvas pangas avatud arvelduskontole. Majutushüvitise võib kanda muus valuutas lähetuskohas asuvas pangas avatud arvelduskontole.
|
3. Godtgørelser og udgifter udbetales i euro af den kompetente tjenestegren i generalsekretariatet og overføres til en bankkonto, der er åbnet i en bank i Bruxelles. For nationale eksperter, der ikke er udstationeret i Bruxelles, kan godtgørelser og udgifter udbetales i euro og overføres til en bankkonto, der er åbnet i en bank i Bruxelles eller på den pågældendes hjemsted. Boligtilskud kan udbetales i en anden valuta og overføres til en bankkonto, der er åbnet i en bank på udstationeringsstedet.
|
|
IV PEATÜKK
|
KAPITEL IV
|
|
LÜHIKESEKS AJAKS LÄHETATUD RIIKLIKUD EKSPERDID, KELLE KULUSID EI KAETA
|
OMKOSTNINGSFRIE NATIONALE EKSPERTER, DER ER KORTVARIGT UDSTATIONERET
|
|
Artikkel 23
|
Artikel 23
|
|
Lühikeseks ajaks lähetatud riiklikud eksperdid, kelle kulusid ei kaeta
|
Omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret
|
|
1. Käesoleva otsuse kohaldamisel on lühikeseks ajaks lähetatud riiklik ekspert, kelle kulusid ei kaeta, (edaspidi "LA-RE") kõrgelt spetsialiseerunud ekspert, kes on lähetatud täitma väga spetsiifilisi ülesandeid kõige rohkem kolmeks kuuks. Selline lähetus ei tähenda nõukogu jaoks hüvitiste ja kulude, välja arvatud vajaduse korral artiklis 28 sätestatute maksmist, ilma et see piiraks peasekretariaadi ja LA-RE lähetanud haldusasutuse teistsuguse kokkuleppe kohaldamist.
|
1. I denne afgørelse forstås der ved en omkostningsfri national ekspert, der er kortvarigt udstationeret, en højt specialiseret national ekspert, der udstationeres i en periode på højst tre måneder for at løse meget specifikke opgaver. Denne udstationering medfører ikke, at Rådet skal udbetale nogen godtgørelser eller dække nogen udgifter, bortset fra i givet fald dem, der er omhandlet i artikel 28 og med forbehold af anden aftale mellem generalsekretariatet og den administration, der kortvarigt udstationerer den omkostningsfrie nationale ekspert.
|
|
2. LA-RE võib lähetada üksnes erandjuhtudel asepeasekretäri loal. LA-RE võib lähetada üksnes selliste ülesannete täitmiseks, mida peasekretariaadil oleks raske väga lühikese ajavahemiku jooksul täita. Sellisteks ülesanneteks on:
|
2. En omkostningsfri national ekspert, der er kortvarigt udstationeret, må kun udstationeres i ganske særlige tilfælde efter tilladelse fra vicegeneralsekretæren. Omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret, må kun løse opgaver, som det ville være vanskeligt for generalsekretariatet selv at få løst inden for en kort frist. Dette gælder for:
|
|
- teabekogumismissioonid;
|
- undersøgelsesmissioner
|
|
- spetsiifiliste kriisiohjamise operatsioonide kavandamine ja hindamine;
|
- planlægning og evaluering af specifikke krisestyringsoperationer
|
|
- spetsiifilistel kriisiohjamise operatsioonidel osalemine.
|
- deltagelse i specifikke krisestyringsøvelser.
|
|
3. Kui artiklitest 23–28 ei tulene teisiti, kehtivad artiklites 1–14 ja 20–22 kehtestatud eeskirjad ka LA-RE puhul.
|
3. Ansættelsesvilkårene i artikel 1-14 og artikel 20-22 finder også anvendelse på omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret, jf. dog artikel 23-28.
