EN

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Brussels, 24.7.2009

Bruxelles, den 24.7.2009

COM(2009) 400 final

KOM(2009) 400 endelig

COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Mainstreaming sustainable development into EU policies:

Integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling

2009 Review of the European Union Strategy for Sustainable Development

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS

Integrering af bæredygtig udvikling i EU's politikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling

Mainstreaming sustainable development into EU policies:

1. INDLEDNING

2009 Review of the European Union Strategy for Sustainable Development

Bæredygtig udvikling er i traktaten fastsat som det overordnede langsigtede mål for EU. Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling, der blev revideret i 2006, udgør rammen for en langsigtet vision om bæredygtighed, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd og støtter hinanden.

1. Introduction

I de senere år har Den Europæiske Union inddraget målet om bæredygtig udvikling i en bred vifte af politikker. EU har blandt andet indtaget føringen på internationalt plan i kampen mod klimaændringer og vil fremme en videnbaseret, ressourceeffektiv økonomi med lav CO2-udledning. Samtidig ses en fortsat ubæredygtig tendens inden for mange områder til trods for en omfattende positiv politikudvikling. Efterspørgselen efter naturressourcer har været hurtigt stigende og overstiger, hvad jorden kan bære på lang sigt. Biodiversiteten går globalt set tilbage, og vigtige økosystemer er under stigende pres. Energiforbruget inden for transport fortsætter med at stige. Den globale fattigdom varer ved. Hvis millenniumudviklingsmålene skal nås, kræver det en stor indsats.

Sustainable development is set out in the Treaty as the overarching long-term goal of the EU. The Sustainable Development Strategy of the European Union (EU SDS), as revised in 2006, is a framework for a long-term vision of sustainability in which economic growth, social cohesion and environmental protection go hand in hand and are mutually supporting.

Den nuværende økonomiske og finansielle krise har vist, at bæredygtighed også er en nøglefaktor for vore finansielle systemer og økonomien som helhed. Krisen berører alle sektorer i økonomien, husholdninger, virksomheder og jobs. De seneste tal viser, at situationen på EU's arbejdsmarkeder fortsat forværres som en følge af den økonomiske krise. Ledigheden er stigende, antallet af ledige stillinger bliver ved med at falde, og virksomhederne fortsætter med at melde om omfattende nedlæggelse af arbejdspladser i en lang række sektorer. De mest sårbare dele af arbejdsstyrken er dem, der er hårdest ramt.

In recent years, the European Union has mainstreamed the objective of sustainable development (SD) into a broad range of policies. It has, in particular, taken the lead internationally in the fight against climate change and is committed to promoting a low-carbon, knowledge-based, resource-efficient economy. At the same time unsustainable trends persist in several areas, despite a whole host of positive policy developments. The demand on natural resources has been growing fast and exceeds what the Earth can sustain in the long term. Biodiversity is in decline globally and major ecosystems are placed under increasing pressure. Energy consumption in transport continues to rise. Global poverty persists; the Millennium Development Goals would need major efforts to be achieved.

Som en reaktion på den økonomiske og finansielle krise har EU og medlemsstaterne truffet foranstaltninger til at reformere det finansielle system, at støtte realøkonomien, at fremme beskæftigelsen og at bidrage til global genopretning. I november 2008 lancerede Kommissionen en omfattende genopretningsplan for vækst og beskæftigelse[1]. Genopretningsplanen omfatter foranstaltninger, der skal sætte gang i efterspørgselen, være med til at genopbygge tilliden og fremme beskæftigelse og social inklusion. Den omfatter også forslag om intelligent investering i morgendagens færdigheder og teknologier, som kan være med til at give højere økonomisk vækst og bæredygtig velstand på længere sigt.

The current economic and financial crisis has shown that sustainability is also a key factor for our financial systems and the economy as a whole. The crisis is affecting all sectors of the economy, households, businesses and jobs. The latest data show that EU labour markets continue to deteriorate in reaction to the economic crisis. Unemployment is rising, the number of job vacancies is still falling and companies continue to announce substantial job reductions across several sectors. The most vulnerable parts of the labour force are worst affected.

Det er af afgørende betydning, at foranstaltninger, der skal støtte realøkonomien og begrænse den sociale indvirkning af den nuværende krise, er forenelige med langsigtede mål om bæredygtighed. EU bør bruge krisen som en lejlighed til at se på finansiel og økologisk bæredygtighed og udvikle et dynamisk, ressourceeffektivt, videnbaseret og socialt rummeligt samfund med lav CO2-udledning og til at fremme denne fremgangsmåde på globalt plan. Genopretningsplanen og de hertil svarende nationale planer indeholder allerede en række initiativer til støtte for denne målsætning. Arbejdet med at overvinde krisen er i gang, især inden for rammerne af Lissabonstrategien om vækst og beskæftigelse, og der fokuseres på grøn vækst. På kort sigt er grønne foranstaltninger med til at genoplive økonomien og skabe arbejdspladser. På mellemlang og lang sigt er de også med til at fremme nye teknologier og begrænse vores indvirkning hvad angår klimaændringer, udtømningen af naturressourcer og ødelæggelsen af økosystemer.

In response to the economic and financial crisis, the EU and its Member States have taken measures to reform the financial system, support the real economy, promote employment and contribute to global recovery. In November 2008, the Commission launched a major Recovery Plan for growth and jobs. [1] The Recovery Plan includes measures to boost demand, help restore confidence and promote employment and social inclusion. It also includes proposals for smart investment in tomorrow’s skills and technologies to help yield higher economic growth and sustainable prosperity in the longer term.

Det Europæiske Råd bad på topmødet i december 2007 Kommissionen om at forelægge en ny statusrapport[2] om Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling inden juni 2009. Denne gennemgang er et svar på Det Europæiske Råds anmodning.

It is crucial that measures to support the real economy and reduce the social impact of the current crisis are compatible with long-term sustainability goals. The EU should turn the crisis into an opportunity to address financial and ecological sustainability and develop a dynamic low-carbon and resource-efficient, knowledge-based, socially inclusive society, and promote this approach globally. The Recovery Plan and the corresponding national plans already contain a number of initiatives in support of this objective. Work to overcome the crisis is ongoing, in particular in the context of the Lisbon Strategy for growth and jobs, with a focus on green growth. In the short term, green measures help to revive the economy and create jobs. In the medium and long term, they also stimulate new technologies and reduce our impact on climate change, the depletion of natural resources and the degradation of ecosystems.

Som et supplement til denne gennemgang vil Eurostat senere i 2009 offentliggøre en rapport om overvågning af EU's strategi for bæredygtig udvikling, hvor de fremskridt, der er gjort, vil blive målt ud fra kvantitative indikatorer.

The December 2007 European Council asked the Commission to provide a second progress report [2] on the EU SDS by June 2009. This review is in response to the request of the European Council.

2. BÆREDYGTIG UDVIKLING I EU'S POLITIKUDFORMNING

As a complement to this review, Eurostat will publish a monitoring report, later in 2009, of the EU’s sustainable development strategy, which will measure progress against quantitative indicators.

I de senere år har EU klart tilkendegivet sin vilje til at støtte bæredygtig udvikling og har med held integreret bæredygtighed i mange politikområder. EU's politikker vedrørende klimaændringer og energi er bevis på den indflydelse, som strategien om bæredygtig udvikling har haft på den politiske dagsorden. Bæredygtig udvikling er begyndt at blive integreret i mange andre af EU's politikområder.

2. The evolving role of sustainable development in EU policy-making

EU's dagsorden om bedre regulering har bidraget til at få integreret politikmålsætninger og til at forbedre omkostningseffektiviteten i politiske beslutninger. Det er opnået gennem en forenkling af EU-lovgivningen og en reduktion af de administrative byrder. Konsekvensanalyse spiller i den forbindelse en særlig vigtig rolle. Kommissionens konsekvensanalysesystem bidrager til bæredygtig udvikling, idet det gennem en integreret fremgangsmåde her vurderes, hvilken potentiel indvirkning ny lovgivning eller nye politikforslag kan have på økonomiske, sociale og miljømæssige områder.

In recent years, the EU has demonstrated its clear commitment to sustainable development and has successfully mainstreamed this sustainability dimension into many policy fields. The EU's climate change and energy policies are evidence of the impact that sustainable development strategy has had on the political agenda. The EU has started to integrate the sustainability dimension in many other policy fields also.

Kommissionens nye sociale dagsorden var en integreret, holistisk fremgangsmåde, og den omfattede flere politikinitiativer på forskellige politikområder[3]. I den nye sociale dagsorden blev det fremhævet, hvilken betydning Kommissionen tillægger bæredygtig udvikling i vore samfund, og det blev meddelt, at der vil blive opstillet andre velfærdsmål "ud over BNP".

The EU Better regulation agenda has contributed to integrating policy objectives and improving the cost-efficiency of policy decisions. This has been achieved through the simplification of EU legislation, and the reduction of administrative burden. The role of impact assessment needs also to be highlighted in particular. The Commission's impact assessment system contributes to sustainable development by assessing the potential impacts of new legislation or policy proposals in economic, social and environmental fields through an integrated approach.

Beskæftigelsesretningslinjerne er en del af den europæiske beskæftigelsesstrategi og danner ramme for udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger, som er i overensstemmelse med målene for bæredygtig strategi. For eksempel bruger EU strukturfondene til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme en ressourceeffektiv økonomi med lav CO2-udledning. En videre udvikling af en økonomi med lav CO2-udledning vil også være det, der skal få EU på fode igen.

The Commission's renewed Social Agenda presented an integrated and holistic approach and several policy initiatives, encompassing different policy fields [3]. The renewed Social Agenda highlighted the importance the Commission attaches to the sustainable development of our societies and announced the development of well-being objectives "beyond GDP".

Virksomhedernes sociale ansvar giver virksomhederne mulighed for at kombinere økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger. Et større engagement i det sociale ansvar fra de europæiske virksomheders side vil øge Europas kapacitet med hensyn til bæredygtig udvikling. Kommissionen og mange af EU-medlemsstaterne har intensiveret deres bestræbelser på at fremme virksomhedernes sociale ansvar og har i den forbindelse lagt vægt på dialogen mellem interessenter.

The Employment guidelines are part of the European Employment Strategy and provide a framework for the development and implementation of measures that are in line with sustainable strategy goals. For instance, the EU deploys the Structural Funds to support the Member States in their efforts to foster a low-carbon and resource-efficient economy. Further development of the low-carbon economy will also be key to driving the EU back to recovery.

