[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

[pic] | KOMISIJA EVROPSKIH SKUPNOSTI |

Bruxelles, den 18.3.2009

Bruselj, 18.3.2009

KOM(2009) 128 endelig

COM(2009) 128 konč.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

SPOROČILO KOMISIJE EVROPSKEMU PARLAMENTU IN SVETU

En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle

Poenostavljena SKP za Evropo – uspeh za vse

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAZALO

1. Kommissionens dagsorden for forenkling af den fælles landbrugspolitik 3

1. Program Komisije za enostavnejšo SKP 3

2. Resultater siden 2005 3

2. Dosežki od leta 2005 3

3. Handlingsplan for forenkling af den fælles landbrugspolitik 7

3. Akcijski načrt za poenostavitev skupne kmetijske politike 7

4. I fokus 9

4. Osrednje točke 9

5. Perspektiver 12

5. Perspektive 11

6. Konklusion 13

6. Sklepne ugotovitve 13

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

SPOROČILO KOMISIJE EVROPSKEMU PARLAMENTU IN SVETU

En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle

Poenostavljena SKP za Evropo – uspeh za vse

KOMMISSIONENS DAGSORDEN FOR FORENKLING AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

PROGRAM KOMISIJE ZA ENOSTAVNEJšO SKP

Den nuværende Kommission har siden begyndelsen af sin mandatperiode gjort en stor indsats for at forenkle den fælles landbrugspolitik[1]. Landbrugerne og de øvrige økonomiske aktører i landbrugssektoren skal befris for bureaukratiske byrder og krav, der ikke er nødvendige for at nå de politiske mål og for at sikre forsvarlig forvaltning af skatteydernes penge. Det er nødvendigt at forenkle den fælles landbrugspolitik for at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt, bevare og skabe jobs og bidrage til en sund udvikling i landdistrikterne. En forenklet landbrugspolitik er derfor til gavn for alle.

Sedanja Komisija si od začetka svojega mandata prizadeva za enostavnejšo skupno kmetijsko politiko (SKP)[1]. Odpraviti je treba birokratske postopke za kmete in druge gospodarske subjekte v kmetijskem sektorju kot tudi zahteve, ki niso potrebne za dosego političnih ciljev in zagotovitev pravilnega upravljanja denarja davkoplačevalcev. Poenostavitev SKP je bistvena, če želimo povečati konkurenčnost našega kmetijskega gospodarstva, ohranjanje in ustvarjanje delovnih mest ter prispevanje k uravnovešenemu razvoju naših podeželskih območij. Zato pomeni poenostavljena SKP uspeh za vse.

I 2005 forelagde Kommissionen en meddelelse om forenkling og bedre regulering af den fælles landbrugspolitik. Heri skitserede Kommissionen en ambitiøs plan for forenkling af den fælles landbrugspolitik, som er led i Kommissionens overordnede strategi for bedre regulering[2], navnlig det rullende forenklingsprogram og handlingsplanen for reduktion af administrative byrder.

Komisija je leta 2005 predložila Sporočilo o poenostavitvi in boljši ureditvi za skupno kmetijsko politiko (SKP). V njem je določila ambiciozen program za bistveno poenostavitev SKP. Program in njegovo izvajanje sta v celoti vključena v splošno strategijo Komisije za boljšo pravno ureditev[2] ter zlasti tekoči program za poenostavitev in akcijski program za zmanjševanje upravnih obremenitev.

I mellemtiden er der gennemført en imponerende række forenklingstiltag inden for den fælles landbrugspolitik. Det er derfor nu tid til at gøre status og se på de resultater, der er opnået. I denne meddelelse sættes der fokus på de aktiviteter, der er gennemført siden 2005, og der gøres rede for, hvilke resultater disse har givet med hensyn til reduktion af landbrugernes og forvaltningernes administrative byrder[3]. Der sættes særlig fokus på handlingsplanen for forenkling af den fælles landbrugspolitik, den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), undersøgelsen fra 2007 af bedrifternes administrative byrder og sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Til slut skitseres mulighederne for fremtidig forenkling.

Od takrat so se zaključili številni projekti za poenostavitev SKP. Zdaj je ustrezno in časovno primerno proučiti stanje in pregledati dosežke. V tem sporočilu so predstavljene dejavnosti, ki so potekale od leta 2005, ter pojasnjeno, kako se je zmanjšala upravna obremenitev za kmete in uprave[3]. Poseben poudarek je na tekočem akcijskem načrtu za poenostavitev, enotni SUT, študiji o upravni obremenitvi kmetij iz leta 2007 in rezultatih sistematskega pregleda reforme SKP. V zaključku sporočila so proučene možnosti za nadaljnje poenostavitvene ukrepe v prihodnosti.

RESULTATER SIDEN 2005

DOSEžKI OD LETA 2005

I 2005 forpligtede Kommissionen sig til at træffe en række foranstaltninger, der kan beskrives enten som teknisk forenkling eller politikforenkling[4].

Evropska komisija se je leta 2005 zavezala, da bo izvedla številne ukrepe, ki se lahko uvrščajo med tehnične ali politične poenostavitve[4].

Teknisk forenkling

Tehnična poenostavitev

Oprydning i landbrugsreglerne

Priprava prečiščenih kmetijskih predpisov

Der arbejdes løbende på at identificere og fjerne forældede kommissions- eller rådsretsakter fra regelværket, bl.a. i mejerisektoren[5]. Når der vedtages nye retsakter, ophæves tidligere retsakter. Andre retsakter, der stadig var gældende, men som ikke havde nogen funktion, blev i 2006[6] og ved dette års begyndelse[7] taget ud af regelværket ved hjælp af formelle forældelseserklæringer. Alt i alt er der fjernet næsten 300 forældede retsakter. Senere i år vil der blive vedtaget et forslag om ophævelse af en række forældede rådsretsakter.

Zastareli pravni akti Sveta in Komisije se stalno odkrivajo in odpravljajo, kot na primer v sektorju mleka[5]. Ob sprejetju novih pravnih aktov se obstoječi razveljavijo. Drugi akti, ki so še obstajali, vendar niso več služili svojemu namenu, so prenehali veljati z razglasitvijo o prenehanju veljavnosti leta 2006[6] in na začetku tega leta[7]. Ta razglasitev je zadevala skupno skoraj 300 zastarelih aktov. V tem letu bo sprejet predlog za razveljavitev številnih zastarelih aktov Sveta.

En fælles markedsordning for landbrugsprodukter

Ena sama uredba o skupni tržni ureditvi

Den 22. oktober 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1234/2007[8], som også kaldes ”fusionsmarkedsordningen”. Med denne forordning samles alle de sektorspecifikke fælles markedsordninger i én fælles markedsordning, og de tidligere 45 rådsforordninger samles i én enkelt retsakt. Fusionsmarkedsordningen beskrives nærmere i punkt 4.1.

Svet je 22. oktobra 2007 sprejel Uredbo (ES) št. 1234/2007[8], znano tudi kot Uredba o enotni SUT. Ta uredba združuje vse skupne tržne ureditve posameznih sektorjev in nadomešča 45 aktov Sveta. Podrobnosti o enotni SUT so navedene v odstavku 4.1.

Statsstøtte

Državne pomoči

I 2006 og 2007 ændrede og rationaliserede Kommissionen reglerne for statsstøtte til landbruget. Foruden de reviderede retningslinjer for statsstøtte[9] og den nye gruppefritagelsesforordning[10] vedtog Kommissionen en ny de minimis-forordning, hvorved maksimumsbeløbet for den støtte, som medlemsstaterne må yde til landbruget[11], forhøjes. Hvis en støtteforanstaltning overholder de betingelser, der er fastsat i de minimis-forordningen, betragtes den ikke som statsstøtte og behøver derfor ikke at blive anmeldt. Disse tiltag medførte desuden, at retsakterne inden for dette område blev reduceret fra seks til tre.

