Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF

Direktiva 2002/58/ES Evropskega parlamenta in Sveta

af 12. juli 2002

z dne 12. julija 2002

om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)

o obdelavi osebnih podatkov in varstvu zasebnosti na področju elektronskih komunikacij (Direktiva o zasebnosti in elektronskih komunikacijah)

EVROPSKI PARLAMENT IN SVET EVROPSKE UNIJE STA –

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

ob upoštevanju Pogodbe o ustanovitvi Evropske skupnosti in zlasti člena 95 Pogodbe,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

ob upoštevanju predloga Komisije [1],

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

ob upoštevanju mnenja Ekonomsko-socialnega odbora [2],

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

po posvetovanju z Odborom regij,

efter høring af Regionsudvalget,

v skladu s postopkom, določenem v členu 251 Pogodbe [3],

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(3), og

ob upoštevanju naslednjega:

ud fra følgende betragtninger:

(1) Direktiva 95/46/ES Evropskega parlamenta in Sveta z dne 24. oktobra 1995 o varstvu posameznikov v zvezi z obdelavo osebnih podatkov in prostem pretoku takšnih podatkov [4] zahteva, da države članice zagotovijo pravice in svoboščine fizičnih oseb v zvezi z obdelavo osebnih podatkov in zlasti njihovo pravico do zasebnosti, da tako zagotovijo prost pretok osebnih podatkov v Skupnosti.

(1) Det kræves i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(4), at medlemsstaterne med henblik på fri udveksling af personoplysninger inden for Fællesskabet skal sikre fysiske personers rettigheder og frihed i forbindelse med behandling af personoplysninger, herunder navnlig disse personers krav på privatlivets fred.

(2) Ta direktiva uveljavlja spoštovanje temeljnih pravic in upošteva načela, priznana zlasti z Listino o temeljnih pravicah Evropske unije. Zlasti pa želi ta direktiva zagotoviti popolno spoštovanje pravic, določenih v členih 7 in 8 navedene listine.

(2) Dette direktiv søger at overholde de grundlæggende rettigheder og respektere de principper, der anerkendes i især Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Direktivet søger især at sikre fuld overholdelse af rettighederne i charterets artikel 7 og 8.

(3) Zaupnost komunikacij je zajamčena v skladu z mednarodnimi instrumenti, ki se nanašajo na človekove pravice, zlasti z Evropsko konvencijo o varstvu človekovih pravic in temeljnih svoboščin ter z ustavami držav članic.

(3) Kommunikationshemmeligheden er garanteret ved de internationale instrumenter på menneskerettighedsområdet, herunder navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og ved medlemsstaternes forfatninger.

(4) Direktiva 97/66/ES Evropskega parlamenta in Sveta z dne 15. decembra 1997 v zvezi z obdelavo osebnih podatkov in varstvom zasebnosti na področju telekomunikacij [5] je prenesla načela, določena v Direktivi 95/46/ES, v posebna pravila za področje telekomunikacij. Direktivo 97/66/ES je treba prilagoditi razvoju trgov in tehnologij za elektronske komunikacijske storitve, da se ne glede na uporabljene tehnologije zagotovi enaka raven varstva osebnih podatkov in zasebnosti uporabnikov javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev. Navedeno direktivo je torej treba razveljaviti in nadomestiti s to direktivo.

(4) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren(5) omsættes principperne i direktiv 95/46/EF til særregler for telesektoren. Direktiv 97/66/EF bør tilpasses markedsudviklingen og den teknologiske udvikling inden for elektroniske kommunikationstjenester for at sikre, at brugere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester sikres den samme beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, uanset hvilken teknologi tjenesterne baserer sig på. Direktivet bør derfor ophæves og erstattes af dette direktiv.

(5) V javna komunikacijska omrežja Skupnosti se uvajajo nove napredne digitalne tehnologije, ki postavljajo posebne zahteve glede varstva osebnih podatkov in zasebnosti uporabnika. Za razvoj informacijske družbe je značilno uvajanje novih elektronskih komunikacijskih storitev. Digitalna mobilna omrežja so postala dostopna in dosegljiva širši javnosti. Ta digitalna omrežja imajo velike zmogljivosti in možnosti za obdelavo osebnih podatkov. Uspešen čezmejni razvoj teh storitev je delno odvisen od zaupanja uporabnikov, da njihova zasebnost ni ogrožena.

(5) Nye avancerede digitale teknikker er ved at blive taget i anvendelse i offentlige kommunikationsnet i Fællesskabet, og dette medfører, at der er et særligt behov for beskyttelse af brugerens personoplysninger og privatliv. Det er kendetegnende for udviklingen af informationssamfundet, at der indføres nye elektroniske kommunikationstjenester. Store dele af offentligheden har fået adgang og råd til at bruge digitale mobilnet. Disse digitalnet har stor kapacitet til og muligheder for at behandle personoplysninger, og derfor kan der kun gennemføres en vellykket grænseoverskridende indførelse af disse tjenester, hvis man bl.a. sikrer, at brugerne har tillid til, at deres privatliv ikke krænkes.

(6) Internet spreminja tradicionalne tržne strukture, ker ponuja skupno, globalno infrastrukturo za dobavo široke izbire elektronskih komunikacijskih storitev. Javno dostopne elektronske komunikacijske storitve prek interneta odpirajo nove možnosti uporabnikom, pa tudi nova tveganja za njihove osebne podatke in zasebnost.

(6) Internettet vender op og ned på de traditionelle markedsstrukturer, idet det udgør en fælles, global infrastruktur for fremføring af en lang række elektroniske kommunikationstjenester. Offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester via internettet giver brugerne nye muligheder, men medfører også nye risikomomenter for deres personoplysninger og privatliv.

(7) V primeru javnih komunikacijskih omrežij je treba sprejeti posebne zakone in druge predpise, s katerimi se zavarujejo temeljne pravice in svoboščine fizičnih oseb ter zakoniti interesi pravnih oseb, zlasti v zvezi s čedalje večjo zmogljivostjo samodejnega shranjevanja in obdelave podatkov, ki se nanašajo na naročnike in uporabnike.

(7) Med hensyn til offentlige kommunikationsnet bør der træffes særlige foranstaltninger af lovgivningsmæssig, administrativ og teknisk art for at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og juridiske personers legitime interesser, navnlig mod den voksende risiko, der er forbundet med automatiseret opbevaring og behandling af oplysninger om abonnenter og brugere.

(8) Zakonske in podzakonske predpise, ki jih države članice sprejmejo v zvezi z varstvom osebnih podatkov, zasebnosti in zakonitih interesov pravnih oseb na področju elektronskih komunikacij, je treba uskladiti zaradi izogibanja oviram na notranjem trgu elektronskih komunikacij v skladu s členom 14 Pogodbe. Usklajevanje je treba omejiti na zahteve, ki so nujne za zagotovitev da spodbujanje in razvoj novih elektronskih komunikacijskih storitev in omrežij med državami članicami nista ovirana.

(8) De foranstaltninger af lovgivningsmæssig, administrativ og teknisk art, medlemsstaterne har vedtaget for den elektroniske kommunikationssektor med henblik på beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred og juridiske personers legitime interesser, bør harmoniseres for at undgå hindringer for gennemførelsen af det indre marked for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med traktatens artikel 14. Harmoniseringen bør begrænses til de krav, der er nødvendige for at sikre, at fremme og udvikling af nye kommunikationstjenester og -net mellem medlemsstater ikke hindres.

(9) Države članice, zadevni ponudniki in uporabniki ter pristojni organi Skupnosti morajo sodelovati pri uvajanju in razvijanju ustreznih tehnologij, kadar je to potrebno zaradi uporabe jamstev, opredeljenih v tej direktivi, pri čemer se zlasti upošteva cilj čim bolj zmanjšati obdelavo osebnih podatkov in uporabljati anonimne ali psevdonimne podatke, kadar je to mogoče.

(9) Medlemsstaterne, udbyderne og de berørte brugere samt de kompetente organer på fællesskabsplan bør samarbejde om at skabe og udvikle de relevante teknologier, hvor dette er nødvendigt for at gennemføre de garantier, der er indeholdt i dette direktiv, navnlig under hensyntagen til målsætningerne om at reducere behandlingen af personoplysninger til det mindst mulige og slette eller ændre navneangivelser inden sådanne data bruges, hvor dette er muligt.

(10) Na področju elektronskih komunikacij se uporablja Direktiva 95/46/ES zlasti za vse zadeve v zvezi z varstvom temeljnih pravic in svoboščin, ki niso izrecno zajete v določbah te direktive, vključno z obveznostmi preglednika in pravicami posameznikov. Direktiva 95/46/ES se uporablja za komunikacijske storitve, ki niso namenjene javnosti.

(10) I den elektroniske kommunikationssektor finder direktiv 95/46/EF navnlig anvendelse på alle forhold vedrørende beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, som ikke særligt er omfattet af bestemmelserne i dette direktiv, herunder den registeransvarliges forpligtelser og fysiske personers rettigheder. Direktiv 95/46/EF anvendes på ikke-offentlige kommunikationstjenester.

(11) Ta direktiva, tako kot Direktiva 95/46/ES, ne obravnava vprašanj varstva temeljnih pravic in svoboščin, povezanih z dejavnostmi, ki jih ne ureja pravni red Skupnosti. Zato ne spreminja obstoječega ravnotežja med posameznikovo pravico do zasebnosti in možnostjo držav članic, da sprejmejo ukrepe iz člena 15(1) te direktive, potrebne za zaščito javne varnosti, obrambe, državne varnosti (vključno z gospodarsko blaginjo države, kadar se dejavnosti nanašajo na zadeve državne varnosti) in izvajanje kazenske zakonodaje. Ta direktiva torej ne vpliva na zmožnost držav članic, da zakonito prestrezajo elektronska sporočila ali da sprejmejo druge ukrepe, če so potrebni iz katerega koli od teh namenov ter v skladu z Evropsko konvencijo o varstvu človekovih pravic in temeljnih svoboščin, kakor jo razlaga Evropsko sodišče za človekove pravice v svojih sodbah. Taki ukrepi morajo biti ustrezni, dosledno sorazmerni z namenom in potrebni v demokratični družbi ter predmet primernih zaščitnih ukrepov v skladu z Evropsko konvencijo o varstvu človekovih pravic in temeljnih svoboščin.

(11) Ligesom direktiv 95/46/EF finder dette direktiv ikke anvendelse på beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der er forbundet med aktiviteter, der ikke er omfattet af fællesskabsretten. Det ændrer derfor ikke den nuværende balance mellem enkeltpersoners ret til privatlivets fred og medlemsstaternes mulighed for, jf. artikel 15, stk. 1, i dette direktiv, at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til beskyttelse af den offentlige sikkerhed, forsvaret, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske interesser, når disse aktiviteter er forbundet med spørgsmål vedrørende statens sikkerhed) og statens aktiviteter på det strafferetlige område. Dette direktiv berører derfor ikke medlemsstaternes mulighed for lovligt at opfange elektronisk kommunikation eller træffe andre foranstaltninger, hvis det er nødvendigt med et af disse formål for øje og i overensstemmelse med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Sådanne foranstaltninger skal være passende, stå i åbenbart rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og være nødvendige i et demokratisk samfund, og foranstaltningerne bør omfattes af passende beskyttelsesordninger i overensstemmelse med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

(12) Naročniki javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev so lahko fizične ali pravne osebe. Cilj te direktive je z dopolnitvijo Direktive 95/46/ES varovati temeljne pravice fizičnih oseb in zlasti njihove pravice do zasebnosti, kot tudi zakonite interese pravnih oseb. Ta direktiva ne vsebuje obveznosti držav članic, da razširijo uporabo Direktive 95/46/ES na varstvo zakonitih interesov pravnih oseb, ki je zagotovljeno v okviru veljavnih predpisov Skupnosti in nacionalne zakonodaje.

(12) Abonnenter på offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester kan være fysiske eller juridiske personer. Bestemmelserne i nærværende direktiv tager som supplement til direktiv 95/46/EF sigte på at beskytte fysiske personers grundlæggende rettigheder, navnlig deres ret til privatlivets fred, samt juridiske personers legitime interesser. Direktivet forpligter ikke medlemsstaterne til at udvide anvendelsen af direktiv 95/46/EF til at omfatte beskyttelse af juridiske personers legitime interesser, som er sikret inden for rammerne af gældende fællesskabsret og national lovgivning.

(13) Pogodbeno razmerje med naročnikom in ponudnikom storitve lahko vključuje periodično plačevanje ali plačilo v enkratnem znesku za storitev, ki je bila ali bo opravljena. Predplačilne kartice se tudi štejejo kot pogodba.

(13) Kontraktforholdet mellem abonnent og tjenesteudbyder kan bestå i en regelmæssig betaling eller en engangsbetaling for den tjeneste, der er leveret eller skal leveres. Forudbetalte kort betragtes også som en kontrakt.

(14) Podatki o lokaciji se lahko nanašajo na zemljepisno širino, dolžino ali višino uporabnikove terminalske opreme, smer potovanja, raven točnosti podatkov o lokaciji, identiteto celice omrežja, v katerem se terminalska oprema v določenem trenutku nahaja, in čas, v katerem so bili podatki o lokaciji zabeleženi.

