[pic] | COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES |

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Brussels, 19.12.2005

Bruxelles, den 19.12.2005

COM(2005) 672 final

KOM(2005) 672 endelig

GREEN PAPER

GRØNBOG

Damages actions for breach of the EC antitrust rules

Erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler

(presented by the Commission) {SEC(2005) 1732}

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2005) 1732}

TABLE OF CONTENTS

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Background and objectives of the Green Paper 3

1 Grønbogens baggrund og formål 3

1.1 Damages claims as part of the enforcement system of Community antitrust law 3

1.1 Erstatningskrav som led i systemet til håndhævelse af Fællesskabets kartel- og monopolregler 3

1.2 Outline of the problem 4

1.2 Problemet 4

1.3 Objectives 4

1.3 Mål 4

2 Main issues 4

2 Hovedpunkter 5

2.1 Access to evidence 5

2.1 Adgang til bevismateriale 5

2.2 Fault requirement 6

2.2 Krav om påvisning af skyld 7

2.3 Damages 7

2.3 Skadeserstatning 7

2.4 The passing-on defence and indirect purchaser’s standing 7

2.4 Overvæltningsargumentet og de indirekte aftageres situation 8

2.5 Defending consumer interests 8

2.5 Forsvar af forbrugernes interesser 9

2.6 Costs of actions 9

2.6 Sagsomkostninger 9

2.7 Coordination of public and private enforcement 9

2.7 Koordinering af den offentlige og den private håndhævelse af lovgivningen 10

2.8 Jurisdiction and applicable law 10

2.8 Domstolskompetence og lovvalgsregler 11

2.9 Other issues 11

2.9 Andre spørgsmål 12

GREEN PAPER

GRØNBOG

Damages actions for breach of the EC antitrust rules

Erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler

Vigorous competition on an open internal market provides the best guarantee that European companies will increase their productivity and innovative potential. Competition law enforcement is therefore a key element of the “Lisbon strategy”, which aims at making the economy of the European Union grow and create employment for Europe’s citizens.

Livlig konkurrence på et åbent indre marked udgør den bedste garanti for, at europæiske virksomheder vil øge deres produktivitet og innovative potentiale. Håndhævelsen af konkurrencereglerne er derfor en af hjørnestenene i den såkaldte Lissabon-strategi, der tager sigte på at få økonomien i EU til at vokse og skabe nye arbejdspladser for borgerne i Europa.

As part of an effort to improve the enforcement of competition law after the modernisation of the procedural law on the application of Articles 81 and 82 of the EC Treaty, this Green Paper and the Commission Staff Working Paper attached to it address the conditions for bringing damages claims for infringement of EC antitrust law. They identify obstacles to a more efficient system for bringing such claims and propose options for solving these problems. Facilitating damages claims for breach of antitrust law will not only make it easier for consumers and firms who have suffered damages arising from an infringement of antitrust rules to recover their losses from the infringer but also strengthen the enforcement of antitrust law.

Som led i bestræbelserne på at forbedre håndhævelsen af konkurrencereglerne efter moderniseringen af procedurereglerne for anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82 indeholder denne grønbog og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene en gennemgang af betingelserne for at kunne rejse erstatningskrav i forbindelse med overtrædelser af EF's kartel- og monopolregler. Der peges på forskellige hindringer for et mere effektivt system til fremsættelse af sådanne krav, og der foreslås forskellige løsninger på disse problemer. Hvis det gøres lettere at rejse erstatningskrav for brud på kartel- og monopolreglerne, vil det ikke blot blive nemmere for forbrugere og virksomheder, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af kartel- og monopolreglerne, at få erstatning for deres tab fra lovovertræderen, men det vil også styrke håndhævelsen af disse regler.

1 Background and OBJECTIVES OF THE GREEN PAPER

1 GRØNBOGENS BAGGRUND OG FORMÅL

1.1 Damage s claims as part of the enforcement system of Community antitrust law

1.1 Erstatningskrav som led i systemet til håndhævelse af Fællesskabets kartel- og monopolregler

The antitrust rules in Articles 81 and 82 of the Treaty are enforced both by public and private enforcement. Both forms are part of a common enforcement system and serve the same aims: to deter anti-competitive practices forbidden by antitrust law and to protect firms and consumers from these practices and any damages caused by them. Private as well as public enforcement of antitrust law is an important tool to create and sustain a competitive economy.

Kartel- og monopolreglerne i EF-traktatens artikel 81 og 82 kan håndhæves af såvel offentlige myndigheder som virksomheder og privatpersoner. De udgør alle en del af et fælles håndhævelsessystem og deler samme målsætninger: at forhindre konkurrencebegrænsende adfærd, der er forbudt i henhold til kartel- og monopollovgivningen, og at beskytte virksomheder og forbrugere mod sådanne former for adfærd og deres skadevirkninger. Både privat og offentlig håndhævelse af kartel- og monopollovgivningen er vigtige redskaber til at skabe og opretholde en konkurrencedygtig økonomi.

With regard to public enforcement, both the Commission and the competition authorities of the Member States (NCAs) apply Community competition law in individual cases. Under Regulation 1/2003, the Commission and NCAs constitute a network of competition authorities responsible for public enforcement of the applicable Community antitrust rules. As part of their enforcement activities, these authorities adopt, among other things, decisions finding that an undertaking has infringed antitrust law as well as decisions imposing fines. Public enforcement is indispensable for effective protection of the rights conferred and effective enforcement of the obligations imposed by the Treaty.

Hvad angår offentlige myndigheders håndhævelse af bestemmelserne, er det Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder, der anvender EF's konkurrenceret i individuelle sager. I henhold til forordning nr. 1/2003 danner Kommissionen og medlems-staternes konkurrencemyndigheder et netværk af konkurrencemyndigheder, der anvender Fællesskabets gældende kartel- og monopolregler. Som led heri vedtager de bl.a. beslutninger om, at en virksomhed har overtrådt kartel- og monopolreglerne, og beslutninger om bødepålæg. De offentlige myndigheders håndhævelse af konkurrencereglerne er absolut nødvendig for at sikre en effektiv beskyttelse af de traktatfæstede rettigheder og en effektiv håndhævelse af de traktatfæstede forpligtelser.

All parts of Articles 81 and 82 of the Treaty are directly applicable. From the outset private enforcement has also played a role in the enforcement of Articles 81 and 82 of the Treaty. Private enforcement in this context means application of antitrust law in civil disputes before national courts. Such application can take different forms. Article 81(2) of the Treaty states that agreements or decisions prohibited by Article 81 are void. The Treaty rules can also be used in actions for injunctive relief. Also, damages awards can be awarded to those who have suffered a loss caused by an infringement of the antitrust rules.