EU har også gjort fremskridt med at inddrage dagsordenen for strategien for bæredygtig udvikling i sine eksterne politikker, for ekesmpel gennem konsekvensanalyser af bæredygtighed udført i forbindelse med forberedelsen af frihandelsaftaler og arbejdet med klimaændringer.

Corporate Social Responsibility (CSR) is an opportunity for enterprises to combine economic, social and environmental objectives. Greater commitment to CSR on the part of European enterprises will enhance Europe's capacity for sustainable development. The Commission and many EU Member States have intensified their efforts to promote the uptake of CSR, with the emphasis on dialogue between stakeholders.

Medlemsstaterne er også i færd med at udvikle innovative løsninger, som er relevante for dagsordenen for bæredygtig udvikling. Det vil blive mere og mere almindeligt at bruge CO2-skyggepriser til at afspejle de sociale omkostninger ved drivhusgasemissioner, når der foretages en vurdering af offentlige politikmuligheder. Frankrig har forpligtet sig til at opnå CO2-neutrale investeringer med midler til samhørighedspolitik for perioden 2007-13. Et andet eksempel er tildeling af CO2-budgetter til ministerier (i UK). Der er gjort fremskridt med CO2-opgørelser i virksomheder. Desuden viser resultater fra undersøgelser i en række medlemsstater, at energiforbruget kan nedbringes med op til 10 %, hvis der bruges intelligente måleapparater. Nogle medlemsstater har udviklet nye systemer med energisyn, blandt andet gennem finansiel støtte, hvilket har været med til at reducere energiforbruget markant i byggesektoren. Også i Frankrig foregik der i "Grenelle de l'Environnement" en debat på højt niveau mellem regering, erhvervsliv og civilsamfund om nye foranstaltninger til bæredygtig udvikling.

The EU has also made progress in mainstreaming the SDS agenda into its external policies, for example through Sustainability Impact Assessments carried out in the context of the preparation of Free Trade Agreements and work on climate change.

3. POLITISKE FREMSKRIDT MED EU'S STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Member States are also developing innovative solutions that are relevant to the Sustainable Development agenda. The use of shadow carbon prices to reflect the social cost of greenhouse gas (GHG) emissions in the appraisal of public policy options is becoming more and more common. France has committed itself to carbon-neutral investment with Cohesion Policy funds for the period 2007-13. Assigning carbon "budgets" to departments (UK) is another example. Progress has been made on carbon accounting in firms. Also, results from trials in a number of Member States show that using smart meters can lower energy consumption by up to 10%. Some Member States have developed new systems of energy auditing, including through financial support, which has helped significantly to reduce energy consumption in the building sector. Also, in France "Grenelle de l'Environnement" brought together the government, business and civil society into a high-level debate on new measures for sustainable development.

I dette afsnit gives der en oversigt over de fremskridt, der er gjort på EU-plan med syv hovedudfordringer og tværgående temaer siden den sidste rapport i oktober 2007. Der er ikke tale om en fuldstændig liste over tiltag, men der bliver fremhævet vigtige initiativer inden for hvert område. Rapporten fra Eurostat, der er baseret på EU's indikatorer for bæredygtig udvikling, vil blive offentliggjort senere i efteråret 2009, og den vil kaste mere lys over de konkrete fremskridt. Nogle af de foreløbige resultater fra denne rapport[4] er allerede medtaget i denne gennemgang.

3. Policy progress on the EU’s Sustainable Development strategy

Klimaændringer og ren energi

This section provides an overview of the progress made at EU level on the seven key challenges and cross-cutting themes since the last report in October 2007. It does not set out to be a comprehensive list of the action taken but merely to highlight the main initiatives in each field. The Eurostat indicator report, based on the EU set of Sustainable Development Indicators (SDIs) to be published later in autumn 2009, will shed more light on progress on the ground. Some preliminary results from this report [4] are already included in this review.

Ganske vist steg drivhusgasemissionerne i EU i perioden 2000-2004, men tendensen har i de seneste tre år været positiv, og EU er ved at nå de mål, der er fastsat i Kyotoprotokollen. Hvis der ikke hurtigt indføres klimaændringspolitikker, vil de globale drivhusgasemissioner i 2020 være mindst 60 % højere end i 1990[5]. Selv om de vedvarende energikilders andel af det interne bruttoenergiforbrug er steget hurtigere siden 2002, er der stadig langt til målet for 2010 på 12 %.

Climate change and clean energy

I de senere år har EU været blandt de forreste i kampen mod klimaændringer. I december 2008 vedtog EU's lovgiver en klima- og energipakke[6], som indeholder ambitiøse mål for EU. EU forpligtede sig ensidigt til at reducere emissionerne med 20 % under niveauet for 1990 inden 2020 og at opgradere denne reduktion til 30 %, hvis der bliver opnået en bred international klimaaftale i København i december 2009. EU satte sig også det mål at øge andelen af vedvarende energikilder til 20 % inden 2020. Som led i pakken blev direktivet om EU's emissionshandelsordning (ETS)[7] ændret, og der blev vedtaget direktiver om opsamling og lagring af kuldioxid (CCS)[8] og om vedvarende energikilder[9]. Energieffektivitetspakken styrker den vigtigste lovgivning om energieffektivitet i bygninger[10] og energiforbrugende produkter[11]. Yderligere energibesparelser vil blive opnået ved at udvide direktivet om miljøvenligt design[12] til at omfatte energirelaterede produkter i overensstemmelse med handlingsplanen om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion/bæredygtig industriproduktion[13]. Reglerne for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) er blevet ændret[14] for at støtte bæredygtig energi i boligsektoren og for at sætte ekstra skub i investeringen i denne sektor. Med den europæiske strategiske energiteknologiplan (SET-planen)[15] sættes der skub i udviklingen og udnyttelsen af omkostningseffektive lav-CO2-teknologier. Der blev i 2009 ligeledes vedtaget en meddelelse om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier til at forbedre energieffektivitet[16].

Although EU greenhouse gas emissions grew over the period from 2000 to 2004, the trend over the last three years has been favourable and the EU is on track to meet its Kyoto Protocol target. However, if global climate change policies are not applied quickly, global greenhouse gas emissions will be in 2020 at least 60% higher than in 1990 [5]. Even though the share of renewables in gross inland energy consumption has been growing faster since 2002, it is still far from the 2010 target of 12%.

At der blev opnået enighed om klima- og energipakken var et stort fremskridt set i lyset af den økonomiske krise, og det vil være et af EU's væsentlige bidrag til bestræbelserne på at opnå en bred aftale om klimaændringer i København. EU's drivhusgasemissioner udgør imidlertid kun en lille del af de globale emissioner. EU er i dag ved at nå sine mål for reduktion af drivhusgasemissioner, som er fastsat i Kyotoprotokollen, men de globale CO2-emissioner er i dag omkring 40 % højere, end de var i 1990, som er basisåret for Kyoto[17]. Det anslås, at hvis den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal begrænses til under 2°C i forhold til det før-industrielle niveau, skal de globale drivhusgasemissioner reduceres til under 50 % af niveauet i 1990 inden 2050[18]. Hvis der opnås et positivt udfald på de internationale forhandlinger om klimaændringer i København, kan det være nøglen til en langsigtet bæredygtig fremtid for vores planet.

In recent years, the EU has been at the forefront of the fight against climate change. In December 2008, the EU legislator agreed on a Climate and Energy Package [6] that sets ambitious targets for the EU. The EU committed itself unilaterally to reducing its overall emissions by 20% below 1990 levels by 2020, and to upgrading this effort to a 30% emissions reduction in the event of a comprehensive international climate agreement in Copenhagen in December 2009. It also set itself the target of increasing the share of renewables in energy use to 20% by 2020. As part of the package, the directive on the EU Emission Trading System (ETS) [7] was amended and directives on carbon capture and storage (CCS) [8] and on renewable energy sources [9] were adopted. The Energy Efficiency Package reinforces the key energy efficiency legislation on buildings [10] and energy-using products. [11] Additional energy savings will be provided by the extension of the Ecodesign Directive [12] to energy-related products, in accordance with the sustainable consumption and production/sustainable industrial production (SCP/SIP) Action Plan [13]. The rules governing the European Regional Development Fund (ERDF) have been amended [14] to support sustainable energy in the housing sector, providing a further boost to investment in this sector. The European Strategic Energy Technology Plan [15] (SET-Plan) accelerates the development and deployment of cost-effective low-carbon technologies. Similarly, a Communication on mobilising information and communication technologies (ICT) to improve energy efficiency was adopted in 2009 [16].

I hvidbogen om tilpasning til klimaændringer[19] udstikkes der et handlingsgrundlag med henblik på at mindske EU's sårbarhed over for indvirkningerne af klimaændringerne, og der fokuseres på at integrere tilpasning i EU's nøgleindsatsområder og relevante politikforanstaltninger, at opbygge et videngrundlag og at optrappe internationalt samarbejde.

Agreement on the climate and energy package was a major achievement in the light of the economic crisis and provides a significant contribution by the EU to the efforts for achieving a comprehensive climate change agreement in Copenhagen. However, EU greenhouse gas emissions make up only a limited share of global emissions. While the EU is on track to achieve its greenhouse gas emission reduction targets resulting from the Kyoto protocol, global CO2 emissions are today some 40% higher than they were in 1990, the Kyoto base year [17]. It is estimated that in order to limit the average global temperature increase to less than 2°C compared to pre-industrial levels, global greenhouse gas emissions must be reduced to less than 50% of 1990 levels by 2050 [18]. Successful conclusion of the international climate change negotiations in Copenhagen will be key to achieving a long-term sustainable future for our planet.

Bæredygtig transport

The White Paper on Adapting to Climate Change [19] sets a framework to reduce the EU’s vulnerability to the impact of climate change, focusing on integrating adaptation into EU key policy areas and relevant policy measures, building a knowledge base and stepping up international cooperation.

