Table of Contents

Indholdsfortegnelse

Table of Contents. 1

Indholdsfortegnelse. 1

1..... Why is the Commission taking this initiative?. 2

1..... Hvorfor tager Kommissionen dette initiativ?. 2

2..... Social businesses: participants who could derive a greater benefit from the single market. 5

2..... De sociale virksomheder: aktører, som vil kunne få større fordel af det indre marked.. 5

3..... An action plan to support social entrepreneurship in Europe. 6

3..... En handlingsplan til støtte for det sociale iværksætteri i Europa   6

3.1.    Improving access to funding. 6

3.1.    Forbedret adgang til finansiering. 6

3.1.1.     Facilitating access to private funding. 6

3.1.1.     Lette adgangen til privat finansiering, 6

3.1.2.     Mobilisation of EU funds. 7

3.1.2.     Mobilisering af EU-midler 8

3.2.    Increasing the visibility of social entrepreneurship. 8

3.2.    Større synliggørelse af socialt iværksætteri 8

3.2.1.     Developing tools to gain a better understanding of the sector and increase the visibility of social entrepreneurship. 8

3.2.1.     Udvikling af redskaber til at opnå større viden om sektoren og gøre socialt iværksætteri mere synligt 8

3.2.2.     Reinforcing the managerial capacities, professionalism and networking of social businesses  9

3.2.2.     Styrkelse af de sociale iværksætteres ledelseskapacitet, professionalisering og netværkssamarbejde. 9

3.3.    Improving the legal environment 9

3.3.    Forbedring af de juridiske rammer 10

3.3.1.     Developing appropriate European legal forms which could be used in European social entrepreneurship. 9

3.3.1.     Udvikling af hensigtsmæssige europæiske juridiske former, som vil kunne bruges af de europæiske sociale iværksættere. 10

3.3.2.     Public procurement 10

3.3.2.     Offentlige indkøb. 10

3.3.3.     State aid. 10

3.3.3.     Statsstøtte. 11

4..... Beyond the action plan: other ideas for discussion.. 11

4..... Ud over handlingsplanen: andre ideer, der kan drøftes. 11

5..... Conclusion.. 12

5..... Konklusion.. 13

1. Why is the Commission taking this initiative?

1. Hvorfor tager Kommissionen dette initiativ?

The single market needs new, inclusive growth, focused on employment for all, underpinning the growing desire of Europeans for their work, consumption, savings and investments to be more closely attuned to and aligned with 'ethical' and 'social' principles.

Det indre marked har brug for en ny inklusiv vækst, som fokuserer på beskæftigelse for alle. Formålet hermed er at bakke op om europæernes voksende ønske om, at deres arbejde, forbrug, opsparing og investeringer får en mere "etisk" og "social" side og mening.

In order to promote a 'highly competitive social market economy', the Commission has placed the social economy and social innovation at the heart of its concerns, in terms of both territorial cohesion and the search for new solutions to societal problems, in particular the fight against poverty and exclusion, under the Europe 2020 strategy,[1] the flagship initiative 'The Innovation Union',[2] the European Platform against Poverty and Social Exclusion[3] and the 'Single Market Act'[4] (SMA).

For at fremme en "social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" har Kommissionen fokuseret på den sociale økonomi og innovation, både i forbindelse med den territoriale samhørighed og i sin søgning efter originale løsninger på de samfundsmæssige problemer, herunder især bekæmpelsen af fattigdom og udstødelse, i sin Europa 2020-strategi[1], flagskibsinitiativet "Innovation i EU"[2], den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse[3] og i akten for det indre marked[4].

The public consultation for the SMA[5] revealed high levels of interest in the capacity of social enterprises and the social economy in general to provide innovative responses to the current economic, social and, in some cases, environmental challenges by developing sustainable, largely non-exportable jobs, social inclusion, improvement of local social services, territorial cohesion, etc.

Den offentlige høring om akten for det indre marked[5] viste, at der var stærk interesse for den kapacitet, som de sociale virksomheder og den sociale økonomi i almindelighed har til at finde innoverende løsninger på de aktuelle økonomiske, sociale og i visse tilfælde miljømæssige udfordringer gennem udvikling af varige arbejdspladser, der er svære at udflytte, social integration, forbedring af lokale sociale tjenesteydelser, territorial samhørighed osv.

A social enterprise is an operator in the social economy whose main objective is to have a social impact rather than make a profit for their owners or shareholders. It operates by providing goods and services for the market in an entrepreneurial and innovative fashion and uses its profits primarily to achieve social objectives. It is managed in an open and responsible manner and, in particular, involve employees, consumers and stakeholders affected by its commercial activities[6].

En social virksomhed er en aktør i den sociale økonomi, hvis overordnede mål er at skabe en social indvirkning snarere end at opnå profit til sine ejere eller partnere. Dens virke på markedet består i at tilvejebringe varer og tjenesteydelser på iværksættende og innoverende vis, idet den hovedsagelig anvender sine overskud til sociale formål. Den forvaltes ansvarligt og åbent, idet den især medinddrager sine ansatte, sine kunder og de parter, der er berørt af dens økonomiske aktiviteter[6].

The Commission uses the term 'social enterprise' to cover the following types of business:[7]

Ved "social virksomhed" forstår Kommissionen således de virksomheder[7]:

· those for which the social or societal objective of the common good is the reason for the commercial activity, often in the form of a high level of social innovation,

· hvis selskabs- eller samfundsmæssige formål af almen interesse danner grundlag for den kommercielle aktivitet, som ofte giver sig udslag i et højt niveau af social innovation

· those where profits are mainly reinvested with a view to achieving this social objective,

· hvis profit primært geninvesteres i realiseringen af dette selskabsmæssige formål

· and where the method of organisation or ownership system reflects their mission, using democratic or participatory principles or focusing on social justice.[8]

· og hvis organisationsmodel eller ejerskabssystem afspejler det mål, der forfølges, idet de bygger på demokratiske eller deltagerbaserede principper eller tager sigte på social retfærdighed[8].

Thus:

Der kan således være tale om:

· businesses providing social services and/or goods and services to vulnerable persons (access to housing, health care, assistance for elderly or disabled persons, inclusion of vulnerable groups, child care, access to employment and training, dependency management, etc.); and/or

· virksomheder, der leverer sociale tjenesteydelser og/eller varer og tjenesteydelser, som er bestemt for sårbare befolkningsgrupper (adgang til bolig, adgang til sundhedspleje, bistand til ældre eller handicappede personer, integration af sårbare befolkningsgrupper, børnepasning, adgang til beskæftigelse og uddannelse, hjælp i forbindelse med afhængighed osv.) og/eller

· businesses with a method of production of goods or services with a social objective (social and professional integration via access to employment for people disadvantaged in particular by insufficient qualifications or social or professional problems leading to exclusion and marginalisation) but whose activity may be outside the realm of the provision of social goods or services.

· virksomheder, hvis metode for produktion af varer eller tjenesteydelser forfølger et socialt formål (social eller erhvervsmæssig integration gennem adgang til beskæftigelse for personer, der ugunstigt stillet, især på grund af deres beskedne kvalifikationer eller sociale eller erhvervsmæssige problemer, som fører til udstødelse eller marginalisering), men hvis aktivitet kan omfatte andre varer eller tjenesteydelser end sociale varer eller tjenesteydelser.

The social economy employs over 11 million people in the EU, accounting for 6 % of total employment.[9] It covers bodies with a specific legal status (cooperatives, foundations, associations, mutual societies), many of which are also social enterprises in terms of the characteristics referred to above, as well as social enterprises in the form of an ordinary private or public limited company. The specific legal statuses of the social economy are particularly suited to social enterprises as their method of governance favours participation and openness.

