|
|
MITTEILUNG DER KOMMISSION AN DEN RAT UND DAS EUROPÄISCHE PARLAMENT UMSETZUNG DES RISIKOKAPITAL-AKTIONSPLANS (RCAP)
|
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET OM GENNEMFØRELSEN AF HANDLINGSPLANEN FOR RISIKOVILLIG KAPITAL ("RISK CAPITAL ACTION PLAN (RCAP))
|
|
1. ZUSAMMENFASSUNG
|
1. RESUMÉ
|
|
Diese Mitteilung gibt einen Überblick über die Fortschritte, die im Jahr 2002 bei der Umsetzung des RCAP erzielt wurden, und geht dabei, soweit möglich, auch auf die ersten drei Quartale 2003 ein. Es ist der fünfte Bericht seit der Verabschiedung des RCAP im Jahr 1998 und gleichzeitig auch der letzte, da verschiedene Europäische Räte festgelegt bzw. bestätigt haben, dass der RCAP im Jahr 2003 abgeschlossen sein soll. //
|
Denne meddelelse redegør for gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP) i 2002 og, når det er muligt, for de første tre kvartaler i 2003. Det er den femte rapport siden vedtagelsen af RCAP I 1998. Det er også den sidste, idet fristen for gennemførelsen af RCAP fastsat til 2003 på flere af Det Europæiske Råds møder er blevet bekræftet. //
|
|
Dies ist der fünfte Jahresbericht
|
Dette er den femte og sidste årsrapport
|
|
Im Jahr 2002 hat die Private Equity-Branche eine Phase der Anpassung an den anhaltenden Abschwung durchlaufen. Während die Private Equity-Investitionen gegenüber 2001 leicht gestiegen sind und damit den zweitgrößten Umfang ihrer Geschichte erreichten, hat sich der Schwerpunkt in starkem Maße auf weniger risikoreiche Buy-outs und Folgeinvestitionen verlagert, so dass die Early Stage-Finanzierung (Frühphasenfinanzierung), und hier speziell die Seed-Finanzierung (Finanzierung im Vorfeld der Unternehmensgründung), in einer schwierigen Lage ist.
|
2002 var præget af tilpasning til den længerevarende økonomiske nedgang. Selv om den samlede værdi af private investorers egenkapitalinvesteringer steg en smule i løbet af 2001 og er på det næsthøjeste niveau nogensinde, er der sket et vigtigt skifte over til mindre risikable buy-outs, ligesom der i højere grad fokuseres på opfølgningsinvesteringer end på nyinvesteringer, hvilket især er gået ud over seed-investeringer under vanskelige vilkår.
|
|
Zwischen den Mitgliedstaaten bestehen nach wie vor erhebliche Unterschiede - Ausdruck eines stark fragmentierten Marktes in Europa. Das gleiche gilt für die Beitrittsländer, in denen das Risikokapital nur schwach entwickelt ist. // Erhebliche Verlagerung auf Buy-outs Stark fragmentierter Markt
|
Der er fortsat store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat - hvilket afspejler det europæiske markeds store opsplitning. Det samme kan siges om tiltrædelseslandene, hvor risikovillig kapital er et klart underudviklet område. // Vigtigt skifte over til buy-outs Meget opsplittet marked
|
|
Der Abstand zu den USA bleibt. In den USA ist die Investitionstätigkeit noch immer doppelt so stark ausgeprägt wie in Europa. Zwar hat sich die Lage damit gegenüber den Jahren 2001 und 2000, als in den USA dreimal bzw. viermal soviel investiert wurde, verbessert, doch haben die USA in diesem Bereich noch immer einen immensen Vorsprung. Auch fließt in den USA nach wie vor mehr Geld in die (politisch sensiblen) Early Stage-Unternehmen. // Der Investitionsabstand zu den USA bleibt
|
Gabet i forhold til USA er fortsat stort. Der investeres dobbelt så meget i USA end i Europa. Dette er dog bedre end i 2001, hvor de amerikanske investeringer var tre gange højere, og i 2000, hvor de var fire gange højere, men selv akkumuleret er der stadig langt igen. Hertil kommer, at de (politisk følsomme) virksomheder i den tidlige udviklingsfase stadig tiltrækker flere penge i USA. // Stadig investe-ringsgab mellem USA og Europa.
|
|
Der EU-Regulierungsrahmen hat sich erheblich verbessert. Seine Schwachstelle ist der Steuerbereich. Der unternehmerischen Initiative wird ein immer größerer Stellenwert beigemessen, was das Gemeinschaftsprogramm in den kommenden Jahren aufblähen wird. Das gleiche gilt für den Bereich F&E, in dem wichtige Maßnahmen vorbereitet werden, die 2010 abgeschlossen sein sollen. Außerdem werden, da sich die staatliche Beihilfepolitik für den Risikokapitalsektor als effizient erwiesen hat, öffentliche Finanzierungen konsequent genehmigt. // Beträchtliche Forschritte in den meisten Bereichen
|
EU's regelsæt har imidlertid undergået en stor forbedring. Skattespørgsmålene er det svageste punkt. Den stigende erkendelse af betydningen af iværksætterkultur skal nok komme til at fylde en del på Fællesskabets dagsorden i de kommende år. Det samme kan siges om F&U, hvor der udvikles vigtige foranstaltninger med sigte på 2010. Også offentlig finansiering er konstant blevet forbedret, og statsstøttepolitikken for risikovillig kapital har været vellykket. // Store fremskridt på de fleste områder
|
|
Insgesamt sind über die Laufzeit des RCAP erhebliche Fortschritte zu vermelden; sämtliche politische sowie viele technische Ziele wurden erreicht. Die europäische Risikokapitalindustrie ist nun wesentlich größer, reifer und professioneller als 1998. In Europa wissen die Unternehmen und öffentlichen Verwaltungen inzwischen um die strategische Bedeutung dieses Sektors und die Möglichkeiten, die diese Art der Finanzierung bietet. Durch die Unterstützung derjenigen, die direkt oder indirekt mit Risikokapitalaktivitäten zu tun haben, hat der RCAP eine politische Rolle gespielt. Die dem RCAP zugrunde liegende Philosophie hat bereits Eingang in andere regionale, einzelstaatliche und gemeinschaftliche Politiken und Programme gefunden. Auch vom Europäischen Parlament wird der RCAP nachdrücklich unterstützt, was in sich als bedeutender Erfolg zu sehen ist.
|
Når der ses på hele RCAP-perioden, kan der konstateres store fremskridt, og også mange tekniske målsætninger er opfyldt. Den europæiske industri for risikovillig kapital er nu både større og mere moden og professionel end i 1998. Der er nu skabt større bevidsthed om sektorens strategiske betydning og de muligheder, som finansieringsformen tilbyder, blandt både virksomhederne og de offentlige myndigheder. RCAP har spillet en politisk rolle ved at støtte aktørerne på området både direkte og indirekte. Filosofien bag RCAP er allerede ved at påvirke politik og programmer på regionalt, nationalt og fællesskabsplan. Der har også været stærk støtte fra Europa-Parlamentets side. Dette er i sig selv et vigtigt resultat.
|
|
Um die Dynamik zu erhalten, wird die Kommission den europäischen Risikokapitalmarkt auch weiterhin aufmerksam verfolgen. Sie wird mit der Analyse der Bereiche fortfahren, in denen Ineffizienzen fortbestehen, mit dem Ziel, innerhalb der in Lissabon festgelegten Frist (bis 2010) angemessene Empfehlungen und Vorschläge vorzulegen. // Die meisten Ziele des RCAP wurden erreicht Mögliche Folgemaßnahmen werden analysiert
|
For at holde fremdriften vil Kommissionen fortsat nøje følge de europæiske markeder for risikovillig kapital. Kommissionen vil nærmere undersøge de områder, som stadig ikke fungerer optimalt, og påtænker i givet fald at fremsætte anbefalinger og forslag under hensyntagen til Lissabon-fristen i 2010. // De fleste af handlings-planens mål er nået. En mulig opfølgning overvejes
|
|
Besonderen Anlass zur Besorgnis geben die auf Wachstumsunternehmen spezialisierten Börsen. Nach dem EU-Beitritt der Kandidatenländer im Mai 2004 wird es in der EU so viele Börsen geben, dass ihr aller Überleben langfristig nicht gewährleistet ist. In den USA beispielsweise gibt es im Wesentlichen zwei große Börsen (NYSE + NASDAQ), plus einige erfolgreiche alternative Handelssysteme (ATS). // Zu viele Börsen in der EU
|
Et problem, der især fortjener overvejelser, er de fondsbørser, der er specialiserede i vækststærke virksomheder. Når først tiltrædelseslandene kommer med i Fællesskabet i maj 2004, vil der være så mange fondsbørser i EU, at de næppe alle vil være rentable på længere sigt. I USA er der hovedsageligt 2 større fondsbørser (NYSE + NASDAQ) plus et par succesfulde ATS'er. // For mange fondsbørser i EU
|
|
Das Nebeneinander so vieler - meist kleiner - Börsen hat zur Folge, dass die für in der Wachstumsphase befindliche kleine Unternehmen in der EU zur Verfügung stehende Liquidität zersplittert wird, was einen Anstieg der Kapitalkosten nach sich zieht und die Ausstiegsmöglichkeiten für Wagniskapitalanleger verringert. Für die kleineren Börsen ist es zweifellos an der Zeit, sich offiziell zu vernetzen, so dass für die europäischen Wachstumsunternehmen - auf der Grundlage gemeinsamer, rigoroser europaweiter Handels- und Corporate-Governance-Vorschriften, welche in dem Aktionsplan für Finanzdienstleistungen (FSAP) entwickelt werden - ein gemeinsamer Pool europäischer Liquidität geschaffen wird. Die Regionalbörsen könnten sich ebenfalls diesem europaweiten spezialisierten Netzwerk- und somit den größeren Börsen - anschließen. Die Kommission würde eine entsprechende strategische Initiative der Branche begrüßen. // Die Infrastruktur für Wachstums-unternehmen muss verbessert werden
|
Mange fondsbørser, især små, fragmenterer de likvide midler, der er til rådighed for mindre EU-virksomheder i vækst. De øger kapitalomkostningerne og mindsker exitmulighederne for venturekapitalisterne. Tiden er uden tvivl inde til, at de mindre europæiske fondsbørser slutter sig sammen - lægger de likvide midler, der er til rådighed for europæiske vækststærke virksomheder, i en fælles pulje - på grundlag af et sæt strenge fælleseuropæiske regler for omsætningen og for god virksomhedsledelse, som er under udvikling under handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Regionale fondsbørser bør også tilslutte sig dette fælleseuropæiske specialnet - og dermed tilslutte sig de større fondsbørser. Kommissionen ser også gerne, at industrien træffer strategiske initiativer på området. // Infrastruk-turen for vækststærke virksom-heder bør forbedres
|
|
2. EINLEITUNG //
|
2. INDLEDNING //
|
|
Seit der Annahme des Risikokapital-Aktionsplans (RCAP) [1] im Jahr 1998 hat die Kommission dem Rat und dem Europäischen Parlament jährlich einen Bericht über die Fortschritte bei der Umsetzung des Plans vorgelegt. Dieser fünfte Fortschrittsbericht [2] bezieht sich auf das Jahr 2002 und, soweit möglich, auf die drei ersten Quartale 2003. Außerdem enthält er eine Bewertung der gesamten Laufzeit des RCAP (1998-2003 [3]) sowie einen Rahmen für mögliche künftige Maßnahmen. // Dies ist der fünfte und letzte RCAP-Fortschrittsbericht
|
Siden vedtagelsen [1] af handlingsplanen for risikovillig kapital (RCAP) i 1998 har Kommissionen årligt forelagt Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse om resultaterne af dens gennemførelse. Denne femte statusrapport [2] dækker år 2002 og, når det er muligt, de tre første kvartaler i 2003. Den indeholder også en evaluering af hele handlingsplanens forløb [3] (1998-2003) samt rammer for mulige yderligere tiltag. // Dette er den femte og sidste RCAP-årsrapport
|
|
[1] Auf der Grundlage der Kommissionsmitteilung ,Risikokapital: Schlüssel zur Schaffung von Arbeitsplätzen in der Europäischen Union", SEK(1998) 522, April 1998.
|
[1] Baseret på "Risikovillig kapital: En nøgle til jobskabelse i Den Europæiske Union", SEK(1998) 522, april 1998.
|
|
[2] Die früheren Berichte sind KOM(1999)493 vom 20. Oktober 1999, KOM(2000)658 vom 18. Oktober 2000, KOM(2001)605 vom 25. Oktober 2001 und KOM(2002)563 vom 16. Oktober 2002.
|
[2] Tidligere rapporter: KOM(1999) 493 af 20. oktober 1999, KOM(2000) 658 af 18. oktober 2000, KOM(2001) 605 af 25. oktober 2001 og KOM(2002) 563 af 16. oktober 2002.
|
|
[3] Dieser Termin für den Abschluss des RCAP wurde auf dem Gipfel von Lissabon (März 2000) vorgeschlagen und auf den nachfolgenden Frühjahrsgipfeln (Stockholm und Barcelona) bestätigt.
|
[3] Det Europæiske Råd anmodede om denne frist på mødet i Lissabon (marts 2000), og fristen er efterfølgende blevet bekræftet på Det Europæiske Råds forårsmøder i Stockholm og Barcelona.
|
|
Der RCAP wurde mit dem Ziel lanciert, in der Gemeinschaft und auf einzelstaatlicher Ebene noch vorhandene ordnungspolitische und administrative Hemmnisse zu beseitigen, die die Errichtung eines wirklich einheitlichen Marktes im Risikokapitalbereich behindern könnten. Deshalb ist der RCAP, wie auf dem Gipfel von Lissabon bestätigt, eine wichtige Komponente der Strukturreform. // Ziel ist ein einheitlicher Markt im Risikokapitalbereich
|
RCAP blev iværksat med det formål at eliminere de resterende retlige og administrative barrierer på EU-plan og nationalt plan, der er til hinder for, at der udvikles et egentligt indre marked for risikovillig kapital. Som anerkendt på Lissabon-topmødet er RCAP et vigtigt led i den strukturelle reform. // Formålet er at skabe et indre marked på området risikovillig kapital
|
|
Diese Mitteilung wurde von der Arbeitsgruppe Risikokapital der Kommission erarbeitet, der auch Vertreter des EIF angehören. Nach wie vor findet eine enge Abstimmung mit der Branche (EVCA und anderen) statt, deren Ansichten die Diskussionen bereichert haben. // Laufende Kontakte mit der Branche
|
Denne meddelelse er udarbejdet af Kommissionens arbejdsgruppe for risikovillig kapital, der omfatter repræsentanter for EIF. Branchen (sammenslutningen EVCA og andre) er løbende blevet hørt, og deres synspunkter har beriget drøftelserne. // Løbende samarbejde med branchen
|
|
Kapitel 3 enthält relevante Marktanalysen und die mittelfristigen Aussichten. Kapitel 4 gibt einen Überblick über die rechtlichen Rahmenbedingungen. In Kapitel 5 geht es um Steuerangelegenheiten. Kapitel 6 legt den Schwerpunkt auf die Entwicklung der unternehmerischen Initiative. Kapitel 7 behandelt F&E-Aspekte. Kapitel 8 beschreibt verschiedene Aspekte der öffentlichen Finanzierung. Kapitel 9 enthält Schlussfolgerungen für die gesamte Laufzeit des RCAP. Kapitel 10 schlägt einen Rahmen für mögliche künftige Maßnahmen vor. Schließlich wird das Dokument durch verschiedene einschlägige Anhänge ergänzt. // Das Dokument besteht aus neun Kapiteln und den Anhängen
|
Afsnit 3 beskriver og analyserer relevante markedsudviklinger, herunder udsigterne på mellemlang sigt. Afsnit 4 giver en gennemgang af reguleringsspørgsmål. Afsnit 5 omhandler skattespørgsmål. Afsnit 6 fokuserer på udviklingen af en iværksætterkultur. Afsnit 7 omhandler F&U-spørgsmål. Afsnit 8 beskriver forskellige aspekter af offentlig finansiering. Afsnit 9 omfatter konklusionerne for RCAP-perioden som helhed. I afsnit 10 foreslås rammer for mulige fremtidige tiltag. Endelig er dokumentet blevet forbedret med en række relevante bilag. // Dokumentet består af 9 afsnit og bilagene
|
|
3. MARKTENTWICKLUNGEN [4] //
|
3. MARKEDSUDVIKLINGER [4] //
|
|
[4] Die Zahlen für die EU sind der von PwC für die EVCA durchgeführten und im EVCA-Jahrbuch 2003 veröffentlichten Studie entnommen. Die Zahlen für die USA stammen aus der von PwC und Venture Economics für die NVCA durchgeführten Studie (Money Tree Survey). Diese Quellen wurden anderen vorgezogen, da sie für verschiedene Länder und mehrere Jahre kohärente Daten liefern (selbst wenn man EU- und US-Zahlen nur bedingt miteinander vergleichen kann).
|
[4] EU-tallene er hentet fra den af PWC (PriceWaterhouseCoopers) for EVCA gennemførte undersøgelse og er offentliggjort i EVCA's 2003-årbog. US-tallene er hentet fra den af PWC og Venture Economics for EVCA gennemførte undersøgelse (Money Tree Survey). Disse kilder er foretrukket frem for andre, da de sammenholder data på tværs af lande over flere år (selv om EU-tal og US-tal ikke nødvendigvis er fuldt ud sammenlignelige).
|
|
3.1. Die europäische Private Equity-Branche im Jahr 2002 //
|
3.1. EU's industri for privat egenkapital i 2002 //
|
|
Im Jahr 2002 beliefen sich die Private Equity-Investitionen - Wagniskapital- und Buy-out-Investitionen eingeschlossen - auf 27 Mrd. EUR bzw. 0,29 % des BIP, womit sie gegenüber 2001 geringfügig zunahmen. Die Private Equity-Investitionen waren auf rund 7.800 Unternehmen - ein Drittel davon Hightech-Unternehmen - konzentriert. // Geringfügige Zunahme der Kapitalbeteiligungen gegenüber 2001
|
De samlede EU-investeringer i privat egenkapital, herunder både venturekapital og buy-out investeringer, beløb sig i 2002 til 27 mia. EUR, svarende til 0,29 % af BNP. Dette er en let stigning i forhold til 2001. Antal virksomheder, der har modtaget private egenkapitalinvesteringer, nåede op på næsten 7 800, hvoraf en tredjedel var højteknologiselskaber. // Let stigning i privat egenkapital i forhold til 2001
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
//
|
//
|
|
Das Investitionsvolumen blieb hoch, verlagerte sich jedoch vom Wagniskapital auf Buy-out-Investitionen. Genauer gesagt, war das im Jahr 2002 insgesamt positive Wachstum der Private Equity-Investitionen in der EU den Buy-out-Investitionen zuzuschreiben, die im vergangenen Jahr um 57% von 10,7 Mrd. EUR auf 16,8 Mrd. EUR bzw. 0,18% des BIP zunahmen. Die Wagniskapitalinvestitionen verringerten sich von 12,7 Mrd. EUR auf 10,1 Mrd. EUR bzw. 0,11% des BIP. Mit Wagniskapital finanzierte Hightech-Investitionen (Anhang 4) waren besonders schwer getroffen; sie verringerten sich 41% - von 5,7 Mrd. EUR auf 3,3 Mrd. EUR. // Wagniskapital-investitionen gesunken, Buy-outs gestiegen
|
Selv om investeringerne målt i volumen holdt sig nogenlunde, skete der et skift væk fra venturekapital over mod buy-outs. Nærmere beskrevet tegnede buy-out investeringer, som sidste år steg med 57 % fra 10,7 mia. EUR til 16,8 mia. EUR, svarende til 0,18 % af BNP, sig mere eller mindre for den samlede positive vækst i 2002 for EU's private egenkapitalinvesteringer. Venturekapitalinvesteringerne faldt fra 12,7 mia. til 10,1 mia. EUR, svarende til 0,11 % af BNP. Det gik særligt hårdt ud over venturekapitalstøttede højteknologiinvesteringer (bilag 4) med et fald på 41 % fra 5,7 mia. EUR til 3,3 mia. EUR. // Venturekapi-tal faldt, buy-out steg
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
//
|
//
|
|
Wie in den vergangenen Jahren fiel die Zunahme der Private Equity-Investitionen auch im Jahr 2002 in den einzelnen Mitgliedstaaten sehr unterschiedlich aus. Eine starke Zunahme war in Frankreich (78%), Finnland (78%) und im Vereinigten Königreich (52%) zu verzeichnen. In Griechenland (-56%), Deutschland (-43%) und Portugal (-37%) entwickelten sich die Investitionen hingegen stark rückläufig. In absoluten Zahlen verfügte das Vereinigte Königreich mit einem Investitionsvolumen von insgesamt 10,4 Mrd. EUR über die am stärksten entwickelte Private Equity-Branche [5] Auch bezogen auf das BIP wies das Vereinigte Königreich mit 0,63% das höchste Investitionsvolumen auf, allerdings ist ihm Schweden mit 0,58% eng auf den Fersen. Auch Frankreich (0,39 %), die Niederlande (0,39 %) und Finnland (0.33 %) verzeichneten ein hohes Investitionsvolumen. // Unterschiede zwischen den Mitgliedstaaten bleiben bestehen
|
Som i de foregående år var der i 2002 markante forskelle fra medlemsstat til medlemsstat for så vidt angår væksten i private egenkapitalinvesteringer. Væksten var stærkest i Frankrig (78 %), Finland (78 %) og Det Forenede Kongerige (52 %). Derimod faldt investeringsaktiviteterne mærkbart i Grækenland (-56 %), Tyskland (-43 %) og Portugal (-37 %). I absolutte tal var Det Forenede Kongeriges branche for privat egenkapital den største [5] med samlede investeringer på 10,4 mia. EUR. Det Forenede Kongerige tegnede sig også for det højeste niveau for private egenkapitalinvesteringer udtrykt i % af BNP, nemlig 0,63 %, dog tæt forfulgt af Sverige med 0,58 % af BNP. Andre lande med høje investeringsniveauer var Frankrig (0,39 %), Nederlandene (0,39 %) og Finland (0,33 %). // Endnu forskelle mellem medlems-staterne
|
|
[5] Die Zahlen der EVCA rechnen einem Land Investitionen von Private Equity-Häusern vor Ort zu, unabhängig vom Investitionsstandort. Daher sind in den Zahlen für einige Länder auch Auslandsinvestitionen enthalten. Im Falle der Beitrittsländer wurden umfangreiche Inlandsinvestitionen dem Herkunftsland des entsprechenden Private Equity-Fonds zugeschrieben.
|
[5] EVCA-tallene fordeler investeringerne på lande på basis af investeringer foretaget af lokale institutioner for privat egenkapital uanset investeringens fysiske beliggenhed. Tallene indeholder derfor for visse landes vedkommende en komponent af udadgående investeringer. For tiltrædelseslandenes vedkommende er betydelige indgående investeringer opført for hjemlandet for den pågældende fond for privat egenkapital.