Selv om stigningen i BNP er større end stigningen i energiforbruget i transportsektoren, fortsætter energiforbruget og drivhusgasemissionerne fra transport med at stige. Inden for passagertransport er der synlige tegn på, at transportvolumen og økonomisk vækst ikke længere er sammenkoblet, men fragttransporten er vokset hurtigere end BNP. Støj- og luftforurening fra transport er fortsat et stort problem i hele EU og har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Sustainable transport

Som led i klima- og energipakken[20] forpligtede EU sig til inden 2020 at hente 10 % af brændstofforbruget til transport fra vedvarende energikilder (blandt andet biobrændsel, vedvarende elektricitet og hydrogen). Dette mål er ledsaget af et bindende bæredygtighedskriterium for biobrændsel, som fremgår af direktivet om vedvarende energi[21] og direktivet om brændstofkvalitet[22].

Although GDP growth has exceeded growth in energy consumption by the transport sector, energy consumption and greenhouse gas emissions from transport continue to rise. Whilst signs of decoupling transport volumes from economic growth are visible in passenger transport, freight transport has grown faster than GDP. Noise and air pollution caused by transport remain major issues across the EU, with severe health impacts.

Af vigtige EU-politiske tiltag kan nævnes pakken om grøn transport, som omhandler grønnere transport[23], indregning af eksterne omkostninger[24] og begrænsning af støj fra jernbaner[25]. Den omfatter også et forslag om afgifter på lastbiler[26]. I april blev der vedtaget en forordning med bindende mål for CO2-emissioner fra nye personbiler[27].

As part of the Climate and Energy Package [20], the EU is committed to sourcing 10% of its transport fuel consumption from renewable energy sources by 2020 (incl. biofuels, renewable electricity and hydrogen). This target is accompanied by binding sustainability criteria for biofuels included in the Renewable Energy Directive [21] and the Fuel Quality Directive [22].

Af andre resultater kan nævnes vedtagelsen af et direktiv om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport[28], en handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer[29] samt lanceringen af nye tiltag, blandt andet en opfølgning af grønbogen om mobilitet i byer. Endvidere blev der opnået enighed om at inddrage luftfart i EU's emissionshandelsordning fra 2012 og fremover. Inden for søtransport skal der også vedtages en pakke om sikkerhed til søs og en pakke om søtransportstrategi frem til 2018[30].

Key EU policy developments include the Green Transport Package, which addresses the greening of transport [23], the internalisation of external costs [24] and the abatement of noise from railways [25]. It also included a proposal on internalisation charges for lorries [26]. In April 2009, a regulation setting binding targets for CO2 emissions from new passenger cars was adopted [27].

Der er også blevet vedtaget forslag til et nyt direktiv om mærkning af dæk[31] og forslag om grænser for rullestøj fra dæk, standarder for modstand og brug af dæktryksovervågningssystemer[32] .

Further achievements include the adoption of a Directive on the promotion of clean and energy-efficient road transport vehicles, [28] an Action Plan for the deployment of Intelligent Transport Systems [29] and the launch of new actions as a follow-up to the Green Paper on Urban Mobility. Furthermore, agreement was reached on the inclusion of aviation in the EU Emissions Trading Scheme from 2012 onwards. In maritime transport, action includes adoption of the Maritime Safety Package and the Maritime Transport Strategy until 2018 [30].

Under udformningen af EU's transportpolitik er det vigtigt, at der tages hensyn til alle elementer af bæredygtighed (blandt andet emissioner, støj, arealanvendelse og biodiversitet), og at alle foranstaltninger baseres på en langsigtet vision for bæredygtig mobilitet for mennesker og varer, som dækker hele transportsystemet[33], og på supplerende indsatser på EU-plan, på nationalt plan og på regionalt plan.

Proposals for a new Directive on tyre labelling [31] and a regulation concerning tyre rolling noise limits, resistance standards and the use of tyre pressure warning systems [32] have also been adopted.

Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

In developing EU transport policy, it is essential to take account of all aspects of sustainability (such as emissions, noise, land occupancy and biodiversity) and to base any action on a long-term vision for the sustainable mobility of people and goods that covers the entire transport system [33], and on complementary efforts at EU, national and regional levels.

Ændringerne i bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion viser et temmelig broget billede, men der er dog gjort nogle fremskridt med hensyn til at afkoble miljøforringelse og brugen af naturressourcer fra økonomisk vækst. Forbrugsmønstret for især energiforbruget viser imidlertid en klart uheldig udvikling, hvorimod produktionsmønstrene viser positive tegn.

Sustainable consumption and production

Handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik[34] skal bidrage til at forbedre produkters miljøpræstation, sætte gang i efterspørgslen efter mere bæredygtige varer og produktionsteknologier og fremme innovation. Handlingsplanen blev ledsaget af forslag til omarbejdning af direktiverne om miljøvenligt design og om energimærkning og af en revision af forordningerne om miljømærker og om EMAS[35]. De detailhandlende spiller en vigtig rolle for forbrugernes valg, og der er oprettet et forum, hvor det skal drøftes, hvordan detailhandelens aftryk på miljøet kan mindskes, og hvordan forbrugerne bedre kan informeres.

Changes in sustainable consumption and production show a rather mixed picture, with some progress being achieved in terms of decoupling environmental degradation and the use of natural resources from economic growth. Consumption patterns, mainly regarding energy consumption, however, show clear unfavourable developments, whereas production patterns show positive signs.

Hvad angår grønne offentlige indkøb, er der vigtige politikinitiativer som "Energy Star-forordningen"[36] og en meddelelse om offentlige indkøb for et bedre miljø[37], hvor der foreslås et frivilligt mål på 50 % for medlemsstaterne, som skal gælde fra 2010. Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet kriterier for grønne offentlige indkøb for ti prioriterede produkt- og tjenesteydelsesgrupper (blandt andet transport, fødevarer, bygge og anlæg, kontorudstyr), som medlemsstaterne er blevet opfordret til at godkende.

The Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) Action Plan [34] will help to improve the environmental performance of products, boost demand for more sustainable goods and production technologies and foster innovation. The Action Plan was accompanied by proposals for a recast of the Ecodesign and Energy Labelling Directives and the revision of the Ecolabel and EMAS Regulations. [35] Retailers play a key role in influencing consumer choices, and a Forum has been established with the aim of reducing the environmental footprint of the retail sector and better informing consumers.

Gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP) skrider frem ligesom også arbejdet med økoinnovationsmåling. Ifølge de reviderede retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse kan der ydes en 10 % bonus for maksimal støtteintensitet inden for investeringer i økoinnovation[38]. Direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening[39] er et nøgleredskab for bæredygtig produktion og økoinnovation, som vil blive yderligere styrket med direktivforslaget om industrielle emissioner[40].

On Green Public Procurement (GPP), important policy initiatives include the Energy Star Regulation [36] and a Communication on public procurement for a better environment [37], which proposes a voluntary 50% GPP target for Member States to be reached as from 2010. The Commission services have developed GPP criteria for ten priority product and service groups (such as transport, food, construction and office equipment), which Member States have been invited to endorse.

I 2008 blev REACH, EU's flagskib med lovgivning om kemikalier, operationel med Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), som startede sit arbejde. Der er også trådt nye regler i kraft om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier.

Implementation of the Environmental Technologies Action Plan (ETAP) has progressed, as has work on eco-innovation measurement. The revised environmental State Aid Guidelines provide a 10% bonus on maximum aid intensity on eco-innovation investments [38]. The Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC) Directive [39] is a key tool towards sustainable production and eco-innovation, which will be further strengthened with the proposal of a Directive on Industrial Emissions [40].

Bevarelse og forvaltning af naturressourcer

In 2008, the EU's flagship chemicals legislation REACH became operational with the new European Chemicals Agency (ECHA) taking up its work. New rules on classification, labelling and packaging of chemicals have also come into force.

Der har ganske vist været en positiv udvikling i vands og lufts tilstand og i brugen heraf, men menneskers adfærd er fortsat en trussel mod biodiversitet og naturområder.

Conservation and management of natural resources

Den globale efterspørgsel efter naturressourcer er hastigt voksende og vil fortsætte med at vokse som følge af befolkningstilvæksten, idet der forventes at være 9 milliarder mennesker i 2050. Målt med det økologiske fodaftryk forventes det, at dette vil være mere end 30 % over, hvad jorden kan bære på lang sigt[41].

Whilst there have been positive developments in the status and use of water and air, human activity continues to threaten biodiversity and areas of natural land.

Biodiversiteten er for nedadgående globalt set, og der er ikke noget tegn på, at denne tendens er ved at vende eller tage af. EU vil sandsynligvis ikke kunne opfylde sit mål for 2010 om stop for tab af biodiversitet[42]. Europas fiskebestande er blevet overfiskede i årtier[43]. Det årlige tab af økosystemfunktioner anslås til at svare til 50 mia. EUR, hvor de kumulerede velfærdstab i 2050 var anslået til at svare til 7 % af BNP[44].

Global demand for natural resources is growing fast, and will continue to increase due to the growth of the population, which is expected to reach 9 billion people by 2050. Measured by the ecological footprint, it is estimated that this would be 30% more than the planet can sustain in the long term [41].

Sammenlignet med tidligere år er skovøkosystemerne i EU stabile, men i stigende grad udsat for ændringer, på grund af for eksempel storme, brande, skadedyr og andre skadevirkninger som følge af klimaændringerne. Jordkvaliteten bliver stadig dårligere med klimaændringerne. Generelt spiller økosystemfunktioner en vigtig rolle i den forbindelse, fordi de blandt andet er med til at mildne ekstreme vejrforhold og mindske virkningerne af vejret og at opretholde biodiversiteten.

Biodiversity is in decline globally and there is no sign of a reversal or slowing down of this trend. The EU is unlikely to meet its 2010 target of halting biodiversity loss [42]. European fish stocks have been overfished for decades [43]. The annual loss of ecosystem services is estimated equivalent to €50 billion, while by 2050 the cumulated welfare losses were estimated equivalent to 7% of GDP [44].

Blandt EU's initiativer er der EU's råstofinitiativ[45], hvor der foreslås en integreret strategi til at tage de forskellige udfordringer op, der vedrører adgang til råstoffer, herunder sekundære råstoffer, som kan tilvejebringes i EU gennem mere og bedre genanvendelse. Det Internationale Panel for Bæredygtig Ressourceforvaltning[46] blev indviet i november 2007 af UNEP og Kommissionen. Der er forberedt ny lovgivning om markedsføring af frø og formeringsmateriale, som skal medvirke til at standse tabet af biodiversitet[47].