Alle dele af traktatens artikel 81 og 82 finder direkte anvendelse. Fra starten har privatpersoner og virksomheder også deltaget i håndhævelsen af traktatens artikel 81 og 82. De deltager i håndhævelsen gennem de civile søgsmål i kartel- og monopolsager, de anlægger ved de nationale domstole. Denne håndhævelse kan antage forskellige former. Traktatens artikel 81, stk. 2, fastsætter, at aftaler eller vedtagelser, som er forbudt i henhold til artikel 81, ikke har nogen retsvirkning. Traktatens regler kan også benyttes til at træffe foreløbige foranstaltninger. Endvidere kan private, som har lidt tab som følge af en overtrædelse af kartel- og monopolreglerne, få tilkendt skadeserstatning.

This Green Paper focuses on damages actions alone. Damages actions for infringement of antitrust law serve several purposes, namely to compensate those who have suffered a loss as a consequence of anti-competitive behaviour and to ensure the full effectiveness of the antitrust rules of the Treaty by discouraging anti-competitive behaviour, thus contributing significantly to the maintenance of effective competition in the Community[1] (deterrence). By being able effectively to bring a damages claim, individual firms or consumers in Europe are brought closer to competition rules and will be more actively involved in enforcement of the rules. The Court of Justice of the European Communities (ECJ) has ruled that effective protection of the rights granted by the Treaty requires that individuals who have suffered a loss arising from an infringement of Articles 81 or 82 have the right to claim damages.[2]

Denne grønbog beskæftiger sig udelukkende med erstatningssøgsmål. Erstatningssøgsmål ved overtrædelser af kartel- og monopollovgivningen tjener flere formål, nemlig at yde kompensation til dem, der har lidt en skade som følge af en konkurrencebegrænsende adfærd, og at gøre traktatens kartel- og monopolregler fuldt effektive ved at afskrække fra konkurrencebegrænsende adfærd og dermed bidrage væsentligt til at bevare den effektive konkurrence i Fællesskabet[1] (afskrækkende virkning). Når de har en reel mulighed for at fremsætte et krav om erstatning bliver individuelle virksomheder og forbrugere i Europa bragt tættere på konkurrencereglerne, og de inddrages mere aktivt i håndhævelsen af reglerne. EF-Domstolen har erklæret, at en effektiv beskyttelse af de traktatfæstede rettigheder kræver, at personer, der har lidt en skade som følge af en overtrædelse af artikel 81 og 82, skal have ret til at kræve erstatning[2].

1.2 Outline of the problem

1.2 Problemet

While Community law therefore demands an effective system for damages claims for infringements of antitrust rules, this area of the law in the 25 Member States presents a picture of “total underdevelopment”.[3]

Mens fællesskabslovgivningen stiller krav om et effektivt system til behandling af erstatningskrav ved overtrædelser af kartel- og monopolreglerne, er lovgivningen på dette område i 25 medlemsstaterne "fuldstændig underudviklet"[3].

The ECJ has ruled that, in the absence of Community rules on the matter, it is for the legal systems of the Member States to provide for detailed rules for bringing damages actions. As the Community courts have no jurisdiction in the matter (outside the procedure for preliminary rulings), the courts of the Member States will generally hear these cases. Significant obstacles exist in the different Member States to the effective operation of damages actions for infringement of Community antitrust law.

Domstolen har fastslået, at eftersom der ikke findes fællesskabsregler på dette område, er det op til medlemsstaternes egne retssystemer at udforme detaljerede regler for anlæg af erstatningssøgsmål. Hverken EF-Domstolen eller Førsteinstansretten har nogen kompetence på dette område (når bortses fra proceduren for præjudicielle afgørelser), så det er normalt de nationale domstole, der behandler disse sager. I de forskellige medlemsstater ligger der imidlertid flere store hindringer i vejen for en effektiv håndtering af erstatningssøgsmål ved overtrædelse af Fællesskabets kartel- og monopollovgivning.

1.3 Objectives

1.3 Mål

The purpose of this Green Paper and of the Commission Staff Working Paper is to identify the main obstacles to a more efficient system of damages claims and to set out different options for further reflection and possible action to improve damages actions both for follow-on actions (e.g. cases in which the civil action is brought after a competition authority has found an infringement) and for stand-alone actions (that is to say actions which do not follow on from a prior finding by a competition authority of an infringement of competition law).

Formålet med denne grønbog og Kommissionens arbejdsdokument er at identificere de væsentligste hindringer for et mere effektivt system til behandling af erstatningskrav og at foreslå forskellige muligheder for nye overvejelser og foranstaltninger, der kan forbedre erstatningsmulighederne, det være sig i form af opfølgende sagsanlæg (f.eks. i sager, hvor der anlægges et civilt søgsmål, efter at konkurrencemyndigheden har fastslået, at reglerne er blevet overtrådt) eller selvstændige sagsanlæg (der ikke følger i kølvandet på en beslutning fra konkurrencemyndighedens side).

2 MAIN ISSUES

2 HOVEDPUNKTER

The main issues are summed up below and dealt with in greater detail in the Working Paper. All interested parties are invited to study the considerations put forward there. See the attached Working Paper for a more detailed account of the sources of information taken into consideration.

De vigtigste punkter er sammenfattet nedenfor og behandlet mere detaljeret i arbejds-dokumentet. Alle interesserede anmodes om at studere argumenterne nærmere. Der henvises til arbejdsdokumentet for mere detaljerede oplysninger om de informationskilder, der er blevet anvendt.

The Commission invites all interested parties to comment on the issues discussed and on the options formulated with regard to these issues, as well as on any other aspects of damages claims for infringements of antitrust law. The comments will help the Commission to decide whether measures need to be taken at Community level to improve the conditions for antitrust damages claims.

Kommissionen opfordrer alle interesserede til at fremsætte kommentarer til de spørgsmål, der rejses, og til de foreslåede valgmuligheder samt til eventuelle andre aspekter af spørgsmålet om erstatningskrav for overtrædelse af kartel- og monopolreglerne. Disse kommentarer vil være en hjælp for Kommissionen, når den skal tage stilling til, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at forbedre betingelserne for private erstatningskrav i kartel- og monopolsager.

2.1 Access to evidence

2.1 Adgang til bevismateriale

Actions for damages in antitrust cases regularly require the investigation of a broad set of facts. The particular difficulty with this kind of litigation is that often the relevant evidence is not easily available and is held by the party committing the anti-competitive behaviour. Access by claimants to such evidence is the key to making damages claims effective. It must therefore be considered whether obligations to turn over documents or otherwise provide access to evidence should be introduced. This is particularly important for stand-alone actions.