|
|
4. Ilma et see piiraks artikli 5 kohaldamist, peab LA-RE käitumine alati olema kooskõlas asjaoluga, et ta on lähetatud nõukogu juurde ega tohi kunagi tema seisundit negatiivselt mõjutada.
|
4. Med forbehold af artikel 5 skal omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret, altid udvise en adfærd, der afspejler det forhold, at de er udstationeret i Rådet, og som altid er tilpasset den anseelse, der er forbundet med deres funktion.
|
|
Artikkel 24
|
Artikel 24
|
|
Lähetuse kestus
|
Udstationeringens varighed
|
|
1. Artikli 23 lõikes 1 osutatud ajavahemikku võib pikendada üks kord ja kõige rohkem kolme kuu võrra.
|
1. Den periode, der er anført i artikel 23, stk. 1, kan forlænges én gang med en periode på højst tre måneder.
|
|
2. Kui LA-RE on juba varem peasekretariaati lähetatud, võib teda sinna veel kord lähetada kooskõlas käesolevas otsuses sätestatud eeskirjadega ning alati kooskõlas järgmiste tingimustega:
|
2. En omkostningsfri national ekspert, der har været kortvarigt udstationeret i generalsekretariatet, kan udstationeres igen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afgørelse og altid under overholdelse af følgende betingelser:
|
|
- kui riiklik ekspert lähetatakse kooskõlas käesoleva peatüki eeskirjadega, peab eelmise lähetusperioodi lõpust olema enne järgmise lähetuse algust möödunud vähemalt üks aasta;
|
- der skal være gået mindst et år mellem afslutningen på den foregående udstationeringsperiode og en ny udstationering, hvis den omkostningsfrie nationale ekspert udstationeres efter ordningen i dette kapitel
|
|
- kui riiklik ekspert lähetatakse kooskõlas käesoleva otsuse artiklis 1 sätestatud eeskirjadega, peab eelmise lähetusperioodi lõpust olema enne järgmise lähetuse algust möödunud vähemalt kolm aastat.
|
- der skal være gået mindst tre år mellem afslutningen på den foregående udstationeringsperiode og en ny udstationering, hvis den omkostningsfrie nationale ekspert udstationeres efter ordningen i artikel 1.
|
|
3. Erandjuhtudel võib lõike 2 esimeses taandes sätestatud ajavahemikku lühendada asepeasekretäri otsusega.
|
3. I ganske særlige tilfælde kan den periode, der er nævnt i stk. 2, første led, forkortes efter afgørelse truffet af vicegeneralsekretæren.
|
|
Artikkel 25
|
Artikel 25
|
|
Kohaldamisala
|
Anvendelsesområde
|
|
1. Artikli 1 lõikes 5 osutatud kirjavahetuses viidatakse vastutavale isikule selles peadirektoraadis või direktoraadis, üksuses, missioonil või ülesande juures, kuhu LA-RE lähetatakse ning kirjeldatakse üksikasjalikult viimase täidetavaid ülesandeid.
|
1. I den brevveksling, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5, nævnes den person, der er ansvarlig i det generaldirektorat eller direktorat, den enhed, mission eller øvelse, som den omkostningsfrie nationale ekspert skal kortvarigt udstationeres i, og der gives en detaljeret beskrivelse af de opgaver, den pågældende skal løse.
|
|
2. LA-REle antavad konkreetsete ülesannete juhised saab ta lõikes 1 osutatud vastutavalt isikult.
|
2. Den omkostningsfrie nationale ekspert, der er kortvarigt udstationeret, modtager instrukser vedrørende de konkrete opgaver, den pågældende skal løse, fra den ansvarlige, der er omhandlet i stk. 1.
|
|
Artikkel 26
|
Artikel 26
|
|
Kindlustus
|
Forsikring
|
|
Ilma et see piiraks artikli 28 kohaldamist ja erandina artikli 9 lõikest 2, ei kindlusta peasekretariaat LA-REd õnnetusjuhtumite vastu.