(14) Lokaliseringsdata kan omhandle angivelse af bredde, længde og højde for brugerens terminaludstyr, rejseretningen, nøjagtigheden af lokaliseringsoplysningerne, identifikation af den celle inden for nettet, hvor terminaludstyret er lokaliseret på et bestemt tidspunkt, samt det tidspunkt, hvor lokaliseringsoplysningerne er registreret.

(15) Sporočilo lahko vključuje kakršne koli podatke o poimenovanju, številčenju ali naslavljanju, ki jih zagotovi pošiljatelj sporočila ali uporabnik zveze za prenos sporočila. Podatki o prometu lahko vključujejo vsako pretvorbo tega podatka v omrežju, po katerem se sporočilo prenaša z namenom izvedbe prenosa. Podatki o prometu lahko med drugim vsebujejo podatke, ki se nanašajo na usmerjanje, trajanje, čas ali obseg sporočila, uporabljeni protokol, lokacijo terminalske opreme pošiljatelja ali prejemnika, na omrežje, iz katerega sporočilo izvira ali v katerega ponika, na začetek, konec ali trajanje zveze. Lahko vsebujejo tudi format, v katerem se sporočilo pošilja po omrežju.

(15) En kommunikation kan omfatte enhver form for oplysning om navn, nummer eller adresse, der gives af kommunikationsafsenderen eller brugeren af en forbindelse til udførelse af kommunikationen. Trafikdata kan omfatte enhver omsættelse af disse oplysninger, der foretages af det kommunikationsnet, hvorigennem kommunikationen transmitteres, med henblik på at gennemføre transmissionen. Trafikdata kan bl.a. bestå af data om en kommunikations rutning, varighed, tid eller omfang, om den anvendte protokol, om lokaliseringen af afsenders eller modtagers terminaludstyr, om det net, som kommunikationen udgår fra eller ender i, om en forbindelses begyndelse, afslutning eller varighed; de kan ligeledes bestå af det format, hvori kommunikationen overføres via nettet.

(16) Podatki kot del radiodifuzijske storitve, ki se izvaja prek javnega komunikacijskega omrežja, so namenjeni potencialno številčno neomejenemu občinstvu in ne pomenijo sporočila v smislu te direktive. Vendar pa so v primerih, v katerih je mogoče prepoznati posameznega naročnika ali uporabnika, ki prejme take podatke, na primer pri storitvah video-na-zahtevo, poslani podatki vključeni v smislu sporočila za namene te direktive.

(16) Oplysninger, der overføres som del af en radio- og fjernsynstransmissionstjeneste via et offentligt kommunikationsnet, sigter på et potentielt ubegrænset publikum og udgør ikke en kommunikation i dette direktivs forstand. I tilfælde, hvor den enkelte abonnent eller bruger kan identificeres, f.eks. i forbindelse med video-on-demand, er de fremførte oplysninger dog omfattet af begrebet kommunikation i dette direktivs forstand.

(17) Za namene te direktive ima privolitev uporabnika ali naročnika, ne glede na to, ali je ta fizična ali pravna oseba, enak pomen kot privolitev posameznika, na katerega se podatki nanašajo, kakor je opredeljeno in podrobneje opisano v Direktivi 95/46/ES. Privolitev se lahko da na kateri koli primeren način, ki omogoča uporabniku, da navede svoje želje svobodno, izrecno in ozaveščeno, tudi tako, da pri obisku internetne spletne strani označi rubriko s kljukico.

(17) I dette direktiv bør samtykke givet af en bruger eller en abonnent, hvad enten sidstnævnte er en fysisk eller en juridisk person, have samme betydning som den registreredes samtykke, således som defineret og yderligere fastlagt i direktiv 95/46/EF. Samtykke kan gives ved ethvert passende middel, der muliggør en frit givet, specifik og informeret angivelse af brugerens ønsker, herunder ved at afkrydse en rubrik, når man besøger et internetwebsted.

(18) Storitve z dodano vrednostjo lahko na primer vsebujejo nasvete za cenovno najugodnejše pakete, usmerjanje poti, podatke o prometu, vremenske napovedi in turistična obvestila.

(18) Tillægstjenester kan for eksempel bestå af rådgivning om de billigste takstpakker, vejvisning, trafikoplysninger, vejrudsigter eller turistinformation.

(19) Uporaba nekaterih zahtev v zvezi s prikazovanjem in omejevanjem prikaza identitete kličočega in priključka v zvezi in avtomatična podaja klica na naročniške priključke, povezane z analognimi centralami, ne sme biti obvezna v posebnih primerih, v katerih bi bila taka uporaba tehnično nemogoča ali bi zahtevala nesorazmerne ekonomske napore. Pomembno je, da so zainteresirane strani obveščene o takšnih primerih, zato morajo države članice o njih uradno obvestiti Komisijo.

(19) Visse krav i forbindelse med nummervisning samt begrænsning heraf og i forbindelse med automatisk viderestilling til abonnentlinjer, der er forbundet med analoge centraler, bør ikke gøres bindende i særlige tilfælde, hvor opfyldelsen heraf ville være teknisk umulig eller fordre en uforholdsmæssig stor økonomisk indsats. Da det er vigtigt for de berørte parter at kende til sådanne tilfælde, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen herom.

(20) Ponudniki storitev morajo sprejeti ustrezne ukrepe za zagotovitev varnosti svojih storitev, če je treba, skupaj s ponudnikom omrežja, in obvestiti naročnike o vseh posebnih tveganjih za kršitve varnosti omrežja. Takšna tveganja so zlasti možna pri elektronskih komunikacijskih storitvah v odprtem omrežju, kot sta internet ali analogna mobilna telefonija. Za naročnike in uporabnike takšnih storitev je zlasti pomembno, da jih njihov ponudnik storitve v celoti seznani z obstoječimi varnostnimi tveganji, ki so zunaj obsega ponudnikovih možnih sredstev za ukrepanje. Ponudniki storitev, ki ponujajo javno dostopne elektronske komunikacijske storitve prek interneta, morajo obvestiti uporabnike in naročnike o ukrepih, ki jih lahko sprejmejo za zagotovitev varnosti sporočil, na primer z uporabo posebnih vrst programske opreme ali tehnologij šifriranja. Zahteva po obveščanju naročnikov o posebnih varnostnih tveganjih ne razrešuje ponudnika storitve njegove obveznosti, da na svoje stroške sprejme ustrezne in takojšnje ukrepe za odpravo vsakih novih, nepredvidenih varnostnih tveganj in da zopet vzpostavi običajno raven varnosti storitve. Zagotovitev podatkov o varnostnih tveganjih za naročnika mora biti brezplačna, razen morebitnih nominalnih stroškov, ki jih naročnik lahko utrpi pri sprejemanju ali zbiranju podatkov, na primer z nalaganjem sporočila, poslanega po elektronski pošti. Varnost se ocenjuje z vidika člena 17 Direktive 95/46/ES.

(20) Tjenesteudbydere bør træffe passende foranstaltninger for at beskytte deres tjenester, om nødvendigt i samarbejde med netudbyderen, og informere abonnenter om eventuelle særlige risici for brud på netsikkerheden. Sådanne risici vedrører især elektroniske kommunikationstjenester via et åbent net såsom internettet eller analog mobiltelefoni. Det er særlig vigtigt, at tjenesteudbyderen informerer abonnenter og brugere af sådanne tjenester fyldestgørende om eksisterende sikkerhedsrisici, som tjenesteudbyderen ikke har mulighed for at afhjælpe. Tjenesteudbydere, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester via internettet, bør informere brugere og abonnenter om, hvordan de kan sikre deres kommunikation, f.eks. ved at anvende bestemte typer software eller krypteringsteknologi. Kravet om at underrette abonnenterne om særlige sikkerhedsrisici fritager ikke tjenesteudbyderen for forpligtelsen til for egen regning omgående at træffe passende foranstaltninger til at forebygge nye uforudsete sikkerhedsrisici og genoprette det normale sikkerhedsniveau for tjenesten. Underretning af abonnenten om sikkerhedsrisici bør være gebyrfri, bortset fra eventuelle beskedne omkostninger for abonnenten i forbindelse med modtagelse eller indsamling af oplysningerne, f.eks. ved at downloade elektronisk post. Sikkerheden evalueres på baggrund af artikel 17 i direktiv 95/46/EF.

(21) Za zagotovitev zaupnosti sporočil, vključno z njihovo vsebino in vsemi podatki glede teh sporočil, je treba sprejeti ukrepe za preprečitev nedovoljenega dostopa do sporočil, poslanih prek javnih komunikacijskih omrežij in javno dostopnih elektronskih komunikacijskih storitev. Nacionalna zakonodaja v nekaterih državah članicah prepoveduje le nameren nedovoljen dostop do sporočil.

(21) For at beskytte kommunikationshemmeligheden bør der træffes foranstaltninger til at hindre uautoriseret adgang til kommunikation - herunder både selve indholdet og data vedrørende kommunikationen - der finder sted via offentlige kommunikationsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. Den nationale lovgivning i visse medlemsstater forbyder kun uautoriseret adgang til kommunikation, når det sker med forsæt.

(22) Prepoved shranjevanja sporočil in s tem povezanih podatkov o prometu osebam, ki niso uporabniki ali ki nimajo privolitve uporabnikov, ni namenjena prepovedi vsakega samodejnega, vmesnega in prehodnega shranjevanja teh podatkov, dokler se to dogaja samo zaradi izvedbe prenosa v omrežju elektronskih komunikacij in pod pogojem, da podatki niso shranjeni dlje, kot je to potrebno za prenos in upravljanje prometa in da zaupnost podatkov ostane zagotovljena v času njihovega hranjenja. Kadar je to potrebno zaradi učinkovitejšega prenosa katerih koli javno dostopnih podatkov drugim prejemnikom storitve na njihovo zahtevo, ta direktiva ne preprečuje nadaljnjega hranjenja takih podatkov, pod pogojem da so ti podatki v vsakem primeru dostopni javnosti brez omejitev in da se vsi podatki, ki se nanašajo na posamezne naročnike ali uporabnike, ki zahtevajo take podatke, izbrišejo.

(22) Det er ikke tanken, at forbuddet mod, at der af andre end brugerne eller uden disses samtykke lagres oplysninger og de dertil hørende trafikdata, skal omfatte enhver automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af denne information, når blot lagringen udelukkende sker med henblik på gennemførelse af transmissionen i de elektroniske kommunikationsnet, og oplysningerne ikke lagres længere end det tidsrum, der er nødvendigt for transmissionen og af hensyn til trafikstyringen, forudsat at sikkerhedsbeskyttelsen af oplysningerne i lagringsperioden fortsat er garanteret. Hvis det er nødvendigt for at effektivisere den videre transmission af offentligt tilgængelige oplysninger til andre modtagere af tjenesten efter deres anmodning herom, bør dette direktiv ikke forhindre, at sådanne oplysninger lagres, forudsat at disse oplysninger i alle tilfælde er offentligt tilgængelige uden begrænsninger, og at alle data vedrørende de abonnenter eller brugere, der anmoder om disse oplysninger, slettes.

(23) Zaupnost sporočil je treba zagotoviti tudi v zakoniti poslovni praksi. Kadar je potrebno in zakonsko dovoljeno, se sporočila lahko snemajo zato, da služijo kot dokaz o trgovinskih poslih. Za tako obdelavo se uporablja Direktiva 95/46/ES. Stranke v komunikaciji morajo biti predhodno obveščene o snemanju, njegovem namenu in trajanju hranjenja posnetka. Posneto sporočilo je treba čim prej izbrisati, v vsakem primeru pa najpozneje do izteka dobe, v kateri se posel lahko zakonito spodbija.

(23) Kommunikationshemmeligheden bør ligeledes sikres som led i lovlig forretningspraksis. Hvis det er nødvendigt og tilladt ifølge lovgivningen, bør kommunikationer kunne registreres med henblik på at tjene som bevis for en handelstransaktion. Direktiv 95/46/EF finder anvendelse på en sådan behandling. Parterne i udvekslingen af kommunikationerne bør forud for registreringen underrettes herom, herunder om dens formål samt om, hvor længe den registrerede kommunikation vil blive lagret. Den registrerede kommunikation bør slettes snarest muligt og under alle omstændigheder senest ved udløbet af den lovbestemte frist for anfægtelse af transaktionen.

(24) Terminalna oprema uporabnikov omrežij elektronskih komunikacij in vsak podatek, shranjen na taki opremi, sta del zasebnega področja uporabnikov, ki zahteva varstvo v skladu z Evropsko konvencijo o varstvu človekovih pravic in temeljnih svoboščin. Tako imenovana vohunska programska oprema, program za prikriti nadzor računalnika, omrežni hrošči, skriti identifikatorji in druge podobne naprave lahko vdrejo v uporabnikov terminal brez njegove vednosti, da bi pridobili dostop do podatkov, shranili skrite podatke ali izsledili uporabnikove dejavnosti, in lahko resno motijo zasebnost teh uporabnikov. Uporaba takih naprav mora biti dovoljena samo za zakonite namene, z vednostjo prizadetih uporabnikov.