Erstatningssøgsmål i kartel- og monopolsager nødvendiggør ofte en nærmere undersøgelse af en bred vifte af problemstillinger. Den særlige vanskelighed forbundet med denne type retssager er, at det ikke er nemt at få adgang til det relevante bevismateriale, som ofte ligger i hænderne på den part, der udviser den konkurrencebegrænsende adfærd. Sagsøgernes adgang til dette bevismateriale er nøglen til deres mulighed for at gøre erstatningskrav gældende. Man må derfor overveje, om der bør indføres en forpligtelse til at udlevere dokumenter eller på anden vis give adgang til bevismateriale. Det er særlig vigtigt i forbindelse med selvstændige sagsanlæg.

In a similar vein, consideration could be given to placing an obligation on the defendant to disclose documents submitted to a competition authority. In cases in which the Commission or an NCA has undertaken an investigation, it is likely to hold relevant evidence which could be important for a claimant in follow-on cases. Use of those materials in subsequent civil actions could be helpful in proving the damages claim. In order to limit the administrative burden on competition authorities, access to those documents should be arranged between the parties.

Man kunne tilsvarende overveje at forpligte den sagsøgte til at give indsigt i dokumenter, som allerede er blevet udleveret til konkurrencemyndigheden. I de sager, hvor Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed har indledt en undersøgelse, vil den sandsynligvis være i besiddelse af relevant bevismateriale, som kan bidrage til at underbygge erstatningskravet. For at begrænse den administrative byrde for konkurrencemyndighederne bør adgangen til de pågældende dokumenter arrangeres af parterne selv.

Rules on burden and standard of proof can also help the claimant in this respect. The question of the evidentiary value of NCA decisions is of particular importance.

Regler om bevisbyrde og beviskrav kan også være en hjælp for sagsøgeren i denne henseende. Spørgsmålet om bevisværdien af de nationale konkurrencemyndigheders afgørelser er særligt vigtigt.

Question A: | Should there be special rules on disclosure of documentary evidence in civil proceedings for damages under Articles 81 and 82 of the EC Treaty? If so, which form should such disclosure take? |

Spørgsmål A: | Bør der indføres særlige regler om udlevering af dokumentbeviser i civile erstatningssager rejst i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82? Hvis ja, i hvilken form bør det ske? |

Option 1: | Disclosure should be available once a party has set out in detail the relevant facts of the case and has presented reasonably available evidence in support of its allegations (fact pleading). Disclosure should be limited to relevant and reasonably identified individual documents and should be ordered by a court. |

Valgmulighed 1: | Dokumenterne bør stilles til rådighed, så snart en part har redegjort detaljeret for sagens faktiske omstændigheder og har fremlagt rimeligt tilgængelige beviser til støtte for sine påstande ("faktiske anbringender"). Der bør kun være krav om udlevering af relevante og rimeligt velidentificerede individuelle dokumenter, og udleveringen skal ske efter påbud fra en domstol. |

Option 2: | Subject to fact pleading, mandatory disclosure of classes of documents between the parties, ordered by a court, should be possible. |

Valgmulighed 2: | Efter redegørelse for de faktiske anbringender skal der efter påbud fra en domstol være mulighed for at operere med obligatorisk udveksling af bestemte kategorier af dokumenter mellem parterne. |

Option 3: | Subject to fact pleading, there should be an obligation on each party to provide the other parties to the litigation with a list of relevant documents in its possession, which are accessible to them. |

Valgmulighed 3: | Efter redegørelse for de faktiske anbringender bør hver part være forpligtet til at forsyne sagens øvrige parter med en liste over de relevante dokumenter i dens besiddelse, som de øvrige parter kan få adgang til. |

Option 4: | Introduction of sanctions for the destruction of evidence to allow the disclosure described in options 1 to 3. |

Valgmulighed 4: | Indførelse af sanktioner for destruktion af bevismateriale for at beskytte retten til at få adgang til bevisdokumenter som beskrevet under valgmulighed 1-3. |

Option 5: | Obligation to preserve relevant evidence. Under this rule, before a civil action actually begins, a court could order that evidence which is relevant for that subsequent action be preserved. The party asking for such an order should, however, present reasonably available evidence to support a prima facie infringement case. |

Valgmulighed 5: | Forpligtelse til at opbevare relevant bevismateriale. Før indledningen af en civil retssag vil en domstol i henhold til denne regel kunne påbyde, at bevismateriale, der vil være relevant for den efterfølgende retssag, skal opbevares. Den part, der anmoder om et sådant påbud, skal imidlertid fremlægge tilstrækkelige beviser for en prima facie-overtrædelsessag. |

Question B: | Are special rules regarding access to documents held by a competition authority helpful for antitrust damages claims? How could such access be organised? |

Spørgsmål B: | Vil det være nyttigt, at der indføres særlige regler vedrørende aktindsigt i en konkurrencemyndigheds dokumenter for erstatningssøgsmål i kartel- og monopolsager? Hvordan kunne denne aktindsigt tilrettelægges? |

Option 6: | Obligation on any party to proceedings before a competition authority to turn over to a litigant in civil proceedings all documents which have been submitted to the authority, with the exception of leniency applications. Issues relating to disclosure of business secrets and other confidential information as well as rights of the defence would be addressed under the law of the forum (i.e. the law of the court having jurisdiction). |

Valmulighed 6: | En forpligtelse for alle parter i en sag ved en konkurrencemyndighed til at udlevere alle dokumenter, som konkurrencemyndigheden har fået forelagt, til en part i en civil retssag, dog med undtagelse af anmodninger om strafnedsættelse. Spørgsmål om forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger samt retten til at forsvare sig skulle så behandles efter lex fori (dvs. gældende ret i domstolslandet). |

Option 7: | Access for national courts to documents held by the Commission. In this context, the Commission would welcome feedback on (a) how national courts consider they are able to guarantee the confidentiality of business secrets or other confidential information, and (b) on the situations in which national courts would ask the Commission for information that parties could also provide. |

Valgmulighed 7: | Aktindsigt for nationale domstole til dokumenter i Kommissionens besiddelse. Hvad dette punkt angår, vil Kommissionen gerne have at vide, a) hvordan de nationale domstole mener at kunne garantere fortroligheden af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger og b) i hvilke situationer de nationale domstole kunne tænkes at ville anmode Kommissionen om oplysninger, som de også kunne indhente hos sagens parter. |