|
Med forbehold af artikel 28 og uanset artikel 9, stk. 2, omfattes den omkostningsfrie nationale ekspert, der er kortvarigt udstationeret, ikke af generalsekretariatets ulykkesforsikring.
|
|
Artikkel 27
|
Artikel 27
|
|
Töötingimused
|
Arbejdsvilkår
|
|
1. Erandina artikli 10 lõikest 1 täidab LA-RE lähetuskohas kehtivaid tööaja eeskirju. Kui talituse vajadused seda nõuavad, võib neid eeskirju muuta isik, kes vastutab haldusüksuse, missiooni või ülesande eest, mille juurde LA-RE on lähetatud.
|
1. Uanset artikel 10, stk. 1, skal den omkostningsfrie nationale ekspert, der er kortvarigt udstationeret, overholde de gældende arbejdstidsbestemmelser på udstationeringsstedet. Disse bestemmelser kan af tjenstlige grunde ændres af den person, der er ansvarlig i det generaldirektorat eller direktorat, den enhed, mission eller øvelse, som den omkostningsfrie nationale ekspert er kortvarigt udstationeret i.
|
|
2. Erandina artikli 10 lõike 2 teisest lausest töötab LA-RE oma lähetuse ajal üksnes täistööajaga.
|
2. Uanset artikel 10, stk. 2, andet punktum, arbejder den omkostningsfrie nationale ekspert, der er kortvarigt udstationeret, udelukkende på fuld tid i udstationeringsperioden.
|
|
3. Artikli 10 lõiget 4 LA-RE suhtes ei kohaldata.
|
3. Artikel 10, stk. 4, finder ikke anvendelse på omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret.
|
|
4. LA-RE töö- ja puhkerežiimi korraldab ja kontrollib artikli 25 lõikes 2 osutatud vastutav isik.
|
4. Den person, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, er ansvarlig for forvaltning og kontrol af tilstedeværelse og ferie for så vidt angår den omkostningsfrie nationale ekspert, der er kortvarigt udstationeret.
|
|
5. Artikli 12 lõikeid 3, 4 ja 7 LA-RE suhtes ei kohaldata. Talle võib aga anda põhjendatud avalduse alusel eripuhkust talituse (kuhu ta on lähetatud) peadirektori otsusel. Selline puhkus ei või terve lähetuse ajavahemiku jooksul ületada kolme päeva. Eespool nimetatud peadirektor konsulteerib enne sellise puhkuse andmist personali- ja haldusküsimuste peadirektoriga.
|
5. Artikel 12, stk. 3, 4 og 7 finder ikke anvendelse på omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret. Efter begrundet anmodning kan der dog indrømmes særlig tjenestefrihed ved beslutning truffet af generaldirektøren for den tjenestegren, som den pågældende er tilknyttet. Denne særlige tjenestefrihed må ikke overstige tre dage i hele udstationeringsperioden. Inden ovennævnte ansvarlige indrømmer tjenestefriheden, skal generaldirektøren for personale og administration høres.
|
|
Artikkel 28
|
Artikel 28
|
|
Missioonid
|
Tjenesterejser
|
|
1. Kui LA-RE osaleb mujal kui tema lähetuskohas toimuvatel missioonidel, makstakse talle hüvitist kooskõlas ametnikke kaasavate missioonide hüvitamise kohta kehtivate reeglitega, välja arvatud juhul, kui peasekretariaadi ja LA-RE lähetanud haldusasutuse vahel on kokku lepitud teistsugune kord.
|
1. Hvis den omkostningsfrie nationale ekspert, der er kortvarigt udstationeret, deltager i tjenesterejser uden for udstationeringsstedet, udbetales der en godtgørelse efter gældende regler for godtgørelse af tjenesterejser for tjenestemænd, medmindre der er aftalt en anden ordning mellem generalsekretariatet og den administration, der kortvarigt udstationerer den omkostningsfrie nationale ekspert.