(24) Terminaludstyr for brugere af elektroniske kommunikationsnet og alle oplysninger, der er lagret på sådant udstyr, er en del af brugernes privatsfære, der kræver beskyttelse i henhold til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Såkaldt spionsoftware, såkaldte web bugs, skjulte identifikatorer og andre tilsvarende anordninger kan komme ind i brugerens terminal uden dennes viden for at skaffe adgang til oplysninger, for at lagre skjulte oplysninger eller for at spore brugerens aktiviteter og kan alvorligt krænke disse brugeres privatliv. Brugen af sådanne anordninger til andet end lovlige formål bør kun være tilladt med de pågældende brugeres viden.

(25) Vendar so lahko take naprave, na primer tako imenovani "piškotki", zakonito in uporabno orodje, na primer za ocenjevanje učinkovitosti zasnove spletne strani in oglaševanja ter za preverjanje identitete uporabnikov, vključenih v sprotne ("on-line") transakcije. Kadar so takšne naprave, na primer piškotki, namenjene za zakonito uporabo, kot je olajšati ponudbo storitev informacijske družbe, je treba njihovo uporabo dovoliti, pod pogojem da uporabniki prejmejo jasne in natančne podatke v skladu direktivo 95/46/ES o namenih piškotkov ali podobnih naprav, tako da je zagotovljeno, da so uporabniki seznanjeni s podatki, nameščenimi na terminalsko opremo, ki jo uporabljajo. Uporabnikom mora biti dana možnost, da zavrnejo shranitev piškotka ali podobne naprave na njihovo terminalsko opremo. To je zlasti pomembno takrat, kadar imajo uporabniki, ki niso izvirni uporabniki, dostop do te terminalske opreme in s tem do vseh podatkov, ki vsebujejo občutljive zasebne podatke, shranjene na taki opremi. Podatki za uporabo raznih naprav, ki naj bi se namestile na uporabnikovo terminalsko opremo, kot tudi pravica do zavrnitve teh naprav, se lahko ponudijo samo enkrat med isto zvezo in se nanašajo tudi na vsako morebitno nadaljnjo uporabo na podlagi teh naprav pri poznejših zvezah. Načini dajanja podatkov, zagotavljanja pravice do zavrnitve ali zahteve za privolitev morajo biti čim bolj uporabniško prijazni. Dostop do posebne vsebine na spletišču je še vedno lahko pogojen z dobro zavestnim sprejetjem piškotka ali podobne naprave, če se ta uporablja za zakonite namene.

(25) Sådanne anordninger, f.eks. såkaldte "cookies" kan imidlertid være et legitimt og nyttigt værktøj f.eks. til at analysere effektiviteten af et websteds design og reklame og fastslå identiteten af brugere, der beskæftiger sig med online-transaktioner. Hvis sådanne anordninger, for eksempel "cookies", anvendes med et lovligt formål, som f.eks. for at lette levering af informationssamfundstjenester, bør det være tilladt at bruge dem på den betingelse, at brugere i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF får klare og præcise oplysninger om formålet med "cookies" eller tilsvarende anordninger for at sikre, at de er klar over, hvilke oplysninger det terminaludstyr, de bruger, indeholder. Brugere bør have mulighed for at nægte, at en "cookie" eller tilsvarende anordning lagres på deres terminaludstyr. Dette er særlig vigtigt af hensyn til situationer, hvor andre end den oprindelige bruger har adgang til terminaludstyret og dermed til alle data, der indeholder følsomme oplysninger af personlig karakter, og som er lagret på dette udstyr. Information herom og retten til at nægte kan tilbydes én gang med hensyn til anvendelsen af de forskellige anordninger på brugerens terminaludstyr under den samme forbindelse og kan også omfatte senere anvendelse af de samme anordninger under senere forbindelser. Midlerne til at give oplysninger, eller give ret til at nægte eller anmode om samtykke bør være så brugervenlige som muligt. Adgangen til et specifikt webstedsindhold vil fortsat kunne gøres betinget af velinformeret accept af en "cookie" eller tilsvarende anordning, hvis den anvendes til et lovligt formål.

(26) Podatki o naročnikih, ki se obdelajo v elektronskih komunikacijskih omrežjih zaradi vzpostavitve povezav in prenosa podatkov, vsebujejo podatke o zasebnem življenju fizičnih oseb in zadevajo pravico do spoštovanja njihove korespondence ali legitimne interese pravnih oseb. Takšni podatki se lahko shranijo le v obsegu, potrebnem za izvedbo storitve, za namen zaračunavanja in plačila medsebojnih povezav ter za določen čas. Vsaka nadaljnja obdelava takih podatkov, ki bi jo ponudnik javno dostopnih elektronskih komunikacijskih storitev morda želel izvesti zaradi trženja elektronskih komunikacijskih storitev ali zaradi ponudbe storitev z dodano vrednostjo, je dovoljena samo takrat, kadar naročnik v to privoli na podlagi točnih in popolnih podatkov, ki jih dobi od ponudnika javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev o vrsti nadaljnje obdelave, ki jo ta namerava izvajati, in o naročnikovi pravici, da ne da privolitve za tako obdelavo ali da jo umakne. Podatke o prometu, uporabljene za trženje komunikacijskih storitev ali za zagotovitev storitev z dodano vrednostjo, je po opravljeni storitvi treba izbrisati ali napraviti anonimne. Ponudniki storitev morajo vedno obveščati naročnike o vrstah podatkov, ki jih obdelujejo in namenih ter trajanju take obdelave.

(26) Abonnentoplysninger, som behandles i elektroniske kommunikationsnet ved etablering af en kommunikationsforbindelse og fremføring af information, indeholder oplysninger om fysiske personers privatliv og vedrører retten til respekt for deres korrespondance eller vedrører juridiske personers legitime interesser. Sådanne data må kun lagres i det omfang, det er nødvendigt for tjenestens gennemførelse med henblik på debitering og afregning for samtrafik, og kun i et begrænset tidsrum. Ønsker udbyderen af de offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester at underkaste sådanne data yderligere behandling med henblik på markedsføring af elektroniske kommunikationstjenester eller levering af tillægstjenester, må dette kun ske, hvis abonnenten har givet sit samtykke hertil på grundlag af en nøjagtig og fuldstændig orientering fra udbyderen af de offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester om arten af den yderligere behandling, han agter at foretage, og om abonnentens ret til at nægte eller tilbagekalde sit samtykke til denne behandling. Trafikdata, som anvendes til markedsføring af udbyderens egne kommunikationstjenester eller til levering af tillægstjenester, bør ligeledes slettes eller anonymiseres, når tjenesten er leveret. Tjenesteudbyderne bør til enhver tid holde abonnenterne underrettet om, hvilke typer data de behandler, samt hvorfor og hvor længe behandlingen foretages.

(27) Točni trenutek končanja prenosa sporočila, po katerem je treba podatke o prometu izbrisati, razen za namene zaračunavanja, je lahko odvisen od vrste izvajane elektronskih komunikacijskih storitev. Tako je na primer pri klicu v govorni telefoniji prenos končan takoj, ko eden od uporabnikov prekine zvezo. Pri elektronski pošti je prenos končan takoj, ko naslovljenec prevzame sporočilo, navadno od strežnika njegovega ponudnika storitve.

(27) Det nøjagtige tidspunkt for afslutningen på transmissionen af kommunikationen, hvorefter trafikdata bør slettes undtagen i debiteringsøjemed, kan afhænge af, hvilken type elektronisk kommunikationstjeneste der leveres. Ved f.eks. taletelefoniopkald vil transmissionen være afsluttet, så snart en af brugerne har afsluttet forbindelsen, ved elektronisk post er transmissionen afsluttet, så snart modtageren har hentet meddelelsen, typisk fra tjenesteudbyderens server.

(28) Obveznost brisanja podatkov o prometu ali zagotovitev anonimnosti podatkov potem, ko podatki niso več potrebni za namen prenosa sporočila, ni v nasprotju s takšnimi postopki na internetu, kot so predpomnjenje naslovov IP v sistemu domenskih imen ali predpomnjenje naslovov IP v povezavi s fizičnimi naslovi ali uporaba prijavnih podatkov za nadzor pravice dostopa do omrežij ali storitev.

(28) Forpligtelsen til at slette trafikdata eller gøre dem anonyme, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen, er ikke i modstrid med procedurer på internettet som f.eks. caching af IP-adresser i Domain Name System eller caching af IP-adresser knyttet til fysiske adresser eller anvendelse af login-information med henblik på at kontrollere adgangen til net eller tjenester.

(29) Ponudnik storitev lahko obdela podatke o prometu, ki se nanašajo na naročnike in uporabnike, če je to v posameznih primerih potrebno za odkrivanje tehničnih okvar ali napak pri prenosu sporočil. Podatke o prometu, potrebne za namene zaračunavanja, lahko ponudnik tudi obdela, da bi odkril in ustavil prevaro, ki se nanaša na neplačano uporabo elektronskih komunikacijskih storitev.

(29) Tjenesteudbyderen kan behandle trafikdata vedrørende abonnenter og brugere, hvis det i individuelle tilfælde er nødvendigt for at afsløre tekniske svigt eller fejl i fremføringen af kommunikationer. Trafikdata, der er nødvendige i debiteringsøjemed, må også behandles af udbyderen med henblik på at afsløre og standse svig bestående i uretmæssig gratis brug af den elektroniske kommunikationstjeneste.

(30) Sistemi za zagotavljanje elektronskih komunikacijskih omrežij in storitev morajo biti zasnovani tako, da omejijo količino potrebnih osebnih podatkov na strogi minimum. Vse dejavnosti v zvezi z zagotavljanjem elektronskih komunikacijskih storitev, ki presegajo prenos sporočila in ustrezno zaračunavanje, morajo temeljiti na zbirnih podatkih o prometu, ki jih ni mogoče povezati z naročniki ali uporabniki. Če takšnih dejavnosti ni mogoče opreti na zbirne podatke, jih je treba upoštevati kot storitve z dodano vrednostjo, za katere se zahteva naročnikovo privolitev.

(30) Systemer til levering af elektroniske kommunikationsnet og kommunikationstjenester bør konstrueres, så de begrænser mængden af nødvendige personoplysninger til et absolut minimum. Eventuelle aktiviteter i forbindelse med levering af en elektronisk kommunikationstjeneste, der går ud over transmission af en kommunikation og debitering heraf, bør baseres på aggregerede trafikdata, der ikke kan knyttes til abonnenter eller brugere. Hvis sådanne aktiviteter ikke kan baseres på aggregerede data, bør de betragtes som tillægstjenester, hvor abonnentens samtykke er obligatorisk.

(31) Ali je treba od uporabnika ali naročnika pridobiti privolitev za obdelavo osebnih podatkov z namenom ponudbe posebne storitve z dodano vrednostjo, je odvisno od podatkov, ki jih je treba obdelati, in od vrste storitve, ki jo je treba dobaviti, ter od tega, ali je s tehničnega, postopkovnega in pogodbenega vidika mogoče razlikovati med posameznikom, ki uporablja elektronsko komunikacijsko storitev, in pravno ali fizično osebo, ki se je na to storitev naročila.

(31) Om det er abonnenten eller brugeren, der skal give sit samtykke til behandlingen af personoplysninger med henblik på leveringen af en tillægstjeneste, afhænger af de data, der skal behandles, og den type tjeneste, der skal udbydes, samt af, hvorvidt det er teknisk, proceduremæssigt og kontraktligt muligt at skelne mellem den person, der bruger en elektronisk kommunikationstjeneste, og den juridiske eller fysiske person, der abonnerer på den.

(32) Kadar ponudnik elektronske komunikacijske storitve ali storitve z dodano vrednostjo pogodbeno odstopi obdelavo osebnih podatkov, potrebnih za dobavo teh storitev, drugemu izvajalcu, morata takšno pogodbeno odstopanje in posledična obdelava podatkov popolnoma ustrezati zahtevam glede kontrolorjev in obdelovalcev osebnih podatkov, kakor je to določeno v Direktivi 95/46/ES. Če izvedba storitve z dodano vrednostjo zahteva, da ponudnik elektronskih komunikacijskih storitev pošlje podatke o prometu ali lokaciji ponudniku storitev z dodano vrednostjo, morajo biti naročniki ali uporabniki, na katere se ti podatki nanašajo, v celoti obveščeni o tem pošiljanju, preden dajo privolitev za obdelavo podatkov.

(32) Hvis udbyderen af en elektroniske kommunikationstjeneste eller en tillægstjeneste har underleveranceaftale om behandlingen af personoplysninger med henblik på levering af disse tjenester til en anden enhed, må denne underleverance og den efterfølgende databehandling være i fuld overensstemmelse med kravene til registeransvarlige og registerførere i forbindelse med personoplysninger, således som fastlagt i direktiv 95/46/EF. Hvis levering af en tillægstjeneste kræver, at trafik- eller lokaliseringsdata fremsendes af en udbyder af en elektronisk kommunikationstjeneste til en udbyder af tillægstjenester, bør de abonnenter og brugere, som de pågældende data vedrører, ligeledes underrettes fuldt ud om denne fremsendelse, før de giver deres samtykke til databehandlingen.