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
//
|
//
|
|
Betrachtet man die Private Equity-Investitionen unter dem Aspekt der Anzahl der Beteiligungsnehmer (Anhang 5), so ergibt sich ein komplexeres Muster. Die von Private Equity-Häusern aus der EU unterstützten Buy-outs stiegen um 13%, was darauf hindeutet, dass die 59%ige Zunahme des Investitionsvolumens möglicherweise auf eine Reihe von Transaktionen im Umfang von mehreren Milliarden Euro zurückzuführen ist. Auch die Anzahl der Wagniskapitalnehmer erhöhte sich - wenn auch nur geringfügig, obwohl sich das Investitionsvolumen im Jahr 2002 um 26% verringerte. //
|
Når der ses nærmere på antallet af virksomheder, der investeres i (bilag 5), fremkommer et mere komplekst mønster for privat egenkapitalinvestering. Antal buy-outs støttet af private egenkapitalinstitutioner i EU steg med 13 %, hvorfor stigningen på 57 % udtrykt i volumen kan være resultatet af en række milliardstore eurotransaktioner. Antallet af virksomheder steg også for venturekapitals vedkommende, om end marginalt, på trods af et volumenfald på 26 % i 2002. //
|
|
Im Jahr 2002 beliefen sich die von den europäischen Private Equity-Häusern aufgenommenen Mittel auf 27,5 Mrd. EUR, und somit auf knapp zwei Drittel des Vorjahresniveaus, womit sich die seit dem Rekordjahr 2000 zu beobachtende rückläufige Entwicklung fortsetzte. Dennoch wurden 2002 immer noch erheblich mehr Mittel aufgenommen als in den Jahren 1997-1998, in denen der europäische Private Equity-Markt ein erhebliches Wachstum verbuchte. Dies scheint darauf hinzudeuten, dass die europäische Private Equity-Branche eine gewisse Reife erlangt hat. // Aufgenommene Mittel rückläufig
|
Den samlede kapital tilvejebragt i 2002 af europæiske private egenkapitalinstitutioner beløb sig til 27,5 mia. EUR, lidt under to tredjedele af den kapital, der tilvejebragtes året før, dvs. et yderligere fald i forhold til det højeste resultat, som blev nået i 2000. På trods af dette fald overstiger den tilvejebragte kapital i 2002 imidlertid stadig i betydelig grad den tilvejebragte kapital i årene 1997-98, som var år, hvor det europæiske private egenkapitalmarked var i reel betydelig vækst. Dette synes at antyde, at EU's industri for privat egenkapital har opnået en vis modenhed. // Tilveje-bragte midler faldt
|
|
Im vergangenen Jahrzehnt haben Banken, Pensionsfonds und Versicherungsgesellschaften - mit 50 Mrd. EUR, 40 Mrd. EUR bzw. 25 Mrd. EUR in den Jahren 1993-2002 - den Großteil der für Private Equity-Investitionen aufgenommen Mittel bereitgestellt. Auf sie entfielen zwischen 67% (1997) und 56% (2002) der insgesamt aufgenommenen Mittel. Mit Ausnahme der staatlichen Stellen haben alle Investoren 2001 und 2002 ihr Engagement im Bereich Private Equity eingeschränkt, wobei die Pensionsfonds ihre Investitionen am stärksten zurückführten. Im Jahr 2002 stellten Pensionsfonds nur noch 4,3 Mrd. EUR für Private Equity-Finanzierungen bereit, nach 10,2 Mrd. im Jahr 2001, während Versicherungsgesellschaften 3,6 Mrd. EUR investierten, nach 4,7 Mrd. EUR im Jahr zuvor. Die Banken stellten 2002 noch 6,8 Mrd. EUR für Private Equity-Beteiligungen bereit, nach 9,2 Mrd. EUR im Jahr 2001. Es kann jedoch angenommen werden, dass der größte Teil der von den Banken bereitgestellten Mittel für ihre Captives bestimmt war. // Starker Rückgang der Private Equity-Investitionen der Pensionsfonds
|
Banker, pensionsfonde og forsikringsselskaber har i det seneste tiår tilvejebragt det meste af den kapital, der er gået til investering i privat egenkapital, idet de har bidraget med henholdsvis 50 mia. EUR, 40 mia. EUR og 25 mia. i perioden 1993-2002. Samlet tegner de sig for mellem 67 % (1997) og 56 % (2002) af den samlede tilvejebragte finansiering. Bortset fra offentlige institutioner faldt samtlige investorkategoriers investeringer i privat egenkapital i 2001 og 2002, idet pensionsfondene tegner sig for det største fald. Pensionsfonde tilvejebragte i 2002 4,3 mia. EUR til finansiering af privat egenkapital, dvs. et stort fald fra 10,2 mia. EUR i 2001. Forsikringsselskaber investerede 3,6 mia. EUR i privat egenkapital i 2002, hvilket er et fald i forhold til 4,7 mia. EUR året før. Det beløb, som bankerne tilvejebragte til privat egenkapital i 2002, beløb sig til 6,8 mia. EUR, hvorimod tallet i 2001 var 9,2 mia. EUR. Det kan dog antages, at de fleste af de af bankerne tilvejebragte midler gik til egne tilknyttede virksomheder for privat egenkapital. // Stort fald i pensions-fondenes private egen-kapitalinve-steringer
|
|
|
|
|
Im Jahr 2002 wurden 8,5 Mrd. EUR für Wagniskapitalinvestitionen aufgenommen, erheblich weniger als 2001 (15,0 Mrd. EUR). Die Mittelaufnahme für Buy-out-Aktivitäten schnitt besser ab: im vergangenen Jahr wurden 18,3 Mrd. EUR für diese Zwecke bereitgestellt, gegenüber 23,3 Mrd. EUR im Jahr 2001. //
|
I 2002 blev der tilvejebragt midler til venturekapitalinvesteringer for 8,5 mia. EUR, et stort fald i forhold til 15,0 mia. EUR i 2001. Tilvejebringelsen af midler til buy-outs klarede sig noget bedre, nemlig 18,3 mia. EUR i 2002, over for 23,3 mia. EUR i 2001. //
|
|
Von den in Europa im Jahr 2002 getätigten Wagniskapitalinvestitionen im Umfang von 10,7 Mrd. EUR entfielen rund 3 Mrd. auf Frühphasen- und 8 Mrd. EUR auf Expansionsfinanzierungen (Anhang 6). Von den Frühphaseninvestitionen gingen 305 Mio. EUR in die Vorbereitungsphase (seed investment) und 2,6 Mrd. in die Gründungsphase (start-up investment), 43 % bzw. 28 % weniger als im Jahr zuvor. Über 500 in der Vorgründungsphase befindliche Unternehmen wurden mit Beteiligungskapital in Höhe von durchschnittlich 570.000 EUR ausgestattet. Über 2.700 in der Gründungsphase befindliche Unternehmen erhielten Finanzmittel im Umfang von durchschnittlich knapp 1 Mio. EUR. Fast 3.900 in der Expansionsphase befindliche Unternehmen wurden mit Wagniskapitalinvestitionen im Volumen von durchschnittlich 1,8 Mio. EUR gefördert. // Seed-Finanzierung durch Abschwung stärker in Mitleidenschaft gezogen
|
Af de samlede 10,7 mia. EUR til europæiske venturekapitalinvesteringer tegnede investeringer i den tidlige udviklingsfase sig for 3 mia. EUR, og ekspansionsinvesteringer tegnede sig for 8 mia. EUR (bilag 6). Investeringerne i den tidlige udviklingsfase fordelte sig på 305 mio. EUR til seed-investeringer og 2,6 mia. EUR til start-up-investeringer, hvilket er fald på henholdsvis 43 % og 28 % i forhold til året før. Over 500 seed-virksomheder modtog en investering, som gennemsnitligt beløb sig til 570 000 EUR. Flere end 2 700 start-up-virksomheder modtog finansiering med en gennemsnitlig transaktionsstørrelse på næsten 1 mio. EUR. Næsten 3 900 virksomheder i ekspansionsfasen modtog venturekapitalinvesteringer for gennemsnitligt 1,8 mio. EUR. // Seed- investeringer mere berørt af faldet
|
|
Als Indikator für das Wachstum und die Reife der europäischen Private Equity-Branche mag dienen, dass es zu Ende 2002 in der EU nur etwas mehr als 5.500 Beteiligungsmanager gab (Anhang 7), 6,6 % weniger als im Jahr zuvor, jedoch 68 % mehr als 1998 (3.275). // Anzahl der Beteiligungs-manager konsolidiert
|
Som indikator for vækst og modenhed i den europæiske industri for privat egenkapital var der ved udgangen af 2002 godt 5 500 forvaltere af privat egenkapital i EU (bilag 7), et fald på 6,6 % fra året før, men 68 % over tallet for 1998, som var 3 275. // Antallet af forvaltere af privat egenkapital er konsolideret
|
|
Seit 2001 hat das Abschreibungsvolumen (Anhang 8), berechnet auf der Grundlage der Investitionskosten, eine völlig andere Größenordnung als im Zeitraum 1993-2000. 2002 erfolgten 31% der Unternehmensausstiege, berechnet zu den Kosten der ursprünglichen Investition, durch Abschreibung. // Abschreibungen haben zugenommen
|
Siden 2001 har mængden af afskrivninger (bilag 8) beregnet på grundlag af investeringsomkostninger bevæget sig op på et andet niveau end i 1993-2000. I 2002 tegnede afskrivningerne sig for 31 % af desinvesteringerne beregnet på grundlag af omkostningerne ved den oprindelige investering. // Afskrivnin-gerne er steget
|
|
3.2. Die Private Equity-Branche in den Beitrittsländern //
|
3.2. Industrien for privat egenkapital i tiltrædelseslandene //
|
|
In den Beitrittsländern befinden sich die Private Equity-Branchen auf einem völlig anderen Entwicklungsstand. Unter dem Aspekt der Investitionen im Verhältnis zum BIP ist die ungarische Branche die größte. 2001 beliefen sich die ungarischen Private Equity-Investitionen lokaler Private Equity-Häuser auf 0,23% des BIP, und entsprachen damit in etwa dem damaligen EU-Durchschnitt von 0,27 % des BIP. Entsprechend den Marktentwicklungen in Europa gingen sie jedoch im Jahr 2002 sehr stark zurück (auf 0,03% des BIP). In absoluten Zahlen verringerten sich die Investitionen, die im Vorjahr bei 143 Mio. EUR gelegen hatten, um 88% auf 17 Mio. EUR. // Unterschiedlicher Entwicklungsstand in den Beitrittsländern
|
Industrierne for privat egenkapital i tiltrædelseslandene befinder sig på forskellige udviklingsniveauer. Ses der på investeringer udtrykt som % af BNP, er den ungarske industri den største. Ungarske private egenkapitalinvesteringer foretaget i 2001 af lokale institutioner for privat egenkapital beløb sig til 0,23 % af BNP, nær EU-gennemsnittet på 0,27 % af BNP samme år. I tråd med den overordnede udvikling på det europæiske marked svandt det imidlertid voldsomt ind i 2002 til 0,03 % af BNP. I absolutte tal faldt investeringerne med 88 % til 17 mio. EUR fra 143 mio. EUR året før. // Forskellige udviklings-niveauer i tiltrædel-seslandene
|
|
Der polnische Markt ist, was das Verhältnis der Investitionen zum BIP anbelangt, mit 0,06 % im Jahr 2002 und 0,08 im Jahr 2001 nach wie vor sehr klein. In absoluten Zahlen entsprach das Investitionsvolumen des Jahres 2002 mit 137 Mio. EUR in etwa demjenigen der kleinen Mitgliedstaaten. Der tschechische und der slowakische Private Equity-Markt dürften eine kritische Masse erreicht haben. Dort beliefen sich die Investitionen auf 27 Mio. EUR bzw. 5 Mio. EUR. //
|
Det polske marked er fortsat beskedent for så vidt angår investeringer udtrykt i % af BNP, nemlig 0,06 % i 2002 og 0,08 % i 2001. I absolutte tal kan investeringsvolumet i 2002 på 137 mio. EUR sammenlignes med nogle af de mindre medlemsstater. De tjekkiske og slovakiske markeder for privat egenkapital kan anses for at have nået den kritiske masse. Investeringerne beløb sig i 2002 til henholdsvis 27 mio. og 5 mio. EUR. //
|
|
Ähnlich wie bei den kleineren Märkten der Mitgliedstaaten erfolgten die Private Equity-Investitionen in der Tschechoslowakei, in Ungarn, Polen sowie der Slowakei in Form von Wagniskapitalbeteiligungen; hier spielten Buy-out-Investitionen nur eine untergeordnete oder überhaupt keine Rolle. Insgesamt gesehen stellten die Banken im Jahr 2002 die wichtigste Finanzierungsquelle dar, auch wenn in der Slowakei die staatlichen Stellen eine wichtige Rolle spielten. Im Jahr 2002 beliefen sich die Private Equity-Investitionen in Estland, Lettland, Litauen und Slowenien zusammengenommen auf weniger als 5 Mio. EUR. Für Zypern und Malta waren keine Informationen verfügbar. // Keinerlei Buy-outs
|
På linje med de mindre markeder i medlemsstaterne var de tjekkiske, ungarske, polske og slovakiske investeringer i privat egenkapital snarere rettet mod venturekapitalinvesteringer, idet buy-out investeringer kun spillede en beskeden rolle eller ingen overhovedet. Samlet var bankerne i 2002 den største finansieringskilde, selv om den slovakiske offentlige forvaltning spillede en større rolle. Private egenkapitalinvesteringer i 2002 i Estland, Letland, Litauen og Slovenien beløb sig i alt til mindre end 5 mio. EUR. Der foreligger ingen oplysninger for Cypern og Malta. // Ingen buy-outs
|
|
3.3. Vergleich des Private Equity-Marktes der EU und der USA //
|
3.3. Privat egenkapital i EU i forhold til USA //
|
|
Die europäischen Wagniskapitalinvestitionen sind nicht so stark geschrumpft wie die amerikanischen, so dass sich die Differenz verringert und eine ausgewogenere Situation entstanden ist. Jedoch ist der Rückstand zu den USA im Bereich der Wagniskapitalinvestitionen noch nicht aufgeholt. Trotz des Rückgangs um fast 50% haben die Wagniskapitalinvestitionen in den USA (Anhang 2) noch immer einen Anteil von 0,2% am BIP, verglichen mit einem Anteil von nur 0,1% des BIP in der EU. In absoluten Zahlen war das Volumen der Wagniskapitalinvestitionen in den USA (20 Mrd. EUR) im Jahr 2002 doppelt so hoch wie in der EU (10 Mrd. EUR). // Stärkere Schrumpfung in den USA
|
De europæiske venturekapitalinvesteringer er faldet mindre end de amerikanske med det resultat, at forskellen i venturekapitalinvesteringer nu ligger på et mere afbalanceret niveau. Gabet for venturekapitalinvesteringerne er der dog stadigvæk. På trods af et fald på næsten 50 % svarer de amerikanske venturekapitalinvesteringer (bilag 2) stadig til 0,2 % af BNP sammenholdt med 0,1 % af BNP i EU. I absolutte tal svarede mængden af amerikanske venturekapitalinvesteringer (20 mia. EUR) til en fordobling af mængden i EU (10 mia. EUR). // Faldet stærkere i USA
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
//
|
//
|
|
In Europa entfällt ein etwas größerer Anteil der Wagniskapitalinvestitionen auf Early Stage-Finanzierungen als in den USA. Dies widerspricht offensichtlich der generell vertretenen Ansicht, dass Unternehmen in der Frühphase in Europa leichter Kapital aufnehmen können als in den USA. Da jedoch der relative Umfang der Wagniskapitalinvestitionen in den USA in der Vergangenheit häufig größer war als in Europa, ist die Wagniskapital gestützte Frühphasenfinanzierung in den USA stärker ausgeprägt. // Frühphasen-finanzierung in den USA stärker ausgeprägt
|
I Europa tegner investeringer i den tidlige udviklingsfase sig for en lidt større andel af venturekapitalinvesteringerne end i USA. Dette er en kontrast til det udbredte synspunkt, at det i USA normalt skulle være lettere for virksomheder i den tidlige udviklingsfase at rejse kapital end i Europa. Da venturekapitalinvesteringer i USA målt i volumen forholdsvis har oversteget investeringerne i Europa mange gang tidligere, var venturekapitalfinansiering til den tidlige udviklingsfase højere i USA. // Den samlede finansiering til den tidligere udviklings-fase højere i USA
|
|
Zudem befinden sich in den USA rund 60% der Unternehmen, in die Wagniskapital investiert wird, in der Frühphase, während die entsprechende Zahl in Europa bei rund 40% liegt. In den USA werden rund 20% des Wagniskapitalaufkommens in Unternehmen investiert, die erstmals dergestalt finanziert werden, während 80% an Unternehmen gehen, die bereits Beteiligungskapital erhalten haben. Die entsprechenden Zahlen für Europa sind 75% bzw. 25%. Dies könnte darauf hindeuten, dass der US-amerikanische Wagniskapitalgeber generell erfahrener und eher bereit ist, eine langfristige Strategie zu verfolgen, d.h. in mehreren aufeinanderfolgenden Tranchen zu investieren, anstatt eine einzige große Kapitalspritze zu verabreichen, wie es bei dem offensichtlich weniger erfahrenen Einmalanleger in Europa eher üblich zu sein scheint. Da jede Auszahlung an die Überprüfung des Beteiligungsnehmers geknüpft werden kann, wird der US-amerikanische Wagniskapitalgeber seine Investition vielleicht eher mit einer Verpflichtung bezüglich Überwachung und Verwaltungsunterstützung verknüpfen. // USA fokussieren stärker af Folgeinvestitionen
|
I USA tilhører ca. 60 % af de virksomheder, der modtager venturekapitalinvesteringer, endvidere kategorien i den tidligere udviklingsfase, hvorimod samme tal i Europa er ca. 40 %. I USA går ca. 20 % af venturekapitalinvesteringerne udtrykt i volumen til virksomheder, der modtager venturekapital for første gang, og 80 % går til virksomheder, der allerede støttes i form af ventureinvesteringer. I Europa er disse tal derimod henholdsvis 75 % og 25 %. Det kan antyde, at de amerikanske venturekapitalister generelt har større erfaring med og er mere villige til at følge en langsigtet strategi, dvs. investere i form af flere på hinanden følgende gange til forskel fra en eneste stor kapitalindsprøjtning, som man i større grad støder på blandt de mindre erfarne engangsinvestorer på venturekapitalmarkedet i Europa. Da den virksomhed, der investeres i, må antages at skulle afgive rapport om enhver investeringsudbetaling, kan de amerikanske venturekapitalister i højere grad være villige til at kombinere en investering med en forpligtelse til overvågning og ledelsesstøtte. // USA fokuserer i højere grad på opfølgnings-investeringer
|
|
Schließlich hat sich auch am US-Markt die Beschaffung von privatem Beteiligungskapital stark rückläufig entwickelt. 2002 wurden 30,9 Mrd. USD aufgenommen, nach 82,6 Mrd. USD im Jahr 2001 und 180,2 Mrd. USD im Rekordjahr 2000. Der Überhang aufgenommener, jedoch nicht investierter Mittel, ist besonders offenkundig. 2002 wurden Wagniskapitalmittel im Umfang von gerade einmal 6,9 Mrd. USD aufgenommen, nach 40,7 Mrd. USD im Jahr 2001 und 106,9 Mrd. USD im Jahr 2000. Parallel zu der geringen Aufnahme neuen Kapitals für Wagniskapitalinvestitionen im Jahr 2002 strichen 26 Wagniskapitalfonds Zusagen im Umfang von rund 5 Mrd. USD, weil es an attraktiven Anlagemöglichkeiten fehlte. Die im Jahr 2002 für Wagniskapitalinvestitionen eingesetzten Nettomittel beliefen sich somit auf nur 1,9 Mrd. USD, ein Niveau, das dem Wagniskapitalaufkommen von 1991 entspricht. // Gewaltiger Überhang zu investierender Mittel
|
