Commission Decision

Kommissionens beslutning

of 5 December 2001

af 5. december 2001

relating to a proceeding under Article 81 of the EC Treaty

om en procedure efter EF-traktatens artikel 81

(Case COMP/37.800/F3 - Luxembourg Brewers)

(Sag COMP/37800/F3 - Luxembourgske bryggerier)

(notified under document number C(2001) 3914)

(meddelt under nummer K(2001) 3914)

(Only the French text is authentic)

(Kun den franske udgave er autentisk)

(Text with EEA relevance)

(EØS-relevant tekst)

(2002/759/EC)

(2002/759/EF)

THE COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES,

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

Having regard to the Treaty establishing the European Community,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

Having regard to Council Regulation No 17 of 6 February 1962, first Regulation implementing Articles 85 and 86 of the Treaty(1), as last amended by Regulation (EC) No 1216/1999(2), and in particular Article 15(2) thereof,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1216/1999(2), navnlig artikel 15, stk. 2,

Having regard to the Commission decision of 29 September 2000 to initiate proceedings in this case,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 29. september 2000 om at indlede proceduren i denne sag,

Having given the firms concerned the opportunity to make known their views on the objections raised by the Commission in accordance with Article 19(1) of Council Regulation No 17 and Article 2 of Commission Regulation (EC) No 2842/98 on the hearing of parties in certain proceedings under Articles 85 and 86 of the EC Treaty(3),

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed til at udtale sig om Kommissionens klagepunkter efter artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning nr. 17, og artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2842/98 om høring af parter i visse procedurer efter EF-traktatens artikel 85 og 86(3),

After consulting the Advisory Committee on Restrictive Practices and Dominant Positions,

efter at have hørt Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål,

Having regard to the final report of the Hearing Officer in this matter,

under henvisning til høringskonsulentens endelige rapport i den foreliggende sag, og

Whereas:

ud fra følgende betragtninger:

1. THE FACTS

1. SAGSFREMSTILLING

1.1. SUBJECT AND ORIGIN OF THE CASE

1.1. SAGENS BAGGRUND

(1) This case concerns an agreement (the Agreement) concluded on 8 October 1985 between five brewers established in Luxembourg with a view to ensuring the mutual observance and protection of the beer ties which these brewers impose on drinks outlets in Luxembourg. A "beer tie" or "brewery clause" is an exclusive dealing clause for the purchase of certain types of beer concluded by the operator of a drinks outlet with a brewer in return for various financial advantages granted to him by that brewer.

(1) Denne sag vedrører en aftale (herefter kaldet "aftalen"), der blev indgået den 8. oktober 1985 mellem fem bryggerier i Luxembourg med henblik på at sikre overholdelse og gensidig beskyttelse af de "ølklausuler", som disse bryggerier drager fordel af på de luxembourgske udskænkningssteder. Ved "ølklausul" eller "bryggeriklausul" forstås en eksklusiv købsklausul vedrørende visse ølsorter, som et udskænkningssted har aftalt med et bryggeri, mod at bryggeriet til gengæld giver udskænkningsstedet visse finansielle fordele.

(2) The text of the Agreement(4) was sent to the Commission on 16 February 2000 by Interbrew SA (Interbrew). When Interbrew informed the Commission of the Agreement's existence, it confirmed that it had instructed its subsidiaries Brasserie de Diekirch and Brasseries Réunies Mousel et Clausen to stop implementing the Agreement. It also invoked the Commission notice on the non-imposition or reduction of fines in cartel cases(5).

(2) Interbrew SA ("Interbrew") fremsendte aftalen(4) til Kommissionen den 16. februar 2000. Da Kommissionen blev underrettet om aftalen, bekræftede Interbrew, at man havde givet datterselskaberne Brasserie de Diekirch og Brasseries Réunies Mousel et Clausen instruktion om at bringe aftalen til ophør. Interbrew nævnte ligeledes Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager(5).

1.2. THE UNDERTAKINGS CONCERNED

1.2. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER

(3) All the main brewers established in Luxembourg were party to the Agreement. The undertakings concerned are:

(3) Alle de store bryggerier i Luxembourg var omfattet af aftalen. Der var tale om følgende virksomheder:

(a) SA Brasserie Nationale-Bofferding (Bofferding). In 1999 its turnover was EUR [30 to 50] million and its beer output [120000 to 180000] hectolitres, of which [50000 to 70000](6) hectolitres was sold in the "Horeca"(7) sector (i.e. the on-trade) in Luxembourg(8);

a) Brasserie Nationale-Bofferding SA ("Bofferding"). I 1999 havde bryggeriet en omsætning på [30-50] mio. EUR, og ølproduktionen var på [120000-180000] hektoliter, hvoraf [50000-70000](6) hektoliter blev solgt til Horeca(7)-sektoren (udskænkningsmarkedet) i Luxembourg(8).

(b) SA Brasserie de Diekirch (Diekirch). In 1999 its turnover was EUR 12,8 million and its beer output 141600 hectolitres, of which [40000 to 50000] hectolitres was sold in the Luxembourg on-trade(9);

b) Brasserie de Diekirch SA ("Diekirch"). Dette bryggeri havde i 1999 en omsætning på 12,8 mio. EUR, og det producerede 141600 hektoliter øl, hvoraf [40000-50000] hektoliter blev solgt på udskænkningsmarkedet i Luxembourg(9).

(c) Brasseries Réunies de Luxembourg Mousel et Clausen SA (Mousel), which had a turnover of EUR 11,4 million in 1999 and produced 108000 hectolitres of beer, of which [40000 to 50000] hectolitres was sold in the Luxembourg on-trade(10);

c) Brasseries Réunies de Luxembourg Mousel et Clausen SA ("Mousel"), der havde en omsætning på 11,4 mio. EUR i 1999 og producerer 108000 hektoliter øl, hvoraf [40000-50000] hektoliter blev solgt på udskænkningsmarkedet i Luxembourg(10).

(d) Brasserie de Wiltz (Wiltz), which had a turnover of EUR 2,3 million in 1999 and produced [20000 to 30000] hectolitres of beer, of which [0 to 10000] hectolitres went to the Luxembourg on-trade(11);

d) Brasserie De Wiltz ("Wiltz"), der havde en omsætning på 2,3 mio. EUR i 1999 og en produktion på [20000-30000] hektoliter øl, hvoraf [0-10000] hektoliter blev solgt på udskænkningsmarkedet i Luxembourg(11).

(e) Brasserie Battin (Battin), which produced [10000 to 20000] hectolitres of beer and had a turnover of EUR 1,8 million in 1999, its sales to the Luxembourg on-trade in that year amounting to [0 to 10000] hectolitres(12).

e) Brasserie Battin ("Battin"), der producerede [10000-20000] hektoliter øl i 1999 og havde en omsætning på 1,8 mio. EUR med et salg samme år på udskænkningsmarkedet i Luxembourg på [0-10000] hektoliter(12).

(4) On 27 September 1999, Interbrew took control of Mousel through the holding company BM Investments. In so doing, it also acquired sole control of Diekirch. Interbrew and Mousel had each held between [... %] and [... %] of Diekirch's capital since January 1986. Lastly, on 28 July 2000, Diekirch became a [... %] subsidiary of Mousel, when Mousel bought Interbrew's shares in Diekirch. On that date Mousel also changed its company name, becoming Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekirch SA (Brasserie de Luxembourg).

(4) Den 27. september 1999 overtog Interbrew Mousel via holdingselskabet BM Investments. Ved denne transaktion overtog Interbrew ligeledes enekontrol med Diekirch. Siden januar 1986 ejede Interbrew og Mousel faktisk hver henholdsvis [...] % og [...] % af kapitalen i Diekirch. Den 28. juli 2000 blev Diekirch et [...] % ejet datterselskab af Mousel, idet sidstnævnte købte Interbrews aktieposter i Diekirch. Ved den lejlighed ændrede Mousel ligeledes sit navn til Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekirch SA ("Brasserie de Luxembourg").

1.3. THE LUXEMBOURG ON-TRADE

1.3. UDSKÆNKNINGSMARKEDET I LUXEMBOURG

(5) According to the parties' estimates, total beer sales in Luxembourg in 1999 were approximately 490000 hectolitres (320000 hectolitres produced by the parties(13) and about 168000 hectolitres imported(14)). Again, according to the parties, the on-trade sector alone accounted for some 207000 hectolitres, or more than 40 % of the total. In that sector, the parties sold some 162000 hectolitres of their own output in 1999(15), and approximately 45000 hectolitres of beer was imported(16), of which some 18000 hectolitres by the parties or their distribution subsidiaries(17). Consequently, approximately 75 % of the volume of beer sold in the Luxembourg on-trade in 1999 was produced by the parties and, taking into account their distribution of imported beers, more than 85 % of total sales in the sector were under their control.

(5) Ifølge parternes skøn var det samlede ølsalg i Luxembourg i 1999 på ca. 490000 hektoliter (320000 hektoliter produceret af parterne(13) og ca. 168000 hektoliter importeret(14)). Ifølge parterne aftog udskænkningsmarkedet alene ca. 207000 hektoliter, dvs. over 40 % af det samlede ølsalg. I denne sektor afsatte parterne ca. 162000 hektoliter af deres egen produktion i 1999(15), og sektoren aftog ca. 45000 hektoliter importeret øl(16), heraf ca. 18000 hektoliter importeret af parterne eller deres distributionsselskaber(17). Det vil sige, at ca. 75 % af den mængde øl, der blev afsat på det luxembourgske udskænkningsmarked i 1999, blev produceret af parterne, og hvis man inddrager deres distribution af importeret øl, var over 85 % af det samlede ølsalg på det luxembourgske udskænkningsmarked under deres kontrol.

(6) Most of the parties put the number of on-trade outlets in Luxembourg at between 3500 and 3800(18). More than 2100 of these are tied to the five signatory brewers by an exclusive purchasing clause (beer tie). The number of outlets tied to each brewer between 1990 and 1999 was as follows:

(6) De fleste af parterne mener, at der er mellem 3500 og 3800 udskænkningssteder i Luxembourg(18). Heraf er over 2100 forbundet med de fem kontraherende bryggerier gennem en eksklusiv købsklausul ("ølklausul"). Antallet af udskænkningssteder forbundet med hvert enkelt bryggeri har udviklet sig som følger fra 1990 til 1999:

>TABLE>

>TABELPOSITION>

1.4. TERMS OF THE AGREEMENT

1.4. AFTALENS BESTEMMELSER

(7) The Agreement concluded on 8 October 1985 by the five undertakings concerned "is intended to prevent and settle the conflicts which, in the Grand Duchy, may arise as regards the mutual observance and protection of brewery clauses, otherwise known as beer ties" (Article 1).

(7) Formålet med den aftale, der blev indgået den 8. oktober 1985 med de fem deltagende bryggerier er at "forebygge og løse de konflikter, der kan opstå i Storhertugdømmet Luxembourg hvad angår overholdelse og gensidig beskyttelse af bryggeriklausulerne, de såkaldte ølklausuler" (artikel 1).

(8) Article 2 of the Agreement states that "beer tie" means "any written agreement, irrespective of its legal validity, and/or its duration, and/or its enforceability, by which one of the contracting brewers has agreed with an outlet operator that the latter will stock only Luxembourg beers manufactured by that brewer or brewed under licence by a Luxembourg brewer and/or sold by a Luxembourg brewer for a fixed period and/or for a given quantity of beer".

(8) Det præciseres i aftalens artikel 2, at man ved udtrykket ølklausul skal forstå "enhver skriftlig aftale uanset dennes retlige gyldighed og/eller varighed og/eller retsvirkning over for tredjemand, ved hvilken et af de kontraherende bryggerier har aftalt med et udskænkningssted, at dette udelukkende køber luxembourgske øl af bryggeriets egen produktion eller øl produceret på licens af et luxembourgsk bryggeri og/eller øl, der sælges af et luxembourgsk bryggeri for en bestemt periode og/eller for en bestemt mængde øl".

(9) Furthermore, according to the minutes of the meeting of the Luxembourg Brewers Federation on 7 October 1986(19) (as amended by the minutes of the meeting on 2 December 1986(20)), the parties agreed to interpret the term "beer tie" more widely than in Article 2 of the Agreement. According to these minutes, which were circulated by the Federation, "... it was agreed that the following would be accepted and treated in the same way as a 'beer tie':

(9) Ifølge referat af mødet i Fédération des Brasseurs Luxembourgeois af 7. oktober 1986(19) (således som ændret ved referat af mødet den 2. december 1986(20)) var parterne blevet enige om en bredere fortolkning af "ølklausul", således som den er formuleret i aftalens artikel 2. Ifølge disse referater, som Fédération des Brasseurs Luxembourgeois har offentliggjort, "var der enighed om at sidestille 'ølklausul' med:

- the transaction consisting of taking out a lease and contributing financially to fitting out of a café, without a 'beer tie' being expressly mentioned, e.g. where a brewer leases a building and contributes to the cost of its refurbishment for that purpose but does not, or does not manage to, conclude a contract with the owner, and

- en transaktion, der går ud på at indgå et lejemål og yde økonomisk bidrag til at udstyre et udskænkningssted, uden at der udtrykkelig nævnes en 'ølklausul', f.eks. når bryggeri X lejer en bygning og bidrager økonomisk til at udstyre bygningen ifølge dennes formål, men ikke indgår eller ikke opnår at indgå en aftale, der forpligter ejeren

- where a brewer takes over a drinks outlet licence(21), but without a 'beer tie' being expressly mentioned.

- et bryggeris overtagelse af en bevilling(21) uden at der udtrykkeligt nævnes en 'ølklausul'.

These two interpretations are an integral part of the provisions relating to this matter."

Disse to fortolkninger følger af de gældende bestemmelser på dette område".

This interpretation was confirmed by a letter dated 23 October 1991 from Wiltz to the Brewers Federation(22): "... the brewers agree to accept and to treat in the same way as a 'beer tie':

Denne fortolkning bekræftes af et brev af 23. oktober 1991 fra Wiltz til Fédération des Brasseurs Luxembourgeois(22), hvori det hedder, "at bryggerierne er enige om at sidestille 'ølklausul' med:

- the transaction consisting of taking out a lease,

- en transaktion, der består i indgåelse af et lejemål

- the provision by a brewer, on whatever terms, of a drinks outlet licence".

- et bryggeris tilrådighedsstillelse af en udskænkningsbevilling uanset fremgangsmåde".

It should also be noted that each of the above minutes emphasises that these interpretations of the Agreement are confidential. In addition, the minutes of the meeting of 7 October 1986 state that the brewers agreed not to refer to the documents interpreting the Agreement and "... to carry out transactions relating to the beer tie without referring to it".

Det skal ligeledes bemærkes, at disse mødereferater understreger, at der var tale om hemmelige fortolkninger af aftalen. Endvidere fastslås det i referat af mødet den 7. oktober 1986, at bryggerierne er blevet enige om ikke at nævne disse dokumenter om fortolkning af aftalen og "gennemføre transaktionerne i relation til ølklausulen uden at henvise til disse dokumenter".

(10) Article 3 of the Agreement sets out the various categories of outlet operator that may be subject to a beer tie. They include operators of drinks outlets, owners of boarding houses, campsites and any other sales outlet for beer, as well as beer wholesalers.

(10) Aftalens artikel 3 nævner de forskellige kategorier af udskænkningssteder, der kan omfattes af en ølklausul. Der er tale om ejere/forpagtere af udskænkningssteder, familiepensioner, campingpladser og ethvert andet ølsalgssted samt øldepoter.

(11) Article 4 stipulates that "the undersigned brewers shall refrain, and undertake to strictly prohibit their distributors, from selling any beer to an on-trade outlet which is guaranteed under the terms of this agreement to one of the other signatory brewers".

(11) I aftalens artikel 4 stipuleres det, at "bryggerierne forbydes og forpligter sig til at forbyde deres øldepoter at sælge øl til et udskænkningssted, der er forbundet med en af aftaleparterne".

(12) Article 4 also states that in the event of a repeat infringement by the distributor, the following action will be taken: "the contracting brewer will formally prove that its customer is selling the beers of a competing brewer and will, if necessary, draw the customer's attention to the supply agreement. It will also draw that agreement to the distributor's attention and formally warn him to stop supplying beer. At the same time it will ask the competing brewer to summon its distributor and duly order him to cease all supplies to the customer tied by contract to its colleague, so as to avoid any complicity by the competing brewer in its distributor's activities".