Komisija je v letih 2006 in 2007 spremenila in poenostavila svojo politiko o državni pomoči v kmetijskem sektorju. Poleg popravljenih smernic o državni pomoči[9] in uredbe o skupinskih izjemah v kmetijstvu[10] je sprejela tudi novo uredbo de minimis [11], s katero je povečala mejno vrednost de minimis pomoči, ki jo lahko odobrijo države članice v kmetijskem sektorju. Kadar ukrep izpolnjuje pogoje iz uredbe de minimis , se ne šteje za državno pomoč in ga zato ni treba priglasiti. Zaradi teh sprememb se je število ustreznih pravnih instrumentov zmanjšalo s šest na tri.

Administrationsomkostninger

Upravni stroški

I 2006 indledte Kommissionen en undersøgelse for at måle den administrative byrde, som reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 gav sig udslag i for landbrugerne. Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort i november 2007. Der findes yderligere oplysninger om undersøgelsen i punkt 4.2.

Komisija je leta 2006 začela izvajati študijo o upravni obremenitvi kmetij, ki izhaja iz reforme SKP iz leta 2003. Končni izsledki študije so bili objavljeni novembra 2007. Podrobnosti o tej študiji so navedene v odstavku 4.2.

Udveksling af bedste praksis

Izmenjava najboljših praks

Der er etableret flere fora for udveksling af synspunkter, erfaringer og idéer om forenkling. Først og fremmest er der nedsat en gruppe af nationale forenklingseksperter. Gruppen træder sammen ca. tre gange om året. En række medlemsstater har benyttet dette forum til at forelægge og drøfte nationale forenklingsinitiativer.

Pripravljene so bile številne platforme, na katerih je bilo mogoče izmenjati mnenja o poenostavitvi ter zamisli in izkušnje. Najprej je bila ustanovljena strokovna skupina, sestavljena iz nacionalnih strokovnjakov za izvajanje poenostavitve. Ta se sestaja v povprečju približno trikrat na leto. Številne države članice so na tej platformi predstavile nacionalne pobude za poenostavitev, o katerih je bilo mogoče razpravljati.

Repræsentanter for de berørte parter i landbruget og industrien har ved flere lejligheder deltaget i de møder, der afholdes af denne rådgivende gruppe om forenkling.

Zainteresirane strani ter predstavniki kmetijskega sektorja in industrije so se udeležili številnih sestankov svetovalne skupine za poenostavitev.

Konferencen om forenkling af den fælles landbrugspolitik, som blev afholdt i oktober 2006, skabte sammen med et seminar afholdt i oktober 2007 en bred platform for drøftelser og erfaringsudveksling mellem de parter, der er involveret i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

Konferenca o poenostavitvi skupne kmetijske politike, ki je potekala oktobra 2006, in seminar o poenostavitvi, ki je bil organiziran oktobra 2007, sta nudila obsežno platformo za razpravo in izmenjavo izkušenj med vsemi udeleženimi pri izvajanju SKP.

Politikrelaterede foranstaltninger

Ukrepi, povezani s politiko

Reform af den fælles markedsordning for sukker

Reforma skupne tržne ureditve za sladkor

Sukkerreformen, som blev formelt vedtaget i begyndelsen af 2006, har resulteret i en konkret forenkling af reglerne i denne sektor. Med reformen er de forskellige kvoteordninger samlet i én enkelt kvoteordning, støtten til sukkerproduktion er inkorporeret i enkeltbetalingsordningen, og markedsinterventionerne er erstattet med privat oplagring.

Sladkorna reforma, ki je bila uradno sprejeta v začetku leta 2006, je povzročila bistveno poenostavitev sistema. Različne vrste kvot je združila v enoten sistem kvot, proračunska sredstva za pomoč v sektorju sladkorja vključila v sredstva za shemo enotnega plačila in intervencijo nadomestila z zasebnim skladiščenjem.

Enkeltbetalingsordningen

Shema enotnega plačila

Siden den blev indført, er enkeltbetalingsordningen allerede tilpasset ved flere lejligheder med det formål at forenkle den og gøre den mere brugervenlig. Det er bl.a. nu tilladt at regne landskabselementer (som f.eks. hække og mure) med i det areal, der berettiger til direkte støtte, og ordningen er tilpasset på flere områder som følge af vedtagelsen af Kommissionens beretning om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen[12].

Shema enotnega plačila je bila v prvih letih svojega obstoja večkrat prilagojena, da bi se poenostavilo njeno delovanje in bi postala „kmetom prijaznejša“. To se je na primer doseglo z vključitvijo pokrajinskih elementov (npr. živih mej in zidov) v površino, upravičeno do neposredne podpore, ter s številnimi spremembami po sprejetju poročila o navzkrižni skladnosti[12].

Frugt, grøntsager og vin

Sektor sadja in zelenjave ter vinski sektor

Reglerne for frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren er også blevet forenklet. Disse sektorer er inkorporeret i enkeltbetalingsordningen, hvilket navnlig har resulteret i en mere homogen ordning for direkte indkomststøtte.

Z reformami v sektorju sadja in zelenjave kot tudi v vinskem sektorju so se poenostavila pravila. Zlasti dejstvo, da sta ta dva sektorja zdaj vključena v shemo enotnega plačila, omogoča bolj homogen sistem neposredne dohodkovne podpore.

Integreringen af frugt- og grøntsatssektoren i enkeltbetalingsordningen vil sandsynligvis kunne reducere producenternes administrative byrde og dermed give besparelser i størrelsesordenen 2,2 mio. EUR.

Z vključitvijo sektorja sadja in zelenjave v shemo enotnega plačila bi se upravna obremenitev kmetij lahko zmanjšala za 2,2 milijona EUR.

Reformerne har desuden bidraget til større fleksibilitet i gennemførelsen af politikken gennem anvendelse af programmer, der for frugt- og grøntsagssektoren forvaltes af producentorganisationerne og for vinsektoren forvaltes af medlemsstaterne.

Poleg tega so se pri teh reformah uporabili programi, ki jih upravljajo organizacije proizvajalcev v sektorju sadja in zelenjave ali države članice v vinskem sektorju, s čimer se je zagotovila večja prožnost pri izvajanju politike.

Konsekvensanalyse og evaluering

Ocena učinka in vrednotenje

Konsekvensanalyser er i de seneste år blevet et uundværligt værktøj til forberedelse af alle større reformer i landbruget, hvormed de berørte parter inddrages aktivt på et tidligt stadium. Ved hjælp af konsekvensanalyser kan man på forhånd få et skøn over administrationsomkostningerne, påpege og vurdere problemer, formulere løsningsforslag og sammenligne virkningen af de forskellige løsninger . Derved bliver lovgivningsprocessen mere transparent. Konsekvensanalysen højner ligeledes kvaliteten af forslaget og de drøftelser, der finder sted.

V preteklih letih je instrument ocene učinka postal nepogrešljivo orodje za pripravo pomembnih reform v kmetijskem sektorju in že v zgodnji fazi je bilo mogoče opaziti veliko udeležbo zainteresiranih strani. Instrument ocene učinka omogoča predhodno oceno upravnih stroškov, pri kateri se ugotavljajo in ocenjujejo problemi, oblikujejo rešitve ter primerjajo učinki teh rešitev . Zaradi tega je zakonodajni postopek preglednejši. Poleg tega postopek ocene učinka izboljšuje kakovost predlogov in kakovost razprav o predlogih.

Siden 2005 er der gennemført i alt 8 konsekvensanalyser, der omfatter alle væsentlige reformer af den fælles landbrugspolitik, f.eks. inden for vinsektoren og frugt- og grøntsagssektoren og i forbindelse med sundhedstjekket[13].

Od leta 2005 je bilo opravljenih osem ocen učinka za vse pomembne reforme SKP, na primer za reformo sektorja sadja in zelenjave ter vinskega sektorja in za tako imenovani sistematski pregled[13].