Compared to previous years, forest ecosystems in the EU are stable but increasingly exposed to challenges, such as storms, fires, pests and other harmful impacts related to climate change. Soil quality continues to deteriorate with climate change. In general, eco-system services are important in this context as they also help to moderate weather extremes and lessen the impacts of weather and to maintain biodiversity.

Det reviderede rammedirektiv om affald[48] er et vigtigt skridt for EU hen imod bedre forvaltning af materielle ressourcr og forbedret ressourceeffektivitet. Her bliver grundbegreber som affaldshierarki, affaldsforebyggelse og inddragelse af livscyklustankegangen præciseret. I direktivet er der fastsat vigtige mål for genanvendelse af affald for 2020. 50 % af husholdningsaffaldet blev genanvendt og 70 % af bygge-, anlægs- og nedrivningsaffald.

EU initiatives include the EU Raw Materials Initiative [45], which proposed an integrated strategy to deal with the various challenges related to access to raw materials, including secondary raw materials that can be obtained in the EU through more and better recycling. The International Panel for Sustainable Resource Management [46] was inaugurated in November 2007 by UNEP and the Commission. New legislation on marketing seed and propagating material has been prepared to contribute to halting the loss of biodiversity [47].

Medlemsstaterne har truffet specifikke foranstaltninger for at beskytte biodiversitet med gennemførelsen af direktiverne om fugle og om habitater. Men Natura 2000-netværket er stadig ikke klar og heller ikke en ordentlig forvaltning af arter og habitater.

The revised Waste Framework Directive [48] is an important stepping stone to help the EU move towards better management of material resources and improved resource efficiency. It clarifies the basic concepts such as the waste hierarchy, the prevention of waste, and the incorporation of life-cycle thinking. The Directive lays down important targets for the recycling of waste for the year 2020: 50% for household waste recycling and 70% for construction and demolition waste.

Et eksempel på nøgleforanstaltninger for vandforvaltning er den fortsatte gennemførelse af vandrammedirektivet og Fællesskabets politik om vandknaphed og tørke[49]. Målet for direktivet er at opnå en god miljømæssig tilstand for alt vand inden 2015, men det er en stor udfordring, da det er blevet konstateret, at der er risiko for, at hovedparten af vandorganerne i EU ikke vil kunne opfylde målene i direktivet, hvis der ikke træffes foranstaltninger. Vandrammedirektivet er blevet suppleret med et direktiv om miljøkvalitetsstandarder for en række prioriterede kemikalier[50].

Member States have taken specific actions to protect biodiversity through the implementation of the Birds and Habitats directives. However, the completing of the Natura 2000 network is pending, as well as appropriate management for species and habitats.

Den integrerede havpolitik, der blev lanceret i oktober 2007, danner en fælles ramme for alle emner i EU's havpolitik, og der blev hermed indført tværgående værktøjer, som kan sikre en virkelig bæredygtig anvendelse af havmiljøet (oceaner, have og kyststrækninger). Der er gjort betydelige fremskridt inden for sektorpolitiske initiativer i den maritime sfære[51]. I havbækkenstrategierne for Det Arktiske Ocean, Det Baltiske Hav og Middelhavet vil der blive taget fat om de specifikke problemer for disse tre vandbækkener.

Key action on water management includes continued implementation of the Water Framework Directive and the Community policy on water scarcity and droughts [49]. The objective of the Directive, achieving good environmental status of all waters by 2015, poses an important challenge as the majority of water bodies in the EU have been identified as at risk of failing to meet the objectives of the directive if no action is taken. The Water Framework Directive has been completed by way of a directive setting environmental quality standards for a number of priority chemicals [50].

I grønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik[52] gøres der rede for situationen for fiskeriet i Europa, og den nuværende fælles fiskeripolitik bliver analyseret. Den sætter gang i og tilskynder til offentlig debat om, hvordan vi kan sikre langsigtet bæredygtighed og levedygtighed for fiskeriet.

The Integrated Maritime Policy, launched in October 2007, sets a common framework for all EU maritime policy issues and introduced cross-cutting tools to ensure that use of the marine environment (oceans, seas and coastlines) is genuinely sustainable. There has been significant progress on sectoral policy initiatives in the maritime sphere [51]. Sea basin strategies for the Arctic Ocean, the Baltic Sea and the Mediterranean will address the specific challenges of these bodies of water.

Folkesundhed

The Green Paper on the reform of the Common Fisheries Policy (CFP) [52] outlines the state of Europe's fisheries and analyses the current CFP. It triggers and encourages public debate on how to ensure the long-term sustainability and viability of fisheries.

Generelt set er sundhedstilstanden i EU temmelig blandet. Antallet af år, som europæerne kan forvente at leve med et godt helbred, er langsomt, men støt stigende. Forbedringen af sundhedstilstanden ses som faldende dødsrater som følge af kroniske sygdomme og selvmord. Der er også færre alvorlige ulykker på arbejdspladsen. Men folk bliver mere udsat for luftforurening, og der produceres flere giftige kemikalier og dukker nye udfordringer op.

Public health

Med vedtagelsen af EU's sundhedsstrategi[53] i oktober 2007 fik man en holistisk tilgang til at gøre fremskridt og opnå bæredygtighed for EU-borgernes liv.

The overall development of health in the EU is rather mixed. The number of years that Europeans are expected to live in a healthy condition is slowly but steadily increasing. Improvements in health are visible in falling death rates due to chronic diseases and suicides. There are also fewer serious accidents at work. However, there is more exposure to air pollution and more production of toxic chemicals, and new challenges emerge.

Blandt foranstaltninger til at fremme sundheden, begrænse uligheder på sundhedsområdet og forbedre sundhedsbeskyttelsen er der også foranstaltninger vedrørende alvorlige, kroniske sygdomme som kræft og sjældne sygdomme. Mange af politikinitiativerne fokuserede på mental sundhed, alkohol, overvægt og tobak og på bekæmpelse af HIV/AIDS. Det Europæiske Fællesskabs sundhedsindikatorer (ECHI)[54] giver oplysninger om sundhedstilstanden, blandt andet indikatoren for sunde leveår (HLY), og om livsstilsrelaterede determinanter for sundheds- og miljøforurening.

The adoption of the EU Health Strategy [53] in October 2007 delivered a holistic approach to achieving progress and sustainability in the lives of EU citizens.

Der er blevet vedtaget en ny lovramme om bæredygtig anvendelse af pesticider af Europa-Parlamentet og Rådet[55]. Der er tale om en markant forbedring hvad angår miljøbeskyttelse og –sikkerhed. Fællesskabets nuværende plantesundhedsordning er ved at blive evalueret og opdateret[56].

Action to promote good health, reduce health inequalities and improve protection against health threats has included work on major and chronic diseases, such as cancer and rare diseases. Several policy initiatives focused on mental health, alcohol, obesity and tobacco, and on combating HIV/AIDS. The European Community Health Indicators (ECHI) [54] provide information on health status, including the Healthy Life Years (HLY) indicator, and on lifestyle-related determinants of health and environmental pollution.

EU's nye ordning for godkendelse af fodertilsætningsstoffer[57] er drivkraft for innovation inden for fodersektoren og for forbedring af foderomsætningen. Handlingsplanen til gennemførelse af den nye dyresundhedsstrategi[58] omfatter flere initiativer, som har til formål at opretholde bæredygtige høje sundhedsstandarder for dyr og mennesker. Der er gjort fremskridt i arbejdet med dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

A new legislative framework on the sustainable use of pesticides has been agreed by the European Parliament and the Council [55]. It will represent a significant improvement in terms of environmental protection and safety. The existing Community Plant Health Regime (CPHR) is currently evaluated and updated [56].

Kommissionen bidrager også til bedre sundhed gennem EU-finansieret forskning og avancerede e-sundhedstjenester, for eksempel ved at fremme brugen af IKT i europæiske sundhedssystemer.

The new EU regime for the authorisation of feed additives [57] is one of the driving forces for innovation in the feed sector and improvement of the feed conversion ratio. The Action Plan implementing the new Animal Health Strategy [58] includes several initiatives to maintain a sustainable high level of animal and public health standards. The work on the protection and welfare of animals has progressed.

I 2009 lancerede Kommissionen et initiativ om unges sundhed, som har til formål at forbedre unges sundhed og velvære. Kommissionen fortsatte også samarbejdet med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) omkring emner som klimaændringer, luftkvalitet inden døre, tobakskontrol og forebyggelse af personskader.

The Commission also contributes to better health through EU-funded research and advanced e-health services, e.g. by fostering the use of ICT in European health systems.

Social inklusion, demografi og migration

In 2009, the Commission launched a Youth Health Initiative, which sets out to improve the health and well-being of young people. The Commission also continued to work with the World Health Organisation (WHO) on issues such as climate change, indoor air quality, tobacco control and injury prevention.

Antallet af arbejdsløse husstande, lønforskel og langtidsledighed er alt sammen blevet reduceret, men antallet af arbejdende fattige og den generelle risiko for fattigdom har ikke ændret sig. Målet med at have mindst halvdelen af de ældre arbejdstagere skal være i beskæftigelse inden 2010, vil sandsynligvis blive nået, men målet med at udskyde den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning til 65 år inden 2010 vil sandsynligvis ikke blive nået. Demografisk set er tendensen, at befolkningen i EU-27 i den arbejdsaktive alder vil begynde at falde i 2013 og vil være faldet med omkring 39 millioner (12 %) i 2050 i forhold til 2008[59].

Social inclusion, demography and migration

Der ligger stadig en stor udfordring i at udnytte Europas demografiske potentiale mest muligt og at øge beskæftigelsesraterne, produktiviteten og en ordentlig integration af migranter. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at bekæmpe diskrimination over for migranter.

The number of jobless households, income inequality and long-term unemployment have all been reduced, but the number of working poor and the overall risk of poverty have not changed. The target of having at least half of older workers in employment by 2010 is likely to be achieved but the target of delaying the average age of retirement to 65 years by 2010 is unlikely to be achieved. Demographic trends indicate that the working-age population in the EU-27 will start to fall by 2013, and will decrease by around 39 million (12 %) by 2050 compared to 2008 [59].

Der er sket politiske fremskridt med blandt andet en henstilling fra Kommissionen fra oktober 2008 om aktiv inklusion af mennesker, der er udelukket fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne har i deres reformer inden for social inklusion og social beskyttelse kunnet drage fordel af den åbne koordinationsmetode. EU's strukturfonde støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at håndtere fattigdom og social udstødelse. For perioden 2007-2013 er der afsat omkring 10 mia. EUR til dette formål.