(12) Endvidere præciseres det i artikel 4, at hvis øldepotet misligholder sin forpligtelse flere gange, vil "det kontraherende bryggeri forelægge konkrete beviser for kundens salg af øl fra et konkurrerende bryggeri, og for en sikkerheds skyld minde vedkommende om købsaftalen. Det kontraherende bryggeri vil ligeledes minde øldepotet om aftalen og kræve, at det afholder sig fra enhver forsyning af øl. Samtidig vil det kontraherende bryggeri bede det konkurrerende bryggeri om at kontakte øldepotet og på behørig vis anmode det om at stoppe enhver forsyning til den kunde, der ved aftale er forbundet med dets kollega for at undgå enhver indforståethed mellem det konkurrerende bryggeri og øldepotet".

(13) Under Article 5 of the Agreement, each contracting brewer "undertakes before contracting with and/or making a supply of beer to an operator previously supplied by the other brewer to inquire of the latter in advance whether there is a 'beer tie' in its favour". A brewer which has failed to make such a prior enquiry will be liable to the brewer supplying the outlet for a fine, equivalent to the value of 100 hectolitres of pilsener beer (Article 6).

(13) Ifølge aftalens artikel 5 "forpligter ethvert kontraherende bryggeri sig til, før det indgår en aftale og/eller leverer øl til et udskænkningssted, der hidtil er blevet leveret af et andet bryggeri, at forhøre sig hos dette bryggeri for at sikre sig, at der ikke findes en 'ølklausul' til fordel for dette bryggeri". Det bryggeri, der har undladt at forhøre sig på forhånd, vil skulle betale det bryggeri, der har leverancen til udskænkningsstedet, en bøde på et beløb svarende til værdien af 100 hektoliter "Pils" øl (artikel 6).

(14) If a signatory brewer, in spite of commitments which have been drawn to its attention, should contract with an outlet operator already supplied by another contracting brewer, or should deliver its beers to that outlet, Article 7 of the Agreement provides that the new contracting brewer will be liable to pay the former supplier compensation equivalent to the value of 750 hectolitres of pilsener beer, irrespective of any additional compensation set by arbitration.

(14) Hvis et kontraherende bryggeri på trods af at være blevet mindet om sine forpligtelser indgår aftale med et udskænkningssted, der allerede har en leveringsaftale med et andet kontraherende bryggeri, eller leverer øl til dette udskænkningssted, foreskrives det i artikel 7 i aftalen, at det nye kontraherende bryggeri skal betale den hidtidige leverandør en erstatning svarende til 750 hektoliter "Pils" øl og eventuelt en yderligere erstatning, der fastsættes ved voldgift.

(15) In the event of disputes or litigation, the director of the Luxembourg Brewers Federation is to summon the parties, at the request of one of the brewers, with a view to conciliation and, if no amicable settlement is reached, the dispute will go to arbitration (Articles 8 and 9).

(15) I tilfælde af indsigelser eller tvister foreskrives det, at direktøren for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois efter anmodning fra et af bryggerierne indkalder parterne med henblik på mægling, og tvisten vil, hvis der ikke findes en løsning, blive genstand for en voldgiftsprocedure (artikel 8 og 9).

(16) Article 11 of the Agreement provides that, if one of the contracting brewers should merge with a foreign brewer, or if a foreign brewer should take a majority shareholding enabling it to manage a contracting brewer, the Agreement may be terminated at any time in respect of that foreign brewer. The same will apply if one of the contracting brewers cooperates with a foreign brewer to enable the distribution of foreign beers to Luxembourg drinks outlets.

(16) Det foreskrives i aftalens artikel 11, at hvis et af de kontraherende bryggerier fusionerer med et udenlandsk bryggeri, eller hvis et udenlandsk bryggeri overtager aktiemajoriteten, således at det får kontrol med et kontraherende bryggeri, vil aftalen kunne opsiges når som helst overfor det udenlandske bryggeri. Det samme gælder, hvis et af de kontraherende bryggerier indleder et samarbejde med et udenlandsk bryggeri, der giver mulighed for at sælge udenlandsk øl til luxembourgske udskænkningssteder.

(17) According to Article 12, the Agreement is made for an indefinite period. Apart from in the circumstances set out in Article 11, the Agreement may only be terminated by the signatory brewers giving twelve months' notice by registered letter. It should also be noted that the Agreement was preceded by several other successive agreements going back to 1938, which had the same purpose and involved essentially the same parties(23).

(17) Aftalen er ifølge artikel 12 indgået for et ubestemt tidsrum. Ud over de tilfælde, der er nævnt i artikel 11, kan aftalen kun opsiges af de kontraherende bryggerier ved anbefalet brev og med et varsel på tolv måneder. Det skal ligeledes nævnes, at der siden 1938 har været indgået flere andre på hinanden følgende aftaler. Disse aftaler havde samme formål og omfattede stort set de samme bryggerier(23).

(18) The Agreement is supplemented by a declaration of intent, also signed on 8 October 1985 by the five contracting brewers(24). This states that Battin "is not infringing Article 2 ... by distributing the beers of its licensor, Bitburger Brauerei Th. Simon, West Germany according to the current forms and methods of distribution". The declaration states that "if in the future the form or method of distribution changes or if a significant increase in volume should upset the current balance of distribution, ... the agreement may be terminated at any time in respect of Brasserie Battin".

(18) Aftalen er suppleret med en hensigtserklæring, der ligeledes blev undertegnet den 8. oktober 1985 af de fem kontraherende bryggerier(24). I denne erklæring fastslås det, at Battin "ikke overtræder artikel 2 ved at sælge øl produceret af koncessionsgiveren 'Bitburger Brauerei Th. Simon', Forbundsrepublikken Tyskland, ifølge de distributionsmåder, der anvendes i øjeblikket". Det understreges i erklæringen, "at hvis der i fremtiden skulle ske en ændring af enten distributionsmåderne eller en mærkbar stigning i den afsatte mængde, der er forstyrrende for den nuværende distributionssituation, vil aftalen kunne opsiges når som helst overfor Brasserie Battin".

(19) Lastly, on 2 December 1986 the Agreement was supplemented again by a second declaration of intent(25), which states that the signatory brewers "declare that they wish to reserve priority for canvassing and for the conclusion of a supply agreement to one of their Luxembourg colleagues in the event that written information from the brewer holding a contract indicates that one of its customers ... is being canvassed and is preparing to conclude a supply agreement with a foreign brewer". This declaration also provides for a compensation mechanism where, as a result of this system of priority, a contracting brewer manages to conclude a supply contract with the former customer of another contracting brewer. In that case, the brewer which obtains the supply contract will, in exchange, offer the brewer which previously held the contract one of its customers in a similar position.

(19) Endelig blev aftalen den 2. december 1986 igen suppleret af en anden hensigtserklæring(25), der stipulerer, at de kontraherende bryggerier "erklærer at ville give prioritet til opsøgende salgsarbejde og indgåelse af leveringsklausuler til en af deres luxembourgske kolleger, hvis det bryggeri, der har aftalen, skriftligt oplyser, at en af dens kunder er blevet opsøgt og er indstillet på at indgå en leveringsaftale med et udenlandsk bryggeri". Der indføres ligeledes med erklæringen en kompensationsmekanisme, når det takket være dette prioriteringssystem lykkes for et kontraherende bryggeri at indgå en leveringsaftale med en tidligere kunde hos et andet kontraherende bryggeri. I det tilfælde vil det bryggeri, der indgår leveringsaftalen, til gengæld herfor tilbyde det bryggeri, der hidtil havde aftalen, en af sine kunder, der befinder sig i en lignende situation.

1.5. IMPLEMENTATION OF THE AGREEMENT

1.5. GENNEMFØRELSE AF AFTALEN

(20) The documents available to the Commission, of which the following are examples, show that all the parties except for Wiltz applied Article 5 of the Agreement (obligation to enquire about the existence of a beer tie before supplying an outlet)(26), for example:

(20) De dokumenter, som Kommissionen har rådighed over, viser, at alle parterne, med undtagelse af Wiltz, har anvendt aftalens artikel 5 (forpligtelse til at forhøre sig om eksistensen af en ølklausul, før man leverer til et udskænkningssted)(26). Der kan eksempelvis nævnes:

(a) the exchange of correspondence between Bofferding and Diekirch in April 1989(27) about the existence of a beer tie for an on-trade outlet in Differdange;

a) korrespondance mellem Bofferding og Diekirch i april 1989(27) om eksistensen af en bryggeriklausul for et udskænkningssted i Differdange

(b) the letter of 20 May 1996(28) from Bofferding to Diekirch inquiring whether there is a beer tie for an on-trade outlet in Rosport;

b) brev af 20. maj 1996(28) fra Bofferding til Diekirch for at forhøre sig om en eventuel ølklausul for et udskænkningssted i Rosport

(c) the letter of 7 February 1997(29) from Bofferding to Mousel seeking confirmation that the [name of café] was no longer subject to a beer tie, and the affirmative reply dated 21 February 1997(30);

c) brev af 7. februar 1997(29) fra Bofferding til Mousel for at få bekræftet, at et udskænkningssted [udskænkningsstedets navn] ikke længere var omfattet af en ølklausul samt det positive svar af 21. februar 1997(30)

(d) Battin's reply to the Commission's request for information(31), in which Battin acknowledges that it asked another brewer on two or three occasions whether a customer was tied by contract and "... that a faxed reply from the brewer concerned gave us the required information and showed us the course we should take",

d) svar fra Battin på Kommissionens anmodning om oplysninger(31), i hvilket bryggeriet erkender at have forhørt sig to eller tre gange hos et andet bryggeri for at finde ud af, om en kunde var bundet af en aftale, og "et svar via fax fra det omhandlede bryggeri, der gav de ønskede oplysninger og afstak retningslinjerne"

(e) Bofferding's reply to the Commission's request for information(32), in which the brewer states that " ... the prior enquiry rule was applied in the majority of cases".

e) svar fra Bofferding på Kommissionens anmodning om oplysninger(32), i hvilket bryggeriet præciserer, at "reglen om forudgående høring i de fleste tilfælde er blevet anvendt".

(21) As regards the implementation of Articles 8 and 9 of the Agreement relating to conciliation and arbitration, Diekirch reports that it was involved in four disputes(33) with Bofferding concerning the existence or applicability of a beer tie in favour of one or other of the two brewers. The disputes occurred over the following periods:

(21) Hvad angår gennemførelsen af aftalens artikel 8 og 9 om mæglingsprocedure og voldgift nævner Diekirch fire tvister(33) med Bofferding vedrørende eksistensen og anvendelsen af en ølklausul til fordel for et af de to bryggerier. Disse tvister fandt sted i følgende perioder:

(a) from December 1992 to August 1996 ([name of café] in Kayl);

a) fra december 1992 til august 1996 (sag [udskænkningsstedets navn] i Kayl)

(b) from January to August 1996 ([name of café operator]);

b) fra januar 1996 til august 1996 (sag [udskænkningsstedets navn])

(c) from June to August 1996 ([name of café] in Differdange);

c) fra juni 1996 til august 1996 (sag [udskænkningsstedets navn] i Differdange)

(d) from November 1993 to April 1998 ([name of café] in Diekirch).

d) fra november 1993 til april 1998 (sag [udskænkningsstedets navn] i Diekirch).

(22) Bofferding confirms that it resorted to Article 8 of the Agreement in the [name of café operator](34), which it states was concluded in October 1996, on the basis of an arrangement providing for an exchange of outlets between the two brewers.

(22) Bofferding bekræfter anvendelsen af aftalens artikel 8 i forbindelse med [udskænkningsstedets navn]-tvisten(34) og præciserer, at tvisten blev løst i oktober 1996 med en aftale om bytte af udskænkningssteder de to bryggerier imellem.

(23) Mousel also supplied the minutes of a meeting of the Luxembourg Brewers Federation, held on 29 March 1988(35), which refer to Article 5 of the Agreement and note that the chairman of the Federation had intervened in a dispute between two brewers in an attempt to find a compromise.

(23) Mousel har ligeledes fremsendt referat af et møde i Fédération des Brasseurs Luxembourgeois den 29. marts 1988(35), der henviser til aftalens artikel 5 og i forbindelse med en tvist mellem de to bryggerier nævner, at direktøren for sammenslutningen greb ind for at finde et kompromis.

(24) The correspondence exchanged by the parties during these disputes contains numerous reminders of the obligations imposed by the Agreement and in particular of the penalty provided for by Article 7 in the event of non-compliance with Article 4 (the beer tie guarantee). For instance, in its letter of 30 July 1996(36), Diekirch criticises Bofferding for having advertised outside the [name of café] in Diekirch, one of Diekirch's tied outlets. The letter goes on: "Your conduct is plainly contrary to the brewers' agreement. Pursuant to Article 7 of that agreement, we would ask you to send us, on receipt of this letter, the required compensation of 750 hl × 4590 = 3442500 francs". On 5 June 1996(37), Diekirch accused Bofferding of "flagrant non-compliance ... with the brewers' agreement" in respect of a café in Differdange and claimed payment of "the compensation provided for in Article 7 of the said agreement". Lastly, in its letter of 16 April 1996 to the director of the Brewers Federation(38) concerning the Am Chalet café in Wahlhausen, Bofferding insisted that "the penalties provided for in the brewers' agreement should be applied" to Diekirch.

(24) Korrespondancen mellem parterne i forbindelse med disse tvister indeholder en række påmindelser om de forpligtelser, der følger af aftalen, herunder navnlig den sanktion, der foreskrives i artikel 7 i tilfælde af misligholdelse af artikel 4 (ølklausulernes garanti). I brev af 30. juli 1996(36) bebrejder Diekirch Bofferding, at det har reklameret uden for [udskænkningsstedets navn] i Diekirch, som er et udskænkningssted, der er forbundet med bryggeriet Diekirch. I brevet hedder det endvidere, at "Deres handlemåde er i klar modstrid med aftalen bryggerierne imellem. I medfør af artikel 7 i aftalen bedes De straks efter modtagelsen af dette brev betale den foreskrevne erstatning på 750 hektoliter × 4590 = 3442500 francs". Den 5. juni 1996(37) anklagede Diekirch Bofferding for en "åbenlys misligholdelse af bryggeriernes aftale" med hensyn til en café i Differdange og krævede betaling af "den erstatning, der er foreskrevet i aftalens artikel 7". Endelig insisterer Bofferding i et brev til direktøren for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois af 16. april 1996(38) vedrørende caféen "Am Chalet" i Wahausen på, at "de sanktioner, der er foreskrevet i bryggeriernes aftale, anvendes" over for Diekirch.

(25) It should also be noted that, at a conciliation meeting attended by representatives of Bofferding and Diekirch on 19 March 1996, the director of the Luxembourg Brewers Federation stated, according to the minutes of the meeting(39): "... even if the inter-brewer provisions do not have legal force, there is the spirit which has been put into them and which prevails. The aim is to avoid a split between brewers and, above all, the resulting penalisation by the courts and the massive incursion of foreign brewers onto our market".

(25) Det er ligeledes vigtigt at minde om, at direktøren for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois på et mæglingsmøde den 19. marts 1996 ifølge referatet fra dette møde skulle have erklæret(39), at "selv om bryggeriernes indbyrdes aftaler ikke har retskraft, så hersker der en fælles ånd. Det gælder om at undgå en splid mellem bryggerier og især en eventuel efterfølgende domfældelse og en massiv udbredelse af udenlandsk øl på vores marked".

(26) Lastly, it is worth noting that none of the signatory brewers formally terminated the Agreement(40) before the Commission sent its statement of objections on 2 October 2000.

(26) Endelig må det konstateres, at ingen af de kontraherende bryggerier formelt har opsagt aftalen(40) før fremsendelsen af Kommissionens klagepunktsmeddelelse den 2. oktober 2000.

2. COMMENTS OF THE PARTIES

2. PARTERNES BEMÆRKNINGER

(27) After receiving the text of the Agreement from Interbrew(41), the Commission sent requests for information to the parties and to the Luxembourg Brewers Federation. On 29 September 2000 it adopted a statement of objections against the four undertakings to which this Decision is addressed. All the parties except Battin submitted written comments in reply to the Commission's objections. A hearing was held on 13 March 2001, at which Bofferding and Wiltz submitted oral comments. The parties' main comments are summarised below.

(27) Efter at Interbrew havde fremsendt aftaleteksten(41), anmodede Kommissionen parterne og "Fédération des Brasseurs Luxembourgeois" om oplysninger. Den 29. september 2000 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse vedrørende de fire virksomheder, som denne beslutning er rettet til. Alle parterne med undtagelse af Battin har reageret skriftligt på Kommissionens klagepunktsmeddelelse. Der blev afholdt en høring den 13. marts 2001, hvor Bofferding og Wiltz fremkom med deres bemærkninger. Parternes væsentligste bemærkninger kan resumeres som følger.