Den sociale økonomi beskæftiger over 11 mio. lønmodtagere i EU og tegner sig således for 6 % af den samlede beskæftigelse[9]. Den omfatter enheder med en specifik juridisk status (kooperativer, fonde, foreninger, gensidige selskaber), hvoraf mange også er sociale virksomheder i henhold til ovennævnte karakteristika, samt sociale virksomheder i form af almindelige private selskaber eller aktieselskaber. De specifikke former for juridisk status i den sociale økonomi er særligt velegnede til sociale virksomheder, idet deres forvaltningsmetoder fremmer medinddragelse og åbenhed.

A 2009 study[10] assessed the share of the population involved in social entrepreneurship[11] as 4.1% in Belgium, 7.5 % in Finland, 3.1 % in France, 3.3 % in Italy, 5.4 % in Slovenia and 5.7 % in the United Kingdom. Approximately one in four businesses founded in Europe would therefore be a social enterprise. This figure rises to one in three in Belgium, Finland and France.[12] These companies are often more productive and competitive than one might think. This is due to the very high level of personal commitment on the part of their employees and the better working conditions that they provide.[13]

I en undersøgelse i 2009[10] blev den del af den aktive befolkning, der er involveret i socialt iværksætteri[11], vurderet til at udgøre 4,1% i Belgien, 7,5% i Finland, 3,1 % i Frankrig, 3,3 % i Italien, 5,4% i Slovenien og 5,7% i Det Forenede Kongerige. Ca. en fjerdedel af virksomhederne i Europa skulle således være sociale virksomheder. Tallet er helt oppe på en tredjedel i Belgien, Finland og Frankrig[12]. Disse virksomheder er ofte mere produktive og konkurrencemæssige, end man skulle tro. Det hænger sammen med personalets meget store personlige engagement og de bedre arbejdsvilkår, der tilbydes[13].

Social enterprises contribute to smart growth by responding with social innovation to needs that have not yet been met; they create sustainable growth by taking into account their environmental impact and by their long-term vision; they are at the heart of inclusive growth due to their emphasis on people and social cohesion. In other words, their key aim is to effect social and economic transformation which contributes to the objectives of the Europe 2020 Strategy. This Communication is part of the promotion and development of social innovation initiated by President Barroso in 2009.[14]

Sociale virksomheder bidrager således til en intelligent vækst ved at imødekomme behov, som endnu ikke er opfyldt, gennem social innovation; de skaber bæredygtig vækst ved at tage hensyn til deres indvirkning på miljøet og i kraft af deres langsigtede vision; de er indbegrebet af inklusiv vækst takket være deres fokusering på mennesket og den sociale samhørighed. Med andre ord består deres eksistensberettigelse i at organisere sociale og økonomiske ændringer, der bidrager til realiseringen af målene i Europa 2020-strategien. Denne meddelelse skal ses som led i den ansporing og valorisering af den sociale innovation, som Kommissionens formand, José Manuel Barroso, iværksatte i 2009[14].

The various characteristics of social enterprises mean that, for the most part, they exhibit an especially high level of social and environmental responsibility. The social business initiative supplements the Communication of the Commission on Corporate Social Responsibility (CSR) adopted on the same day,[15] and will also help them to assert their social added value.

De forskellige elementer, der kendetegner de sociale virksomheder, giver sig oftest udslag i en meget høj social og miljømæssig ansvarlighed fra disse virksomheders side. Initiativet vedrørende socialt iværksætteri supplerer Kommissionens meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar (VSA), som vedtages samme dag[15], og vil også bidrage til, at den merværdi, de tilfører samfundet, gøres bedre gældende.

Some examples of European social businesses:

Eksempler på europæiske sociale virksomheder:

In Italy, a medical centre provides high-level specialised assistance, including cultural mediation, particularly in areas poorly served by public services, with a particular emphasis on people in fragile socio-economic situations (such as immigrants).

I Italien yder et lægecenter specialiseret bistand på højt niveau, herunder kulturel formidling, især i de områder, der er dårligt dækket af de offentlige tjenester, med særlig vægt på de personer, der befinder sig i en skrøbelig socioøkonomisk situation (f.eks. indvandrere).

In Romania, a company with 5 members of staff and 5 volunteers has been working since 1996 to provide cultural services in the Romanian language to blind people by adapting media (especially audio books and adapted films) for an estimated 90 000 people.

I Rumænien har en virksomhed med 5 ansatte og 5 frivillige medarbejdere siden 1996 arbejdet med at levere kulturelle tjenesteydelser på rumænsk til blinde personer ved at tilpasse medierne (navnlig lydbøger og synstolkede film) til et publikum på ca. 90 000 personer.

In France, a business launched an innovative concept of water-free car washing services in 2004 using biodegradable products and employing unqualified or marginalised staff in order to reintegrate them in the labour market.

I Frankrig har en virksomhed i 2004 lanceret et innovativt koncept med bilvask uden vand, med brug af bionedbrydelige produkter og beskæftigelse af ufaglært eller marginaliseret personale med henblik på reintegration på arbejdsmarkedet.

In Hungary, a foundation set up a restaurant employing disabled staff (40 employees) and provided training and childcare to ensure the transition to stable employment.

I Ungarn har en fond oprettet en restaurant, som beskæftiger handicappede personer (40 ansatte); de tilbydes uddannelse og børnepasning som hjælp til overgangen til et fast arbejde.

In the Netherlands, a company teaches reading using innovative digital tools and a method based on play. This method is particularly suitable for hyperactive or autistic children but can also be used for illiterate people and immigrants.

I Nederlandene er der en virksomhed, der lærer folk at læse ved hjælp af innovative numeriske redskaber og en metode baseret på leg. Metoden er specielt velegnet til hyperaktive børn eller autister samt analfabeter og indvandrere.

In Poland, a social cooperative comprising two associations employs long-term unemployed and disabled staff and provides a variety of services: catering and food services, small construction and handicraft jobs and employability training for disadvantaged people.

I Polen er der et socialt kooperativ bestående af to sammenslutninger, som beskæftiger langtidsledige og handicappede personer og tilbyder forskellige tjenesteydelser på markedet: restaurant- og take awayservice, mindre bygge- og håndværksarbejder samt uddannelse af vanskeligt stillede personer for at hjælpe dem med at komme ind på arbejdsmarkedet.

In its approach to this varied sector, the Commission does not seek to provide a standard definition which would apply to everyone and lead to a regulatory straitjacket.

Kommissionen vil i sin tilgang til denne mangfoldige sektor ikke give en bestemt definition, der skal gælde for alle, og som vil føre til en forskriftsmæssig spændetrøje. Den foreslår en beskrivelse, der er baseret på principper, som flertallet af medlemsstaterne tilslutter sig, og som også respekterer deres forskellige politiske, økonomiske og sociale valg samt de sociale iværksætteres innovationskapacitet.

It offers a description based on principles shared by the majority of the Member States, while respecting their diversity of political, economic and social choices and the capacity for innovation of social entrepreneurs.

Kommissionen vil derfor kun vedtage en mere præcis definition, hvis det i forbindelse med forskriftsmæssige eller ansporende foranstaltninger viser sig at være nødvendigt at foretage en præcis afgrænsning af anvendelsesområdet, med tæt inddragelse af repræsentanterne for den pågældende sektor.