(33) Uvedba razčlenjenih obračunov je izboljšala možnosti naročnika za preverjanje točnosti zneskov, ki jih ponudnik storitve zaračunava, vendar pa hkrati lahko ogrozi zasebnost uporabnikov javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev. Da ohranijo zasebnost uporabnikov, morajo zato države članice spodbujati razvoj novih možnosti na področju elektronskih komunikacijskih storitev, kot so npr. različni načini plačevanja, ki omogočajo anonimen ali strogo zaseben dostop do javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev, na primer klicne kartice in možnosti plačila s kreditno kartico. Iz istega namena lahko države članice zahtevajo od izvajalcev, da ponudijo svojim naročnikom drugačno obliko razčlenjenega obračuna, v katerem bi bilo izbrisano določeno število števk klicane številke.

(33) Indførelsen af specificerede forbrugsopgørelser har forbedret abonnentens muligheder for at kontrollere rigtigheden af de takster, tjenesteudbyderen opkræver, men samtidig indebærer de en risiko for, at offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenesters brugeres privatliv krænkes. For at beskytte brugerens privatliv bør medlemsstaterne derfor tilskynde til udvikling af valgmuligheder inden for elektroniske kommunikationstjenester, herunder alternative betalingsfaciliteter, som giver mulighed for anonym eller strengt privat adgang til offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. telekort eller betaling med kreditkort. Med samme formål kan medlemsstaterne anmode operatørerne om at tilbyde deres abonnenter en anden type detaljeret opgørelse, hvori et vist antal cifre i det opkaldte nummer er slettet.

(34) Kar zadeva identiteto kličočega, je treba zaščititi pravico klicatelja, da zavrne prikaz identitete priključka, s katerega kliče, in pravico poklicanega, da zavrne klice z neprepoznanih priključkov. V posebnih primerih pa je prikrivanje prikaza identitete kličočega upravičeno. Nekateri naročniki, zlasti telefonski priključki za klice v nuji in podobne organizacije, želijo zajamčiti anonimnost svojih klicateljev. Kar zadeva prikaz identitete priključka v zvezi, je treba zaščititi pravico in legitimne interese poklicanega, da zavrne prikaz identitete priključka, na katerega je klicatelj dejansko priključen, zlasti v primeru predanih klicev. Ponudniki javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev bi morali obvestiti svoje naročnike, da v omrežju obstaja prikaz identitete kličočega priključka in priključka v zvezi, in o vseh storitvah, ponujenih na podlagi prikaza identitete kličočega in priključka v zvezi kot tudi o možnostih zasebnosti, ki so na voljo. To omogoča naročnikom, da ozaveščeno izberejo med možnostmi glede zasebnosti, ki jih bodo morda želeli uporabiti. Možnosti v zvezi z zasebnostjo, ki so ponujene za posamezno linijo, niso nujno na voljo kot avtomatična omrežna storitev, ampak se dobijo na podlagi enostavne zahteve, predložene ponudniku javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev.

(34) For så vidt angår A-nummervisningsfunktionen er det nødvendigt at beskytte den kaldende parts ret til at forhindre, at det nummer, hvorfra opkaldet foretages, identificeres, og den kaldte parts ret til at afvise opkald fra uidentificerede numre. Det er i særlige tilfælde berettiget at suspendere en blokering af denne funktion. Visse abonnenter, herunder særlige hjælpetjenester og lignende, har en interesse i at sikre deres opkald fuld anonymitet. For så vidt angår identifikation af tilsluttede numre er det nødvendigt at beskytte den kaldte parts ret til og legitime interesse i at suspendere identifikationen af det nummer, som den kaldende part faktisk er tilsluttet, navnlig i tilfælde af viderestilling. Udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester bør informere deres abonnenter om muligheden for A-nummervisning og identifikation af det tilsluttede nummer i nettet og om alle de tjenester, der tilbydes på grundlag af A-nummervisning og identifikation af det tilsluttede nummer, samt om de muligheder der findes for at beskytte privatlivets fred. Dermed får abonnenterne mulighed for at foretage et bevidst valg blandt de muligheder for at beskytte privatlivets fred, de kunne ønske sig at gøre brug af. De muligheder, der er for at beskytte privatlivets fred på den enkelte linje, skal ikke nødvendigvis tilbydes som en automatisk nettjeneste, men kan eventuelt etableres efter simpel anmodning til udbyderen af den offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjeneste.

(35) V digitalnih mobilnih omrežjih se obdelajo podatki o lokaciji, ki podajajo zemljepisni položaj terminalske opreme mobilnega uporabnika, da se omogoči prenos sporočil. Takšni podatki so podatki o prometu, zajeti v členu 6 te direktive. Vendar so digitalna mobilna omrežja poleg tega sposobna obdelati tudi podatke o lokaciji, ki so natančnejši, kakor je potrebno za prenos sporočil in se uporabljajo za zagotavljanje storitev z dodano vrednostjo, kot so storitve, ki nudijo individualizirana prometna obvestila in usmerjanje voznikov. Obdelava takih podatkov za storitve z dodano vrednostjo mora biti dovoljena samo takrat, kadar naročniki v to privolijo. Tudi v primerih, ko naročniki dajo privolitev, morajo imeti na voljo preprost način, da začasno zavrnejo obdelavo podatkov o lokaciji in to brezplačno.

(35) I digitale mobilnet behandles lokaliseringsdata, som angiver den geografiske position af mobilbrugerens terminaludstyr, som et led i fremføringen af kommunikation. Sådanne data er trafikdata i henhold til artikel 6 i dette direktiv. Men digitale mobilnet giver undertiden også mulighed for behandling af lokaliseringsdata, som er mere præcise end fremføringen af kommunikation forudsætter, og som bruges til levering af tillægstjenester, f.eks. persontilpassede trafikoplysninger og bilistvejledning. Behandling af sådanne data til brug for tillægstjenester bør kun tillades, hvis abonnenterne har givet deres samtykke hertil. Selv når abonnenterne har givet et sådant samtykke, bør de have mulighed for ved hjælp af en simpel, gebyrfri ordning midlertidigt at forhindre behandlingen af lokaliseringsdata.

(36) Države članice lahko omejijo pravice uporabnikov in naročnikov do zasebnosti v zvezi z identiteto kličočega, če je to potrebno zaradi izsleditve nadležnih klicev, ter v zvezi z identiteto in lokacijo kličočega, če je to potrebno za čim učinkovitejše opravljanje nalog nujnostnih storitev. V te namene lahko države članice sprejmejo posebne določbe, s katerimi pooblastijo ponudnike elektronskih komunikacijskih storitev, da omogočijo dostop do podatkov o identiteti in lokaciji kličočega brez predhodne privolitve zadevnih uporabnikov ali naročnikov.

(36) Medlemsstaterne kan over for brugerne og abonnenterne fastsætte indskrænkninger i beskyttelsen af privatlivets fred med hensyn til A-nummervisningsfunktionen, når dette er nødvendigt for at spore generende opkald, og med hensyn til A-nummervisningsfunktionen og lokaliseringsdata, når dette er nødvendigt, for at nødtjenester kan udføre deres opgaver så effektivt som muligt. Med henblik herpå kan medlemsstaterne vedtage specifikke bestemmelser for at give udbydere af elektroniske kommunikationstjenester ret til at give adgang til A-nummervisningsfunktionen og lokaliseringsdata uden forudgående samtykke fra de berørte brugere eller abonnenter.

(37) Naročnikom je treba zagotoviti zaščito pred nadlegovanjem, ki ga lahko povzroči avtomatična podaja klicev drugih oseb. Razen tega mora biti v takih primerih omogočeno naročnikom, da prekinejo podajo klicev na njihove terminale s preprosto zahtevo, naslovljeno na ponudnika javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev.

(37) Der bør træffes foranstaltninger, der sikrer abonnenterne mod gener som følge af automatisk viderestilling fra anden side, og i sådanne tilfælde skal abonnenten have mulighed for at standse de opkald, der viderestilles til hans terminal, ved simpel anmodning til leverandøren af de offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester herom.

(38) Imeniki naročnikov na elektronske komunikacijske storitve so široko razširjeni in javni. Pravica do zasebnosti fizičnih oseb in legitimni interesi pravnih oseb zahtevajo, da lahko naročniki odločijo o tem, ali bodo njihovi osebni podatki objavljeni v imeniku in če bodo objavljeni, kateri bodo ti podatki. Ponudniki javnih imenikov morajo obvestiti naročnike, ki so vključeni v takšne imenike, o namenih imenika in o vsaki posebni uporabi, ki bi lahko sledila elektronskim različicam javnih imenikov, zlasti prek iskalnih funkcij, vgrajenih v programsko opremo, kot so povratne iskalne funkcije, ki omogočajo uporabnikom imenika, da odkrijejo ime in naslov naročnika samo na podlagi telefonske številke.

(38) Abonnentfortegnelser distribueres i store oplag og er offentlige. Af hensyn til fysiske personers privatliv og juridiske personers legitime interesser bør abonnenter kunne bestemme, om deres personoplysninger skal offentliggøres i sådanne abonnentfortegnelser, og i så fald i hvilket omfang. Udbydere af offentlige abonnentfortegnelser bør underrette de abonnenter, som skal medtages i sådanne fortegnelser, om formålet med fortegnelsen og eventuelle særlige anvendelser af elektroniske udgaver af offentlige fortegnelser, navnlig via søgefunktioner, som er indbygget i software, f.eks. mulighed for "omvendt" søgning, som giver brugerne af fortegnelsen mulighed for at finde abonnentens navn og adresse blot ud fra telefonnummeret.

(39) Obveznost obveščanja naročnikov o namenu(-ih) javnih imenikov, v katere so vključeni njihovi osebni podatki, mora biti naložena tistemu, ki zbira podatke za tako vključitev. Če se podatki lahko pošljejo tretji osebi ali več tretjim osebam, mora biti naročnik obveščen o tej možnosti in o prejemniku ali kategorijah mogočih prejemnikov. Vsako pošiljanje moralo biti zavezano pogoju, da se podatki lahko uporabljajo samo za namene za katere so bili zbrani. Če oseba, ki je zbirala podatke pri naročniku ali katera koli tretja oseba, ki so ji bili podatki poslani, želi uporabljati podatke za dodatni namen, mora ponovno privolitev naročnika pridobiti bodisi prva oseba, ki je zbirala podatke, ali tretja oseba, ki so ji bili podatki poslani.

(39) Et krav om underretning af abonnenterne om formålet eller formålene med de offentlige fortegnelser, hvor personoplysninger om dem skal medtages, bør pålægges den part, der indsamler de pågældende oplysninger. Hvis oplysningerne eventuelt kan blive fremsendt til en eller flere tredjemænd, bør abonnenten underrettes om denne mulighed samt om modtageren eller kategorierne af mulige modtagere. Enhver fremsendelse bør være underlagt den betingelse, at oplysningerne ikke kan anvendes til andre formål end dem, der lå til grund for deres indsamling. Hvis den part, der indsamler oplysninger fra abonnenten eller fra den tredjemand, som oplysningerne er sendt til, ønsker at anvende oplysningerne til andre formål, må der indhentes fornyet samtykke fra abonnenten af enten den oprindelige part, der indsamlede oplysningerne, eller af den tredjemand, som oplysningerne er fremsendt til.

(40) Naročnikom je treba zagotoviti zaščito pred vdiranjem v njihovo zasebnost z nepovabljenimi sporočili prek direktne pošte, zlasti s pomočjo avtomatičnih klicnih naprav, telefaksov in sporočil po elektronski pošti, vključno s sporočili SMS. Pošiljanje te oblike nepovabljenih komercialnih sporočil je po eni strani precej enostavno in poceni, po drugi strani pa lahko prejemniku naloži breme oziroma mu povzroči stroške. Poleg tega lahko v nekaterih primerih njihov obseg povzroči tudi težave v elektronskih komunikacijskih omrežjih in na terminalski opremi. Za take oblike nepovabljenih sporočil prek direktne pošte je upravičeno zahtevati, da se poprej pridobi izrecna privolitev prejemnikov, preden se nanje naslovijo taka sporočila. Enotni trg zahteva usklajen pristop, ki zagotovi podjetjem in uporabnikom preprosta in v celotni Skupnosti veljavna pravila.

(40) Der bør træffes foranstaltninger, der sikrer abonnenterne mod krænkelse af privatlivets fred ved uanmodet kommunikation med direkte markedsføringsformål, især ved hjælp af automatiserede opkaldsmaskiner, telefaxer og elektronisk post, herunder SMS-meddelelser. Disse former for uanmodet kommerciel kommunikation kan på den ene side være forholdsvis billige og lette at sende og på den anden side medføre en byrde og/eller udgift for modtageren. Desuden kan deres omfang i nogle tilfælde også medføre vanskeligheder for elektroniske kommunikationsnet og terminaludstyr. Det er for sådanne former for uanmodet kommunikation med henblik på direkte markedsføring berettiget at kræve, at der opnås et forudgående udtrykkeligt samtykke fra modtagerne, før sådan kommunikation sendes til dem. Det indre marked kræver en harmoniseret politik for at sikre enkle regler for virksomheder og brugere, der dækker hele Fællesskabet.