An important challenge remains to make the most of Europe’s demographic potential: raising employment rates, productivity and successful integration of migrants. Further efforts are needed to combat discrimination against migrants.

Den anden demografiske rapport[60] blev offentliggjort i forbindelse med det europæiske demografiske forum i 2008. Der blev oprettet en europæisk alliance for familier og en ny rådgivningsgruppe på regeringsplan om demografiske spørgsmål.

Policy progress includes a Commission Recommendation on the active inclusion of people excluded from the labour market in October 2008. Member States' reforms in the fields of social inclusion and social protection have been promoted within the Open Method of Coordination. The EU Structural Funds support Member States in their efforts to tackle poverty and social exclusion. Over the 2007-2013 period, some €10 billion is being allocated for this purpose.

I Kommissionens rapport fra 2009 om aldring[61] ses der nærmere på den økonomiske og budgetmæssige indvirkning af den aldrende befolkning på lang sigt indtil 2060.

The second Demography Report [60] was published in conjunction with the European Demographic Forum in 2008. A European Alliance for Families and a new government advisory group on demographic issues were created.

Som led i handlingsplanen for en god alderdom i informationssamfundet er der blevet vedtaget et handlingsprogram om forskning i "Længst muligt i eget hjem" (AAL-programmet)[62]. Der er afsat omkring 150 mio. EUR til programmet.

The Commission's 2009 Ageing Report [61] takes an in-depth look at the economic and budgetary impact of an ageing population over the long-term until 2060.

For migrations vedkommende arbejder EU også på at forbedre forvaltningen af migrationsstrømme, at koordinere nationale integrationspolitikker og at bekæmpe ulovlig migration. Som led i gennemførelsen af politikplanen om lovlig migration er der blevet forelagt lovgivningsforlag til harmonisering af indrejseprocedurer, kriterier og rettigheder for visse kategorier af tredjelandsstatsborgere[63]. Det blå EU-kort for højt kvalificerede migranter er blevet en realitet[64]. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring er blevet trappet op med vedtagelsen af "tilbagesendelsesdirektivet" og et direktiv om sanktioner mod arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[65].

As part of the Action Plan on Ageing Well in the Information Society, an Action Programme for Research in Ambient Assisted Living (AAL) has been adopted [62]. Some €150 million has been allocated to the programme.

Der er udarbejdet håndbøger om integration for politiske beslutningstagere og sagsbehandlere og oprettet et europæisk websted vedrørende integration[66] samt et europæisk integrationsforum. Medlemsstaternes bestræbelser bliver støttet af Den Europæiske Integrationsfond med 825 mio. EUR for perioden 2007-2013.

On migration, the EU is also working to improve the management of migration flows, to coordinate national integration policies and to combat illegal migration. As part of the implementation of the policy plan on legal migration, legislative proposals have been presented to harmonise the admission procedures, criteria and rights of certain categories of third-country nationals [63]. The 'EU Blue Card' for highly qualified migrants has become a reality [64]. The fight against illegal immigration has been stepped up through the adoption of the "Return Directive" and a Directive providing for sanctions against employers of illegally-staying third-country nationals [65].

Meddelelsen om en fælles indvandringspolitik for Europa[67] og den europæiske pagt om indvandring og asyl[68] har lagt grunden til en sammenhængende tilgang fremover. Desuden har Det Europæiske Råd for sin del besluttet at afholde en årlig debat om indvandrings- og asylpolitikker med start i juni 2010.

Handbooks on integration for policy-makers and practitioners have been produced and a one-stop-shop European website on integration [66] and a European Integration Forum established. Member States’ efforts are being supported by the European Fund for Integration, with €825 million allocated for the period 2007-2013.

Globale udfordringer forbundet med fattigdom og bæredygtig udvikling

The Communication on a Common Immigration Policy for Europe [67] and the European Pact on Immigration and Asylum [68] laid the ground for a coherent approach in the future. The European Council has also decided, for its part, to hold an annual debate on immigration and asylum policies, starting in June 2010.

I 2008 fik EU vendt den nedadgående tendens i ODA, der var registreret i 2007. Trods denne opadgående tendens ser udsigterne for de kommende år ret problematiske ud, da mange af medlemsstaterne ligger langt fra de individuelle grundmål for 2010[69]. Den officielle udviklingsbistand (ODA) har ikke udviklet sig som fastsat. De fleste andre indikatorer vedrørende globalisering af handel, finansiering af bæredygtig udvikling og global ressourceforvaltning viser en gunstig tendens.

Global poverty and sustainable development challenges

Det er absolut afgørende, at partnere fra tredjelande inddrages i håndteringen af global bæredygtig udvikling. EU fortsætter med at samarbejde med tredjelande og regioner, både bilateralt og i forbindelse med multilaterale processer som for eksempel G8, FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD), UNEP og andre relevante FN-organer samt OECD. På et møde i CSD i maj 2009 nåede man til enighed om, at for at nå en langsigtet fødevaresikkerhed er det nødvendigt, at der i fremtidige politikker tages hensyn til miljøspørgsmål, som for eksempel vandefterspørgselen i landbruget, afskovning, jordødelæggelse og nødvendige tilpasninger som følge af klimaændringer, under anvendelse af videnskabsbaserede fremgangsmåder og lokalbefolkningens viden.

In 2008, the EU reversed the downward trend in ODA flows registered in 2007. Despite this upward trend, the outlook for the coming years appears rather problematic as many Member States are far removed from the 2010 individual milestones [69]. Most other indicators on globalisation of trade, financing for sustainable development and global resource management, display favourable trends.

Der er etableret dialoger på højt niveau om miljø med mange lande, blandt andet Brasilien, Kina, Indien, Rusland, Mexico og Sydafrika. Der er allerede tilsvarende dialoger i gang med Australien, Canada, Japan og USA. Med en række lande som Indien og Kina er der udviklet mere omfattende samarbejdsrammer. Desuden er der blevet vedtaget fælles erklæringer om klimaændringer med henholdsvis Det Caribiske Forum, Pacific Islands Forum og Den Afrikanske Union, og der er blevet undertegnet en fælles erklæring mellem AVS og EU.

Engaging third-country partners to address global sustainable development challenges is indispensable. The EU continues to cooperate with third countries and regions, both bilaterally and in the context of multilateral processes, such as the G8, the United Nations Commission on Sustainable Development (CSD), UNEP and other relevant UN bodies, and the OECD. The meeting of the CSD in May 2009 agreed that to achieve long-term food security, there is a need for future policies to take into account environmental concerns, such as water demand in agriculture, deforestation, soil degradation and climate change adaptation needs, employing science-based approaches and local indigenous knowledge.

Dialog og samarbejde med partnere inden for europæisk naboskabspolitik er fremmende for bæredygtige udviklingsmål. Således er det regionale samarbejde blevet styrket i hele Unionen for Middelhavet, Sortehavssynergien og det østlige partnerskab.

High level dialogue on the environment has been established with numerous countries, notably Brazil, China, India, Russia, Mexico and South Africa. Similar dialogue already exists with Australia, Canada, Japan and the United States. More expanded cooperation frameworks have been developed with a number of countries, such as India and China. Furthermore, Joint Declarations on Climate Change have been agreed with the Caribbean Forum, the Pacific Islands Forum and the African Union, and a Joint ACP-EU Declaration was signed.

Blandt initiativerne på udviklingssamarbejdsområdet, der bidrager til målene om bæredygtig udvikling, er der en meddelelse om en EU-strategi til støtte for katastrofeforebyggelse i udviklingslande[70], en strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab og teknologi[71], et arbejdsdokument om bedre inddragelse af miljø i udviklingssamarbejde[72] og aftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT). Heri indgår blandt andet en frivillig partnerskabsaftale, som er indgået med Congo Brazzaville, og forhandlinger med flere andre lande.

Dialogue and cooperation with European Neighbourhood Policy partners promotes sustainable development objectives. In this respect, regional cooperation has been reinforced through the Union for the Mediterranean, the Black Sea Synergy and the Eastern Partnership.

Almen og faglig uddannelse

In the development cooperation area, initiatives contributing to the objectives of sustainable development include a Communication on an EU strategy for supporting disaster risk reduction in developing countries [70], a Strategic European Framework for International Science and Technology Cooperation [71], a Staff Working Document on Improving environmental integration in development cooperation [72], and agreements within the Forest Law Enforcement, Governance and Trade (FLEGT) initiative. These include a Voluntary Partnership Agreement concluded with Congo Brazzaville and negotiations with several other countries.

Der bliver for alle aldersgruppers vedkommende færre med et ringe uddannelsesniveau. Derimod er stigningen i antallet af folk, der deltager i uddannelsesaktiviteter livet igennem, ikke tilstrækkeligt hurtig til at opfylde de specifikke mål, og faldet i antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, heller ikke.

Education and training

Almen og faglig uddannelse er det kritiske fundament for bæredygtig udvikling. Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle mere strategiske tilgange til deling af viden og god praksis for at fremme uddannelse i bæredygtig udvikling. Af en oversigt udarbejdet af Kommissionen over innovativ praksis i medlemsstater og EØS-lande fremgår det, hvor stor betydning uddannelse i bæredygtig udvikling har[73].

The prevalence of low educational attainment has diminished in all age groups. However, the increase in people involved in life-long learning activities and the reduction in the number of early school-leavers are not happening fast enough to meet the specific targets.

Kommissionens opdaterede strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet[74] skal tjene som retningslinjer for det politiske samarbejde indtil 2020. Programmet for livslang læring for 2007-2013 er et af hovedværktøjerne til udvikling af uddannelsessystemernes rolle.

Education and training build the critical foundation for sustainable development. The Commission encourages Member States in their efforts to develop more strategic approaches to sharing knowledge and good practice in a bid to stimulate Education for Sustainable Development (ESD). A Commission Inventory of innovative practices in Member States and EEA countries highlights the importance of ESD [73].

Forskning og udvikling

The Commission's "Updated strategic framework for European cooperation in education and training" [74] will guide European level cooperation in this field to 2020. The "Lifelong Learning Programme 2007-2013" is a prime tool for developing the role of education and training systems.

Ifølge Eurostat faldt andelen af bruttonationaludgifterne til F&U i BNP i perioden fra 2000 til 2007 fra 1,85 % til 1,83 %. Denne indikator viser således, at der er en bevægelse væk fra EU-målet på 3 % inden 2010.