2.1. LACK OF AN ANTI-COMPETITIVE OBJECT

2.1. INTET KONKURRENCEBEGRÆNSENDE FORMÅL

2.1.1. PROVISIONS RELATING TO MUTUAL OBSERVANCE OF BEER TIES BY THE BREWERS SIGNATORY TO THE AGREEMENT

2.1.1. BESTEMMELSERNE OM DE KONTRAHERENDE BRYGGERIERS GENSIDIGE OVERHOLDELSE AF ØLKLAUSULERNE

(28) Bofferding and Wiltz emphasise that the purpose of the Agreement was to "prevent and settle conflicts" relating to the mutual observance and protection of beer ties (Article 1). In particular, the Agreement was intended to resolve certain problems arising from Luxembourg case-law relating to the enforcement of beer ties (see recitals 30 to 33).

(28) Bofferding og Wiltz understreger, at formålet med aftalen var at "forebygge og løse konflikter" vedrørende overholdelse og gensidig beskyttelse af ølklausulerne (aftalens artikel 1). De understreger navnlig, at formålet med aftalen var at løse visse problemer, som fulgte af luxembourgske retspraksis vedrørende anvendelsen af disse klausuler (se betragtning 30-33).

(29) Bofferding and Wiltz admit, however, that the Agreement also applies to certain brewer-outlet relations where there is no supply contract or beer tie whatsoever, where the brewer merely finances the fitting out of an outlet or acquires an outlet licence, without concluding a contract with the operator or imposing an exclusive purchasing clause(42). Bofferding explains that the Agreement was altered to that effect at the request of Diekirch's legal affairs manager, who apparently feared that Bofferding might invest in a leasehold café but have the exclusive purchasing contract concluded by the German brewer Binding (with which it had good relations). Bofferding adds that it was not its intention to act in this way, and that the provision was never applied.

(29) Bofferding og Wiltz erkender ikke desto mindre, at aftalen ligeledes finder anvendelse på visse forhold mellem bryggeri og udskænkningssted, når der ikke findes en leveringsaftale eller en ølklausul, og bryggeriet kun finansierer udstyret i et udskænkningssted eller opkræver en udskænkningsafgift uden at indgå en aftale med udskænkningsstedet eller uden at pålægge udskænkningsstedet en eksklusiv købsklausul(42). Bofferding anfører, at aftalen er blevet ændret i den henseende efter anmodning fra Diekirchs juridiske direktør. Denne frygtede, at Bofferding skulle investere i en café med lejemål og lade caféen indgå en eksklusiv købsaftale med det tyske bryggeri Binding (som det havde et godt forhold til). Bofferding tilføjer, at man ikke havde nogen intentioner om at handle på denne måde, og at denne bestemmelse aldrig er blevet anvendt.

(30) As regards the application of the Agreement to supply contracts containing a beer tie within the meaning of Article 2, a distinction must be drawn between two different situations. The first relates to contracts which were invalidated by a line of Luxembourg case-law, which was itself based on French case-law. During the period when the Agreement was concluded, the Luxembourg courts would set aside beer ties on the grounds that the quantity or the price of the goods was undetermined, i.e. where the quantities to be supplied by the brewer or the prices to be paid by the operator were neither determined nor determinable. According to Bofferding, after the French case-law was overturned by a judgment on 1 December 1995(43), the argument that the quantity or the price was undetermined was hardly ever pleaded again in Luxembourg, and a first instance judgment in March 1996(44) confirmed the change in the French case-law. As a result of the earlier case-law, an unscrupulous outlet operator who had obtained financial benefits from one brewer, to which he was tied by a beer tie, was able to conceal the existence of that tie and sign a second contract with another brewer at a lower cost. The operator knew that the first brewer would not be able to obtain reimbursement, since its contract was void. According to the parties, it was solely in order to avoid disputes resulting from this case-law that the Agreement was applied to any beer tie "irrespective of its legal validity, and/or its duration, and/or its enforceability" (Article 2). In the parties' view, therefore, this expression added nothing to their obligations.

(30) Hvad angår anvendelsen af aftalen på leveringsaftaler, der omfatter en ølklausul efter artikel 2, skal der skelnes mellem to situationer. Den første vedrører de aftaler, der var ugyldige i medfør af gældende luxembourgsk retspraksis, der er inspireret af fransk retspraksis. På det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået, annullerede de luxembourgske domstole ølklausulerne, da de ikke indeholdt hverken en mængde- eller en prisfastsættelse, dvs. når de mængder, bryggeriet skulle levere, og de priser, som udskænkningsstedet skulle betale, hverken var fastsat eller kunne fastsættes. Bofferding anfører, at efter en ændring i fransk retspraksis den 1. december 1995(43) blev argumentet om manglende fastsættelse af mængder eller priser ikke længere anvendt i Luxembourg, og en afgørelse fra Førsteinstansretten i marts 1996(44) fastslog den franske ændring. På grund af denne tidligere retspraksis kunne et skrupelløst udskænkningssted, der havde opnået finansielle fordele hos et bryggeri, som det var knyttet til via en ølklausul, holde en sådan klausul skjult og med mindre omkostninger indgå en anden aftale med et andet bryggeri. Udskænkningsstedet vidste, at det første bryggeri ikke kunne opnå godtgørelse, da aftalen var ugyldig. Ifølge parterne var det udelukkende for at undgå tvister som følge af denne retspraksis, at aftalen fandt anvendelse på enhver ølklausul "uanset dennes retslige status, og/eller varighed og/eller retsvirkning over for tredjemand" (artikel 2 i aftalen). De mener derfor ikke, at denne formulering har betydning for parternes forpligtelser.

(31) Bofferding adds that, in any event, Articles 8 and 9 of the Agreement, which relate to conciliation and arbitration, took precedence over Article 2 as regards this first situation. In the event of litigation these articles would have ensured that the rules of law were applied, including those relating to the validity of beer ties. Lastly, Bofferding asserts that, when it applied the prior enquiry system provided for by Article 5, it asked to see a copy of any beer tie relied on by another brewer and that it only respected exclusive contracts which were current and valid (subject to the question of the quantities or prices being undetermined).

(31) Bofferding tilføjer, at aftalens artikel 8 og 9 om mægling og voldgift under alle omstændigheder havde forrang for artikel 2 i den første situation. I tilfælde af en tvist ville disse artikler have sikret anvendelse af retsreglerne, herunder reglerne om lovligheden af ølklausulerne. Endelig nævner Bofferding, at når bryggeriet anvendte systemet med forudgående høring efter artikel 5, bad det om at få en kopi af alle de ølklausuler, som et andet bryggeri påberåbte sig, og man overholdt kun de gældende og lovlige eksklusive købsaftaler (med forbehold af spørgsmålet om manglende fastsættelse af mængder og priser).

(32) The second situation concerns supply contracts that are valid under Luxembourg civil law. As regards these contracts, Bofferding explains that Luxembourg case-law posed, and continues to pose, other problems. First of all, a brewer which concludes a beer tie with an outlet operator who is already tied to another brewer by a valid beer tie, e.g. because the operator conceals the existence of that clause, lays itself open to third party proceedings. It becomes an accessory to the breach of the first contract by the outlet operator and is jointly liable with the operator. Furthermore, Luxembourg brewers are said not to have effective judicial remedies for enforcing their beer ties. In particular, the payment of damages is said to be the only remedy for breach of such contracts under the Luxembourg Civil Code; generally speaking, brewers are not entitled to seek specific performance of the contract. Summary procedure is said not to be an effective instrument either, and full civil proceedings can last at least three years.

(32) Den anden situation vedrører de leveringsaftaler, der i henhold til luxembourgsk civilret var lovlige. Bofferding forklarer med hensyn til disse aftaler, at den luxembourgske retspraksis rejste - og rejser - andre problemer. For det første vil et bryggeri, der aftaler en ølklausul med et udskænkningssted, der allerede er forbundet med et andet bryggeri gennem en lovlig ølklausul - udskænkningsstedet kan f.eks. skjule denne klausul - udsætte sig for et søgsmål vedrørende tredjemands medvirken. Det forholder sig nemlig sådan, at bryggeriet gør sig skyldigt i et brud på udskænkningsstedets først indgåede aftale og er ansvarlig in solidum med dette. Endvidere har de luxembourgske bryggerier ingen effektive retsmidler til at sikre overholdelse af deres ølklausuler. Den luxembourgske retsplejelov foreskriver bl.a. udelukkende betaling af erstatning for brud på disse aftaler og giver generelt ikke bryggeriet mulighed for at få aftalen fuldbyrdet. En hasteprocedure er heller ikke et effektivt instrument, og et søgsmål om realiteten vil vare mindst tre år.

(33) As regards such valid supply contracts, Bofferding considers that, if there is any restriction of competition, it arises solely from the exclusive purchasing commitment by the outlet operator contained in such contracts, and not from the Agreement. According to Bofferding, there existed no protection after a beer tie had expired, and the operator could still breach his contract and accept the consequences. Bofferding adds that it cannot be the purpose or the effect of the competition rules to facilitate breaches of contract.

(33) For disse lovlige leveringsaftalers vedkommende mener Bofferding, at hvis der er tale om konkurrencebegrænsning, er det udelukkende en følge af den eksklusive købsforpligtelse, der pålægges udskænkningsstedet i disse aftaler, og ikke af den her omhandlede aftale. Ifølge Bofferding var der ingen beskyttelse efter udløbet af en ølklausul, og udskænkningsstedet kunne til enhver tid bringe aftalen til ophør med de deraf følgende konsekvenser. Bryggeriet tilføjer, at hverken formålet eller følgen af konkurrencereglerne kan være at fremme aftalebrud.

(34) Moreover, Bofferding considers that the Agreement cannot constitute an infringement "by object", since restrictions of competition by object, since restrictions of competition by object are generally limited to agreements on prices or absolute sharing of territory. It also claims that the Commission could not find that there is a restriction by object without studying the legal and economic context of the agreement and the behaviour of the parties. In this respect, it relies on the IAZ(45) and Volkswagen judgments(46).

(34) Endvidere mener Bofferding ikke, at aftalen havde konkurrencebegrænsende formål, da aftaler med konkurrencebegrænsende formål normalt er begrænset til prisaftaler eller absolutte markedsopdelinger. Bofferding fremfører endvidere, at Kommissionen ikke kan konkludere, at der er tale om konkurrencebegrænsende formål uden at se på aftalens retlige og økonomiske kontekst samt parternes adfærd. Bofferding støtter sig i den henseende på dommene i sagerne IAZ(45) og Volkswagen(46).

2.1.2. PROVISIONS RELATING TO FOREIGN BREWERS (THIRD PARTIES TO THE AGREEMENT)

2.1.2. BESTEMMELSER VEDRØRENDE DE UDENLANDSKE BRYGGERIER (BRYGGERIER UDEN FOR AFTALENETTET)

(35) As regards Articles 11 and 12 of the Agreement relating to foreign brewers, Bofferding comments that they were never applied. It considers that the remark by the director of the Luxembourg Brewers Federation(47) about foreign brewers has no significance and that he was speaking only for himself.

(35) Hvad angår aftalens artikel 11 og 12 om udenlandske bryggerier bemærker Bofferding, at disse artikler ikke er blevet anvendt. Bryggeriet mener ikke, at bemærkningen fra direktøren for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois(47) vedrørende udenlandske bryggerier har betydning, og den kan kun stå for hans regning.

(36) Wiltz questions how the signatory brewers could have reserved canvassing priority for themselves by means of the consultation procedure, given that a beer contract is made between a brewer and an outlet operator and that the latter is free to sell his services to the highest bidder, be it a Luxembourg or a foreign brewer.

(36) Wiltz spørger, hvordan de kontraherende bryggerier gennem den forudgående høring kunne have forbeholdt sig prioritet til opsøgende salgsarbejde, når en ølaftale indgås mellem et bryggeri og et udskænkningssted, og sidstnævnte frit kan lade sig sælge til højestbydende, uanset om der er tale om et luxembourgsk eller udenlandsk bryggeri.

(37) Wiltz maintains furthermore that Article 11, which allows for the Agreement to be terminated in respect of a party which merges or cooperates with a foreign brewer, has no effect on competition, since it is optional and not obligatory. Like Bofferding, it considers that the remark by the director of the Brewers Federation is irrelevant.

(37) Wiltz anfører endvidere, at artikel 11, der giver mulighed for at opsige aftalen overfor en part, der fusionerer eller samarbejder med et udenlandsk bryggeri, ikke har følger for konkurrencen, da der er tale om en mulighed og ikke en forpligtelse. Ligesom Bofferding mener Wiltz, at bemærkningen fra direktøren for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois er irrelevant.

2.2. NO APPRECIABLE RESTRICTION OF COMPETITION

2.2. INGEN MÆRKBAR KONKURRENCEBEGRÆNSNING

(38) Bofferding considers that, in any event, the Commission has not shown that the alleged restrictions of competition are appreciable and that it has failed to define the relevant market or analyse the structure of the market or the position of the parties on it.

(38) Bofferding mener, at Kommissionen under alle omstændigheder har undladt at påvise, at de påståede konkurrencebegrænsende foranstaltninger er mærkbare, ligesom den har undladt at definere det relevante marked og analysere markedsstrukturen og parternes position på markedet.

(39) Bofferding and Wiltz also rely on the Commission notice on agreements of minor importance which do not fall under Article 85(1) of the Treaty establishing the European Community(48) (the de minimis notice) and in particular point 19 thereof, which states that the Commission will not apply Article 85(1) of the Treaty to agreements between small and medium-sized undertakings (SMEs). In addition, Bofferding asserts that the reservation provided for in point 20 of the de minimis notice, which nonetheless enables the Commission to intervene in such agreements where they significantly impede competition in a substantial part of the relevant market, does not apply in this case.

(39) Bofferding og Wiltz påberåber sig ligeledes Kommissionens meddelelse om aftaler af ringe betydning, som EF-traktatens artikel 85, stk. 1, ikke tager sigte på(48) (herefter kaldet "de minimis-meddelelsen"), herunder navnlig punkt 19, hvor det fastslås, at Kommissionen ikke vil anvende traktatens artikel 81, stk. 1, på aftaler mellem små og mellemstore virksomheder ("SMV"). Endvidere bekræfter Bofferding, at det forbehold, der findes i de minimis-meddelelsens punkt 20, der alligevel giver Kommissionen mulighed for skride ind over for aftaler mellem SMV, når disse hæmmer konkurrencen mærkbart inden for en væsentlig del af det berørte marked, ikke finder anvendelse i det konkrete tilfælde.

2.3. IMPLEMENTATION OF THE AGREEMENT

2.3. AFTALENS GENNEMFØRELSE

(40) Bofferding claims that the implementation of the Agreement was limited to the prior enquiry rule and to a single instance of conciliation, and that the provisions relating to foreign brewers were not applied.

(40) Bofferding påstår, at gennemførelsen af aftalen har været begrænset til reglen om forudgående høring samt et enkelt mæglingstilfælde, og at bestemmelserne om udenlandske bryggerier ikke har været anvendt.

(41) Wiltz maintains that it did not apply a single provision of the Agreement and comments that Article 11 was not applied against Diekirch and Mousel, despite their cooperation with Interbrew.

(41) Wiltz understreger, at bryggeriet ikke har anvendt nogen af aftalens bestemmelser og konstaterer, at artikel 11 ikke har været anvendt over for Diekirch og Mousel på trods af deres samarbejde med Interbrew.

2.4. LACK OF EFFECTS

2.4. INGEN KONKURRENCEBEGRÆNSENDE FØLGER

(42) Bofferding considers that the Agreement had no effect either on competition between the parties or on trade between Member States. As far as actual effects are concerned, it refers in particular to the fluctuation in the market shares of certain signatory brewers and the increase in imports during the period covered by the Agreement, as well as the relatively high level of imports compared with the situation in other Member States. Wiltz comments, firstly, that between 1989 and 1998 imports of beer into Luxembourg grew by 200 % and, secondly, that despite the Agreement Interbrew did penetrate the Luxembourg market.