(41) V okviru obstoječega razmerja med dobaviteljem in odjemalcem je razumno dovoliti uporabo podatkov o elektronskih naslovih za ponujanje podobnih proizvodov ali storitev, vendar le tistemu podjetju, ki je pridobilo podatke o elektronskih naslovih v skladu z Direktivo 95/46/ES. Ko se podatki o elektronskih naslovih pridobijo, je treba odjemalca jasno in razločno obvestiti o njihovi nadaljnji uporabi za neposredno trženje in mu dati možnost, da tako uporabo zavrne. Takšno možnost je treba ponuditi tudi pri vsakem poznejšem sporočilu v neposrednem trženju in to brezplačno, razen za stroške pošiljanja te zavrnitve.

(41) Det er inden for rammerne af et eksisterende kundeforhold rimeligt at tillade brug af elektroniske adresseoplysninger til udbud af tilsvarende produkter eller tjenester, men kun af det selskab, som har fået elektroniske adresseoplysninger i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF. Når der opnås elektroniske adresseoplysninger, bør kunden klart og udtrykkeligt oplyses om deres videre brug til direkte markedsføring og gives mulighed for at nægte sådan brug. Denne mulighed bør gives fortsat og gratis med hver efterfølgende direkte markedsføringsmeddelelse med undtagelse af eventuelle omkostninger ved fremsendelse af en nægtelse.

(42) Druge oblike neposrednega trženja, ki so dražje za pošiljatelja in ne prinašajo finančnih stroškov naročnikom in uporabnikom, kot na primer govorni telefonski klici oseba-oseba, lahko upravičijo ohranjanje sistema, ki zagotavlja naročnikom ali uporabnikom možnost, da povedo, da nočejo prejemati takih klicev. Da pa se ne bi zmanjšale obstoječe ravni varstva zasebnosti, morajo kljub temu imeti države članice pravico, da podprejo notranje sisteme, ki dovoljujejo takšne klice samo naročnikom in uporabnikom, ki so dali predhodno privolitev.

(42) Andre former for direkte markedsføring, som er mere kostbare for afsenderen og ikke medfører nogen finansielle omkostninger for abonnenter og brugere, som f.eks. taletelefoniopkald fra person til person, kan berettige opretholdelse af et system, der giver abonnenter eller brugere mulighed for at angive, at de ikke ønsker at modtage sådanne opkald. For ikke at reducere det nuværende niveau for beskyttelse af privatlivets fred bør medlemsstaterne imidlertid have ret til at opretholde nationale systemer, der kun tillader sådanne opkald til abonnenter og brugere, som har givet forudgående samtykke hertil.

(43) Da bi olajšali učinkovito izvajanje pravil Skupnosti v zvezi z nepovabljenimi sporočili za neposredno trženje, je treba prepovedati uporabo lažnih identitet (osebnih podatkov) ali lažnih povratnih naslovov ali številk pri pošiljanju nepovabljenih sporočil za namene neposrednega trženja.

(43) For at lette en effektiv håndhævelse af Fællesskabets regler om uanmodede meddelelser med henblik på direkte markedsføring er det nødvendigt at forbyde brug af falske identiteter eller falske afsenderadresser eller -numre, når der sendes uanmodede meddelelser med direkte markedsføringsformål.

(44) Nekateri sistemi elektronske pošte dovoljujejo naročnikom, da vidijo pošiljatelja in predmetno vrstico elektronske pošte in tudi da izbrišejo sporočilo, ne da bi jim bilo treba naložiti preostalo vsebino elektronske pošte ali katerega koli pripetka, kar zmanjša stroške, ki bi nastali pri nalaganju nepovabljene elektronske pošte ali pripetkov. Takšna ureditev je še vedno lahko koristna v nekaterih primerih kot dodatno orodje k splošnim obveznostim, določenim v tej direktivi.

(44) Visse elektroniske postsystemer gør det muligt for abonnenten at se afsender og emnelinje i elektroniske breve og at slette meddelelser uden at skulle downloade resten af det elektroniske brevs indhold eller vedhæftede filer (attachments), hvorved omkostningerne til downloading af uanmodede elektroniske breve eller vedhæftede filer kan reduceres. Disse muligheder kan fortsat være nyttige i visse tilfælde som et supplerende værktøj til de generelle krav, der fastsættes i dette direktiv.

(45) Ta direktiva ne vpliva na določbe, ki jih države članice sprejmejo za zaščito legitimnih interesov pravnih oseb glede nepovabljenih sporočil za neposredno trženje. Kadar države članice vzpostavijo zavrnilne sezname za takšna sporočila, naslovljena na pravne osebe, predvsem na poslovne uporabnike, se v celoti uporabijo določbe člena 7 Direktive 2000/31/ES Evropskega parlamenta in Sveta z dne 8. junija 2000 o nekaterih pravnih vidikih storitev informacijske družbe, zlasti elektronskega poslovanja, v notranjem trgu ("Direktiva o elektronskem poslovanju") [6].

(45) Dette direktiv berører ikke de forholdsregler som medlemsstaterne træffer for at beskytte juridiske personers legitime interesser med hensyn til uanmodet kommunikation med direkte markedsføringsformål. Hvis medlemsstaterne opretter et fravalgsregister over sådan kommunikation til juridiske personer, særligt erhvervsbrugere, finder bestemmelserne i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel")(6) fuld anvendelse.

(46) Funkcije za zagotavljanje elektronskih komunikacijskih storitev se lahko vgradijo v omrežje ali kateri koli del uporabnikove terminalske opreme, vključno s programsko opremo. Varstvo osebnih podatkov in zasebnosti uporabnika javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev mora biti neodvisno od konfiguracije raznih sestavnih delov, potrebnih za zagotovitev storitve in od porazdelitve potrebnih funkcij med temi sestavnimi deli. Direktiva 95/46/ES pokriva vsako obliko obdelave osebnih podatkov ne glede na uporabljeno tehnologijo. Obstoj posebnih pravil za elektronske komunikacijske storitve, ob splošnih pravilih za druge sestavne dele, potrebne za zagotovitev takšnih storitev, morda ne olajšuje varstva osebnih podatkov in zasebnosti na tehnološko nevtralen način. Zato je morda treba sprejeti ukrepe, ki zahtevajo od proizvajalcev določenih vrst opreme, uporabljene za elektronske komunikacijske storitve, da v svoj proizvod pri oblikovanju vključijo zaščito, ki zagotavlja varstvo osebnih podatkov in zasebnosti uporabnika in naročnika. Sprejetje takih ukrepov v skladu z direktivo 1999/5/ES Evropskega parlamenta in Sveta z dne 9. marca 1999 o radijski in telekomunikacijski terminalski opremi ter medsebojnem priznavanju njihove skladnosti [7] zagotavlja, da je uvedba tehničnih značilnosti elektronske komunikacijske opreme, vključno s programsko opremo za namene varstva podatkov, usklajena in zato združljiva z uresničevanjem notranjega trga.

(46) Funktioner vedrørende levering af elektroniske kommunikationstjenester kan være indbygget i nettet eller i brugerens terminaludstyr, herunder også software. Beskyttelsen af personoplysninger og privatliv for brugere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet bør være uafhængig af, hvordan de forskellige komponenter, som er nødvendige for at levere tjenesten, er sammensat, og hvordan de nødvendige funktioner er fordelt mellem disse komponenter. Direktiv 95/46/EF omfatter enhver form for behandling af personoplysninger, uanset hvilken teknologi der anvendes. Hvis der opstilles særregler for elektroniske kommunikationstjenester parallelt med overordnede regler for andre komponenter, som er nødvendige for leveringen af sådanne tjenester, bliver det måske ikke lettere at beskytte personoplysninger og privatlivets fred på et teknologineutralt grundlag. Derfor bør der måske vedtages tiltag, som pålægger producenterne af visse typer udstyr, som bruges til elektroniske kommunikationstjenester, at udforme deres produkter, så de sikrer, at brugernes og abonnenternes personoplysninger og privatliv beskyttes. Hvis der vedtages sådanne tiltag i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(7), sikres det, at indførelsen af nye tekniske funktioner i elektronisk kommunikationsudstyr, herunder software, med henblik på beskyttelse af data sker på et harmoniseret grundlag, således at det indre marked kan fungere tilfredsstillende.

(47) Kadar pravice uporabnikov in naročnikov niso spoštovane, mora državna zakonodaja zagotoviti pravna sredstva. Kaznovati je treba vsako osebo, za katero velja zasebno ali javno pravo in ki ne ravna v skladu z državnimi ukrepi, sprejetimi po tej direktivi.

(47) Der bør i medlemsstaternes lovgivning være fastsat retsmidler til afhjælpning af tilfælde, hvor brugernes og abonnenternes rettigheder tilsidesættes. Personer, der overtræder de nationale forskrifter, der fastsættes i medfør af dette direktiv, bør kunne pålægges sanktioner, uanset om de henhører under privat- eller offentligretlig lovgivning.

(48) Na področju uporabe te direktive se je v zvezi z obdelavo osebnih podatkov koristno opreti na izkušnje delovne skupine o varstvu posameznikov, sestavljene iz predstavnikov nadzornih organov držav članic, ki je bila ustanovljena na podlagi člena 29 direktive 95/46/ES.

(48) I forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv vil det være formålstjenligt at udnytte de erfaringer, der er opnået i den gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, som er nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, og som er sammensat af repræsentanter for medlemsstaternes tilsynsmyndigheder.

(49) Za lažje izpolnjevanje določb te direktive je za obdelavo podatkov, ki se že izvaja na dan začetka veljavnosti državne izvedbene zakonodaje v skladu s to direktivo, potrebna posebna ureditev –

(49) For at lette overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv er der behov for specifikke ordninger for den behandling af oplysninger, der allerede finder sted på det tidspunkt, hvor den nationale gennemførelseslovgivning i henhold til dette direktiv træder i kraft -

SPREJELA NASLEDNJO DIREKTIVO:

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Člen 1

Področje in cilj

Artikel 1

1. Ta direktiva usklajuje določbe držav članic, ki so potrebne za zagotovitev enakovredne ravni varstva temeljnih pravic in svoboščin ter zlasti pravice do zasebnosti v zvezi z obdelavo osebnih podatkov na področju elektronskih komunikacij in za zagotovitev prostega pretoka takih podatkov ter elektronske komunikacijske opreme in storitev v Skupnosti.

Anvendelsesområde og formål

2. Določbe te direktive podrobno opredeljujejo in dopolnjujejo Direktivo 95/46/ES za namene, navedene v odstavku 1. Razen tega predvidevajo varstvo zakonitih interesov naročnikov, ki so pravne osebe.

1. Dette direktiv tager sigte på en harmonisering af medlemsstaternes bestemmelser, der er nødvendig for at sikre et ensartet niveau i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og navnlig privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor, og for at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet.

3. Ta direktiva se ne uporablja za dejavnosti, ki so zunaj obsega Pogodbe o ustanovitvi Evropske skupnosti, kot na primer tiste, zajete v Oddelkih V in VI Pogodbe o Evropski uniji in v vsakem primeru za dejavnosti v zvezi z javno varnostjo, obrambo, državno varnostjo (vključno gospodarsko blaginjo države, kadar se dejavnosti nanašajo na zadeve v zvezi z državno varnostjo) ter dejavnosti države na področju kazenskega prava.

2. Med henblik på at nå de i stk. 1 omhandlede mål specificerer og supplerer dette direktivs bestemmelser direktiv 95/46/EF. Nærværende bestemmelser beskytter desuden legitime interesser hos abonnenter, der er juridiske personer.

Člen 2

3. Dette direktiv gælder ikke for aktiviteter, der ikke er omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, som f.eks. de aktiviteter, der er omfattet af afsnit V og VI i traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder for aktiviteter, der vedrører den offentlige sikkerhed, forsvaret, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske interesser, når disse aktiviteter er forbundet med spørgsmål vedrørende statens sikkerhed) og statens aktiviteter på det strafferetlige område.

Opredelitve

Razen če je drugače določeno, se uporabijo opredelitve pojmov iz Direktive 95/46/ES in Direktive 2002/21/ES Evropskega parlamenta in Sveta z dne 7. marca 2002 o skupnem regulativnem okviru za elektronska komunikacijska omrežja in storitve (Okvirna direktiva) [8].

Artikel 2

Uporabijo se tudi naslednje opredelitve pojmov:

Definitioner

(a) "uporabnik" pomeni vsako fizično osebo, ki uporablja javno razpoložljivo elektronsko komunikacijsko storitev v zasebne ali poslovne namene, pri čemer ni nujno naročena na to storitev;

Medmindre andet angives, gælder i dette direktiv de definitioner, der er fastsat i direktiv 95/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)(8).