 

Kommissionen ønsker at bidrage til de sociale virksomheders udvikling og lære af deres erfaringer med henblik på at støtte økonomien som helhed. Kommissionen forfølger med denne meddelelse to mål:

This is why the Commission will only adopt a more specific definition, as required, if regulatory measures or incentives require the scope of application to be precisely set out, with the representatives of the sector being closely involved in the process.

· at forelægge en kortsigtet handlingsplan til at støtte udviklingen af de sociale virksomheder, som er nøgleaktører i den sociale økonomi og den sociale innovation

The Commission seeks to support the development of social enterprises and to learn from their experiences in support of the whole of the economy. In this Communication, the Commission is pursuing two aims:

· at lægge op til en debat om overvejelserne på mellemlang og lang sigt.

· To introduce a short-term action plan to support the development of social enterprises, key stakeholders in the social economy and social innovation.

2. De sociale virksomheder: aktører, som vil kunne få større fordel af det indre marked

· To prompt a debate on the avenues to be explored in the medium/long term.

Mulighederne for at udbygge og udbrede modellen med sociale virksomheder på det indre marked er stadig ikke tilstrækkeligt udnyttede. Desuden er disse virksomheder konfronteret med en række hindringer, som er blevet identificeret i flere rapporter[16], senest fra BEPA[17] i midten af 2010.

2. Social businesses: participants who could derive a greater benefit from the single market

Ofte er de konfronteret med de samme udfordringer som alle andre SMV'er og kan således nyde fordel af initiativerne under Small Business Act for Europa[18]. Men de har også deres helt egne vanskeligheder.

The growth and distribution potential of the social enterprise model in the internal market has still not been explored in full and is coming up against obstacles identified by several reports,[16] the most recent being the BEPA report[17] in mid-2010.

De sociale virksomheder bør imidlertid have mulighed for at udnytte fordelene ved det indre marked ligesom alle andre. Det gælder selvfølgelig for de største virksomheder, som kunne tænke sig at udvikle sig på kontinentalt eller blot grænseoverskridende niveau. Men også de små sociale virksomheder, som oftest kun koncentrerer sig om lokale aktiviteter, er direkte berørt af reglerne for det indre marked vedrørende bankvirksomhed, adgang til strukturfonde eller offentlige indkøb.

Most often, they face the same challenges as any SME and therefore can benefit from the initiatives of the Small Business Act for Europe.[18] However, they also face their own particular problems.

De sociale virksomheder har først og fremmest vanskeligt ved at finde finansiering, idet behovet herfor varierer alt efter udviklingsniveau (støtte til idéer, udvikling af pilotprojekter eller prototyper, udvikling i stor målestok). Hindringerne i forbindelse med redistributionen af profit eller beskæftigelse af sårbare arbejdstagere giver ofte de potentielle kreditorer eller investorer den opfattelse, at de er mere risikable og mindre rentable end andre virksomheder. De sociale virksomheder er i højere grad end andre virksomheder konfronteret med de finansielle markeders svagheder (fragmentering, mangel på fælleseuropæiske platforme for lån osv.). F.eks. mangler investorerne klare oplysninger om den faktiske sociale indvirkning, visse solidariske investeringsfonde har. Adgangen til offentlige midler bremses ofte af systemer, som er for strenge eller bureaukratiske. F.eks. kan de sociale virksomheder have vanskeligt ved at få adgang til strukturfonde, hvis forvaltningsmyndighederne kun finansierer kortsigtede projekter. Både på nationalt og på europæisk niveau gør det store antal forskellige programmer det vanskeligt for små strukturer at få adgang hertil.

Social enterprises should be able to benefit from the advantages of the internal market just as much as other businesses. This applies, of course, to large enterprises which may be able to expand at continental level or even only across the borders of their country, but small social enterprises, which mainly have their roots solely in local activities, are also directly affected by the rules of the internal market on bank regulation, access to structural funds or public procurement.

Dette fænomen forstærkes af den utilstrækkelige anerkendelse af det sociale iværksætteri. Mangelen på indbyrdes forbindelser mellem aktørerne i forskellige regioner eller forskellige lande bremser udbredelsen af god praksis, oprettelsen af partnerskaber og identifikationen af nye muligheder. I de europæiske uddannelsessystemer er det sociale iværksætteri stadig undervurderet, men hvis dets troværdighed skal styrkes, skal det indgå i både grund- og videreuddannelse. Stadig flere unge nyuddannede vælger at engagere sig i socialt iværksætteri, men eftersom de traditionelle virksomheder kun ved meget lidt om erfaringerne herfra, værdsætter de dem ikke nok.  Dette fænomen forstærkes af de mange forskellige definitioner i Europa, hvilket forklarer, hvorfor de disponible data er så forskellige. Konceptet er ikke altid defineret, og hvis det endelig er det, dækker definitionen ikke de samme faktiske forhold i de forskellige lande. Da dataene ofte er gamle, ufuldstændige og uharmoniserede, er det vanskeligt at tilpasse og koordinere de offentlige politikker.

Above all, social enterprises have difficulty finding funding, for which their needs vary according to their level of development (conceptual support, development of pilot projects or prototypes, large-scale development). Constraints concerning redistribution of profits or employment of vulnerable workers often give the impression to creditors or potential investors that they are higher-risk and less profitable than other businesses. More so than other businesses, social enterprises are confronted with the imperfections in the financial markets (fragmentation, absence of pan-European platforms for lending, etc.). Investors therefore do not have a clear enough idea of the real social impact of some solidarity investment funds. Access to public funds is frequently impeded by systems that are too rigid or too bureaucratic. For example, social enterprises may find it difficult to obtain access to structural funds if the managing authorities finance only short-term projects. The large number of different programmes at both national and European level makes them difficult to access for small organisations.

Det er derfor ikke overraskende, at der i de forskriftsmæssige rammer på europæisk og nationalt niveau ikke altid tages hensyn til de forhold, der specifikt gælder for de sociale virksomheder, især når det drejer sig om reglerne for offentlige indkøb, statsstøttereglerne eller eksisterende vedtægter. Det gør det vanskeligt at mobilisere investorer og få adgang til tilskud eller offentlige indkøb og tvinger dem undertiden til at ty til komplekse juridiske konstruktioner. Det hænder således, at sociale virksomheder, der ikke har status som forening, ikke kan opnå fordel af de faciliteter, de offentlige institutioner tilbyder foreninger.

This phenomenon is reinforced by the low degree of recognition of social entrepreneurship. The lack of interconnection between stakeholders from different regions or countries prevents dissemination of best practices, creation of partnerships and discovery of new opportunities. In European education systems, social entrepreneurship is still under-promoted, although its integration into initial and ongoing training is a prerequisite for reinforcing its credibility. An increasing number of young graduates opt to work in social enterprises, but traditional businesses do not value their experience because they are unfamiliar with the sector. This phenomenon is accentuated by the range of definitions in Europe which explains the variety of available data. Social entrepreneurship is often not defined and, if it is, it does not mean exactly the same thing from one country to another. The data are often old, piecemeal and unharmonised, making it difficult to adapt and coordinate public policies.

3. En handlingsplan til støtte for det sociale iværksætteri i Europa

For this reason, it is hardly surprising that the regulatory environment at European and national level does not always take sufficient account of the specific characteristics of social enterprises in particular with regard to the rules on public procurement or existing statutes. This complicates mobilisation of investors and access to grants or public contracts and sometimes forces them to use complex legal arrangements. Social enterprises which are not associations are thus sometimes unable to take advantage of the facilities offered by local authorities to associations.