(42) Bofferding mener ikke, at aftalen har haft følger hverken for konkurrencen parterne imellem eller for samhandelen mellem medlemsstaterne. Hvad angår de faktiske følger henviser bryggeriet navnlig til udsvingene i visse kontraherende bryggeriers markedsandele og den stigende import i aftaleperioden samt den forholdsvis store import sammenlignet med situationen i andre medlemsstater. Wiltz bemærker for det første, at den luxembourgske ølimport mellem 1989 og 1998 steg med 200 %, og for det andet at Interbrew fik godt fodfæste på markedet på trods af aftalen.

(43) As regards potential effects on trade between Member States, Bofferding considers that if an agreement which is implemented in the territory of only one Member State is to affect trade between Member States, it must have some impact on prices or increase the partitioning off of national territories. It asserts that the Commission cannot merely refer to the object of the Agreement or the parties' share of sales in the sector concerned. Lastly, it considers that the Commission has not shown how the restrictions agreed between the brewers in relation to outlet operators could affect trade between Member States.

(43) Hvad angår de potentielle følger for samhandelen mellem medlemsstaterne mener Bofferding, at for at en aftale, hvis anvendelsesområde er begrænset til en medlemsstats område, kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, skal den kunne mærkes på priserne eller styrke afskærmningen af det nationale marked. Bryggeriet anfører, at Kommissionen ikke kan nøjes med at henvise til aftalens formål eller til parternes salgsandel i den berørte sektor. Endelig mener bryggeriet ikke, at Kommissionen har påvist, hvordan de aftalte begrænsninger mellem bryggerierne over for udskænkningsstederne kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

3. LEGAL ASSESSMENT

3. RETLIG VURDERING

3.1. INFRINGEMENT OF ARTICLE 81(1) OF THE TREATY

3.1. OVERTRÆDELSE AF TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 1

(44) Article 81(1) of the Treaty states that "the following shall be prohibited as incompatible with the common market: all agreements between undertakings which may affect trade between Member States and which have as their object or effect the prevention, restriction or distortion of competition within the common market, and in particular those which ... share markets ...".

(44) Det hedder i traktatens artikel 81, stk. 1, at "Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, er uforenelige med fællesmarkedet og er forbudt...".

3.1.1. AGREEMENT BETWEEN UNDERTAKINGS

3.1.1. AFTALE MELLEM VIRKSOMHEDER

(45) The Agreement is an agreement within the meaning of Article 81(1) of the Treaty.

(45) Aftalen udgør en aftale efter traktatens artikel 81, stk. 1.

(46) The five signatory undertakings mentioned in recital 3 (two of which have since merged) are undertakings within the meaning of Article 81(1) of the Treaty.

(46) De fem kontraherende virksomheder i den aftale, der er nævnt ovenfor i betragtning 3 (hvoraf to i mellemtiden er fusioneret), er virksomheder efter traktatens artikel 81, stk. 1.

3.1.2. RESTRICTION OF COMPETITION BY OBJECT

3.1.2. KONKURRENCEBEGRÆNSENDE FORMÅL

(47) The Agreement has the object, first of all, of restricting competition between the signatory brewers by maintaining their respective clienteles in the Luxembourg on-trade. This is clear from Articles 4 and 5, the penalties for infringing which are laid down in Articles 6 and 7 (see recitals 48 to 66). The Agreement also aims to impede penetration of the Luxembourg on-trade by foreign brewers. This second anti-competitive object is clear, in particular, from the second declaration annexed to the Agreement (see recitals 67 to 73).

(47) Formålet med aftalen er først og fremmest at begrænse konkurrencen mellem de kontraherende bryggerier ved at fastholde deres respektive kunder i den luxembourgske udskænkningsmarkedet. Det fremgår af aftalens artikel 4 og 5 samt artikel 6 og 7, der foreskriver sanktioner, hvis disse bestemmelser overtrædes (se betragtning 48 til 66). Endvidere er formålet med aftalen at forhindre udenlandske bryggerier i at trænge ind på det luxembourgske udskænkningsmarked. Dette andet konkurrencebegrænsende formål fremgår navnlig af den anden erklæring, der er bilagt aftalen (se betragtning 67-73).

3.1.2.1. Restriction of competition between the Luxembourg brewers

3.1.2.1. Konkurrencebegrænsning mellem de luxembourgske bryggerier

(48) Article 4 of the Agreement strictly prohibits each signatory brewer and its distributors from supplying beer to outlets that are "guaranteed" to other Luxembourg brewers(49). The Commission will explain first of all that this prohibition applies in three scenarios and restricts competition in each case:

(48) Ifølge aftalens artikel 4 må de kontraherende bryggerier og deres depoter ikke levere øl til udskænkningssteder, der er "reserveret" til andre luxembourgske bryggerier(49). Kommissionen vil for det første fremføre, at dette forbud finder anvendelse på tre scenarier og medfører konkurrencebegrænsning i alle tre scenarier:

1. where there is no supply contract or no beer tie (see recitals 50 and 51);

1) der findes ingen leveringsaftale eller ølklausul (se betragtning 50 og 51)

2. where the beer tie is void or unenforceable (see recitals 52 to 55); and

2) der findes en ugyldig ølklausul eller en ølklausul, der ikke kan gøres gældende over for tredjemand (se betragtning 52-55)

3. where there is a valid beer tie (see recitals 56 to 58).

3) der findes en gyldig ølklausul (se betragtning 56-58).

The Commission will then argue that the restrictions of competition in question should be classified as restrictions by object, despite the legal context in which, according to the parties, they should be placed (see recitals 59 to 63).

Kommissionen vil derefter fremføre, at de omhandlede foranstaltninger må karakteriseres som havende konkurrencebegrænsende formål, på trods af den retlige kontekst disse - ifølge parterne - indgår i (se betragtning 59-63).

(49) Article 5 of the Agreement, which relates to the prior enquiry procedure, should be read in conjunction with Article 4, since it is intended to ensure that that article is applied effectively (see recital 64).

(49) Aftalens artikel 5 om forudgående høring skal sammenholdes med artikel 4, da formålet med den er at sikre, at artikel 4 faktisk bliver anvendt (se betragtning 64).

1. Situation where there is no supply contract or no beer tie

1. Ingen leveringsaftale eller ølklausul

(50) The prohibition in Article 4 applies, firstly, when a signatory brewer finances the fitting out of an outlet or acquires an outlet licence but does not conclude a contract with the outlet operator or does not impose an exclusive purchasing clause on him(50). In this situation, the restriction of competition is obvious: the Agreement prevents an outlet operator who is supplied by a Luxembourg brewer, but is not tied by an exclusive purchasing clause, from obtaining his supplies from other Luxembourg brewers. Thus the first brewer maintains its customers and the freedom of action of the outlet operator and third-party brewers is limited.

(50) Forbuddet i artikel 4 finder i dette tilfælde anvendelse, når et kontraherende bryggeri finansierer et udskænkningssteds udstyr eller opkræver en udskænkningsafgift uden at indgå en aftale med udskænkningsstedet eller pålægge udskænkningsstedet en eksklusiv købsklausul(50). I den situation er konkurrencebegrænsningen klar, idet aftalen forhindrer et udskænkningssted, der indkøber hos et luxembourgsk bryggeri, i at købe øl hos andre luxembourgske bryggerier uden at være bundet af en eksklusiv købsklausul. Det vil sige, at det første bryggeri bevarer sine kunder, og at handlefriheden for det pågældende udskænkningssted og bryggerier uden for aftalenettet er begrænset.

(51) The Commission considers that the reason relied on by Bofferding for applying the Agreement in this first scenario is not convincing(51). First, it is difficult to see what advantage there is for Diekirch in extending the protection of the Agreement to contracts financed by its competitor, Bofferding, and concluded by a foreign brewer, Binding. Secondly, this amendment does not seem suited to its alleged purpose: instead of expressly dealing with transactions involving a third party brewer, it broadens the definition of a beer tie more generally. Lastly, in any event, the justifications put forward by Bofferding relating to the impact of the case-law plainly do not cover this first scenario.

(51) Kommissionen mener ikke, at det motiv, Bofferding fremfører med hensyn til anvendelsen af aftalen på dette første scenario, er overbevisende(51). For det første er det vanskeligt at se Diekirchs interesse i at udvide aftalens anvendelsesområde til også at omfatte aftaler finansieret af konkurrenten Bofferding, der er indgået med det udenlandske bryggeri Binding. Endvidere ser ændringen ikke ud til at være tilpasset det forfulgte mål. I stedet for udtrykkeligt at behandle transaktioner, der involverer et bryggeri uden for aftalenettet, udvider ændringen definitionen af en ølklausul på mere generel vis. Under alle omstændigheder dækker de begrundelser, som Bofferding har fremsat vedrørende følgerne af retspraksis, ikke dette første scenario.

2. Situation where the beer tie is void or unenforceable

2. Ugyldig ølklausul eller en ølklausul, der ikke kan gøres gældende over for tredjemand

(52) The prohibition in Article 4 also applies when a signatory brewer concludes an exclusive purchasing clause which is not valid or legally enforceable (irrespective of its legal validity, and/or its duration, and/or its enforceability)(52). In this scenario, the Agreement goes beyond the restrictions imposed by law, as it obliges the parties to honour beer ties which either are not valid under national civil law or under competition law or which are unenforceable, e.g. because the brewer has breached his contractual obligations to the outlet operator. Thus, the parties reduce their freedom of action and grant each other advantages, in terms of maintaining their clientele and of legal certainty, which would not apply under normal competitive conditions.

(52) Forbuddet i artikel 4 finder endvidere anvendelse, når et kontraherende bryggeri indfører en eksklusiv købsklausul, der ikke er gyldig eller ikke har retskraft "uanset dennes retlige gyldighed, og/eller varighed og/eller retsvirkning over for tredjemand"(52). I det tilfælde er aftalen mere vidtrækkende end de lovfæstede begrænsninger, idet den forpligter parterne til at overholde ølklausuler, der enten ikke er lovlige ifølge de nationale civilretlige regler eller konkurrencereglerne, eller ikke har retskraft, f.eks. på grund af et brud på kontraktlige forpligtelser over for udskænkningsstedet. På den måde begrænser parterne deres handlefrihed og giver hinanden fordele med hensyn til bevarelse af deres kundekreds og retssikkerhed, som de ikke ville kunne opnå i en normal konkurrencesituation.

(53) First of all, it is incorrect to assert, as Bofferding does(53), that Article 2 adds nothing to the parties' legal obligations. On the contrary, given that the Agreement obliges the parties to honour exclusive purchasing contracts which were invalid according to the Luxembourg case-law then in force, it clearly goes beyond the obligations imposed by the civil law as interpreted by the national courts. Moreover, Bofferding contradicts itself when it asserts, on the one hand, that the only purpose of Article 2 was to overcome the problem of contracts being set aside under the case-law and, on the other, that in the event of litigation, the clauses relating to conciliation and arbitration took precedence over this article and therefore that the rules of law would have been applicable, including those governing the validity of contracts(54).

(53) Det er først og fremmest ukorrekt at hævde - således som Bofferding gør det(53) - at artikel 2 ikke påvirker parternes lovfæstede forpligtelser. Hvis aftalen forpligter parterne til at overholde eksklusive købsaftaler, der ifølge daværende luxembourgsk retspraksis var ugyldige, er den tværtimod mere vidtrækkende end de forpligtelser, der følger af civilretten, således som den fortolkes af de nationale domstole. Endvidere modsiger Bofferding sig selv, når bryggeriet på den ene side hævder, at det eneste formål med artikel 2 var at løse problemet med ophævelse af aftalerne, som retspraksis gav anledning til, og for det andet at bestemmelserne om mægling og voldgift havde forrang for denne artikel, og retsreglerne derfor skulle have været anvendt, herunder også reglerne om aftalernes gyldighed(54).

(54) Furthermore, the line of case-law which led to the setting aside of contracts on the grounds that the prices or the quantities were undetermined no longer applied in Luxembourg after March 1996(55). Nonetheless, the parties did not terminate the Agreement at that time.

(54) Endvidere var den retspraksis, der førte til ophævelsen af aftalerne på grund af manglende fastsættelse af priser og mængder, ikke længere gældende i Luxembourg fra marts 1996(55). Men parterne ophævede alligevel ikke aftalerne på dette tidspunkt.

(55) Next, contrary to what the parties claim(56), the expression "irrespective of its legal validity, and/or its duration, and/or its enforceability" is not limited to contracts that are invalid due to the prices or the quantities supplied being undetermined. Rather, this general expression extends the guarantee in Article 4 to contracts that would be invalid or unenforceable on other grounds as well. For instance, Bofferding's lawyer claimed that the Agreement applied(57) in a dispute concerning the early termination of a beer tie by an outlet operator(58), i.e. not relating to invalidity on the grounds of the prices or quantities being undetermined. This refutes Bofferding's claim that it only applied the Agreement to current, legally valid contracts (subject to the question of the prices or quantities being undetermined)(59). In any event, the fact that one party to an agreement chooses unilaterally to limit its implementation to certain scenarios does not affect the interpretation of that agreement. If the parties only intended to address the problem posed by the case-law, they could have used a more appropriate expression.

(55) I modsætning til hvad parterne hævder(56) vedrører vendingen "uanset dennes retlige gyldighed, og/eller varighed og/eller retsvirkning over for tredjemand" ikke udelukkende aftaler, der er ugyldige på grund af manglende fastsættelse af priser eller mængder. Denne generelle vending udvider garantien i artikel 4 til også at omfatte aftaler, der er ugyldige, eller som har retsvirkning over for tredjemand af andre grunde. F.eks. har Bofferdings advokat påberåbt sig aftalen(57) i en tvist om et udskænkningssteds ophævelse af en ølklausul i utide(58) og ikke dens ugyldighed på grund af manglende fastsættelse af priser eller mængder. Det vil sige, at Bofferdings påstand, ifølge hvilken aftalen kun fandt anvendelse på løbende og retsgyldige aftaler (med forbehold af spørgsmålet om manglende fastsættelse af priser eller mængder)(59), er dementeret. Under alle omstændigheder vil det forhold, at en af aftaleparterne ensidigt vælger at begrænse aftalens anvendelse til visse tilfælde, ikke påvirke fortolkningen af aftalen. Hvis parterne udelukkende sigtede til det problem, som gældende retspraksis gav anledning til, kunne de have valgt at bruge en mere passende formulering.

3. Situation where there is a valid beer tie

3. Gyldig ølklausul

(56) Article 4 also applies to beer ties that are legally valid and enforceable. Even in this scenario, the Agreement is more restrictive than the rules of national civil law. In the first place, the prohibition imposed on the signatory brewers by Article 4 is wider than the non-compete obligation imposed on certain outlet operators. The beer ties concluded by certain parties(60) were drawn up in accordance with Commission Regulation No 1984/83 of 22 June 1983 on the application of Article 85(3) of the Treaty to categories of exclusive purchasing agreements(61), as last amended by regulation No 1582/97(62), and in particular Article 7(1) thereof. Accordingly, the obligation imposed on the operator not to distribute beers supplied by third party brewers is limited to beers of the same type as those supplied by the contracting brewer. Article 4 of the Agreement is more restrictive, since it prohibits "any sale of beer to an outlet ... guaranteed to one of the other signatory brewers", irrespective of the type of beer concerned. Under his contract, therefore, the operator was free to buy from other brewers types of beer not specified in that contract, but the Agreement prevented the other Luxembourg brewers from supplying him with such other types of beer.

(56) Artikel 4 finder ligeledes anvendelse på ølklausuler, der er gyldige og retskraftige. Selv i det tilfælde er aftalen mere restriktiv end de nationale civilretlige regler. For det første er det forbud, som ifølge artikel 4 pålægges de kontraherende bryggerier, bredere end den konkurrenceklausul, der pålægges visse udskænkningssteder. Det viser sig faktisk, at de ølklausuler, som visse parter er gået ind på(60), faktisk er i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler(61), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1582/97(62), navnlig artikel 7, stk. 1. Det vil sige, at den forpligtelse, der pålægges udskænkningsstedet til ikke at forhandle øl fra andre bryggerier, er begrænset til den ølsort, der leveres af det kontraherende bryggeri. Artikel 4 i aftalen er mere restriktiv, da den forbyder "ethvert ølsalg i et udskænkningssted, der er reserveret til ... et af de andre kontraherende bryggerier", uanset hvilken ølsort der er tale om. Det vil sige, at udskænkningsstedet ifølge aftalen frit hos andre bryggerier kan købe ølsorter, der ikke er præciseret i aftalen, men aftalen forhindrede de øvrige luxembourgske bryggerier i at levere sådanne andre ølsorter.