|
|
2. Kui peasekretariaat näeb seoses missiooni kõrge riskitasemega ette ametnike lisakindlustamise, kehtib sama ka sellest missioonist osavõtva LA-RE suhtes.
|
2. Hvis generalsekretariatet inden for rammerne af en tjenesterejse tegner en særlig højrisikoforsikring for tjenestemænd, udvides denne til også at dække de omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret, og som deltager i samme tjenesterejse.
|
|
3. Väljaspool ELi territooriumi toimuval missioonil osalev LA-RE täidab peasekretariaadis selliste missioonide kohta kehtivaid turvaeeskirju.
|
3. Omkostningsfrie nationale eksperter, der er kortvarigt udstationeret, og som deltager i en tjenesterejse uden for EU's område, er underlagt generalsekretariatets gældende sikkerhedsordninger i forbindelse med tjenesterejser.
|
|
V PEATÜKK
|
KAPITEL V
|
|
EESKIRJADE KOHALDAMINE LÄHETATUD SÕJAVÄELASTE SUHTES
|
ANVENDELSE AF ANSÆTTELSESVILKÅRENE PÅ UDSTATIONEREDE NATIONALE MILITÆREKSPERTER
|
|
Artikkel 29
|
Artikel 29
|
|
Lähetatud sõjaväelaste suhtes kohaldatavad eeskirjad
|
Ansættelsesvilkår for udstationerede militæreksperter
|
|
Kui artiklitest 30–42 ei tulene teisiti, kohaldatakse eelnevates peatükkides kehtestatud eeskirju ka nende sõjaväelaste suhtes, kes on lähetatud peasekretariaati eesmärgiga luua Euroopa Liidu sõjaline staap vastavalt nõukogu 22. jaanuari 2001. aasta otsusele 2001/80/ÜVJP Euroopa Liidu sõjalise staabi moodustamise kohta. [2]
|
Med forbehold af artikel 30-42 gælder ansættelsesvilkårene i de foregående kapitler ligeledes for militæreksperter, der er udstationeret i generalsekretariatet for at deltage i Den Europæiske Unions Militærstab, jf. Rådets afgørelse 2001/80/FUSP af 22. januar 2001 om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab [2].
|
|
Artikkel 30
|
Artikel 30
|
|
Tingimused
|
Betingelser
|
|
Lähetatud sõjaväelased peavad lähetuse ajal saama palka teenistuse eest mõne liikmesriigi relvajõududes. Nad peavad olema mõne liikmesriigi kodanikud.
|
Udstationerede militæreksperter skal under udstationeringen være i lønnet tjeneste ved en af de væbnede styrker i en medlemsstat. De skal være statsborgere i en medlemsstat.
|
|
Artikkel 31
|
Artikel 31
|
|
Töötajate värbamine
|
Ansættelse
|
|
Erandina artikli 1 lõike 3 teisest lausest kehtestab lähetatavate sõjaväelaste tööle võtmise korra peasekretär/kõrge esindaja.
|
Uanset artikel 1, stk. 3, andet punktum, fastsætter generalsekretæren/den højtstående repræsentant de nærmere ansættelsesvilkår for de udstationerede militæreksperter.
|
|
Artikkel 32
|
Artikel 32
|
|
Kirjavahetus
|
Brevveksling
|
|
Artikli 1 lõike 5 kohaldamisel peavad kirjavahetust peasekretär/kõrge esindaja ja asjaomase liikmesriigi alaline esindus. Kirjavahetuses mainitakse ka kõiki piiranguid sõjaväelase missioonidel osalemise suhtes.
|
Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 5, finder brevvekslingen sted mellem generalsekretæren/den højtstående repræsentant og den pågældende medlemsstats faste repræsentation. Det skal også fremgå af denne brevveksling, hvilke eventuelle begrænsninger der er med hensyn til den udstationerede nationale eksperts deltagelse i missioner.