Question C: | Should the claimant’s burden of proving the antitrust infringement in damages actions be alleviated and, if so, how? |

Spørgsmål C: | Bør der stilles mindre strenge krav til sagsøgerens bevisførelse i retssager om erstatning for overtrædelse af kartel- og monopolreglerne? Hvis ja, hvordan? |

Option 8: | Infringement decisions by competition authorities of the EU Member States to be made binding on civil courts or, alternatively, reversal of the burden of proof where such an infringement decision exists. |

Valgmulighed 8: | Overtrædelsesafgørelser truffet af EU-medlemsstaternes konkurrencemyndigheder bør gøres bindende for de civile domstole, eller der bør være mulighed for omvendt bevisførelse, når der foreligger en sådan afgørelse om overtrædelse af reglerne. |

Option 9: | Shifting or lowering the burden of proof in cases of information asymmetry between the claimant and defendant with the aim of redressing that asymmetry. Such rules could, to a certain extent, make up for the non-existent or weak disclosure rules available to the claimant. |

Valgmulighed 9: | Man kan flytte eller mindske bevisbyrden i sager, hvor der optræder informationsasymmetri mellem sagsøger og sagsøgte, med det formål at korrigere denne asymmetri. Sådanne regler kunne i en vis udstrækning kompensere for sagsøgers manglende eller begrænsede muligheder for at indhente oplysninger. |

Option 10: | Unjustified refusal by a party to turn over evidence could have an influence on the burden of proof, varying between a rebuttable presumption or an irrebuttable presumption of proof and the mere possibility for the court to take that refusal into account when assessing whether the relevant fact has been proven. |

Valgmulighed 10: | En parts uberettigede afvisning af at udlevere bevismateriale kunne have indflydelse på bevisbyrden, som kunne variere fra en gendrivelig formodning eller uigendrivelig formodning om bevis til en simpel mulighed for domstolen til at tage afvisningen til efterretning ved vurderingen af, om de relevante forhold er blevet bevist eller ej. |

2.2 Fault requirement

2.2 Krav om påvisning af skyld

As a tortious action, damages claims in many Member States require fault to be proven. In some of these Member States, fault is presumed if an action is illegal under antitrust law. In others, however, no such presumption exists. Consideration should therefore be given to the standard of fault required for damages claims.

Eftersom erstatningskrav udspringer af lovovertrædelser, skal der i mange medlemsstater føres bevis for skyld i en retsstridig handling. I nogle af disse medlemsstater formodes der at foreligge skyld, hvis en handling er ulovlig i henhold til kartel- og monopolreglerne. I andre medlemsstater eksisterer der imidlertid ikke en sådan formodning. Det bør derfor overvejes, hvor grov en overtrædelse skal være, før der kan rejses erstatningskrav.

Question D: | Should there be a fault requirement for antitrust-related damages actions? |

Spørgsmål D: | Skal der stilles krav om påvisning af skyld i kartel- og monopolrelaterede erstatningssager? |

Option 11: | Proof of the infringement should be sufficient (analogous to strict liability). |

Valgmulighed 11: | Bevis for lovovertrædelsen bør være tilstrækkeligt (svarende til objektivt ansvar). |

Option 12: | Proof of the infringement should be sufficient only in relation to the most serious antitrust law infringements. |

Valgmulighed 12: | Bevis for lovovertrædelsen bør kun være tilstrækkeligt i forbindelse med de mest alvorlige overtrædelser af kartel- og monopollovgivningen. |

Option 13: | There should be a possibility for the defendant to show that he excusably erred in law or in fact. In those circumstances, the infringement would not lead to liability for damages (defence of excusable error). |

Valgmulighed 13: | Den sagsøgte skal have mulighed for at vise, at han har begået en tilgivelig retlig eller faktisk fejl. I sådanne tilfælde vil overtrædelsen ikke medføre erstatningsansvar (indsigelse om tilgivelig fejl). |

2.3 Damages

2.3 Skadeserstatning

Several issues concern the actual scope of the damages claim. Firstly, the amount of the award has to be defined. Several definitions are possible, notably founded on the idea of compensation or recovery of illegal gain. It has also to be considered whether any damages award should include interest on it, as well as the amount of interest to be paid and how it is calculated. Furthermore, doubling of damages at the discretion of the court, automatic or conditional, could be considered for horizontal cartel infringements.

Erstatningskravets reelle omfang bestemmes af flere forskellige faktorer. For det første skal erstatningsbeløbets størrelse defineres. Der findes flere forskellige definitioner, der bl.a. tager udgangspunkt i begreberne kompensation og inddragelse af en ulovlig gevinst. Der skal også tages stilling til, om et eventuelt erstatningsbeløb skal inkludere renter af beløbet, hvor stort rentebeløbet skal være, og hvordan renterne skal beregnes. Desuden kunne man overveje at give domstolene mulighed for, automatisk eller på visse betingelser, at fordoble skadeserstatningen i forbindelse med overtrædelser i form af horisontale karteller.

Beside the legal definition of the damages to be awarded, the quantification of damages is a key issue. Several economic models have been developed for calculating damages in complex situations. Use of these models in claims litigation should be considered.

Foruden den juridiske definition af skadeserstatningen, er selve beregningen af beløbet et centralt punkt. Der er blevet udviklet adskillige økonomiske modeller til beregning af erstatningsbeløbet i komplekse situationer. Det bør overvejes, om disse modeller kan benyttes i erstatningssager.

Question E: | How should damages be defined? |

Spørgsmål E: | Hvordan skal skadeserstatningen defineres? |

Option 14: | Definition of damages to be awarded with reference to the loss suffered by the claimant as a result of the infringing behaviour of the defendant (compensatory damages). |

Valgmulighed 14: | Definition af skadeserstatningen baseret på det tab, som sagsøgeren har lidt som følge af den sagsøgtes overtrædelse af lovgivningen (kompenserende skadeserstatning). |

Option 15: | Definition of damages to be awarded with reference to the illegal gain made by the infringer (recovery of illegal gain). |

Valgmulighed 15: | Definition af skadeserstatningen baseret på den sagsøgtes ulovlige gevinst (inddragelse af ulovlig gevinst). |

Option 16: | Double damages for horizontal cartels. Such awards could be automatic, conditional or at the discretion of the court. |

Valgmulighed 16: | Fordobling af skadeserstatningen i forbindelse med horisontale karteller. Denne fordobling kan ske automatisk, på visse betingelser eller efter domstolens skøn. |

Option 17: | Prejudgment interest from the date of the infringement or date of the injury. |