Procedurer

Postopki

Samråd med aktører, screening og handlingsplan

Posvetovanje z zainteresiranimi stranmi, pregled usklajenosti zakonodaje, akcijski načrt

De forslag fra medlemsstaternes myndigheder og de berørte aktører, som kan betragtes som tekniske forenklinger, er inkluderet i den nye rullende handlingsplan for forenkling. Handlingsplanen er et instrument for planlægning og opfølgning af forenklingstiltag inden for landbrugspolitikken og omfatter på nuværende tidspunkt ca. 50 projekter.

Predlogi organov držav članic in zainteresiranih strani, ki se lahko uvrščajo med tehnične poenostavitve, so bili vključeni v novo nastali stalni akcijski načrt za poenostavitev. Ta akcijski načrt omogoča načrtovanje in spremljanje dejavnosti poenostavitve SKP in trenutno vključuje približno 50 projektov.

Der er siden 2005 modtaget over 200 forslag om forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Od leta 2005 je bilo prejetih več kot 200 predlogov za poenostavitev SKP.

Konference

Konferenca

Den 3. og 4. oktober 2006 blev der afholdt en international konference tilrettelagt af Kommissionen om forenkling af den fælles landbrugspolitik.

Komisija je 3. in 4. oktobra 2006 organizirala mednarodno konferenco o poenostavitvi skupne kmetijske politike.

I konferencen deltog der repræsentanter for forskellige interessegrupper, herunder landbruget, de erhvervsdrivende, forarbejdningsindustrien, akademikere og medlemsstaternes myndigheder. Deltagerne bidrog aktivt til debatten, og det var tydeligt, at der er politisk vilje til at forenkle den fælles landbrugspolitik – en proces som kun kan lykkes, hvis alle de berørte parter gør en indsats.

Udeležili so se je predstavniki z različnih področij in z različnimi interesi, kmetje, gospodarski subjekti, predelovalna industrija, znanstveniki in organi držav članic, ki so prispevali k razpravi o poenostavitvi in pokazali, da obstaja politična volja za poenostavitev SKP, tj. proces, ki za svoj uspeh zahteva vključenost vseh.

Et eksempel på et konkret resultat af konferencen er spørgsmålet om eksportlicenser, som Kommissionen har taget op og behandlet. Der findes yderligere oplysninger i punkt 3.

Konkreten projekt, ki je nastal na podlagi konference in ga je Komisija prevzela, je zadeval uporabo izvoznih potrdil. Več podrobnosti je navedenih v poglavju 3.

Intern uddannelse

Interno usposabljanje

Forebyggelse er bedre end behandling, og dette gælder også for retsakter. Der har derfor været og vil fortsat blive afholdt interne kurser i affattelse af retsakter for medarbejdere, der er inddraget i udarbejdelsen af forslag til retsakter. Formålet med kurset er at sikre, at der udarbejdes klare og enkle tekster fra starten af lovgivningsprocessen.

Preprečiti je bolje kot zdraviti, kar velja tudi za pravne akte. Za uslužbence, ki so vključeni v pripravo zakonodajnih predlogov, je bilo in bo tudi v prihodnje organizirano interno usposabljanje o pripravi pravnih aktov. Cilj tega usposabljanja je zagotoviti jasna in enostavna besedila od samega začetka zakonodajnega postopka.

It-systemer

Sistemi informacijske tehnologije

Informationsteknologi er et vigtigt redskab, når det gælder forenkling og begrænsning af den administrative byrde. Der er gjort betydelige fremskridt på dette område. ISAMM ( Information System for Agricultural Market Management and Monitoring ), der er et system for elektronisk udveksling af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, befinder sig i den sidste udviklingsfase. Systemet afprøves i øjeblikket i et pilotprojekt, og det forventes, at det første modul af systemet kan tages i brug i midten af 2009.

Informacijska tehnologija je pomemben element pri poenostavitvi in zmanjšanju upravnih obremenitev. Pri tem je bil dosežen pomemben napredek. Sistem za lažjo elektronsko izmenjavo informacij med službami Komisije in državami članicami, t. i. ISAMM – informacijski sistem za upravljanje in spremljanje kmetijskega trga – je v zadnji fazi razvoja. Pilotni projekt se trenutno izvaja, modul 1 sistema pa bi moral biti do poletja 2009 v celoti usposobljen za delovanje.

HANDLINGSPLAN FOR FORENKLING AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

AKCIJSKI NAčRT ZA POENOSTAVITEV SKUPNE KMETIJSKE POLITIKE

På konferencen i 2006 blev den første version af den rullende handlingsplan for forenkling forelagt. Planen omfatter 20 initiativer til teknisk forenkling af den fælles landbrugspolitik, og den er nu pr. januar 2009 udvidet til at omfatte ca. 50 forenklingsinitiativer[14], hvoraf de 43 er gennemført. Projekterne i handlingsplanen er baseret på forslag fra medlemsstaterne, de berørte parter, landbrugsorganisationerne, forarbejdningsindustrien og fra Kommissionens egne tjenestegrene.

Na konferenci leta 2006 je bila predstavljena prva različica akcijskega načrta za poenostavitev, ki se trenutno izvaja in je vsebovala 20 projektov za tehnično poenostavitev SKP. Načrt je januarja 2009[14] vključeval približno 50 projektov, od tega jih je bilo izvedenih že 43. Projekti, sprejeti v okviru akcijskega načrta, so temeljili na predlogih držav članic, zainteresiranih strani, kmetijskih združenj in združenj predelovalcev ter tudi na zamislih, ki so jih predstavile službe Komisije.

Nedenstående projekter fortjener en nærmere beskrivelse, da de viser, hvilken betydning forenkling kan have for landbrugerne og de øvrige aktører i sektoren.

Projekte v nadaljevanju je treba podrobneje predstaviti, saj so dobri primeri za pozitivni vpliv, ki ga ima lahko poenostavitev na gospodarske subjekte in/ali kmete.

Eksportlicenser for oksekød

Izvozna dovoljenja za goveje meso

I 2007 foretog Kommissionen en forenkling af reglerne for oksekødssektoren. Ved eksport af oksekød skulle der tidligere fremlægges licens, uanset om eksporten foregik med eller uden eksportrestitution. Selvom det fortsat er vigtigt at overvåge handelen med produkter, som eksporteres med restitution, er det derimod ikke længere nødvendigt at overvåge den eksport, der sker uden restitution. Kommissionen afskaffede derfor kravet om eksportlicens for sådanne eksportaktiviteter.

Komisija je leta 2007 v sektorju govejega in telečjega mesa sprejela ukrep za poenostavitev, specifičen za ta sektor. Za izvoz z izvoznim nadomestilom ali brez njega je bilo v tem sektorju potrebno dovoljenje. Medtem ko je treba trgovino s proizvodi, ki se izvažajo z nadomestilom, še naprej spremljati, pa se spremljanje izvoza proizvodov, s katerimi se trguje brez nadomestila, ni več zdelo potrebno. Zato je Komisija odpravila obveznost predložitve izvoznega dovoljenja za tak izvoz.

Denne forenkling er til fordel for både eksportvirksomheder og de nationale myndigheder, fordi den begrænser papirarbejdet, administrationen og det kontrolrelaterede arbejde.

Od tega ukrepa imajo koristi tako izvozna podjetja kot tudi nacionalni organi, saj pomeni manj dokumentacije ter upravnega in nadzornega dela.

Forenklingen reducerer omkostningerne ved eksport af oksekød med gennemsnitligt ca. 16 EUR pr. ton. Derudover fjerner den unødvendig administration og forbedrer erhvervsklimaet.

Tako na primer ta ukrep zmanjšuje stroške izvoza govejega mesa v povprečju za približno 16 EUR na tono. Poleg tega zmanjšuje upravne postopke in izboljšuje poslovno okolje.

Mærkning af æg

Označevanje jajc

I 2007 vedtog Kommissionen et nyt sæt regler om handelsnormer for æg og navnlig mærkning af æg. Med disse regler er der skabt en moderne og transparent retlig ramme uden at svække kravet om oplysninger og forbrugerbeskyttelsen.