For at overvinde disse udfordringer er Den Europæiske Union og de internationale organisationer allerede i færd med at udarbejde tværgående politikker inden for rammerne af den sociale økonomi samt programmer, der tager sigte på at støtte sociale virksomheder og social innovation. Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som offentliggøres samtidig med denne meddelelse, indeholder en oversigt over alle de eksisterende foranstaltninger samt visse udenlandske erfaringer, som vil kunne inspirere Den Europæiske Union.

3. An action plan to support social entrepreneurship in Europe

Desuden foreslår Kommissionen, for at de sociale virksomheder kan udnytte hele deres potentiale, en handlingsplan, som indgår i den generelle støtte til social innovation og skal bidrage til at skabe passende forhold, i tæt partnerskab med aktørerne i denne sektor og medlemsstaterne.

In order to meet these challenges, the European Union and international organisations are already developing horizontal policies in the context of the social economy and targeted programmes to support social enterprises and social innovation. A Commission staff working paper, published at the same time as this Communication, contains a summary of all the existing measures as well as some experiences in other countries which might inspire the European Union.

Kommissionen foreslår derfor 11 nøgleaktioner, som den vil lancere før udgangen af 2012.

In addition, to enable social enterprises to use their full potential, the Commission proposes an action plan in general support of social innovation to help create a favourable climate, in close partnership with stakeholders in the sector and the Member States.

3.1. Forbedret adgang til finansiering 3.1.1. Lette adgangen til privat finansiering,

The Commission therefore proposes eleven key actions to be launched before the end of 2012.

Kommissionen finder, at finansieringssystemet for sociale virksomheder er underudviklet i forhold til det, andre virksomheder nyder fordel af.

3.1. Improving access to funding 3.1.1. Facilitating access to private funding

Der er imidlertid flere og flere investorer, som gerne vil at knytte sociale eller miljømæssige resultater til deres legitime ønske om at opnå et finansielt udbytte af deres investeringer, ved at støtte virkeliggørelsen af langsigtede almennyttige mål.

The Commission considers that the funding system for social enterprises is underdeveloped in relation to that used by other businesses.

Foruden socialt ansvarlige investeringer, der er genstand for forslag i meddelelsen om virksomhedernes sociale ansvar[19], vil et europæisk instrument, der støtter finansieringen af sociale virksomheder, stimulere de private og offentlige aktører til at investere mere i disse virksomheder gennem kapitalandele eller lån.

Increasing numbers of investors are seeking to combine social or environmental results with their legitimate concern of obtaining a financial return on the investment, while pursuing long-term objectives in the general interest.

Det vil muligvis være ønskeligt at tilvejebringe en hensigtsmæssig forskriftsmæssig ramme, der gør det muligt at oprette den form for investeringsinstrumenter på europæisk niveau.

In addition to socially responsible investment, which is the subject of proposals in the Communication on the Responsible Business Initiative,[19] a European instrument supporting funding of social enterprises would provide an impetus to private and public sector stakeholders to invest more in these enterprises, via a stake in the capital or loans.

Kommissionen glæder sig i øvrigt over, at Den Europæiske Investeringsfond[20] undersøger muligheden for i begyndelsen af 2012 at indføre en komponent for "egenkapital" (ESIEF[21]) til brug for investeringer i fonde, der har som formål at skabe en social indvirkning. Denne pilotaktion vil kunne bane vej for det nye europæiske finansielle instrument, som Kommissionen foreslog den 6. oktober 2011 (nøgleaktion 3).

A regulatory framework designed to create such investment vehicles at European level might be desirable.

Adgangen til kredit er for mange sociale virksomheder en forudsætning for, at de kan oprettes og udvikles. Men da man ikke ved meget om disse virksomheder, eller de har ry for at være mere risikable, har de endnu sværere ved at finde de nødvendige midler end SMV'erne har.

Furthermore, the Commission welcomes the action of the European Investment Fund[20] in exploring the possibility of setting up an equity window (ESIEF[21]) dedicated to investment in funds with the objective of generating a social impact. This pilot action could pave the way for the new European financial instrument proposed by the Commission on 6 October 2011 (Key action No 3).

Kommissionen konstaterer også, at de to forskriftsmæssige grundpiller i meddelelsen fra 2007 om udbredelse af mikrokreditter[22] (forbedring af de retlige og institutionelle rammer og yderligere forbedring af betingelserne for iværksætteri) ikke er blevet tilstrækkeligt udviklet på nationalt niveau.

For many social enterprises, start-up and development is dependent on access to credit. However, as they are not well-known or are deemed more risky, they have more difficulty than SMEs in finding the necessary funding.

Nøgleaktion 1.

The Commission also notes that the two regulatory pillars of the 2007 Communication on the micro-credit initiative[22] (improvement of the legal and institutional environment and creation of a favourable climate for entrepreneurship) have not been sufficiently developed at national level.

· Som det blev bebudet i akten for det indre marked  skal der inden udgangen af 2011 foreslås en europæisk forskriftsmæssig ramme til fremme af solidariske investeringsfonde med henblik på at lette de sociale virksomheders adgang til finansmarkederne under hensyntagen til den offentlige høring og konsekvensanalysen. Målet skal være at stimulere oprettelsen af fonde til dette formål, således at de kan være aktive i hele det indre marked.

Key action No 1.

Nøgleaktion 2.

· As set out in the SMA, to propose a European regulatory framework for social investment funds before the end of 2011 to facilitate access to the financial markets for social enterprises, taking into account the public consultation carried out and the impact assessment. The objective will be to stimulate creation of dedicated funds, enabling them to be active across the whole of the single market.

· Ud over at fortsætte med at lette adgangen til mikrokreditter gennem det europæiske instrument "Progres Mikrofinansiering" og udvikle dette instrument ved at styrke den institutionelle kapacitet inden for rammerne af EU-programmet for social udvikling og innovation for perioden 2014-2020[23] skal der også gøres en indsats for bedre at analysere, anspore og fremme udviklingen af de retlige og institutionelle rammer for mikrokreditter.

Key action No 2.

3.1.2. Mobilisering af EU-midler

· In addition to continuing to ease access to micro-credits through the Progress Microfinance Facility and developing this instrument by strengthening institutional capacities under the European Union Programme for Social Change and Social Innovation for 2014-2020[23], to improve analysis, promotion and development of the legal and institutional environment for micro-credits.

Erfaringerne med strukturfondenes funktionsmåde bør sammenfattes, evalueres og drøftes med de nationale forvaltningsmyndigheder, således at medlemsstaterne anspores til at udvikle en mere omfattende og effektiv støtte til de sociale virksomheder i den næste programmeringsperiode. Som supplement hertil vil Kommissionen udarbejde et specifikt finansieringstiltag for sociale virksomheder.

3.1.2. Mobilisation of EU funds

Nøgleaktion 3.

Practical experience of structural funds should be summarised, assessed and discussed with the national management authorities in order to encourage Member States to develop wider and more effective support for social enterprises in the next programming period. In addition, the Commission will take specific action to fund social enterprises.

· Inden for rammerne af EU-programmet for social udvikling og innovation foreslår Kommissionen, at der oprettes et europæisk finansielt instrument på 90 mio. EUR, som skal lette adgangen til finansiering til opstart, udvikling og udvidelse af de sociale virksomheder, gennem investeringer i solidariske investeringsfonde, som stiller egenkapital‑ og gældsfinansieringsinstrumenter til rådighed.

Key action No 3.

Nøgleaktion 4.