(57) Secondly, the Agreement completely prohibits any supply to an outlet that is tied to another signatory brewer, whereas in civil law the penalty for making such supplies is limited, according to the parties, to the payment of damages(63). For various reasons, for example due to a deterioration in the quality of the first contracting brewer's services, or because of a need for new equipment, products or services, which that brewer is unable or unwilling to provide, it is possible that an operator might wish to breach his contract and obtain supplies from a competing brewer and to assume with that brewer the financial consequences of the breach. However, the Agreement makes this type of arbitrage by outlet operators impossible, since it prohibits competing brewers from supplying the operator in question. It thus serves to maintain inefficient brewer-operator relationships.

(57) For det andet forbyder aftalen helt enhver levering til et udskænkningssted, der er reserveret til et andet kontraherende bryggeri, mens den sanktion, der - ifølge parterne - er foreskrevet i civilretten for sådanne leverancer, er begrænset til skadeserstatning(63). Uanset om der er tale om en forringelse af kvaliteten af førstnævnte bryggeris leverancer eller et behov for nyt udstyr, produkter eller tjenesteydelser, som det pågældende bryggeri ikke kan eller vil tilbyde, kan det ske, at et udskænkningssted ønsker at opsige en aftale for at forhandle et konkurrerende bryggeris øl og sammen med dette påtager sig de økonomiske konsekvenser. Aftalen giver imidlertid ikke udskænkningsstederne en sådan voldgiftsmulighed, da den forbyder de konkurrerende bryggerier at levere til det pågældende udskænkningssted. Aftalen bidrager således til at bevare et ineffektivt forhold mellem bryggeri og udskænkningssted.

(58) Therefore, it is incorrect to assert, as Bofferding does(64), that the restriction of competition results solely from the exclusive purchasing contract or that the Community competition rules are being used to facilitate breaches of contract. On the contrary, it is a matter of preventing competing undertakings from imposing restrictions on each other which go beyond the rules of civil law. It is settled case-law that where competition in a sector is already limited by national law, for example by the rule on third party liability, which penalises a brewer for supplying an outlet operator in breach of a valid beer tie, this cannot justify an agreement which imposes additional restrictions and penalties(65).

(58) Det er derfor ukorrekt at påstå - således som Bofferding gør det(64) - at konkurrencebegrænsningen udelukkende er en følge af den eksklusive købsaftale, eller at det gælder om at anvende EU's konkurrenceregler for at lette krænkelsen af aftaler. Der er derimod tale om at forhindre, at konkurrerende virksomheder pålægger hinanden konkurrencebegrænsninger, der er mere vidtrækkende end de civilretlige regler. Det er fast retspraksis, at hvis konkurrencen i en sektor allerede er begrænset af en national lovgivning - f.eks. af reglen om tredjemands medvirken, der sanktionerer et bryggeri, der leverer til et udskænkningssted i modstrid med en gyldig ølklausul - vil det ikke kunne retfærdiggøre en aftale, der medfører konkurrencebegrænsning og yderligere sanktioner(65).

(59) The restrictions in the Agreement are restrictions of competition by object, firstly, because - and this is not contested by the parties - the Agreement applies even in cases where no supply contract or beer tie exists and therefore cannot be the subject of any dispute (see recital 50).

(59) Når aftalen har konkurrencebegrænsende formål skyldes det først og fremmest (hvilket parterne ikke bestrider), at den finder anvendelse selv i de tilfælde, hvor der ikke findes en leveringsaftale eller en ølklausul og derfor ikke kan gøres til genstand for en hvilken som helst tvist (se betragtning 50).

(60) Secondly, it should be noted that the Agreement of 8 October 1985 was preceded by several other agreements between Luxembourg brewers(66), e.g. the agreement of 1 September 1966 involving all the undertakings concerned in the present case, and the agreements of 13 June 1975 and 28 April 1983 involving Bofferding and Mousel. These earlier agreements required the signatory brewers to honour each other's clienteles absolutely, without referring to any exclusive purchasing clause or any problem of legal uncertainty. The interpretation of the 1985 Agreement cannot be entirely dissociated from this historical context, which is such as to cast doubt on the defence of legal uncertainty relied on by the parties as a justification for the 1985 Agreement.

(60) For det andet skal der mindes om, at der før aftalen af 8. oktober 1985 var en række andre aftaler mellem luxembourgske bryggerier(66), f.eks. aftalen af 1. september 1966, der omfattede alle de virksomheder, der er involveret i denne sag, samt aftalerne af 13. juni 1975 og 28. april 1983, der involverede Bofferding og Mousel. Disse tidligere aftaler forpligtede allerede de kontraherende bryggerier til fuldstændig at holde sig til deres respektive kundekredse uden at henvise til en eksklusiv købsklausul eller nævne noget om retssikkerhedsmæssige problemer. Ved fortolkningen af aftalen må der i nogen grad tages hensyn til den historiske situation. Denne situation kan rejse tvivl om den retssikkerhedsmæssige begrundelse, som parterne fremførte for at retfærdiggøre aftalen af 1985.

(61) Thirdly, the assessment of the object of an agreement under Article 81(1) of the Treaty does not depend on the parties' subjective intentions. If the nature of the agreement is obviously such as to restrict or distort competition, it constitutes a restriction by object, even supposing that the parties had other, legitimate objectives in mind(67).

(61) For det tredje afhænger vurderingen af formålet med en aftale i forhold til traktatens artikel 81, stk. 1, ikke af parternes subjektive intentioner. Hvis aftalen klart vil kunne begrænse eller fordreje konkurrencen, har den konkurrencebegrænsende formål, selv om parterne havde andre lovlige hensigter(67).

(62) Fourthly, the Commission emphasises that the problem of legal uncertainty raised by the parties is not confined to beer supply contracts in Luxembourg. Depending on the applicable rules of national civil law, this type of problem can affect various types of contract in different industries and different Member States. It forms part of the overall commercial risks which undertakings have to face. Each undertaking must deal with these risks independently. The problem does not justify an agreement whose benefits are reserved for national undertakings and consequently does not merit a derogation from Article 81(1) of the Treaty, which is a rule of public policy(68).

(62) For det fjerde understreger Kommissionen, at problemet med manglende retssikkerhed, som parterne nævner, ikke er begrænset til aftaler om levering af øl i Luxembourg. Ifølge de gældende nationale civilretlige regler påvirker den slags problemer forskellige aftaler i forskellige industrisektorer i forskellige medlemsstater. Det er en del af de kommercielle risici, som virksomheder står overfor. Den enkelte virksomhed skal selv klare disse risici. Dette problem kan ikke retfærdiggøre en aftale, der udelukkende er til fordel for de nationale virksomheder og kan derfor ikke undtages fra traktatens artikel 81, stk. 1, der er en ufravigelig bestemmelse(68).

(63) To conclude, as far as Article 4 of the Agreement is concerned, the Commission considers that in refuting all the arguments of the parties, it has taken account of the legal context, even though it is not obliged to do so in the case of "an agreement containing obvious restrictions of competition such as price-fixing, market-sharing or the control of outlets ..."(69). The Commission notes, moreover, that the director of the Luxembourg Brewers Federation, to whom the Agreement allocates a central role in the event of disputes, expressly acknowledged that the Agreement was not legally valid. At a conciliation meeting between Bofferding and Diekirch he observed that "... even if the inter-brewer provisions do not have legal force, there is the spirit which has been put into them and which prevails"(70).

(63) Som konklusion på aftalens artikel 4 mener Kommissionen, at den ved tilbagevisningen af alle parternes argumenter på deres foranledning har taget højde for den retlige kontekst, selv om den ikke er forpligtet til det, når der er tale om "en aftale, som indebærer åbenlyse konkurrencebegrænsninger, som f.eks. prisaftaler, deling af markedet eller afsætningskontrol"(69). Kommissionen gør endvidere opmærksom på, at formanden for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois, som ifølge aftalen spiller en central rolle i tvistsituationer, eksplicit har anerkendt aftalens ugyldighed. På et mæglingsmøde mellem Bofferding og Diekirch fremførte han faktisk, at "selv om bryggeriernes indbyrdes aftaler ikke har retskraft, så hersker der en fælles ånd"(70).

(64) Article 5 of the Agreement establishes a procedure for the signatory brewers to consult each other before supplying a new outlet and thereby strengthens the restriction of competition in Article 4 by ensuring that it is applied effectively. No request from a new customer may be satisfied before the signatory brewer has checked that the customer is not tied to one of the other contracting brewers.

(64) I artikel 5 foreskrives en høringsprocedure mellem de kontraherende bryggerier, før der leveres til et nyt udskænkningssted, og den styrker således konkurrencebegrænsningen i artikel 4, idet den sikrer dens faktiske anvendelse. Faktisk vil et bryggeri ikke kunne efterkomme en efterspørgsel fra en ny kunde, før det kontraherende bryggeri har sikret sig, at kunden ikke er knyttet til et af de andre kontraherende bryggerier.

(65) In fact, the only means available to the parties to ensure compliance with the prohibition laid down by Article 4 and, if necessary, initiate the conciliation and arbitration procedures laid down in Articles 8 and 9 was to inquire of each other whether there was a beer tie before supplying a new outlet. The central role of Article 5 as an instrument for implementing the Agreement is clear from the minutes of the Federation's meeting on 29 March 1988, where, in the context of a dispute between two parties to the Agreement, the director stresses the importance of complying with the Article(71). Moreover, Bofferding stated that "... the prior enquiry rule was applied in the majority of cases"(72).

(65) Det eneste middel, som parterne i realiteten havde adgang til for at sikre overholdelse af forbuddet i artikel 4 og i givet fald indlede de mæglings- og voldgiftsprocedurer, der er foreskrevet i artikel 8 og 9, var at forhøre sig indbyrdes om eksistensen af en eventuel ølklausul, før de begyndte at levere til et nyt udskænkningssted. Den afgørende rolle, som artikel 5 spiller for anvendelsen af aftalen, fremgår tydeligt af referatet af mødet i Fédération des Brasseurs Luxembourgeois den 29. marts 1988, hvor direktøren understreger vigtigheden af at overholde denne artikel i forbindelse med en tvist mellem to aftaleparter(71). Endvidere har Bofferding understreget, at "reglen om forudgående høring i de fleste tilfælde er blevet anvendt"(72).

(66) Finally, the Commission observes that the compensation and fines laid down in Articles 6 and 7 of the Agreement(73) are "private" penalties which are intended to strengthen the obligations imposed by Articles 4 and 5. Once again, these penalties exceed the remedies provided by civil law if an outlet operator should breach a beer tie. They are additional to the damages that would be payable by the defendant in third party proceedings. Even if these penalties were not applied, the parties did invoke them on several occasions(74).

(66) Kommissionen bemærker endelig, at den erstatning og de bøder, der fremgår af aftalens artikel 6 og 7(73), er private sanktioner, der tager sigte på at styrke de forpligtelser, som følger af aftalens artikel 4 og 5. Også her er disse sanktioner mere vidtrækkende end de retsmidler, der foreskrives i civilretten, hvis et udskænkningssted opsiger en ølklausul. Faktisk kommer de oven i den skadeserstatning, som sagsøgte vil skulle betale i et søgsmål om tredjemands medvirken. Selv om disse sanktioner ikke er blevet anvendt, har parterne henvist til dem ved flere lejligheder(74).

3.1.2.2. Restriction of competition between Luxembourg brewers and foreign brewers

3.1.2.2. Konkurrencebegrænsning mellem luxembourgske og udenlandske bryggerier

(67) The Agreement has a second anti-competitive object: to impede the penetration of the Luxembourg on-trade by foreign brewers. Thus, where an outlet tied to one of the parties is canvassed by a foreign brewer, the second declaration annexed to the Agreement(75) provides, first, for consultation between the parties in order to reserve canvassing priority for one of its "Luxembourg colleagues" and, then, should the canvassing be successful, a compensatory mechanism for exchanging outlets between the two parties concerned. This collusion between the parties is aimed at preventing foreign brewers from concluding exclusive contracts with Luxembourg outlet operators.

(67) Aftalen har et andet konkurrencebegrænsende formål, nemlig at hindre tilstedeværelsen af udenlandske bryggerier på det luxembourgske udskænkningsmarked. Når et udskænkningssted således opsøges af et udenlandsk bryggeri, foreskrives det i den anden erklæring, der er bilagt aftalen(75), at der først skal gennemføres en høring mellem parterne for at sikre, at et luxembourgsk bryggeri får prioritet, og at der derefter - hvis det opsøgende salgsarbejde giver resultat - skal indføres en kompensationsmekanisme til udveksling af udskænkningssteder mellem de to berørte parter. Denne forståelse mellem parterne tager sigte på at undgå, at udenlandske bryggerier indgår eksklusive aftaler med luxembourgske udskænkningssteder.

(68) This object is confirmed by the remarks of the director of the Luxembourg Brewers Federation as reported in the minutes of the conciliation meeting of 19 March 1996(76) "... The aim is to avoid ... the massive incursion of foreign brewers onto our market". Although these remarks do not commit the parties, they were made at a meeting relating to the application of the Agreement. They should therefore be taken into account for the purpose of interpreting the Agreement.

(68) Dette formål bekræftes af bemærkninger fremsat af formanden for Fédération des Brasseurs Luxembourgeois ifølge referat af mæglingsmødet den 19. marts 1996(76) " ... Det gælder om at undgå... en massiv tilstedeværelse af udenlandske bryggerier på vores marked". Selv om disse bemærkninger ikke forpligter parterne, er de blevet fremsat på et møde om anvendelsen af aftalen. Der bør derfor tages højde for dem ved fortolkningen af aftalen.

(69) This second object of the Agreement cannot be dissociated from the first, since restricting the penetration of the Luxembourg on-trade by foreign brewers helps to preserve the stability of relations between the parties to the Agreement. As the Court of Justice has already held, in a market which is susceptible to imports, the members of a national price cartel can ensure its effectiveness only if they defend themselves against foreign competition(77). In the case in point, the defensive provisions are of two types. Firstly, the procedure for consultation and granting priority for canvassing serves to counter the canvassing efforts of foreign brewers. Secondly, these provisions are reinforced by Article 11, and by the first annexed declaration, relating to the distribution of a foreign beer by Battin(78), which dissuade the parties from any cooperation with foreign brewers and enable them to exclude the latter from the benefits of the Agreement.

(69) Dette andet formål med aftalen skal sammenholdes med det første, da en begrænsning af udenlandske bryggeriers tilstedeværelse på det luxembourgske udskænkningsmarkedet bidrager til at bevare stabiliteten i aftaleparternes forhold. EF-Domstolen har allerede fastslået, at på et marked, der giver mulighed for import, kan medlemmerne af et nationalt kartel kun sikre, at dette er effektivt, hvis de beskytter det mod udenlandsk konkurrence(77). I det konkrete tilfælde antager de defensive bestemmelser to former. For det første er formålet med høringsproceduren og bestemmelsen om prioritet til opsøgende salgsarbejde at dæmme op for udenlandske bryggeriers salgsarbejde. For det andet styrkes disse bestemmelser af artikel 11 samt af den første bilagte erklæring om Battins forhandling af en udenlandsk øl(78), der afskrækker bryggerierne fra at samarbejde med udenlandske bryggerier og giver dem mulighed for at udelukke sidstnævnte fra at drage fordel af aftalen.

(70) This close link between the two objects of the Agreement is expressed in two places in particular. Firstly, the consultation and canvassing priority system is accompanied by a mechanism for compensation between the parties, so as to restore balance in the number of outlets tied to each. Secondly, the declaration concerning the distribution of foreign beers by Battin is intended to preserve "the current balance of distribution", which indicates that the parties considered that the sector enjoyed a degree of equilibrium and that this merited protection.

(70) Denne tætte forbindelse mellem aftalens to formål kommer tydeligst til udtryk to steder i aftalen. For det første er høringssystemet og bestemmelsen om prioritet til opsøgende salgsarbejde ledsaget af en kompensationsmekanisme mellem parterne for at sikre balance i antallet af udskænkningssteder tilknyttet hvert bryggeri. For det andet er formålet med erklæringen om Battins forhandling af udenlandsk øl at sikre "den nuværende balance i forhandlingen", hvilket viser, at parterne mente, at der var en vis balance i den berørte sektor, der skulle beskyttes.

(71) As regards Wiltz's comment on the alleged ineffectiveness of the canvassing priority system(79), the Commission points out, firstly, that the effectiveness of an agreement is not a condition for the application of Article 81(1) of the Treaty. Secondly, it notes that, regardless of the freedom of outlet operators, the consultation procedure served to warn the parties of the canvassing plans of foreign brewers and enabled them to react to them. The parties would not have enjoyed this advantage under normal competitive conditions.