Leta 2007 je Evropska komisija sprejela nova podrobna pravila glede tržnih standardov za jajca in zlasti glede označevanja jajc. Ta pravila ustvarjajo moderno in pregledno pravno okolje, ne da bi pri tem poslabšala obveščenost in varstvo potrošnikov.

Det er f.eks. ikke længere påkrævet at klassificere æg, som anvendes direkte af industrien. Efter de nye regler skal æg indsamles, sorteres, mærkes og pakkes senest 10 dage efter lægningen, hvor de tidligere skulle indsamles hver tredje arbejdsdag. Hermed får sektoren bedre muligheder for at tilrettelægge arbejdet, hvilke er særlig vigtigt på travle tidspunkter af året.

Jajc, ki se uporabljajo neposredno v industriji, na primer ni več treba razvrščati. Nova pravila omogočajo, da se jajca poberejo, razvrstijo, označijo in pakirajo v 10 dneh po tem, ko so bila znesena, namesto da bi se pobirala vsak tretji delovni dan. Tako se lahko industrija bolje organizira, kar je zlasti koristno v obdobjih, ko je več dela.

Denne fleksibilitet reducerer omkostningerne for producenterne og andre aktører i de senere led, ligesom den begrænser medlemsstaternes kontroludgifter.

Nova prožnost zmanjšuje stroške za proizvajalce in sektor nadaljnje proizvodnje ter tudi stroške nadzora za države članice.

10-månedersreglen

10-mesečno pravilo

Ifølge artikel 44, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 skulle parceller, som en landbruger havde afgivet erklæring om med henblik på direkte betalinger, være til landbrugerens rådighed i en periode på mindst 10 måneder.

Člen 44(3) Uredbe Sveta (ES) št. 1782/2003 je določal, da morajo biti parcele, ki jih je kmet prijavil za neposredna plačila, kmetu na razpolago najmanj 10 mesecev.

Denne bestemmelse er nu ophævet og 10-månedersperioden erstattet med en dato, som medlemsstaten selv kan fastsætte. Det betyder, at landbrugerne ikke længere skal have den pågældende jord til sin rådighed i 10 måneder for at kunne få støtte. Dermed får landbrugerne større fleksibilitet i forvaltningen af deres bedrift og bedre muligheder for at reagere på markedsudviklingen.

Ta določba je bila razveljavljena, 10-mesečno obdobje pa se je nadomestilo z enim samim datumom, ki ga lahko določi država članica. To pomeni, da kmetom ni več treba imeti zemlje na razpolago 10 mesecev, če želijo dobiti podporo. To jim omogoča večjo prožnost pri upravljanju kmetij in odzivanju na razvoj trga.

Ophævelsen af 10-måndersreglen reducerer bedrifternes administrative byrde og vil sandsynligvis kunne give besparelser på ca. 19 mio. EUR.

Zaradi odprave 10-mesečnega pravila se bo upravna obremenitev kmetij verjetno zmanjšala za približno 19 milijonov EUR.

Import- og eksportlicenser

Uvozna in izvozna dovoljenja

I juni 2008 afskaffede Kommissionen langt størstedelen af licenskravene i landbruget. Licenskravene ved import er reduceret fra 500 til 65, og når det gælder eksport, er der nu kun 43 krav tilbage[15]. Desuden er den retlige ramme for de resterende licenskrav blevet forenklet og består nu af én enkelt forordning (bortset fra, når der er tale om eksportrestitutioner og toldkontingenter). Forordningen regulerer alle aspekter vedrørende licenser, definerer klart de produkter, der er omfattet af licenskrav, og fastsætter licensernes gyldighedsperiode og den sikkerhed, der skal stilles.

Junija 2008 je Komisija odpravila veliko večino obveznosti glede dovoljenj v kmetijskem sektorju. Za uvoz se je število zahtev za dovoljenje zmanjšalo s 500 na 65, za izvoz pa še naprej velja le 43 zahtev[15]. Poleg tega se je pravni okvir za ostale zahteve glede dovoljenj poenostavil in zdaj sestoji iz ene same uredbe (razen v primeru izvoznih nadomestil in tarifnih kvot). Ureja vse vidike dovoljenj, jasno opredeljuje vse proizvode, za katere je potrebno dovoljenje, ter določa pravila glede obdobja veljavnosti dovoljenja, kot tudi višino varščine.

Fordelene for de erhvervsdrivende (importører og eksportører) er:

Prednosti za gospodarske subjekte (uvoznike in izvoznike) so naslednje:

- De sparer udgifter til administration og det papirarbejde, der er forbundet med import og eksport.

- imeli bodo manj upravnih stroškov pri urejanju uvozne in izvozne dokumentacije;

- De behøver ikke længere at bære omkostningerne ved at stille (og tilbagekræve) sikkerhed for licensen.

- ne bodo več imeli stroškov s polaganjem (in vračanjem) varščin za dovoljenja.

De nationale administrationer opnår tydelige besparelser som følge af mindre administrativt arbejde og færre kontrolaktiviteter.

Prihranki za nacionalne uprave so očitni, saj bo potrebnega manj upravnega dela in preverjanja.

Den reduktion af den samlede administrative byrde, der er forbundet med udstedelse af licenser til de erhvervsdrivende, vil sandsynligvis resultere i en besparelse på ca. 7,4 mio. EUR.

Ta ukrep naj bi skupno breme, ki ga imajo gospodarski subjekti zaradi dovoljenj, zmanjšal za približno 7,4 milijona EUR.

Handelsnormer for frugt og grøntsager

Tržni standardi za sadje in zelenjavo

Som led i reformen af frugt- og grøntsagssektoren lykkedes det Kommissionen trods en vis modstand fra nogle af medlemsstaterne at reducere antallet af handelsnormer fra 36 til 10 (de resterende 10 handelsnormer gælder for æbler, citrusfrugt, kiwifrugter, salat og endivie, ferskner og nektariner, pærer, jordbær, peberfrugt, spisedruer og tomater). Desuden er de dermed forbundne kontrolaktiviteter rationaliseret, og der er indført et sæt generelle handelsnormer, som omfatter de fleste frugter og grøntsager.

Kot del reforme sektorja sadja in zelenjave je Komisija zaradi nasprotovanja številnih držav članic zmanjšala število posebnih tržnih standardov s 36 na 10 (za jabolka, agrume, kivi, zeleno solato in endivijo, breskve in nektarine, hruške, jagode, sladko papriko, namizno grozdje in paradižnik), racionalizirala s tem povezano preverjanje ter določila splošen tržni standard, ki velja za večino sadja in zelenjave.

De 26 ophævede handelsnormer repræsenterer 25 % af handelen med friske frugter og grøntsager. Forenklingen betyder, at de erhvervsdrivende ikke længere belastes med de omkostninger, der er forbundet med at overholde normerne, men blot skal sørge for, at deres produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet. De nationale myndigheder sparer desuden kontrolarbejdet for disse 26 normer.

Šestindvajset razveljavljenih standardov predstavlja 25 % trgovine s svežim sadjem in zelenjavo. Zaradi tega ukrepa gospodarski subjekti nimajo več stroškov zaradi usklajevanja, vendar morajo še naprej zagotavljati, da so njihovi proizvodi dobre in neoporečne tržne kakovosti, nacionalnim organom pa ni več treba opravljati nadzora nad temi 26 posebnimi standardi.

Krydsoverensstemmelse

Navzkrižna skladnost

Selvom det fremgik af undersøgelsen af bedrifternes administrative byrde, at administrationsomkostningerne som følge af krydsoverensstemmelse er relativt lave, dvs. 0,3 - 4,3 % af den samlede administrative byrde, opfatter landbrugerne krydsoverenstemmelsesreglerne som en hæmsko.

Čeprav je bilo na podlagi študije o upravni obremenitvi kmetij ugotovljeno, da so upravni stroški zaradi navzkrižne skladnosti razmeroma nizki, tj. med 0,3 % in 4,3 % celotnega bremena, je navzkrižna skladnost za kmete vseeno moteča.