(b) "podatki o prometu" pomenijo katere koli podatke, obdelane za namen prenosa sporočila po elektronskem komunikacijskem omrežju ali zaradi zaračunavanja tega sporočila;

Følgende definitioner anvendes også:

(c) "podatki o lokaciji" pomenijo vsakršne podatke, obdelane v elektronskem komunikacijskem omrežju, ki podajajo zemljepisni položaj terminalske opreme uporabnika javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve;

a) "bruger": en fysisk person, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssigt øjemed, uden nødvendigvis at abonnere på den pågældende tjeneste

(d) "sporočilo" (komunikacija) pomeni vsak podatek, ki se izmenjuje ali prenaša med končnim številom strank s pomočjo javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve. To ne vključuje nobenih podatkov, prenesenih javnosti kot del radiodifuzijske storitve prek elektronskega komunikacijskega omrežja, razen v obsegu, v katerem se da podatek povezati s prepoznavnim naročnikom ali uporabnikom, ki ga prejme;

b) "trafikdata": data, som behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf

(e) "klic" pomeni zvezo, vzpostavljeno s pomočjo javno razpoložljive telefonske storitve, ki dovoljuje dvosmerno komunikacijo v realnem času;

c) "lokaliseringsdata": data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender

(f) "privolitev" (strinjanje) uporabnika ali naročnika ustreza privolitvi podatkovnega subjekta iz Direktive 95/46/ES;

d) "kommunikation": oplysninger, som udveksles eller overføres mellem et begrænset antal parter via en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste. Dette omfatter ikke oplysninger, der overføres som del af en radio- og fjernsynstransmissionstjeneste til offentligheden via et elektronisk kommunikationsnet, medmindre oplysningerne kan kædes sammen med en identificerbar abonnent eller bruger, der modtager oplysningerne

(g) "storitev z dodano vrednostjo" pomeni vsako storitev, ki zahteva obdelavo podatkov o prometu ali lokaciji razen podatkov o prometu, ki niso nujno potrebni za prenos sporočila ali njegovo zaračunavanje;

e) "opkald": en forbindelse, som etableres ved hjælp af en offentligt tilgængelig telefontjeneste og giver mulighed for tidstro tovejskommunikation

(h) "elektronska pošta" pomeni vsako besedno, govorno, zvočno ali slikovno sporočilo, poslano prek javnega komunikacijskega omrežja, ki se lahko shrani v omrežju ali v prejemnikovi terminalski opremi, dokler ga prejemnik ne prevzame.

f) "samtykke": givet af bruger eller abonnent svarer til den registreredes samtykke i direktiv 95/46/EF.

Člen 3

g) "tillægstjeneste": enhver form for tjeneste, der kræver behandling af trafik- eller lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, ud over hvad der er nødvendigt for overføring af en kommunikation eller debitering heraf

Storitve

h) "elektronisk post": enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres i nettet eller i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.

1. Ta direktiva se uporabi za obdelavo osebnih podatkov v zvezi z zagotavljanjem javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev v javnih komunikacijskih omrežjih v Skupnosti.

2. Členi 8, 10 in 11 se uporabijo za naročniške vode, priključene na digitalne centrale in, kjer je tehnično mogoče in če ne zahteva nesorazmernih gospodarskih naporov, za naročniške vode, priključene na analogne centrale.

Artikel 3

3. Države članice uradno obvestijo Komisijo o primerih, v katerih bi bila izpolnitev zahtev iz členov 8, 10 in 11 tehnično nemogoča ali bi zahtevala nesorazmerne gospodarske napore.

Omfattede tjenester

Člen 4

1. Dette direktiv finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med, at offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester stilles til rådighed via offentlige kommunikationsnet i Fællesskabet.

Varnost

2. Artikel 8, 10 og 11 finder anvendelse på abonnentlinjer, der er tilsluttet digitale centraler, og, hvis dette er teknisk muligt og ikke fordrer en uforholdsmæssigt stor økonomisk indsats, på abonnentlinjer, der er tilsluttet analoge centraler.

1. Ponudnik javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve mora sprejeti ustrezne tehnične in organizacijske ukrepe, da zagotovi varnost svojih storitev, če je treba skupaj s ponudnikom javnega komunikacijskega omrežja, kar zadeva varnost omrežja. Ob upoštevanju stanja tehnike in stroškov za izvedbo, morajo ti ukrepi zagotoviti raven varnosti, ki ustreza predvidenemu tveganju.

3. Medlemsstaterne skal til Kommissionen indberette tilfælde, hvor det vil være teknisk umuligt eller medføre en uforholdsmæssigt stor økonomisk indsats at opfylde kravene i artikel 8, 10 og 11.

2. V primeru posebnega tveganja za kršitev varnosti omrežja mora ponudnik javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve obvestiti naročnike o takem tveganju in, če tveganje presega obseg ukrepov, ki jih ponudnik storitve lahko sprejme, o vseh možnih sredstvih za odpravo tveganja, vključno z navedbo verjetnih stroškov.

Člen 5

Artikel 4

Zaupnost sporočil

Sikkerhed

1. Države članice s svojo nacionalno zakonodajo zagotovijo zaupnost sporočil in s tem povezanih podatkov o prometu, ki se pošiljajo prek javnega komunikacijskega omrežja in javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev. Zlasti prepovejo vsem osebam razen uporabnikom, da poslušajo, prisluškujejo, shranjujejo ali na druge načine prestrezajo ali nadzirajo komunikacije (sporočila) in z njimi povezane podatke o prometu, brez privolitve zadevnih uporabnikov, razen kadar je to zakonsko dovoljeno v skladu s členom 15(1). Ta odstavek ne preprečuje tehničnega shranjevanja, ki je potrebno za prenos sporočila, brez vpliva na načelo zaupnosti.

1. Udbyderen af en offentligt tilgængelig kommunikationstjeneste skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte sine tjenester, for netsikkerhedens vedkommende om nødvendigt sammen med udbyderen af det offentlige kommunikationsnet. Under hensyn til teknologiens stade og omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen skal disse foranstaltninger garantere et sikkerhedsniveau, der står i forhold til risikoen.

2. Odstavek 1 ne vpliva na zakonsko dovoljeno zapisovanje/snemanje sporočil/komunikacij in z njimi povezanih podatkov o prometu, če se to izvaja v okviru zakonite poslovne prakse z namenom, da se zagotovi dokaz o tržni transakciji ali kateri koli drugi komunikaciji.

2. Hvor der er særlig risiko for brud på netsikkerheden, skal udbyderen af en offentligt tilgængelig kommunikationstjeneste informere abonnenterne herom samt, hvis risikoen ligger uden for de foranstaltninger, der skal træffes af udbyderen, om, hvorledes sådanne brud i givet fald kan forebygges, herunder angive de omkostninger, der sandsynligvis vil være forbundet hermed.

3. Države članice zagotovijo, da je uporaba elektronskih komunikacijskih omrežij z namenom shranjevanja podatkov ali pridobitve dostopa do podatkov, shranjenih v terminalski opremi naročnika ali uporabnika, dovoljena samo pod pogojem, da sta naročnik ali uporabnik jasno in izčrpno obveščena v skladu z Direktivo 95/46/ES, med drugim o namenih obdelave in da mu kontrolor podatkov zagotovi pravico do zavrnitve take obdelave. To ne prepreči nobenega tehničnega shranjevanja ali dostopa izključno za namen opravljanja ali lajšanja prenosa sporočila prek elektronskega komunikacijskega omrežja, ali če je nujno potrebno za zagotovitev storitve informacijske družbe, ki jo naročnik ali uporabnik izrecno zahtevata.

Člen 6

Artikel 5

Podatki o prometu

Kommunikationshemmelighed

1. Podatki o prometu, ki se nanašajo na naročnike in uporabnike in ki jih je ponudnik javnega komunikacijskega omrežja ali javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve obdelal in shranil, morajo biti izbrisani ali predelani v anonimne, potem ko niso več potrebni za namen prenosa sporočila, kar ne vpliva na odstavke 2, 3 in 5 tega člena in člena 15(1).

1. Medlemsstaterne sikrer kommunikationshemmeligheden ved brug af offentlige kommunikationsnet og offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, både for så vidt angår selve kommunikationen og de dermed forbundne trafikdata, via nationale forskrifter. De forbyder især aflytning, registrering, lagring og andre måder, hvorpå samtaler kan opfanges eller overvåges af andre end brugerne, uden at de pågældende brugere har indvilget heri, bortset fra tilfælde, hvor det er tilladt ifølge lovgivningen, jf. artikel 15, stk. 1. Dette stykke er ikke til hinder for teknisk lagring, som er nødvendig for overføring af en kommunikation, forudsat at princippet om kommunikationshemmelighed ikke berøres heraf.

2. Podatki o prometu, potrebni za namene zaračunavanja naročnikom in plačil za medsebojne povezave, se lahko obdelujejo. Taka obdelava je dovoljena samo do poteka obdobja, med katerim se lahko obračun zakonito izpodbija ali sprožijo postopki za pridobitev plačila.

2. Stk. 1 vedrører ikke lovmedholdelig registrering af kommunikation og de dermed forbundne trafikdata, hvis den foretages som led i lovlig forretningspraksis med henblik på at kunne forelægge bevis for en handelstransaktion eller enhver anden forretningsmæssig kommunikation.

3. Za namen trženja elektronskih komunikacijskih storitev ali zagotovitve storitev z dodano vrednostjo lahko ponudnik javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve obdela podatke iz odstavka 1 v obsegu in trajanju, ki sta potrebna za takšne storitve ali trženje, če naročnik ali uporabnik, na katerega se podatki nanašajo, da privolitev. Uporabnikom ali naročnikom je dana možnost, da kadar koli umaknejo privolitev za obdelavo podatkov o prometu.

3. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelse af elektroniske kommunikationsnet med henblik på lagring af oplysninger eller med henblik på at opnå adgang til oplysninger, der er lagret i en abonnents eller brugers terminaludstyr, kun er tilladt på betingelse af, at abonnenten eller brugeren får klare og fyldestgørende oplysninger, bl.a. om formålet med behandlingen i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og ret til at nægte den registeransvarlige en sådan behandling. Dette er ikke til hinder for teknisk lagring eller adgang til oplysninger, hvis det alene sker med det formål at overføre eller lette overføring af kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet eller er absolut påkrævet for at levere en informationssamfundstjeneste, abonnenten eller brugeren udtrykkelig ønsker.

4. Ponudnik storitve mora obvestiti naročnika ali uporabnika o vrstah podatkov o prometu, ki se obdelujejo in o trajanju takšne obdelave za namene, navedene v odstavku 2, ter pred pridobitvijo privolitve za namene, navedene v odstavku 3.

5. Obdelava podatkov o prometu mora biti v skladu z odstavki 1, 2, 3 in 4 omejena na osebe, ki delujejo pod nadzorom ponudnikov javnih komunikacijskih omrežij in javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev in ki skrbijo za zaračunavanje ali upravljanje prometa, se odzivajo na povpraševanje porabnikov, odkrivajo prevare, tržijo elektronske komunikacijske storitve ali zagotavljajo storitve z dodano vrednostjo, pri čemer mora biti ta obdelava omejena na to, kar je potrebno za namene takšnih dejavnosti.

Artikel 6

6. Uporaba odstavkov 1, 2, 3 in 5 ne sme vplivati na možnost, da so pristojni organi seznanjeni s podatki o prometu v skladu z veljavno zakonodajo in sicer z namenom reševanja sporov, zlasti sporov v zvezi z medsebojnim povezovanjem ali zaračunavanjem.

Trafikdata

Člen 7

1. Trafikdata vedrørende abonnenter og brugere, som behandles og lagres af udbyderen af et offentligt kommunikationsnet eller en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste, skal slettes eller gøres anonyme, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen, jf. dog stk. 2, 3 og 5, samt artikel 15, stk. 1.

Razčlenjeni obračuni

2. Med henblik på debitering af abonnenten og afregning for samtrafik er det tilladt at behandle trafikdata. En sådan behandling er tilladt indtil udløbet af den lovbestemte forældelsesfrist for sådanne gældsforpligtelser eller fristen for anfægtelse af sådanne afregninger.

1. Naročniki imajo pravico do prejema nerazčlenjenih obračunov.

3. Med henblik på markedsføring af elektroniske kommunikationstjenester eller levering af tillægstjenester er det tilladt udbyderen af en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste at behandle de i stk. 1 omtalte oplysninger i det omfang og tidsrum, som sådanne tjenester eller markedsføringen kræver, hvis den abonnent eller bruger, som oplysningerne vedrører, har givet sit samtykke hertil. Brugeren eller abonnenten skal på et hvilket som helst tidspunkt have mulighed for at trække sit samtykke til behandling af trafikdata tilbage.

2. Države članice uporabijo svoje nacionalne določbe, za uskladitev pravice naročnikov, ki prejemajo razčlenjene obračune, s pravico do zasebnosti kličočih uporabnikov in klicanih naročnikov, na primer s tem, da takšnim uporabnikom in naročnikom zagotovijo dovolj drugačnih načinov za povečanje zasebnosti sporočil ali plačil.

4. Tjenesteudbyderen underretter abonnenten eller brugeren om, hvilke typer trafikdata der behandles med henblik på det i stk. 2 omhandlede formål og om behandlingens varighed; ved behandling med henblik på det i stk. 3 omhandlede formål skal underretning ske, inden samtykke indhentes.