På det amerikanske marked har der også været et markant fald i tilvejebragt kapital til privat egenkapital. I 2002 tilvejebragtes 30,9 mia. USD, hvilket er et fald fra 82,6 mia. USD i 2001 og 180, 2 mi1. USA i det bedste år, nemlig 2000. Det fremgår dog klart, at mange tilvejebragte midler ikke investeres. Tilvejebragte midler til venturekapital beløb sig i 2002 til lige godt 6,9 mia. USD, et fald fra 40,7 mia. USD i 2001 og fra 106,9 mia. USD i 2000. Med de få tilvejebragte venturekapitalmidler for øjeblikket i 2002 annullerede 26 venturekapitalfonde ca. 5 mia. USD indgåede forpligtelser på grund af manglende attraktive investeringer. Tilvejebragte midler netto i 2002 til venturekapitalinvesteringer var derfor blot 1,9 mia. EUR, et beløb der svarer til tilvejebragt venturekapital så langt tilbage som i 1991. // Store forsinkelser med hensyn til at investere midlerne
|
|
3.4. Ausstiege und Aktienmärkte für Wachstumsunternehmen //
|
3.4. Desinvesteringer og vækststærke aktiemarkeder //
|
|
In Europa stiegen im Jahr 2002 Beteiligungskapitalgeber aus 4.911 Unternehmen aus, nach 6.293 im Jahr 2001. Es wurden 821 Unternehmen veräußert, gegenüber 1.233 im Vorjahr. Bezogen auf die Investitionskosten, machten die Trade Sales (Verkäufe an strategische Investoren) 17% aller im Jahr 2002 erfolgten Veräußerungen aus, nach 34% im Jahr zuvor. Mit privatem Beteiligungskapital unterstützte Erstemissionen (IPO) (einschließlich Buy-out-Gründungen) machten im Jahr 2002 - bezogen auf die Investitionskosten - 703 Mio. EUR aus, nach 250 Mio.EUR im Jahr 2001. Im Jahr 2002 wurden 41 mit Beteiligungskapital finanzierte Unternehmen an europäische Börsen gebracht, nach 47 im Jahr zuvor. 2003 entwickelten sich diese Börsengänge weiter rückläufig. // Weniger Ausstiege
|
I 2002 desinvesterede private egenkapitalinvestorer i Europa 4 911 virksomheder, et fald fra 6 293 i 2001. Omsætningssalg tegnede sig for henholdsvis 821 og 1233 virksomheder. Når der ses på investeringsomkostningerne, tegnede omsætningssalg sig for 17 % af alle desinvesteringerne i 2002, et fald fra 34 % året før. Udtrykt i investeringsomkostninger beløb privat egenkapital til IPO (herunder buy-out udbydelser) sig i 2002 til 703 mio. EUR, en stigning fra 250 mio. EUR i 2001. I 2002 blev 41 virksomheder støttet af privat egenkapital udbudt på de europæiske fondsbørser, et fald fra 47 året før. I 2003 blev markederne endnu mindre modtagelige. // Fald i antallet af desinveste-ringer
|
|
Wie in Anhang 9 verdeutlicht wird, haben der Frankfurter Neue Markt, der Nouveau Marché der Euronext, der Londoner AIM und Nasdaq Europe in den letzten drei Jahren den größten Teil ihres Wertes verloren, womit ihre Verluste diejenigen der größten europäischen Börsen noch übertrafen. Zudem hat bis dato (Mitte 2003) keiner der Wachstumsmärkte sein Ausgangsniveau von Anfang 1998 wieder erreicht. Ein durch mangelndes Investoreninteresse an kleinen Wachstumsunternehmen bedingtes geringes Handelsvolumen führte zu der Entscheidung, das Marktsegment Neuer Markt und die Nasdaq Europe zu schließen. Die europäischen Wachstumsbörsen werden häufig mit der Nasdaq verglichen, welche allerdings schon 1971 gegründet wurde und an der mehr als 4000 Unternehmen gelistet sind, einschließlich einiger der größten globalen Unternehmen, die immer einen wichtigen Platz in den Portfolios der Anleger einnehmen werden. Dies mag erklären, warum die Nasdaq nach dem Börsenkrach zu Beginn des Jahres 2000 einen vergleichsweise geringeren Anteil der Börsenkapitalisierung einbüßte und warum sie sich kräftiger erholte. // NASDAQ schneidet besser ab als Wachstumsbörsen der EU
|
Som det fremgår af bilag 9 har Frankfurts Neuer Markt, Euronexts Nouveau Marché, Londons AIM og Nasdaq Europe i løbet af de seneste tre år mistet det meste af deres værdi. Tabet er større end det tab, som de vigtigste europæiske aktiemarkeder var ude for. Endvidere er der ingen af de vækststærke markeder der endnu (medio 2003) har nået startniveauet fra begyndelsen af 1998. Lavt omsætningsvolumen på grund af investorernes manglende lyst til at investere i mindre vækstvirksomheder førte til beslutning om at lukke Neuer Markt og Nasdaq Europe. De europæiske vækststærke fondsbørser sammenlignes ofte med Nasdaq, som dog blev etableret så langt tilbage som 1971 og har over 4 000 virksomheder noteret, herunder nogle af verdens største virksomheder, som altid vil indtage en privilegeret plads i investorernes porteføljer. Dette kan være forklaringen på, hvorfor Nasdaq var udsat for et forholdsvist mindre tab af den samlede markedskapitalisering efter sammenbruddet i begyndelsen af 2000, og hvorfor Nasdaq kom sig hurtigere. // NASDAQ har det bedre end EU's vækststærke markeder
|
|
2002 hat sich die Anzahl der IPO (Börseneinführungen) erneut rückläufig entwickelt. Am Nouveau Marché wurden 2002 nur zwei neue Unternehmen gelistet, nach 10 im Jahr 2001 und 52 im Jahr 2000. Im Marktsegment Neuer Markt wurde 2002 ein neues Unternehmen gelistet, nach 11 im Jahr zuvor und 133 in 2000. Am Nuovo Mercato gab es 2002 keinen Börsengang, gegenüber 5 in 2001 und 30 in 2000. Am Nuevo Mercado wurden 2002 keine neuen Unternehmen gelistet, während 2001 noch 6 Börsengänge zu verzeichnen gewesen waren. Am AIM gab es 2002 60 neue Börsengänge, nach 94 bzw. 179 in den beiden Vorjahren. Ende 2002 waren am AIM 704 (Ende 2001: 629), am Nouveau Marché 135 (164), am Nuovo Mercato 45 (45), am Nuevo Mercado 13 (13) und im Marktsegment Neuer Markt 240 (Ende 2001: 326) Unternehmen gelistet. Die Handelsvolumina sind Anhang 10 zu entnehmen. Die für 2003 verfügbaren Daten sind nicht ermutigend. Bis zur Mitte des Jahres waren nur ein IPO am Nuevo Mercado und 12 Börsengänge am AIM zu verzeichnen. // IPO noch weiter zurückgegangen
|
I 2002 faldt antallet af IPO igen. På Nouveau Marché blev der kun noteret to nye virksomheder i 2002, et fald fra 10 i 2001 og 52 i 2000. Et enkelt selskab blev noteret på Neuer Markt i 2002, sammenlignet med 11 i 2001 og 133 i 2000. På Nuovo Mercato var der ingen nynoteringer i 2002, sammenholdt med 5 i 2001, et fald fra 30 i 2000. Der var ingen nynoteringer på Nuevo Mercado i 2002, sammenlignet med 6 i 2001. På AIM var der 60 nynoteringer i 2002, et fald fra 94 og 179 i henholdsvis 2001 og 2000. Ved udgangen af 2002 var der 704 selskaber noteret på AIM (en stigning fra 629 ved udgangen af 2001), 135 på Nouveau Marché (164), 45 på Nuovo Mercato (45), 13 på Nuevo Mercado (13) og 240 selskaber på Neuer Markt (et fald fra 326 ved udgangen af 2001). Omsætning udtrykt i volumen fremgår af bilag 10. De tilgængelige tal for 2003 er ikke opmuntrende. Medio 2003 var der kun en IPO på Nuevo Mercado og 12 nynoteringer på AIM. // Endnu større fald i IPO
|
|
Durch die fortschreitenden Integration zwischen den - sowohl nationalen als auch regionalen - europäischen Börsen wird sich der grenzüberschreitende Aktienhandel für die Anleger immer effizienter gestalten. Die Liquidität des europäischen Marktes wird zunehmen. Dies wird die Bedingungen für die Börsennotierung von Wachstumsunternehmen verbessern, kann jedoch das Vertrauen der Anleger in die Zukunftsaussichten der neu gelisteten Wachstumsunternehmen als treibende Kraft der Investitionsentscheidungen nicht ersetzen. // Erholung durch gestiegenes Anlegervertrauen
|
Den igangværende integration af de europæiske aktiemarkeder - mellem såvel nationale som regionale markeder - giver i stadig højere grad investorerne mulighed for effektivt at handle aktier på tværs af grænserne. Likviditeten vil stige på de europæiske markeder. Det forbedrer betingelserne for notering af vækstvirksomheder, men kan ikke erstatte investortilliden til fremtidsudsigterne for nynoterede vækstvirksomheder som drivkraft bag investeringsbeslutningerne. // Forbedring må bygge på investortillid
|
|
3.5. Ausblick für die Private Equity-Branche der EU //
|
3.5. Udsigterne for den europæiske industri for privat egenkapital //
|
|
Im Jahr 2002 erreichten die Private Equity-Investitionen ihren zweithöchsten jemals verzeichneten Stand (Anhang 1) und nahezu dreimal das Volumen von 1997, dem ersten Jahr sehr starken Wachstums auf dem europäischen Markt. Dies deutet darauf hin, dass der europäische Private Equity-Markt ein Volumen und eine Reife erlangt hat, die es ihm ermöglicht haben, die jüngsten Rückschläge relativ gut wegzustecken. // 2002 wurde der zweithöchste jemals verzeichnete Stand erreicht
|
De samlede private egenkapitalinvesteringer nåede i 2002 det andet højeste niveau nogensinde (bilag 1) og næsten tre gange niveauet fra 1997, det første år med meget stor vækst på det europæiske marked. Det antyder, at privat egenkapital i Europa har nået et niveau og en modenhed, som har gjort det muligt at stå nogenlunde imod de nylige fald. // 2002 andet højeste år nogensinde
|
|
1997 beliefen sich sowohl die Wagniskapital- als auch die Buy-out-Investitionen auf 4,8 Mrd. EUR. 2002 beliefen sich die Wagniskapitalinvestitionen in der EU auf 10,1 Mrd. EUR, nach 12,7 Mrd. EUR im Jahr zuvor, während die Buy-out-Investitionen mit 16,8 Mrd. EUR den höchsten jemals verzeichneten Stand erreichten. Offenbar entwickeln sich die Wagniskapitalinvestitionen noch immer rückläufig, wenn auch nicht mehr so stark, während die Buy-out-Investitionen wieder an Boden gewinnen. // Verlagerung auf Buy-outs
|
I 1997 beløb både venturekapitalinvesteringer og buy-out-investeringer sig til 4,8 mia. EUR. Venturekapitalinvesteringerne beløb sig i 2002 i Europa til 10,1 mia. EUR, et fald fra 12,7 mia. EUR året før, mens buy-out-investeringerne nåede op på 16,8 mia. EUR, det højeste niveau nogensinde. Det ser ud til, at venturekapitalinvesteringer fortsat er i en faldende tendens, om end mindre hurtigt, mens buy-out-investeringer igen er i vækst. // Skifte over til buy-outs
|
|
Während im Zeitraum 1997-2001 der Umfang der für neue Investitionen aufgenommenen Mittel denjenigen der Investitionen erheblich überschritt, entsprachen die aufgenommenen Mittel im Jahr 2002 dem Investitionsvolumen, wie dies in der Zeit vor 1997 der Fall war. Im Jahr 2003 wurde die Mittelaufnahme auch für gut eingeführte Private Equity-Fonds mit einer überzeugenden Erfolgsbilanz allmählich schwieriger. // Mittelaufnahme schwieriger
|
I perioden 1997-2001 oversteg tilvejebragte midler til nyinvesteringer markant investeringer, hvorimod de tilvejebragte midler i 2002 svarede til investeringsvolumenet, som det også var tilfældet i tidsrummet før 1997. I 2003 er det blevet stadigt mere vanskeligt at rejse midler, selv for veletablerede fonde for privat egenkapital, der kan påvise udmærkede resultater. // Vanskeligere at rejse midler
|
|
Im Jahr 2002 bildete sich bei den Banken der Trend heraus, sich aus ihren Captiven im Bereich Private Equity zurückzuziehen. In den vergangenen fünf Jahre wurden durchschnittlich 26% aller in Europa aufgenommenen Mittel von Banken bereitgestellt. Nach dem Rückzug der Banken aus ihren Captiven ist damit zu rechnen, dass ihr Interesse an der zukünftigen Finanzierung dieser Unternehmen schwinden wird, und es ist nicht klar, ob das Buy-out- oder das Wagniskapital-Segment hierunter stärker zu leiden hätte. // Banken stoßen Teil ihres Private Equity-Geschäfts ab
|
I 2002 var der en klar tendens til, at bankerne påbegynder at slække på deres transaktioner med privat egenkapital for tilknyttede selskaber. I løbet af de seneste fem år har bankerne gennemsnitligt været kilde til 26 % af alle midler rejst i Europa. Med løsrivningsprocessen vil bankernes interesse i at sørge for den fremtidige finansiering af disse enheder sandsynligvis falde, og det er ikke klart, hvorvidt det vil gå endnu mere ud over buy-out eller venturekapitalsegmentet. // Banker slækker på nogle af deres transak-tioner med privat egenkapital
|
|
Der Anteil der von Pensionsfonds in den vergangenen fünf Jahren bereitgestellten Mittel blieb auch in dem wachsenden Markt mit durchschnittlich 23% unverändert. Die Diversifikation auf eine eigenkapitalähnliche Anlage mit einem anderen Lebenszyklus als dem notierter Aktien wird in der Regel positiv gesehen. Infolge des Zusammenbruchs der Kurse notierter Aktien übersteigt der Anteil privaten Beteiligungskapitals in den Portfolios der Pensionsfonds nun jedoch häufig die angestrebte Aufteilung, so dass sie möglicherweise kurzfristig nicht bereit sein werden, weitere Mittel für Private Equity-Investitionen bereitzustellen. Zwar könnten auf mittlere und lange Sicht die Finanzierung der steigenden europäischen Rentenverpflichtungen das Private Equity-Angebot beträchtlich erhöhen, doch könnte der in einigen Mitgliedstaaten zu beobachtende Trend zu beitragsorientierten Versorgungssystemen gegenteilige Auswirkungen haben. // Ausgewogenere Investitionen seitens Pensionsfonds erwartet
|
Den finansieringsandel, som pensionsfondene tegnede sig for de seneste fem år, er også forblevet stabil på det voksende marked, nemlig gennemsnitlig 23 %. Diversificering over mod egenkapitalaktiver med en anden cyklus end noteret egenkapital anses generelt for positiv. På grund af faldet i noterede egenkapitalpriser overstiger andelen af privat egenkapital i deres porteføljer nu ofte allokeringsmålene, og de kan i den nærmeste fremtid måske forventes ikke at være villige til at allokere yderligere midler til private egenkapitalinvesteringer. På mellemlang og lang sigt kan stigende finansiering af europæiske pensionsforpligtelser øge udbuddet af privat egenkapital betydeligt, hvorimod tendensen i nogle medlemsstater til at indføre faste bidragsordninger kan have den modsatte virkning. // Forventning om mere afbalanceret investering fra pensions-fondene
|
|
Es gibt Belege dafür, dass die private Kapitalbeteiligung als eine eigene Kategorie von Vermögenswerten an Akzeptanz gewinnt. Das erforderliche Benchmarking stellt jedoch eine große Herausforderung dar. Auf Branchenebene werden vielversprechende Anstrengungen unternommen, um allgemein anerkannte Vereinbarungen und Statistiken für die Messung der Rentabilität dieser Anlageform zu entwickeln. // Angemessene Benchmarks in der Entwicklung
|
Der er tegn på, at privat egenkapital i højere grad accepteres som et aktiv i en særskilt kategori. Den nødvendige benchmarking er dog en større udfordring. På brancheplan gøres der en opmuntrende indsats for at udvikle generelt accepterede konventioner og statistikker til måling af denne investeringsforms rentabilitet. // Der udarbejdes hensigts-mæssige benchmarks
|
|
Unzureichende Ausstiegsmöglichkeiten stellen nach allgemeiner Auffassung das einzige echte Hindernis für die Erholung der Private Equity-Märkte, und insbesondere die Wagniskapitalfinanzierung von Frühphasen- und Technologieunternehmen, dar. Das geringe Niveau der Unternehmensausstiege ist besonders beunruhigend, wenn man bedenkt, dass in den Jahren 1998-2000 umfangreiche Investitionen getätigt wurden, die unter normalen Umständen in Kürze veräußerungsreif sein dürften. Daher sind die Unternehmen zunehmend von wagniskapitalfinanzierten Folgeinvestitionen abhängig, was die Nachfrage nach dieser Finanzierungsform vorübergehend erhöht [6]. // Unzureichende Ausstiegs-möglichkeiten als wichtigstes Problem empfunden
|
Mangelen på exit-muligheder opfattes generelt som den vigtigste faktor, der hindrer bedring af det europæiske marked for privat egenkapital, navnlig venturekapitalinvesteringer i opstarts- og teknologivirksomheder. De få desinvesteringer giver især anledning til bekymring på baggrund af faldet fra de høje investeringsniveauer i perioden 1998-2000, som under normale omstændigheder skulle være modne til desinvestering i en nær fremtid. Virksomhederne er derfor i stigende grad afhængige af opfølgende venturekapitalinvesteringer, hvilket midlertidigt øger efterspørgslen efter denne form for finansiering [6]. // Manglende exit-muligheder anses som det største problem
|
|
[6] Dies gilt insbesondere für Life Science-Unternehmen mit langen Produktentwicklungszeiten und hohem Kapitalbedarf.
|
[6] Dette gælder især sundhedsvidenskabelige selskaber med lang produktudviklingstid og et stort finansieringsbehov.
|
|
4. RECHTLICHE RAHMENBEDINGUNGEN //
|
4. REGULERINGSSPØRGSMÅL //
|
|
Seit Anlaufen des RCAP im Jahr 1998 hat die Erarbeitung eines angemessenen rechtlichen Rahmens auf gemeinschaftlicher und nationaler Ebene höchste politische Priorität. Damit wird der Tatsache Rechnung getragen, dass ohne einen modernes und flexibles Bündel von Rechts- und Verwaltungsvorschriften, das den Erfordernissen der Risikokapitalgeber (Angebotsseite) und Unternehmen (Nachfrageseite) Rechnung trägt, die Risikokapitalmärkte in Europa nicht florieren werden. Wie oben beschrieben (siehe auch Anhang 11), sind bei der Verwirklichung dieses Ziels seit 1998 bereits beträchtliche Fortschritte erzielt worden [7]. // Beträchtliche Fortschritte bei der Erarbeitung eines angemessenen rechtlichen Rahmens
|
Siden iværksættelsen af RCAP i 1998 er opbygningen af hensigtsmæssige reguleringsrammer blevet prioriteret højt politisk såvel på fællesskabsplan som på nationalt plan. Det erkendes, at uden et moderne og fleksibelt retligt og administrativt regelsæt, der afspejler de behov, som aktørerne inden for risikovillig kapital har (udbudssiden), og som virksomhederne har (efterspørgselssiden), vil markederne for risikovillig kapital ikke kunne blomstre i Europa. Som beskrevet nedenfor (se også bilag 11) er der siden 1998 gjort betydelige fremskridt [7] med hensyn til at nå dette mål. // Store fremskridt i indførelsen af hensigts-mæssige regulerings-rammer
|
|
[7] Siehe hierzu Ziffer 8 der Schlussfolgerungen des Vorsitzes der Frühjahrstagung des Europäischen Rates in Brüssel (20./21. März 2003).