For at gøre ordningen mere enkel og brugervenlig har Kommissionen givet tilladelse til, at kontrolbesøg på stedet anmeldes i forvejen. Landbrugerne får heller ikke længere deres betalinger reduceret, hvis de har begået overtrædelser af mindre betydning, eller hvis en eventuel reduktion er på mindre end 100 EUR.

Da bi zmanjšali izraženo nelagodje in poenostavili sistem, je Komisija privolila v vnaprejšnje obveščanje o pregledih na kraju samem. Poleg tega kmetom ne grozi več zmanjšanje plačil, če je njihova kršitev manjšega pomena oziroma če bi bilo zmanjšanje nižje od omejitve de minimis , ki znaša 100 EUR.

Disse forbedringer gør det lettere for landbrugerne at planlægge deres aktiviteter. Det administrative arbejde, der kræves for at rette op på småovertrædelser, mindskes, og truslen om sanktioner for småovertrædelser fjernes. Derudover forenkles de nationale forvaltningers opgaver.

Te izboljšave kmetom omogočajo, da lažje načrtujejo svoje dejavnosti, da jim ni treba več pripraviti toliko dokumentacije, če želijo popraviti manjše kršitve, poleg tega pa jim ni treba več skrbeti, da bodo kaznovani zaradi nepomembnih kršitev. Ukrep poenostavlja tudi delo nacionalnih uprav.

Ved forhåndsanmeldelse af kontrolbesøg på stedet vil den administrative byrde blive reduceret, hvilket kan give besparelser på op til 5,7 mio. EUR.

Vnaprejšnje obveščanje o pregledih na kraju samem lahko upravno obremenitev kmetij zmanjša do 5,7 milijona EUR.

I FOKUS

OSREDNJE TOčKE

Neden for følger en detaljeret beskrivelse af tre forenklingstiltag, der har særlig stor betydning for den fælles landbrugspolitik. Disse tiltag vedrører forenkling af lovgivningen og politikken og reduktion af den administrative byrde, og de har indvirkning på alle landbrugssektorer. Der er tale om følgende tre tiltag: fusionsmarkedsordningen, undersøgelsen af den administrative byrde og sundhedstjekket.

V nadaljevanju so podrobno predstavljeni trije izredno pomembni ukrepi poenostavitve SKP. Ti projekti se nanašajo na poenostavitev zakonodajne in upravne obremenitve ter politično poenostavitev in vplivajo tudi na druge sektorje, to so enotna SUT, študija o upravni obremenitvi in t. i. sistematski pregled.

Fusionsmarkedsordningen

Enotna SUT

Vedtagelsen i 2007 af Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, også kaldet fusionsmarkedsordningen8, var et vigtigt skridt i arbejdet med at forenkle lovgivningen for den fælles landbrugspolitik.

Pomemben dosežek v okviru poenostavitve zakonodaje na področju SKP je bilo sprejetje Uredbe Sveta o vzpostavitvi skupne ureditve kmetijskih trgov8 (t. i. Uredbe o enotni SUT) leta 2007.

Fusionsmarkedsordningen tog ikke sigte på at ændre den grundlæggende politik, men var en teknisk ændring, der havde til formål at harmonisere bestemmelserne, reducere omfanget af dem og gøre dem lettere at finde rundt i og anvende.

Uredba o enotni SUT zaradi svojega tehničnega značaja ni spremenila same politike, ampak je uskladila tudi določbe, zaradi česar je mogoče predpise o SKP lažje izslediti, so manj obsežni, bolje dostopni, njihova uporaba pa je manj obremenjujoča.

Den nye forordning erstatter de 21 tidligere sektorspecifikke markedsordninger og samler den i én enkelt markedsordning. Derved reduceres antallet af artikler fra 920 til 230, og ikke mindre end 78 rådsforordninger har kunnet ophæves[16].

Nova uredba združuje in nadomešča vseh 21 posameznih skupnih tržnih ureditev z eno samo uredbo ter tako zmanjšuje število členov s približno 920 na približno 230 ter razveljavlja skupno 78 aktov Sveta[16].

På overordnet plan har indførelsen af fusionsmarkedsordningen reduceret antallet af retsakter betragteligt, og den fælles landbrugspolitik reguleres nu hovedsagelig af blot 4 forordninger, nemlig forordningen om direkte betalinger, forordningen om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordningen om udvikling af landdistrikter og forordningen om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

Na višji ravni je sprejetje Uredbe o enotni SUT bistveno zmanjšalo število aktov, ki urejajo SKP. To zdaj urejajo predvsem 4 pravni akti, in sicer uredbe o neposrednih plačilih, o enotni SUT, o razvoju podeželja ter o financiranju SKP.

Endelig baner fusionsmarkedsordningen også vejen for yderligere forenkling og reduktion af den administrative byrde, når det gælder Kommissionens gennemførelsesbestemmelser.

Kot zadnje, Uredba o enotni SUT lajša nadaljnjo poenostavitev in zmanjšanje upravne obremenitve na ravni izvedbenih predpisov Komisije.

Undersøgelse af den administrative byrde

Študija o upravni obremenitvi

Inden for rammerne af handlingsplanen for reduktion af administrative byrder er der gennemført en undersøgelse af bedrifternes administrative byrde, og resultaterne heraf blev offentliggjort[17] i slutningen af 2007. Undersøgelsen, som blev gennemført i Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland og Italien, omfatter bl.a. en oversigt over de administrative omkostninger, der var forbundet med enkeltbetalingsordningen i 2006, og en gennemgang af de fremtidige perspektiver.

V okviru akcijskega programa za zmanjšanje upravnih obremenitev je bila konec leta 2007 objavljena študija „o oceni upravne obremenitve kmetij, ki jo povzroča SKP“[17]. V tej študiji, ki je bila opravljena na Danskem, v Nemčiji, Franciji, na Irskem in v Italiji, je podana ocena upravnih stroškov, ki nastanejo zaradi sheme enotnega plačila v letu 2006, predstavljene pa so tudi možnosti za nadaljnji razvoj.

I forbindelse med undersøgelsen er der identificeret flere faktorer, der har indvirkning på bedrifternes administrative byrde.

V študiji so opredeljeni številni elementi, ki vplivajo na upravno obremenitev kmetij.

Den første faktor vedrører medlemsstaternes gennemførelse af forordningen om enkeltbetalingsordningen. Det har f.eks. betydning, hvilken enkeltbetalingsmodel der er valgt (historisk, regional eller hybrid), og om medlemsstaterne har valgt en fuldstændig afkobling af samtlige betalinger eller har opretholdt visse koblede betalinger. Udformningen af ansøgningsproceduren og systemet for overførsel af støtterettigheder har ligeledes betydning.

Prvi element zadeva prenos določb SKP o neposrednih plačilih v zakonodajo držav članic. To je na primer odvisno od modela sheme enotnega plačila, za katerega so se odločile države članice (pretekli, regionalni ali hibridni model), in od tega, ali so se odločile za v celoti nevezana plačila ali želijo nekatere elemente ohraniti vezane. Druga dejavnika sta še postopek prijave in sistem za prenos pravic do plačil.

Ifølge forslag, der er fremsat i forbindelse med handlingsplanen for reduktion af administrative byrder, kan der f.eks., hvis alle medlemsstaterne anvender informationsteknologi, opnås en yderligere reduktion af bedrifternes administrative byrde svarende til en besparelse på 400 mio. EUR.

Na podlagi predlogov v okviru akcijskega programa za zmanjševanje upravnih obremenitev bi na primer lahko države članice z uporabo informacijske tehnologije v vseh državah članicah dosegle nadaljnje zmanjšanje upravne obremenitve kmetij za več kot 400 milijonov EUR.

Af andre faktorer, der har indvirkning på den administrative byrde, kan nævnes den nationale virksomhedskultur, f.eks. anvendelsen af eksterne konsulenter og strukturbetingede forskelle, herunder bedriftsstørrelse og differentieret produktion.