Valgmulighed 17: | Renterne begynder at påløbe før domsafsigelsen, dvs. fra datoen for overtrædelsen eller datoen for skaden. |

Question F: | Which method should be used for calculating the quantum of damages? |

Spørgsmål F: | Hvilken metode bør anvendes til beregning af erstatningsbeløbet? |

Option 18: | What is the added value for damages actions of use of complex economic models for the quantification of damages over simpler methods? Should the court have the power to assess quantum on the basis of an equitable approach? |

Valgmulighed 18: | Hvilke fordele er der ved at benytte komplekse økonomiske modeller til beregning af erstatningsbeløbet frem for mere simple metoder i erstatningssager? Bør domstolen have beføjelse til at fastsætte beløbet efter billighed? |

Option 19: | Should the Commission publish guidelines on the quantification of damages? |

Valgmulighed 19: | Bør Kommissionen udsende retningslinjer for beregningen af erstatningsbeløb? |

Option 20: | Introduction of split proceedings - between the liability of the infringer and the quantum of damages to be awarded - to simplify litigation. |

Valgmulighed 20: | En opsplitning af sagen i to dele, hvor lovovertræderens ansvar behandles i den ene, mens erstatningsbeløbet fastsættes i den anden, med det formål at forenkle søgsmålet. |

2.4 The passing-on defence and indirect purchaser’s standing

2.4 Overvæltningsargumentet og de indirekte aftageres situation

The “passing-on defence” concerns the legal treatment of the fact that an undertaking which purchases from a supplier engaged in anti-competitive behaviour could be in a position to mitigate its economic loss by passing the overcharge on to its own customers. The damages caused by anti-competitive behaviour could therefore be passed down the supply chain or even suffered in entirety by the ultimate purchaser, the final consumer. As a matter of law, it has to be considered whether the infringer should be allowed to raise such a pass-on as a defence. Similarly, the standing of indirect purchasers – to whom the overcharge may or may not have been passed on – has to be considered.

Dette forsvarsargument vedrører den juridiske behandling af det forhold, at en virksomhed, der har købt varer eller tjenesteydelser hos en udbyder, der udviser en konkurrencebegrænsende adfærd, kan være i stand til at mindske sit økonomiske tab ved at vælte overprisen over på sine egne kunder. Den skade, der forårsages af en konkurrencebegrænsende adfærd, kan på denne måde passere ned gennem forsyningskæden eller endda ramme ene og alene den endelige forbruger. Rent juridisk er det nødvendigt at overveje, om lovovertræderen skal have mulighed for at benytte dette forsvarsargument. Der skal også tænkes på de indirekte aftagere, som overprisen måske eller måske ikke er blevet væltet over på.

The “passing-on defence” substantially increases the complexity of damages claims as the exact distribution of damages along the supply chain could be exceedingly difficult to prove. Evidentiary problems also burden actions of indirect purchasers, as they might be unable to prove the extent of their damages and the causative link with the infringing behaviour.

"Overvæltningsargumentet" gør det langt mere kompliceret at rejse et erstatningskrav, eftersom det kan være meget vanskeligt at føre bevis for den nøjagtige fordeling af skaden på de forskellige led i forsyningskæden. Bevisproblemer kan også vanskeliggøre søgsmål fra indirekte aftagere, idet de måske ikke vil være i stand til at føre bevis for omfanget af den skade, de har lidt, og årsagssammenhængen med den ulovlige adfærd.

Question G: | Should there be rules on the admissibility and operation of the passing-on defence? If so, which form should such rules take? Should the indirect purchaser have standing? |

Spørgsmål G: | Bør der være regler for godtagelse og brug af "overvæltningsargumentet"? Hvis ja, hvilken form skal disse regler antage? Bør den indirekte aftager have søgsmålsret? |

Option 21: | The passing-on defence is allowed and both direct and indirect purchasers can sue the infringer. This option would entail the risk that the direct purchaser will be unsuccessful in claiming damages as the infringer will be able to use the passing-on defence and that indirect purchasers will not be successful either because they will be unable to show if and to what extent the damages are passed on along the supply chain. Special consideration should be given in this respect to the burden of proof. |

Valgmulighed 21: | "Overvæltningsargumentet" tillades, og både direkte og indirekte aftagere kan sagsøge lovovertræderen. Denne løsning indebærer en risiko for, at det ikke lykkes for den direkte aftager at opnå erstatning, eftersom den sagsøgte vil kunne benytte sig af "overvæltningsargumentet", og de indirekte aftagere heller ikke får held med at opnå erstatning, fordi de ikke vil kunne påvise, om og i hvilket omfang skaderne er passeret ned gennem forsyningskæden. Man bør på dette punkt være særlig opmærksom på bevisbyrden. |

Option 22: | The passing-on defence is excluded and only direct purchasers can sue the infringer. Under this option direct purchasers will be in a better position as the difficulties associated with the passing-on defence will not burden the proceedings. |

Valgmulighed 22: | "Overvæltningsargumentet" udelukkes, og kun direkte aftagere kan sagsøge lovovertræderen. Denne mulighed sætter de direkte aftagere i en bedre position, eftersom vanskelighederne forbundet med "over-væltningsargumentet" ikke kommer til at bebyrde sagsbehandlingen. |

Option 23: | The passing-on defence is excluded and both direct and indirect purchasers can sue the infringer. While the exclusion of the passing-on defence renders these actions less burdensome for the claimants, this option entails the possibility of the defendant being ordered to pay multiple damages as both the indirect and direct purchasers can claim. |

Valgmulighed 23: | "Overvæltningsargumentet" udelukkes, og både direkte og indirekte aftagere kan sagsøge lovovertræderen. Mens denne løsning gør det mindre byrdefuldt for sagsøgerne at anlægge sag, kan den indebære, at den sagsøgte bliver tvunget til at betale flere skadeserstatninger, eftersom både indirekte og direkte aftagere kan rejse krav om erstatning. |

Option 24: | A two-step procedure, in which the passing-on defence is excluded, the infringer can be sued by any victim and, in a second step, the overcharge is distributed between all the parties who have suffered a loss. This option is technically difficult but has the advantage of providing fair compensation for all victims. |

Valgmulighed 24: | En opdeling i to etaper, hvor "overvæltningsargumentet" udelukkes, hvor lovovertræderen kan sagsøges af ethvert offer for sin adfærd, og hvor overprisen fordeles mellem alle de parter, der har lidt et tab. Denne løsning er teknisk set vanskelig, men har den fordel, at den sikrer alle ofre en rimelig erstatning. |

2.5 Defending consumer interests

2.5 Forsvar af forbrugernes interesser

It will be very unlikely for practical reasons, if not impossible, that consumers and purchasers with small claims will bring an action for damages for breach of antitrust law. Consideration should therefore be given to ways in which these interests can be better protected by collective actions. Beyond the specific protection of consumer interests, collective actions can serve to consolidate a large number of smaller claims into one action, thereby saving time and money.