|
[7] I denne henseende henvises til punkt 8 i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmåde i Bruxelles (20. og 21. marts 2003).
|
|
4.1. Im Aktionsplan für Finanzdienstleistungen vorgesehene Maßnahmen [8] //
|
4.1. Foranstaltninger indeholdt i FSAP (handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser) [8] //
|
|
[8] Diese Maßnahmen betreffen vorwiegend die Angebotsseite des Risikokapitals.
|
[8] Disse foranstaltninger berører primært efterspørgselssiden for så vidt angår risikovillig kapital.
|
|
Die Umsetzung des Aktionsplans für Finanzdienstleistungen schreitet stetig voran [9] und dürfte - wie anlässlich der Frühjahrstagung des Europäischen Rates in Brüssel verlangt - bis April 2004 abgeschlossen sein. Dies fällt mit der letzten Tagung des Europäischen Parlaments in seiner aktuellen Zusammensetzung zusammen und lässt genug Zeit (normalerweise 18 Monate), um die zuletzt verabschiedeten Maßnahmen bis Ende 2005 in nationales Recht umzusetzen. Nach Abschluss der Verhandlungen über die verbleibenden FSAP-Maßnahmen sollte der Schwerpunkt der Gemeinschaftsmaßnahmen folgerichtig darauf verlagert werden, die gemeinsame Umsetzung und Durchsetzung auf europäischer Ebene - einschließlich der neuen Mitgliedstaaten - zu gewährleisten. Insbesondere bei den auch in dem FSAP enthaltenden RCAP-Maßnahmen sind beträchtliche Fortschritte zu verzeichnen: // Die volle Umsetzung des RCAP erfolgt planmäßig
|
Gennemførelsen af FSAP skrider vel frem [9] og forventes at være tilendebragt i april 2004 som anmodet af Det Europæiske Råd på forårsmødet. Dette falder sammen med det nuværende Europa-Parlaments sidste mødesamling og giver tid nok (normalt 18 måneder) til gennemførelse af de sidst vedtagne foranstaltninger i national lovgivning inden udgangen af 2005. Når forhandlingerne om de resterende FSAP-foranstaltninger er overstået, bør Fællesskabet logisk koncentrere sig om at sikre fælles iværksættelse og håndhævelse på europæisk plan, herunder i de nye medlemsstater. Med hensyn til de foranstaltninger under handlingsplanen for risikovillig kapital, som også indgår i FSAP, er der gjort store fremskridt: // RCAP nær ved fuldt gennemført
|
|
[9] Siehe "Achter Fortschrittsbericht - Finanzdienstleistungen/Noch neun Monate bis zur vollständigen Verabschiedung des Aktionsplans für Finanzdienstleistungen (FSAP)", 3. Juni 2003, www.europa.eu.int/comm (Binnenmarkt, Finanzdienstleistungen).
|
[9] Se "Eight Report - Financial Services/Nine months left to deliver the FSAP", af 3. juni 2003, www.europa.eu.int/comm (internal market, financial services).
|
|
Maßnahme: Aktualisierung der Prospektrichtlinien mit dem Ziel, den Unternehmen die grenzübergreifende Aufnahme von Kapital zu erleichtern (z.B. IPO) //
|
Foranstaltning: "Opgradering af direktiverne om prospekter for at gøre det lettere for selskaberne at fremskaffe kapital på tværs af grænserne" (f.eks. IPO) //
|
|
Die neue Prospektrichtlinie wurde am 15. Juli 2003 verabschiedet. Ist diese Richtlinie erst einmal umgesetzt, so wird es leichter und preiswerter sein, überall in der EU Geld aufzunehmen, sofern die Regelungsbehörde eines Mitgliedstaats die entsprechende Genehmigung erteilt hat. Dadurch wird der Ausstieg aus einem Risikokapitalengagement (IPO) und den Unternehmen der Gang an die Wachstumsbörsen erleichtert. // Die Prospektlinie wurde im Sommer 2003 verabschiedet
|
Det nye direktiv om prospekter blev vedtaget den 15. juli 2003. Når det først er gennemført i national lovgivning, vil det blive lettere og billigere at rejse kapital overalt i EU på grundlag af en godkendelse udstedt af tilsynsmyndigheden i en medlemsstat. Dette vil lette desinvestering for risikovillig kapital (IPO) og lette optagelsen af virksomheder på vækststærke aktiemarkeder. // Prospekt-direktivet blev vedtaget i sommeren 2003
|
|
Maßnahme: Verabschiedung von Aufsichtsvorschriften, die institutionellen Anlegern Risikokapitalbeteiligungen ermöglichen //
|
Foranstaltning: "Vedtagelse af forsigtighedsregler for at give institutionelle investorer mulighed for at investere i venturekapital" //
|
|
Die Richtlinie über Einrichtungen zur betrieblichen Altersversorgung wurde am 13.05.03 verabschiedet. Nach ihrer Umsetzung (24 Monate) wird sie der Risikokapitalindustrie zusätzliche Möglichkeiten bieten. In diesem Zusammenhang ersuchte der Europäische Rat auf seiner Frühjahrstagung in Brüssel Rat und Kommission ausdrücklich, zu prüfen, welche Hindernisse für Investitionen seitens Rentenfonds auf Wagniskapitalmärkten bestehen (Ziffer 31 zweiter Gedankenstrich der Schlussfolgerungen des Vorsitzes). Zum anderen hätte die Umsetzung der neuen OGAW-Richtlinien aus dem Jahr 2001 bis August 2003 erfolgen sollen. // Die lange erwartete Richtlinie zur betrieblichen Altersversorgung ist endlich verabschiedet
|
Direktivet om tillægspensionsfonde blev vedtaget den 13. maj 2003. Når det er gennemført (24 måneder), vil det give yderligere muligheder for branchen for risikovillig kapital. I denne henseende opfordrede Det Europæiske Råd på forårsmødet udtrykkeligt Rådet og Kommissionen til at foretage en gennemgang af hindringerne for pensionsfondes investeringer på markeder for risikovillig kapital (punkt 31, andet led, i formandskabets konklusioner). På den anden side skulle de nye UCITS-direktiver fra 2001 have været gennemført inden august 2003. // Det længe ventede direktiv om pensions-fonde er nu vedtaget
|
|
Maßnahme: Bewertung bestehender Bilanzierungs- und Prüfungspflichten //
|
Foranstaltning: "Vurdering af bestående regnskabs- og revisionskrav" //
|
|
Neben der bereits erwähnten Annahme der Verordnung des Rates über die Anwendung internationaler Rechnungslegungsgrundsätze (IAS) hat die Kommission am 19. Mai 2003 eine Richtlinie [10] verabschiedet, die es den Mitgliedstaaten gestattet, eine größere Anzahl von KMU von bestimmten Rechnungslegungsvorschriften zu befreien. Auch die 4. sowie die 7. Rechnungslegungsrichtlinie sind modernisiert worden [11]. Angesichts der jüngsten Finanzskandale hat die Kommission außerdem am 21. Mai 2003 eine Mitteilung zur vorrangigen Durchführung von Maßnahmen im Bereich der gesetzlichen Abschlussprüfung, die notwendig sind, um die Qualität der Abschlussprüfung zu verbessern und die Unabhängigkeit des Abschlussprüfers zu verstärken, verabschiedet [12]. // Der Rechnungslegungs- und Prüfungsrahmen wurden modernisiert
|
Ud over den allerede nævnte vedtagelse af Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IAS) vedtog Kommissionen den 19. maj 2003 et direktiv [10], der giver medlemsstaterne mulighed for delvis at fritage flere SMV fra regnskabsreglerne. Endvidere er også 4. og 7. direktiv om regnskabsaflæggelse blevet moderniseret [11]. På den anden side har Kommissionen i lyset af de seneste finansskandaler vedtaget en meddelelse [12] den 21. maj 2003, hvori prioriteres foranstaltninger om lovpligtig revision, en nødvendighed for at styrke revisionens kvalitet og revisors uafhængighed. // Regnskabs- og revisions-reglerne er moderniseret
|
|
[10] Richtlinie 2003/38/EG vom 13. Mai 2003, ABl. L 120 vom 15/05/2003, S. 22-23.
|
[10] Direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003, EFT L 120 af 15.5.2003, s. 22-23.
|
|
[11] Richtlinie 2003/51/EG vom 18. Juni 2003, ABl. L 178 vom 15/05/2003, S. 16-22.
|
[11] Direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, EFT L 178 af 17.7.2003, s. 16-22.
|
|
[12] KOM(2003) 286 endg.
|
[12] KOM(2003) 286 endelig.
|
|
Maßnahme: Verbreitung bewährter Verfahren der Unternehmensführung //
|
Foranstaltning: "Formidling af bedste praksis inden for corporate governance" //
|
|
Um die zerstörerischen Auswirkungen der weithin publik gemachten Finanzskandale zu vermeiden, hat die Kommission am 21. Mai 2003 eine Mitteilung zu Gesellschaftsrecht und Corporate Governance [13] verabschiedet, die einen Aktionsplan enthält. Nach Abschluss des diesbezüglichen Konsultationsprozesses dürfte die Kommission im Herbst 2003 spezifische Maßnahmen vorschlagen. // Ein Aktionsplan besteht bereits
|
For at undgå skader som følge af de meget omtalte finansskandaler vedtog Kommissionen den 21. maj 2003 en meddelelse [13] om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse indeholdende en handlingsplan. Kommissionen forventes efter høringsforløbet at fremsætte specifikke forslag i efteråret 2003. // Der er allerede en handlings-plan på vej
|
|
[13] KOM(2003) 284 endg.
|
[13] KOM(2003) 284 endelig.
|
|
4.2. Über den FSAP hinausgehende Maßnahmen [14] //
|
4.2. Foranstaltninger, der ikke indgår i FSAP [14] //
|
|
[14] Diese regulativen Maßnahmen betreffen vorwiegend die Nachfrageseite des Risikokapitals.
|
[14] Disse reguleringstiltag har til formål at sætte skub i efterspørgslen efter risikovillig kapital.
|
|
Bei den im RCAP enthaltenen legislativen Maßnahmen, die nicht in den Aktionsplan für Finanzdienstleistungen aufgenommen wurden, sind ebenfalls einige Fortschritte zu verzeichnen: //
|
Der er også gjort visse fremskridt med hensyn til de juridiske foranstaltninger i RCAP, som ikke indgår i FSAP: //
|
|
Maßnahme: Reform des Insolvenz- und Konkursrechts [15] //
|
Foranstaltning: "Reform af lovgivningen om insolvens og konkurs" [15] //
|
|
[15] Ein Überblick zu diesem Thema findet sich in ,The European Restructuring and Insolvency Guide 2002/2003", White Page, 2002, und in ,Bankruptcy and Insolvency", EVCA, Mai 2002.
|
[15] En oversigt kan findes i "The European Restructuring and Insolvency Guide 2002/2003", White Page, 2002, og i "Bankrupcy and Insolvency", EVCA, maj 2002.
|
|
Die fünfte und letzte Zusammenkunft der Expertengruppe des "BEST-Verfahrens" Umstrukturierung, Konkurs und Neubeginn fand am 16. Mai 2003 statt. Der Schlussbericht zu diesem "BEST-Verfahren" wird im Herbst 2003 veröffentlicht und - auf der Grundlage der Arbeiten der Expertengruppe - für jedes der behandelten Themen eine Reihe von Indikatoren (Frühwarnung, Rechtssystem, Neubeginn, insolvenzbedingte Stigmatisierung) sowie - anhand von Beispielen für bewährte Verfahren - eine Verbesserungsstrategie liefern. // Ein "BEST-Verfahren" ist abgeschlossen
|
Det femte og sidste møde i "bedste procedure"-ekspertgruppen om Restructuring, Bankrupcy and a Fresh Start fandt sted den 16. maj 2003. Den endelige rapport om dette projekt vil blive offentliggjort i efteråret 2003, og der kan på baggrund af ekspertgruppens arbejde udvikles en række indikatorer for hvert af de emner, der har været drøftet (hurtig varsling, retsregler, en ny chance til iværksættere, fiaskostemplet) og en strategi for forbedring gennem eksempler på bedste praksis. // Et projekt under "bedste procedure" er fuldendt
|
|
Maßnahme: Reform des Europäischen Patentschutzsystems //
|
Foranstaltning: "Reform af det europæiske patentsystem" //
|
|
Nach über 30jährigen Verhandlungen erzielte der Rat am 3. März 2003 politisches Einvernehmen über ein Gemeinschaftspatent. U.a. wird damit gerechnet, dass das Gemeinschaftspatent die Übersetzungskosten im Durchschnitt um die Hälfte senken wird. Auch werden Rechtsstreitigkeiten im Zusammenhang mit Gemeinschaftspatenten nur von einem spezialisierten Rechtsprechungsorgan der Gemeinschaft entschieden werden. // Planmäßige Entwicklung des Gemeinschafts-patents
|
Efter mere end tredive års drøftelser er Rådet nået til politisk enighed om et fællesskabspatent den 3. marts 2003. Når det er gennemført, forventes fællesskabspatentet gennemsnitligt at kunne halvere halvdelen af oversættelsesomkostningerne. Endvidere skal en centraliseret fællesskabsinstans træffe afgørelse i tvister vedrørende fællesskabspatentet. // Et fællesskabs-patent vil snart blive tilgængeligt
|
|
5. STEUERLICHE ASPEKTE //
|
5. SKATTEMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER //
|
|
Die Steuern sind für die Entwicklung der Risikokapitalmärkte von überragender Bedeutung. Dies gilt für die Körperschaftsteuer (auf Dividenden und auf Veräußerungsgewinne) und für die Einkommensteuer (auf Dividenden, auf Veräußerungsgewinne und auf Aktienoptionen). Ebenso wichtig sind die Bedingungen für Steueranreize zur Förderung der Innovation sowie der F&E. Auch wenn das Gesamtbild bei weitem nicht zufriedenstellend ist, sind doch auch hier bedeutende Fortschritte zu vermelden. // Das Gesamtbild verbessert sich
|
Skattespørgsmålene er af største vigtighed for udviklingen af markeder for risikovillig kapital. Det gælder selskabsskat (på udbytte og kapitalgevinster) og personlig indkomstskat (på udbytte, kapitalgevinster og aktieoptioner). Betingelserne for F&U-fremmende skatteforanstaltninger er også vigtige. Selv om det overordnede billede stadig er langt fra tilfredsstillende, er der dog gjort en del vigtige fremskridt. // Det overordnede billede er blevet bedre
|
|
5.1. Entwicklungen in den Mitgliedstaaten
|
5.1. Udviklinger i medlemsstaterne
|
|
Da die Besteuerung weitgehend in nationaler Kompetenz verbleibt, sehen sich europaweit tätige Marktteilnehmer mit einem zersplitterten System, unterschiedlichen effektiven Körperschaftsteuersätzen, vielen steuerlichen Hemmnissen und hohen Entrichtungskosten konfrontiert. Hinzu kommt, dass Beteiligungsfinanzierung generell schlechter behandelt wird als Fremdfinanzierung. Die Unterschiede in den jeweiligen Steuersystemen erklären die unterschiedliche Performance der Mitgliedstaaten im Risikokapitalbereich, deren sich die Politiker zunehmend bewußt werden. Insbesondere scheint inzwischen allgemein anerkannt zu sein, dass sowohl eine angemessen konzipierte allgemeine Steuerpolitik als auch spezifische Steueranreize (einschließlich Anreize für F&E sowie Innovation) in diesem Zusammenhang eine wichtige Rolle spielen können. Wie bereits in früheren Mitteilungen ausgeführt, haben viele Mitgliedstaaten in den vergangenen Jahren angemessene Gesetze erlassen (z.B. Anhang 12), ein Trend, der sich im Jahr 2003 fortgesetzt hat. // Viele Mitgliedstaaten haben angemessene Gesetze erlassen
|
Da beskatning overvejende henhører under national kompetence, står de europæiske aktører over for et opsplittet system, nemlig forskellige faktiske selskabsskattesatser, mange tilfælde af skatteineffektivitet og store omkostninger i forbindelse med opfyldelsen af skatteforpligtelserne. De finder også, at der er et generelt mønster, som skulle behandle egenkapitalfinansiering værre end gældsfinansiering. Forskellene i de pågældende skattesystemer giver en forklaring på de forskellige resultater, som medlemsstaterne når inden for risikovillig kapital, og de politiske beslutningstagere bliver mere og mere opmærksomme på dette. Især ser det ud til, at det nu generelt anerkendes, at både en hensigtsmæssigt udformet generel skattepolitik og specifikke skattelempelser (herunder for F&U og innovation) kan spille en vigtig rolle på området. Som anført i tidligere meddelelser har mange medlemsstater allerede vedtaget hensigtsmæssig lovgivning i de seneste år (f.eks. bilag 12), en tendens, der fortsatte i 2003. // Mange medlems-stater har vedtaget hensigts-mæssig lovgivning
|
|
|
|
|
5.2. Entwicklungen auf Gemeinschaftsebene //
|
5.2. Udviklinger på fællesskabsplan //
|
|
Steuerinitiativen auf Gemeinschaftsebene sind für ein einwandfreies Funktionieren des Binnenmarktes notwendig. Wie bereits berichtet, gelangte eine Studie der Kommission zu dem Ergebnis [16], dass die Unternehmen in Bereichen wie beispielsweise Transaktionen innerhalb multilateraler Konzerne, grenzüberschreitende Dividendenströme, Zins- und Lizenzgebührenzahlungen, grenzüberschreitender Verlustabzug und Unternehmensumstrukturierung oft hohen Entrichtungskosten und internationaler Doppelbesteuerung unterliegen. Das politische Endziel bestände darin, all diese Hindernisse zu beseitigen. // Grenz-überschreitende Hindernisse sollten beseitigt werden
|
Fremmende foranstaltninger via skatten på fællesskabsplan er nødvendige for et velfungerende indre marked. Som allerede nævnt fandt en undersøgelse foretaget af Kommissionen [16], at det ofte er dyrt for industrien at opfylde skatteforpligtelserne, og at der er dobbeltbeskatning på områder som transaktioner med multinationale koncerner, grænseoverskridende dividendebetalinger, rente- og royaltybetalinger, grænseoverskridende erstatningsudbetalinger og virksomhedsomstruktureringer. Det endelige strategiske mål må være at fjerne alle disse hindringer. // Grænseover-skridende hindringer bør fjernes
|
|
[16] "Company Taxation in the Internal Market", SEC(2001) 1681 of 23.10.2001
|
[16] "Selskabsbeskatning i det indre marked", SEK(2001) 1681 af 23.10.2001.
|
|
Das anlässlich der Tagung des ECOFIN-Rats vom Juni 2003 verabschiedete Steuerpaket beinhaltete die Richtlinie über eine gemeinsame Steuerregelung für Zahlungen von Zinsen und Lizenzgebühren zwischen verbundenen Unternehmen, die ab 1. Januar 2004 anwendbar ist. Außerdem beinhaltete das Steuerpaket einen Verhaltenskodex für die Unternehmensbesteuerung in der EU. Ziel ist es, gleiche Voraussetzungen zu garantieren, um unfairen Steuerwettbewerb zu vermeiden, der zu Steuerausfällen führt und effiziente wirtschaftliche Entscheidungen verzerrt.
|
Den skattepakke, som Rådet (ECOFIN) vedtog på sit møde i juni 2003, omfattede direktivet om beskatning af rente- og royaltybetalinger mellem indbyrdes tilknyttede selskaber, og direktivet skal anvendes fra den 1. januar 2004. Skattepakken indeholdt også en adfærdskodeks for virksomhedsbeskatning i EU-området. Målet er at sikre lige vilkår for at undgå uretfærdig skattekonkurrence, som fører til tab af skatteprovenu og fordrejer effektive erhvervsbeslutninger.
|
|
Zum anderen hat die Kommission kürzlich einen Vorschlag für eine Richtlinie des Rates [17] verabschiedet, die auf die Verbesserung und Erweiterung des Anwendungsbereichs der Mutter-/Tochter-Richtlinie abzielt. Sie sieht die Beseitigung der internationalen Doppelbesteuerung von Dividendenzahlungen vor, welche zur Reduzierung der internationalen Kapitalkosten führen wird. // Unfairer Steuerwettbewerb sollte vermieden werden Die Mutter-/Tochter-Richtlinie sollte modernisiert werden
|
På den anden side har Kommissionen for nylig vedtaget et forslag til Rådets direktiv [17] med det formål at forbedre og udvide anvendelsesområdet for direktivet for moder- og datterselskaber. Det indeholder bestemmelser for fjernelse af international dobbeltbeskatning af dividendebetalinger, som vil føre til en reduktion af de internationale kapitalomkostninger. // Uretfærdig skatte-konkurrence bør undgås Direktivet om moder- og datter-selskaber moderni-seres
|
|
[17] "Vorschlag für eine Richtlinie des Rates zur Änderung der Richtlinie 90/435/EWG über das gemeinsame Steuersystem der Mutter- und Tochtergesellschaften verschiedener Mitgliedstaaten", KOM(2003) 462 endg. Vom 20.07.2003.