Drugi vidiki, ki vplivajo na stopnjo upravne obremenitve, so poslovna kultura v posameznih državah članicah, na primer pomoč zunanjih svetovalcev, in strukturne razlike, kot so velikost kmetij in razlike v proizvodnji.

Undersøgelsen viser, at bedrifternes administrative byrde vil blive reduceret væsentligt. En af årsagerne er det voksende kendskab til ordningerne og den kendsgerning, at det administrative arbejde, der var forbundet med indførelsen af enkeltbetalingsordningen (og de dermed forbundne startomkostninger) ikke længere spiller ind[18]. De ændringer, der er gennemført som følge af sundhedstjekket, er en anden årsag.

Iz rezultatov študije je razvidno, da se bo upravna obremenitev kmetij znatno zmanjšala. To je predvsem posledica učinka krivulje učenja in odprave enkratnih upravnih stroškov, nastalih z uvedbo sheme enotnega plačila[18]. Drug pomemben razlog so spremembe, dogovorjene v okviru sistematskega pregleda.

Sundhedstjekket

Sistematski pregled

Forenkling var et af de centrale mål for Kommissionens forslag inden for rammerne af sundhedstjekket[19]. Med sundhedstjekket er enkeltbetalingsordningens bestemmelser blevet forenklet og virkningen af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik styrket.

Eden od glavnih razlogov, zakaj je Komisija predložila predloge na področju sistematskega pregleda je bila poenostavitev[19]. Sistematski pregled poenostavlja določbe sheme enotnega plačila, zaradi česar je reforma SKP iz leta 2003 učinkovitejša.

Et af de væsentligste elementer i sundhedstjekket er yderligere afkobling og afskaffelse af flere støtteordninger, f.eks. støtten til energiafgrøder og durumhvede og støtten til afsætning af fløde, smør og koncentreret smør. Som det fremgår af undersøgelsen af bedrifternes administrative byrder[20], giver koblede støtteordninger anledning til yderligere administration for landbrugerne. Yderligere afkobling fører derfor automatisk til en reduktion af den administrative byrde.

Eden od glavnih elementov poenostavitve v sistematskem pregledu je nadaljnje ločevanje in odprava številnih shem, kot so plačila za energetske rastline in trdo pšenico ter shema za odstranitev smetane, masla in zgoščenega masla. Kot je razvidno iz študije o upravni obremenitvi[20], povzročajo vezane sheme podpore dodatno upravno obremenitev za kmete. Nadaljnje ločevanje torej avtomatično pomeni tudi zmanjšanje takšne obremenitve.

Sundhedstjekket har også forenklet reglerne om fribeløbet i forbindelse med graduering og reglerne om anvendelse af den nationale reserve og overførsel af betalingsrettigheder fra reserven.

Sistematski pregled poenostavlja tudi pravila v zvezi z oprostitvijo pri modulaciji ter določbe v zvezi z nacionalno rezervo in pravicami do plačila, ki iz te rezerve izhajajo.

Reglerne om jordudtagning er ophævet, og reglerne om overførsel af betalingsrettigheder er forenklet.

Poleg tega so pravila glede prahe odpravljena, pogoji, ki se uporabljajo za prenos pravic do plačila, pa poenostavljeni.

Sundhedstjekket reducerer bedrifternes administrative byrde og vil sandsynligvis kunne føre til besparelser på ca. 135 mio. EUR som følge af ophævelsen af de særlige ordninger for energiafgrøder, arealbetalinger, durumhvede, nødder og stivelseskartofler. Det skønnes desuden, at afskaffelsen af reglerne om jordudtagning vil føre til en besparelse på 146 mio. EUR.

Sistematski pregled bo verjetno povzročil zmanjšanje upravne obremenitve kmetij za približno 135 milijonov EUR zaradi odprave posebnih shem za energetske rastline, plačila za poljščine, trdo pšenico, orehe in škrobni krompir. Poleg tega naj bi odprava prahe upravno obremenitev kmetij zmanjšala za 146 milijonov EUR.

PERSPEKTIVER

PERSPEKTIVE

De fremskridt, der er opnået i de seneste år, betyder på ingen måde, at forenklingsarbejdet på landbrugsområdet indstilles. Forenkling og reduktion af den administrative byrde er opgaver, der kræver en løbende indsats. For at holde gang i processen og skabe gunstige betingelser for en yderligere forenkling af den fælles landbrugspolitik er der planlagt følgende projekter for de kommende år.

Kljub napredku v zadnjih letih se bodo poenostavitvene dejavnosti v kmetijskem sektorju še naprej izvajale. Poenostavitev in zmanjšanje nepotrebne upravne obremenitve sta stalni nalogi, ki se ne bosta opravili sami. Da bi ohranili sedanjo dinamiko in ustvarili okolje, ki omogoča ustrezne pogoje za nadaljnjo poenostavitev SKP, so za prihajajoča leta načrtovani elementi in sheme, ki so predstavljeni v nadaljevanju.

Fælles startdato

Skupni datum začetka veljavnosti

Når reglerne for den fælles landbrugspolitik ændres, anvendes ændringerne generelt fra en bestemt dato, f.eks. ved begyndelsen af produktionsåret. For at gøre det lettere at overvåge politikken og ændringer heraf og at forberede sig på sådanne ændringer vil det blive undersøgt, om det er muligt at anvende fælles startdatoer[21] for lovgivningsændringer.

Zakonodajne spremembe na področju SKP običajno začnejo veljati na določene datume, na primer na začetku tržnega leta. Da bi še dodatno olajšali spremljanje politik in njihovih sprememb ter pripravo nanje, se bo dodatno proučila možnost uvedbe skupnih datumov za začetek veljavnosti[21] zakonodajnih sprememb na področju SKP.

Krydsoverensstemmelse

Navzkrižna skladnost

På nuværende tidspunkt er bestemmelserne om krydsoverensstemmelse spredt over en række forskellige retsakter. Det vil blive undersøgt, om det kunne være en mulighed at udarbejde forslag til én enkelt retsakt om krydsoverensstemmelse, hvorved de gældende regler harmoniseres.

Pravila o navzkrižni skladnosti so trenutno določena v različnih pravnih aktih. Zamisel, da bi se z uskladitvijo veljavnih pravil pripravil predlog za en sam pravni akt o navzkrižni skladnosti, bo še dodatno ocenjena.

Meddelelse af oplysninger

Obveščanje

Kommissionen vil bestræbe sig på at forenkle og harmonisere den retlige ramme for meddelelse og opbevaring af oplysninger og dokumenter, der vedrører den fælles forvaltning af landbrugspolitikken. Den nye retlige ramme kunne med tiden komme til at gælde for al indberetning af oplysninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, bortset fra finansielle oplysninger, og kunne ved hjælp af informationsteknologi gælde for alle systemerne på dette område. Disse systemer kunne forvaltes af Kommissionen eller medlemsstaternes ansvarlige myndigheder. Den nye retlige ramme kunne omfatte bestemmelser om adgang til de indsamlede oplysninger for de berørte myndigheder og offentligheden.

Komisija si bo prizadevala poenostaviti in uskladiti pravni okvir za posredovanje ter hranjenje informacij in dokumentov pri deljenem upravljanju SKP. Novi okvir bi se lahko sčasoma uporabljal za vsa sporočila o SKP, razen za izmenjavo finančnih informacij, ter z uporabo informacijske tehnologije za vse sisteme, ki obstajajo v tem okviru. Pri tem ni pomembno, ali te sisteme upravlja Evropska komisija ali pristojni organi držav članic. Poleg tega bi novi pravni okvir lahko vključeval določbe o dostopu vseh zadevnih organov in javnosti do zbranih informacij.

Praktisk erfaring

Pridobitev praktičnih izkušenj

Fra 2010 vil der blive oprettet et uddannelsesprogram for tjenestemænd fra Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som indebærer et ophold på en gård. Formålet med programmet er at bibringe tjenestemændene et endnu bedre kendskab de udfordringer, som sektoren står overfor. De vil således få bedre forudsætninger for at udarbejde politikker, der er bedre tilpasset den praktiske situation, som Europas landbrugere befinder sig i. Programmets nøjagtige indhold er under overvejelse.