(71) Med hensyn til Wiltz' påstand om, at systemet med prioritet for opsøgende salgsarbejde var ineffektivt(79), skal Kommissionen for det første minde om, at det ikke er en betingelse for at anvende traktatens artikel 81, stk. 1, at der er tale om en effektiv aftale. For det andet skal Kommissionen bemærke, at uanset udskænkningsstedernes frihed var formålet med høringsproceduren at underrette parterne om udenlandske bryggeriers planlagte salgsarbejde og give dem mulighed for at reagere. De ville ikke have haft denne fordel under normale konkurrencevilkår.

(72) Other provisions in the Agreement reinforce this second restrictive object. Thus, Article 11, which makes it possible to terminate the Agreement in respect of a contracting brewer which cooperates with a foreign brewer, is intended to discourage any cooperation which might result in increased imports of competing products. Despite Wiltz's comment(80), the Commission considers that this provision, although not a restriction in itself, is likely to have a dissuasive effect on the conduct of the parties. Thus any party thinking of cooperating with a foreign brewer knows that this could lead to its exclusion from the benefits of the Agreement.

(72) Andre bestemmelser i aftalen styrker dette andet konkurrencebegrænsende formål. Således er formålet med artikel 11, der gav parterne mulighed for at opsige aftalen for et kontraherende bryggeri, der samarbejdede med et udenlandsk bryggeri, at udelukke ethvert samarbejde, der kunne betyde stigende import af konkurrerende produkter. På trods af Wiltz' bemærkning(80) mener Kommissionen, at selv om denne bestemmelse ikke i sig selv er konkurrencebegrænsende, kan den have afskrækkende virkning for parterne. Enhver, der har planer om at samarbejde med et udenlandsk bryggeri, ved, at det kan medføre, at vedkommende udelukkes fra aftalens fordele.

(73) Similarly, the first declaration annexed to the Agreement, which concerns the distribution of a foreign beer by Battin(81), gives the parties the right to terminate the Agreement in respect of that brewer, if its distribution of foreign beer were to be modified in such a way as "to disturb the current balance of distribution". This declaration shows that the parties intended to control the distribution of foreign beers in the Luxembourg on-trade.

(73) På samme måde giver den første erklæring om Battins forhandling af en udenlandsk øl(81), der er bilagt aftalen, parterne ret til at opsige aftalen for dette bryggeri, hvis dets forhandling af udenlandsk øl skulle ændre sig på en måde, der "forstyrrer den nuværende distributionssituation". Denne erklæring viser, at parterne har til hensigt at bevare kontrol med forhandlingen af udenlandske øl på det luxembourgske udskænkningsmarked.

3.1.3. APPRECIABLE RESTRICTION OF COMPETITION

3.1.3. MÆRKBAR KONKURRENCEBEGRÆNSNING

(74) Bofferding comments that the Commission has not established that the restrictions of competition are appreciable(82). In this respect, it should be noted, first of all, that the parties limited the scope of the Agreement to the Luxembourg on-trade. This indicates that they considered their position in this sector to be significant enough, and the conditions of competition there to be sufficiently different from those in other sectors or in neighbouring countries, to ensure that the Agreement was effective.

(74) Bofferding bemærker, at Kommissionen ikke har påvist, at der er tale om en mærkbar konkurrencebegrænsning(82). Der skal i den henseende for det første mindes om, at parterne har begrænset aftalens anvendelsesområde til det luxembourgske udskænkningsmarked. Det viser, at de fandt deres position i denne sektor tilstrækkelig vigtig, og at konkurrencevilkårene var tilstrækkelig anderledes i forhold til de andre sektorer og de tilgrænsende lande til at gøre aftalen effektiv.

(75) Secondly, taking into account their own production and their distribution of imported beers, the parties control approximately 85 % of beer sales in the sector concerned(83). Furthermore, more than half the drinks outlets in Luxembourg are tied to the parties by a beer tie(84). The Commission therefore concludes that the Agreement was liable to restrict competition in the sector appreciably.

(75) I betragtning af deres egen produktion og deres forhandling af udenlandsk øl kontrollerer parterne ca. 85 % af ølsalget i den berørte sektor(83). Endvidere er over halvdelen af de luxembourgske udskænkningssteder knyttet til dem gennem en ølklausul(84). Kommissionen konkluderer derfor, at aftalen kunne have mærkbare konkurrencebegrænsende følger i sektoren.

(76) As to Bofferding's comment about the definition of the relevant market(85), the Commission points out that, in the case of an agreement containing obvious restrictions of competition such as market sharing, it is not necessary to take account of the economic context or the structure of the market concerned(86).

(76) Hvad angår Bofferdings bemærkning om definitionen af det relevante marked(85) minder Kommissionen om, at det ikke er nødvendigt at tage højde for den økonomiske situation eller strukturen på det berørte marked, når der er tale om en aftale, der er klart konkurrencebegrænsende, som f.eks. opdeling af markedet(86).

3.1.4. APPRECIABLE EFFECT ON TRADE BETWEEN MEMBER STATES

3.1.4. MÆRKBAR PÅVIRKNING AF SAMHANDELEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE

(77) It is settled case-law that, in order that an agreement between undertakings may affect trade between Member States, it must be possible to foresee with a sufficient degree of probability on the basis of a set of objective factors of law or fact that it may have an influence, direct or indirect, actual or potential, on the pattern of trade between Member States, such as might prejudice the realisation of the aim of a single market in all the Member States(87).

(77) Det er fast retspraksis, at en aftale mellem virksomheder for at kunne påvirke handelen mellem medlemsstater på grundlag af en række objektive retlige eller faktiske omstændigheder skal gøre det muligt med en tilstrækkelig grad af sikkerhed at forudse, at den kan udøve direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på handelsstrømmene mellem medlemsstaterne på en måde, der kan skade opnåelsen af formålene med et fælles marked mellem medlemsstaterne(87).

(78) The Agreement is capable of exerting such an influence on trade between Luxembourg and other Member States. One of its aims is specifically to restrict penetration of the Luxembourg on-trade sector by brewers established in other Member States(88). To this end, it contains a defensive mechanism which reserves canvassing priority for the signatory brewers(89), as well as a clause intended to limit cooperation with foreign brewers(90). The objective is thus to preserve the status quo as regards trade in beer from other Member States to the Luxembourg on-trade and thereby to partition off the national territory. It should be noted in this respect that all the main brewing undertakings in Luxembourg participated in the Agreement and that they control approximately 85 % of beer sales in the Luxembourg on-trade(91).

(78) Aftalen kan påvirke handelsstrømmene mellem Luxembourg og andre medlemsstater. Et af formålene med aftalen er netop at begrænse tilstedeværelsen af bryggerier fra andre medlemsstater på det luxembourgske udskænkningsmarked(88). Aftalen indeholder i den henseende en defensiv bestemmelse, der giver prioritet til opsøgende salgsarbejde udført af de kontraherende bryggerier(89), samt en klausul, der tager sigte på at begrænse samarbejdet med udenlandske bryggerier(90). Formålet er således at bevare status quo hvad angår ølsalget fra andre medlemsstater til det luxembourgske udskænkningsmarked og på den måde afskærme det nationale marked. Der skal i den henseende mindes om, at alle de store luxembourgske bryggerier deltog i aftalen, og de kontrollerer ca. 85 % af ølsalget på det luxembourgske udskænkningsmarked(91).

(79) As regards Bofferding's and Wiltz's comments on the lack of actual effects(92), the Commission points out that Article 81(1) does not require proof that such agreements have in fact appreciably affected trade between Member States, but merely requires that they are capable of having that effect(93). The Commission is not arguing that the Agreement actually affected trade between Member States but, in view of its provisions and the parties' position in the Luxembourg on-trade, the Commission maintains that it was capable of having an appreciable effect on such trade.

(79) Hvad angår Bofferdings og Wiltz' bemærkninger om, at aftalen ikke havde reelle følger(92), minder Kommissionen om, at det i traktatens artikel 81, stk. 1, ikke kræves, at det fastslås, at en aftale har haft som følge at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne mærkbart, men at den kan have en sådan følge(93). Kommissionen påstår imidlertid ikke, at aftalen har haft reelle følger for samhandelen mellem medlemsstaterne. Den anfører derimod, at ifølge aftalens bestemmelser og parternes stilling på det luxembourgske udskænkningsmarked, ville aftalen kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne mærkbart.

(80) As for Bofferding's comments on the lack of potential effects on trade between Member States(94), the Commission points out, first, that the fact that an agreement relates to the marketing of products in only one Member State does not mean that trade between Member States may not be affected(95). In the case in point, it considers that, given the Agreement's provisions relating to foreign brewers, the potential for partitioning off the national territory has been clearly established(96).

(80) Hvad angår Bofferdings bemærkninger om, at aftalen ikke havde potentielle følger for samhandelen mellem medlemsstaterne(94), minder Kommissionen for det første om, at det forhold, at formålet med en aftale kun er salg af produkter i en given medlemsstat, ikke er tilstrækkeligt til at udelukke, at samhandelen mellem medlemsstaterne påvirkes(95). Kommissionen mener imidlertid ikke, at aftalen har haft faktiske følger for samhandelen mellem medlemsstaterne. I det konkrete tilfælde mener Kommissionen, at i betragtning af aftalens bestemmelser om udenlandske bryggerier er dens potentielle følge for afskærmningen af det nationale marked klart fastslået(96).

(81) As regards the potential effect on intra-Community trade of the restrictions between the signatory brewers relating to outlet operators, it should be noted, first of all, that Article 81(1) of the Treaty by no means requires that each individual clause in an agreement should be capable of affecting intra-Community trade; rather, it is necessary to examine the effects of the agreement as a whole(97). Secondly, it is impossible to dissociate the restrictions in the Agreement relating to the maintenance of the parties' clienteles from the provisions which are intended to impede the penetration of foreign brewers. As explained above(98), the two types of restriction are interdependent. Lastly, given that the restrictions between the signatory brewers in relation to outlet operators are intended to maintain the parties' clienteles, they give the parties an advantage over foreign brewers. This discrimination in favour of national brewers is also capable of influencing trade into the sector from other Member States.

(81) Hvad angår de potentielle følger for samhandelen mellem medlemsstaterne af de kontraherende bryggeriers begrænsninger over for udskænkningsstederne skal der for det første mindes om, at traktatens artikel 81, stk. 1, på ingen måde kræver, at en klausul i en aftale isoleret set kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Det er følgen af aftalen som helhed, der skal undersøges(97). For det andet er det umuligt at adskille de begrænsninger i aftalen, der tager sigte på at bevare parternes kunder, og de begrænsninger, der tager sigte på at hindre udenlandske bryggeriers adgang til markedet. Som anført ovenfor(98) hænger de to begrænsninger sammen. Da de kontraherende bryggeriers begrænsninger over for udskænkningsstederne har til formål at bevare parternes kunder, giver disse begrænsninger parterne en fordel, som de udenlandske bryggerier ikke har. Denne diskriminering til fordel for de nationale bryggerier kan ligeledes påvirke denne sektors samhandel med andre medlemsstater.

3.1.5. THE DE MINIMIS NOTICE

3.1.5. DE MINIMIS-MEDDELELSEN

(82) Contrary to what the parties maintain(99), the Commission considers that they cannot rely on the de minimis notice for two reasons. First of all, the Agreement cannot be regarded as an agreement between SMEs, since Diekirch and Mousel do not satisfy the tests in the Commission recommendation of 3 April 1996 concerning the definition of small and medium-sized enterprises(100). To qualify as an SME, an undertaking must not be owned as to 25 % or more of its capital by an enterprise falling outside the definition of an SME. The Interbrew group has held at least [... %] of Diekirch's capital since January 1986, i.e. for the whole duration of the Agreement except the first three months, and at least [... %] of Mousel's capital since September 1999. Where SMEs conclude an anti-competitive agreement with larger undertakings, that agreement cannot qualify for the derogation laid down in point 19 of the de minimis notice.

(82) I modsætning til parterne(99) mener Kommissionen ikke, at de kan omfattes af de minimis-meddelelsen på grund af følgende to forhold. For det første kan aftalen ikke betragtes som en aftale mellem SMV, da Diekirch og Mousel ikke opfylder betingelserne i Kommissionens henstilling af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(100). For at falde ind under denne definition må en virksomhed, der ikke opfylder definitionen på en SMV, ikke besidde 25 % eller derover af den pågældende virksomheds kapital. Men Interbrew-koncernen har siden januar 1986 besiddet mindst [...] % af Diekirchs kapital, dvs. i hele aftaleperioden bortset fra de tre første måneder, samt mindst [...] % af Mousels kapital siden september 1999. Når SMV indgår en konkurrencebegrænsende aftale med større virksomheder, kan en sådan aftale ikke omfattes af undtagelsen i punkt 19 i de minimis-meddelelsen.

(83) Secondly, as regards the eligibility thresholds laid down in point 9 of the notice, it should be remembered that, under point 11 of the notice, in the case of horizontal agreements which have the object of sharing markets, the applicability of Article 81(1) cannot be ruled out even below these thresholds. The Commission reserves the right to intervene in such cases, especially where an agreement impairs the proper functioning of the internal market. As has already been shown, one of the objects of this particular agreement is to partition off the territory of Luxembourg, something which is contrary to the principles of the common market.

(83) Hvad angår vurderingstærsklerne efter punkt 9 i de minimis-meddelelsen skal der endelig mindes om, at ifølge punkt 11 i denne meddelelse kan det ikke udelukkes, at traktatens artikel 81, stk. 1, finder anvendelse, selv om markedsandelene ligger under disse tærskler, når der er tale om en horisontal aftale, der har til formål at opdele markederne. I det tilfælde forbeholder Kommissionen sig ret til at gribe ind, navnlig hvis aftalen er til skade for det indre markeds funktion. Som det er påvist ovenfor, er et af formålene med aftalen at afskærme det luxembourgske marked, hvilket er i modstrid med det indre markeds principper.

(84) Furthermore, without prejudice to the observations in recital 82, this right of intervention is also reserved for agreements between SMEs which "significantly impede competition in a substantial part of the relevant market"(101). The restrictions in the Agreement (customer sharing and the partitioning off of the national territory) are, by their very nature, significant. Moreover, the sector covered by the Agreement, comprising the entire territory of Luxembourg, constitutes a substantial part of the relevant market, irrespective of the geographical limits of that market. The Commission therefore considers that it is entitled to intervene.

(84) Uden at det berører bemærkningerne i betragtning 82, er ret til indgriben ligeledes forbeholdt aftaler mellem SMV, der "hæmmer konkurrencen mærkbart inden for en væsentlig del af det berørte marked"(101). De konkurrencebegrænsninger, der foreskrives i aftalen (deling af kunderne og afskærmning af det nationale marked), er i sig selv mærkbare. Endvidere udgør den sektor, som er omfattet af aftalen, der dækker hele det luxembourgske territorium, en væsentlig del af det omhandlede marked uanset dette markeds geografiske afgrænsning. Kommissionen mener derfor, at den har ret til at gribe ind over for aftalen.

(85) To sum up, the Agreement has the object of restricting competition in the Luxembourg beer on-trade and it is also capable of appreciably affecting trade between Member States. It is therefore caught by the prohibition laid down in Article 81(1) of the Treaty.

(85) Resumerende kan det siges, at aftalen har til formål at begrænse konkurrencen på det luxembourgske udskænkningsmarked for øl, og at aftalen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne mærkbart. Den er derfor omfattet af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1.

3.2. DURATION OF THE INFRINGEMENT

3.2. OVERTRÆDELSENS VARIGHED

(86) The Agreement was concluded on 8 October 1985. Under Article 12, it was concluded for an indefinite period and could only be terminated by the parties giving twelve months' notice(102). In response to the statement of objections, which was sent in October 2000, all the parties except Battin informed the Commission that they had, by letter to the other parties, formally terminated the Agreement. Strictly speaking, therefore, the Agreement remained in force until October 2000. However, Interbrew informed the Commission on 16 February 2000 that it had instructed its subsidiaries Mousel and Diekirch to stop implementing the Agreement. The Commission therefore concludes, to the benefit of all the parties, that the infringement ceased on that date. It therefore lasted more than 14 years.