|
|
Artikkel 33
|
Artikel 33
|
|
Lähetuse kestus
|
Udstationeringens varighed
|
|
1. Erandina artikli 2 lõikest 1 kestab lähetus vähemalt kuus kuud ja mitte kauem kui kolm aastat ning seda võib järjestikku pikendada nii, et kogukestus ei ületa nelja aastat.
|
1. Uanset artikel 2, stk. 1, skal udstationeringen være på mellem seks måneder og tre år og kan forlænges en eller flere gange. Den samlede periode må dog ikke være på over fire år.
|
|
2. Erandina artikli 2 lõike 4 punktist b ja erandjuhtumeid arvesse võtmata, peab eelmise lähetuse lõpu ja järgmise lähetuse vahe olema vähemalt kolm aastat, kui olukord seda nõuab ja peasekretär/kõrge esindaja annab nõusoleku.
|
2. Uanset artikel 2, stk. 4, litra b), skal der bortset fra helt undtagelsesvis være gået mindst tre år mellem afslutningen på den foregående udstationering og en ny udstationering, hvis forholdene berettiger til det, og efter aftale med generalsekretæren/den højtstående repræsentant.
|
|
Artikkel 34
|
Artikel 34
|
|
Ülesanded
|
Arbejdsopgaver
|
|
Erandina artikli 4 lõikest 1 täidavad peasekretäri/kõrge esindaja alluvuses olevad lähetatud sõjaväelased ülesandeid, mis on neile pandud otsuse 2001/80/ÜVJP lisa kohaselt.
|
Uanset artikel 4, stk. 1, varetager de udstationerede militæreksperter med referat til generalsekretæren/den højtstående repræsentant den mission samt udfører de opgaver og de funktioner, der er pålagt dem i henhold til bilaget til afgørelse 2001/80/FUSP.
|
|
Artikkel 35
|
Artikel 35
|
|
Kohustused kolmandate isikute ees
|
Forpligtelser udadtil
|
|
Erandina artikli 4 lõike 2 teisest lõigust ei või lähetatud sõjaväelased võtta peasekretariaadi nimel kohustusi kolmandate isikute ees, kui peasekretär/kõrge esindaja ei ole selleks andnud erivolitusi.
|
Uanset artikel 4, stk. 2, andet afsnit, kan de udstationerede militæreksperter ikke forpligte generalsekretariatet udadtil, medmindre der er udstedt et særligt mandat til dem under generalsekretærens/den højtstående repræsentants myndighed.
|
|
Artikkel 36
|
Artikel 36
|
|
Juurdepääsuõigus
|
Sikkerhedsgodkendelse
|
|
Erandina artikli 4 lõikest 5 määratakse artikli 1 lõikes 5 osutatud kirjavahetusega kindlaks lähetatud sõjaväelaste juurdepääsuõiguse tase, mis ei või olla madalam kategooriast SECRET.
|
Uanset artikel 4, stk. 5, skal det relevante niveau for den udstationerede militæreksperts sikkerhedsgodkendelse, som ikke må være mindre end SECRET, anføres i den i artikel 1, stk. 5, omhandlede brevveksling.
|
|
Artikkel 37
|
Artikel 37
|
|
Töökogemus
|
Erhvervserfaring
|
|
Erandina artikli 6 lõikest 1 võib peasekretariaati lähetada haldus- või nõustamisküsimustega tegelevaid ja täidetavate ülesannete valdkonnas eriti pädevaid sõjaväelasi.
|
Uanset artikel 6, stk. 1, kan der ved generalsekretariatet udstationeres militærpersoner med rådgivende eller sagsbehandlende funktioner, når disse godtgør, at de er i besiddelse af et højt kompetenceniveau inden for de opgaver, der skal udføres.