|
[17] "Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater", KOM(2003) 462 endelig af 29.7.2003.
|
|
Was die Initiativen im Bereich Risikokapital anbelangt, verdient die Idee der Kommission [18], das Konzept der "Sitzlandbesteuerung" in ein Pilotprojekt für kleine und mittlere Unternehmen zu integrieren, besondere Aufmerksamkeit. Nach diesem Prinzip kann ein Unternehmen dafür optieren, seine EU-Steuerbemessungsgrundlage, einschließlich ausländischer Tochtergesellschaften oder Betriebsstätten, nach den Vorschriften des Mitgliedstaats zu ermitteln, in dem sich sein Hauptsitz befindet. Dieses Projekt soll insbesondere eine deutliche Reduzierung der Steuerentrichtungskosten mit sich bringen, die den KMU durch die Internationalisierung im Binnenmarkt entstehen. // Ein Pilotprojekt für KMU könnte diesen große Vorteile bringen
|
For så vidt angår initiativer i særlig relation til risikovillig kapital fortjener Kommissionens idé om at udvikle begrebet [18] "Hjemlandsbeskatning" med et pilotprojekt for små og mellemstore virksomheder særlig opmærksomhed. Med denne fremgangsmåde kan en virksomhed vælge at lade hele sit EU-beskatningsgrundlag, herunder udenlandske datterselskaber eller permanente etablissementer, beskatte efter reglerne i den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende. Projektet forventes især at føre til en betydelig mindskelse af omkostninger i forbindelse med opfyldelse af skatteforpligtelser, når SMV internationaliserer sig i det indre marked. // Et pilotprojekt for SMV kan give større fordele
|
|
[18] Siehe die Ergebnisse der Konsultation, die am 7. Juli 2003 unter folgender Adresse veröffentlicht wurden : http://europa.eu.int/comm/ taxation_customs/taxation/company_tax/index.htm
|
[18] Se høringsresultatet offentliggjort den 7. juli 2003 på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/ taxation_customs/taxation/company_tax/index.htm
|
|
5.3. Steuerpolitik auf internationaler Ebene //
|
5.3 Skattepolitik internationalt set //
|
|
Die Wechselwirkung einzelner Maßnahmen, die auf einzelstaatlicher Ebene kohärent und gerechtfertigt sein mögen, und unterschiedliche Konzepte bei der Anwendung internationaler Steuergrundsätze können zu Doppelbesteuerung führen, wenn Gebietsansässige aus mehr als einem Mitgliedstaat beteiligt sind. Leider ist dies beispielsweise im Falle der Aktienbezugsrechte häufig der Fall, wenn die emittierende Gesellschaft und der Arbeitnehmer, dem sie gewährt werden, in verschiedenen Ländern ansässig sind. In diesem Zusammenhang ist es ermutigend zu beobachten, dass diesen Fragen unter anderem auch auf OECD-Ebene zunehmende Aufmerksamkeit gewidmet wird. Es liegt auf der Hand, dass es aus Sicht der Gemeinschaft wichtig wäre, in diesen internationalen Foren ein koordiniertes Konzept zu verfolgen. // Die Mitgliedstaaten sollten ihre in internationalen Foren vertretenen Positionen koordinieren
|
Samspillet mellem enkelte foranstaltninger, som kan være sammenhængende og begrundet på nationalt plan, og forskelle i fremgangsmåder i anvendelsen af internationale skatteprincipper kan føre til dobbeltbeskatning, når residenter fra mere end en medlemsstat er impliceret. Dette er uheldigvis ofte tilfældet f.eks. ved aktieoptioner, når det udstedende selskab og medarbejderen har adresse i forskellige lande. I denne henseende er det opmuntrende at bemærke, at der nu er større opmærksomhed omkring spørgsmålene, bl.a. også i OECD. Det er klart, at det fra et fællesskabssynspunkt vil være vigtigt at kunne fremvise koordinerede tilgange blandt medlemsstaterne i disse internationale fora. // Medlems-staterne bør koordinere deres stilling i internatio-nale fora
|
|
6. UNTERNEHMERGEIST //
|
6. IVÆRKSÆTTERKULTUR //
|
|
Projekte nach dem Best-Verfahren (das auf der Ermittlung und dem Austausch der besten Verfahren zwischen den Mitgliedstaaten beruht) haben den Rahmen für die im RCAP enthaltenen Maßnahmen im Bereich der unternehmerischen Initiative geliefert. Es liegen Projektberichte [19] zum Unternehmenstransfer, zur Aus- und Fortbildung im Bereich Unternehmergeist, zum Benchmarking des Managements von Gründerzentren, zu den Investitionen privater Anleger (business angels), zu Konkurs und Neubeginn sowie zu anderen Themen vor. Zwar ist die Bedeutung des Unternehmergeistes für die Schaffung von Arbeitsplätzen [20], Innovation und Wirtschaftswachstum bereits weithin anerkannt, doch schöpft Europa sein unternehmerisches Potenzial noch nicht voll aus.
|
Best Procedure-projekter (baseret på kortlægning og udveksling mellem medlemsstaterne af bedste praksis) har givet rammerne for en iværksætterkultur under RCAP. Projektrapporterne er nu tilgængelige [19] om selskabsoverførsel, uddannelse og efteruddannelse for iværksættere, benchmarking for styring af "væksthus-virksomheder", om business angels, konkurs og en ny chance samt om andre emner. Selv om iværksætterkulturens betydning for jobskabelse [20], innovation og økonomisk vækst allerede er bredt anerkendt, udnytter Europa endnu ikke fuldt ud sit iværksætterpotentiale.
|
|
[19] Siehe http://europa.eu.int/comm/enterprise/ index_en.htm.
|
[19] Se http://europa.eu.int/comm/enterprise/ index_en.htm.
|
|
[20] In der neuen Beschäftigungsleitlinie Nr 2 über Arbeitsplatzschaffung und Unternehmertätigkeit (siehe Beschluss des Rates 2003/578/EG, ABl. L 197 vom 5/08/2003, S. 13) wird der Bedarf nach erleichtertem Zugang zu Kapital für Frühphasenunternehmen, neue und bestehende KMU und Unternehmen mit einem hohen Wachstums- und Arbeitsplatzschaffungspotential hervorgehoben.
|
[20] I de nye retningslinjer for beskæftigelsespolitikken nr. 2 om jobskabelse og iværksætterkultur (se Rådets afgørelse 2003/578/EF - EFT L 197 af 5.8.2003, s. 13) lægges der vægt på behovet for at lette adgangen til kapital for opstartsvirksomheder og eksisterende SMV og virksomheder med højt vækst- og jobskabelsespotentiale.
|
|
In dem Bestreben, eine breite öffentliche Diskussion über die zukünftige Agenda für die Förderung des Unternehmergeistes anzustoßen, hat die Kommission im Januar 2003 ein Grünbuch verabschiedet [21]. Als Folgemaßnahme und auf ein entsprechendes Ersuchen hin, das im Rahmen der Frühjahrstagung des Europäischen Rates in Brüssel an sie herangetragen wurde [22], arbeitet die Kommission nun an einem Aktionsplan für unternehmerische Initiative, der Ende 2003 vorgelegt werden soll. // Das unternehmerische Potenzial in Europa wird noch nicht voll ausgeschöpft Ein Aktionsplan ist in Vorbereitung
|
Med hensyn til iværksættelsen af en bred offentlig høring om fremtidens dagsorden for iværksætterpolitikken har Kommissionen vedtaget en grønbog i januar 2003 [21]. Som en opfølgning, og på anmodning fra Det Europæiske Råd på forårsmødet [22], arbejder Kommissionen nu på en handlingsplan for iværksætterkultur, som forventes fremlagt ultimo 2003. // Iværksætter-potentialet i Europa udnyttes endnu ikke fuldt ud En handlings-plan er under forberedelse
|
|
[21] "Grünbuch - Unternehmergeist in Europa", KOM(2003) 27 endg. vom 21.01.2003.
|
[21] "Grønbog - En iværksætterkultur i Europa", KOM(2003) 27 endelig af 21.1.2003.
|
|
[22] Siehe Ziffer 23 erster Gedankenstrich der Schlussfolgerungen des Vorsitzes.
|
[22] Se punkt 23, første led, i formandskabets konklusioner.
|
|
Der Bericht aus dem Jahr 2003 über die Umsetzung der Europäischen Charta für Kleinunternehmen [23] gelangt zu dem Schluss, dass ermutigende Fortschritte erzielt worden sind. Viele Mitgliedstaaten haben die Erziehung zu unternehmerischem Denken und Handeln weit oben auf ihren nationalen Arbeitsprogrammen angesiedelt, und im Jahr 2002 sind die Anstrengungen zur Förderung unternehmerischer Fähigkeiten in den Schulen erheblich verstärkt worden. Der erste Bericht über die Umsetzung der Charter in den Beitrittsländern [24] zeigt, dass diese Länder auf dem richtigen Wege sind. Ihre wichtigste Herausforderung besteht nun im Aufbau einer Unternehmenskultur. Die Beschaffung von Finanzmitteln bleibt für KMU schwierig, und das Wagniskapitalangebot ist noch unzureichend. Daher bedarf es bildungspolitischer Maßnahmen in diesem Bereich. Bei dem Gipfeltreffen von Thessaloniki im Juni 2003 unterstützten die westlichen Balkanstaaten diese Charta. // Die Charta für Kleinunternehmen macht ermutigende Fortschritte
|
2003-rapporten [23] om gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder konkluderer, at der gøres opmuntrende fremskridt. Mange medlemsstater har sat uddannelse i iværksætterånd højt på deres nationale dagsorden, og deres bestræbelser på at støtte iværksætterfærdigheder i skolerne blev markant optrappet i 2002. Den første rapport [24] om tiltrædelseslandenes gennemførelse af chartret viser, at disse lande er på rette spor. For dem er den største udfordring nu at opbygge en iværksætterkultur. Det er fortsat vanskeligt for SMV at skaffe sig adgang til finansiering, og venturekapital er endnu ikke udviklet tilstrækkeligt. Der er derfor behov for en indsats for uddannelse på området. På Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni 2003 godkendte de vestlige Balkanlande chartret. // Chartret for små virksom-heder viser opmuntrende resultater
|
|
[23] KOM(2003) 21 endg. vom 21.1.2003.
|
[23] KOM(2003) 21 endelig af 21.1.2003.
|
|
[24] KOM(2003) 57 endg. vom 21.1.2003.
|
[24] SEK(2003) 57 af 21.1.2003.
|
|
6.1. Informelle Investoren und gemeinschaftliches Wagniskapital //
|
6.1. Uformelle investorer og venturekapitalmiljø //
|
|
Die Zahl der ,Business-Angel"-Netze nimmt rapide zu (siehe Anhang 3). Besonders hervorzuheben ist die Explosion der Netzwerke in Frankreich und Deutschland, die nun zahlenmäßig mit dem Vereinigten Königreich gleichgezogen haben. // Die "Business-Angel"-Netze nehmen weiter zu
|
Antallet af "business angels"-netværk stiger fortsat (bilag 3). Særlig relevant er det voldsomt stigende antal netværk i Frankrig og Tyskland, som nu har nået samme niveau som i Det Forenede Kongerige. // Stadigt flere "business angels"-netværk
|
|
In dem Maße, in dem sich die europäischen Risikokapitalmärkte entwickeln, haben sich umfassendere Ziele herauszubilden begonnen. In mehreren Mitgliedstaaten beteiligt sich die öffentliche Hand an regionalen Wagniskapitalfonds, die sich die Entwicklung des Gemeinwesens - wie Schaffung von Arbeitsplätzen oder lokale Entwicklung - zum Ziel gesetzt haben. Im Vereinigten Königreich beispielsweise beteiligt sich die Regierung mit 50% am Bridges Community Development Venture Fund, der in den am stärksten benachteiligten Regionen Englands investiert. Diesen Fonds kommen auch die im Vereinigten Königreich bestehenden steuerlichen Vergünstigungen für Investitionen im Rahmen von Gemeinschaftsvorhaben zugute. // Wagniskapital zur Förderung der Entwicklung des Gemeinwesens
|
Efterhånden som det europæiske marked for risikovillig kapital er modnet, er der opstået nye målsætninger. I flere medlemsstater har venturekapitalfonde deltagelse fra det offentlige og forfølger målsætningen om at opbygge et venturekapitalmiljø omkring jobskabelse eller lokal udvikling. F.eks. deltager det offentlige i Det Forenede Kongerige med 50 % i Bridges Community Development Venture Fund, som skal investere i de dårligst stillede områder i England. Sådanne fonde er også omfattet af de britiske skattelempelser for investeringer. // Venture-kapital anvendes til lokal-udvikling
|
|
6.2. Finanzielle Beteiligung der Arbeitnehmer //
|
6.2. Lønmodtagernes andel i kapitalen //
|
|
Nach Veröffentlichung der Mitteilung zu den Rahmenbedingungen für die Förderung der finanziellen Beteiligung der Arbeitnehmer [25] sind verschiedene einschlägige Maßnahmen und Projekte (Konferenzen, Benchmarking-Projekte, Studien usw.) durchgeführt worden. Eine von der Kommission eingesetzte Ad-hoc-Sachverständigengruppe [26], die die grenzübergreifenden Hindernisse für die Umsetzung verschiedener Programme untersucht, wird ihren Bericht voraussichtlich im Frühherbst 2003 vorlegen. // Die Hindernisse für die finanzielle Beteiligung der Arbeitnehmer werden untersucht
|
Efter Kommissionens Meddelelse om rammerne for fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen [25] er der finansieret en del foranstaltninger og projekter på området (konferencer, øvelser i benchmarking, undersøgelser osv.). I mellemtiden forventes den af Kommissionen nedsatte ad hoc-ekspertgruppe [26] for at undersøge hindringerne for anvendelsen af forskellige ordninger at forelægge gruppens rapport tidligt i efteråret 2003. // Hindringer for lønmod-tageres kapital-deltagelse undersøges
|
|
[25] ,Rahmenbedingungen für die Förderung der finanziellen Beteiligung der Arbeitnehmer", KOM(2002)364 vom 5. Juli 2002.
|
[25] "Om rammerne for fremme af lønmodtagernes andel i kapitalen i EU ", KOM(2002) 364 af 5. juli 2002.
|
|
[26] Die High level Group on transnational obstacles to financial participation of employees for companies having a transfrontier dimension hat bis Juli 2003 sieben Sitzungen abgehalten.
|
[26] "Gruppen på højt plan om grænseoverskridende hindringer for medarbejderdeltagelse i kapitalen for selskaber med en grænseoverskridende dimension" har mødtes syv gangen indtil juli 2003.
|
|
Eine weitere von der Kommission eingesetzte Sachverständigengruppe hat die geltenden Bestimmungen für Aktienbezugsrechte von Arbeitnehmern analysiert und Schlussfolgerungen zur Verbesserung der rechtlichen Rahmenbedingungen vorgelegt [27]. Dem Bericht zufolge liegt der effektive Steuersatz, mit dem Arbeitnehmeraktienoptionen (und der nachfolgende Aktienbesitz) in der EU belegt sind, zwischen rund 15% und über 70% und können Arbeitnehmern, die beim Umzug in ein anderes Land ihre Aktienoptionen behalten, aufgrund der unterschiedlichen Steuersysteme beträchtliche Probleme erwachsen. // Es wurde ein Bericht über Arbeitnehmer-Aktienbezugsrechteveröffentlicht
|
En anden ekspertgruppe indkaldt af Kommissionen har undersøgt de gældende bestemmelser for lønmodtageres aktieoptioner og har fremlagt konklusioner for at forbedre de juridiske rammer [27]. Rapporten finder, at den effektive skattesats for medarbejderes aktieoptioner (og efterfølgende aktiebesiddelse) i EU rækker fra ca. 15 % til over 70 %, og at der på grund af forskellene i skatteordningerne kan opstå problemer for medarbejdere, der flytter fra et land til et andet og samtidig besidder aktieoptioner. // En rapport om medarbej-deraktie-optioner er offentliggjort
|
|
[27] "Arbeitnehmeraktienoptionen - Die rechtlichen und administrativen Rahmenbedingungen für Arbeitnehmeraktienoptionen in der EU". Abschlussbericht der Sachverständigengruppe, Juni 2003 ; www.europa.eu.int/comm (Unternehmen)
|
[27] "Employee Stock Options-The legal and administrative environment for Employee Stock Options in the EU". Ekspertgruppens endelige rapport, juni 2003,www.europa.eu.int/comm (enterprise)
|
|
7. EUROPÄISCHER FORSCHUNGS- UND INNOVATIONSRAUM //
|
7. ET EUROPÆISK FORSKNINGS- OG INNOVATIONSRUM //
|
|
Die innerhalb des 5. Rahmenprogramms eingeleiteten Aktivitäten, wie Vernetzung und Initiativbündelung auf lokaler Ebene (clustering) zwischen Universitäten, Forschungszentren, Unternehmern, Anlegern, Juristen auf europäischer Ebene werden innerhalb des 6. Rahmenprogramms fortgeführt [28]. Dieses beinhaltet die "Gate2Growth Initiative" [29] und das "Forum Biotechnologie und Finanzen", über die bereits in früheren Mitteilungen berichtet wurde. // Eine Reihe von Initiativen wird fortgesetzt
|
Aktiviteter indledt under det 5. rammeprogram såsom opbygning af netværk og etablering af samarbejde mellem universiteter, forskningscentre, iværksættere, investorer og advokater på EU-plan vil blive videreført under det 6. rammeprogram [28]. Dette gælder også "Gate2Growth-Initiativet" [29] og "Biotech and Finance Forum", som allerede er blevet omtalt i tidligere meddelelser. // En række initiativer videreføres
|
|
[28] "6. Rahmenprogramm (2002-2006)", 27. Juni 2002, www.european.eu.int/comm (Forschung)
|
[28] "6. rammeprogram (2002-2006)", 27. juni 2002, www.european.eu.int/comm (research)
|
|
[29] Siehe www.gate2growth.com
|
[29] Se www.gate2growth.com
|
|
Gemäß dem 6. Rahmenprogramm wird außerdem mehr Gewicht auf die Integration der Innovation als wichtige Dimension der Konzeption und Umsetzung eines Forschungsprojekts sowie der Nutzung der Forschungsergebnisse durch die Partner selbst in Form von Unternehmensgründungen aus der Wissenschaft (so genannte "Spin-off-Gründungen") oder Technologietransfer gelegt. Daher werden die Teilnehmer ermutigt, in ihre Projekte "innovationsbezogene Aktivitäten", die ebenso stark unterstützt werden können wie Forschungsaktivitäten, und Studien zur Durchführbarkeit der Forschungsnutzung durch "Spin-off-Gründungen" einzubeziehen. Die Verbände kleiner und mittlerer Unternehmen können im Namen ihrer Mitglieder teilnehmen. // Besonderer Nachdruck auf der Integration der Innovation
|
Endvidere vil der under det 6. rammeprogram blive lagt yderligere vægt på integrering af innovation som en vigtig dimension i udformningen og gennemførelsen af forskningsprojekter og udnyttelsen af forskningsresultater af parterne selv gennem indirekte nyttevirkninger eller gennem teknologioverførsel. Deltagerne opmuntres derfor til at lade deres projekter indeholde "innovationsrelaterede aktiviteter", som kan støttes med samme sats som forskningsaktiviteterne, samt gennemførlighedsvurdering af udnyttelsen af forskningen gennem indirekte nyttevirkninger. Sammenslutninger af SMV kan deltage på vegne af deres medlemmer. // Vægt på integrering af innovation
|
|
|
Organisationer, der søger eksterne finansieringskilder til deres projekt, andre forskningsaktiviteter, forskningsinfrastrukturer eller til udnyttelsen af forskningsresultater, vil modtage oplysninger om EIB's og EIF's forskellige finansieringsinstrumenter (f.eks. EIB's nye Innovation 2010 Initiativ med et vejledende rammebeløb til finansiering af innovation og F&U-relaterede initiativer). // Der vil blive informeret om finansie-ringsmulig-heder
|
|
Organisationen, die externe Finanzquellen für ihr Projekt, andere Forschungstätigkeiten oder die Nutzung der Forschungsergebnisse suchen, werden Informationen zu den verschiedenen Finanzinstrumenten des EIF und der EIB geliefert (z.B. beinhaltet die neue Innovation 2010 Initiative der EIB mit einem vorläufigen Finanzrahmen von 20 Mrd. EUR für den Zeitraum 2003-2006 Darlehensfinanzierung für Initiativen in den Bereichen Innovation sowie F&E). // Informationen zur Finanzierung werden geliefert
|
7.1. Mod 3 % af BNP //
|
|
7.1. Hin zu 3% des BIP //
|
I foråret 2003 vedtog Kommissionen en meddelelse [30] indeholdende en handlingsplan for at opfylde den målsætning, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Barcelona (marts 2002), om at øge investeringer til F&U i EU til hen mod 3 % af BNP i 2010, hvoraf to tredjedele skulle komme fra den private sektor. Handlingsplanen blev udarbejdet efter høring med alle implicerede, navnlig industrien og finansieringsinstitutionerne samt under hensyntagen til anbefalingerne fra fem ekspertgrupper om, hvordan de offentlige finansieringsmekanismer for forskning kan forbedres (herunder risikovillig kapital). // En ny meddelelse er vedtaget
|
|
Im Frühjahr 2003 verabschiedete die Kommission eine Mitteilung [30], in der ein Aktionsplan vorgestellt wurde, der es ermöglichen soll, das auf der Tagung des Europäischen Rates von Barcelona (März 2002) festgelegte Ziel zu erreichen, die Gesamtausgaben für F&E in der EU bis zum Jahr 2010 auf etwa 3% des BIP zu erhöhen, welche zu zwei Dritteln von der Privatwirtschaft finanziert werden sollten. Der Aktionsplan wurde in Abstimmung mit allen Interessengruppen - insbesondere der Industrie und der Finanzgemeinschaft - entwickelt und berücksichtigt die Empfehlungen, die fünf Sachverständigengruppen abgegeben haben, um die Wirksamkeit der öffentlichen Finanzierungsmechanismen (einschließlich Risikokapital) für die Forschung zu verbessern. // Eine Mitteilung wurde verabschiedet
|
[30] Investering i forskning: en handlingsplan for Europa, KOM(2003) 226 endelig af 30. april 2003.
