Bilingual display

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV  BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR HU IT LT LV MT NL PL PT RO SK SL SV 

en

da

 
[pic] | COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES |
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |
Brussels, 16.7.2008
Bruxelles, den 16.7.2008
COM(2008) 466 final
KOM(2008) 466 endelig
GREEN PAPER
GRØNBOG
Copyright in the Knowledge Economy
Ophavsret i videnøkonomien
GREEN PAPER
GRØNBOG
Copyright in the Knowledge Economy
Ophavsret i videnøkonomien
TABLE OF CONTENTS
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Introduction 3
1. Indledning 3
1.1. The purpose of the Green Paper 3
1.1. Grønbogens formål 3
1.2. The scope of the Green Paper 3
1.2. Grønbogens rækkevidde 3
2. General Issues 4
2. Generelle spørgsmål 4
3. Exceptions: Specific Issues 6
3. Undtagelser: Specifikke spørgsmål 6
3.1. Exceptions for libraries and archives 7
3.1. Undtagelser for biblioteker og arkiver 7
3.1.1. Digitisation (preservation) 7
3.1.1. Digitalisering (bevaring) 8
3.1.2. The making available of digitised works 10
3.1.2. Tilgængeliggørelse af digitaliserede værker 10
3.1.3. Orphan works 10
3.1.3. Forældreløse værker 10
3.2. The exception for the benefit of people with a disability 13
3.2. Undtagelsen til fordel for handicappede 13
3.3. Dissemination of works for teaching and research purposes 16
3.3. Formidling af værker med henblik på undervisning og forskning 15
3.4. User-created content 19
3.4. Brugerskabt indhold 19
4. Call For Comments 20
4. Kommentarer udbedes 20
1. INTRODUCTION
1. Indledning
1.1. The purpose of the Green Paper
1.1. Grønbogens formål
The purpose of the Green Paper is to foster a debate on how knowledge for research, science and education can best be disseminated in the online environment. The Green Paper aims to set out a number of issues connected with the role of copyright in the "knowledge economy"[1] and intends to launch a consultation on these issues.
Formålet med denne grønbog er at skabe debat om, hvorledes den viden der er relevant for forskning, videnskab og uddannelse, bedst kan formidles i et online-miljø. Den forsøger at opstille en række problemstillinger i forbindelse med den rolle, som ophavsret spiller i videnøkonomien[1], samt at iværksætte en høring om disse aspekter.
The Green Paper is essentially in two parts. The first part deals with general issues regarding exceptions to exclusive rights introduced in the main piece of European copyright legislation - Directive 2001/29/EC on the harmonisation of certain aspects of copyright and related rights in the information society ("the Directive")[2]. The other piece of copyright legislation that is relevant for the knowledge economy, Directive 96/9/EC on the legal protection of databases[3], has been analysed in a separate report[4]. Nevertheless, some aspects of this directive, such as exceptions and limitations, will be addressed in this report as well.
Grønbogen er i store træk inddelt i to dele. Den første del omhandler de generelle aspekter vedrørende undtagelser fra de eksklusive rettigheder, der er indført i den vigtigste retsakt i den europæiske lovgivning om ophavsret, nemlig direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (herefter "direktivet")[2]. Den anden vigtige retsakt om ophavsret, som er relevant for videnøkonomien, nemlig direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser[3], er blevet analyseret i en særskilt rapport[4]. Visse aspekter af dette direktiv, herunder undtagelser og indskrænkninger, vil imidlertid også blive behandlet i nærværende grønbog.
The second part deals with specific issues related to the exceptions and limitations which are most relevant for the dissemination of knowledge and whether these exceptions should evolve in the era of digital dissemination.
Den anden del omhandler specifikke forhold i tilknytning til de undtagelser og indskrænkninger, som er mest relevante for formidlingen af viden, og den beskriver, hvorvidt disse undtagelser bør tilpasses det digitaliserede samfund.
The Green Paper will address all issues in a balanced manner taking into account the perspective of publishers, libraries, educational establishments, museums, archives, researchers, people with a disability and the public at large.
Det vil blive forsøgt i grønbogen at behandle alle aspekter på en afbalanceret måde ud fra alle berørte parters synsvinkel, herunder udgivere, biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer, arkiver, forskere, handicappede og offentligheden som sådan.
1.2. The scope of the Green Paper
1.2. Grønbogens rækkevidde
In its review of the Single Market[5] the Commission highlighted the need to promote free movement of knowledge and innovation as the "Fifth Freedom" in the single market. The Green Paper will focus on how research, science and educational materials are disseminated to the public and whether knowledge is freely circulating in the internal market. But the Green Paper is not limited to scientific and educational material. Material not falling within these parameters but which has value in enhancing knowledge is also within the scope of this Green Paper.
I sin gennemgang af det indre marked[5] fremhævede Kommissionen, at det var nødvendigt at fremme den frie bevægelighed for viden og innovation som den "femte frihed" i det indre marked. Der vil i grønbogen blive sat fokus på, hvorledes forskning, videnskab og undervisningsmateriale formidles til offentligheden, og på, hvorvidt viden frit cirkulerer i det indre marked. Grønbogen er imidlertid ikke begrænset til videnskabeligt og uddannelsesmæssigt materiale, idet materialer, der ikke passer til disse kriterier, men som fremmer viden, ligeledes er omfattet af grønbogen.
The "public" addressed in this Green Paper comprises scientists, researchers, students and also disabled people or the general public who want to advance their knowledge and educational levels by using the Internet. Wider dissemination of knowledge contributes to more inclusive and cohesive societies, fostering equality of opportunities in line with the priorities of the forthcoming renewed Social Agenda.
Målgruppen for denne grønbog omfatter videnskabsfolk, forskere og studerende, men også handicappede eller almindelige borgere, der ønsker at forbedre deres viden eller uddannelse ved brug af internettet. En bedre formidling af viden bidrager til et samfund, som er mere rummeligt og præget af større samhørighed, og som fremmer lige muligheder i overensstemmelse med den kommende nye sociale dagsorden.
A high level of copyright protection is crucial for intellectual creation. Copyright ensures the maintenance and development of creativity in the interests of authors, producers, consumers and the public at large. A rigorous and effective system for the protection of copyright and related rights is necessary to provide authors and producers with a reward for their creative efforts and to encourage producers and publishers to invest in creative works (see recitals 10 and 11 of the Directive). The publishing sector makes an important contribution to European economy[6]. Copyright is also a policy in line with the imperative to foster progress and innovation. The Commission solicits the views of researchers on new ways of delivering digital content. These new modes of delivery should allow consumers and researchers to access protected content in full respect of copyright.
Et højt niveau af ophavsretlig beskyttelse er en forudsætning for intellektuel frembringelse. Princippet om ophavsret sikrer opretholdelse og udvikling af kreativiteten til gavn for både ophavsmænd, producenter, forbrugere og samfundet som helhed. Det er nødvendigt med et konsekvent og effektivt system til beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder for at give ophavsmænd eller producenter en belønning for deres kreative arbejde og for at tilskynde producenter og udgivere til at investere i skabelsesprocessen (jf. direktivets betragtning 10 og 11). Forlagssektoren bidrager i stort omfang til den europæiske økonomi[6]. Ophavsret er ligeledes et politikinstrument, der tjener målsætningen om at fremme fremskridt og innovation. Kommissionen ønsker at høre forskernes mening om nye måder at levere digitalt indhold på. Disse nye leveringsformer bør gøre det muligt for forbrugere og forskere at få adgang til beskyttet indhold i fuld overensstemmelse med bestemmelserne om ophavsret.
Existing copyright laws have traditionally attempted to strike a balance between ensuring a reward for past creation and investment and the future dissemination of knowledge products by introducing a list of exceptions and limitations to allow for certain, specific activities that pertain to scientific research, the activities of libraries and to disabled people. In this respect, the Directive has introduced an exhaustive list of exceptions and limitations. These exceptions are not mandatory for Member States however, and even if exceptions are adopted at the national level, Member States have often formulated exceptions narrower than those permitted in the Directive.
Man har med de gældende lovbestemmelser om ophavsret traditionelt forsøgt at finde en balance mellem på den ene side ønsket om at give en belønning for tidligere skabelse og investeringer og på den anden side den fremtidige formidling af vidensprodukter ved at indføre en liste over undtagelser og indskrænkninger og således give mulighed for visse specifikke aktiviteter i tilknytning til videnskabelig forskning, biblioteksvirksomhed og handicappede. I denne henseende indeholder direktivet en udtømmende liste over undtagelser og indskrænkninger. Disse undtagelser er dog ikke obligatoriske for medlemsstaterne, og selv om det er på nationalt niveau, at der vedtages undtagelser, har medlemsstaterne ofte indført undtagelser, der er "snævrere" end det, direktivet giver mulighed for.
2. GENERAL ISSUES
2. Generelle spørgsmål
The Directive has harmonised the right of reproduction, the right of communication to the public, the right of making available to the public and the distribution right. The basic principle underlying the harmonisation effort was to provide the rightholders with a high level of protection; hence the scope of exclusive rights was very broadly defined. Some stakeholders question whether the introduction of exclusive rights translates into a fair share of income for all the categories of rights holders. Authors (such as composers, film directors, and journalists) and, in particular, performers argue that they have not earned any significant revenue from the exercise of the new "making available" right in relation to the online exploitation of their works.
Med direktivet harmoniseres retten til reproduktion, retten til overføring til almenheden, retten til tilrådighedsstillelse for almenheden og retten til spredning. Det grundlæggende princip for harmoniseringsbestræbelserne var at give rettighedshaverne et højt beskyttelsesniveau, hvorfor der blev fastlagt en meget bred definition af begrebet eneret. Visse berørte parter stiller sig tvivlende med hensyn til, hvorvidt indførelsen af eneret medfører en lige fordeling af afkast for alle kategorier af rettighedshavere. Ophavsmænd (f.eks. komponister, filminstruktører og journalister) og i særdeleshed udøvende kunstnere påpeger, at de ikke har haft noget nævneværdigt afkast som følge af den nye ret til tilrådighedsstillelse for almenheden i forbindelse med online-anvendelsen af deres værker.
Apart from adapting the exclusive rights to the online environment, the Directive introduced an exhaustive list of exceptions to copyright protection, although there was no international obligation to do so. The primary reason for having such a list of exceptions appears to be to limit Member States' ability to introduce new exceptions or extend the scope of the existing ones beyond what is allowed under the Directive. Gradually, in the legislative process, Member States introduced the current list of one mandatory exception and 20 optional exceptions.
Ud over at de eksklusive rettigheder blev tilpasset til online-miljøet, blev der med direktivet indført en udtømmende liste over undtagelser fra den ophavsretlige beskyttelse, selv om der ikke forelå nogen international forpligtelse i denne henseende. Den primære årsag til at have en sådan liste over undtagelser var ønsket om at begrænse medlemsstaternes mulighed for at indføre nye undtagelser eller at udvide anvendelsesområdet for de eksisterende undtagelser ud over det, der er tilladt i direktivet. Medlemsstaterne har inden for rammerne af deres lovgivningsarbejde gradvist indført den nuværende liste med 1 obligatorisk og 20 fakultative undtagelser.
The conditions of application of the exceptions are drafted in rather general language. Arguably, the approach chosen by the drafters has left Member States a great deal of flexibility in implementing the exceptions contained in the Directive. Apart from the exception on transient copying, national legislation can be more restrictive than the Directive as to the scope of exceptions. The list of exceptions as contained in the Directive has achieved a certain degree of harmonisation: creating an exhaustive list of exceptions does not allow Member States to maintain or introduce exceptions which are not listed.
Betingelserne for anvendelsen af disse undtagelser er fastsat i forholdsvis brede vendinger. Det fremføres, at lovgiverne har givet medlemsstaterne en høj grad af fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af de undtagelser, der er fastsat i direktivet. Ud over undtagelsen vedrørende flygtig kopiering kan den nationale lovgivning være mere restriktiv end direktivet for så vidt angår undtagelsernes anvendelsesområde. Listen over undtagelser som fastsat i direktivet har medført en vis grad af harmonisering, idet oprettelsen af en udtømmende liste over undtagelser ikke giver medlemsstaterne mulighed for at bevare eller indføre undtagelser, der ikke fremgår af listen.