Od leta 2010 bo uveden program usposabljanja za uradnike iz Generalnega direktorata za kmetijstvo in razvoj podeželja, ki bo vključeval bivanje na kmetiji. Cilj tega programa je dodatno izboljšati razumevanje izzivov, s katerimi se sooča sektor. To bi lahko pomagalo oblikovati politike, ki se še bolje povezujejo s praktičnim položajem evropskih kmetov. Natančne podrobnosti programa se proučujejo.

Kvalitetspolitik

Politika kakovosti

Grønbogen om kvaliteten af landbrugsprodukter blev lanceret den 15. oktober 2008. Med grønbogen tages der hul på en bred offentlig høring om kvalitetspolitikken, og der sættes fokus på spørgsmålet om forenkling og reduktion af den administrative byrde, navnlig hvad angår handelsnormer, certificeringsordninger og ordninger for geografiske betegnelser.

Zelena knjiga o kakovosti kmetijskih proizvodov je bila objavljena 15. oktobra 2008. Z njo je bila sprožena obsežna javna razprava o politiki kakovosti ter obravnavano vprašanje poenostavitve in zmanjšanja upravne obremenitve, zlasti glede tržnih standardov, sistemov izdajanja spričeval in sistemov geografskih označb.

Efter afslutningen af den offentlige høring offentliggør Kommissionen en meddelelse i maj 2009. Nogle af forslagene i denne meddelelse kan få betydelige konsekvenser, hvad angår forenkling og reduktion af den administrative byrde.

Po koncu javne razprave bo Komisija maja 2009 izdala sporočilo. Nekatere od možnosti iz sporočila bi lahko pomembno vplivale na poenostavitev in zmanjšanje upravne obremenitev.

Videreførelse af handlingsplanen

Nadaljevanje akcijskega načrta

Handlingsplanen ruller fortsat videre, og der vil komme nye projekter til, som vil blive gennemført. Et af de nye projekter vedrører humlesektoren.

Akcijski načrt se bo še naprej izvajal, dodajali in izvajali pa se bodo tudi novi projekti. Eden od teh novih projektov zadeva hmeljarski sektor.

På nuværende tidspunkt skal humleproducenter registrere produktionsaftaler. Registreringen tilvejebringer vigtige markedsoplysninger og bidrager til en vis åbenhed på markedet. Samtidig indebærer den imidlertid en administrativ byrde for humleproducenter og forvaltninger. Det vil med henblik på at reducere den administrative byrde blive undersøgt, om det er muligt at skaffe markedsoplysninger for humlesektoren på anden vis. Når resultaterne af denne undersøgelse foreligger, vil der blive fremsat passende forslag.

Trenutno morajo pridelovalci hmelja registrirati pogodbe o proizvodnji. Ta registracija omogoča pridobivanje bistvenih tržnih informacij in ustvarja določeno stopnjo preglednosti na trgu. Vendar je hkrati obremenjujoča za pridelovalce in uprave. Da bi zmanjšali te upravne obremenitve, se bodo proučile nadomestne možnosti za pridobivanje tržnih podatkov v hmeljarskem sektorju. Glede na izid ocenjevanja se bodo pripravili ustrezni predlogi.

Regelmæssig gennemgang af lovgivningen

Redni pregledi

Kommissionen vil overveje, om der bør foretages en mere regelmæssig gennemgang af lovgivningen, hvorved retsakter, der har været gældende en vis tid, kan revideres. En sådan gennemgang kunne omfatte en analyse af, om de gældende bestemmelser skal opretholdes, og hvis dette er tilfældet, i hvilket format. Den nye retsakt vil således være aktuel og tilpasset de seneste principper for udarbejdelse af retsakter.

Komisija bo proučila možnost izvajanja rednejših pregledov zakonodaje, v okviru katerih bo pregledala pravne akte, ki so dosegli določeno starost, in proučila, ali je treba obstoječe določbe ohraniti, in če da, v kakšni obliki. Novi pravni akt bi bil tako posodobljen in v skladu z najnovejšimi načeli priprave pravnih aktov.

Sprogbrugen i retsakter og deres tilgængelighed

Jezik in dostopnost pravnih besedil

Den sprogbrug, der anvendes i retsakter, kan betyde, at de er svært tilgængelige for almindelige brugere. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at gøre retsakter mere læservenlige ved at overveje sprogbrugen nøje og se på muligheden for at afholde kurser i affattelse af retsakter.

Jezik pravnih aktov lahko omeji njihovo dostopnost za običajne uporabnike. Komisija si bo še naprej prizadevala za boljšo razumljivost jezika pravnih aktov, tako da bo ocenila jezik, v katerem so ti akti napisani, in organizirala usposabljanje na področju pisnega izražanja.

Udveksling af bedste praksis

Nadaljnja izmenjava najboljših praks

Kommissionen vil fortsat tilrettelægge møder med medlemsstaterne og de berørte parter for at drøfte og udvikle tiltag til forenkling af den fælles landbrugspolitik. I denne forbindelse kan der også ses nærmere på, hvilke muligheder der er for at forenkle krydsoverensstemmelsesordningen yderligere.

Komisija bo še naprej organizirala srečanja z državami članicami in zainteresiranimi stranmi, na katerih bo razpravljala ter nadalje razvijala dejavnosti za poenostavitev SKP. V tem okviru se lahko proučijo tudi možnosti za nadaljnjo poenostavitev navzkrižne skladnosti.

KONKLUSION

SKLEPNE UGOTOVITVE

Resultaterne af forenklingsprocessen viser, at Kommissionens bestræbelser på at nå frem til en enkel udgave af den fælles landbrugspolitik har givet pote. At forenklingsprocessen videreføres er et tydeligt tegn på Kommissionens engagement på dette område. Ifølge de første måleresultater[22] ser det ud til at være realistisk at forvente, at målet om en 25 % reduktion af den administrative byrde i 2012 kan nås. Dette er så meget desto mere imponerende, eftersom den fælles landbrugspolitik eksisterer i et dynamisk politisk miljø med forskellige og ofte modstridende finansielle og politiske interesser og mod en baggrund af meget forskellige landbrugskulturer og -strukturer. Eftersom den fælles landbrugspolitik vedrører tildeling af finansielle midler, er den uundgåeligt genstand for strenge forvaltnings- og kontrolregler, der har til formål at beskytte EU-budgettets integritet, dvs. skatteydernes penge.

Iz rezultatov poenostavitvenega procesa je razvidno, da so bila prizadevanja Komisije za poenostavitev SKP izjemno uspešna. Aktivno nadaljevanje tega postopka v prihodnje je jasen znak zavezanosti Komisije za nadaljnjo poenostavitev. Na podlagi prvih rezultatov meritve[22] je realno mogoče pričakovati, da bo cilj 25-odstotnega zmanjšanja upravne obremenitve do leta 2012 izpolnjen. To je še posebej omembe vredno, saj ima SKP dinamično politično okolje z različnimi in pogosto razhajajočimi se finančnimi in političnimi interesi, na katere vplivajo številni kmetijski običaji in strukture. Poleg tega veljajo za SKP, kjer je dodelitev finančnih sredstev pomembna, stroga pravila upravljanja in nadzora, ki naj bi zaščitila celovitost proračuna EU, tj. denarja davkoplačevalcev.

En forenklet landbrugspolitik skaber et erhvervsklima, hvor landbrugerne og de øvrige økonomiske aktører er mindre bebyrdet med omkostninger som følge af administration og overholdelse af reglerne, og det europæiske landbrug bliver dermed mere konkurrencedygtigt. Landbrugerne har således bedre forudsætninger for at klare udfordringerne og opfylde forbrugernes efterspørgsel. Dette er absolut til gavn for alle EU-borgere.