|
|
Artikkel 38
|
Artikel 38
|
|
Lähetuse peatamine ja lõpetamine
|
Suspension og afslutning af udstationeringen
|
|
1. Peasekretär/kõrge esindaja annab loa kohaldada artikli 7 lõiget 1 lähetatud sõjaväelaste suhtes.
|
1. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant giver tilladelse til anvendelsen af artikel 7, stk. 1, på udstationerede militærpersoner
|
|
2. Erandina artikli 8 lõikest 2 võib lähetuse ette teatamata lõpetada, kui seda nõuavad peasekretariaadi või lähetatud sõjaväelaste siseriikliku haldusasutuse huvid või muul piisaval põhjusel.
|
2. Uanset artikel 8, stk. 2, kan en udstationering afsluttes uden varsel, hvis det er i generalsekretariatets eller vedkommende udstationerede militærpersons nationale myndigheds interesse eller af andre behørigt begrundede årsager.
|
|
Artikkel 39
|
Artikel 39
|
|
Kohustuste oluline täitmata jätmine
|
Grov tilsidesættelse af pligter
|
|
1. Lähetuse võib ette teatamata lõpetada, kui lähetatud sõjaväelane on kas tahtlikult või hooletuse tõttu jätnud oma kohustused täitmata. Erandina artikli 8 lõike 2 punktist c teeb peasekretär/kõrge esindaja põhjendatud otsuse pärast seda, kui asjaomasel isikul on olnud võimalus esitada selgitusi. Enne otsuse tegemist teavitab peasekretär/kõrge esindaja alalist esindajat sellest liikmesriigist, kelle kodanik on asjaomane lähetatud sõjaväelane. Pärast kõnealuse otsuse tegemist artiklites 18 ja 19 osutatud hüvitisi enam ei maksta.
|
1. En udstationering kan afsluttes uden varsel, hvis den udstationerede militærekspert forsætligt eller af uagtsomhed groft har tilsidesat sine pligter. Uanset artikel 8, stk. 2, litra c), træffes afgørelsen af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, idet den pågældende forinden skal have lejlighed til at forsvare sig. Inden generalsekretæren/den højtstående repræsentant træffer sin afgørelse, underretter han den faste repræsentant for den medlemsstat, hvor den udstationerede militærekspert er statsborger. Efter at en sådan afgørelse er truffet, udbetales godtgørelserne i artikel 18 og 19 ikke.
|
|
Enne esimeses lõigus nimetatud otsuse tegemist ja pärast seda, kui asjaomasel isikul on olnud võimalus esitada selgitusi, võib lähetatud sõjaväelase lähetuse peatada, kui peasekretär/kõrge esindaja leiab, et tegemist on kohustuste olulise täitmata jätmisega. Lähetuse peatamise ajal, mis ei või kesta kauem kui kolm kuud, ei maksta artiklites 15 ja 16 nimetatud hüvitisi.
|
Inden den i første afsnit nævnte afgørelse træffes, kan den udstationerede militærekspert efter at have haft lejlighed til at forsvare sig, suspenderes, såfremt generalsekretæren/den højtstående repræsentant anfører, at der er tale om grov forsømmelse. De i artikel 15 og 16 omhandlede godtgørelser udbetales ikke, så længe suspensionen, som højst kan være på tre måneder, varer.
|
|
2. Peasekretär/kõrge esindaja teatab siseriiklikele asutustele juhtudest, kui lähetatud sõjaväelane on rikkunud käesoleva otsusega kehtestatud või selles viidatud eeskirju.
|
2. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant underretter de nationale myndigheder om enhver krænkelse, som den udstationerede militærekspert måtte have begået af de vilkår eller de bestemmelser, som er fastlagt eller omhandlet i denne afgørelse.
|
|
3. Lähetatud sõjaväelase suhtes kehtivad endiselt samad distsiplinaareeskirjad kui selles liikmesriigis, mille kodanik ta on.