In addition, Article 5(5) of the Directive provides that the exceptions and limitations permitted by the Directive are to be applied in certain special cases, which do not conflict with the normal exploitation of the work or other subject matter and do not unreasonably prejudice the legitimate interests of the right holder. This provision is known as the "three- step test".
Hertil kommer, at de undtagelser og indskrænkninger, som direktivet tillader, i henhold til direktivets artikel 5, stk. 5, kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser. Denne bestemmelse kaldes også "tretrinstesten" (three-step test).
The formulation of Article 5(5) reflects the Community's international obligations in the area of copyright and related rights. The three-step test is set out in similar terms in Article 9(2) of the Berne Convention[7] and, most importantly, Article 13 of the Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights ("the TRIPS Agreement")[8], to which Community is a party[9]. The three-step test is therefore part of the international copyright framework which the Community and its Member States are bound to respect. It has become a benchmark for all copyright limitations[10].
Den måde, som artikel 5, stk. 5, er formuleret på, afspejler Fællesskabets internationale forpligtelser inden for ophavsret og beslægtede rettigheder. Tretrinstesten er formuleret på tilsvarende måde i artikel 9, stk. 2, i Bernerkonventionen[7] og – hvilket har endnu større betydning - i artikel 13 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen")[8], som Fællesskabet har tiltrådt[9]. Tretrinstesten er således en del af det internationale ophavsretsretlige regelværk, som Fællesskabet og dets medlemsstater er forpligtede til at overholde. Den er således blevet en reference for alle ophavsretlige begrænsninger[10].
Questions:
Spørgsmål:
1. Should there be encouragement or guidelines for contractual arrangements between right holders and users for the implementation of copyright exceptions
1. Bør der indføres et incitament eller retningslinjer for aftaleordninger mellem rettighedshavere og brugere med henblik på gennemførelsen af ophavsretlige undtagelser?
2. Should there be encouragement, guidelines or model licenses for contractual arrangements between right holders and users on other aspects not covered by copyright exceptions?
2. Bør der indføres et incitament, retningslinjer eller modellicenser for aftale ordninger mellem rettighedshavere og brugere om andre aspekter, der ikke er omfattet af de ophavsretlige undtagelser?
3. Is an approach based on a list of non-mandatory exceptions adequate in the light of evolving Internet technologies and the prevalent economic and social expectations?
3. Er en fremgangsmåde baseret på en liste over fakultative undtagelser passende i lyset af internetteknologiernes stadige udvikling og de nuværende økonomiske og sociale tendenser?
4. Should certain categories of exceptions be made mandatory to ensure more legal certainty and better protection of beneficiaries of exceptions?
4. Bør visse kategorier af undtagelser gøres obligatoriske for at sikre større retssikkerhed og en bedre beskyttelse af de personer, der er begunstiget af undtagelser?
5. If so, which ones?
5. I bekræftende fald hvilke?
3. EXCEPTIONS: SPECIFIC ISSUES
3. UNDTAGELSER: SPECIFIKKE SPØRGSMÅL
The Green Paper focuses on the exceptions to copyright which are most relevant for the dissemination of knowledge, namely:
Der sættes i grønbogen fokus på de ophavsretlige undtagelser, der er mest relevante for formidlingen af viden, nemlig:
- The exception for the benefit of libraries and archives;
- undtagelsen til fordel for biblioteker og arkiver
- The exception allowing dissemination of works for teaching and research purposes;
- undtagelsen, der tillader formidling af værker med henblik på undervisning og forskning
- The exception for the benefit of people with a disability;
- undtagelsen til fordel for handicappede
- A possible exception for user-created content.
- en eventuel undtagelse vedrørende brugerskabt indhold.
3.1. Exceptions for libraries and archives
3.1. Undtagelser for biblioteker og arkiver
As regards the libraries and other similar establishments, two core issues have arisen: the production of digital copies of materials held in the libraries' collections and the electronic delivery of these copies to users. Digitisation of books, audiovisual material and other content can serve a twofold purpose – preservation of content for future generations and making it available for end users online.
Man har med hensyn til biblioteker og lignende institutioner identificeret to grundlæggende problemområder, nemlig produktionen af digitale kopier af materialer fra bibliotekernes samlinger og den elektroniske levering af disse kopier til brugerne. Digitaliseringen af bøger, audiovisuelt materiale og andet indhold kan tjene et dobbelt formål, nemlig at indholdet bevares for de kommende generationer, og at det gøres tilgængeligt for brugere online.
Under the current legal framework , libraries or archives do not enjoy a blanket exception from the right of reproduction. Reproductions are only allowed in specific cases, which arguably would cover certain acts necessary for the preservation of works contained in the libraries' catalogues. On the other hand, the library exception and national rules implementing it are not always clear on issues such as "format-shifting" or the number of copies that can be made under this exception. Detailed regulations in this respect result from legislative policy decisions undertaken at the national level. Some Member States have restrictive rules with respect to reproductions that can be made by libraries.
Biblioteker eller arkiver har inden for rammerne af det nuværende regelværk ikke en generel undtagelse fra reproduktionsretten. Reproduktioner er kun tilladt i specifikke tilfælde, som givetvis kan dække visse foranstaltninger, som er nødvendige for bevaringen af værker i bibliotekernes samlinger. På den anden side er biblioteksundtagelsen og de nationale regler til gennemførelse heraf ikke altid entydige for så vidt angår f.eks. ændring af format (format-shifting) eller antallet af kopier, som må fremstilles i medfør af denne undtagelse. De detaljerede regler i denne henseende er resultatet af lovgivningspolitiske valg på nationalt niveau. Visse medlemsstater har restriktive regler med hensyn til de reproduktioner, som biblioteker må foretage.
In recent years libraries and other public interest establishments have become increasingly interested not only in preserving (digitising) works but also in making their collections accessible online. If that were to take place, libraries argue, researchers would no longer have to go to the premises of libraries or archives but would easily be able to find and retrieve the required information on the Internet. Also, publishers state that they are digitising their own catalogues with a view to setting up interactive online databases where this material can be easily retrieved from the user's desktop[11]. These services require payment of a subscription fee.
Biblioteker og andre almennyttige foretagender er i de seneste år blevet mere og mere interesserede i ikke alene at bevare (digitalisering) værker, men også i at gøre deres samlinger tilgængelige online. Bibliotekerne fremfører således, at hvis de kunne gøre dette, ville det ikke længere være nødvendigt for forskere at besøge bibliotekerne eller arkiverne, fordi de nemt ville kunne finde og downloade de ønskede oplysninger på internettet. Udgiverne fremfører ligeledes, at de digitaliserer deres egne kataloger med henblik på at etablere interaktive online-databaser, hvor dette materiale nemt kan downloades til brugernes pc[11]. Disse tjenester kræver betaling af et abonnement.
Under current copyright legislation, publicly accessible libraries, educational establishments, archives and museums benefit from two exceptions in the Copyright Directive:
I henhold til den nuværende lovgivning om ophavsret er offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, arkiver og museer omfattet af to undtagelser i ophavsretsdirektivet:
- an exception to the reproduction right for specific acts of reproduction for non-commercial purposes (Art. 5(2)(c) of the Directive) and
- en undtagelse fra retten til reproduktion for specifikke reproduktionshandlinger til ikke-kommercielle formål (direktivets artikel 5, stk. 2, litra c)) og
- a narrowly formulated exception to the communication to the public right and the making available right for the purpose of research or private study by means of dedicated terminals located on the premises of such establishments (Art. 5(3)(n) of the Directive).
- en snævert formuleret undtagelse fra retten til overføring til almenheden og retten til tilrådighedsstillelse for almenheden med henblik på forskning eller privat studium ved dertil indrettede terminaler på stedet i de nævnte institutioner (direktivets artikel 5, stk. 3, litra n)).
3.1.1. Digitisation (preservation)
3.1.1. Digitalisering (beva ring)
The exception from the reproduction right is limited to "specific acts of reproduction". Article 5(2)(c) thus stands out as the only exception explicitly referring to the first limb of the "three-step test", as codified in Article 5(5) of the Directive, which requires that exceptions be confined to "certain special cases". Accordingly, and as recital 40 of the Directive points out, this exception should be limited to certain special cases and not cover uses made in the context of online deliveries of protected works or phonograms.
Undtagelsen fra reproduktionsretten er begrænset til "specifikke reproduktionshandlinger". Artikel 5, stk. 2, litra c), fremstår således som den eneste undtagelse, der udtrykkeligt henviser til den første del af "tretrinstesten" som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 5, der kræver, at undtagelserne kun anvendes i "visse specielle tilfælde". Følgelig, og som det fremgår af direktivets betragtning 40, skal denne undtagelse begrænses til visse særlige tilfælde og ikke omfatte anvendelser i forbindelse med online-levering af beskyttede værker eller andre frembringelser.
The careful wording of this exception would thus imply that it does not provide libraries or other beneficiaries with a blanket exception from the right of reproduction. Reproductions are only allowed in specific cases, which arguably would cover certain acts necessary for the preservation of works contained in the libraries' catalogues. On the other hand, this exception does not contain clear rules on issues such as "format-shifting" or the number of copies that can be made under this exception. Detailed regulations in this respect result from legislative policy decisions undertaken at the national level.
Den omhyggelige formulering af denne undtagelse afspejler således, at den ikke giver biblioteker eller andre, der er begunstiget af en undtagelse, en generel undtagelse fra retten til reproduktion. Reproduktioner er kun tilladt i specifikke tilfælde, som givetvis kan dække visse handlinger, som er nødvendige for bevaringen af værker i bibliotekernes samlinger. På den anden side indeholder denne undtagelse ingen klare regler om aspekter som ændring af format (format-shifting) eller antallet af kopier, som må fremstilles i medfør af denne undtagelse. De detaljerede regler i denne henseende er resultatet af lovgivningspolitiske valg på nationalt niveau.
Some Member States have restrictive rules as to the reproductions that can be made by libraries. The UK government is currently conducting a consultation[12] with a view to amending Section 42 of the Copyright, Designs and Patents Act (CDPA) which allows libraries or archives to make a single copy of a literary, dramatic or musical work held in their permanent collection for the purpose of preservation and replacement. The government proposes to expand the exception so as to allow for copying and format shifting of sound recordings, films and broadcasts and to allow for more than a single copy where successive copying may be required to preserve permanent collections in an accessible format.
Visse medlemsstater har restriktive regler med hensyn til de reproduktioner, som biblioteker kan foretage. Den britiske regering foretager i øjeblikket en høring[12] med henblik på at ændre Section 42 i Copyright, Designs and Patents Act (CDPA), der tillader biblioteker eller arkiver at foretage en enkelt kopi af litterære, dramatiske eller musikalske værker, som de har i deres permanente samling, med henblik på bevaring og udskiftning. Regeringen foreslår at udvide udtagelsens anvendelsesområde, således at der gives mulighed for kopiering og ændring af formatet af lydoptagelser, film og udsendelser og for at foretage mere end én kopi, når det er nødvendigt at foretage flere kopier for at bevare permanente samlinger i et tilgængeligt format.
As regards preservation of works, it is libraries, archives and museums that preserve works in a durable format. But to an increasing extent, private entities, such as search engines, are also involved in large scale digitisation efforts. As an example, the Google Book Search project was launched in 2005 with the aim of making the content of books searchable on the Internet[13]. Google concludes agreements with European libraries which cover digitisation of public domain works[14]. Publishers are also experimenting with free online access to parts or even full texts of books and are developing tools enabling users to browse the content of books[15].