(86) Aftalen blev indgået den 8. oktober 1985. Ifølge artikel 12 blev den indgået for en ubestemt periode, og parterne kunne opsige aftalen med 12 måneders varsel(102). Efter fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen i denne sag i oktober 2000 meddelte alle parter undtagen Battin Kommissionen, at de formelt havde opsagt aftalen over for de andre parter. Aftalen var således formelt i kraft indtil oktober 2000. Imidlertid meddelte Interbrew den 16. februar 2000 Kommissionen, at man havde givet datterselskaberne Mousel og Diekirch instruktion om at bringe aftalen til ophør. Kommissionen konkluderer derfor til fordel for alle parter, at aftalen ophørte på denne dato. Den har således varet i over 14 år.

3.3. ADDRESSEES OF THE DECISION

3.3. DENNE BESLUTNINGS MODTAGERE

(87) It is appropriate to address this Decision to the undertakings directly involved in the infringement, i.e. the parties to the Agreement. However, following the takeover of Diekirch by Mousel and the change in Mousel's company name(103), the decision in respect of Diekirch and Mousel will be addressed to Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekirch.

(87) Denne beslutning er rettet til de virksomheder, der er direkte involveret i overtrædelsen, dvs. aftaleparterne. Efter Mousels overtagelse af Diekirch(103) og ændringen af Mousels firmanavn rettes beslutningen til Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekirch, i det omfang den angår Diekirch og Mousel.

3.4. APPLICATION OF ARTICLE 15(2) OF REGULATION No 17

3.4. ANVENDELSE AF ARTIKEL 15, STK. 2, I FORORDNING Nr. 17

(88) Under Article 15(2) of Regulation No 17, the Commission may impose fines up to the maxima provided for where, either intentionally or negligently, undertakings infringe Article 81(1) of the Treaty.

(88) I medfør af artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 kan Kommissionen pålægge bøder inden for de grænser, der er fastsat i denne artikel, når virksomheder forsætligt eller uagtsomt har overtrådt bestemmelserne i traktatens artikel 81, stk. 1.

3.4.1. IMPOSITION OF A FINE

3.4.1. BØDEPÅLÆG

(89) An infringement of the Community competition rules is regarded as being committed intentionally if the parties are aware that the object or effect of the act in question is to restrict competition. It is not essential that they should also be aware that they are infringing a provision of the Treaty(104). As regards the provisions of the Agreement relating to foreign brewers, the Commission considers that the parties could not have been unaware of their restrictive object. Indeed, the parties have not sought to justify these provisions. As to the restrictions of competition between the signatory brewers resulting from their mutual observance of beer ties, it is possible that when the Agreement was concluded, and up until March 1996, the parties were motivated by the legal uncertainty created by the Luxembourg case law relating to undetermined prices or quantities(105). However, this justification disappeared in March 1996 when that case-law was overturned.

(89) En overtrædelse af EU's konkurrenceregler betragtes som forsætlig, hvis de involverede er klar over, at den omhandlede handling har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Det afgørende er ikke, om de var klar over, at de endvidere overtrådte en bestemmelse i traktaten(104). Hvad angår bestemmelserne om udenlandske bryggerier mener Kommissionen imidlertid ikke, at parterne kunne være uvidende om dette konkurrencebegrænsende formål. Parterne har da heller ikke på nogen måde forsøgt at begrunde disse bestemmelser. Med hensyn til konkurrencebegrænsningen mellem de kontraherende bryggerier som følge af den gensidige overholdelse af ølklausulerne er det muligt, at parterne på tidspunktet for indgåelsen af aftalen og indtil marts 1996 handlede på grundlag af den retsusikkerhed, der fulgte af luxembourgsk retspraksis vedrørende manglende fastsættelse af priser og mængder(105). Dette grundlag forsvandt imidlertid i marts 1996, da retspraksis blev ændret.

(90) Consequently, the Commission concludes that the parties committed the infringement intentionally, even if the Luxembourg case-law may have created a doubt about the illegal nature of certain clauses during a particular period.

(90) Kommissionen konkluderer derfor, at parterne har begået overtrædelsen forsætligt, selv om luxembourgsk retspraksis eventuelt har givet anledning til tvivl om, hvorvidt nogle af klausulerne i en vis periode udgjorde en overtrædelse.

3.4.2. AMOUNT OF THE FINE

3.4.2. BØDENS STØRRELSE

(91) To determine the amount of the fine, the Commission has to take into account all relevant factors and, in particular, the gravity and duration of the infringement.

(91) Kommissionen skal ved bødefastsættelsen tage højde for alle relevante forhold, herunder navnlig overtrædelsens grovhed og varighed.

3.4.2.1. Gravity of the infringement

3.4.2.1. Overtrædelsens grovhed

(92) In assessing the gravity of the infringement, the Commission takes account of its nature, its actual impact on the market, where this can be measured, and the size of the relevant geographic market. In the case in point, the infringement is intended to maintain the clienteles, and hence the market shares, of the main brewing undertakings established in Luxembourg and to restrict penetration of the Luxembourg on-trade by foreign brewers. It therefore constitutes one of the most serious infringements of Article 81(1) of the Treaty. However, the scope of the infringement is limited to the on-trade and only to those outlets tied to the parties by an exclusive purchasing clause(106). Furthermore, it is not possible to conclude from the evidence available to the Commission that the restriction concerning foreign brewers was implemented. Lastly, the Agreement applies only to Luxembourg. The territory of this Member State is relatively small and it is the smallest market in the Community in terms of total beer consumption.

(92) Hvad angår overtrædelsens grovhed tager Kommissionen højde for dens art, de konkrete følger for markedet, når de kan måles, og omfanget af det geografiske marked. I det konkrete tilfælde tager overtrædelsen sigte på at bevare kunder og dermed markedsandele for de største bryggerier i Luxembourg og begrænse udenlandske bryggeriers adgang til det luxembourgske udskænkningsmarked. Der er derfor tale om en af de alvorligste overtrædelser af traktatens artikel 81, stk. 1. Overtrædelsens omfang er imidlertid begrænset til udskænkningsmarkedet og de udskænkningssteder, der er knyttet til parterne gennem en eksklusiv købsklausul(106). Endvidere giver det bevismateriale, som Kommissionen har adgang til, ikke mulighed for at konkludere, at den begrænsning, der vedrørte de udenlandske bryggerier, faktisk blev anvendt. Endelig gælder aftalen udelukkende for Luxembourg. Denne medlemsstats område er dog forholdsvis begrænset, og det er det mindste marked i EU hvad angår det samlede ølforbrug.

(93) The Commission therefore classifies the infringement as serious.

(93) Kommissionen finder derfor overtrædelsen alvorlig.

(94) It is also necessary to take account of the effective economic capacity of the undertakings to cause significant damage to other operators, in particular consumers, and to set the fine at a sufficiently deterrent level.

(94) Det er endvidere nødvendigt at tage højde for virksomhedernes faktiske økonomiske mulighed for i alvorlig grad at skade de øvrige operatører, herunder forbrugerne, samtidig med at bøden skal have en størrelse, der gør den tilstrækkelig afskrækkende.

(95) Where there is a considerable difference in the size of the undertakings involved, the amount of the fines should be weighted to take account of the specific impact of the offending conduct of each undertaking on competition. The respective sales of Wiltz and Battin in the Luxembourg on-trade are less than one tenth of those of Bofferding, whose sales are in turn only 60 % of those of Brasserie de Luxembourg(107). Therefore, the undertakings concerned should be divided into three groups on the basis of their turnover in the sector concerned and the amount of the fine determined for gravity for each group should be set as follows:

(95) Når der er tale om virksomheder af meget forskellig størrelse, skal bødens størrelse afspejle de konkurrencemæssige følger af den enkelte virksomheds overtrædelse. Wiltz' og Battins omsætning på det luxembourgske udskænkningsmarked er ti gange mindre end Bofferdings, der kun udgør 60 % af det ølsalg, som Brasserie de Luxembourg har i sektoren(107). Der er derfor grund til at inddele de deltagende virksomheder i tre grupper efter deres omsætning i den pågældende sektor og fastsætte udgangsbeløbet for bøden for hver koncern som følger:

>TABLE>

>TABELPOSITION>

(96) Furthermore, the Commission notes that Brasserie de Luxembourg belongs to the Interbrew group, one of the largest brewing groups in the world. In order to ensure that the fine has a sufficient deterrent effect and to take account of the fact that large undertakings have legal and economic knowledge and infrastructures which enable them more easily to recognise that their conduct constitutes an infringement and be aware of the consequences stemming from it under competition law, the Commission considers that the amount determined for gravity in recital 95 for this undertaking should be increased by a factor of three. Therefore, the amount determined for gravity for Brasserie de Luxembourg is EUR 1500000.

(96) Kommissionen skal endvidere nævne, at Brasserie de Luxembourg tilhører Interbrew koncernen, der er et af de største bryggerier i verden. For at bøden kan få en tilstrækkelig afskrækkende virkning og for at tage højde for det forhold, at store virksomheder råder over juridisk-økonomisk viden og infrastruktur, der giver dem bedre mulighed for at vurdere, hvornår der er tale om overtrædelser, og hvilke følger de har fra et konkurrenceretligt synspunkt, mener Kommissionen, at det beløb, der er nævnt i betragtning 95, bør tredobles for denne virksomheds vedkommende. Bødebeløbet for Brasserie de Luxembourg fastsættes derfor til 1500000 EUR.

3.4.2.2. Duration of the infringement

3.4.2.2. Overtrædelsens varighed

(97) Lasting as it did for over 14 years(108), the infringement is of long duration. The Commission considers that this warrants an increase of 100 % in the starting amounts.

(97) Overtrædelsen har varet i over fjorten år(108). Den har således været af lang varighed. Kommissionen mener, at det bør medføre en forhøjelse af udgangsbeløbet med 100 %.

(98)

(98)

>TABLE>

>TABELPOSITION>

3.4.2.3. Aggravating and attenuating circumstances

3.4.2.3. Skærpende og formildende omstændigheder

(99) The Commission considers that there are no aggravating circumstances in this case.

(99) Kommissionen mener ikke, at der er skærpende omstændigheder i denne sag.

(100) As regards attenuating circumstances, it is possible that the Luxembourg case-law which raised questions about the validity of certain beer ties may have created doubts at the time the Agreement was concluded, and up until March 1996 (the date when the case-law was overturned), about whether the restrictions relating to the mutual observance of beer ties constituted an infringement. The fine imposed on each undertaking should therefore be reduced by 20 %.

(100) Hvad angår de formildende omstændigheder har gældende luxembourgsk retspraksis, der var uklar om gyldigheden af visse ølklausuler på det tidspunkt, hvor aftalen blev indgået og indtil marts 1996 (ændring af retspraksis), kunnet skabe tvivl om, hvorvidt den konkurrencebegrænsning, der fulgte af parternes overholdelse af ølklausulerne, udgjorde en overtrædelse. Den bøde, der pålægges hver enkelt virksomhed, bør derfor nedsættes med 20 %.

(101)

(101)

>TABLE>

>TABELPOSITION>

3.4.3. COMMISSION NOTICE ON THE NON-IMPOSITION OR REDUCTION OF FINES IN CARTEL CASES

3.4.3. KOMMISSIONENS MEDDELELSE OM BØDEFRITAGELSE ELLER BØDENEDSÆTTELSE

(102) Brasserie de Luxembourg (formerly Mousel and Diekirch) and its parent company, Interbrew, claim that they meet the conditions for a reduction of at least 75 % in the fine or even for total exemption from a fine in accordance with section B of the Commission notice on the non-imposition or reduction of fines in cartel cases.

(102) Brasserie de Luxembourg (tidligere Mousel og Diekirch) og moderselskabet, Interbrew, påberåber sig anvendelse af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse og anfører, at de opfylder betingelserne for indrømmelse af en bødenedsættelse på mindst 75 %, der kan udvides til fuldstændig bødefritagelse i medfør af meddelelsens afsnit B.

(103) In the first place, Interbrew informed the Commission about the existence of the Agreement before the Commission had undertaken an investigation and before it had any information on the Agreement(109).

(103) For det første har Interbrew underrettet Kommissionen om aftalen, før Kommissionen foretog kontrol, og før den havde andre oplysninger om denne aftale(109).

(104) Secondly, by sending the text of the Agreement to the Commission, Interbrew was the first undertaking to supply decisive evidence of the existence of the Agreement.

(104) Ved at fremsende aftaleteksten til Kommissionen var Interbrew for det andet den første virksomhed, der fremsendte afgørende beviser for aftalens eksistens.

(105) Thirdly, Diekirch and Mousel terminated their participation in the illegal activity before the Commission was informed about it. When Interbrew told the Commission about the Agreement, it confirmed that it had taken the measures necessary to stop its subsidiaries implementing it.

(105) For det tredje bragte Diekirch og Mousel deres deltagelse i denne ulovlige aftale til ophør, før Kommissionen fik kendskab til den. Da Interbrew underrettede Kommissionen om aftalen, meddelte virksomheden faktisk ligeledes Kommissionen, at man havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at få datterselskaberne til at ophøre med at anvende aftalen.

(106) Fourthly, Interbrew supplied the Commission with all the evidence available to its subsidiaries Mousel and Diekirch relating to the Agreement, thereby exceeding the response required by the Commission's requests for information. It also cooperated fully and without interruption during the investigation and did not dispute the materiality of the facts alleged against the participating undertakings in the statement of objections.

(106) For det fjerde har Interbrew givet Kommissionen alle de beviser, som dets datterselskaber, Mousel og Diekirch, havde om aftalen, og disse beviser er mere udførlige end de oplysninger, som Kommissionen havde udbedt sig. Interbrew har endvidere konstant og fuldt ud samarbejdet i løbet af undersøgelsen og ikke benægtet de faktiske omstændigheder i klagepunktsmeddelelsen.

(107) Lastly, there is no indication that Interbrew or its subsidiaries compelled another undertaking to participate in the Agreement, or that they acted as instigator or played a determining role in the illegal activity.

(107) Endelig er der ingen beviser for, at Interbrew eller datterselskaberne skulle have tvunget andre virksomheder til at deltage i aftalen, eller at de skulle have taget initiativ til eller have spillet en afgørende rolle i den ulovlige aktivitet.

(108) Consequently, the Commission considers that Brasserie de Luxembourg satisfies the conditions set out in section B of the Commission notice on the non-imposition or reduction of fines and, hence, that no fine should be imposed on that undertaking.

(108) Kommissionen mener derfor, at Brasserie de Luxembourg opfylder betingelserne i afsnit B i Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse, og at virksomheden derfor ikke bør pålægges en bøde.

3.4.4. FINAL AMOUNT OF THE FINES

3.4.4. DET ENDELIGE BØDEBELØB

(109)

(109)

>TABLE>

>TABELPOSITION>

HAS ADOPTED THIS DECISION:

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Article 1

Artikel 1

Brasserie de Diekirch, Brasseries Réunies de Luxembourg Mousel et Clausen, Brasserie Nationale-Bofferding, Brasserie de Wiltz and Brasserie Battin have infringed Article 81(1) of the EC Treaty by concluding an agreement which had the object of maintaining their respective clienteles in the Luxembourg on-trade and of impeding penetration of that sector by foreign brewers.

Brasserie de Diekirch, Brasseries Réunies de Luxembourg Mousel et Clausen, Brasserie Nationale-Bofferding, Brasserie de Wiltz og Brasserie Battin har overtrådt traktatens artikel 81, stk. 1, ved at indgå en aftale, der havde til formål at bevare deres respektive kunder på det luxembourgske udskænkningsmarked og hindre udenlandske bryggeriers adgang til denne sektor.

The infringement lasted from October 1985 to February 2000.

Overtrædelsen varede fra oktober 1985 til februar 2000.

Article 2

Artikel 2

>TABLE>

>TABELPOSITION>

Article 3

Artikel 3

The fines determined in Article 2 shall be paid in euro within three months following the date of notification of this Decision into the following bank account:

De i artikel 2 fastsatte bøder indbetales senest tre måneder efter datoen for meddelelsen af denne beslutning på følgende bankkonto:

Account No 642-0029000-95

Konto nr. 642-0029000-95

Commission européenne - Europese Commissie

Commission européenne - Europese Commissie

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria (BBVA)

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria (BBVA)

IBAN Code: BE76 6420 0290 0095

IBAN Code: BE76 6420 0290 0095

SWIFT Code: BBVABEBB

SWIFT Code: BBVABEBB

Avenue des Arts - Kunstlaan 43

Avenue des Arts/Kunstlaan 43

B-1040 Brussels.

B-1040 Bruxelles/Brussel

After expiry of that period, interest shall become payable. The rate applicable shall be that which the European Central Bank applies to its main refinancing operations. The interest shall be payable from the first day of the month in which this Decision was adopted. A supplement of 3,5 percentage points shall be charged.