Af praktiske årsager er det meget usandsynligt, om ikke umuligt, at forbrugere og aftagere med små erstatningskrav vil anlægge en sag ved overtrædelse af kartel- og monopolreglerne. Det bør derfor overvejes, hvordan man bedst kan forsvare disse gruppers interesser gennem kollektive søgsmål. Foruden den specifikke beskyttelse af forbrugerinteresser kan kollektive søgsmål tjene til at samle et stort antal mindre klager i et enkelt søgsmål, hvorved der spares såvel tid som penge.

Question H: | Should special procedures be available for bringing collective actions and protecting consumer interests? If so, how could such procedures be framed? |

Spørgsmål H: | Bør der findes særlige procedurer for kollektive sagsanlæg og for beskyttelse af forbrugerinteresser? Hvis ja, hvordan kunne disse procedurer indrettes? |

Option 25: | A cause of action for consumer associations without depriving individual consumers of bringing an action. Consideration should be given to issues such as standing (a possible registration or authorisation system), the distribution of damages (whether damages go to the association itself or to its members), and the quantification of damages (damages awarded to the association could be calculated on the basis of the illegal gain of the defendant, whereas damages awarded to the members are calculated on the basis of the individual damage suffered). |

Valgmulighed 25: | En klagemulighed for forbrugerorganisationer, som ikke berøver individuelle forbrugere deres mulighed for at anlægge sag. Man skal være særlig opmærksom på spørgsmål om f.eks. status (et eventuel registrerings- eller autorisationssystem), fordelingen af erstatnings-beløb (dvs. om beløbet går til organisationen selv eller til dens medlemmer) og beregningen af erstatningsbeløb (erstatning, der til-kendes organisationen, kunne beregnes på basis af den sagsøgtes ulovlige gevinst, mens erstatning, der tilkendes medlemmerne, beregnes på basis af den skade, som det enkelte medlem har lidt). |

Option 26: | A special provision for collective action by groups of purchasers other than final consumers. |

Valgmulighed 26: | En særlig bestemmelse om sager anlagt kollektivt af andre grupper af aftagere end endelige forbrugere. |

2.6 Costs of actions

2.6 Sagsomkostninger

Rules on cost recovery play an important role as incentives or disincentives for bringing an action. In view of the fact that Community law as well as the European Convention on Human Rights demand effective access to courts for civil claims, consideration should be given to how cost rules can facilitate such access.

Regler om erstatning af sagsomkostninger har en vigtig rolle at spille som tilskyndelse til at anlægge sag eller til ikke at anlægge sag. Eftersom der ifølge fællesskabsretten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal være effektiv adgang til domstolene i civile sager, bør det overvejes, hvordan regler om sagsomkostninger vil kunne lette denne adgang.

Question I: | Should special rules be introduced to reduce the cost risk for the claimant? If so, what kind of rules? |

Spørgsmål I: | Bør der indføres særlige regler for at mindske den finansielle risiko for sagsøgeren? Hvis ja, hvilken slags regler? |

Option 27: | Establish a rule that unsuccessful claimants will have to pay costs only if they acted in a manifestly unreasonable manner by bringing the case. Consideration could also be given to giving the court the discretionary power to order at the beginning of a trial that the claimant not be exposed to any cost recovery even if the action were to be unsuccessful. |

Valgmulighed 27: | En regel om, at sagsøgere, der ikke får medhold, kun skal betale sagsomkostninger, hvis de handlede på tydeligvis urimelig vis ved at anlægge sag. Man kunne også overveje at give domstolene skønsmæssige beføjelser til ved retssagens begyndelse at afsige kendelse om, at sagsøgeren vil blive friholdt for sagsomkostninger, selv hvis han taber sagen. |

2.7 Coordination of public and private enforcement

2.7 Koordinering af den offentlige og den private håndhævelse af lovgivningen

Public and private enforcement complement each other and therefore should be coordinated in an optimum way. Decisions by competition authorities can have a significant impact on the actual possibility of claimants to prove their case (see Section 2.1, Question C, Option 8). Optimum coordination between private and public enforcement is especially important for coordination between leniency applications in public enforcement and damage claims. Both leniency programmes and civil liability contribute by their effects to the same aim: more effective deterrence from entering into cartels. Consideration should be given to the impact of damages claims on the operation of leniency programmes so as to preserve the effectiveness of the programmes. In this respect it should be taken into account that operation of leniency programmes is generally helpful for private litigants in damages actions, as leniency programmes uncover secret cartels.

Den offentlige og den private håndhævelse af lovgivningen supplerer hinanden og bør derfor koordineres bedst muligt. Konkurrencemyndighedernes afgørelser kan få meget stor indflydelse på sagsøgeres reelle mulighed for at bevise deres krav (se sektion 2.1, spørgsmål C, valgmulighed 8). En optimal koordinering af den private og den offentlige håndhævelse af konkurrenceretten er særlig vigtig for koordineringen af anmodninger om bødenedsættelse som led i den offentlige håndhævelse og erstatningskrav. Både programmer om bødenedsættelsesordninger og civilretligt ansvar bidrager i kraft af deres virkninger til opfyldelse af samme mål, nemlig at afskrække virksomheder fra at deltage i karteller. Det bør undersøges, hvilke konsekvenser erstatningskrav har for brugen af bødenedsættelsesordninger, for at sikre, at disse ordninger forbliver virkningsfulde. Der bør i denne forbindelse tages højde for, at bødenedsættelsesordninger generelt er nyttige for private parter i en erstatningssag, eftersom de er med til at afsløre hemmelige karteller.