For så vidt angår bevaringen af værker er det biblioteker, arkiver og museer, der bevarer værker i et varigt format. Privatretlige organer, f.eks. søgemaskiner, er imidlertid i stigende grad også involveret i digitalisering i stor målestok. F.eks. blev projektet Google Book Search lanceret i 2005 med det formål at gøre det muligt at søge efter indholdet af bogudgivelser på internettet[13]. Google har indgået aftaler med europæiske biblioteker om bl.a. digitalisering af værker, der er blevet offentligt eje[14]. Udgiverne afprøver også mulighederne for online-adgang til uddrag eller hele teksten af bøger, og de udvikler nye værktøjer, der giver brugerne mulighed for at browse i bøgernes indhold[15].
It must be stressed that activities of private entities, such as search engines, cannot benefit from the exception contained in Article 5(2)(c) which is limited to publicly accessible libraries, educational establishments museums or archives and only covers acts which are not for direct or indirect economic or commercial advantage. Digitisation involves the reproduction right[16] because changing the format of a work from analogue to digital requires a reproduction of the work. For example, a book has to be scanned before it can be digitised. If this scanning is undertaken by entities and in circumstances not covered in Article 5(2)(c), rightholders have to give prior permission for such a reproduction to take place. Similarly, making a digitised work available online requires the prior consent of the rightholder(s).
Det bør understreges, at privatretlige organer, herunder søgemaskiner, ikke kan påberåbe sig undtagelsen i artikel 5, stk. 2, litra c), der er begrænset til offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver, og kun omfatter handlinger, som ikke har til formål at opnå direkte eller indirekte økonomiske eller kommercielle fordele. Digitalisering berører retten til reproduktion[16], fordi ændringen af et værks format fra analog til digital format indebærer reproduktion af værket. F.eks. skal en bog først scannes, inden den kan digitaliseres. Hvis denne scanning foretages af organer og under omstændigheder, der ikke er omfattet af artikel 5, stk. 2, litra c), skal rettighedshaverne give forudgående tilladelse, før en sådan reproduktion må gennemføres. Det kræver ligeledes forudgående tilladelse fra rettighedshaveren(-erne), hvis man ønsker at gøre et digitaliseret værk tilgængeligt online.
The scanning of works held in libraries for the purpose of making their content searchable on the Internet is commonly distinguished from linking, deep linking, interlinking or indexing which are activities that relate to works that are already available online. For example, with respect to hyperlinks (an electronic connection to a file placed on the Internet), the German Supreme Court held that works are not reproduced by linking or deep-linking (a link that leads the Internet user to another webpage within a website)[17]. In the American case of Perfect 10 v. Google and Amazon [18], the court held that in-linking to the full-size image on another website, which does not require a reproduction of the original images, doesn't infringe the reproduction right. While some courts deem thumbnails, i.e. reproductions of small images to facilitate links to other websites on the Internet, to infringe the exclusive right of reproduction[19], the Erfurt Regional Court[20] held that using thumbnails to establish links would not give rise to copyright liability if the work had been posted on the Internet by the rightholder or with his consent[21].
Scanningen af værker på biblioteker med det formål at gøre det muligt at søge i deres indhold på internettet holdes almindeligvis adskilt fra anbringelsen af links og dybe links samt interlinking eller indeksering, som er handlinger, der vedrører værker, som allerede er tilgængelige online. F.eks. har den tyske højesteret med hensyn til hyperlinks (elektroniske forbindelser til en fil placeret på internet) konstateret, at anbringelsen af links eller dybe links (links, der fører internetbrugeren til en anden webside på samme websted) til bestemte værker ikke skal betragtes som en reproduktion af disse[17]. I den amerikanske retssag Perfect 10 v. Google and Amazon [18] konstaterede domstolen, at anbringelsen af links til et billede i fuld størrelse på et andet websted, hvilket ikke kræver reproduktion af det originale billede, ikke er en krænkelse af reproduktionsretten. Mens visse domstole finder, at miniaturesider (thumbnails), dvs. reproduktioner af små billeder til at understøtte links til andre websteder på internettet, er en krænkelse af den eksklusive reproduktionsret[19], konstaterede regionaldomstolen i Erfurt[20], at anvendelsen af thumbnails til at etablere links ikke kan give anledning til erstatningsansvar i henhold til ophavsretten, hvis selve værket er blevet lagt ud på internettet af rettighedshaveren eller med dennes samtykke[21].
It is often argued however that the Google Book Search project goes further than the search engine at issue in the German Supreme Court's Paperboy [22] or the Perfect 10 cases. The search engine in the Paperboy case established links to websites which contained protected works that were made available online with the rightholders consent. The Paperboy service relied on works made available by others and would no longer be able to create a link to a work that had been withdrawn by the rightholder. The service also did not entail the caching of the work as the link would no longer function once the original was withdrawn.
Det fremføres dog ofte, at projektet Google Book Search går endnu længere end den søgemaskine, der var genstand for sagerne Paperboy [22] eller Perfect 10 ved den tyske højesteret. Søgemaskinen i Paperboy-sagen etablerede links til websteder, der indeholdt beskyttede værker, som var blevet gjort tilgængelige online med rettighedshavernes samtykke. Paperboy-tjenesten gjorde brug af værker, der var blevet gjort tilgængelige af andre, og den kunne ikke længere etablere et link til et værk, som rettighedshaveren havde trukket tilbage. Tjenesten omfattede ikke lagring af værker i cache-hukommelsen, eftersom linket ikke længere ville fungere, når originalen blev trukket tilbage.
3.1.2. The making available of digitised works
3.1.2. Tilgængeliggørelse af digitaliserede værker
Under current copyright legislation, publicly accessible libraries, educational establishments or museums and archives benefit from a narrowly formulated exception to the right of communication to the public or to making available to the public works or other subject matter, if this is done for the purpose of research or private study by means of dedicated terminals located on the premises of such establishments (Art. 5(3)(n) of the Directive).
I henhold til den nuværende lovgivning om ophavsret er offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver omfattet af en snævert formuleret undtagelse fra retten til overføring til almenheden eller retten til tilrådighedsstillelse for almenheden af værker eller andre frembringelser, hvis dette sker med henblik på forskning eller privat studium ved dertil indrettede terminaler på stedet i de nævnte institutioner (direktivets artikel 5, stk. 3, litra n)).
This exception would arguably not cover the electronic delivery of documents to end users at a distance. As regards electronic delivery of materials to end users, recital 40 of the Directive states that the exception for libraries and archives should not cover "uses made in the context of online delivery of protected works or other subject matter".
Det fremføres, at denne undtagelse ikke omfatter elektronisk fjernlevering af dokumenter til slutbrugerne. Det er med hensyn til elektronisk levering af materiale til slutbrugere fastsat i direktivets betragtning 40, at undtagelsen for biblioteker og arkiver ikke bør omfatte "anvendelser i forbindelse med online-levering af beskyttede værker eller andre frembringelser".
3.1.3. Orphan works
3.1.3. Forældreløse værker
An issue which came to the fore in large scale digitisation projects is the so-called orphan works phenomenon. Orphan works are works which are still in copyright but whose owners cannot be identified or located. There is a significant demand for the dissemination of works or sound recordings of an educational, historical or cultural value at a relatively low cost to a wide audience online. It is often claimed that such projects are held up due to the lack of a satisfactory solution to the orphan works issue. Protected works can become orphaned if data on the author and/or other relevant rightholder(s) (such as publishers or film producers) is missing or outdated. This is often the case with works which are no longer exploited commercially.
I forbindelse med projekter med digitalisering i stor målestok opstod spørgsmålet om de såkaldte forældreløse værker. Forældreløse værker er værker, der fortsat er ophavsretligt beskyttede, men hvis ejere ikke kan identificeres eller spores. Der er en betydelig efterspørgsel efter online-formidling af værker eller lydoptagelser med uddannelsesmæssig, historisk eller kulturel værdi til en forholdsmæssig lav pris og til et stort publikum. Det hævdes ofte, at sådanne projekter ofte hæmmes, fordi der ikke findes tilfredsstillende løsninger på problemet med de forældreløse værker. Beskyttede værker kan blive forældreløse, hvis oplysninger om ophavsmanden og/eller andre relevante rettighedshavere (herunder udgivere eller filmproducenter) mangler eller er forældede. Det drejer sig ofte om værker, der ikke længere udnyttes kommercielt.
Apart from books, thousands of orphan works such as photographs and audiovisual works are currently held in libraries, museums or archives. The lack of data on their ownership can constitute an obstacle to making such works available online to the public and can impede digital restoration efforts. This is particularly the case with orphan films.
Ud over bøger opbevares tusinder af forældreløse værker som f.eks. fotografier og audiovisuelle værker i øjeblikket på biblioteker, museer eller arkiver. Manglen på oplysninger om deres ejerskab kan forhindre dem i at blive gjort tilgængelige for almenheden og blokere for den digitale restaurering. Dette gælder først og fremmest forældreløse film.
The issue of orphan works is mainly a rights clearance issue i.e. how to ensure that users who make orphan works available are not liable for copyright infringement when the rightholder reappears and asserts his rights over the work. Apart from liability concerns, the cost and time needed to locate or identify the rightholders, especially in the case of works of multiple authorship, can prove to be too great to justify the effort. This appears to be especially true for rights in sound recordings and audiovisual works that are currently kept in broadcasters archives. Copyright clearance of orphan works can constitute an obstacle to the dissemination of valuable content and can be seen as hampering follow-on creativity. However, the extent to which orphan works actually impede uses of works is not clear. There is a scarcity of the necessary economic data which would allow the problem to be quantified on the pan-European level.
Spørgsmålet om forældreløse værker er hovedsagelig et spørgsmål om clearing af rettigheder, dvs. hvorledes man sikrer, at brugere, der gør forældreløse værker tilgængelige, ikke kan gøres erstatningspligtige i medfør af ophavsretten, når rettighedshaveren træder frem og gør sine rettigheder gældende. Ud over spørgsmålet om erstatningspligt kan omkostningerne og tiden i forbindelse med at finde eller identificere rettighedshaverne, særlig i tilfælde af værker med flere ophavsmænd, vise sig at være for omfattende til, at det kan betale sig at foretage den ønskede handling. Dette gør sig især gældende i forbindelse med rettigheder til lydoptagelser og audiovisuelle værker, der opbevares i programudbyderes arkiver. Kravet om, at ophavsretten til forældreløse værker skal cleares, kan forhindre formidlingen af værdifuldt indhold og af en eventuel "opfølgende" kreativitet. Det er imidlertid ikke klart, i hvilket omfang ophavsretten til forældreløse værker forhindrer deres anvendelse. Man er ikke i besiddelse af tilstrækkelige økonomiske oplysninger, der gør det muligt at vurdere problemets omfang på europæisk plan.
The orphan works issue is currently being considered both at the national[23] and at the EU level. The US[24] and Canada[25] have also taken initiatives regarding orphan works. While approaches to this issue differ, the proposed solutions are mostly based on a common principle; a user has to perform a reasonable search in order to try to identify or locate the rightholder(s).
Spørgsmålet om forældreløse værker behandles i øjeblikket både på nationalt niveau[23] og EU-niveau. USA[24] og Canada[25] har ligeledes taget forskellige initiativer på området. Selv om man har valgt forskellige fremgangsmåder, er de løsninger, der anvendes, for det meste baseret på et fælles princip, nemlig at en bruger skal foretage en passende søgning for at forsøge at identificere eller finde rettighedshaveren(-erne).
The Commission adopted a recommendation[26] in 2006 encouraging the Member States to create mechanisms to facilitate the use of orphan works and to promote the availability of lists of known orphan works. A High Level Expert Group on Digital Libraries was established bringing together stakeholders concerned by orphan works. The Group adopted a "Final Report on Digital Preservation, Orphan Works and Out-of-Print Works" and a "Memorandum of Understanding on orphan works" was signed by representatives of libraries, archives and rightholders[27]. The memorandum contains a set of guidelines on diligent search for rightholders and general principles concerning databases of orphan works and rights clearance mechanisms. Detailed solutions are to be developed at the national level.