Efter udløbet af denne frist påløber der renter efter den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender for sine primære refinansieringstransaktioner den første dag i den måned, hvor denne beslutning blev vedtaget, med tillæg af 3,5 procentpoint.

Article 4

Artikel 4

This Decision is addressed to:

Denne beslutning er rettet til:

1. Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekirch SA, 2, Rue de la Tour Jacob L-1831 Luxembourg, Grand Duchy of Luxembourg

1. Brasserie de Luxembourg Mousel-Diekirch SA, 2, Rue de la Tour Jacob, L-1831 Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg

2. SA Brasserie Nationale-Bofferding, 2 boulevard J. F. Kennedy, L-4901 Bascharage, Grand Duchy of Luxembourg

2. Brasserie Nationale-Bofferding SA, 2, boulevard J.F. Kennedy, L-4901 Bascharage, Storhertugdømmet Luxembourg

3. Brasserie de Wiltz, 14 rue Joseph Simon, L-9550 Wiltz, Grand Duchy of Luxembourg

3. Brasserie de Wiltz, 14, rue Joseph Simon, L-9550 Wiltz, Storhertugdømmet Luxembourg

4. Brasserie Battin, 22 boulevard J. F. Kennedy, 4170 Esch/Alzette, Grand Duchy of Luxembourg.

4. Brasserie Battin, 22, boulevard J.F. Kennedy, 4170 Esch/Alzette, Storhertugdømmet Luxembourg.

The Decision is enforceable pursuant to Article 256 of the EC Treaty.

Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i medfør af traktatens artikel 256.

Done at Brussels, 5 December 2001.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2001.

For the Commission

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Mario Monti

Member of the Commission

Medlem af Kommissionen

(1) OJ 13, 21.2.1962, p. 204/62.

(1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62.

(2) OJ L 148, 15.6.1999, p. 5.

(2) EFT L 148 af 15.6.1999, s. 5.

(3) OJ L 354, 30.12.1998, p. 18.

(3) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 18.

(4) Document No 37 800, p. 15 to 23.

(4) Dokument nr. 37800, s. 15-23.

(5) OJ C 207, 18.7.1996, p. 4.

(5) EFT C 207 af 18.7.1996, s. 4.

(6) Information indicated in square brackets is considered to be a business secret by the party concerned.

(6) De oplysninger, der anføres på denne måde, betragtes af parterne som forretningshemmeligheder.

(7) Hotels, restaurants and pubs.

(7) Hoteller, restauranter, caféer.

(8) Bofferding's replies, 13.3.2000 and 10.5.2000.

(8) Kilde:

(9) Diekirch's replies, 8.3.2000 and 3.5.2000.

Svar fra Bofferding af 13.3.2000 og af 10.5.2000.

(10) Mousel's replies, 8.3.2000 and 3.5.2000.

(9) Kilde:

(11) Wiltz's replies, 8.3.2000 and 2.5.2000.

Svar fra Diekirch af 8.3.2000 og af 3.5.2000.

(12) Battin's replies, 10.3.2000 and 9.5.2000.

(10) Kilde:

(13) The parties' replies cited in footnotes 7 to 12 above.

Svar fra Mousel af 8.3.2000 og af 3.5.2000.

(14) Bofferding's reply, 10.5.2000 (Document No 37 800, pp. 680 and 681).

(11) Kilde:

(15) See the figures cited in recital 3.

Svar fra Wiltz af 8.3.2000 og af 2.5.2000.

(16) Sources:

(12) Kilde:

Bofferding's reply, 10.5.2000 (Document No 37 800, pp. 680 and 681), confirmed by Diekirch's reply, 2.8.2000 (Document No 37 800, p. 1109) and Wiltz's, 2.5.2000 (Document No 37 800 p. 693).

Svar fra Battin af 10.3.2000 og af 9.5.2000.

(17) Estimate supplied by Bofferding in its reply of 3.4.2001 to the Commission's questions following the hearing on 13.3.2001.

(13) Kilde:

(18) The parties' replies cited in footnotes 7 to 12 above, and the reply from the Luxembourg Brewers' Federation, 22.5.2000 (Document No 37 800, pp. 699 to 701). Only one party, Battin, gave a lower estimate for the number of on-trade outlets in Luxembourg, i.e. about 2200.

Svar fra parterne citeret i fodnote 7-12 ovenfor.

(19) Document No 37 800, p. 616 to 618.

(14) Kilde:

(20) Document No 37 800, p. 620 to 624.

Svar fra Bofferding af 10.5.2000 (dokument nr. 37800 s. 680-681).

(21) 'Droit de cabaretage'.

(15) Se tal i betragtning 3.

(22) Document No 37 800, p. 628.

(16) Kilde:

(23) Letter from Interbrew's lawyers, 23.3.2000 (Document No 37 800, pp. 476 and 477).

Svar fra Bofferding af 10.5.2000 (dokument nr. 37800 s. 680-681), bekræftet af svar fra Diekirch af 2.8.2000 (dokument nr. 37800 s. 1109) og fra Wiltz af 2.5.2000 (dokument nr. 37800, s. 693).

(24) Document No 37 800, p. 20.

(17) Kilde:

(25) Document No 37 800, p. 21.

Skøn fra Bofferding i svar af 3.4.2001 på Kommissionens spørgsmål efter høringen den 13.3.2001.

(26) See recital 13 above.

(18) Kilde:

(27) Document No 37 800, pp. 249 and 250.

Svar fra parterne citeret i fodnote 7-12 og svar fra Fédération des Brasseurs Luxembourgeois af 22.5.2000 (dokument nr. 37800, s. 699). Kun Battin anslog antallet af udskænkningssteder i Luxembourg til at være ca. 2200.

(28) Document No 37 800, p. 449.

(19) Dokument nr. 37800, s. 616-618.

(29) Document No 37 800, p. 131.

(20) Dokument nr. 37800, s. 620-624.

(30) Document No 37 800, p. 132.

(21) En ret til at drive et udskænkningssted.

(31) Battin's reply, 10.3.2000.

(22) Dokument nr. 37800, s. 628.

(32) Bofferding's reply, 13.3.2000.

(23) Kilde:

(33) Diekirch's reply, 13.3.2000.

Brev fra Interbrews advokater af 23.3.2000 (dokument nr. 37800, s. 476).

(34) Bofferding's reply, 13.3.2000.

(24) Dokument nr. 37800, s. 20.

(35) Document No 37 800, pp. 70-71.

(25) Dokument nr. 37800, s. 21.

(36) Document No 37 800, p. 216.

(26) Se betragtning 13.

(37) Document No 37 800, p. 252.

(27) Dokument nr. 37800, s. 249-250.

(38) Document No 37 800, pp. 337-38.

(28) Dokument nr. 37800, s. 449.

(39) Document No 37 800, p. 339.

(29) Dokument nr. 37800, s. 131.

(40) See recital 17 on the procedure for terminating the agreement.

(30) Dokument nr. 37800, s. 132.

(41) See recital 2.

(31) Svar fra Battin af 10.3.2000.

(42) See recital 9.

(32) Svar fra Bofferding af 13.3.2000.

(43) Court of Cassation Compagnie Atlantique de Téléphone v Sunaco; Cofratel v Bechtel France; Vassali v Gagnaire and Société Le Montparnasse v GST Alcatel Bretagne, Gazette du Palais, 8.12.1995.

(33) Svar fra Diekirch af 13.3.2000.

(44) Commercial judgment II No 180/96 of the Luxembourg District Court of 6 March 1996 Brasserie Nationale v Jacoby.

(34) Svar fra Bofferding af 13.3.2000.

(45) Judgment of the Court of Justice of the European Communities of 8 November 1983, in Joined Cases 96 to 102, 104, 105, 108 and 110/82, IAZ and others v Commission [1983] ECR 3369, paragraphs 23 to 25.

(35) Dokument nr. 37800, s. 70-71.

(46) Judgment of the Court of First Instance of the European Communities of 6 July 2000 in Case T-62/98 Volkswagen v Commission, [2000] ECR II-2707, paragraph 178.

(36) Dokument nr. 37800, s. 216.

(47) See recital 25.

(37) Dokument nr. 37800, s. 252.

(48) OJ C 372, 9.12.1997, p. 13.

(38) Dokument nr. 37800, s. 337-338.

(49) See recital 11.

(39) Dokument nr. 37800, s. 339.

(50) See in recital 9 the interpretation agreed between the parties at the meetings of 7 October and 2 December 1986.

(40) Se betragtning 17 om proceduren for opsigelse af aftalen.

(51) See recital 29.

(41) Se betragtning 2.

(52) See recital 8.

(42) Se betragtning 9.

(53) See recital 30.

(43) Afgørelser afsagt af Cour de Cassation den 1.12.1995 i sagerne Compagnie Atlantique de Téléphone mod Sunaco; Cofratel mod Bechtel France; Vassali mod Gagnaire og Société Le Montparnasse mod GST Alcatel Bretagne, Gazette du Palais af 8.12.1995.

(54) See recital 31.

(44) Handelsretlig dom II nr. 180/96 afsagt af Tribunal d'arrondissement de Luxembourg den 6.3.1996 i sagen Brasserie Nationale mod Jacoby.

(55) See recital 30.

(45) EF-domstolens dom af 8.11.1983, NV IAZ International Belgium m.fl. mod Kommissionen, forenede sager 96-102, 104, 105, 108 og 110/82, Sml. s. 3369, præmis 23-25.

(56) See recital 30.

(46) Førsteinstansrettens dom af 6.7.2000, Volkswagen mod Kommissionen, T-62/98, Sml. II, s. 2707, præmis 178.

(57) See the letter from Bofferding's lawyer of 19.8.1996, Document No 37 800, p. 324.

(47) Se betragtning 25.

(58) Document No 37 800, pp. 406 and 418.

(48) EFT C 372 af 9.12.1997, s. 13.

(59) See recital 31.

(49) Se betragtning 11.

(60) See, for example, Bofferding's exclusive purchasing contracts, Document No 37 800, pp. 126 to 30 and pp. 145 to 49, the December 1988 amendment to the Diekirch contract, Document No 37 800, pp. 199 to 200, and the Diekirch supply contract, Document No 37 800, pp. 342 to 47.

(50) Se i betragtning 9 om den fortolkning, parterne aftalte på møder den 7.10.1986 og 2.12.1986.

(61) OJ L 173, 30.6.1983, p. 5.

(51) Se betragtning 29.

(62) OJ L 214, 6.8.1997, p. 27.

(52) Se betragtning 8.

(63) See recital 32.

(53) Se betragtning 30.

(64) See recital 33.

(54) Se betragtning 31.

(65) Judgment of the Court of Justice of the European Communities in Joined Cases 240, 241, 242, 261, 262, 268 and 269/82 Stichting Sigarettenindustrie and Others v Commission [1985] ECR 3831.

(55) Se betragtning 30.

(66) See recital 17.

(56) Se betragtning 30.

(67) See the IAZ judgment already mentioned at paragraph 25.

(57) Se brev fra Bofferdings advokat af 19.8.1996, dokument nr. 37800, s. 324.

(68) Judgment of the Court of Justice of 1 June 1999 in Case C-126/97 Eco Swiss China Time v Benetton International [1999] ECR I-3055, paragraph 39.

(58) Dokument nr. 37800, s. 406 og 418.

(69) Judgment of the Court of First Instance of 15 September 1998 in Case T-374/94 European Night Services and others v Commission [1998] ECR I-3141, paragraph 136.

(59) Se betragtning 31.

(70) See recital 25.

(60) Se f.eks. Bofferdings eksklusive købsaftaler, dokument nr. 37800, s. 126-130 og s. 145-149, Diekirchs tillægsaftale fra december 1988, dokument nr. 37800, s. 199-200, samt Diekirchs leveringsaftale, dokument nr. 37800, s. 342-347.

(71) See recital 23.

(61) EFT L 173 af 30.6.1983, s. 5.

(72) See recital 20.

(62) EFT L 214 af 6.8.1997, s. 27.

(73) See recitals 13 and 14.

(63) Se betragtning 32.

(74) See the examples quoted in recital 24.

(64) Se betragtning 33.

(75) See recital 19.

(65) EF-Domstolens dom af 10.12.1985, Stichting Sigarettenindustrie m.fl. mod Kommissionen, 240, 241, 242, 261, 262, 268 og 269/82, Sml. s. 3831.

(76) See recital 25.

(66) Se betragtning 17.

(77) Judgment of the Court of Justice in Case 246/86 Belasco and others v Commission [1989] ECR 2117, paragraph 34.

(67) Se ovennævnte dom IAZ, præmis 25.

(78) See recital 18.

(68) Domstolens dom af 1.6.1999, Eco Swiss China Time mod Benetton International NV, C-126/97, Sml. I, s. 3055, præmis 39.

(79) See recital 36.

(69) Førsteinstansrettens dom af 15.9.1998, European Night Services m.fl. mod Kommissionen, T-374/94, Sml. II. s. 3141, præmis 136.

(80) See recital 37.

(70) Se betragtning 25.

(81) See recital 18.

(71) Se betragtning 23.

(82) See recital 38.

(72) Se betragtning 20.

(83) See recital 5.

(73) Se betragtning 13 og 14.

(84) See recital 6.

(74) Se eksemplerne i betragtning 24.

(85) See recital 38.

(75) Se betragtning 19.

(86) Case T-374/94 European Night Services and others v Commission (see footnote 70).

(76) Se betragtning 25.

(87) Judgment of the Court of Justice of 11 July 1985 in Case 42/84 Remia and others v Commission [1985] ECR 2545, paragraph 22.

(77) EF-Domstolens dom af 11.7.1989, SC Belasco m.fl. mod Kommissionen, 246/86, Sml. s. 2117, præmis 34.

(88) See recitals 67 to 73.

(78) Se betragtning 18.

(89) See recital 9.

(79) Se betragtning 36.

(90) See recital 16.

(80) Se betragtning 31.

(91) See recital 5.

(81) Se betragtning 18.

(92) See recital 42.

(82) Se betragtning 38.

(93) Judgment of the Court of Justice of 1 February 1978 in Case 19/77 Miller International Schallplatten v Commission [1978] ECR 131, paragraph 15 and Joined Cases T-202/98, T-204/98 and T-207/98 Tate & Lyle not yet reported, paragraph 84.

(83) Se betragtning 5.

(94) See recital 43.

(84) Se betragtning 6.

(95) See Belasco (footnote 78).

(85) Se betragtning 38.

(96) See recital 78.

(86) Se ovennævnte dom European Night Services, præmis 136.

(97) Judgment of the Court of Justice of 25 February 1986 in Case 193/83 Windsurfing International v Commission [1986] ECR 611, paragraph 96.

(87) EF-Domstolens dom af 11.7.1985, Remia m.fl. mod Kommissionen, 42/84, Sml. s. 2545, præmis 22.

(98) See recitals 69 and 70.

(88) Se betragtning 67-73.

(99) See recital 39.

(89) Se betragtning 19.

(100) OJ L 107, 30.4.1996, p. 4.

(90) Se betragtning 16.

(101) Point 20 of the de minimis notice.

(91) Se betragtning 5.

(102) See recital 17.

(92) Se betragtning 42.

(103) See recital 4.

(93) EF-Domstolens dom af 1.2.1978, Miller International Schallplatten mod Kommissionen, 19/77 Sml. s. 131, præmis 15, og Førsteinstansrettens dom af 12.7.2001, Tate & Lyle m.fl. mod Kommissionen, forenede sager T-202, 204 og 207/98 (endnu ikke offentliggjort i samlingen), præmis 84.

(104) See Miller, paragraph 18 and Tate & Lyle, paragraph 127, as previously cited.

(94) Se betragtning 43.

(105) See recital 30.

(95) Se ovennævnte dom i sagen Belasco.

(106) See recital 6.

(96) Se betragtning 78.

(107) See recital 3.

(97) EF-Domstolens dom af 25.2.1986, Windsurfing International mod Kommissionen, 193/83, Sml. s. 611, præmis 96.

(108) See recital 86.

(98) Se betragtning 69 og 70.

(109) See recital 2.

(99) Se betragtning 39.

(100) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(101) Punkt 20 i de minimis-meddelelsen.

(102) Se betragtning 17.

(103) Se betragtning 4.

(104) Se ovennævnte dom i Miller-sagen, præmis 18 og ovennævnte dom i sagen Tate & Lyle, præmis 127.

(105) Se betragtning 30.

(106) Se betragtning 6.

(107) Se betragtning 3.

(108) Se betragtning 86.

(109) Se betragtning 2.