Člen 8

5. Behandling af trafikdata i henhold til stk. 1, 2, 3 og 4 må kun foretages af personer, som handler efter bemyndigelse fra udbydere af de offentligt tilgængelige kommunikationsnet og -tjenester, og som er beskæftiget med debitering eller trafikstyring, kundeforespørgsler, afsløring af svig, markedsføring af elektroniske kommunikationstjenester eller levering af en tillægstjeneste, og skal begrænses til det for sådanne aktiviteter nødvendige.

Prikaz in omejitev prikaza identitete kličočega in priključka v zvezi

6. Stk. 1, 2, 3 og 5 berører ikke de kompetente organers mulighed for i overensstemmelse med gældende lovgivning at indhente oplysninger om trafikdata med henblik på bilæggelse af tvister, navnlig vedrørende samtrafik eller debitering.

1. Če je ponujen prikaz identitete kličočega priključka, mora ponudnik storitve ponuditi kličočemu uporabniku možnost, da na preprost in brezplačen način prepreči prikaz identitete kličočega priključka pri vsakem klicu. Kličoči naročnik mora imeti takšno možnost za vsak priključek.

2. Če je ponujen prikaz identitete kličočega priključka, mora ponudnik storitve ponuditi klicanemu naročniku možnost, da na preprost in brezplačen način in zaradi razumne uporabe te funkcije, pri dohodnih klicih prepreči prikaz identitete kličočega priključka.

Artikel 7

3. Če je ponujen prikaz identitete kličočega priključka in če je identiteta kličočega priključka prikazana pred vzpostavitvijo zveze, mora ponudnik storitve ponuditi klicanemu naročniku možnost, da na preprost način zavrne dohodne klice, če je kličoči uporabnik ali naročnik preprečil prikaz identitete kličočega priključka.

Specificerede forbrugsopgørelser

4. Če je ponujen prikaz identitete priključka v zvezi, mora ponudnik storitve ponuditi klicanemu naročniku možnost, da na preprost in brezplačen način prepreči kličočemu uporabniku prikaz identitete priključka v zvezi.

1. Abonnenter har ret til at modtage uspecificerede forbrugsopgørelser.

5. Odstavek 1 se uporabi tudi v zvezi s klici v tretje države, če se ti klici začenjajo v Skupnosti. Odstavki 2, 3 in 4 se uporabijo tudi za dohodne klice, če prihajajo iz tretjih držav.

2. Medlemsstaterne skal anvende nationale retsforskrifter for at sikre, at der ikke er modstrid mellem abonnenternes ret til at modtage specificerede forbrugsopgørelser og kaldende brugeres og kaldte abonnenters ret til privatlivets fred, f.eks. ved at sikre, at brugere og abonnenter råder over tilstrækkelige alternative kommunikations- eller betalingsmuligheder, der styrker beskyttelsen af privatlivets fred.

6. Države članice zagotovijo, da v primeru, če je ponujen prikaz kličočega priključka oziroma priključka v zvezi, ponudniki javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev o tem obvestijo javnost, prav tako pa tudi o možnostih, navedenih v odstavkih 1, 2, 3 in 4.

Člen 9

Artikel 8

Podatki o lokaciji razen podatkov o prometu

Visning af A-nummer og af tilsluttet nummer samt begrænsning heraf

1. Kadar se podatki o lokaciji, razen podatkov o prometu, ki se nanašajo na uporabnike ali naročnike javnih komunikacijskih omrežij ali javno razpoložljivih elektronskih komunikacijskih storitev, dajo obdelovati, se smejo takšni podatki obdelati šele potem, ko postanejo anonimni ali s privolitvijo uporabnikov ali naročnikov in to v obsegu in trajanju, ki sta potrebna za izvedbo storitve z dodano vrednostjo. Ponudnik storitve mora pred pridobitvijo njihove privolitve obvestiti uporabnike ali naročnike o vrsti podatkov v zvezi z lokacijo, razen podatkov o prometu, ki bodo obdelani, o namenih in trajanju obdelave in ali bodo podatki poslani tretji osebi za namen izvedbe storitve z dodano vrednostjo. Uporabnikom ali naročnikom je treba dati možnost, da kadar koli umaknejo privolitev za obdelavo podatkov o lokaciji, razen podatkov o prometu.

1. Hvor der er adgang til visning af A-nummer, skal tjenesteudbyderen tilbyde den kaldende bruger mulighed for i forbindelse med hvert enkelt opkald ved hjælp af en simpel, gebyrfri anordning at forhindre, at hans abonnentsnummer fremsendes til A-nummervisning. Den kaldende abonnent skal have denne mulighed på hver enkelt linje.

2. Če je privolitev uporabnikov ali naročnikov za obdelavo podatkov o lokaciji, razen podatkov o prometu, pridobljena, morata uporabnik ali naročnik še vedno ohraniti možnost, da na preprost in brezplačen način začasno zavrneta obdelavo takšnih podatkov pri vsaki priključitvi na omrežje ali za vsak prenos sporočila.

2. Hvor der er adgang til visning af A-nummer, skal tjenesteudbyderen tilbyde den kaldte abonnent mulighed for ved hjælp af en simpel anordning, der er gebyrfri ved rimelig anvendelse heraf, at forhindre visning af A-nummeret ved ankommende opkald.

3. V skladu z odstavkoma 1 in 2 mora biti obdelava podatkov o lokaciji, razen podatkov o prometu, omejena na osebe, ki delujejo pod nadzorom ponudnika javnega komunikacijskega omrežja ali javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve ali tretje osebe, ki ponuja storitev z dodano vrednostjo, in mora biti omejena na to, kar je potrebno za namene izvedbe storitve z dodano vrednostjo.

3. Hvor der er adgang til visning af A-nummer, og A-nummeret vises inden tilslutningen, skal tjenesteudbyderen tilbyde den kaldte abonnent mulighed for ved hjælp af en simpel anordning at afvise ankommende opkald, når den kaldende bruger eller abonnent har blokeret visningen af A-nummeret.

Člen 10

4. Hvor der er adgang til visning af tilsluttet nummer, skal tjenesteudbyderen tilbyde den kaldte abonnent mulighed for ved hjælp af en simpel, gebyrfri anordning at forhindre, at den kaldende bruger får vist det tilsluttede nummer.

Izjeme

5. Stk. 1 finder også anvendelse på opkald fra Fællesskabet til lande uden for dette. Stk. 2, 3 og 4 finder også anvendelse på ankommende opkald fra tredjelande.

Države članice zagotovijo pregledne postopke za urejanje načina, po katerem lahko ponudnik javnega komunikacijskega omrežja oziroma javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve prekliče:

6. Medlemsstaterne sikrer, at udbyderne af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, når der er adgang til visning af A-nummer og/eller tilsluttet nummer, informerer offentligheden herom og om mulighederne i stk. 1, 2, 3 og 4.

(a) odpravo prikaza identitete kličočega priključka, na začasni podlagi, če naročnik predloži vlogo, s katero zahteva izsleditev zlonamernih ali nadležnih klicev. V tem primeru ponudnik javnega komunikacijskega omrežja oziroma javno razpoložljive elektronske komunikacijske storitve, v skladu z nacionalno zakonodajo, shrani in da na voljo podatke, ki vsebujejo identiteto kličočega naročnika;

(b) odpravo prikaza identitete kličočega priključka in začasno zavrnitev ali odsotnost privolitve naročnika ali uporabnika v zvezi z obdelavo podatkov o lokaciji, za vsak priključek pri organizacijah, ki obravnavajo nujne klice in ki jih država članica kot take prizna, vključno z organi pregona, reševalno in gasilsko službo in sicer za namen odzivanja na takšne klice.

Artikel 9

Člen 11

Lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata

Avtomatična podaja klicev

1. Hvis lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, vedrørende brugere af eller abonnenter på de offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, kan behandles, må disse data kun behandles, når de er gjort anonyme, eller når brugeren eller abonnenten har givet sit samtykke hertil, og da kun i det omfang og i det tidsrum, som er nødvendigt for levering af en tillægstjeneste. Tjenesteudbyderen skal, inden brugernes eller abonnenternes samtykke indhentes, underrette dem om, hvilken type lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, der behandles, hvorfor og hvor længe de behandles, og om de videregives til en tredjemand med henblik på levering af tillægstjenesten. Brugere eller abonnenter skal have mulighed for til enhver tid at trække deres samtykke til behandling af lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, tilbage.

Države članice zagotovijo, da je vsakemu naročniku dana možnost na preprost in brezplačen način onemogočiti avtomatično podajanje klicev na naročnikov terminal, ki ga izvaja tretja oseba.

2. Hvis brugeren eller abonnenten har givet sit samtykke til behandling af lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, skal brugeren eller abonnenten fortsat have mulighed for ved hjælp af en simpel, gebyrfri anordning midlertidigt at forhindre behandling af sådanne data ved hvert enkelt opkald til nettet eller ved hver enkelt fremføring af kommunikation.

Člen 12

3. Behandling af lokaliseringsdata, bortset fra trafikdata, i henhold til stk. 1 og 2 må kun foretages af personer, som handler efter bemyndigelse fra udbyderen af det offentlige kommunikationsnetværk eller den offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjeneste eller fra den tredjemand, som leverer tillægstjenesten, og skal begrænses til det for leveringen af tillægstjenesten nødvendige.

Naročniški imeniki

1. Države članice zagotovijo, da so naročniki brezplačno in pred vključitvijo v imenik obveščeni o namenu(-ih) tiskanega ali elektronskega imenika naročnikov, ki je na voljo javnosti ali je dobavljiv prek imeniških služb in v katerega so lahko vključeni njihovi osebni podatki ter o vseh nadaljnjih možnostih uporabe na podlagi iskalnih funkcij, vključenih v elektronske različice imenika.

Artikel 10

2. Države članice zagotovijo, da je naročnikom dana možnost odločanja o vključitvi svojih osebnih podatkov v javni imenik in če se za to odločijo, odločanja o tem, kateri podatki ustrezajo namenu imenika, kakor ga določi ponudnik imenika, in da preverijo, popravijo ali odstranijo take podatke. Nevključitev v javni imenik naročnikov, preverjanje, popravki ali odstranitev osebnih podatkov iz imenika so brezplačni.

Undtagelsesbestemmelser

3. Države članice lahko zahtevajo, da se lahko za kateri koli namen javnega imenika, razen za iskanje podatkov o osebah na podlagi njihovega imena in, kjer je potrebno, minimalnega števila drugih identifikatorjev, zahteva dodatna privolitev naročnikov.

Medlemsstaterne sikrer, at der er gennemskuelige procedurer for den måde, hvorpå udbyderen af et offentligt kommunikationsnet og/eller en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste kan:

4. Odstavka 1 in 2 se uporabita za naročnike, ki so fizične osebe. Države članice tudi zagotovijo, da so v okviru zakonodaje Skupnosti in veljavne nacionalne zakonodaje ustrezno zavarovani legitimni interesi naročnikov, ki niso fizične osebe, v zvezi z njihovim vpisom v javne imenike.

a) suspendere blokeringen af A-nummervisningen midlertidigt, når en abonnent anmoder om at få chikaneopkald eller andre generende opkald eftersporet; i så tilfælde skal de data, hvorved den kaldende abonnent identificeres, i overensstemmelse med national lovgivning opbevares og stilles til rådighed af udbyderen af et offentligt kommunikationsnet og/eller en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste

Člen 13

b) suspendere blokering af visningen af tilsluttet nummer eller se bort fra, at en abonnent eller bruger har nægtet eller ikke har givet sit samtykke til, at lokaliseringsdata behandles for specifikke linjer med henblik på at give organisationer, der tager sig af nødopkald og er godkendte som sådanne af en medlemsstat, herunder retshåndhævende myndigheder, ambulancetjenester og brandvæsener, mulighed for at reagere på sådanne opkald.

Nepovabljena sporočila

1. Uporaba avtomatičnih klicnih sistemov brez človekovega posega (klicni avtomati), faksimilnih naprav (faksov) ali elektronske pošte za namene neposrednega trženja je dovoljena samo za naročnike, ki dajo za to predhodno privolitev.

Artikel 11

2. Ne glede na odstavek 1, kadar fizična ali pravna oseba pridobi v smislu prodaje proizvoda ali storitve in v skladu z Direktivo 95/46/ES od svojih odjemalcev podatke o njihovem elektronskem naslovu za elektronsko pošto, ista fizična ali pravna oseba lahko uporablja te podatke o elektronskem naslovu za neposredno trženje podobnih lastnih proizvodov ali storitev pod pogojem, da je odjemalcem dana jasna in izrecna možnost, da na brezplačen in enostaven način ugovarjajo takšni uporabi podatkov o elektronskem naslovu, potem ko so ti pridobljeni in ob vsakem sporočilu, v primeru, če odjemalec ni zavrnil takšne uporabe že na začetku.

Automatisk viderestilling

3. Države članice sprejmejo primerne ukrepe, s katerimi zagotovijo, da brezplačna nepovabljena sporočila pri neposrednem trženju, razen v primerih iz odstavkov 1 in 2, niso dovoljena bodisi brez privolitve zadevnih naročnikov bodisi za naročnike, ki ne želijo prejemati teh sporočil, pri čemer se izbira med temi možnostmi določi z nacionalno zakonodajo.