|
|
[30] "In die Forschung investieren: Ein Aktionsplan für Europa", KOM(2003) 226 endg. vom 30. April 2003.
|
Handlingsplanen fastlægger en række foranstaltninger, der berører forskellige politikker og instrumenter, som bør iværksættes og udvikles på europæisk og/eller nationalt plan for at nå målet på de 3 %. De omfatter en række foranstaltninger for at forbedre adgangen til finansiering af forskning og innovation: i) støtte til garantimekanismer for forskning og innovation i SMV, ii) støtte til risikovillig kapital for forskningsintensive SMV, og iii) adgang til effektive, understøttende og integrerede finansielle markeder. Herudover kortlægger handlingsplanen andre foranstaltninger, der kan bidrage til at fremme oprettelsen af og væksten for teknologibaserede virksomheder, hvilket vil øge efterspørgslen efter risikovillig kapital: // Der bør iværksættes foranstalt-ninger såvel på europæisk som på nationalt plan
|
|
Der Aktionsplan zeigt eine Reihe von Maßnahmen - verschiedene Politiken und Instrumente - auf, die auf europäischer und nationaler Ebene getroffen bzw. entwickelt werden sollten, um das 3%-Ziel zu erreichen. Ein Teil dieser Maßnahmen zielt darauf ab, den Zugang zu Finanzmitteln für Forschung und Innovation zu verbessern: (i) Unterstützung der Garantiemechanismen für Forschung und Innovation in KMU; (ii) Risikokapitalunterstützung für forschungsintensive KMU und (iii) Vorhandensein effizienter, unterstützender und effizienter Finanzmärkte. Der Aktionsplan definiert noch weitere Maßnahmen, die zur Förderung der Gründung und des Wachstums neuer technologieorientierter Unternehmen und somit zur Steigerung der Nachfrage nach Risikokapital beitragen werden: // Sowohl auf europäischer als auch auf nationaler Ebene sollten Maßnahmen getroffen werden
|
Forfølge eller indlede reformer af lovgivning og administrative bestemmelser samt støtteforanstaltninger for at sætte offentlige forskningsinstitutioner i stand til at opbygge mere effektive forbindelser til industrien, spørgsmål, der skal løses, omfatter især etableringen af "væksthus"-ordninger og seed-fonde
|
|
Fortführung oder Inangriffnahme der rechtlichen und administrativen Reformen und Unterstützungsmaßnahmen, um den öffentlichen Forschungseinrichtungen die Möglichkeit effizienter Verbindungen mit der Industrie zu bieten; zu behandeln sind insbesondere die Fragen der Einrichtung von Gründerzentren und Startkapitalfonds;
|
udvikle europæiske retningslinjer for styring og udnyttelse af intellektuel ejendomsret knyttet til offentligt finansieret forskning med det formål at fremme teknologioverførsel til industrien og skabe indirekte nyttevirkninger, og
|
|
Ausarbeitung europäischer Leitlinien für die Handhabung und Nutzung von Urheberrechten bei staatlich finanzierter Forschung, mit dem Ziel, den Technologietransfer in die Industrie wie auch produktive Nebeneffekte zu fördern; und
|
opmuntre til samordnet brug af fiskale og andre tilskyndende foranstaltninger, navnlig fremme oprettelsen af og tidlig vækst i forskningsintensive virksomheder. // En række foranstalt-ninger skal øge efterspørgs-len efter risikovillig kapital
|
|
Förderung des konzertierten Einsatzes steuerlicher und anderer Anreize, um u.a. die Gründung und die Anlaufphase forschungsintensiver Unternehmen zu fördern. // Eine Reihe von Maßnahmen wird die Nachfrage nach Risikokapital erhöhen
|
8. OFFENTLIG FINANSIERING //
|
|
8. ÖFFENTLICHE MITTEL //
|
8.1. Statsstøtte og risikovillig kapital //
|
|
8.1. Staatliche Beihilfen und Risikokapital //
|
Meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital [31] har vist sig at være et velegnet instrument til at støtte offentlig deltagelse i form af egenkapital, når der er allokeringsfejl på markedet, og samtidigt tiltrække privat kapital. Såvel nationale myndigheder som branchen sætter pris på instrumentets fleksibilitet og nyskabende fremgangsmåde. Navnlig har medlemsstater været ivrige efter at indføre innovative ordninger for risikovillig kapital hovedsageligt for SMV beliggende i dårligt stillede områder eller aktive inden for højteknologi- eller servicesektoren, eller som indgår i andre projekter af EU-interesse. Succesen med en række offentlige/private partnerskaber opmuntret gennem pari passu-princippet har genereret geninvesteringer fra private investorer, sammen med myndighederne, og har gjort det lettere at ansatte erfarne uafhængige ledere fra den private sektor, som aflønnes i forhold til investeringens afkast og/eller investeringsfondens resultater. // Meddelelsen om statsstøtte og risikovillig kapital har vist sig at være et vellykket instrument
|
|
Die Mitteilung über staatliche Beihilfen und Risikokapital [31] hat sich als wirksames Instrument erwiesen, um die Bereitstellung öffentlicher Mittel in Form von Beteiligungskapital bei Marktversagen zu fördern und gleichzeitig privates Kapital anzuziehen. Einzelstaatliche Behörden und Industrie schätzen die Flexibilität und den innovativen Ansatz dieses Instruments. Insbesondere haben die Mitgliedstaaten zur Förderung von in benachteiligten Regionen angesiedelten oder in der High-Tech-Branche bzw. im Dienstleistungssektor tätigen KMU oder im Rahmen anderer Vorhaben von gemeinschaftlichen Interesse häufig auf innovative Risikokapital-Programme zurückgegriffen. Der Erfolg einer Reihe von öffentlich-privaten Partnerschaften - gefördert durch den pari passu-Grundsatz - hat wiederholt zu gemeinsamen Investitionen privater Anleger und öffentlicher Behörden geführt und es leichter gemacht, erfahrene unabhängige Manager aus dem privaten Sektor einzustellen, deren Bezüge an die Kapitalrendite und/oder die Performance des jeweiligen Investmentfonds geknüpft sind. // Die Mitteilung über staatliche Beihilfen und Risikokapital hatte positive Konsequenzen
|
[31] Meddelelse om "Statsstøtte og risikovillig kapital", EFT C 235 af 21.8.2001, s. 3.
|
|
[31] Mitteilung über ,Staatliche Beihilfen und Risikokapital", ABl. C 235 vom 21.08.2001, S. 3).
|
Blandt de ordninger, der er godkendt under meddelelsen [32], er: den britiske venturekapital- og lånefond for små og mellemstore virksomheder [33], der fokuserer på at rejse egenkapital og kvasi-egenkapital samt mikrofinansieringslån til SMV, den græske TANEO - fond for ny økonomisk udvikling [34], en finansieringsfond for venturekapitalfonde, der investerer i SMV, der er aktive inden for den "nye økonomi" i sektorer som telekommunikation og bioteknologi, den italienske ordning risikovillig kapital til opstart af innovative virksomheder [35], der skal støtte innovative virksomheder i opstartsfasen, og den østrigske fond for egenkapitaldeltagelse i SMV i Burgenland [36] og venture-kapitalordning til delstaten Steiermark [37]. // Nylige eksempler
|
|
Im Rahmen der Mitteilung [32] wurden u.a. folgende Regelungen genehmigt: der im Vereinigten Königreich eingerichtete Small and medium enterprise venture capital and loan Fund [33] mit Schwerpunkt auf der Bereitstellung von Eigenkapital und Quasi-Eigenkapital sowie von Kleinstkrediten für KMU; der griechische TANEO - Fonds zur Entwicklung der New economy [34], ein Dachfonds zur Finanzierung von Wagniskapitalfonds, welche KMU, die in den Sektoren der New economy - wie Telekommunikation und Biotechnologie - tätig sind, finanzieren; das italienische Programm Risikokapital für die Gründung innovativer Unternehmen [35], mit dem innovative Unternehmen in der Gründungsphase unterstützt werden sollen, und der österreichische Fonds für die Bereitstellung von Eigenkapital für kleine und mittlere Unternehmen im Burgenland [36] sowie das Wagniskapitalprogramm für die Steiermark [37]. // Beispiele aus jüngerer Zeit
|
[32] Se www.europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids
|
|
[32] Siehe www.europa.eu.int/comm/secretariat_general/sgb/state_aids
|
[33] Sag nr. N 620/2002, Kommissionens beslutning af 4.2.2003.
|
|
[33] Staatliche Beihilfe N 620/2002, Entscheidung der Kommission vom 4/2/2003.
|
[34] Sag nr. N 548/2002, Kommissionens beslutning af 18.9.2002.
|
|
[34] Staatliche Beihilfe N 548/2002, Entscheidung der Kommission vom 18/9/2002.
|
[35] Sag nr. N 292/2002, Kommissionens beslutning af 11.12.2002.
|
|
[35] Staatliche Beihilfe N 292/2002, Entscheidung der Kommission vom 11/12/2002.
|
[36] Sag nr. N 677/2002, Kommissionens beslutning af 4.4.2003.
|
|
[36] Staatliche Beihilfe N 677/2002, Entscheidung der Kommission vom 4/4/2003.
|
[37] Sag nr. N 403/2002, Kommissionens beslutning af 19.2.2003.
|
|
[37] Staatliche Beihilfe N 403/2002, Entscheidung der Kommission vom 19/2/2003.
|
8.2. Den Europæiske Investeringsfond //
|
|
8.2. Der Europäische Investitionsfonds //
|
EIF's formål er at støtte EU's markeder for risikovillig kapital, og EIF investerer først og fremmest i teknologibaserede regionale og fælleseuropæiske fonde. På det teknologiske område har EIF først og fremmest koncentreret sig om early- and mid-stage investeringer, men har medtaget investeringer på et senere udviklingsniveau efter en nylig vurdering af finansieringsknapheden, som hindrer lovende mid-/late-stage europæiske teknologimuligheder i at modtage egnet finansiering. // EIF investerer i andre fonde
|
|
Der EIF verfolgt das Ziel, die EU-Risikokapitalmärkte zu unterstützen, und investiert in erster Linie in technologiegestützte regionale und europaweit tätige Fonds. Im Technologiebereich legt der EIF den Schwerpunkt auf Early- und Mid-Stage-Beteiligungen, bezieht allerdings nach dem jüngst ermittelten starken Mangel an Finanzmitteln, der dazu führt, dass vielversprechende europäische Mid- bis Late-Stage-Technologieunternehmen keine angemessenen Finanzierung erhalten, auch Unternehmen ein, die sich in einer fortgeschritteneren Entwicklungsphase befinden. // Der EIF investiert in andere Fonds
|
EIF indgik i 2002 forpligtelser for 471,5 mio. EUR i 36 fonde for risikovillig kapital. Dette fald i forhold til 2001 (800 mio. EUR i 57 fonde) skyldes den nuværende markedstendens, som er for nedadgående og giver begrænsede egnede investeringsmuligheder. EIF er dog stadig en nøglespiller på markedet for risikovillig kapital til den tidlige udviklingsfase og højteknologi med en samlet forpligtelsesportefølje for 185 fonde på 2,45 mia. EUR (pr. 30.4.2003), hvoraf 73 % går til den tidlige udviklingsfase og 61 % til højteknologi. // Fald i nye forpligtelser i 2002
|
|
Im Jahr 2002 engagierte sich der EIF mit 471,5 Mio. EUR in 36 Risikokapitalfonds. Dieser Rückgang gegenüber 2001 (800 Mio. EUR in 57 Fonds) ist auf die derzeit rückläufige Marktentwicklung zurückzuführen, aufgrund deren angemessene Investitionsmöglichkeiten nur in begrenztem Maße zur Verfügung stehen. Dennoch nimmt der EIF, der zum 30.4.2003 ein Portfolio von 185 Fonds verwaltete, das einem Gesamtengagement von 2,45 Mrd. EUR entsprach - welches zu 73% auf die Frühphasen- und zu 61% auf die Hightech-Finanzierung entfiel - nach wie vor eine Schlüsselposition auf dem Risikokapitalmarkt der Frühphasen- und Hightech-Finanzierungen ein. // Neue Engagements im Jahr 2002 rückläufig
|
Når EIF investerer, bruger fonden enten egne midler eller midler, der er til rådighed inden for de mandater, den har fået tillagt af enten EIB eller Europa-Kommissionen. Siden iværksættelsen af Innovation 2000 Initiativet forestår EIF forvaltningen af samtlige EIB's ressourcer, der går til risikovillig kapital. I alt stammer 88 % af EIF's aktiviteter med risikovillig kapital fra EIB-midler. På denne baggrund og i lyset af opfordringer til flere foranstaltninger inden for risikovillig kapital har EIB indledt de nødvendige procedurer for at forhøje beløbet til EIF med 500 mio. EUR.
|
|
Der EIF wird entweder aus eigenen Mitteln oder im Rahmen der Mandate tätig, die ihm von der EIB oder der Europäischen Kommission erteilt worden sind. Seit Beginn der Innovation 2000 Initiative hat der EIF alle für Risikokapitalfinanzierungen bestimmten Mittel der EIB verwaltet. Insgesamt werden die Risikokapitalaktivitäten des EIF zu 88% aus EIB-Mitteln finanziert. In diesem Zusammenhang und als Reaktion auf die Forderung nach einem verstärkten Tätigwerden im Risikokapitalbereich, hat die EIB die notwendigen Verfahren eingeleitet, um den dem EIF für Beteiligungsfinanzierungen zur Verfügung gestellten Betrag um 500 Mio. EUR aufzustocken.