Kommissionen vedtog i 2006 en henstilling[26] , hvori medlemsstaterne opfordres til at etablere ordninger, som gør det lettere at anvende forældreløse værker og at fremme adgangen til oversigter over kendte forældreløse værker. Der blev nedsat en Ekspertgruppe på Højt Niveau om Digitale Biblioteker som et forum for alle berørte parter i forbindelse med forældreløse værker. Gruppen vedtog en slutrapport om digital bevaring, forældreløse værker og udgåede værker (Final Report on Digital Preservation, Orphan Works and Out-of-Print Works), og et aftalememorandum vedrørende forældreløse værker (Memorandum of Understanding on orphan works) blev vedtaget af repræsentanter for biblioteker, arkiver og rettighedshavere[27]. Aftalememorandummet indeholder en række retningslinjer for digital søgning efter rettighedshavere og en række generelle principper for databaser om forældreløse værker og ordninger for clearing af ophavsrettigheder. De mere detaljerede løsninger skal herefter udvikles på nationalt niveau.
The majority of the Member States have not yet developed a regulatory approach with respect to the orphan works issue. The potential cross-border nature of this issue seems to require a harmonised approach.
De fleste medlemsstater har endnu ikke lagt sig fast på en bestemt lovgivningspolitisk tilgang til spørgsmålet om forældreløse værker. Desuden er problemerne på dette område af grænseoverskridende karakter, hvorfor det synes mest hensigtsmæssigt med en harmoniseret fremgangsmåde.
Questions:
Spørgsmål:
6. Should the exception for libraries and archives remain unchanged because publishers themselves will develop online access to their catalogues?
6. Bør den undtagelse, der gælder for biblioteker og arkiver, forblive uændret, fordi udgiverne selv agter at give online-adgang til deres kataloger?
7. In order to increase access to works, should publicly accessible libraries, educational establishments, museums and archives enter into licensing schemes with the publishers? Are there examples of successful licensing schemes for online access to library collections?
7. Bør offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver indgå licensordninger med udgiverne for at give bedre adgang til værker. Findes der nogen eksempler på vellykkede licensordninger for online-adgang til bibliotekssamlinger?
8. Should the scope of the exception for publicly accessible libraries, educational establishments, museums and archives be clarified with respect to:
8. Bør anvendelsesområdet for den undtagelse, der gælder offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer eller arkiver , præciseres yderligere med hensyn til:
9. Format shifting;
9. ændring af format
10. The number of copies that can be made under the exception;
10. antallet af kopier, der må fremstilles i medfør af undtagelsen
11. The scanning of entire collections held by libraries;
11. scanning af hele samlinger på biblioteker?
12. Should the law be clarified with respect to whether the scanning of works held in libraries for the purpose of making their content searchable on the Internet goes beyond the scope of current exceptions to copyright?
12. Bør loven præciseres med hensyn til, hvorvidt scanningen af værker på biblioteker med henblik på at gøre det muligt at søge i deres indhold over internettet går ud over anvendelsesområdet for de nuværende ophavsretlige undtagelser?
13. Is a further Community statutory instrument required to deal with the problem of orphan works, which goes beyond the Commission Recommendation 2006/585/EC of 24 August 2006?
13. Er det nødvendigt med en yderligere EU-retsakt vedrørende forældreløse værker, der går længere end Kommissionens henstilling 2006/585/EF af 24. august 2006?
14. If so, should this be done by amending the 2001 Directive on Copyright in the information society or through a stand-alone instrument?
14. Bør dette i givet fald ske ved at ændre direktivet fra 2001 om ophavsret i informationssamfundet eller ved at vedtage en selvstændig retsakt?
15. How should the cross-border aspects of the orphan works issue be tackled to ensure EU-wide recognition of the solutions adopted in different Member States?
15. Hvorledes bør de grænseoverskridende aspekter i forbindelse med forældreløse værker håndteres for at sikre, at de løsninger, der anvendes i de forskellige medlemsstater, anerkendes i hele EU?
3.2. The exception for the benefit of people with a disability
3.2. Undtagelsen til fordel for handicappede
People with a disability should have an opportunity to benefit from the knowledge economy. To this end they not only need physical access to premises of educational establishments or libraries but also the possibility of accessing works in formats that are adapted to their needs (e.g. Braille, large print, audio-books and accessible electronic books).
Handicappede bør lige som alle andre kunne drage fordel af videnøkonomien. De skal til dette formål ikke kun have fysisk adgang til uddannelsesinstitutionerne eller bibliotekerne, de skal også have mulighed for at anvende de ønskede værker i et format, der er tilpasset deres behov (blindskrift, magnaprint, lydbøger og tilgængelige elektroniske bøger).
The Directive contains an exception to the reproduction right and the communication to the public right for the benefit of people with a disability. All Member States have implemented this exception, however, in some national laws it is restricted to certain categories of disabled persons (e.g, the exception only covers the visually impaired). Some Member States require payment of compensation to the rightholders for the use of works under the exception.
Direktivet indeholder en undtagelse fra retten til reproduktion og retten til overføring til almenheden til fordel for handicappede. Alle medlemsstater har gennemført denne undtagelse i deres lovgivning, men den er dog i visse nationale lovgivninger begrænset til visse kategorier af handicappede (f.eks. de tilfælde, hvor undtagelsen kun gælder synshandicappede). Visse medlemsstater kræver betaling af en kompensation til rettighedshaverne for brugen af de pågældende værker i henhold til undtagelsen.
A common concern for disabled people is the costs, in terms of time and money, involved in making accessible copies of books which are only available in paper format or in a digital format which is not easily convertible to Braille. Rightholders believe that appropriate protection against piracy and misuse needs to be guaranteed, especially when it concerns the delivery of digital formats, which can be easily reproduced and instantly disseminated over the Internet.
Et generelt problem for de handicappede er omkostningerne i form af både tid og penge, når værker, der kun er tilgængelige i papirformat, skal gøres tilgængelige, eller i forbindelse med værker i digitalt format, der er vanskelige at konvertere til blindskrift. Rettighedshaverne er af den opfattelse, at der skal sikres en passende beskyttelse mod pirateri eller misbrug, særlig når det drejer sig om levering af digitale formater, der nemt kan reproduceres og hurtigt kan formidles over internettet.
Article 5(3)(b) of the Directive allows for non-commercial uses directly related to the disability and to the extent required by the disability. Recital 43 of the Directive stresses that Member States should adopt all necessary measures to facilitate access to works by persons suffering from a disability which constitutes an obstacle to the use of the works and to pay particular attention to accessible formats. The exception for the benefit of people with a disability is among the public interest exceptions where the Member States are encouraged to take appropriate measures, in the absence of voluntary measures taken by rightholders, to ensure that beneficiaries have access to works protected by technological measures.
Direktivets artikel 5, stk. 3, litra b), giver mulighed for ikke-kommercielle anvendelser, når de står i direkte forbindelse med det pågældende handicap, og når det sker i det omfang, som er påkrævet af hensyn til de særlige handicap. Det er i henhold til direktivets betragtning 43 under alle omstændigheder vigtigt, at medlemsstaterne træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at lette adgangen til værker for personer med et handicap, der hindrer udnyttelsen af værkerne, idet der særlig bør lægges vægt på tilgængelige formater. Undtagelsen til fordel for personer med et handicap er blandt de undtagelser i offentlighedens interesse, hvor medlemsstaterne - i mangel af frivillige foranstaltninger truffet af rettighedshaverne - opfordres til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de personer, der begunstiget af sådanne undtagelser, har adgang til værker, som er beskyttet ved hjælp af teknologiske foranstaltninger.
All Member States have implemented this exception, however, in some national laws it is restricted to certain categories of disabled persons (e.g. in the UK[28] and Bulgaria it only applies to the visually impaired, in Latvia[29], Lithuania and Greece[30] it applies to visually and hearing impaired persons). In Lithuania, the exception is further limited to educational and scientific research purposes[31]. In Greece, the exception only covers reproductions and does not extend to communication of the works.
Alle medlemsstater har gennemført denne undtagelse, men den er i visse nationale lovgivninger imidlertid begrænset til visse kategorier af handicappede (i Det Forenede Kongerige[28] og Bulgarien finder undtagelsen således kun anvendelse på synshandicappede, og i Letland[29], Litauen og Grækenland[30] gælder den kun synshandicappede og hørehæmmede). I Litauen er undtagelsen yderligere begrænset til uddannelsesmæssige og videnskabelige forskningsmæssige formål[31]. I Grækenland finder undtagelsen kun anvendelse på retten til reproduktion, men ikke retten til overføring af værker til almenheden.
According to recital 36 of the Directive, Member States may provide for fair compensation when applying the optional provisions on exceptions. Some Member States, such as Germany, Austria and the Netherlands, require payment of compensation to the rightholders for the use of works under the exception. Given the cost of converting works to accessible formats and the limited resources available, the question arises as to whether beneficiaries of the exception should be required to pay compensation to the rightholders or whether they should be exempt from such an obligation.
Medlemsstaterne kan i henhold til direktivets betragtning 36 fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation til rettighedshavere, også når de anvender de fakultative undtagelsesbestemmelser. Visse medlemsstater, herunder Tyskland, Østrig og Nederlandene, kræver betaling af en kompensation til rettighedshaverne for brugen af de pågældende værker i henhold til undtagelsen. Det er på grund af omkostningerne ved at konvertere værker til tilgængelige formater og de begrænsede ressourcer, der er til rådighed, spørgsmålet, om de personer, der er begunstiget af undtagelsen, bør afkræves at betale en kompensation til rettighedshaverne, eller om de skal fritages fra et sådan krav.
According to a WIPO study[32], a common concern is the expense and time needed to make accessible copies from books which are only available in paper format or in a digital format which is not easily convertible to Braille. The Directive does not require rightholders to make a work available in a particular format. The issue is how to supply relevant organisations with a non-protected digital copy for creating accessible formats in a way that addresses publishers' concerns about security and the protection of their copyright in the works.
Det er i henhold til en undersøgelse foretaget af WIPO[32] et gennemgående problem, at det er både meget dyrt og tidskrævende at fremstille tilgængelige kopier af bøger, der kun findes i papirformat eller i et digitalt format, som ikke nemt kan konverteres til blindskrift. Direktivet indeholder ingen krav om, at rettighedshaverne skal gøre et værk tilgængeligt i et bestemt format. Spørgsmålet er, hvorledes man kan levere en ubeskyttet digital kopi til de relevante organisationer, således at de kan fremstille tilgængelige formater på en måde, der tager hensyn til udgivernes krav om sikkerhed og beskyttelse af deres ophavsret.
There are examples of successful cooperation between publishers and organisations representing the visually impaired. In Denmark, e-books or audio-books produced by the Danish Library for the Blind are equipped with a unique ID which allows control of the use and of the work and the tracing of possible infringers. In France, agreements are in place between a not-for-profit agency BrailleNet and publishers for delivery of digital copies of works which are stored on a specialised secure server accessible only by certified organisations.
Der findes en række eksempler på et vellykket samarbejde mellem udgivere og organisationer, der varetager de synshandicappedes interesser. I Danmark er de e-bøger eller lydbøger, som er udarbejdet af Danmarks Blindebibliotek, udstyret med et unikt id, der gør det muligt at kontrollere brugen og værket samt spore eventuelle krænkelser af ophavsretten. I Frankrig er der indgået aftaler mellem nonprofitorganisationen BrailleNet og udgivere med henblik på levering af digitale kopier af værker, der lagres på en særlig beskyttet server, som kun godkendte organisationer har adgang til.
Rightholders believe that appropriate protection against piracy and misuse needs to be guaranteed, especially when it concerns the delivery of digital formats, which can be easily reproduced and instantly disseminated over the Internet. A feasible approach appears to be a system of trusted intermediaries, such as specialised libraries or organisations representing the disabled people, which can negotiate with rightholders and enter into agreements. Such agreements provide for different kinds of restrictions and assurances to the rightholders which are meant to prevent abuse.
Rettighedshaverne er af den opfattelse, at der skal sikres en passende beskyttelse mod pirateri eller misbrug, særlig når det drejer sig om levering af digitale formater, der nemt kan reproduceres og hurtigt kan formidles over internettet. En god løsning synes at være et system med betroede mellemled, f.eks. specialiserede biblioteker eller organisationer, der repræsenter de handicappede, og som kan forhandle og indgå aftaler med rettighedshavere. Sådanne aftaler kan indeholde bestemmelser om forskellige slags begrænsninger og garantier for rettighedshaverne med henblik på at forebygge misbrug.