· The Commission has proposed that a 90-million euro European financial instrument be set up to facilitate access to funding for start-up, development and expansion of social enterprises by way of investment in solidarity investment funds, which provide own-capital and debt-financing instruments, under the European Union Programme for Social Change and Social Innovation.

· Kommissionen har foreslået, at der indføres en udtrykkelig prioritering af investeringer i sociale virksomheder i EFRU- og ESF-forordningerne fra 2014[24] for at skabe et klart retsgrundlag og give medlemsstaterne og regionerne mulighed for at inkludere målrettede tiltag i deres ESF- og EFRU-programmer for 2014-2020.

Key action No 4.

3.2. Større synliggørelse af socialt iværksætteri 3.2.1. Udvikling af redskaber til at opnå større viden om sektoren og gøre socialt iværksætteri mere synligt

· The Commission has proposed that an investment priority for 'social enterprises' be expressly introduced in the ERDF and ESF regulations from 2014[24] in order to provide a clear legal basis and enable the Member States and regions to include targeted activities in their ESF and ERDF programmes for 2014-2020.

Alle aktørerne finder, at noget af det, der er mest brug for, er at råde over en enkel og hurtig adgang til disponible oplysninger om de sociale virksomheder, der muliggør udveksling af erfaringer for at udbrede den bedste praksis. Det vedrører navnlig behovet for at råde over midler til at evaluere og udnytte de sociale virkninger og resultaterne af disse aktiviteter (f.eks. ved at bygge på erfaringerne i visse medlemsstater, som har oprettet satellitkonti til indsamling af statistikker om sociale virksomheder, især kooperative og gensidige selskaber). Disse udfordringer vil eventuelt kunne løses ved hjælp af redskaber som f.eks. mærkning og certificering. Det er også vigtigt at fremme socialt iværksætteri, især blandt de unge.

3.2. Increasing the visibility of social entrepreneurship 3.2.1. Developing tools to gain a better understanding of the sector and increase the visibility of social entrepreneurship

Nøgleaktion 5.

One of the things all stakeholders say they need is simple and fast access to the available information concerning social enterprises, enabling discussion in order to share best practices. In particular, this concerns the need to have ways of assessing and evaluating the impact and social performance of these activities (e.g. by using the experience of Member States which have set up satellite accounts to gather statistics on social enterprises, in particular cooperatives and mutual societies). Labelling and certification are tools that could potentially be used to meet these challenges. It is also important to promote social enterprise among the younger generations.

· Der skal identificeres god praksis og modeller, der kan kopieres, ved at der sammen med de berørte parter foretages en komplet kortlægning af de sociale virksomheder i Europa med specificering af deres karakteristika, økonomiske modeller, økonomiske vægt, grænseoverskridende vækstpotentiale, indholdet af og kriterierne for de forskellige former for juridisk status og beskatningsordninger samt de eksisterende mærkningssystemer.

Key action No 5.

Nøgleaktion 6.

· To identify best practices and replicable models by developing a comprehensive map of social enterprises in Europe, specifying their characteristics, their business model, economic weight, cross-border growth potential, applicable rules and criteria for legal statuses and for specific tax regimes, as well as existing labelling systems.

· Der skal oprettes en offentlig database for den mærkning og certificering, der gælder for de sociale virksomheder i Europa, med henblik på at opnå større synliggørelse og gøre det lettere at sammenligne.

Key action No 6.

Nøgleaktion 7.

· To create a public database of labels and certifications applicable to social enterprises in Europe to improve visibility and comparison.

· De gensidige læringsprocesser skal fremmes og kompetencerne hos de nationale og regionale administrationer styrkes, således at der indføres fælles strategier for støtte, fremme og finansiering af sociale virksomheder, bl.a. inden for rammerne af strukturfondene, ved hjælp af analyse, udveksling af god praksis, bevidstgørelse, netværkssamarbejde og udbredelse.

Key action No 7.

3.2.2. Styrkelse af de sociale iværksætteres ledelseskapacitet, professionalisering og netværkssamarbejde

· To promote mutual learning and capacity building of national and regional administrations in putting in place comprehensive strategies for support, promotion and financing of social enterprises, especially via the structural funds, by means of analysis, sharing of best practices, awareness-raising, networking and dissemination.

Både de unge og de etablerede sociale iværksættere har behov for at erhverve de kompetencer, der kræves til at sikre, at deres virksomheder forvaltes godt og kan vokse. Med henblik herpå ønsker Kommissionen at anspore til gensidig inspiration sammen med andre innoverende iværksættere og forsknings- og akademimiljøet. Det kan bl.a. ske inden for rammerne af virksomhedskuvøser (inkubatorer for sociale virksomheder i opstartsfasen). De få erfaringer, der findes på disse områder, bør støttes og udbredes. De sociale iværksættere bør også kunne opnå råd og støtte fra andre virksomhedsledere eller bankfolk.

3.2.2. Reinforcing the managerial capacities, professionalism and networking of social businesses

Nøgleaktion 8.

Both young and established social entrepreneurs need to build the necessary skills to ensure that their business is well managed and can grow. The Commission therefore wishes to promote cross-fertilisation with innovative entrepreneurs and academic and research fields. This may take place in particular in the context of business incubators (for social start-ups). The few existing examples in these fields deserve to be supported and expanded. Social entrepreneurs should also be able to receive advice and support from other business leaders or bankers.

· Der skal oprettes en enkelt, flersproget elektronisk data- og dataudvekslingsplatform, som eventuelt skal knyttes sammen med platformen "Social Innovation Europe"[25] og netværket "Enterprise Europe Network", for sociale iværksættere, inkubatorer og klynger, sociale investorer og de personer, der arbejder med dem.

Key action No 8.

· Der skal gøres en indsats for at forbedre kendskabet og adgangen til de EU-programmer, som kan støtte de sociale iværksættere, f.eks. Erasmus, Erasmus for unge iværksættere, Tempo, "Aktive unge" 2007-2013 (specielt aktiviteterne inden for rammerne af "Ungdomsinitiativer") og Horisont 2020.

· To create a single, multilingual electronic data and exchange platform, associated, where appropriate, with the Social Innovation Europe Platform[25] and the ‘Enterprise Europe Network’ for social entrepreneurs, incubators and clusters, social investors and people working with them.

3.3. Forbedring af de juridiske rammer 3.3.1. Udvikling af hensigtsmæssige europæiske juridiske former, som vil kunne bruges af de europæiske sociale iværksættere

· To promote and increase accessibility of Community programmes in support of social entrepreneurs, such as ERASMUS, ERASMUS for Young Entrepreneurs, TEMPO, 'Youth in Action' 2007–2013 (in particular the 'Youth Initiatives' activities) and HORIZON 2020.

Undersøgelsen af gennemførelsen af statutten for det europæiske andelsselskab[26] fremhævede tekstens kompleksitet og anbefalede forskellige optioner for at gøre denne ordning enklere og mere attraktiv og gøre det muligt at imødekomme de sociale iværksætteres behov. De forskellige fonde finder ofte, at det er vanskeligt for dem at arbejde inden for rammerne af det indre marked, hvor de mange forskellige forskrifter resulterer i krav og procedurer, der undertiden er komplekse (især hvad angår beskatning). Endelig giver den gensidige sektor jævnligt udtryk for, at den gerne vil kunne basere sig på en europæisk statut, mens andre derimod ikke finder, at der er behov herfor.

3.3. Improving the legal environment 3.3.1. Developing appropriate European legal forms which could be used in European social entrepreneurship

Nøgleaktion 9.