Research and development

Et at hovedmålene i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for perioden 2007-2013 er at bidrage til bæredygtig udvikling. I 2007 og 2008 gik omkring 44 % af det samlede budget til kooperativ forskning til projekter med relation til bæredygtig udvikling. To af de fælles teknologiinitiativer under det syvende rammeprogram, "Clean Sky" og "Brint og brændselsceller", har også relation til bæredygtighed. Det samlede bidrag fra EU beløber sig til 1,3 mia. EUR. Desuden har Kommissionen i den europæiske økonomiske genopretningsplan foreslået tre større offentlig-private partnerskaber om tre nøgletemaer for bæredygtighed: "grønne biler", "energieffektive bygninger" og "fremtidens fabrikker". Kommissionen forsøger at sikre, at hele det europæiske forskningsområde er rettet mod målene om bæredygtig udvikling. Udfordringen består i at bygge videre på de lovende skridt, der allerede er taget, og at øge forskningens bidrag til bæredygtig udvikling.

According to Eurostat data, the share of gross domestic expenditure on R&D in GDP decreased between 2000 and 2007 from 1.85% to 1.83%. This indicator thus shows a move away from the EU target of 3% by 2010.

Finansiering og økonomiske instrumenter

One of the key objectives of the Seventh Framework Programme for Research and Technological Development for the period of 2007-2013 (FP7) is to contribute to sustainable development. In 2007 and 2008, around 44% of the total budget devoted to cooperative research was allocated to sustainable development-related projects. Two of the Joint Technology Initiatives (JTI) established under FP7, "Clean Sky" and the "Hydrogen and Fuel Cells", are also linked to sustainability. The total EU contribution amounts to €1.3 billion. Moreover, in the European economic recovery plan, the Commission proposed three major public-private partnerships (PPPs) around three key issues for sustainability: "green cars", "energy-efficient buildings", and "factories of the future". The Commission is striving to ensure that the whole European Research Area is responsive to sustainable development objectives. The challenge ahead is to build on the promising first steps and to enhance the contribution of research to sustainable development.

På samhørighedsområdet investerer EU i tiltag, der kan fremme bæredygtig udvikling, ved at inddrage initiativer vedrørende bæredygtig udvikling i nationale og regionale udviklingsstrategier. I programmeringsperioden 2007-2013 vil der fortsat blive ydet støtte til centrale udfordringer og til tværgående temaer. For eksempel vil der i perioden 2007-2012 blive brugt 105 mia. EUR til miljø, svarende til 30 % af den samlede tildeling på 347 mia. EUR til Samhørighedsfonden. Samhørighedspolitikken støtter også udvikling af mekanismer, som programmeringsstrategien og styring på flere niveauer, der kan fremme bæredygtig udvikling inden for programforvaltningsstrukturer og tilskynde regionerne til at fokusere på bæredygtig udvikling.

Financing and economic instruments

Der kan inddrages yderligere mål og principper for EU's strategi for bæredygtig udvikling i samhørighedspolitikken, så det bliver muligt at håndtere de nye udfordringer om bæredygtig udvikling, som EU står over for, f.eks. udfordringer med relation til demografiske ændringer og klimaændringer. Samhørighedspolitikken kan bidrage til både afdæmpning, navnlig ved at støtte skiftet til en økonomi med lav CO2-udledning, og til tilpasning.

In the area of cohesion policy, the EU invests in action to promote sustainable development by integrating sustainable development initiatives into national and regional development strategies. In the 2007-2013 programming period, this policy has continued to support key challenges and cross-cutting themes. For example, in the period 2007-13, €105 billion, or 30% of the total €347 billion allocation for Cohesion Policy Funds, will be spent on the environment. Cohesion policy also promotes the development of policy mechanisms, such as the programming approach and multi-level governance, that support sustainable development within programme management structures and encourage regions to pursue sustainable development.

Kommissionen har gradvis fjernet miljøskadelige subsidier fra sine sektorpolitikker, blandt andet ved reformen af fiskeripolitikkerne og som led i sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik.

There is scope for further integration of the goals and principles of the EU SDS into cohesion policy to enable it to address the new sustainable development challenges faced by the EU, e.g. challenges of demographic change and climate change. Cohesion policy can help both to mitigate, particularly through supporting the shift to a low-carbon economy, and to adapt.

Kommissionen har også vedtaget nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse[75], hvor der tilstræbes en balance mellem at opnå større miljøfordele og at mindske konkurrencefordrejning, for således at hjælpe medlemsstaterne til at indføre de rette politikinstrumenter og finansiere økoinnovation.

The Commission has been mainstreaming the progressive removal of environmentally harmful subsidies into its sectoral policies, e.g. through the reform of fisheries policy and as part of the CAP health check.

Den offentlige høring, der blev lanceret med grønbogen fra 2007 om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål, viste, at der var stor interesse for yderligere brug af markedsbaserede instrumenter[76].

The Commission has also adopted new State aid guidelines on environmental protection [75], which will strike a balance between delivering larger environmental benefits and minimising distortion of competition, thus helping Member States to introduce the right policy instruments and finance eco-innovation.

4. BÆREDYGTIG UDVIKLING I FREMTIDEN

The public consultation launched via the 2007 Green Paper on the use of market-based instruments for environmental and related policy purposes showed that there was a considerable interest in further use of market-based instruments [76].

Tre år inde i gennemførelsen af EU's strategi for bæredygtig udvikling er det et godt tidspunkt at overveje, hvordan strategien skal være fremover.

4. Taking sustainable development into the future

På EU-plan indgår overvågning og bæredygtig udvikling primært som led i individuelle EU-politikker, og EU's strategi for bæredygtig udvikling spiller selv en central rolle med at fremme det overordnede mål om bæredygtig udvikling. EU's strategi er også blevet benyttet til udvikling af bæredygtige udviklingsstrategier på nationalt og regionalt plan. I dag har næsten alle EU's medlemsstater deres egen bæredygtige udviklingsstrategi, hvilket er i overensstemmelse med de internationale anbefalinger om bedste praksis[77]. Der blev for nylig offentliggjort en undersøgelse, som Regionsudvalget[78] havde bestilt, hvor der gives en detaljeret analyse af disse nationale strategier.

Three years into the implementation of the EU SDS is a good time to reflect on how the strategy could be taken into the future.

Der er mange interessenter, der har svært ved at forså, hvorfor der er flere tværgående prioriterede strategier på EU-plan, blandt andet Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og EU's strategi for bæredygtig udvikling. Af andre tværgående strategier kan nævnes klima- og energipakken og den integrerede havpolitik. Lissabonstrategien er en dynamisk strategi, som bæredygtighed er en del af (klimaændringer, energi, finansiel og social bæredygtighed). EU's strategi for bæredygtig udvikling er en langsigtet strategi, som er et godt grundlag for en langsigtet, bred udvikling og for fremadrettede overvejelser over bæredygtighed, men strategien kræver også en kortsigtet politisk indsats. Det synes dog ikke at være muligt at sammenlægge tværgående strategier på grund af de forskellige funktioner, de har. At strategien for bæredygtig udvikling og Lissabonstrategien supplerer hinanden, viser sig i den fornyede EU-strategi for bæredygtig udvikling[79]. Der er dog stadig plads til at præcisere yderligere, hvilken særlig rolle EU's strategi for bæredygtig udvikling har i forhold til andre EU-strategier, og til at strømline den herefter.

At EU level, sustainable development is primarily promoted and monitored in the context of individual EU policies, and the EU SDS itself plays a central role in promoting the overall objective of sustainable development. The EU SDS has also been instrumental in developing sustainable development strategies at national and regional levels. Today, almost all EU Member States have their own national sustainable development strategies (NSDS) in place, in line with international recommendations of best practice [77]. A recently published study, commissioned by the Committee of the Regions [78], provides a detailed analysis of these national strategies.

I den forbindelse bør der overvejes følgende med hensyn til overvågning af strategien.

Various stakeholders have found it difficult to understand why there are several cross-cutting priority strategies at EU level, such as the Lisbon Strategy for growth and jobs and the EU SDS. Other examples of cross-cutting strategies are the Climate Change and Energy Package and the Integrated Maritime Policy. The Lisbon Strategy is a dynamic strategy in which sustainability has been taken on board (climate change, energy, financial and social sustainability). The EU SDS is a long-term strategy which provides a good framework for guiding and reporting on long-term broad developments and promoting forward-looking reflection on sustainability, but it also requires short-term policy action. However, merging cross-cutting strategies does not seem feasible given the different roles they fulfil. The complementary nature of the SDS and the Lisbon Strategy were set out in the renewed EU SDS [79]. Nevertheless, there may still be room for further clarification of the specific role of the EU SDS in relation to other EU strategies and for it to be streamlined accordingly.

1. Større synergi med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, som vil blive revideret i 2010, og andre tværgående EU-strategier. Der kunne også være en bedre koordinering og kobling mellem de politikområder, som dækkes af strategierne og deres opfølgning.

In this context, the following points could be considered with regard to the monitoring of the strategy:

2. Strategien kan strømlines yderligere eller også igen koncentreres om det overordnede aspekt og danne den generelle ramme for politisk beslutningstagning efter principperne fra 2006.

(1) Greater synergy with the Lisbon Strategy for growth and jobs, which will be reviewed in 2010, and other cross-cutting EU strategies. There could also be better coordination and linkage between the policy areas covered by the Strategies and their follow-up.

3. Strategien kan fremme udvekslingen af bedste praksis for innovative tiltag i medlemsstaterne.

(2) The strategy could be further streamlined or, alternatively, the SDS could be refocused on its overarching nature, and provide the general framework for policy-making, in line with the guiding principles set out in 2006.

4. For at sikre en mere effektiv overvågning og håndhævelse i medlemsstaterne, kan de mekanismer, der benyttes i Lissabonstrategien, også benyttes til at overvåge gennemførelsen af EU's strategi for bæredygtig udvikling. Der kan være tale om fælles fastlagte mål, måleinstrumenter (indikatorer, retningslinjer), benchmarking (sammenligning af medlemsstaternes præstationer) og efterligning og forbedring af bedste praksis. Der kan udarbejdes foranstaltninger til støtte for begge strategier, som har en synlig positiv indvirkning på vækst, beskæftigelse og miljøet. En strømlining af økoinnovation, ressourceeffektivitet og grøn vækst kan være en rettesnor.