A related concern is that the exception for people with a disability is not specifically provided in Directive 96/9/EC on the legal protection of databases[33]. Article 6(2) of this Directive provides for exceptions for teaching or scientific research, and private use reproductions, but has no exception for disabled people. This raises the concern that the exception for people with a disability in Article 5(3)(b) of Directive 2001/29 could be undermined by invoking database protection on the basis that a particular literary work is simultaneously protected as a database. As pointed out in the Commission staff working paper of 19 July 2004, this situation might arise when the literary work, such as an encyclopaedia, is protected as a work and as a database simultaneously.
Det er i denne forbindelse et problem, at der i direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser[33] ikke findes nogen specifikke bestemmelser om undtagelser for personer med et handicap. Artikel 6, stk. 2, i dette direktiv indeholder bestemmelser om undtagelser med henblik på undervisning eller videnskabelig forskning samt for reproduktioner til privat brug, men ikke om undtagelser for personer med et handicap. Dette giver anledning til en bekymring for, at undtagelsen for handicappede i henhold til artikel 5, stk. 3, litra b), i direktiv 2001/29 vil kunne blive undermineret under henvisning til princippet om databasebeskyttelse, fordi et bestemt litterært værk samtidig er beskyttet som en database. Som det understreges i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19. juli 2004 kan denne situation opstå, når et litterært værk, f.eks. en encyklopædi, er omfattet af en dobbelt beskyttelse som værk og som database.
Questions:
Spørgsmål:
16. Should people with a disability enter into licensing schemes with the publishers in order to increase their access to works? If so, what types of licensing would be most suitable? Are there already licensing schemes in place to increase access to works for the disabled people?
16. Bør personer med et handicap indgå licensordninger med udgivere for at få bedre adgang til værker? Hvilke former for licens vil i så fald være bedst egnede? Findes der allerede licensordninger for at lette handicappedes adgang til værker?
17. Should there be mandatory provisions that works are made available to people with a disability in a particular format?
17. Bør der indføres obligatoriske bestemmelser om, at værker skal gøres tilgængelige for handicappede i et bestemt format?
18. Should there be a clarification that the current exception benefiting people with a disability applies to disabilities other than visual and hearing disabilities?
18. Bør det præciseres, at den nuværende undtagelse til fordel for handicappede, finder anvendelse på andre handicappede end syns- og hørehandicappede?
19. If so, which other disabilities should be included as relevant for online dissemination of knowledge?
19. Hvilke andre former for handicap bør i så fald være omfattet med henblik på online -formidling af viden?
20. Should national laws clarify that beneficiaries of the exception for people with a disability should not be required to pay remuneration for using a work in order to convert it into an accessible format?
20. Bør det i de nationale lovgivninger præciseres, at de personer, der er begunstiget af en undtagelse for handicappede, ikke skal betale for at anvende et værk med henblik på konvertering til et tilgængeligt format?
21. Should Directive 96/9/EC on the legal protection of databases have a specific exception in favour of people with a disability that would apply to both original and sui generis databases?
21. Bør der i direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser fastsættes bestemmelser om en særlig undtagelse for handicappede, som finder anvendelse på både originale databaser og sui generis-databaser?
3.3. Dissemination of works for teaching and research purposes
3.3. Formidling af værker med henblik på undervisning og forskning
Both teachers and students increasingly rely on digital technology to access or disseminate teaching materials. The use of network-based learning accounts at present for a significant part of regular curricular activities. While dissemination of study materials through online networks can have a beneficial effect on the quality of European education and research, it may also carry a risk of copyright infringement where the digitization and/or making available of copies of research and study materials are covered by copyright.
Både undervisere og studerende bliver mere og mere afhængige af digital teknologi for at få adgang til eller formidle undervisningsmaterialer. Netværksbaseret læring tegner sig nu for en betydelig del af de normale studieaktiviteter. Formidling af studiematerialer via online-netværk kan ganske vist have positive virkninger for kvaliteten af uddannelse og forskning i Europa, men det indebærer også en risiko for overtrædelser af ophavsretten, når digitalisering og/eller tilvejebringelse af kopier af forsknings- og studiematerialer er omfattet af ophavsrettigheder.
The public interest exception for teaching and research purposes was designed to reconcile the legitimate interests of the rightholders with the wider goal of access to knowledge. The Copyright Directive allows Member States to provide for exceptions or limitations to the rights of reproduction and communication to the public when a work is used "for the sole purpose of illustration for teaching or scientific research, as long as the source, including the author's name, is indicated, unless this turns out to be impossible." This exception has often been implemented in a narrow sense and distance or Internet-based learning at home is not covered. Also, the exception often only covers copying excerpts of the research material rather than the entire work. Sometimes Member States have opted for a teaching exception, while having no exception for research.
Formålet med undtagelsen i offentlighedens interesse med henblik på undervisning og forskning var at forlige rettighedshaverens legitime interesser med et bredere ønske om adgang til viden. Ophavsretsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at indføre undtagelser fra eller indskrænkninger i retten til reproduktion og overføring til almenheden, "hvis der udelukkende er tale om anvendelse til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning, såfremt kilden med ophavsmandens navn angives, medmindre dette viser sig umuligt". Denne undtagelse er ofte blevet gennemført i snæver forstand, og fjernundervisning eller internetbaseret undervisning er ikke omfattet. Endvidere omfatter undtagelsen ofte kun kopiering af uddrag af forskningsmaterialet frem for hele værket. I nogle tilfælde har medlemsstater indført en undtagelse vedrørende undervisning, men ikke en undtagelse vedrørende forskning.
At the time of the adoption of the Directive, both traditional classroom instruction and modern e-learning methods were taken into consideration. Recital 42 thus states that Article 5(3)(a) may also apply to distance education. However, this is not further reflected in the wording of Article 5(3)(a) itself, as it contains neither the definition of the concepts of 'teaching', 'scientific research' or 'illustration' nor any further clarification as to the scope of the exception. Recital 42 refers to the non-commercial nature of teaching and scientific research as the determining criterion for the application of the exception, irrespective of the organizational structure and the means of funding of the institution where these activities are undertaken. The Directive has thus given to the Member States a large amount of freedom in implementation, allowing them to determine the boundaries of permissible use under the exception.
Da direktivet blev vedtaget, blev såvel traditionel klasseundervisning som moderne e-undervisningsmetoder taget i betragtning. Det hedder således i betragtning 42, at artikel 5, stk. 3, litra a), også kan gælde for fjernundervisning. Dette fremgår dog ikke nærmere af ordlyden i selve artikel 5, stk. 3, litra a), da den hverken indeholder en definition af begreberne "undervisning", "videnskabelig forskning" eller "anskueliggørelse" eller en nærmere afklaring af undtagelsens anvendelsesområde. I betragtning 42 henvises der til undervisningens og den videnskabelige forsknings ikke-kommercielle karakter som det afgørende kriterium for anvendelsen af undtagelsen, uanset organisationsstrukturen og finansieringsmåden for den institution, hvor aktiviteterne foregår. Direktivet giver således medlemsstaterne stor manøvrefrihed med hensyn til gennemførelsen, idet de selv kan afgøre, hvor grænserne går for anvendelsen ifølge undtagelsen.
The use of works for purposes of illustration for teaching and scientific research is dealt with differently by the Member States. In some countries, such as Denmark, Finland, Sweden and France (until January 2009), the use of works for purposes of illustration for teaching and research is subject to the conclusion of extended collective agreements between the collecting societies and educational establishments. Despite the advantages of a system of extended collective licensing (the institutions can negotiate the contracts which are best adapted to their needs), this form of licensing presents the risk that no agreement or a rather restrictive agreement will be reached, thus creating legal uncertainty for educational establishments[34].
Medlemsstaterne har en forskellig tilgang til anvendelse af værker til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning. I nogle lande, f.eks. Danmark, Finland, Sverige og Frankrig (indtil januar 2009), er anvendelse af værker til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på forskning omfattet af udvidede kollektivaftaler, der er indgået mellem organer, der kollektivt forvalter rettighederne, og uddannelsesinstitutioner. På trods af fordelene ved et system med udvidede kollektive licenser (institutionerne kan forhandle sig til de aftaler, der bedst passer til deres behov) indebærer denne form for licensudstedelse risiko for, at der ikke indgås nogen aftale eller kun en temmelig snæver aftale, hvilket skaber en retlig usikkerhed for uddannelsesinstitutionerne[34].
In the Member States where the exception for teaching and research is reflected in the national law, the relevant provisions differ to a significant extent. While some countries extend the exception to the rights of communication and making available to the public (e.g. Belgium, Luxembourg, Malta, and France (as of January 2009)), others restrict it to the right of reproduction (Greece, Slovenia) or allow communication to the public only on the condition that it cannot be received outside the premises of the educational institution (UK). Germany, on the other hand, makes a distinction between teaching and research activities; for the former, it allows the use of protected works only for teaching in the classroom and by intranet where it is limited to a group of students attending a particular course. The approach towards research is less restrictive as the making available of works is permitted "for purposes of own research" and "to a limited number of participants"[35].
I de medlemsstater, hvor undtagelsen vedrørende undervisning og forskning indgår i den nationale lovgivning, er der betydelig forskel på de pågældende bestemmelser. I nogle lande omfatter undtagelsen også retten til overføring til almenheden eller tilrådighedsstillelse for almenheden (f.eks. Belgien, Luxembourg, Malta og Frankrig (fra januar 2009)), mens den i andre lande kun omfatter reproduktionsretten (Grækenland og Slovenien), eller den tillader overføring til almenheden, men kun forudsat at værket ikke kan modtages uden for uddannelsesinstitutionen (Det Forenede Kongerige). I Tyskland skelnes der mellem undervisning og forskningsaktiviteter; i forbindelse med undervisning er det kun tilladt at anvende beskyttede værker i undervisningslokaler og over intranettet, hvis det er afgrænset til en gruppe studerende, der deltager i et givet undervisningsforløb. Hvad forskning angår er der færre restriktioner, idet det er tilladt at stille værker til rådighed "til egne forskningsformål" og "for et begrænset antal deltagere"[35].
As regards the mode of copying, most Member States do not make any distinction between analogue and digital copies, and both of them are therefore covered by the exception. However, the wording of the Hungarian copyright act restricts the scope of the exception to analogue reproductions only. Also, in Denmark, there has been no agreement on digital copying between the collective rights managers and educational institutions. Universities and schools have been granted a license covering only the making of paper copies of excerpts of works. The only extended collective license which includes such activities as scanning, printing, sending by e-mail, downloading and storage has been issued with regard to the use of works on the Internet in so-called teacher training colleges.
Hvad angår kopieringsmåden sondrer de fleste medlemsstater ikke mellem analoge og digitale kopier, og begge måder er derfor omfattet af undtagelsen. Således som den ungarske lov om ophavsret er formuleret, omfatter undtagelsen dog kun analoge reproduktioner. Heller ikke i Danmark er der indgået nogen aftale om digital kopiering mellem de kollektive forvaltningsselskaber og uddannelsesinstitutionerne. Universiteter og skoler har fået en licens, der udelukkende omfatter papirkopiering af uddrag af værker. Den eneste udvidede kollektive licens, som omfatter aktiviteter som scanning, udprintning, forsendelse pr. e-mail, download og lagring, vedrører anvendelse på seminarierne af værker på internettet.