The study on the implementation of the Statute for a European Cooperative Society[26] has highlighted the complexity of the text and recommended several options to make this system more simple and attractive and to make it possible to meet the needs of social entrepreneurs. Foundations often consider that it is difficult for them to operate in the internal market since regulatory differences lead to requirements and procedures that are sometimes complex (especially in relation to tax). Finally, the mutual sector regularly states that it wants to be able to rely on a European statute whereas others see no need for this.

· Afhængigt af resultaterne af høringen af de berørte parter skal der forelægges et forslag om en forenkling af forordningen om statut for det europæiske andelsselskab for at styrke dens uafhængighed i forhold til national ret og dermed gøre det lettere for de sociale kooperativer at anvende den.

Key action No 9.

· Der skal foreslås en forordning om en statut for den europæiske fond for at lette fondenes grænseoverskridende aktiviteter. Den vil skulle eksistere parallelt med de nationale juridiske former, og det vil være frivilligt at anvende den.

· Depending on the results of the consultation with the parties concerned, to present a proposal for simplification of the regulation on the Statute for a European Cooperative Society in order to reinforce its independence in relation to national laws and to make it easier to create social cooperatives.

· Der skal iværksættes en undersøgelse af situationen med hensyn til gensidige selskaber i alle medlemsstaterne for navnlig at se på deres aktiviteter på tværs af grænserne.

· To propose a regulation for a European foundation statute, in order to facilitate foundations' cross-border activities. This would exist alongside national legal forms and would be optional.

3.3.2. Offentlige indkøb

· To initiate a study on the situation of mutual societies in all Member States in order to examine their cross-border activities in particular.

Trods de forskellige muligheder i de relevante forskrifter finder de sociale virksomheder ofte, at de stadig har uforholdsmæssigt store vanskeligheder med at få adgang til offentlige indkøb. Denne situation skulle skyldes både de europæiske regler på området og de nationale forskrifter, som er meget forskellige medlemsstaterne imellem, hvor den gældende praksis med "overregulering" (goldplating) ikke altid har gjort det muligt fuldt ud at drage fordel af bestemmelserne i direktiverne om offentlige indkøb. På den anden side udnytter visse offentlige institutioner ikke altid det innovationspotentiale, der findes for sociale tjenesteydelser. I de fleste af de svar, Kommissionen har modtaget efter offentliggørelsen af sin grønbog om offentlige indkøb i fremtiden, er det opfattelsen, at der i direktiverne bør lægges større vægt på muligheden for at anvende sociale eller miljømæssige kriterier i forbindelse med offentlige indkøb.

3.3.2. Public procurement

Nøgleaktion 10.

Despite the range of options provided by regulations on the matter, social enterprises often believe that they face disproportionate difficulties concerning access to public contracts. This situation arises from European rules on the matter as much as national rules, which differ greatly among the Member States where the practice of goldplating has not always made it possible to take full advantage of the Public Procurement Directives. However, certain public entities do not always make the most of the existing potential for innovation in social services. Most of the responses received by the Commission to its Green Paper on the future of public procurement consider that the potential use of social or environmental criteria in public procurement should be given greater emphasis in the Directives.

· Inden for rammerne af reformen af offentlige indkøb bør kvalitetselementet veje tungere i tildelingen af kontrakter, specielt i tilfælde af sociale og sundhedsmæssige tjenesteydelser, og det bør undersøges, hvordan der kan tages hensyn til arbejdsvilkårene for de personer, der deltager i produktionen af de varer og tjenesteydelser, kontrakten omfatter, forudsat at det sker under fuldstændig iagttagelse af traktatens principper om ikke-diskrimination, ligebehandling og gennemsigtighed.

Key action No 10.

3.3.3. Statsstøtte

· To further enhance the element of quality in awarding contracts in the context of the reform of public procurement especially in the case of social and health services, and to study ways in which the working conditions of persons involved in production of goods and services under the contract could be taken into account, provided that the Treaty principles of non-discrimination, equal treatment and transparency are fully complied with.

Kommissionen vedtog den 23. marts 2011 en meddelelse om reformen af EU's statsstøtteregler for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse[27], som kan være af interesse for de sociale virksomheder, der netop leverer denne type tjenesteydelser. Kommissionen præciserede heri, at den agter at vedtage mere differentierede regler i overensstemmelse med støttens virkninger i form af kompensationer for offentlig tjeneste på EU-markedet. Den erkendte også, at visse former for sociale tjenesteydelser har særlige karakteristika i forbindelse med deres finansielle struktur og mål.

3.3.3. State aid

Nøgleaktion 11.

On 23 March 2011 the Commission adopted a Communication on the reform of EU rules concerning State aid applicable to services of general economic interest,[27] which could be relevant to social enterprises providing an SGEI. The Commission specified that it intends to adopt more varied rules in accordance with the effects of aid in the form of public service compensation on the intra-Community market. It also recognised that certain types of social services demonstrate specific features relating to their financial structure and their objectives.

· Anvendelsen af statsstøttereglerne på sociale og lokale tjenesteydelser skal forenkles. En sådan forenkling vil også kunne gavne de sociale virksomheder, når de leverer sociale tjenesteydelser eller tjenesteydelser, der ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. I de forslag til reform af statsstøttereglerne for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (SGEI), som blev offentliggjort i september 2011, søger Kommissionen at opfylde dette ønske om forenkling for sociale og lokale tjenesteydelser, bl.a. ved at foreslå en de minimis-forordning for lokale SGEI og en ny afgørelse, som på visse betingelser fritager sociale tjenesteydelser fra forpligtelsen til forudgående anmeldelse. Det forventes, at de nye regler vil blive vedtaget af Kommissionen før udgangen af 2011.

Key action No 11.

4. Ud over handlingsplanen: andre ideer, der kan drøftes

· To simplify the implementation of rules concerning State aid to social and local services. Such a simplification could also benefit social enterprises, when they provide social services or services that do not have an effect on trade between Member States. In the proposals for reform of the rules concerning Services of general economic interest (SGEI), made public in September 2011, the Commission aims to respond to this simplification objective for social and local services in particular by proposing a de minimis Regulation for local SGEIs and a new Decision exempting social services under certain conditions from the obligation to provide prior notification. It is anticipated that the new rules will be adopted by the Commission before the end of 2011.

Foruden de prioriterede aktioner, der er nævnt ovenfor, foreslår Kommissionen en drøftelse af følgende forslag, hvori de nærmere detaljer og metoder bør uddybes:

4. Beyond the action plan: other ideas for discussion

· oprettelse af et netværk og udveksling af erfaringer fra - ofte offentlige eller halvoffentlige – banker, som helt eller delvis har til formål at finansiere socialt iværksætteri[28], og i den forbindelse reintegrere "sovende" midler i det økonomiske kredsløb (f.eks. afdøde personers ikke-lukkede bankkonti)

In addition to the priority actions listed above, the Commission proposes the following topics for discussion where the details and methods involved need to be looked at more closely, in particular:

· udvidelse af sociale virksomheders adgang til risikovillig kapital inden for rammerne af forslaget om den europæiske ramme for risikokapitalfonde

· Creating a network and enabling the experience of banks, often public or semi-public and dedicated partly or fully to funding social entrepreneurship, to be shared,[28] thereby restoring dormant funds to the economy (e.g. bank accounts of deceased persons that have not been closed);

· fremme af socialt iværksætteri blandt ældre inden for rammerne af det europæiske år for aktiv aldring i 2012 (karriereskift eller frivilligt arbejde fra pensionisters side)