|
På vegne af Europa-Kommissionen forvalter EIF det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005), som har erstattet vækst og beskæftigelsesordningen 1998-2000, som var rammen om oprettelsen af ETF-iværksætterfaciliteten for seed-investeringer og investeringer i den tidlige udviklingsfase samt Seed Capital Initiativet for tilskud. ETF-iværksætterfaciliteten tegner sig for 5 % af EIF's kumulerede venturekapitalportefølje (pr. 30.4.2003). EIF's investeringer overholder bedste markedspraksis. // Forskellige finansie-ringskilder
|
|
Im Auftrag der Europäischen Kommission verwaltet der EIF das Mehrjahresprogramm für Unternehmen und unternehmerische Initiative 2001/2005, das auf die Initiative für Wachstum und Beschäftigung 1998-2000 folgte, in deren Rahmen die ETF-Startkapitalfazilität für Seed- und Early Stage-Finanzierungen sowie die Startkapitalaktion zur Gewährung von Zuschüssen eingeführt werden. Auf die ETF-Startkapitalfazilität entfallen 5% des gesamten Wagniskapitalengagements des EIF (Engagement per 30.04.2003). Die EIF-Investitionen werden nach marktüblichen Grundsätzen durchgeführt. // Eine Vielfalt von Finanzquellen
|
EIF har for nylig udviklet en uafhængig rådgivingsservice som en ny og supplerende aktivitet, så fonden kan give råd på baggrund af dens erfaring og sagkundskab som investor og garant. Denne nye gebyrbaserede aktivitet forløber i snævert samarbejde med Europa-Kommissionen og fokuserer på regionale enheder og myndigheder, men vil sandsynligvis snart gå ind i andre sektorer som f.eks. forskning. // Rådgivning som en supplerende opgave
|
|
Schließlich bietet der EIF seit kurzem unabhängige Beratungsdienstleistungen an. Im Rahmen dieser neuen und ergänzenden Tätigkeit erteilt er Ratschläge, wobei er sich auf sein Know-how als Investor und Garantiegeber stützt. Diese entgeltlich und in enger Zusammenarbeit mit der Europäischen Kommission ausgeübte Tätigkeit konzentriert sich derzeit auf regionale Stellen und Behörden, dürfte jedoch schon bald auf andere Sektoren wie Forschung ausgedehnt werden. // Beratungs-tätigkeiten als ergänzende Aufgaben
|
8.3. Regionalfonde //
|
|
8.3. Regionalfonds //
|
Som allerede beskrevet sidste år opfordres der i Kommissionens retningslinjer [38] for iværksættelsen af strukturfondene for tidsrummet 2000-2006 til, at de traditionelle tilskud til SMV delvis erstattes med mere moderne og dynamiske finansieringsformer, såsom risikovillig kapital og garantifonde. Fordelen er, at de offentlige bidrag til fondene kan udnyttes på ny (revolving funds) efter nogle få år, når der desinvesteres. // Traditionelle tilskud erstattes af mere moderne finansielle instrumenter
|
|
Wie bereits im vergangenen Jahr berichtet, wurde in den Leitlinien der Kommission für den Einsatz der Strukturfonds im Zeitraum 2000-2006 [38] gefordert, die traditionellen Subventionen für KMU zum Teil durch modernere und aktivere Finanzierungsarten wie Wagniskapital oder Garantiefonds zu ersetzen. Dies hat den Vorteil, dass die öffentlichen Beiträge, die in diese Fonds fließen, nach einigen Jahren, wenn die Investition in die KMU liquidiert wird, zurückgefordert werden können (revolvierender Fonds). // Traditionelle Subventionen werden durch modernere Finanzinstrumente ersetzt
|
[38] www.europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docoffic/official/guidelines/coord_en.htm
|
|
[38] www.europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docoffic/official/guidelines/coord_en.htm
|
Strukturfondprogrammeringen viser, at retningslinjerne følges, og at bidrag til fonde for risikovillig kapital og garantifonde som følge heraf i perioden 2000-2006 vil nå op på ca. 1,4 mia. EUR, dvs. mere end det dobbelte end for perioden 1994-1999. Ca. to tredjedele i mål 1-regioner og en tredjedel i mål 2-regioner. Opgjort på lande er det klart Det Forenede Kongerige, der mest anvender disse muligheder. // Fonde for risikovillig kapital og garantifonde vil se en fordobling af deres midler
|
|
Die Programmplanung für die Strukturfonds zeigt, dass die Leitlinien befolgt werden und dass im Zeitraum 2000-2006 im Ergebnis rund 1,4 Mrd. EUR, und somit mehr als doppelt soviel wie im Zeitraum 1994-1999, für Risikokapitalfonds und Garantiefonds bereitgestellt werden. Davon entfallen rund zwei Drittel auf die im Sinne von Ziel 1 und ein Drittel auf die im Sinne von Ziel 2 förderungswürdigen Regionen. Von den Mitgliedstaaten ist das Vereinigte Königreich zweifellos das Land, das diese Möglichkeiten am besten nutzt. // Die Risikokapital- und Garantiefonds werden ihre Mittel mehr als verdoppeln
|
På den anden side foreligger Kommissionens retningslinjer for finansiering med risikovillig kapital inden for regionalpolitikken nu allerede på samtlige fællesskabssprog [39], og det skal nok blive et nyttigt dokument for alle, der på regionalt eller nationalt plan beskæftiger sig med aktiviteter i tilknytning til risikovillig kapital. // De nye retnings-linjer foreligger allerede
|
|
Zum anderen ist der von der Kommission erstellte Leitfaden zur Risikokapitalfinanzierung in der Regionalpolitik bereits in allen Sprachen der Gemeinschaft erhältlich [39] und dürfte ein praktisches Instrument für all jene werden, die auf regionaler und nationaler Ebene Risikokapitalaktivitäten entfalten. // Der neue Leitfaden steht schon zur Verfügung
|
[39] www.europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docoffic/official/guidelines/coord_en.htm
|
|
[39] www.europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docoffic/official/guidelines/coord_en.htm
|
9. KONKLUSIONER //
|
|
9. FAZIT //
|
De seneste 18 måneder har i Europa været præget af tilpasning, og mange aktører er overbeviste om, at vi allerede er på det laveste punkt i en længere lavkonjunkturcyklus. Investeringskollapsen og finansskandalerne er lagt bag os, og mange i industrien synes at være parate til et opsving efter den snart tilendebragte konsoliderings- og rationaliseringsproces. // En ny cyklus kan snart begynde
|
|
In den letzten 18 Monaten hat Europa eine Phase der Anpassung durchlaufen, und viele Marktteilnehmer sind der Überzeugung, dass wir bereits am Ende eines anhaltenden Konjunkturabschwungs angelangt sind. Das Zerplatzen der Spekulationsblase und die Finanzskandale liegen hinter uns, und es scheint, als ob nach dem baldigen Abschluss eines Konsolidierungs- und Rationalisierungsprozesses, viele Unternehmen für einen Aufschwung bereit sind. // Ein neuer Konjunkturzyklus könnte bald beginnen
|
Når der ses på hele handlingsplanperioden (1998-2003), har der været store fremskridt. Fra et politisk synspunkt står spørgsmål i forbindelse med risikovillig kapital nu øverst på dagsordenen i samtlige regionale, nationale og fællesskabsinstitutioner. Rent teknisk er de fleste af de foranstaltninger, der indgik i RCAP i 1998, nu tilendebragt. Der er naturligvis foranstaltninger, som i kraft af deres natur (f.eks. knyttet til kulturbarrierer) i praksis ikke kan underlægges en specifik deadline, men for hvilke der alligevel kan meldes om kvalitative fremskridt. // De fleste mål fra 1998 er nået
|
|
Betrachtet man die gesamte Laufzeit des RCAP (1998-2003), so sind erhebliche Fortschritte zu vermelden. Aus politischer Sicht steht das Problem des Risikokapitals nun in allen regionalen und nationalen Institutionen sowie den Gemeinschaftsorganen ganz oben auf der Tagesordnung. Unter technischen Gesichtspunkten sind die meisten der im Jahr 1998 im RCAP vorgesehenen Maßnahmen abgeschlossen. Natürlich gibt es Maßnahmen, die in der Praxis naturgemäß nicht für die Festlegung einer spezifischen Frist geeignet sind (z.B. solche, die mit kulturellen Hemmnissen verbunden sind), doch können hier qualitative Fortschritte vermeldet werden. // Die meisten im Jahr 1998 gesteckten Ziele wurden erreicht
|
Branchen i Europa har også ændret sig betydeligt i løbet af de seneste fem år. Den er nu meget større (selv om der stadig er et gab til USA), mere global, moden og professionel, og dermed er risikovillig kapital på vej til i stadig flere medlemsstater at udgøre et aktiv i sig selv. Nu vil udfordringen være at udvide disse positive udviklinger til at omfatte hele Fællesskabet og især de nye medlemsstater. // Risikovillig kapital bør være et aktiv i sig selv over alt i Europa
|
|
Auch die europäische Risikokapitalbranche hat sich in den letzten fünf Jahren ganz erheblich verändert. Sie ist nun größer (auch wenn der Abstand zu den USA bleibt), globaler, reifer und professioneller, was zur Folge hat, dass sich das Risikokapital in immer mehr Mitgliedstaaten zu einer eigenen Kategorie von Vermögenswerten entwickelt. Die Herausforderung besteht nun darin, diese positiven Entwicklungen auf die gesamte Gemeinschaft und insbesondere die zukünftigen neuen Mitgliedstaaten auszudehnen. // Das Risikokapital sollte sich überall in Europa zu einer eigenen Kategorie von Vermögenswerten entwickeln
|
10. VEJEN FREM //
|
|
10. AUSBLICK //
|
Både økonomisk, finansielt og politisk ser verden meget anderledes ud i dag i forhold til i 1998. Branchen for risikovillig kapital er undergået mange forandringer, fra svære og smertelige erfaringer til store succeser. Mange af de præmisser og målsætninger, der indgik i RCAP, fortjener derfor at blive nyvurderet. Endvidere - for at nå målene for Lissabon 2010 - vil Europa skulle udvikle en moderne økonomi og en kraftfuld innovationssektor, noget der kræver et meget mere effektivt og sofistikeret fælleseuropæisk marked for risikovillig kapital. // Markedet for risikovillig kapital har forandret sig markant i de seneste fem år
|
|
Die Welt von heute unterscheidet sich aus wirtschaftlicher, finanzieller und politischer Sicht beträchtlich von derjenigen des Jahres 1998. Die Risikokapitalbranche hat sich erheblich verändert, eine schwierige Bewährungsprobe durchlaufen und bedeutende Erfolge verbucht. Daher verdienen viele der im RCAP verankerten Prämissen und Ziele eine Überprüfung. Außerdem wird Europa, um die in Lissabon für 2010 festgelegten Ziele zu erreichen, eine moderne Wirtschaft und einen starken innovativen Sektor entwickeln müssen, und dies wird einen beträchtlich effizienteren und ausgereifteren paneuropäischen Risikokapitalmarkt erfordern. // Das Risikokapitalumfeld hat sich in den letzten fünf Jahren grundlegend verändert
|
På baggrund af disse betragtninger, for at holde fremdriften og bygge videre på de sidste fem års erfaringer agter Kommissionen nøje at følge udviklingerne på de europæiske markeder for risikovillig kapital og i 2004 yderligere analysere de markedsaspekter, der fortsat er ineffektive under hensyntagen til opfordringen fra Det Europæiske Råd fra Bruxelles-mødet i marts 2003 til Kommissionen om at: "arbejde for at mindske hindringerne for oprettelsen af et reelt europæisk marked for risikovillig kapital, der kan støtte iværksætteraktiviteter, herunder bør der bl.a. foretages en gennemgang af hindringerne for institutionelle investorers (pensionsfondes) investeringer på markeder for risikovillig kapital" (punkt 31, andet led, i formandskabets konklusioner). // Flere analyser baseret på RCAP-erfaringerne
|
|
Unter Berücksichtigung dieser Erwägungen beabsichtigt die Kommission, um diese Dynamik zu erhalten und auf den Erfahrungen der letzten fünf Jahre aufzubauend, die Entwicklungen auf dem europäischen Risikokapitalmarkt auch in Zukunft aufmerksam zu verfolgen und im Jahr 2004 solche Aspekte des Marktes weiter zu analysieren, bei denen Ineffizienzen fortbestehen. In diesem Sinne wird sie der an sie gerichtete Aufforderung des Europäischen Rates von Brüssel vom März 2003 nachkommen, "auf einen Abbau der Hindernisse für einen echten europäischen Risikokapitalmarkt hinzuarbeiten, der in der Lage ist, unternehmerische Initiative zu unterstützen, und unter anderem zu prüfen, welche Hindernisse für Investitionen seitens institutioneller Anleger (Rentenfonds) auf Wagniskapitalmärkten bestehen." (Ziffer 31 zweiter Gedankenstrich der Schlussfolgerungen des Vorsitzes). // Weitere Analysen auf der Grundlage der mit dem RCAP gemachten Erfahrungen
|
Emnet risikovillig kapital dækker over mange spørgsmål og aspekter, men en række vigtige elementer, der vil kunne indgå i analysen, er følgende:
|
|
Auch wenn die Problematik der Risikokapitalinvestitionen vielfältige Aspekte hat und eine Vielzahl von Fragen aufwirft, sollte sich die erwähnte Analyse auf folgende Elemente konzentrieren:
|
(i) Hindringerne for institutionelle investorers investeringer i venturekapital
|
|
(i) Beseitigung der Hindernisse, denen sich institutionelle Investoren bei Wagniskapitalinvestitionen gegenübersehen
|
For at imødekomme ovennævnte opfordring fra Det Europæiske Råd.
|
|
Hierzu ist es erforderlich, der vorerwähnten Aufforderung des Europäischen Rates nachzukommen.
|
(ii) Yderligere forbedringer af regelsættene
|
|
(ii) Weitere Verbesserungen der rechtlichen Rahmenbedingungen
|
Dette bør være en konstant aktivitet med det hovedformål at sikre, at behovene for risikovillig kapital indgår i forhandlingerne (f.eks. fusionsforordningen eller Basel II-regler om kapitaldækning), gennemførelsen og håndhævelsen af nye regler.
|
|
Daran sollte ständig gearbeitet werden, mit dem Hauptziel sicherzustellen, dass der Risikokapitalbedarf in den Verhandlungen (z.B. Fusionsverordnung oder neue Eigenkapitalvorschriften-Basel II) sowie bei der Anwendung und Durchsetzung der neuen Vorschriften berücksichtigt wird.
|
En specifik foranstaltning, som branchen ofte gør opmærksom på, er oprettelsen af en harmoniseret europæisk retsstruktur for finansiering, som kan sikre gennemsigtighed over alt i Europa set fra et skattesynspunkt. I meddelelsen KOM(2003) 226 endelig af 30. april 2003 om "Investering i forskning - en handlingsplan for Europa", s. 24, påtager Kommissionen sig allerede en forpligtelse til at "overveje fordelene ved og muligheden for" en sådan foranstaltning. Selv om det i dette tilfælde drejer sig om F&U, er det et horisontalt spørgsmål, som kan overvejes i alle tilfælde, der indebærer risikovillig kapital. // Mulige elementer Risikovillig kapital bør indgå i over-vejelserne i ethvert nyt initiativ Branchen har behov for gennem-sigtige strukturer
|
|
Eine von der Branche häufig geforderte spezifische Maßnahme ist die Schaffung einer harmonisierten europäischen rechtlichen Fondsstruktur, die Steuertransparenz in ganz Europa gewährleistet. In Abschnitt 6.4 der Mitteilung KOM(2003) 226 endg. vom 30. April 2003 "In die Forschung investieren: Aktionsplan für Europa" hat die Kommission bereits zugesagt, "die Verdienste und die Möglichkeit (einer solchen Maßnahme) zu berücksichtigen". Auch wenn sich dies auf den Bereich der Forschung und Entwicklung bezog, handelt es sich doch um eine horizontale Frage, die in allen Fällen berücksichtigt werden sollte, in denen es um Risikokapitalinvestitionen geht. // Einige mögliche Elemente Risikokapital-investitionen sollten bei jeder neuen Initiative berücksichtigt werden Die Branche braucht transparente Strukturen
|
(iii) Udviklingen af exit-mekanismer
|
|
(iii) Förderung von Ausstiegsmechanismen
|
Forefindelsen af effektive exit-mekanismer er en central forudsætning for et velfungerende marked for risikovillig kapital. I denne henseende bør særpræg, struktur og rolle for specialiserede fondsbørser og for sekundære børsnoteringer for vækststærke virksomheder nyvurderes sammen med de faktorer, der er afgørende for at tiltrække investorer til at investere venturekapital. // Der bør sikres en konstant cyklus for risikovillig kapital
|
|
Das Vorhandensein effizienter Ausstiegsmechanismen ist eine wichtige Voraussetzung für einen erfolgreichen Risikokapitalmarkt. In diesem Zusammenhang sollten Merkmale, Struktur und Rolle der spezialisierten Börsen sowie der Börsenlisten der Nebenbörsen für Wachstumsunternehmen wie auch die Faktoren, überprüft werden, die das Interesse der Anleger an wagniskapitalfinanzierten Unternehmen wecken. // Es sollte ein kontinuierlicher Risikokapital-Zyklus sichergestellt sein
|
(iv) Lukke informationsgabet mellem finansverdenen (udbudssiden) og virksomhederne og iværksætterne (efterspørgselssiden). Denne win-win strategi har tydeligt to forskellige aspekter:
|
|
(iv) Schließung der Informationslücke zwischen Finanzgemeinschaft (Angebotsseite) sowie Unternehmen und Unternehmern (Nachfrageseite) Diese Maßnahme, bei der es nur Gewinner geben kann, hat zwei unterschiedliche Aspekte:
|
Eksistensen af matching-mekanismer
|
|
Vorhandensein von Kontaktmechanismen
|
Investorer, der tilvejebringer risikovillig kapital, har brug for hurtigt og omkostningseffektivt at vide, hvilke virksomheder og iværksættere der søger finansiering og omvendt. Sådanne oplysninger bør gøres tilgængelige på regionale, nationale og fælleseuropæiske niveauer afhængigt af de forskellige aktørers størrelse, strategi og mål (se afsnit 6.2 i KOM(2002) 563).
|
|
Risikokapitalgeber müssen sich rasch und kostengünstig einen Überblick darüber verschaffen können, welche Unternehmen bzw. Unternehmer an einer Finanzierung interessiert sind, und umgekehrt. Diese sollte je nach Größe, Strategie und Zielen der verschiedenen Teilnehmer auf regionaler, nationaler und gesamteuropäischer Ebene bereitgestellt werden (siehe KOM(2002) 563, Abschnitt 6.2).
|
Udvikling af pointsystemer for SMV, herunder teknologipoint
|
|
Entwicklung eines KMU-Ratings, einschließlich eines Technologieratings
|
Investorerne har forud for investeringen behov for at vurdere risici og fortjenester. Hvis dette er dyrt eller vanskeligt, vil de sandsynligvis afholde sig fra at foretage en investering. For virksomheder over en vis størrelse, og efter et vist antal år på markedet, kan der anvendes klassiske metoder (f.eks. finansieringsbaggrund, bankernes interne vurderinger, gennemførlighedsundersøgelser, diligensprincippet). Sagen er mere vanskelig, når det, som det ofte er tilfældet med risikovillig kapital, drejer sig om teknologi, eller når virksomheden er ny og innoverende, muligvis afhængig af et enkelt teknologibaseret produkt eller ydelse, uden fortid og med knappe aktiver. For alle disse sager vil det være vigtigt at udvikle pointsystemer, som er troværdige, pålidelige og omkostningseffektive. // Investorer og iværksættere bør let kunne møde hinanden Der bør udvikles point-systemer til vurdering af teknologi
|
|
Vor Durchführung ihrer Investitionen müssen sich die Kapitalgeber ein Bild davon machen können, welche Chancen und Risiken mit ihrem Engagement verbunden sind. Ist es kostspielig oder schwierig, an diese Informationen heranzukommen, so werden sie mit großer Wahrscheinlichkeit von diesen Investitionen Abstand nehmen. Für Unternehmen einer gewissen Größe, die schon mehrere Jahre am Markt sind, kann auf klassische Methoden (z.B. Finanzierungsgeschichte, internes Rating der Bank, Durchführbarkeitsstudien, Due Diligence) zurückgegriffen werden. Schwieriger ist der Fall, wenn es - wie bei Risikokapitalinvestitionen häufig zu beobachten - um Technologieinvestitionen geht oder wenn es sich um ein neues oder innovatives Unternehmen handelt, das möglicherweise nur ein einziges technologiegestütztes Produkt oder eine solche Dienstleistung anbietet, keine Geschichte hat und über knappe Mittel verfügt. Für all diese Fälle wäre es wichtig, Rating-Methoden zu entwickeln, die glaubwürdig, verlässlich und kostengünstig sind. // Investoren und Unternehmer sollten leicht zueinander finden Es sollten Rating-Methoden für Technologie-Unternehmen entwickelt werden
|
(v) Strategisk: lukke gabet over for USA
|
|
(v) Strategisches Ziel : Schließen der Lücke zu den USA
|
Dette forudsætter en nøje analyse af de velegnede private og/eller offentlige strategiske instrumenter, der anvendes i USA for at understøtte aktiviteter med risikovillig kapital på alle trin i kapitalinvesteringen, både formelle og uformelle, og som kan forklare - f.eks. - hvorfor forholdsvis færre i Europa beslutter sig til at blive iværksættere, og hvorfor nye virksomheder i USA vokser hurtigere og bliver større end i Europa. // Velegnede strategier bør overføres til Europa
|
|
Dies wird eine eingehende Analyse der in den USA erfolgreich verwendeten Politikinstrumente zur Förderung sowohl der formellen als auch der informellen privaten und/oder öffentlichen Risikokapitalaktivitäten erfordern, die vielleicht eine Erklärung beispielsweise dafür liefern wird, warum in Europa vergleichsweise weniger Menschen Unternehmer werden und warum neue Unternehmen in den USA schneller wachsen und größer werden als in Europa. // Erfolgreiche Politiken sollten in Europa übernommen werden
|
(vi) Fokusere fællesskabsstøtten
|
|
(vi) Die Unterstützung der Gemeinschaft in den Mittelpunkt rücken
|
Tidligere fællesskabsforanstaltninger kanaliserede finansiel støtte til venturekapitalfonde, der hovedsageligt investerede i den tidlige udviklingsfase, og det lykkedes dem at skabe vækst i den europæiske industri for venturekapital. For at fastholde de markeder, der således er skabt, bør strategien opretholdes og gennemføres gennem MAP. Selv om seed-investeringer og investeringer i den tidlige udviklingsfase fortsat bør prioriteres, bør fællesskabsinstrumenter (navnlig EIF) også spille en rolle, når det kommer til at fastholde forefindelsen af hensigtsmæssig finansiering til senere udviklingsfaser for virksomheder med succespotentiale. Målet må være at opveje virkningerne af det nu begrænsede udbud af finansiering til udviklingsfasen, da markederne for risikovillig kapital stadig er i gang med at tilpasse sig, efter at luften gik ud af internetballonen. // Fælles-skabsstøtte bør gælde samtlige udviklings-faser
|
|
Mit den bisherigen Gemeinschaftsmaßnahmen, mit denen finanzielle Mittel in Wagniskapitalfonds gelenkt wurden, die den Schwerpunkt auf Early Stage-Investitionen legten, ist es gelungen, das Wachstum der europäischen Wagniskapitalindustrie zu fördern. Damit der Markt, der so entstanden ist, erhalten bleibt, sollte an dieser Strategie festgehalten und sollte diese im Rahmen von MAP umgesetzt werden. Priorität sollte weiterhin der Seed- und Early Stage-Finanzierung eingeräumt werden, doch sollten die Gemeinschaftsinstrumente (insbesondere der EIF) auch dafür sorgen, dass potenziell erfolgreichen Unternehmen in einer späteren Phase ihrer Entwicklung angemessene Finanzmittel bereitgestellt werden. Damit würde das Ziel verfolgt, die Auswirkungen des derzeit reduzierten Mittelangebots für spätere Entwicklungsphasen zu kompensieren, welches aus der noch nicht abgeschlossenen Anpassung der Risikokapitalmärkte nach dem Platzen der Internet-Blase resultiert. // Die Unterstützung der Gemeinschaft sollte sich auf alle Phasen beziehen
|
Med den kommende tiltrædelse af nye medlemsstater skal deres finansielle markeder lægges oven i EU-15's markeder. Der er allerede i vidt omfang etableret forbindelser med de fælleseuropæiske markedsaktører. Det større EU-marked vil betyde flere muligheder for alle. Der bør drages fuld fordel af EIF's erfaringer med at etablere nye fonde i områder, der ligger uden for de største finanscentres umiddelbare rækkevidde. // EIF bør også sørge for de nye medlems-stater
|
|
Bei dem bevorstehenden Beitritt der neuen Mitgliedstaaten werden deren Finanzmärkte mit demjenigen der EU-15 verschmolzen werden. Die Beziehungen zu den auf den gesamteuropäischen Markt hin orientierten Akteuren sind bereits weitgehend etabliert. Die Erweiterung des EU-Marktes wird allen Betroffenen neue Möglichkeiten eröffnen. In diesem Zusammenhang sollte man sich bei der Errichtung neuer Fonds außerhalb des unmittelbar positiven Einflusses der größten Finanzzentren die reichen Erfahrungen des EIF in vollem Umfang zunutze machen. // Der EIF sollte sich auch um die neuen Mitgliedstaaten kümmern
|
O O O O O //
|
|
O O O O O //
|
|
|
|
LISTE OVER BILAG
|
|
VERZEICHNIS DER ANHÄNGE
|
Bilag 1. - Historiske data for risikokapital i EU
|
|
Anhang 1 - Historische Daten für Risikokapital in der EU
|
Bilag 2 - Historiske data for venturekapitalinvesteringer i USA
|
|
Anhang 2 - Historische Daten für Risikokapitalinvestitionen in den USA
|
Bilag 3. - Business angel-netværk i Europa
|
|
Anhang 3 - ,Business Angel"-Netze in Europa
|
Bilag 4 - Samlede privat egenkapitalinvesteringer og high-tech-investeringer i Europa i 1993-2003
|
|
Anhang 4 - Gesamtumfang der Private Equity- und Hightech-Investitionen in Europa, 1993-2002
|
Bilag 5 - Antal investeringsvirksomheder for venturekapital og buy-outs i Europa 1997-2002
|
|
Anhang 5 - Anzahl der mit Wagniskapital finanzierten Unternehmen und Buy-outs in Europa, 1997-2002
|
Bilag 6 - Venturekapitalinvesteringer fordelt på faser 2002
|
|
Anhang 6 - Wagniskapitalinvestitionen in verschiedenen Phasen, 2002
|
Bilag 7 - Antal forvaltere af privat egenkapital pr. 1 million indbyggere
|
|
Anhang 7 - Anzahl der Beteiligungsmanager je 1 Mio. Einwohner
|
Bilag 8 - Afskrivninger (målt i omkostninger) i Europa
|
|
Anhang 8 - Abschreibungen (zu Kosten) in Europa
|
Bilag 9 - Indekser for "vækstaktiemarkeder" 1998-2003
|
|
Anhang 9 - Wachstumsbörsen (Indizes), 1998-2003
|
Bilag 10 - Gennemsnitlig daglig omsætningsmængde pr. 09/2002
|
|
Anhang 10 - Durchschnittliches tägliches Handesvolumen - Stand 9/2002
|
Bilag 11 - Gennemførelsesgrad for allerede vedtaget fællesskabsret inden for finansielle tjenesteydelser
|
|
Anhang 11 -Stand der Umsetzung der gemeinschaftlichen Rechtsvorschriften im Finanzdienstleistungsbereich
|
Bilag 12 - Oversigt over beskatning af kapitalgevinster i medlemsstaterne i 2003
|
|
Anhang 12 - Überblick über die Besteuerung von Veräußerungsgewinnen in den Mitgliedstaaten
|
Bilag 13 - Iværksættelse af RCAP (hver enkelt foranstaltning)
|
|
Anhang 13 - Umsetzung des RCAP (nach Maßnahmen)
|
Bilag 14 - Akronymer (RCAP)
|
|
Anhang 14 - In der Mitteilung verwendete Abkürzungen
|
Bilag 15 - Ordliste (RCAP)
|
|
Anhang 15 - Glosar - In der Mitteilung verwendete Begriffen
|
BILAG 1
|
|
ANHANG 1
|
HISTORISKE DATA FOR RISIKOKAPITAL i EU
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
HISTORISCHE DATEN FÜR RISIKOKAPITAL in der EU ANHANG 2
|
BILAG 2
|
|
HISTORISCHE DATEN FÜR RISIKOKAPITALINVESTITIONEN in den USA
|
HISTORISKE DATA FOR VENTUREKAPITAL i USA
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
ANHANG 3
|
|
|
,BUSINESS-ANGEL"-NETZE in der EU
|
BILAG 3
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
BUSINESS ANGEL-NETVÆRK i EU
|
|
Quelle : EBAN
|
>TABELPOSITION>
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
Kilde: EBAN
|
|
ANHANG 4
|
BILAG 4
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
|
|
|
BILAG 5
|
|
ANHANG 5
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
BILAG 6
|
|
ANHANG 6
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
BILAG 7
|
|
ANHANG 7
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
BILAG 8
|
|
ANHANG 8
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
|
|
ANHANG 9
|
BILAG 9
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
ANHANG 10
|
BILAG 10
|
|
>VERWEIS AUF EIN SCHAUBILD>
|
>REFERENCE TIL EN GRAFIK>
|
|
ANHANG 11
|
BILAG 11
|
|
STAND DER UMSETZUNG DER GEMEINSCHAFTLICHEN RECHTSVORSCHRIFTEN IM FINANZDIENSTLEISTUNGSBEREICH
|
GENNEMFØRELSESGRAD FOR ALLEREDE VEDTAGET FÆLLESSKABSRET INDEN FOR FINANSIELLE TJENESTEYDELSER
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
September 2003
|
September 2003
|
|
ANHANG 12
|
BILAG 12
|
|
ÜBERBLICK ÜBER DIE BESTEUERUNG VON VERÄUSSERUNGSGEWINNEN IN DEN MITGLIEDSTAATEN
|
OVERSIGT OVER BESKATNING AF KAPITALGEVINSTER I MEDLEMSSTATERNE I 2003
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
|
|
|
Quelle : - EVCA : Taxation of Corporate Profits, Dividends and Capital gains in Europe
|
Kilde:- EVCA : Taxation of Corporate Profits, Dividends and Capital gains in Europe
|
|
- Kommissionsdienststellen (von den Mitgliedstaaten gelieferte Daten).