Different treatment of the same act in different Member States may lead to legal uncertainty with regard to what is permitted under the exception, especially when teaching and research are carried out within a transnational framework. An increasing number of students and researchers prefer to have access to relevant learning resources not only in a traditional classroom environment, but also using online networks, without any constraints of time or geography. Provisions only allowing reprographic copying of works or requiring students to be physically present on the premises of the educational institutions do not allow these establishments to exploit the potential of the new technologies and engage in distance learning programs. As the Gowers Review points out: "this means that distance learners are at a disadvantage compared with those based on campus and thus these constraints disproportionately impact on students with disabilities who may work from remote locations. (…) The relevant copyright exception should be extended to allow passages from works to be made available to students by email or virtual learning environments."[36]
Forskellige regler for samme handling i forskellige medlemsstater kan medføre retlig usikkerhed, med hensyn til hvad der er tilladt i henhold til undtagelsen, navnlig i forbindelse med tværnational undervisning og forskning. Et stigende antal studerende og forskere foretrækker at have adgang til relevante undervisningsressourcer, der ikke begrænses til traditionel klasseundervisning, men hvor der også gøres brug af online-netværker uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger. Bestemmelser, der kun tillader reprografisk kopiering af værker, eller som kræver, at de studerende er fysisk til stede på uddannnelsesinstitutionen, åbner ikke mulighed for, at de pågældende institutioner kan udnytte de nye teknologiers potentiale og give sig i kast med fjernundervisningsprogrammer. Som det påpeges i Gowers Review: "Dette betyder, at fjernstuderende bliver forfordelt i forhold til dem, der kommer på undervisningsstedet, og sådanne hindringer har derfor uforholdsmæssigt store konsekvenser for studerende med handicap, som måske skal arbejde fra fjerntliggende steder. (…) Den pågældende undtagelse fra den ophavsretlige beskyttelse bør udvides til at omfatte uddrag af værker, som stilles til rådighed for studerende pr. e-mail eller ved virtuelle undervisningsmiljøer"[36].
Another divergence between the Member States concerns the length of the excerpts from works which can be reproduced or made available for teaching and research purposes. Thus, the exception could cover the whole work (Malta), journal articles and short excerpts of works (Belgium, Germany or France) or short excerpts of works only, no distinction being made between different types (and lengths) of works (Luxembourg). Concerning the last example, works such as journal articles can be considered in practical terms as being excluded from the scope of the exception as there is normally little interest in using only a short fragment of a journal article for teaching and scientific research.
En anden forskel mellem medlemsstaterne vedrører, hvor store uddrag af værker der kan reproduceres eller stilles til rådighed med henblik på undervisning og forskning. Undtagelsen omfatter således f.eks. hele værket (Malta), tidsskriftsartikler og korte uddrag af værker (Belgien, Tyskland og Frankrig) eller kun korte uddrag af værker uden sondring mellem forskellige typer (og længder) af værker (Luxembourg). Hvad sidstnævnte eksempel angår kan værker som tidsskriftsartikler i praksis betragtes som udelukket fra undtagelsens anvendelsesområde, da det normalt ikke er særlig interessant kun at bruge et kort brudstykke af en tidsskriftsartikel med henblik på undervisning og forskning.
With regard to the institutions that could benefit from the exception for teaching and scientific research, the Member States have also adopted different solutions. While the German Copyright Act refers to "schools, universities, post-secondary institutions and non-commercial career-training institutions", other countries like the UK use the generic term "educational establishments" without any further details, whereas the French Intellectual Property Code does not give any indication as to the institutions to which the exception applies and follows the wording of Article 5(3)(a): "illustration for teaching and research". In Spain and in Greece the exemption only covers teaching, thus excluding research activities.
Også med hensyn til hvilke institutioner der kan drage fordel af undtagelsen vedrørende undervisning og forskning, har medlemsstaterne fundet forskellige løsninger. I den tyske ophavsretslov henvises der til "skoler, universiteter, videregående læreanstalter og non-profit erhvervsuddannelsesinstitutioner", og i andre lande som f.eks. Det Forenede Kongerige anvendes der bredtfavnende udtryk som "uddannelsesinstitutioner" uden nærmere detaljer, mens den franske lov om intellektuel ejendomsret ikke indeholder noget om, hvilke institutioner undtagelsen gælder for, og den følger ordlyden i direktivets artikel 5, stk. 3, litra a): "anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på forskning". I Spanien og Grækenland omfatter undtagelserne kun undervisning, altså ikke forskningsaktiviteter.
Apart from a certain degree of legal uncertainty due to limited harmonization, the above-mentioned differences can constitute a problem when students enroll for courses in other countries, within the framework of distance learning, or when teachers and researchers carry out their activities in several institutions located in different countries. Depending on the country, identical acts could be legal or illegal. The causes of this problem lie in the different ways in which Member States have implemented the exception into their national laws. Therefore, there have been calls to introduce a mandatory exception for teaching and scientific research, with a clearly defined scope in the Directive. For example, the Gowers Review recommends that the educational exception "should be defined by category of use and activity and not by media or location''. [37]
Foruden en vis retlig usikkerhed som følge af den begrænsede harmonisering kan ovennævnte forskelle også udgøre et problem, når studerende tilmelder sig undervisningsforløb i andre lande som led i fjernundervisning, eller når undervisere og forskere arbejder i flere institutioner beliggende i forskellige lande. Afhængigt af landet kan den samme handling være lovlig eller ulovlig. Problemet skyldes de forskellige måder, hvorpå medlemsstaterne har gennemført undtagelsen i deres nationale lovgivning. Der har derfor været røster fremme om, at der burde indføres en obligatorisk undtagelse for undervisning og videnskabelig forskning med et klart afgrænset anvendelsesområde i direktivet. Gowers Review foreslår f.eks., at undtagelsen vedrørende undervisning "bør afgrænses pr. anvendelses- og aktivitetskategori og ikke pr. medium eller sted"[37].
However, making the exception mandatory and further clarifying its scope does not imply its extension, because the interests of the rightholders must be taken into consideration. For instance, with regard to the exemption to communication to the public for purposes of illustration for teaching and research, the Gowers Review states that "it will be necessary to ensure that access to such (learning and research) material should not be generally available to the public"[38] but only to a restricted audience of students and researchers. In this vein, Recital 44 of the Copyright Directive states that "the provision of such exceptions or limitations by Member States should, in particular, duly reflect the increased economic impact that such exceptions or limitations may have in the context of the new electronic environment. Therefore, the scope of certain exceptions or limitations may have to be even more limited when it comes to certain new uses of copyright works and other subject-matter." The proper balance needs to be struck between ensuring an adequate level of protection of exclusive rights and at the same time enhancing the competitiveness of European education and research.
Hvis undtagelsen gøres obligatorisk og dens anvendelsesområde gøres klarere, betyder det imidlertid ikke, at den udvides, fordi der skal tages hensyn til rettighedshavernes interesser. F.eks. med hensyn til undtagelsen vedrørende overføring til almenheden til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning hedder det i Gowers Review, at "det vil blive nødvendigt at sikre, at der ikke gives generel adgang til sådanne (undervisnings- og forsknings)materialer til offentligheden"[38], men kun til en begrænset kreds af studerende og forskere. I tråd hermed hedder det i ophavsretsdirektivets betragtning 44: "Medlemsstaternes bestemmelser om sådanne undtagelser eller indskrænkninger bør navnlig på behørig vis afspejle de forøgede økonomiske følger, sådanne undtagelser eller indskrænkninger kan få i forbindelse med det nye elektroniske samfund. Det kan derfor blive nødvendigt at begrænse visse undtagelsers eller indskrænkningers anvendelsesområde yderligere i forbindelse med visse nye anvendelser af ophavsretligt beskyttede værker og frembringelser." Man er nødt til at finde en god balance mellem sikring af et passende beskyttelsesniveau for eneret og styrkelse af den europæiske uddannelses og forsknings konkurrenceevne.
Questions:
Spørgsmål:
22. Should the scientific and research community enter into licensing schemes with publishers in order to increase access to works for teaching or research purposes? Are there examples of successful licensing schemes enabling online use of works for teaching or research purposes?
22. Bør den videnskabelige forskningsverden indgå i licensordninger med udgivere med henblik på at øge adgangen til værker med henblik på undervisning og forskning? Findes der eksempler på vellykkede licensordninger, der muliggør online-anvendelse af værker med henblik på undervisning og forskning?
23. Should the teaching and research exception be clarified so as to accommodate modern forms of distance learning?
23. Bør undtagelsen vedrørende undervisning og forskning præciseres nærmere, så den tager højde for moderne former for fjernundervisning?
24. Should there be a clarification that the teaching and research exception covers not only material used in classrooms or educational facilities, but also use of works at home for study?
24. Bør det gøres klart, at undtagelsen vedrørende undervisning og forskning ikke blot omfatter materiale, der anvendes i undervisningslokaler eller på uddannelsessteder, men også anvendelse hjemme af værker i studieøjemed?
25. Should there be mandatory minimum rules as to the length of the excerpts from works which can be reproduced or made available for teaching and research purposes?
25. Bør der være obligatoriske minimumsregler for, hvor store uddrag af værker der kan reproduceres eller stilles til rådighed med henblik på undervisning og forskning?
26. Should there be a mandatory minimum requirement that the exception covers both teaching and research?
26. Bør der være et obligatorisk minimumskrav om, at undtagelsen omfatter både undervisning og forskning?
3.4. User-created content
3.4. Brugerskabt indhold
Consumers are not only users but are increasingly becoming creators of content. Convergence is leading to the development of new applications building on the capacity of ICT to involve users in content creation and distribution. Web 2.0 applications such as blogs, podcasts, wiki, or video sharing, enable users easily to create and share text, videos or pictures, and to play a more active and collaborative role in content creation and knowledge dissemination. However, there is a significant difference between user-created content and existing content that is simply uploaded by users and is typically protected by copyright. In an OECD study, user-created content was defined as "content made publicly available over the Internet, which reflects a certain amount of creative effort, and which is created outside of professional routines and practices"[39].
Forbrugerne er ikke blot brugere, men bliver i højere og højere grad skabere af indhold. Der er sammenfaldende kræfter, der fører til, at der udvikles nye applikationer, som bygger på ikt's evne til at inddrage brugerne i skabelse og distribution af indhold. Web 2.0-applikationer, f.eks. blogs, podcast, wiki eller videodeling, gør det muligt for brugerne let at skabe og deles om tekst, video eller billeder og spille en mere aktiv og samarbejdende rolle i skabelse af indhold og formidling af viden. Der er imidlertid en væsentlig forskel mellem brugerskabt indhold og eksisterende indhold, som blot uploades af brugere, og som typisk er ophavsretligt beskyttet. I en OECD-undersøgelse blev brugerskabt indhold defineret som "indhold, der gøres offentligt tilgængeligt via internettet, som er udtryk for en vis kreativ indsats, og som ikke er skabt i forbindelse med erhvervsmæssige rutiner og aktiviteter"[39].
The Directive does not currently contain an exception which would allow the use of existing copyright protected content for creating new or derivative works. The obligation to clear rights before any transformative content can be made available can be perceived as a barrier to innovation in that it blocks new, potentially valuable works from being disseminated. However, before any exception for transformative works can be introduced, one would need to carefully determine the conditions under which a transformative use would be allowed, so as not to conflict with the economic interests of the rightsholders of the original work.
Der er for øjeblikket ikke nogen undtagelse i direktivet, som tillader anvendelse af eksisterende ophavsretligt beskyttet indhold til skabelse af nye eller afledte værker. Kravet om en clearing af rettigheder, inden omdannet indhold kan stilles til rådighed, kan opfattes som en hindring for innovation, idet det står i vejen for formidlingen af nye, potentielt værdifulde værker. Inden en undtagelse vedrørende omdannede værker kan indføres, er det imidlertid nødvendigt omhyggeligt at fastlægge betingelserne for, hvornår en omdannelse kan tillades, så det ikke er i strid med det originale værks rettighedshaveres økonomiske interesser.
There have been calls for the acceptance of an exception for transformative, user-created content. In particular, the Gowers Review recommended that an exception be created for "creative, transformative or derivative works"[40], within the parameters of the Berne Convention three-step test. The Review acknowledges that this would be contrary to the Directive and accordingly calls for its amendment. The objective of allowing such an exception would be to favour innovative uses of works and to stimulate the production of added value[41].