|
3. Den udstationerede militærperson er fortsat underlagt de nationale disciplinære regler i sit hjemland.
|
|
Artikkel 40
|
Artikel 40
|
|
Tööaeg
|
Arbejdstid
|
|
Lähetatud sõjaväelase suhtes ei kohaldata artikli 10 lõike 2 teist lauset.
|
Artikel 10, stk. 2, andet punktum, finder ikke anvendelse på en udstationeret militærperson.
|
|
Artikkel 41
|
Artikel 41
|
|
Eripuhkus
|
Særlig tjenestefrihed
|
|
Erandina artikli 12 lõikest 4 võib peasekretariaat anda täiendavat palgata puhkust tööandaja pakutava koolituse jaoks viimase põhjendatud avalduse alusel.
|
Uanset artikel 12, stk. 4, kan generalsekretariatet indrømme en yderligere, ulønnet orlov med henblik på uddannelse hos arbejdsgiveren og efter behørig begrundet anmodning fra denne.
|
|
Artikkel 42
|
Artikel 42
|
|
Toetused
|
Godtgørelser
|
|
Erandina artikli 15 lõikest 1 ja artiklist 16 võib artikli 1 lõikes 5 osutatud kirjavahetuses sätestada, et nimetatud artiklitega ette nähtud toetusi ei maksta.
|
Uanset artikel 15, stk. 1, og artikel 16 kan det i den i artikel 1, stk. 5, omhandlede brevveksling bestemmes, at de i disse artikler fastsatte godtgørelser ikke udbetales.
|
|
VI PEATÜKK
|
KAPITEL VI
|
|
LÕPPSÄTTED
|
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
|
|
Artikkel 43
|
Artikel 43
|
|
Kehtetuks tunnistamine
|
Ophævelse
|
|
Nõukogu otsus 2003/479/EÜ tunnistatakse kehtetuks. Otsus jääb siiski kehtima kõigi lähetuste suhtes, mis on käimas käesoleva otsuse jõustumise ajal, ilma et see piiraks artikli 44 kohaldamist.
|
Rådets afgørelse 2003/479/EF ophæves. Afgørelsen finder imidlertid fortsat anvendelse på alle udstationeringer, der er i kraft på tidspunktet for nærværende afgørelses ikrafttræden, jf. dog artikel 44.
|
|
Artikkel 44
|
Artikel 44
|
|
Jõustumine
|
Ikrafttræden
|
|
Käesolev otsus jõustub selle Euroopa Liidu Teatajas avaldamise päeval.
|
Denne afgørelse har virkning fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
|
|
Otsust kohaldatakse selle jõustumise päevale järgneva kuu esimesest päevast alates kõikide uute lähetuste, samuti lähetuste pikendamiste suhtes.
|
Den anvendes på enhver ny udstationering eller forlængelse af en sådan fra den første dag i måneden efter dens ikrafttræden.
|
|
|
|
|
Brüssel, 5. detsember 2007
|
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2007.
|
|
Nõukogu nimel
|
På Rådets vegne
|
|
eesistuja
|
J. Vieira da Silva
|
|
J. Vieira da Silva
|
Formand
|
|
[1] ELT L 160, 28.6.2003, lk 72. Otsust on viimati muudetud otsusega 2007/456/EÜ (ELT L 173, 3.7.2007, lk 27).
|
[1] EUT L 160 af 28.6.2003, s. 72. Senest ændret ved afgørelse 2007/456/EF (EUT L 173 af 3.7.2007, s. 27).
|
|
[2] EÜT L 27, 30.1.2001, lk 7. Otsust on muudetud otsusega 2005/395/ÜVJP (ELT L 132, 26.5.2005, lk 17).
|
[2] EFT L 27 af 30.1.2001, s. 7. Ændret ved afgørelse 2005/395/FUSP (EUT L 132 af 26.5.2005, s. 17).
|
|
--------------------------------------------------
|
--------------------------------------------------
|