|
- Kommissionens tjenestegrene på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne
|
|
ANHANG 13
|
|
|
RCAP (RISIKOKAPITAL-AKTIONSPLAN), VERABSCHIEDET AUF DEM GIPFEL VON CARDIFF (JUNI 1998)
|
BILAG 13
|
|
ELEMENTE NACH ART DER HEMMNISSE - STAND OKTOBER 2003
|
RCAP (HANDLINGSPLANEN FOR RISIKOVILLIG KAPITAL) GODKENDT PÅ TOPMØDET I CARDIFF (JUNI 1998)
|
|
|
OPDELT EFTER TYPE BARRIERER - STATUS PR. OKTOBER 2003
|
|
Der RCAP umfasst sechs (6) Arten von Hemmnissen, die in der EU beseitigt werden sollen:
|
|
|
( ZERSPLITTERUNG DES EUROPÄISCHEN MARKTES
|
RCAP omfatter seks (6) kategorier af barrierer, der skal fjernes i EU :
|
|
( INSTITUTIONELLER UND RECHTLICHER RAHMEN
|
( MARKEDSOPSPLITNING
|
|
( BESTEUERUNG
|
( INSTITUTIONELLE OG REGULERINGSMÆSSIGE BARRIERER
|
|
( MANGEL AN TECHNOLOGIEINTENSIVEN KMU
|
( BESKATNING
|
|
( HUMANRESSOURCEN
|
( MANGEL PÅ HØJTEKNOLOGISKE SMV
|
|
( KULTURELLE HEMMNISSE
|
( MENNESKELIGE RESSOURCER
|
|
|
( KULTURBARRIERER
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
|
|
|
>TABELPOSITION>
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
|
|
|
>TABELPOSITION>
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
|
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
|
>TABELPOSITION>
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
|
|
|
>TABELPOSITION>
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
>TABELPOSITION>
|
|
>PLATZ FÜR EINE TABELLE>
|
BILAG 14
|
|
ANHANG 14
|
AKronymER anvendt i meddelelsen
|
|
IN DER MITTEILUNG VERWENDETE ABKÜRZUNGEN
|
AIM: // Alternativt investeringsmarked (www.londonstockexchange.com/aim)
|
|
AIM : // Alternative Investment Market (www.londonstockexchange.com/aim)
|
ATS: // Alternative omsætningssystemer
|
|
ATS : // Alternative Handelssysteme ("Alternative Trading Systems")
|
BEST : // Business Environment Simplification Task Force. Oprettet af Kommissionen i september 1997
|
|
BEST : // Business Environment Simplification Task Force. Im September 1997 von der Kommission geschaffen
|
EIB: // Den Europæiske Investeringsbank (www.eib.org)
|
|
EIB // Europäische Investitionsbank
|
EIF: // Den Europæiske Investeringsfond (www.eif.org)
|
|
EIF : // Europäischer Investitionsfonds
|
EVCA: // European Private Equity and Venture Capital Association (www.evca.com)
|
|
EVCA : // European Private Equity and Venture Capital Association (www.evca.com)
|
FSAP: // Financial Services Action Plan (Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser) F&U
|
|
F&E // Forschung und Entwicklung
|
IAS: // International Accounting Standards (Internationale regnskabsstandarder)
|
|
FSAP : // Aktionsplan für Finanzdienstleistungen
|
MAP : // Multi-annual Programme for Enterprise and Entrepreneurship, implementeret af Kommissionen
|
|
IAS // Internationale Rechnungslegungsgrundsätze
|
NASDAQ: // The American National Association of Securities Dealers Automated Quotation system (www.nasdaq.com)
|
|
KMU // Kleine und mittlere Unternehmen
|
NYSE : // The New York Stock Exchange
|
|
MAP : // Mehrjahresprogramm für Unternehmen und unternehmerische Initiative
|
F&U: // Forskning og udvikling
|
|
NASDAQ : // National Association of Securities Dealers Automated Quotation system (www.nasdaq.com)
|
SMV: // Små og mellemstore virksomheder
|
|
NYSE : // New York Stock Exchange
|
UCITS : // Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities (Investment Funds) (Institutter for kollektiv investering i værdipapirer (Investeringsinstitutter))
|
|
OGAW: // Organismen für gemeinsame Anlagen in Wertpapieren (Investmentfonds)
|
BILAG 15
|
|
ANHANG 15
|
ORDLISTE OVER ORD ANVENDT I MEDDELELSEN
|
|
Glossar - in der Mitteilung verwendete Begriffe
|
Regnskabsdirektiv: // Direktiv 78/660/EØF (4.) og 83/349/EØF (7.) med senere ændringer
|
|
Aktienbezugsrecht: // Mitarbeitern und/oder Führungskräften eingeräumte Möglichkeit, Aktien zu einem festgesetzten Preis zu erwerben.
|
Business Angels: // Private, der investerer direkte i nye unoterede selskaber i vækst (seed-finansiering). I mange tilfælde gør de det også nemmere at finansiere næste fase af unge selskabers livscyklus (opstartsfasen). De tilbyder normalt kapital til gengæld for en aktiepost i selskabet, men kan også tilbyde anden langfristet finansiering. Denne kapital kan supplere venturekapital*-indskyderne ved at stille mindre beløb til rådighed (generelt under 150 000 EUR) på et tidligere stadium end det, hvor de fleste venturekapitalselskaber kan investere.
|
|
Bilanzrichtlinie: // Richtlinien 78/660/EWG (4.Richtlinie) und 83/349/EWG (7. Richtlinie) in der geänderten Fassung
|
Kapitalmarked: // Et marked, hvor der rejses langfristet kapital af industrien og handelen samt staten og de lokale myndigheder. Fondsbørserne er en del af kapitalmarkedet.
|
|
Börse: // Markt für den Handel mit Wertpapieren. Die Hauptaufgabe besteht darin, Aktiengesellschaften, Staat und Kommunen die Aufnahme von Kapital durch den Verkauf von Wertpapieren an Kapitalanleger zu ermöglichen.
|
Corporate governance: // Ledelsesmetode, især i aktieselskaber, og karakteren af ledelsens ansvar over for ejerne. Dette spørgsmål har fået stigende betydning siden begyndelsen af 1990'erne, fordi de eksterne investorer i et selskab ønsker at sikre sig, at ledelsen ikke handler i modstrid med deres interesser.
|
|
Business Angels: // Privatpersonen, die Kapital direkt in neue und aufstrebende Unternehmen ohne Börsennotierung investieren (Finanzierung der Vorbereitungsphase - seed financing). In vielen Fällen unterstützen sie auch die Finanzierung der nächsten Phase junger Unternehmen (Anlaufphase - start-up phase). Sie erwerben dafür in der Regel Beteiligungsrechte am Unternehmen, bieten aber häufig auch andere langfristige Finanzierungsmöglichkeiten. Dieses Kapital kann eine sinnvolle Ergänzung der Risikokapital*-Branche darstellen, denn die zumeist kleineren Beträge (in der Regel weniger als 150.000 EUR) stehen zu einem früheren Zeitpunkt zur Verfügung, als dies bei den meisten Wagniskapitalfirmen möglich ist.
|
Corporate venturing: // Corporate venturekapital, hvor en større virksomhed erhverver en direkte minoritetsandel i et mindre unoteret selskab af strategiske eller finansielle årsager, eller for at påtage sig et socialt ansvar. Anvendes hovedsagelig af store virksomheder til at støtte ekstern teknologiudvikling.
|
|
Corporate Governance: (Verfahren der Unternehmensführung) // Organisationsform der Leitung von Unternehmen, insbesondere Kapitalgesellschaften, und der Rechenschaftspflicht der leitenden Angestellten gegenüber den Kapitaleignern. Dieses Thema hat seit Anfang der neunziger Jahre immer mehr an Bedeutung gewonnen, denn externe Geldgeber wollen sichergehen, dass die Unternehmensleitung nicht ihren Interessen zuwiderhandelt.
|
Udviklingskapital: // Kapital, der stilles til rådighed til et selskabs vækst og ekspansion.
|
|
Corporate Venturing: // Risikokapital*: Ein größeres Unternehmen erwirbt aus strategischen oder finanziellen Gründen oder sozialer Verantwortung eine direkte Minderheitsbeteiligung an einem kleineren Unternehmen ohne Börsennotierung. Vorwiegend von Großunternehmen zur Unterstützung externer Technologieentwicklung genutzt.
|
Early stage-kapital: // Finansiering af selskaber, før de påbegynder produktion og salg på forretningsmæssigt grundlag, og før de giver overskud. Omfatter seed-* og startkapital*.
|
|
Eigenkapital: // Das Stamm- bzw. Grundkapital eines Unternehmens.
|
Egenkapital: // Et selskabs ordinære aktiekapital.
|
|
Entwicklungsfinanzierung: // Bereitstellung von Finanzmitteln für Wachstum und Expansion eines Unternehmens.
|
|
|
Ersatzfinanzierung: // Erwerb vorhandener Beteiligungen an einem Unternehmen von einer anderen Wagniskapital-Investmentgesellschaft oder von einem anderen Anteilseigner bzw. anderen Anteilseignern.
|
Institutionelle investorer: // Denne betegnelse omfatter primært forsikringsselskaber, pensionsfonde og investeringsforeninger, der modtager opsparing og forsyner markederne med kapital, men også andre typer institutionelle fonde (f.eks. stiftelser og legatfonde).
|
|
Frühphasenfinanzierung: // Bereitstellung von Finanzmitteln an Unternehmen vor Aufnahme der gewerblichen Produktions- und Absatztätigkeit und vor der Erzielung von Gewinnen. Setzt sich aus Finanzierung der Vorbereitungsphase* und Finanzierung der Anlaufphase* zusammen.
|
IPO: // Initial Public Offering (første udbydelse til offentligheden): igangsætning af et aktieselskab ved offentlig aktietegning.
|
|
Institutionelle Anleger: // Damit sind vornehmlich Versicherungsgesellschaften, Pensionsfonds und Investmentfonds gemeint, die als Kapitalsammelstellen fungieren und Finanzierungsmittel auf den Markt bringen, aber auch andere institutionelle Vermögensformen (z. B. Stiftungen).
|
Management buy-out: // Finansiering, der sætter den nuværende ledelse og investorer i stand til at erhverve et bestående produktsortiment eller en bestående virksomhed. Kendes også under betegnelsen MBO.
|
|
IPO: // (Intitial public offering) Erstes öffentliches Zeichnungsangebot (Aktienemission, Börsengang): Börseneinführung einer Aktiengesellschaft durch öffentliches Angebot zur Wertpapierzeichnung.
|
Markedskapitalisering: // Prisen på en aktie multipliceret med det samlede antal cirkulerende aktier. Markedets samlede værdiansættelse af et aktieselskab. Også den samlede værdiansættelse for børsnoterede selskaber.
|
|
Kapitalmarkt: // Markt für langfristige Finanzierungsmittel, den Industrie und Handel, Staat und Kommunen in Anspruch nehmen. Börsen sind Teil des Kapitalmarktes.
|
Privat egenkapital: // Modsat offentlig egenkapital; private investorers egenkapitalinvesteringer i selskaber, der ikke er noteret på et aktiemarked. Omfatter venturekapital og buy-out-investeringer.
|
|
Management Buy-out: // Bereitstellung von Finanzmitteln, um dem derzeitigen Management und Kapitalanlegern den Erwerb einer vorhandenen Produktlinie oder Geschäftssparte zu ermöglichen. Auch als MBO bezeichnet.
|
Prospekt: // Et formelt skriftligt tilbud om at sælge værdipapirer, hvori der redegøres for en virksomhed, der påtænkes oprettet, eller for forhold vedrørende en bestående virksomhed, som en investor skal have for at kunne træffe en underbygget beslutning.
|
|
Marktkapitalisierung: // Anzahl der Aktien multipliziert mit dem aktuellen Börsenkurs zur Feststellung des Gesamtwertes einer AG. Auch Gesamtbetrag aus den Kurswerten aller an einer Börse notierten Gesellschaften.
|
Prospektdirektivet: // Dokumenter udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i direktiv 89/298/EØF (udbydelse til offentligheden) og/eller 80/390/EØF (information ved optagelse af værdipapirer til officiel notering). Disse direktiver vil blive erstattet af det nye direktiv, som blev vedtaget den 15. juli 2003.
|
|
Private Equity: (Private Kapitalbeteiligung) // Im Gegensatz zum Aktienkapital Beteiligungen am Eigenkapital nicht börsennotierter Unternehmen. Schließt Wagniskapitalund Buy-out-Finanzierungen ein.
|
Erstatningskapital: // En anden venturekapitalinvesteringsorganisations eller en anden aktionærs eller andre aktionærers køb af bestående aktier i et selskab.
|
|
Prospekt: // Formales schriftliches Angebot zur Zeichnung von Aktien, in dem das Konzept für ein neues Unternehmen vorgestellt bzw. Angaben zu einem bereits bestehenden Unternehmen gemacht werden, damit ein Anleger eine sachgerechte Entscheidung zu treffen vermag.
|
Markeder for risikovillig kapital: // Markeder, der tilvejebringer egenkapitalfinansiering til selskaber i den tidlige fase af deres vækst (startkapital og udviklingskapital). I denne meddelelse dækker udtrykket tre former for finansiering:
|
|
Prospektrichtlinie: // Erstellung nach der Richtlinie 89/298/EWG (Öffentliche Angebote) und/oder 80/390/EWG (Einzelheiten). Diese Richtlinien werden durch die am 15. Juli 2003 von der Kommission angenommene neue Richtlinie ersetzt.
|
* uformelle investeringer foretaget af business angels og selskaber (Corporate Venturing)
|
|
Risikokapital: (Wagniskapital) // Investitionen in nicht börsennotierte Unternehmen durch Wagniskapitalgesellschaften, die private, institutionelle oder eigene Gelder verwalten. Es sind folgende Finanzierungsphasen zu unterscheiden: Frühphase*, Expansionsfinanzierung* und Ersatzfinanzierung*, während die Finanzierung von Buy-outs* nicht unter diesen Begriff fällt.
|
* venturekapital
|
|
Risikokapitalmärkte: // Märkte zur Bereitstellung von Beteiligungskapital für Unternehmen in der Frühphase (Finanzierung der Vorbereitungsphase*, der Anlaufphase* und Entwicklungsfinanzierung*). Im Rahmen dieser Mitteilung geht es dabei um drei Finanzierungsarten:
|
* aktiemarkeder, der er specialiseret i SMV og højvækstvirksomheder.
|
|
* Informelle Kapitalanlagen durch Business Angels* und Firmen (,Corporate Venturing")
|
Sekundært marked: // Marked, hvor værdipapirer købes og sælges efter den oprindelige emission. Et blomstrende, likvidt sekundært marked skaber betingelserne for et sundt primærmarked.
|
|
* Risikokapital
|
Sikkerhed // Et finansielt aktiv, herunder aktier og obligationer, samt beviser for udlån og indlån.
|
|
* Börsen, die sich auf KMU und Wachstumsunternehmen spezialisieren.
|
Seed-kapital: // Finansiering til forskning, vurdering og udvikling af et nyt virksomhedskoncept.
|
|
Seed capital: (Finanzierung der Vorbereitungsphase) // Finanzmittel für Forschung, Lagebeurteilung und Entwicklung eines ersten Unternehmenskonzepts.
|
Startkapital: // Ydes til virksomheder til produktudvikling og første markedsføring.
|
|
Sekundärmarkt: // Markt für den Handel mit Wertpapieren nach ihrer ursprünglichen Emission. Die Existenz eines florierenden und liquiden Sekundärmarktes schafft die Voraussetzungen für einen gesunden Primärmarkt.
|
Fondsbørs eller aktiemarked: // Et marked, hvor værdipapirer købes og sælges. Den grundlæggende funktion er at give aktieselskaber, regeringer og lokale myndigheder mulighed for at rejse kapital ved at sælge værdipapirer til investorer.
|
|
Start-up capital: (Finanzierung der Anlaufphase) // Bereitstellung von Finanzmitteln an Unternehmen für die Produktentwicklung und Absatzplanung.
|
Aktieoption: // Option til ansatte og/eller ledere om at købe aktier til en fast pris.
|
|
Wagniskapitalfonds: // Geschlossene Fonds für die Bereitstellung von Wagniskapital.
|
Venturekapital: // Investeringer i unoterede selskaber foretaget af venturekapitalselskaber, der forvalter private, institutionelle eller egne midler. Omfatter early-stage*, ekspansion* og erstatning*, men omfatter ikke finansieringen af buy-out-transaktioner*.
|
|
Wertpapiere: // Vermögenswerte, u. a. Aktien, Staatsanleihen, Schuldverschreibungen, Obligationen, Anteile an Investmentgesellschaften und Rechte an Krediten oder Einlagen.
|
Venturekapitalfond: // Lukket fond, der er oprettet med det formål at tilvejebringe venturekapital.
|
|
|
(*) Ord, der er defineret i ordlisten eller listen over akronymer
|
|
(*) Dieses Wort wird im Glossar oder Abkürzungsverzeichnis definiert.
|
|