Question J: | How can optimum coordination of private and public enforcement be achieved? |

Spørgsmål J: | Hvordan kan den private og den offentlige håndhævelse af konkurrenceretten koordineres optimalt? |

Option 28: | Exclusion of discoverability of the leniency application, thus protecting the confidentiality of submissions made to the competition authority as part of leniency applications. |

Valgmulighed 28: | Ved at sikre, at der ikke kommer oplysninger frem om ansøgninger om bødenedsættelse, og dermed beskytte fortroligheden af de oplysninger, som ansøgeren har givet til konkurrencemyndigheden. |

Option 29: | Conditional rebate on any damages claim against the leniency applicant; the claims against other infringers – who are jointly and severally liable for the entire damage - remain unchanged |

Valgmulighed 29: | Ved at tilbyde en betinget rabat på erstatningskrav over for ansøgeren om bødenedsættelse. Erstatningskravene over for andre lovover-trædere, der hæfter solidarisk for hele skaden, forbliver uændret. |

Option 30: | Removal of joint liability from the leniency applicant, thus limiting the applicant’s exposure to damages. One possible solution would be to limit the liability of the leniency applicant to the share of the damages corresponding to the applicant’s share in the cartelised market. |

Valgmulighed 30: | Ved at friholde ansøgeren om bødenedsættelse fra den solidariske hæftelse, og dermed mindske hans risiko for at blive genstand for erstatningskrav. En mulig løsning kunne bestå i at begrænse den pågældendes ansvar til den andel af erstatningskravet, der svarer til hans andel af det marked, som kartellet har opereret på. |

2.8 Jurisdiction and applicable law

2.8 Domstolskompetence og lovvalgsregler

Jurisdiction of courts to hear cases brought against defendants domiciled in Member Statesis governed by Regulation 44/2001.[4] Such defendants can either be sued in the courts of the state where they are domiciled or – at the choice of the claimant – in the courts of the state where the harmful event occurred. The place where the harmful event occurred can be either (a) the place where the event giving rise to the damage occurred or (b) the place where the damage itself occurred (at the choice of the claimant). Articles 6, 27 and 28 of the Regulation allow coordination of different, but linked, actions.

Domstolenes kompetence til at behandle sager, der rejses mod sagsøgte med bopæl i medlemsstaterne, er reguleret i forordning nr. 44/2001[4]. Der kan anlægges sag mod sådanne sagsøgte ved domstolene i det land, hvor de er bosat, eller – hvis sagsøger ønsker det – ved domstolene i det land, hvor skadetilføjelsen er foregået. Det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, kan enten være a) det sted, hvor den hændelse, der forårsagede skaden, fandt sted, eller b) det sted, hvor selve skaden opstod (efter sagsøgers valg). Forordningens artikel 6, 27 og 28 tillader koordinering af forskellige, men forbundne søgsmål.

With regard to the issue of applicable law, reference should be made to the Commission’s proposal for a Regulation on the law applicable to non-contractual obligations (the “Rome II Regulation”).[5] As damages claims are generally torts, they fall under the scope of this proposal. In this respect consideration must be given to whether the general rule contained in Article 5 of the proposal is appropriate for antitrust cases or whether a clarifying special rule is necessary. Such a clarifying rule could make clear that an effects-based approach should be followed. Alternatively, the law of the forum could be the applicable law in all cases. Special consideration should be given to cases in which the territory of more than one state is affected by the anti-competitive behaviour.

Hvad angår spørgsmålet om retternes kompetence, henvises til Kommissionens forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II-forordningen")[5]. Da erstatningskrav generelt rejses uden for kontraktforhold, er de omfattet af dette forslag. I denne forbindelse skal det overvejes, hvorvidt den generelle regel i forslagets artikel 5 er passende for kartel- og monopolsager, eller om der er behov for en afklarende særregel. En sådan afklarende regel kunne fastslå, at der skal benyttes en virkningsbaseret fremgangsmåde. Alternativt kan lex fori anvendes i alle sager. Man bør være særligt opmærksom på sager, hvor mere end én medlemsstats område er berørt af den konkurrencebegrænsende adfærd.

Question K: | Which substantive law should be applicable to antitrust damages claims? |

Spørgsmål K: | Hvilken materiel lov bør gælde for krav om skadeserstatning i kartel- og monopolsager? |

Option 31: | The applicable law should be determined by the general rule in Article 5 of the proposed Rome II Regulation, that is to say with reference to the place where the damage occurs. |

Valgmulighed 31: | Lovvalget bør afgøres af den generelle regel i artikel 5 i forslaget til Rom II-forordningen, dvs. det sted, hvor skaden opstår. |

Option 32: | There should be a specific rule for damages claims based on an infringement of antitrust law. This rule should clarify that for this type of claims, the general rule of Article 5 shall mean that the laws of the states on whose market the victim is affected by the anti-competitive practice could govern the claim. |

Valgmulighed 32: | Der skal gælde en særregel for erstatningskrav som følge af en overtrædelse af kartel- og monopollovgivningen. Denne regel skal fastslå, at for denne type krav betyder den generelle regel i artikel 5, at det er loven i de stater, på hvis marked den skadelidte berøres af den konkurrencebegrænsende praksis, der finder anvendelse på kravet. |

Option 33: | The specific rule could be that the applicable law is always the law of the forum. |

Valgmulighed 33: | Særreglen kunne være, at det altid er lex fori, der skal anvendes. |

Option 34: | In cases in which the territory of more than one state is affected by the anti-competitive behaviour on which the claim is based and where the court has jurisdiction to rule on the entirety of the loss suffered by the claimant, it could be considered whether the claimant should be given the choice to determine the law applicable to the dispute. This choice could be limited to choose one single applicable law from those laws designated by the application of the principle of affected market. The choice could also be widened so as to allow for the choice of one single law, or of the law applicable to each loss separately or of the law of the forum. |

Valgmulighed 34: | I sager, hvor mere end én stats område er berørt af den konkurrencebegrænsende adfærd, kravet er baseret på, og hvor retten er kompetent til at træffe afgørelse om hele sagsøgers tab, kunne man overveje, om sagsøger skulle have mulighed for at foretage lovvalget for tvisten. Dette valg kunne begrænses til at vælge en enkelt gældende lov af dem, der fremkommer ved at anvende princippet om det berørte marked. Valget kunne også udvides til at give mulighed for at vælge en enkelt lov eller den lov, der skal anvendes på hvert tab særskilt eller lex fori. |

2.9 Other issues

2.9 Andre spørgsmål

Given the complexity of damages actions for infringement of antitrust law, use of expertise in court is particularly important to ensure efficient proceedings. If experts were appointed by the court, cost savings might result since fewer experts would be required. This would also reduce the multitude of experts giving conflicting evidence, depending on their client’s standpoint.

Eftersom erstatningssøgsmål ved overtrædelse af kartel- og monopollovgivningen er et kompliceret emne, er det særligt vigtigt, at domstolene gør brug af sagkyndige for at sikre en effektiv sagsbehandling. Hvis domstolene udpegede eksperter, kunne det give besparelser, da der så ville være behov for færre eksperter. Dermed ville man også begrænse antallet af eksperter, der afgiver modstridende forklaringer afhængigt af deres klients standpunkt.