· Developing access to venture capital for social enterprises, in accordance with its proposal concerning the European framework for venture capital funds;

· fremme af forskningen om det sociale iværksætteris karakteristika og socioøkonomiske virkninger og især samfinansiering af nationale projekter for oprettelsen af satellitkonti[29], således at sociale virksomheder optræder i de nationale regnskabssystemer

· Promoting social entrepreneurship among older people, in the context of the European Year for Active Ageing in 2012 (career change or development of volunteering among retired persons);

· undersøgelse af muligheden for at øge og inkludere nye støtteformer i forbindelse med gennemgangen af den generelle gruppefritagelsesforordning, der gælder indtil den 31. december 2013

· Promoting research concerning the features and socio-economic impact of social entrepreneurship and, in particular, financing national projects to set up satellite accounts[29] so that social enterprises appear in national accounting systems;

· fremme af udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne vedrørende tilpasning af de nationale beskatningsordninger til fordel for sociale virksomheder og solidariske investeringer

· Examining the possibility of increasing and including new aid categories during the review of the General Block Exemption Regulation, which is applicable until 31 December 2013;

· fremme af udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne vedrørende brugen af akkumuleret kapital i sociale virksomheder og især låsningen deraf ("asset locks"), således at kapitalen enten bliver i virksomhederne eller frigives med henblik på investering i andre sociale virksomheder.

· Developing best-practice sharing between Member States concerning the adaptation of national tax regimes for the benefit of social enterprises and ethical investment.

Kommissionen foreslår også yderligere overvejelser om:

· Developing best-practice sharing between Member States regarding the use of capital accumulated in social enterprises and, in particular 'asset locks' in order to enable this capital either to stay in the business or be released for investment in other social enterprises.

· nye strategier for at forbedre adgangen til finansiering, hvorunder man ansporer dialogen mellem de sociale virksomheder og de finansielle institutioner, f.eks. i finansieringsforummet for små og mellemstore virksomheder SME Finance Forum

The Commission also suggests giving further consideration to:

· som følge af vedtagelsen af initiativet "Innovation i EU" og Det Europæiske Råds anmodning af 4. februar 2011 vedrørende oprettelsen af et valoriseringsinstrument for intellektuelle ejendomsrettigheder på EU-plan forpligter Kommissionen sig til at undersøge, hvorvidt sociale virksomheder vil kunne få adgang til "sovende" patenter til støtte for deres udvikling

· New strategies to improve access to funding, promoting dialogue between social enterprises and financial institutions, e.g. in the SME Finance Forum;

· udvikling af og netværkssamarbejde mellem udvekslingsplatforme (børser[30]) for sociale virksomheder

· Following the adoption of the Innovation Union and the European Council request of 4 February 2011 to establish a Europe-wide intellectual property promotion tool, the Commission commits to researching the extent to which social enterprises could access dormant patents to assist their development;

· muligheden for, at de sociale virksomheder, der genererer overskud, kan benytte frivillig arbejdskraft og modtage donationer uden negative skattemæssige følger

· Development and networking of trading platforms (stock exchanges[30]) dedicated to social enterprises;

· behovet for en eventuel europæisk statut for andre former for sociale virksomheder såsom non profit-organisationer og/eller eventuelt en fælles europæisk statut for sociale virksomheder. Med henblik herpå vil Kommissionen, når forslaget om en statut for den europæiske fond er vedtaget, tilrettelægge et møde på højt niveau mellem de berørte parter i alle de sektorer, der er involveret i socialt iværksætteri, Europa-Parlamentet og Rådet for at overveje, hvilke initiativer der skal tages for at forbedre de juridiske rammer for de sociale virksomheder på EU-niveau.

· The possibility for social enterprises generating profits to make use of volunteers and receive donations without a negative tax impact.

5. Konklusion

· The need for a possible European statute for other forms of social enterprise such as non profit-making associations and/or a possible common European statute for social enterprises. (To achieve this, once the European Foundation Statute proposal has been adopted, the Commission will organise a high-level meeting between key stakeholders from all sectors involved in social entrepreneurship, the European Parliament and the Council in order to consider the initiatives to be taken to improve the legal framework for social enterprises at European level.)

Kommissionen:

5. Conclusion

- forelægger alle de berørte parter de analyser og foranstaltninger, der er gjort rede for i denne meddelelse, for at videreføre den dialog, der allerede i vid udstrækning er iværksat med de europæiske aktører i denne sektor, og opfordrer alle interesserede til at deltage i konferencen om socialt iværksætteri og solidarisk økonomi i Bruxelles den 18. november 2011. Alle enhver kan på denne konference give udtryk for deres holdning til denne meddelelse.

The Commission shall:

- opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale offentlige institutioner til at støtte og anspore udviklingen af sociale virksomheder inden for deres kompetenceområde, bl.a. gennem økonomiske udviklingsstrukturer og handelskamre, under hensyntagen til den grænseoverskridende dimension af de partnerskaber og initiativer, der støttes.

- submit the analyses and measures proposed in this Communication to all parties concerned in order to continue the dialogue that has been widely opened up with the European stakeholders and invite all concerned to participate in the conference on social entrepreneurship and the social economy in Brussels on 18 November 2011. This conference will be an opportunity for everyone to express their opinion on this Communication;

- opfordrer dem ligeledes til at udarbejde en samlet strategi til at styrke kapaciteten, fremme netværkssamarbejdet og mobilisere private og offentlige midler samt integrere de sociale virksomheder i beskæftigelsespagter og initiativer for social integration.

- call on the Member States and local and regional authorities to support and encourage development of social enterprises within their sphere of competence, in particular via economic development structures and chambers of commerce, taking into account the cross-border aspect of the partnerships and initiatives that they support;

Kommissionen vil på sin side:

- also call on them to develop a comprehensive strategy to support capacity-building, networking and mobilising of private and public funds and to integrate social enterprises in pacts for employment and social inclusion initiatives.

– iværksætte sine initiativer i partnerskab med medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og under hensyntagen til den økonomiske og sociale samhørighed på lokalt, regionalt og nationalt niveau.

The Commission, for its part, shall:

– oprette en rådgivende flerpartsgruppe vedrørende socialt iværksætteri, som undersøger fremskridtene med de foranstaltninger, der er forudset i denne meddelelse. På baggrund af erfaringerne i den rådgivende gruppe vedrørende SBA[31] vil denne gruppe kunne sammensættes af repræsentanter for medlemsstaterne, lokale myndigheder, sociale iværksætterorganisationer, bank- og finanssektoren og akademi- og universitetsmiljøet.

– implement its initiatives in partnership with the Member States, in accordance with the principle of subsidiarity and taking into account issues of social and economic cohesion at local, regional and national level;

[1]       Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, KOM(2010) 2020.

– set up a consultative multi-stakeholder group on social business to examine the progress of the measures envisaged in this Communication. Building on the experience of the SBA Advisory Group,[31] this group could be made up of representatives of the Member States, local authorities, social entrepreneurs' organisations, the banking and finance sector and the academic and university sector.

[2]       Meddelelsen "Innovation i EU", KOM(2010) 546 endelig af 6. oktober 2010.

[1]       Europe 2020 – A strategy for smart, sustainable and inclusive growth, COM(2010) 2020.

[3]       Meddelelsen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed", KOM(2010) 758 endelig af 16. december 2010.

[2]       Communication on the Innovation Union COM(2010) 546 final, 6 October 2010.

[4]       "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid", KOM(2011) 206 endelig af 13. april 2011.