Poenostavitev SKP ustvarja poslovne pogoje, v katerih so kmetje in drugi gospodarski subjekti manj obremenjeni s stroški upravljanja in usklajevanja, zaradi česar je evropska kmetijska skupnost bolj konkurenčna. Kmetje se tako lahko bolje soočajo z izzivi in odzovejo na zahteve potrošnikov. To na splošno koristi vsem državljanom EU.

Landbrugerne og de øvrige økonomiske aktører i sektoren vurderer imidlertid ikke kun erhvervsklimaet ud fra den fælles landbrugspolitik, men også ud fra alle andre retlige parametre, som de er omfattet af. Kommissionen betragter derfor forenkling og reduktion af unødvendig administration som et overordnet mål, der bør arbejdes hen imod på alle politikområder med relevans for landbruget og på alle niveauer, også i medlemsstaterne og i regionerne. Det er derfor et aspekt, som alle berørte parter bør være særlig opmærksomme på i fremtiden.

Vendar kmetje in gospodarski subjekti v kmetijskem sektorju svojega poslovnega okolja ne dojemajo kot zapletenega le zaradi pravil SKP, ampak tudi zaradi vseh pravnih parametrov, ki veljajo zanje. Za Komisijo sta zato poenostavitev in zmanjšanje nepotrebne upravne obremenitve celovita cilja, ki ju je treba doseči na vseh področjih politike, ki so pomembna za kmetijski sektor, ter na vseh ravneh, tj. tudi v državah članicah in regijah. Temu vidiku bi morali v prihodnje posebno pozornost nameniti vsi akterji v tem postopku.

[1] KOM(2005) 509 endelig af 19.10.2005.

[1] COM(2005) 509, 19.10.2005.

[2] Tredje strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2009) 15 endelig af 28.1.2009).

[2] Tretji strateški pregled boljše pravne ureditve v Evropski uniji – COM(2009) 15, 28.1.2009.

[3] De tal, der er brugt i denne meddelelse, stammer generelt fra foreløbige resultater af de målinger, der er foretaget, og fra de anbefalinger, der er fremsat i forbindelse med handlingsplanen for reduktion af administrative byrder. Ifølge standardomkostningsmodellen, der er anvendt i denne forbindelse, beregnes den administrative byrde på grundlag af omkostningerne ved at opfylde oplysningskrav som følge af EU-lovgivningen og som følge af nationale gennemførelsesforanstaltninger

[3] Številke v tem sporočilu temeljijo predvsem na predhodnih rezultatih opravljenih meritev kot tudi priporočilih v okviru akcijskega programa za zmanjševanje upravnih obremenitev. Glede na uporabljeni model standardnih stroškov se upravna obremenitev določi glede na stroške, nastale zaradi spoštovanja obveznosti obveščanja, ki izhaja iz zakonodaje EU ter s tem povezanih prenosov v nacionalno pravo oziroma izvedbenih predpisov.

[4] Teknisk forenkling (dvs. inden for en konstant politikramme) består i revision af retsforskrifter, administrative procedurer og forvaltningsmekanismer for at strømline dem og opnå større omkostningseffektivitet og for at nå de opstillede politikmål på en mere effektiv måde, uden at den grundlæggende politik ændres. Politikforenkling har til formål at formindske kompleksiteten ved at forbedre de instrumenter, der anvendes i forbindelse med landbrugsstøtte og udvikling og landdistrikter. Det kan beskrives som ‘politikudvikling med forenkling til følge’.

[4] Tehnična poenostavitev (tj. v okviru stalnega političnega okvira) pomeni revizijo pravnega okvira, upravnih postopkov in mehanizmov upravljanja, da se dosežeta poenostavitev in večja stroškovna učinkovitost ter da se cilji obstoječe politike dosežejo učinkoviteje, brez sprememb same politike; poenostavitev politike z izboljšanjem političnih instrumentov na področju podpore za kmetijstvo in razvoj podeželja zmanjšuje zapletenost. Lahko bi jo opisali kot „razvoj politike ob hkratni poenostavitvi“.

[5] Kommissionens forordning (EF) nr. 1081/2008 (EUT L 296 af 5.11.2008, s. 4).

[5] Uredba Komisije (ES) št. 1081/2008 (UL L 296, 5.11.2008, str. 4).

[6] EUT C 148 af 24.6.2006.

[6] UL C 148, 24.6.2006.

[7] EUT C 30 af 6.2.2009.

[7] UL C 30, 6.2.2009.

[8] Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

[8] Uredba Sveta (ES) št. 1234/2007 z dne 22. oktobra 2007 o vzpostavitvi skupne ureditve kmetijskih trgov in o posebnih določbah za nekatere kmetijske proizvode (UL L 299, 16.11.2007, str. 1).

[9] EUT C 319 af 27.12.2006, s. 1.

[9] UL C 319, 27.12.2006, str. 1.

[10] Forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001 (EUT L 358 af 16.12.2006, s. 3).

[10] Uredba Komisije (ES) št. 1857/2006 z dne 15. decembra 2006 o uporabi členov 87 in 88 Pogodbe pri državni pomoči za majhna in srednje velika podjetja, ki se ukvarjajo s proizvodnjo kmetijskih proizvodov, in o spremembi Uredbe (ES) št. 70/2001 (UL L 358, 16.12.2006, str. 3).

[11] Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter (EUT L 337 af 21.12.2007, s. 35).

[11] Uredba Komisije (ES) št. 1535/2007 z dne 20. decembra 2007 o uporabi členov 87 in 88 Pogodbe ES pri pomočeh de minimis v sektorju kmetijske proizvodnje (UL L 337, 21.12.2007, str. 35).

[12] KOM(2007) 147 af 29.3.2007.

[12] COM(2007) 147, 29.3.2007.

[13] Yderligere oplysninger om konsekvensanalyser findes på: http://ec.europa.eu/governance/impact/index_en.htm.

[13] Dodatne informacije o presoji vpliva so na voljo na http://ec.europa.eu/governance/impact/index_en.htm.

[14] Yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/governance/impact/index_en.htm.

[14] Nadaljnje informacije so na voljo na: http://ec.europa.eu/agriculture/index_en.htm.

[15] Kommissionens forordning (EF) nr. 514/2008 af 9. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 376/2008 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter (EUT L 150 af 10.6.2008, s. 7).

[15] Uredba Komisije (ES) št. 514/2008 z dne 9. junija 2008 o spremembi Uredbe (ES) št. 376/2008 o določitvi skupnih podrobnih pravil za uporabo sistema uvoznih in izvoznih dovoljenj in potrdil o vnaprejšnji določitvi za kmetijske proizvode (UL L 150, 10.6.2008, str. 7).

[16] Efter inkorporeringen af frugt og grøntsager ved Rådets forordning (EF) nr. 361/2008 (EUT L 121 af 7.5.2008, s. 1).

[16] Po vključitvi določb za sadje in zelenjavo z Uredbo Sveta (ES) št. 361/2008 (UL L 121, 7.5.2008, str. 1).

[17] http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/burden/index_en.htm.

[17] http://ec.europa.eu/agriculture/analysis/external/burden/index_en.htm.

[18] Voksende kendskab til ordningerne og fjernelsen af startomkostningerne ved indførelsen af enkeltbetalingsordningen reducerer de administrative byrder og giver besparelser på over 900 mio. EUR.

[18] Pozitivna krivulja učenja in odprava začetnih stroškov bosta zmanjšali upravno obremenitev kmetij za več kot 900 milijonov EUR.

[19] KOM(2008) 306 af 20.5.2008.

[19] COM(2008) 306, 20.5.2008.

[20] Jf. punkt 4.2.

[20] Glej točko 4.2 zgoraj.

[21] Jf. KOM(2009) 15.

[21] Glej tudi COM(2009) 15.

[22] Skønnene tyder på, at den administrative byrde, der er forbundet med direkte betalinger, vil blive reduceret og give besparelser på mindst 1 400 mio. EUR.

[22] Po trenutnih ocenah se bo obremenitev na področju neposrednih plačil zmanjšala vsaj za 1 400 milijonov EUR.