Question L: | Should an expert, whenever needed, be appointed by the court ? |

Spørgsmål L: | Bør de sagkyndige, der er brug for, udpeges af domstolen? |

Option 35: | Require the parties to agree on an expert to be appointed by the court rather than by themselves. |

Valgmulighed 35: | At kræve, at parterne enes om en ekspert, som udpeges af domstolen frem for af dem selv. |

Suspension of or longer limitation periods play an important role in guaranteeing that damages claims can effectively be brought, especially in the case of follow-on actions.

Suspension eller forlængelse af forældelsesfrister spiller en vigtig rolle for at garantere, at der reelt kan rejses erstatningskrav, især når der er tale om opfølgende søgsmål.

Question M: | Should limitation periods be suspended ? If so, from when onwards ? |

Spørgsmål M: | Bør forældelsesfristerne suspenderes? Og i givet fald hvornår? |

Option 36: | Suspension of the limitation period for damages claims from the date proceedings are instituted by the Commission or any of the national competition authorities. Alternatively, the limitation period could start running after a court of last instance has decided on the issue of infringement. |

Valgmulighed 36: | Suspension af forældelsesfristen for erstatningskrav fra den dato, hvor Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed indleder procedure. Alternativt kunne forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor en ret i sidste instans har truffet afgørelse om overtrædelsen. |

Causation is a necessary requirement of any damages claim. While proof of a causal link between the infringement and a loss may be particularly difficult to achieve due to the economic complexity of the issues involved, the legal notions of causation in itself, as developed by the case law in the Member States, arguably do not pose a significant obstacle for claimants. However, application of the causation requirement should not lead to exclusion of those who have suffered losses arising from an antitrust infringement from recovering those losses.

Årsagssammenhæng er en ufravigelig betingelse for ethvert erstatningskrav. Mens det kan være meget vanskeligt at bevise en årsagssammenhæng mellem overtrædelsen og et tab, fordi der er tale om økonomisk komplekse spørgsmål, volder det juridiske begreb årsagssammen-hæng, som udviklet i medlemsstaternes retspraksis, måske i sig selv ikke sagsøgerne større problemer. Imidlertid må anvendelse af betingelsen om årsagssammenhæng ikke udelukke dem, der har lidt tab som følge af en overtrædelse af kartel- og monopolreglerne, fra at få deres tab dækket.

Question N: | Is clarification of the legal requirement of causation necessary to facilitate damages actions? |

Spørgsmål N: | Er der behov for en afklaring af det retlige krav om årsags-sammenhæng for at lette erstatningssøgsmål? |

Question O: | Are there any further issues on which stakeholders might wish to comment ? |

Spørgsmål O: | Er der andre spørgsmål, som De ønsker at kommentere? |

The Commission invites comments on this Green Paper, in particular on the questions and the options listed above, in order to consider whether it is necessary and appropriate to take action at Community level to improve the conditions for stand-alone and follow-on actions.

Kommissionen opfordrer interesserede til at fremsætte bemærkninger til denne grønbog, især til de spørgsmål og valgmuligheder, der er opstillet ovenfor, for at kunne afgøre, om det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at tage initiativer på EU-plan til at forbedre vilkårene for selvstændige og opfølgende sagsanlæg.

To facilitate an exchange of views, a Green Paper website is open at:

For at fremme udvekslingen af synspunkter er der åbnet et website for grønbogen på:

http://europa.eu.int/comm/competition/antitrust/others/actions_for_damages/gp.html

http://europa.eu.int/comm/competition/antitrust/others/actions_for_damages/gp.html

Until 21 April 2006, comments may be sent either by e-mail to:

Indtil den 21. april 2006 kan bemærkninger enten sendes pr. e-mail til:

comp-damages-actions@cec.eu.int

comp-damages-actions@cec.eu.int

or by post to:

eller pr. post til:

European CommissionDirectorate-General for CompetitionUnit A 1 – Antitrust policy and strategic supportReview of damages actions for breach of the EC antitrust rulesB-1049 Brussels.

Europa-KommissionenGeneraldirektorat for KonkurrenceKontor COMP/A-1 – Kartellovgivning og strategisk støtteGennemgang af erstatningssøgsmålved overtrædelse af Fællesskabets kartel- og monopolreglerB-1049 Bruxelles.

It is standard practice of DG Competition to publish the submissions received in response to a public consultation. However, it is possible to request that submissions or parts thereof remain confidential. Should this be the case, please indicate clearly on the front page of the submission that it should not be made publicly available and also forward a non-confidential version of the submission to DG Competition for publication.

Det er GD for Konkurrences almindelige praksis at offentliggøre indlæg modtaget i forbindelse med en offentlig høring. Der er dog mulighed for at anmode om, at indlæg eller dele heraf behandles fortroligt. Ønsker De det, bedes De på forsiden af Deres indlæg tydeligt angive, at det ikke må offentliggøres, og samtidig fremsende en ikke-fortrolig udgave af indlægget til GD for Konkurrence til offentliggørelse.

[1] See Courage v. Crehan , Case C-453/99, judgment of the Court of 20 September 2001, paragraphs 26 and 27.

[1] Se Courage v. Crehan , sag C-453/99, Domstolens dom af 20. september 2001, præmis 26 og 27.

[2] See Courage judgment in footnote 1.

[2] Se fodnote 1 i Courage-dommen.

[3] See study on the conditions of claims for damages in case of infringement of EC antitrust rules, available on the Commission’s website at:http://europa.eu.int/comm/competition/antitrust/others/private_enforcement/index_en.html.

[3] Se undersøgelse om betingelserne for erstatningskrav i forbindelse med overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler, der kan findes på Kommissionens website:http://europa.eu.int/comm/competition/antitrust/others/private_enforcement/index_en.html.

[4] Council Regulation (EC) No 44/2001 on jurisdiction and the recognition and enforcement of judgments in civil and commercial matters, OJ 2001, L 12, p.1. In Denmark, jurisdiction is governed by the Brussels Convention on jurisdiction and the enforcement of judgments in civil and commercial matters [OJ 1990, C 189, p. 2] as amended, which is substantially equal to Regulation 44/2001.

[4] Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12 af 16.1.2001, s.1. I Danmark afgøres kompetencen af Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager [EFT C 189 af 28.7.1990. s. 1], som ændret, der i store træk svarer til forordning nr. 44/2001.

[5] Proposal for a Regulation of the European Parliament and the Council on the law applicable to non-contractual obligations (“Rome II”), COM(2003) 427 final as amended by the modified proposal (Reference not available).

[5] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II"), KOM(2003) 427 endelig som ændret (Henvisning til ændret forslag ikke til rådighed).