(3) The strategy could facilitate the exchange of best practice in relation to innovative approaches in the Member States.

5. Overvågningen af strategien for bæredygtig udvikling er baseret på indikatorer for bæredygtig udvikling, der koordineres af Eurostat. Disse indikatorer udgør et alsidigt overvågningsværktøj, men der mangler dog stadig at blive udviklet nogle vigtige indikatorer. For at kunne supplere indikatorerne og vigtige informationer om udfordringer fra bæredygtig udvikling ser Kommissionen på muligheden for at udvikle en resultattavle over bæredygtig udvikling.

(4) In order to ensure more efficient monitoring and enforcement by Member States, mechanisms used in the Lisbon strategy could also be used to monitor the implementation of EU SDS. They would include jointly identified objectives, measuring instruments (indicators, guidelines), benchmarking (comparison of Member States' performance) and emulation to replicate and scale up best practices . Measures in support of both strategies, with visible positive results on growth, jobs and the environment, could be identified. Mainstreaming eco-innovation, resource efficiency and green growth could be a leading theme.

6. Der dukker nye udfordringer op fra bæredygtig udvikling, som for øjeblikket ikke indgår i eller kun i begrænset omfang er dækket af EU's strategi for bæredygtig udvikling. Det drejer sig om energisikkerhed, tilpasning til klimaændringer[80], fødevaresikkerhed, arealudnyttelse, offentlige finansers bæredygtighed og den eksterne dimension af bæredygtig udvikling. For den eksterne dimensions vedkommende bør klimaændringer og energi fortsat være prioriteret sammen med millenniumudviklingsmålene.

(5) Monitoring the SDS is based on the Sustainable Development Indicators coordinated by Eurostat. SDIs are a comprehensive monitoring tool, although some important indicators still need to be developed. In a bid to add to the SDIs and to key information on SD challenges more effectively, the Commission is exploring the possibilities of developing an SD scoreboard.

Strategien kan især fokusere på EU's langsigtede mål på særligt vigtige områder, ved blandt andet:

(6) New challenges to SD are emerging, which are currently not included or covered only marginally in the EU SDS. They include energy security, adaptation to climate change [80], food security, land use, sustainability of public finances and the external dimension of sustainable development. As regards the external dimension, priority areas should remain climate change and energy together with achieving the Millennium Development Goals.

- at bidrage til et hurtigt skifte til en ressourcebesparende økonomi med lave CO2-emissioner, som er baseret på energi og ressourceeffektive teknologier og bæredygtig transport, og skifte hen imod bæredygtig forbrugeradfærd

In particular, the strategy could focus on the EU's long-term goals in crucial areas, notably by:

- at intensivere bestræbelserne på miljøområdet for at beskytte biodiversitet, vand og andre naturressourcer. Det kan konstateres, at ødelæggelsen af biodiversiteten fortsætter med foruroligende fart. Ved ødelæggelse af økosystemer reduceres ikke blot vores og kommende generationers livskvalitet, det står også i vejen for en bæredygtig, langsigtet økonomisk udvikling

– Contributing to a rapid shift to a low-carbon and low-input economy, based on energy and resource-efficient technologies and sustainable transport and shifts towards sustainable consumption behaviour;

- at fremme social inklusion. De mest sårbare i samfundet er også dem, der risikerer at blive hårdest ramt af den økonomiske krise, og virkningerne af krisen kan vare længst for dem, medmindre der iværksættes effektive foranstaltninger

– intensifying environmental efforts for the protection of biodiversity, water and other natural resources. Evidence shows that the destruction of biodiversity is continuing at a worrying rate. Degradation of ecosystems not only reduces the quality of our lives and the lives of future generations, it also stands in the way of sustainable, long-term economic development;

- at styrke den internationale dimension af bæredygtig udvikling og intensivere bestræbelserne på at bekæmpe global fattigdom.

– promoting social inclusion. The most vulnerable in society are at risk of being the most badly hit by the economic crisis and its effects may linger longest for them unless effective measures are provided.

5. KONKLUSIONER

– Strengthening the international dimension of sustainable development and intensifying efforts to combat global poverty.

I denne meddelelse gøres der rede for, hvilke fremskridt der er gjort på EU-plan inden for de områder, der dækkes af EU's strategi for bæredygtig udvikling, og der lægges op til overvejelser og debat om bæredygtig udvikling. Det påpeges, at til trods for de betydelige bestræbelser, der er gjort for at inddrage foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling i EU's vigtige politikområder, ses der fortsat ubæredygtige tendenser, og EU bliver nødt til at intensivere sine bestræbelser. Som eksemplet med klimaændringerne viser, vil en tidlig indsats give flere og tidligere fordele og koste mindre, end hvis der handles senere.

5. Conclusions

Det skal bemærkes, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er ved at udarbejde en sonderende udtalelse om fremtiden for EU's strategi for bæredygtig udvikling, som vil blive offentliggjort til efteråret 2009, og den vil kunne bidrage yderligere til debatten.

This Communication takes stock of progress with EU policy in the areas covered by the EU SDS and provides input for reflection and debate on sustainable development. This overview highlights the fact that, despite considerable efforts to include action for sustainable development in major EU policy areas, unsustainable trends persist and the EU still needs to intensify its efforts. As the example of climate change shows, taking actions early brings more and earlier benefits at lower costs as acting later.

Disse og andre elementer samt de aktive bidrag fra interessenterne vil blive taget i betragtning ved en senere beslutning om, hvorvidt der skal lanceres en omfattende revision af EU's strategi for bæredygtig udvikling, som det oprindeligt var blevet bestemt i 2006. En revision af den art vil kunne danne grundlag for en yderligere strømlining af EU's strategi for bæredygtig udvikling, for en mere klar definition af dens rolle i EU's politikker, for fokusering på områder, hvor der er størst behov for fremskridt, og for bedre styring.

It should be noted that the European Economic and Social Committee is preparing an exploratory opinion on the future of EU SDS for autumn 2009, which could further contribute to the debate.

[1] Genopretningsplan KOM(2008) 800 af 26.11.2008 og KOM(2009) 114 af 4.3.2009, meddelelsen om beskæftigelse KOM(2009) 257 af 3.6.2009 og meddelelsen om samhørighedspolitik: realøkonomiske investeringer" KOM(2008) 876 af 16.12.2008.

These and other elements, as well as the active contribution of stakeholders, will provide input for a future decision on whether to launch a comprehensive review of the EU SDS, as originally anticipated in 2006. A review of this kind could provide the basis for further streamlining of the EU SDS, defining its role more clearly in EU policy-making, focusing it on the areas where progress is most needed, and improving its governance.

[2] Den første statusrapport blev vedtaget i oktober 2007: KOM(2007) 642 og SEC(2007) 1416.

[1] Recovery Plan COM(2008) 800, 26.11.2008 and COM(2009) 114, 4.3.2009, Employment Communication COM (2009)257, 3.6.2009 and Communication "Cohesion policy: investing in the real economy", COM(2008) 876, 16.12.2008.

[3] KOM(2008) 412 af 2.7.2008.

[2] The first progress report was adopted in October 2007: COM(2007) 642 and SEC(2007) 1416.

[4] Dataene fra Eurostat over indikatorerne for bæredygtig udvikling dækker for størstedelens vedkommende årene 2000-2007.

[3] COM(2008) 412, 2.7.2008.

[5] Kommissionens arbejdsdokument, der er vedhæftet meddelelsen "Mod en overordnet klimaændringsaftale i København", SEC(2009) 101.

[4] Eurostat data on SDIs covers, for the most part, the years 2000-2007.

[6] http://ec.europa.eu/environment/climat/climate_action.htm

[5] Commission staff working document accompanying Communication "Towards a comprehensive climate change agreement in Copenhagen", SEC(2009) 101.

[7] Direktiv 2009/29/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63).

[6] http://ec.europa.eu/environment/climat/climate_action.htm

[8] Direktiv 2009/31/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

[7] Directive 2009/29/EC (OJ L 140, 5.6.2009, p. 63).

[9] Direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

[8] Directive 2009/31/EC (OJ L 140, 5.6.2009, p. 114).

[10] KOM(2008) 780 af 13.11.2008.

[9] Directive 2009/28/EC (OJ L 140, 5.6.2009, p. 16).

[11] KOM(2008) 778 af 13.11.2008.

[10] COM(2008) 780, 13.11.2008.

[12] KOM(2008) 399 af 16.7.2008.

[11] COM(2008) 778, 13.11.2008.

[13] KOM(2008) 397 af 16.7.2008.

[12] COM(2008) 399, 16.7.2008.

[14] Forordning (EF) nr. 397/2009 (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 3).

[13] COM(2008) 397, 16.7.2008.

[15] KOM(2007) 723 af 22.11.2007.

[14] Regulation (EC) No 397/2009 (OJ L 126, 21.5.2009, p. 3).

[16] KOM(2009) 111 af 12.3.2009.

[15] COM(2007) 723, 22.11.2007.

[17] Prosperity without Growth? The transition to a sustainable economy. UK Sustainable Commission, 2009.

[16] COM(2009) 111, 12.3.2009.

[18] "Mod en overordnet klimaændringsaftale i København", KOM(2009) 39 af 28.1.2009.

[17] Prosperity without Growth? The transition to a sustainable economy. UK Sustainable Commission, 2009.

[19] Hvidbog - Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag, KOM(2009) 147 af 1.4.2009.

[18] Towards a comprehensive climate change agreement in Copenhagen, COM(2009) 39, 28.1.2009

[20] http://ec.europa.eu/environment/climat/climate_action.htm

[19] White paper - Adapting to climate change: towards a European framework for action, COM(2009) 147, 1.4.2009.

[21] Direktiv 2009/28/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

[20] http://ec.europa.eu/environment/climat/climate_action.htm

[22] Direktiv 2009/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 88).

[21] Directive 2009/28/EC (OJ L 140, 5.6.2009, p. 16).

[23] KOM(2008) 433 af 8.7.2008.

[22] Directive 2009/30/EC (OJ L 140, 5.6.2009, p. 88).

[24] KOM(2008) 435 af 8.7.2008.

[23] COM(2008) 433, 8.7.2008.

[25] KOM(2008) 432 af 8.7.2008.

[24] COM(2008) 435, 8.7.2008.

[26] KOM(2008) 436 af 8.7.2008.