Der har været udtrykt ønske om, at man skulle acceptere en undtagelse vedrørende omdannet brugerskabt indhold. Gowers Review har således anbefalet, at der indføres en undtagelse vedrørende "kreative, omdannede eller afledte værker"[40] inden for rammerne af Bernerkonventionens tretrinstest. Gowers Review erkender, at det ville være i strid med direktivet, og opfordrer derfor til, at det ændres. Formålet med at tillade en sådan undtagelse skulle være at fremme innovativ brug af værker og tilskynde til frembringelse af merværdi[41].
Under the Berne convention, a transformative use would be prima facie covered by the reproduction right[42] and the right of adaptation. An exception to these rights would have to pass the three-step test. In particular, it would have to be more precise and refer to a specific policy justification or types of justified uses. It would also have to be limited to short takings (short passages, excluding particularly distinctive takings), therefore not infringing the right of adaptation[43].
I henhold til Bernerkonventionen ville omdannelse umiddelbart være omfattet af reproduktionsretten[42] og retten til bearbejdelse. En undtagelse fra disse rettigheder ville skulle bestå tretrinstesten. Den skulle navnlig være mere præcis og henvise til en specifik begrundelse eller typer af begrundede anvendelser. Den skulle samtidig kun omfatte korte uddrag (korte passager, men ikke særligt karakteristiske uddrag) og ville dermed ikke overtræde retten til bearbejdelse[43].
Under the Directive, certain exceptions potentially provide some measure of flexibility in relation to free uses of works. Other than the previously mentioned exceptions, article 5(3)(d) allows quotations "for purposes such as criticism or review". Criticism and review are therefore only examples of possible justifications for quotations. This implies that article 5 (3)(d) can be given a broad scope, although the quotation must be limited to "the extent required by the specific purpose", and in accordance with "fair practice". The "specific purpose" of the commentary need not be the analysis of the work itself. However, a degree of taking which is fair in a commentary on that particular work may become unfair practice if it is for the purpose of commenting on a wider issue. Another exception allowing some measure of flexibility is article 5(3)(k) of the Directive which exempts uses "for the purposes of caricature, parody or pastiche". Although these uses are not defined, they allow users to reuse elements of previous works for their own creative or transformative purpose.
I henhold til direktivet giver visse undtagelser mulighed for en vis fleksibilitet i forbindelse med fri anvendelse af værker. Foruden ovennævnte undtagelser tillader artikel 5, stk. 3, litra d), citater "med henblik på formål som kritik eller anmeldelser". Kritik og anmeldelser er derfor de eneste eksempler på mulige begrundelser for citater. Det betyder, at man kan give artikel 5, stk. 3, litra d), et bredt anvendelsesområde, selv om citaterne "med hensyn til deres omfang ikke går ud over, hvad det særlige formål berettiger til" og i overensstemmelse med "god skik". Kommentarens "særlige formål" behøver ikke at være analysen af selve værket. Men omfanget af et uddrag, som er rimelig i en kommentar til det givne værk, kan ophøre med at være god skik, hvis formålet er en kommentar til et bredere emne. En anden undtagelse, der tillader en vis fleksibilitet, er direktivets artikel 5, stk. 3, litra k), som indeholder en undtagelse for anvendelse "med henblik på karikatur, parodi eller pastiche". Skønt en sådan anvendelse ikke er defineret, giver den brugerne mulighed for at genbruge elementer fra tidligere værker til deres egne kreative eller omdannende formål.
Questions:
Spørgsmål:
27. Should there be more precise rules regarding what acts end users can or cannot do when making use of materials protected by copyright?
27. Bør der være mere præcise regler for, hvilke handlinger slutbrugere må eller ikke må foretage, når de anvender ophavretligt beskyttede materialer?
28. Should an exception for user-created content be introduced into the Directive?
28. Bør der indføjes en undtagelse vedrørende brugerskabt indhold i direktivet?
4. CALL FOR COMMENTS
4. KOMMENTARER UDBEDES
The combined operation of broad exclusive rights with specific and limited exceptions highlights the question of whether the exhaustive list of exceptions under the Directive achieves "a fair balance of rights and interests between […] the different categories of rightholders and users"[44].
Omfattende enerettigheder skal fungere sammen med specifikke og afgrænsede undtagelser, og det sætter fokus på spørgsmålet om, hvorvidt direktivets udtømmende liste over undtagelser giver "en rimelig balance med hensyn til rettigheder og interesser mellem […] de forskellige kategorier af rettighedshavere og brugere"[44].
A forward looking analysis requires consideration of whether the balance provided by the Directive is still in line with the rapidly changing environment. Technologies and social and cultural practices are constantly challenging the balance achieved in the law, while new market players, such as search engines, seek to apply these changes to new business models. Such developments also have the potential to shift value between the different entities active in the online environment and affect the balance between those who own rights in digital content and those who provide technologies to navigate the Internet.
En fremtidsorienteret analyse forudsætter, at man ser nærmere på, om den balance, direktivet giver, fortsat er i tråd med et samfund i hastig forandring. Teknologier og social og kulturel praksis udgør til stadighed en udfordring for balancen i lovgivningen, samtidig med at nye markedsaktører, f.eks. søgemaskiner, forsøger at udnytte disse forandringer til at udvikle nye forretningsmodeller. En sådan udvikling har samtidig potentiale til at ændre holdninger og adfærd blandt dem, der er aktive i online-miljøet, og til at påvirke balancen mellem dem, der ejer rettigheder til digitalt indhold, og dem, der leverer teknologier til navigation på internettet.
It is in these circumstances that the present Green Paper seeks all stakeholders' views as to the technological and legal developments described above. The questions submitted are of an indicative nature only and stakeholders are free to submit comments on any other issues that are addressed or touched upon in this Green Paper.
Det er i den sammenhæng, at denne grønbog har til formål at indkalde synspunkter fra alle aktører om den teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, der er beskrevet i det foregående. De spørgsmål, der er stillet, har kun vejledende værdi, og det står aktørerne frit for at indsende kommentarer om et hvilket som helst emne, som denne grønbog omhandler.
Answers and comments, which may cover all or only a limited number of the above issues, should reach the following address by 30 November 2008.
Svar og kommentarer, som kan omfatte alle eller en del af ovenstående emner, bedes være følgende adresse i hænde senest den 30. november 2008:
markt-d1@ec.europa.eu.
markt-d1@ec.europa.eu.
If stakeholders wish to submit confidential responses, they should indicate clearly which part of their submission is confidential and should not be published on the Commission's website. All other submissions, not clearly marked as confidential, may be published by the Commission.
Hvis aktørerne ønsker at indsende fortrolige svar, bør de klart angive, hvilken del af deres besvarelse der er fortrolig og ikke bør offentliggøres på Kommissionens websted. Alle andre besvarelser, der ikke klart er markeret som fortrolige, kan offentliggøres af Kommissionen.
[1] The term "knowledge economy" is commonly used to describe economic activity that relies not on "natural" resources (like land or minerals) but on intellectual resources such as know-how and expertise. A key concept of the knowledge economy is that knowledge and education (also referred to as "human capital") can be treated as a commercial asset or as educational and intellectual products and services that can be exported for a high value return. It is obvious that the knowledge economy is rather more important for those regions whose natural resources are scarce.
[1] Begrebet "videnøkonomi" beskriver almindeligvis de økonomiske aktiviteter, der ikke er baseret på "naturlige" ressourcer (f.eks. jord eller mineraler), men på intellektuelle ressourcer, herunder knowhow og ekspertviden. Et af de centrale elementer inden for videnøkonomi er, at viden og uddannelse (der også kaldes "menneskelig kapital") kan betragtes som kommercielle aktiver eller som uddannelsesmæssige og intellektuelle produkter og tjenester, som kan eksporteres med en høj merværdi. Af indlysende årsager har videnøkonomien større betydning for regioner med få naturressourcer.
[2] Directive 2001/29/EC of the European Parliament and of the Council of 22 May 2001 on the harmonisation of certain aspects of copyright and related rights in the information society, OJ L 167, 22.6.2001, p. 10-19. In 2007 the Commission published a report assessing how Articles 5, 6 and 8 of the Directive have been transposed by the Member States and applied by the national courts, see the Report on the application of the Directive on the harmonisation of certain aspects of copyright and related rights in the information society (2001/29/EC), available at http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/copyright-infso/copyright-infso_en.htm
[2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10. Kommissionen offentliggjorde i 2007 en rapport med en analyse af, hvorledes medlemsstaterne har gennemført og domstolene har anvendt direktivets artikel 5, 6 og 8, jf. rapport om anvendelsen af direktivet om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. (2001/29/EF), som findes påhttp://ec.europa.eu/internal_market/copyright/copyright-infso/copyright-infso_en.htm.
[3] Directive 96/9/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 1996 on the legal protection of databases, OJ L 77, 27.3.1996, p. 20-28.
[3] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser, EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.
[4] http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/prot-databases/prot-databases_en.htm
[4] http://ec.europa.eu/internal_market/copyright/prot-databases/prot-databases_en.htm
[5] COM 2007 724 final of 20.11.2007 - A single market for 21st century Europe
[5] KOM(2007) 724 endelig af 20.11.2007 - Et indre marked for Europa i det 21. århundrede.
[6] According to a survey conducted by the Federation of European Publishers, annual sales revenue of book publishing amounted to 22.268 million euro in 2004. More than 620.000 new books or new editions were published in 2004 and approximately 123,000 people are employed full time in book publishing. See http://www.fep-fee.be/
[6] Ifølge en undersøgelse, foretaget af Sammenslutningen af Europæiske Forlæggere, var den årlige omsætning i forlagsbranchen på 22 268 mio. EUR i 2004. Mere end 620 000 nye bøger eller nye udgaver blev offentliggjort i 2004, og der var i denne branche omkring 123 000 fuldtidsstillinger. Se http://www.fep-fee.be/.
[7] Although the Community is not a party to the Berne Convention (and indeed could not be, since membership of the Berne Union is confined to States), it is required to comply with the Convention by virtue of Article 9 of the TRIPS Agreement.
[7] Selv om Fællesskabet ikke har tiltrådt Bernerkonventionen (og ikke kan gøre dette, eftersom det kun er stater, der kan være medlemmer af Bernerunionen), er det bundet af konventionen i medfør af artikel 9 i TRIPS-aftalen.
[8] That Agreement is found in Annex 1C to the Agreement establishing the World Trade Organisation.
[8] Denne aftale er knyttet som bilag 1C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.
[9] Article 13 of the TRIPS Agreement, entitled "Limitations and Exceptions", is the general exception clause applicable to exclusive rights of the holders of copyright. Article 13 of the TRIPS Agreement has been interpreted by a ruling of the Dispute Settlement Body of the WTO concerning Section 110(5) of the US Copyright Act. The Panel held that the scope of any permissible exception under Article 13 should be narrow and should be limited to de minimis use. The three conditions, namely (1) certain special cases; (2) no conflict with the normal exploitation of the work; and (3) no unreasonable prejudice of the legitimate interests of the right holder are cumulative.
[9] Artikel 13 i TRIPS-aftalen (undtagelser og indskrænkninger) er den generelle undtagelsesklausul for rettighedshavernes eksklusive rettigheder. Artikel 13 i TRIPS-aftalen er blevet fortolket i en kendelse fra WTO's tvistbilæggelsesorgan vedrørende section 110(5) i US Copyright Act. Det blev fastslået i denne kendelse, at enhver tilladt undtagelse i medfør af artikel 13 skal anvendes restriktivt og være begrænset til en "de minimis"-anvendelse. De tre betingelser, nemlig at anvendelsen kun må finde sted 1) i visse særlige tilfælde, 2) hvis det ikke strider imod den normale udnyttelse af værket, og 3) hvis det ikke medfører nogen urimelig skade på rettighedshaverens legitime interesser, er kumulative.
[10] See the ruling of the Dispute Settlement Body of the WTO United States – Section 110(5) of the US Copyright Act , WT/DS160/R, of 15 June 2000.
[10] Jf. afgørelse fra WTO's tvistbilæggelsesorgan United States – Section 110(5) of the US Copyright Act , WT/DS160/R, af 15.06.2000.