[3]       Communication on the 'European Platform against Poverty and Social Exclusion: a European framework for social and territorial cohesion', COM(2010) 758 final of 16 December 2010.

[5]       http://ec.europa.eu/internal_market/smact/consultations/2011/debate/index_en.htm

[4]       'SMA – Twelve levers to boost growth and strengthen confidence', COM(2011) 206 final of 13 April 2011.

[6]       I forbindelse med denne meddelelse svarer de engelske termer "Social Business" og "Social enterprise" til begrebet social virksomhed.

[5]       http://ec.europa.eu/internal_market/smact/consultations/2011/debate/index_en.htm.

[7]       I den betydning, der følger af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EU-Domstolens retspraksis.

[6]       For the purposes of this Communication, the terms 'social business' and 'social enterprise' are equivalent.

[8]       F.eks. med en vifte af lavere lønninger.

[7]       Under the rules of the Treaty on the functioning of the European Union and the case-law of the Court of Justice of the European Union.

[9]     CIRIEC, "The Social economy in the European Union2, side 48.

[8]       For example, with a reduced range of pay.

[10]     Terjesen, S., Lepoutre, J. , Justo, R. and Bosma, N. 2011. Global Entrepreneurship Monitor Report on Social Entrepreneurship.           http://www.gemconsortium.org/about.aspx?page=pub_gem_special_topic_reports

[9]     CIRIEC 'The Social economy in the European Union', page 48.

[11]     Her defineret som "en aktivitet, der har et socialt, miljømæssigt eller almennyttigt formål. Det kan omfatte levering af tjenesteydelser eller uddannelse af socialt ugunstigt stillede personer eller handicappede personer, anvendelse af overskud til sociale formål, organisation af selvhjælpsgrupper med henblik på tiltag af almen interesse" osv., ibid. s. 44.

[10]     Terjesen, S., Lepoutre, J. , Justo, R. and Bosma, N. 2011. Global Entrepreneurship Monitor Report on Social Entrepreneurship.           http://www.gemconsortium.org/about.aspx?page=pub_gem_special_topic_reports

[12]     Terjesen, S., Lepoutre, J. , Justo, R. and Bosma, N. 2011. Global Entrepreneurship Monitor Report on Social Entrepreneurship.           http://www.gemconsortium.org/about.aspx?page=pub_gem_special_topic_reports

[11]     Defined here as 'an activity with a social, environmental or general interest objective. This can include provision of services or training to socially disadvantaged or disabled persons, the use of profits for social purposes, organisation of mutual assistance groups for action in the general interest', etc., ibid., p. 44.

[13]        F.eks. er der i Frankrig langt mindre sygdomsfravær i sociale virksomheder end i samtlige virksomheder som helhed: 5,5 % mod 22%, "Absence au travail pour des raisons de santé dans l’économie sociale" (fravær fra arbejde på grund af sygdom i den sociale økonomi), Chorum, april 2011, http://cides.chorum.fr

[12]     Terjesen, S., Lepoutre, J. , Justo, R. and Bosma, N. 2011. Global Entrepreneurship Monitor Report on Social Entrepreneurship.           http://www.gemconsortium.org/about.aspx?page=pub_gem_special_topic_reports

[14]     Empowering people, driving change: Social innovation in the European Union, Bureau of European Policy Advisers (BEPA), Europa-Kommissionen, juli 2010, s. 11 og 109.

[13]        For example, in France, absence due to sickness is significantly less than in companies in general: 5.5% as opposed to 22%, 'Absence from work for health reasons in the social economy', Chorum, April 2011, http://www.cides.chorum.fr.

[15]     KOM(2011) 681 endelig.

[14]     Empowering people, driving change: Social innovation in the European Union, Bureau of Policy Advisers (BEPA), European Commission, July 2010, pages 11 and 109.

[16]     Study on Practices and Policies in the Social Enterprise Sector in Europe, Austrian Institute for SME Research and TSE Entre, Turku School of Economics, Finland Vienna, juni 2007, rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen.

[15]     COM(2011) 681 final

[17]     Empowering people, driving change: Social innovation in the European Union, Bureau of European Policy Advisers (BEPA), Europa-Kommissionen, juli 2010.

[16]     Study on Practices and Policies in the Social Enterprise Sector in Europe, Austrian Institute for SME Research and TSE Entre, Turku School of Economics, Finland Vienna, June 2007, a report compiled for the European Commission.

[18]     Status vedrørende "Small Business Act" for Europa , KOM(2011) 78 endelig.

[17]     Empowering people, driving change: Social innovation in the European Union, Bureau of Policy Advisers (BEPA), European Commission, July 2010.

[19]     KOM(2011) 681 endelig.

[18]     Re-examination of the 'Small Business Act' for Europe, COM(2011)78 final.

[20]     Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe.

[19]     COM(2011) 681 final

[21]     European Social Investment and Entrepreneurship Fund (den europæiske socialinvesterings- og iværksætterfond - ESIEF), som skal investere i 10-15 instrumenter i medlemsstaterne.

[20]     European Investment Bank Group.

[22]     Et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen, KOM(2007)708.

[21]     European Social Investment and Entrepreneurship Fund (ESIEF), which would invest in 10 to 15 vehicles across the Member States.

[23]     KOM(2011) 609 endelig af 6.10.2011.

[22]     European initiative for the development of micro-credit in support of growth and employment, COM(2007) 708.

[24]     http://ec.europa.eu/regional_policy/what/future/proposals_2014_2020_fr.cfm

[23]     COM (2011) 609 final of 6.10.2011.

[25]        http://www.socialinnovationeurope.eu/

[24]     http://ec.europa.eu/regional_policy/what/future/proposals_2014_2020_fr.cfm

[26]     Study on the implementation of the Regulation 1435/2003 on the Statute for European Cooperative Society (SCE), 5. oktober 2010,    http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/files/sce_final_study_part_i.pdf

[25]        http://www.socialinnovationeurope.eu/.

[27]     KOM(2011) 146 endelig.

[26]     Study on the implementation of the Regulation 1435/2003 on the Statute for European Cooperative Society (SCE), 5 October 2010,    http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/files/sce_final_study_part_i.pdf.

[28]     F.eks. Caisse des dépôts et consignations (Frankrig), KfW Entwicklungsbank (Tyskland), projektet Big Society Bank (Det Forenede Kongerige) eller Triodos Bank (Belgien, Nederlandene).

[27]     COM(2011)146 final

[29]     http://www.socialeconomy.eu.org/spip.php?article705&lang=en

[28]     Relevant examples include the Caisse des dépôts et consignations (France), the KfW Entwicklungsbank (Germany), the Big Society Bank project (United Kingdom) or the Triodos Bank (Belgium, Netherlands).

[30]     Efter Brasilien (Bovespa - 2004) og Sydafrika (SASIX – 2006) blev den første europæiske sociale børs oprettet i Portugal i 2008 (Bolsa de Valores Sociais) under Euronext Lissabon. Der vil muligvis blive etableret et socialt børsprojekt for London inden for de kommende måneder.

[29]     http://www.socialeconomy.eu.org/spip.php?article705&lang=en.

[31]     Status vedrørende "Small Business Act" for Europa , KOM(2011) 78 endelig, s. 20.

[30]     After Brazil (Bovespa - 2004) and South Africa (SASIX - 2006), the first European social stock exchange was set up in Portugal in 2008 (Bolsa de Valores Sociais) under Euronext Lisbon. A London Social Stock Exchange project could be completed in the next few months.

[31]     Review of the ‘Small Business Act’ for Europe’ (COM(2011)78) final, p. 20.