[25] COM(2008) 432, 8.7.2008.

[27] Forordning (EF) nr. 443/2009 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1).

[26] COM(2008) 436, 8.7.2008.

[28] Direktiv 2009/33/EF (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5).

[27] Regulation (EC) No 443/2009 (OJ L 140, 5.6.2009, p. 1).

[29] KOM(2008) 886 af 16.12.2008.

[28] Directive 2009/33/EC (OJ L 120, 15.5.2009, p. 5).

[30] KOM(2009) 8 af 21.1.2009.

[29] COM(2008) 886, 16.12.2008.

[31] KOM(2008) 779 af 13.11.2008.

[30] COM(2009) 8, 21.1.2009.

[32] KOM(2008) 316 af 23.5.2008.

[31] COM(2008) 779, 13.11.2008.

[33] Meddelelsen "en bæredygtig fremtid for transporten: På vej mod et integreret og brugervenligt transportsystem med teknologien som drivkraft", KOM(2009) 279 af 17.6.2009.

[32] COM(2008) 316, 23.5.2008.

[34] KOM(2008) 397 af 16.7.2008.

[33] Communication "A sustainable future for transport: Towards an integrated, technology-led and user friendly system", COM(2009) 279, 17.6.2009.

[35] Europa-Parlamentet og Rådet er allerede nået til enighed om direktivet om miljøvenligt design og forordningerne om økomærker og om EMAS.

[34] COM(2008) 397, 16.7.2008.

[36] Forordning (EF) nr. 106/2008 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1).

[35] The European Parliament and the Council have already reached agreement on the Ecodesign Directive and Ecolabel and EMAS Regulations.

[37] KOM(2008) 400 af 16.7.2008.

[36] Regulation (EC) No 106/2008 (OJ L 39, 13.2.2008, p. 1).

[38] EFT C 82 af 1.4.2008, s. 1.

[37] COM(2008) 400, 16.7.2008.

[39] http://ec.europa.eu/environment/air/pollutants/stationary/ippc/key_impl.htm

[38] OJ No C 82, 1.4.2008, p. 1.

[40] KOM(2007) 844 af 21.12.2007.

[39] http://ec.europa.eu/environment/air/pollutants/stationary/ippc/key_impl.htm

[41] WWF, Living Planet Report 2008.

[40] COM(2007) 844, 21.12.2007.

[42] Midtvejsevaluering af gennemførelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet, KOM(2008) 864 af 16.12.2008.

[41] WWF, Living Planet Report 2008.

[43] Grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitik, KOM(2009) 163 af 22.4.2009.

[42] Mid-term assessment of implementing the EC Biodiversity Action Plan, COM(2008) 864, 16.12.2008.

[44] TEEB (2008) "The Economics of Ecosystems and Biodiversity" – Interimsrapport til COP9 om CBD og midtvejsevaluering af gennemførelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet (KOM(2008) 864) og EPRG (bebudet 2009).

[43] Green Paper: Reform of the Common Fisheries Policy, COM(2009) 163, 22.4.2009.

[45] KOM(2008) 699 af 14.11.2008.

[44] TEEB (2008) "The Economics of Ecosystems and Biodiversity" – Interim report to COP9 of CBD and Mid term Review of the EU Biodiversity Strategy (COM(2008) 864) and EPRG (forthcoming 2009).

[46] www.unep.fr/scp/rpanel/

[45] COM(2008) 699, 4.11.2008.

[47] http://ec.europa.eu/food/plant/propagation/conservation_varieties/index_en.htm

[46] www.unep.fr/scp/rpanel/

[48] Direktiv 2008/98/EF (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

[47] http://ec.europa.eu/food/plant/propagation/conservation_varieties/index_en.htm

[49] KOM(2007) 414 af 18.7.2007 http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/scarcity_en.htm

[48] Directive 2008/98/EC (OJ L 312, 22.11.2008, p. 3).

[50] Direktiv 2008/105/EF (EUT L 384 af 24.12.2008, s. 84).

[49] COM(2007) 414, 18.7.2007 http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/scarcity_en.htm

[51] Havstrategirammedirektivet (direktiv 2008/56/EF, EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19), den europæiske strategi for havforskning og maritim forskning (KOM(2008) 534 af 3.9.2008), det fælles europæiske søtransportområde (KOM(2009) 10 af 21.1.2009), meddelelsen om offshore-vindkraft (KOM(2008) 768 af 13.11.2008), hvidbogen om tilpasning til klimaændringer (KOM(2009)147 af 1.4.2009) og strategien for skibsophugning (KOM(2008) 767 af 19.11.2008).

[50] Directive 2008/105/EC (OJ L 384, 24.12.2008, p. 84).

[52] KOM(2009) 163 af 22.4.2009 http://ec.europa.eu/fisheries/reform/

[51] Marine Strategy Framework Directive (Directive 2008/56/EC, OJ L 164, 25.6.2008, p. 19), the European Strategy for Marine and Maritime Research (COM(2008) 534, 3.9.2008), the Common Maritime Space without Barriers (COM(2009) 10, 21.1.2009), the Communication on Offshore Wind Energy (COM(2008) 768, 13.11.2008), the White Paper on Adaptation to Climate Change (COM(2009) 147, 1.4.2009), and the Strategy on Ship Dismantling (COM(2008) 767, 19.11.2008).

[53] KOM(2007) 630 af 23.10.2007.

[52] COM(2009) 163, 22.4.2009 http://ec.europa.eu/fisheries/reform/

[54] http://ec.europa.eu/health/ph_information/dissemination/echi/echi_en.htm

[53] COM(2007) 630, 23.10.2007.

[55] http://ec.europa.eu/environment/ppps/home.htm

[54] http://ec.europa.eu/health/ph_information/dissemination/echi/echi_en.htm

[56] http://ec.europa.eu/food/plant/strategy/index_en.htm

[55] http://ec.europa.eu/environment/ppps/home.htm

[57] http://ec.europa.eu/food/food/animalnutrition/feedadditives/comm_register_feed_additives_1831-03.pdf

[56] http://ec.europa.eu/food/plant/strategy/index_en.htm

[58] http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/strategy/actionplan_en.htm

[57] http://ec.europa.eu/food/food/animalnutrition/feedadditives/comm_register_feed_additives_1831-03.pdf

[59] Kilde: Eurostat.

[58] http://ec.europa.eu/food/animal/diseases/strategy/actionplan_en.htm

[60] SEC(2008) 2911 af 21.11.2008.

[59] Source: Eurostat

[61] KOM(2009) 180 af 29.4.2009. http://ec.europa.eu/economy_finance/thematic_articles/article14761_en.htm

[60] SEC(2008) 2911, 21.11.2008.

[62] Beslutning nr. 742/2008/EF (EUT L 201 af 30.7.2008, s. 49).

[61] COM(2009)180,29.4.2009-http://ec.europa.eu/economy_finance/thematic_articles/article14761_en.htm

[63] Direktiv 2009/50/EF (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 17), KOM(2007) 638 af 23.10.2007.

[62] Decision No 742/2008/EC (OJ L 201, 30.7.2008, p. 49).

[64] Direktiv 2009/50/EF (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 17).

[63] Directive 2009/50/EC (OJ L 155, 18.6.2009, p. 17), COM(2007) 638, 23.10.2007.

[65] Direktiv 2009/52/EF (EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24).

[64] Directive 2009/50/EC (OJ L 155, 18.6.2009, p. 17).

[66] http://ec.europa.eu/ewsi/en/index.cfm

[65] Directive 2009/52/EC (OJ L 168, 30.6.2009, p. 24).

[67] KOM(2008) 359 af 17.6.2008.

[66] http://ec.europa.eu/ewsi/en/index.cfm

[68] Rådets dokument 13440/08, Kommissionens meddelelse KOM(2009) 266 af 10.6.2009.

[67] COM(2008) 359, 17.6.2008.

[69] KOM(2009) 160 af 8.4.2009.

[68] Council document 13440/08; Commission Communication COM(2009) 266, 10.6.2009.

[70] KOM(2009) 84 af 23.2.2009.

[69] COM(2009) 160, 8.4.2009.

[71] KOM(2008) 588 af 24.9.2008.

[70] COM(2009) 84, 23.2.2009.

[72] SEC(2009) 555 af 21.4.2009.

[71] COM(2008) 588, 24.9.2008.

[73] http://ec.europa.eu/education/more-information/doc/sustdev_en.pdf

[72] SEC(2009) 555, 21.4.2009.

[74] KOM(2008) 865 af 16.12.2008, godkendt ved konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 12.5.2009.

[73] http://ec.europa.eu/education/more-information/doc/sustdev_en.pdf

[75] EFT C 82 af 1.4.2008, s. 1.

[74] COM(2008) 865, 16.12.2008; endorsed by the Conclusions of the European Council of 12.5.2009.

[76] SEC(2009) 53 af 16.1.2009.http://ec.europa.eu/environment/enveco/pdf/analyse_doc.pdf

[75] OJ No C 82, 1.4.2008, p. 1.

[77] Der er nationale koordinatorer for bæredygtige udviklingsstrategier, der fungerer som mellemled mellem EU's strategi og de nationale strategier. Med det europæiske netværk for bæredygtig udvikling (ESDN) kan der udveksles god praksis og erfaringer med medlemsstaterne. Der er oplysninger om nationale strategier på ESDN's netsted: http://www.sd-network.eu/?k=country%20profiles

[76] SEC (2009) 53, 16.1.2009.

[78] De regionale og lokale myndigheders bidrag til bæredygtige udviklingsstrategier, Regionsudvalget, 2009 (Udarbejdet af RIMAS).

- http://ec.europa.eu/environment/enveco/pdf/analyse_doc.pdf

[79] Dokument nr. 19117/06 af 9.6.2006 fra Rådet for Den Europæiske Union.

[77] National SDS coordinators provide a link between the EU SDS and NSDS. The European Sustainable Development Network (ESDN) facilitates the exchange of good practices and experiences with Member States. Information on NSDS is available on the ESDN website: http://www.sd-network.eu/?k=country%20profiles

[80] KOM(2009) 147 af 1.4.2009.

[78] Contributions of the Regional and Local Authorities to Sustainable Development Strategies, Committee of the Regions, 2009 (Author: RIMAS).

[79] Council of the European Union document No 19117/06, 9.6.2006.

[80] COM(2009) 147, 1.4.2009.

--------------------------------------------------