[11] For example, Elsevier, a publisher of 2200 journals has set up ScienceDirect, a service through which 10 million scientists and researchers are granted desktop access to a service offering 8.7 million journal articles. In 2004, Elsevier launched the "Scopus" database which covers 16,000 journals from all key publishers in the areas of scientific, technological and medical publishing. They also provide an online service called "MD Consult" which targets health care professionals by bringing together the leading medical resources.
[11] F.eks. har Elsevier, der udgiver 2 200 publikationer, oprettet en tjeneste kaldet ScienceDirect, hvor 10 mio. videnskabsfolk og forskere fra deres pc har adgang til en tjeneste, der tilbyder 8,7 mio. artikler. I 2004 lancerede Elsevier databasen "Scopus", der omfatter 16 000 publikationer fra alle væsentlige udgivere af videnskabeligt, teknologisk eller medicinsk materiale. De giver også adgang til en onlinetjenesten kaldet "MD Consult", der henvender sig til fagfolk i sundhedsvæsenet med en samling af ledende medicinske kilder.
[12] http://www.ipo.gov.uk/about/about-consult/about-formal/about-formal-current/consult-copyrightexceptions.htm
[12] http://www.ipo.gov.uk/about/about-consult/about-formal/about-formal-current/consult-copyrightexceptions.htm
[13] http://books.google.com
[13] http://books.google.com
[14] See the information provided by the Oxford Library: http://www.bodley.ox.ac.uk/librarian/CNIGoogle/CNIGoogle.htm
[14] Se oplysningerne fra Oxford Library: http://www.bodley.ox.ac.uk/librarian/CNIGoogle/CNIGoogle.htm
[15] For example, HarperCollins has recently launched a number of such initiatives, namely: the "full access" programme (full texts of selected books are available for free for a limited time), a “Sneak Peek” programme (readers are able to view 20% of the content of many books two weeks before their publication) and the “Browse Inside” programme (readers can browse 20% of the content of books after their publication). These are available at www.HarperCollins.com .
[15] Således har f.eks. HarperCollins for nylig lanceret en række initiativer på dette område, bl.a.: "full access"-programmet (hvor den fulde tekst af udvalgte bøger gøres frit tilgængelig i en begrænset periode), "Sneak Peek"-programmet (hvor læserne har mulighed for at se 20 % af indholdet af en lang række bøger to uger inden deres offentliggørelse) og "Browse Inside"-programmet (hvor læserne kan browse i 20 % af bøgernes indhold efter deres offentliggørelse). Disse programmer findes på www.HarperCollins.com.
[16] See the agreed statement concerning Article 1(4) of the WCT: "The reproduction right, as set out in Article 9 of the Berne Convention, and the exceptions permitted thereunder, fully apply in the digital environment, in particular to the use of works in digital form. It is understood that the storage of a protected work in digital form in an electronic medium constitutes a reproduction within the meaning of Article 9 of the Berne Convention".
[16] Jf. den fælles erklæring vedrørende artikel 1, stk. 4, i WIPO-traktaten om ophavsret: "Ret til reproduktion, således som fastsat i Bernerkonventionens artikel 9, og de deri gældende undtagelser finder fuldt ud anvendelse på det digitale område, navnlig ved udnyttelse af værker i digital form. Lagring af et beskyttet værk i digital form på et elektronisk medium sidestilles med reproduktion i Bernerkonventiones artikel 9's forstand".
[17] BGH, 17th July 2003, case I WR 259/00, Paperboy (case decided before the implementation of the Directive).
[17] BGH, 17.7.2003, sag I WR 259/00, Paperboy (afgørelse afsagt inden direktivets gennemførelse).
[18] Case 06-55405, 9th Cir., May 16, 2007.
[18] Sag 06-55405, 9th Cir., 16.5. 2007.
[19] Bielefeld Regional Court, 8 November 2005, JurPC Web-Dok. 106/2006 and Regional Court of Hamburg, 5 September 2003, JurPC Web-Dok 146/2004.
[19] Den regionale domstol i Bielefeld, 8.11.2005, JurPC Web-Dok. 106/2006, og den regionale domstol i Hamburg, 5.9.2003, JurPC Web-Dok 146/2004.
[20] Erfurt Regional Court, 15 March 2007, 3 O 1108/05 - Bildersuche Suchmaschine Haftung.
[20] Den regionale domstol i Erfurt, 15.3.2007, 3 O 1108/05 - Bildersuche Suchmaschine Haftung.
[21] Following a similar line of argument, search engines are not asking for prior permission from copyright owners to index content of web pages. Search engines argue that, if a content owner does not want the content of the web page to be indexed, he can encode the message in a text file called "robots.txt" in order to opt-out and block the search engine from copying content. If no such technology is applied, they believe that this is tantamount to an implied licence for a search engine to copy and index.
[21] I henhold til en lignende argumentation anmodes indehaverne af ophavsrettigheder ikke om forudgående tilladelse, når søgemaskiner foretager indeksering af websteders indhold. De ansvarlige for søgemaskinerne gør således gældende, at indehaverne af indhold, såfremt de ikke ønsker, at websidens indhold indekseres, kan kode teksten i et format kaldet "robots.txt" for således at fravælge (opt-out) denne mulighed og blokere søgemaskinens kopiering af indhold. Hvis denne teknologi ikke anvendes, er det ensbetydende med, at søgemaskinerne gives en underforstået licens til at kopiere og indeksere.
[22] BGH, 17th July 2003, case I WR 259/00, Paperboy.
[22] BGH, 17.6.2003, sag I WR 259/00, Paperboy.
[23] E.g. in the UK "Gowers Review of Intellectual Property", there is a recommendation that the Commission amends Directive 2001/29/EC and introduces an exception for orphan works. Denmark and Hungary have developed solutions to orphan works (the Danish solution is based on extended collective licences and the Hungarian one on licences issued by a public body).
[23] I den britiske "Gowers Review of Intellectual Property" anbefales det således, at Kommissionen ændrer direktiv 2001/29/EF og indfører en undtagelse vedrørende forældreløse værker. Danmark og Ungarn har udviklet forskellige løsninger på området (den danske løsning er baseret på udvidede kollektive licenser, og den ungarske løsning er baseret på licenser, der udstedes af en offentlig myndighed).
[24] The US Copyright Office published a report on orphan works in January 2006. Two bills were tabled on 24 April 2008 at the Senate and the House of Representatives (the "Shawn Bentley Orphan Works Act" and the "Orphan Works Act of 2008", respectively). Both bills are proposals to amend title 17 of the US Code by adding a section on "limitations on remedies in cases involving orphan works".
[24] US Copyright Office offentliggjorde i januar 2006 en rapport om forældreløse værker. Der blev fremlagt to lovforslag den 24. april 2008 i senatet og repræsentanternes hus (henholdsvis "Shawn Bentley Orphan Works Act" og "Orphan Works Act of 2008"). Begge lovforslag har til formål at ændre title 17 i US Code ved at tilføje en bestemmelse om "begrænsning af de gældende retsmidler i sager vedrørende forældreløse værker" (limitations on remedies in cases involving orphan works).
[25] The Canadian solution is based on non-exclusive licences issued by the Copyright Board of Canada.
[25] I Canada anvendes en løsning baseret på ikke-eksklusive licenser, der udstedes af Copyright Board of Canada.
[26] Commission Recommendation of 24 August 2006 on the digitisation and online accessibility of cultural content and digital preservation, 2006/585/EC, L 236/28.
[26] Kommissionens henstilling af 24. august 2006 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring, 2006/585/EF, L 236/28.
[27] http://ec.europa.eu/information_society/activities/digital_libraries/hleg/hleg_meetings/index_en.htm
[27] http://ec.europa.eu/information_society/activities/digital_libraries/hleg/hleg_meetings/index_en.htm
[28] Sections 31A-31F of the Copyright (Visually Impaired Persons) Act 2002.
[28] Section 31A-31F i Copyright (Visually Impaired Persons) Act 2002.
[29] Section 19 (1)(3) and section 22 of the 2004 Copyright Act.
[29] Section 19 (1)(3) og section 22 i 2004 Copyright Act.
[30] Article 28A of Law 2121/1993.
[30] Artikel 28A i lov nr. 2121/1993.
[31] Article 22 (1)(2) of the 2003 Copyright Act.
[31] Artikel 22 (1)(2) i 2003 Copyright Act.
[32] Study on Copyright Limitations and Exceptions for the Visually Impaired prepared by J. Sullivan for the WIPO Standing Committee on Copyright and Related Rights (2006), p. 71-72.
[32] "Study on Copyright Limitations and Exceptions for the Visually Impaired" udarbejdet af J. Sullivan for WIPO's Stående Udvalg for Ophavsret og Beslægtede Rettigheder (2006), s. 71-72.
[33] Directive 96/9/EC of the European Parliament and of the Council of 11 March 1996 on the legal protection of databases, OJ L 77, 27.3.1996, p. 20-28.
[33] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser, EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20.
[34] This was the case in France, where five sector-specific agreements concerning the use of works for illustration in teaching and research activities were only concluded in 2005, following a joint declaration by the Ministry of National Education representing the educational institutions and the Ministry of Culture representing the rightholders. During the implementation process of the Directive, as a result of the intervention of educational establishments and in particular of universities, an exception governing the use of works for purposes of illustration for teaching and scientific research was for the first time introduced into the French Intellectual Property Code; this provision, replacing the previous contractual system will enter into force in January 2009.
[34] Det var tilfældet i Frankrig, hvor fem sektorspecifikke aftaler om anvendelse af værker til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på forskning først blev indgået i 2005, efter at der var afgivet en fælleserklæring fra undervisningsministeriet, der repræsenterede uddannelsesinstitutionerne, og kulturministeriet, der repræsenterede rettighedshaverne. Som led i gennemførelsen af direktivet blev der som resultat af undervisningsinstitutionernes, især universiteternes, indgriben for første gang indarbejdet en undtagelse om anvendelse af værker til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning eller med henblik på videnskabelig forskning i den franske lov om intellektuel ejendomsret; denne bestemmelse, der afløser det hidtidige aftalesystem, træder i kraft i januar 2009.
[35] Section §52a of the UrhG (the German copyright act) also requires users to pay fair compensation to the rightholders for making a work available.
[35] I henhold til §52a i UrhG (den tyske ophavsretslov) skal brugere også betale en rimelig godtgørelse til rettighedshaverne for at stille et værk til rådighed.
[36] Gowers Review of Intellectual Property 2006, para. 4.17 and 4.19
[36] Gowers Review of Intellectual Property 2006, afsnit 4.17 og 4.19.
[37] Gowers Review of Intellectual Property 2006, para. 4.15
[37] Gowers Review of Intellectual Property 2006, afsnit 4.15.
[38] Gowers Review of Intellectual Property 2006, para. 4.18
[38] Gowers Review of Intellectual Property 2006, afsnit 4.18.
[39] Participative Web and User-Created Content, OECD 2007, p. 9.
[39] Participative Web and User-Created Content, OECD 2007, s. 9.
[40] Recommendation 11.
[40] Anbefaling nr. 11.
[41] The Review clearly referred to "transformative use" under US law and to the example of sampling in the Hip Hop music industry. However, in US law transformative use alone is not a defence to copyright infringement. Instead, it is one of the conditions required for a use to qualify for the fair use defence under section 107 U.S. Copyright Act.
[41] Gower Review henviste udtrykkeligt til "omdannelse" ("transformative use") i henhold til USA's lovgivning og til eksemplet med sampling i hiphipmusikindustrien. I USA's lovgivning er omdannelse i sig selv imidlertid ikke et værn mod overtrædelse af ophavsretten. Det er i stedet en af betingelserne for, at fair use-bestemmelsen i section 107 i USA's Copyright Act kan anvendes som forsvar for en anvendelse.
[42] Article 9 Berne Convention.
[42] Bernerkonventionens artikel 9.
[43] Berne Convention Article 12, Right of Adaptation, Arrangement and Other Alteration.
[43] Bernerkonventionens artikel 12 (retten til bearbejdelser, arrangementer og andre omformede gengivelser).
[44] Recital 31.
[44] Betragtning 31.
Top


Managed by the Publications Office