Medlemsstaterne sikrer, at enhver abonnent har mulighed for ved hjælp af en simpel, gebyrfri anordning at forhindre en tredjemand i at foretage automatisk viderestilling til abonnentens terminal.

4. V vsakem primeru je prepovedano pošiljati elektronsko pošto za namene neposrednega trženja na način, da se skrije ali prikrije identiteta pošiljatelja, v imenu katerega se sporočilo pošilja, ali brez veljavnega naslova, na katerega lahko prejemnik pošlje zahtevo, da se taka sporočila prenehajo pošiljati.

5. Odstavka 1 in 3 se uporabljata za naročnike, ki so fizične osebe. Države članice v okviru zakonodaje Skupnosti in uporabne nacionalne zakonodaje zagotovijo, da so glede nepovabljenih sporočil legitimni interesi naročnikov, ki niso fizične osebe, zadovoljivo zaščiteni.

Artikel 12

Člen 14

Abonnentfortegnelser

Tehnične značilnosti in standardizacija

1. Medlemsstaterne sikrer, at abonnenterne gebyrfrit, og inden de medtages i fortegnelsen, underrettes om formålet med en trykt eller elektronisk abonnentfortegnelse, som er offentligt tilgængelig eller kan benyttes via oplysningstjenester, og hvori personoplysninger om abonnenterne kan medtages, og at de underrettes om andre anvendelsesmuligheder heraf på grundlag af søgefunktioner, som er indbygget i elektroniske udgaver af fortegnelsen.

1. Pri izvajanju določb te direktive države članice zagotovijo, ob upoštevanju odstavkov 2 in 3, da ni nobenih obveznih zahtev glede posebnih tehničnih lastnosti terminala ali druge elektronske komunikacijske opreme, ki bi lahko ovirale dajanje opreme na trg in prost pretok takšne opreme v državah članicah in med njimi.

2. Medlemsstaterne sikrer, at abonnenterne får mulighed for at bestemme, om deres personoplysninger skal medtages i en offentlig fortegnelse, og i så fald hvilke, for så vidt sådanne oplysninger er relevante for formålet med fortegnelsen som angivet af udbyderen af fortegnelsen, samt mulighed for at kontrollere, få rettet eller slettet sådanne oplysninger. Det skal være gebyrfrit ikke at være medtaget i en offentlig abonnentfortegnelse og at få kontrolleret, rettet, eller slettet personoplysninger i den.

2. Kadar se določbe te direktive lahko izvajajo le tako, da zahtevajo posebne tehnične lastnosti elektronskih komunikacijskih omrežij, države članice obvestijo Komisijo v skladu s postopkom, določenim v Direktivi 98/34/ES Evropskega parlamenta in Sveta z dne 22. junija 1998 o postopku pridobivanja podatkov na področju tehničnih standardov in uredb ter pravil o storitvah informacijske družbe [9].

3. Medlemsstaterne kan kræve, at abonnenter skal anmodes om supplerende samtykke til, at en offentlig fortegnelse anvendes til ethvert formål, der går ud over søgning efter adresseoplysninger om personer på grundlag af deres navn og eventuelt et minimum af andre identifikatorer.

3. Kadar je potrebno, se lahko sprejmejo ukrepi, ki zagotovijo, da je terminalska oprema zgrajena na način, ki je združljiv s pravico uporabnikov do varstva in nadzora uporabe njihovih osebnih podatkov, v skladu z Direktivo 1999/5/ES in Sklepom Sveta 87/95/EGS z dne 22. decembra 1986 o standardizaciji na področju informacijske tehnike/tehnologije in komunikacij [10].

4. Stk. 1 og 2 finder anvendelse på abonnenter, der er fysiske personer. Medlemsstaterne sikrer endvidere inden for rammerne af gældende fællesskabsret og national lovgivning, at de legitime interesser for abonnenter, der ikke er fysiske personer, nyder tilstrækkelig beskyttelse for så vidt angår deres optagelse i offentlige abonnentfortegnelser.

Člen 15

Uporaba nekaterih določb Direktive 95/46/ES

Artikel 13

1. Države članice lahko sprejmejo zakonske ukrepe, s katerimi omejijo obseg pravic in obveznosti, določenih v členu 5, členu 6, členu 8(1), (2), (3) in (4) ter členu 9 te direktive, kadar takšna omejitev pomeni potreben, primeren in ustrezen ukrep znotraj demokratične družbe za zaščito državne varnosti (to je Državne varnosti), obrambe, javne varnosti in preprečevanje, preiskovanje, odkrivanje in pregon kriminalnih dejanj ali nedovoljene uporabe elektronskega komunikacijskega sistema iz člena 13(1) Direktive 95/46/ES. V ta namen lahko države članice med drugim sprejmejo zakonske ukrepe, ki določajo zadrževanje podatkov za določeno obdobje, upravičeno iz razlogov iz tega odstavka. Vsi ukrepi iz tega odstavka so v skladu s splošnimi načeli zakonodaje Skupnosti, vključno s tistimi iz člena 6(1) in (2) Pogodbe o Evropski uniji.

Uanmodet kommunikation

2. Določbe poglavja III o pravnih sredstvih, odgovornosti in sankcijah direktive 95/46/ES se uporabijo v zvezi z nacionalnimi predpisi, sprejetimi v skladu s to direktivo in posameznimi pravicami, izhajajočimi iz te direktive.

1. Anvendelse af automatiserede opkaldsanordninger uden menneskelige indgreb (automatisk opkaldsmaskine), telefaxapparater (fax) eller elektronisk post med henblik på direkte markedsføring kan kun tillades over for abonnenter, som forudgående har givet deres samtykke hertil.

3. Delovna skupina o varstvu posameznikov v zvezi z obdelavo osebnih podatkov, ustanovljena s členom 29 Direktive 95/46/ES, izvaja tudi naloge, predpisane v členu 30 te direktive, ki se nanašajo na zadeve, zajete v tej direktivi in sicer varstvo temeljnih pravic in svoboščin ter zakonitih interesov na področju elektronskih komunikacij.

2. Uanset stk. 1 kan en fysisk eller juridisk person, hvis denne fra sine kunder modtager deres egne elektroniske adresseoplysninger vedrørende elektronisk post i forbindelse med salg af et produkt eller en tjenesteydelse i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, anvende disse elektroniske adresseoplysninger til direkte markedsføring af sine egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser, såfremt kunderne klart og utvetydigt har mulighed for let og gebyrfrit, at afvise en sådan anvendelse af de elektroniske adresseoplysninger, når de indsamles, og ved hver meddelelse, såfremt kunden ikke fra begyndelsen afviste denne anvendelse.

Člen 16

3. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre - gebyrfrit - at uanmodet kommunikation, hvis formål er direkte markedsføring i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke er tilladt, hverken i forhold til abonnenter, som ikke har givet deres samtykke til at modtage sådan kommunikation, eller i forhold til abonnenter, som har frabedt sig at modtage sådan kommunikation. Det afgøres i national lovgivning hvilken af de to muligheder der skal gælde.

Prehodne določbe

4. Udsendelse af elektronisk post som led i direkte markedsføring, hvorved identiteten af den afsender, på hvis vegne meddelelsen sendes, tilsløres eller holdes skjult, eller uden en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at få standset sådanne henvendelser, er under alle omstændigheder forbudt.

1. Člen 12 se ne uporabi za izdaje imenikov, ki so že izdelani ali dani na trg v tiskani ali nesprotni elektronski obliki pred začetkom veljavnosti nacionalnih predpisov, sprejetih v skladu s to direktivo.

5. Stk. 1 og 3 finder anvendelse på abonnenter, der er fysiske personer. Medlemsstaterne sikrer endvidere inden for rammerne af gældende fællesskabsret og national lovgivning, at de legitime interesser for abonnenter, der ikke er fysiske personer, nyder tilstrækkelig beskyttelse for så vidt angår uanmodet kommunikation.

2. Kadar so osebni podatki naročnikov na storitve fiksne ali mobilne javne govorne telefonije že vključeni v javni naročniški imenik v skladu z določbami Direktive 95/46/ES in člena 11 Direktive 97/66/ES pred začetkom veljavnosti nacionalnih predpisov, sprejetih v skladu s to direktivo, lahko osebni podatki takšnih naročnikov ostanejo še naprej vključeni v javni imenik v tiskanih ali elektronskih različicah, vključno z različicami s povratnimi iskalnimi funkcijami, razen če se naročniki, potem ko prejmejo popolne informacije o namenih in možnostih v skladu s členom 12 te direktive, odločijo drugače.

Člen 17

Artikel 14

Prenos

Tekniske funktioner og standardisering

1. Države članice sprejmejo predpise, potrebne za uskladitev s to direktivo, do 31. oktobra 2003. O tem takoj obvestijo Komisijo.

1. Ved gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv drager medlemsstaterne omsorg for, at der ikke stilles bindende krav om, at terminaludstyr eller andet elektronisk kommunikationsudstyr skal indeholde specifikke funktioner, hvorved markedsføring af udstyr og den frie bevægelighed for sådant udstyr i medlemsstaterne og mellem disse hindres, jf. dog stk. 2 og 3.

Države članice se v sprejetih predpisih sklicujejo na to direktivo ali pa sklic nanjo navedejo ob njihovi uradni objavi. Način sklicevanja določijo države članice.

2. I tilfælde, hvor bestemmelser i dette direktiv kun kan gennemføres ved et krav om specifikke tekniske funktioner i elektroniske kommunikationsnet, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom efter proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester(9).

2. Države članice predložijo Komisiji besedilo določb nacionalne zakonodaje, ki jih sprejmejo na področju, ki ga ureja ta direktiva, in vse poznejše spremembe teh določb.

3. Hvor der er behov herfor, kan der vedtages foranstaltninger for at sikre, at terminaludstyr fremstilles på en måde, der er forenelig med brugernes ret til at beskytte og kontrollere anvendelsen af deres personoplysninger i overensstemmelse med direktiv 1999/5/EF og Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation(10).

Člen 18

Pregled

Artikel 15

Komisija predloži Evropskemu parlamentu in Svetu najpozneje v treh letih po datumu iz člena 17(1) poročilo o uporabi te direktive in njenem vplivu na gospodarske družbe in potrošnike, zlasti kar zadeva določbe o nepovabljenih sporočilih, pri čemer upošteva mednarodno okolje. V ta namen lahko Komisija zahteva podatke od držav članic, ki jih te dostavijo brez nepotrebnega odlašanja. Kadar je to primerno, Komisija predloži predloge za spremembo te direktive, pri čemer upošteva rezultate tega poročila, vse spremembe na tem področju in vse druge predloge, ki jih lahko oceni kot potrebne za izboljšanje učinkovitosti te direktive.

Anvendelsesområdet for visse bestemmelser i direktiv 95/46/EF

Člen 19

1. Medlemsstaterne kan vedtage retsforskrifter med henblik på at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der omhandles i artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 9, hvis en sådan indskrænkning er nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret, den offentlige sikkerhed, eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller uautoriseret brug af det elektroniske kommunikationssystem efter artikel 13, stk. 1, i direktiv 95/46/EF. Med henblik herpå kan medlemsstaterne bl.a. vedtage retsforskrifter om lagring af data i en begrænset periode, som kan begrundes i et af de hensyn, der er nævnt i dette stykke. Alle i dette stykke omhandlede forskrifter skal være i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper, herunder principperne i EU-traktatens artikel 6, stk. 1 og 2.

Razveljavitev

2. Bestemmelserne i direktiv 95/46/EF, kapitel III, "retsmidler, ansvar og sanktioner", finder anvendelse på nationale bestemmelser, der vedtages til nærværende direktivs gennemførelse, og på individuelle rettigheder afledt af nærværende direktiv.

Direktiva 97/66/ES se razveljavi z dnem iz člena 17(1).

3. Den gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, som blev nedsat ved artikel 29 i direktiv 95/46/EF, varetager også de opgaver, der er fastsat i artikel 30 i direktiv 95/46/EF med hensyn til de af dette direktiv omfattede forhold, dvs. beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser i den elektroniske kommunikationssektor.

Sklici na razveljavljeno direktivo se razumejo kot sklici na to direktivo.

Člen 20

Artikel 16

Začetek veljavnosti

Overgangsordninger

Ta direktiva začne veljati z dnem objave v Uradnem listu Evropskih skupnosti.

1. Artikel 12 finder ikke anvendelse på udgaver af abonnentfortegnelser, som allerede er fremstillet eller markedsført i trykt form eller i offline elektronisk form, inden de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, træder i kraft.

Člen 21

2. Hvis personoplysninger om abonnenter på faste eller mobile offentlige taletelefonitjeneste er medtaget i en offentlig abonnentfortegnelse i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og artikel 11 i direktiv 97/66/EF, inden de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, træder i kraft, kan personoplysninger om sådanne abonnenter fortsat medtages i denne offentlige fortegnelse i dens trykte eller elektroniske udgave, herunder udgaver med mulighed for "omvendt" søgning, medmindre abonnenter frabeder sig dette efter at have modtaget fuldstændige oplysninger om formålet og valgmulighederne i overensstemmelse med artikel 12 i dette direktiv.

Naslovljenci

Ta direktiva je naslovljena na države članice.

Artikel 17

Gennemførelse i national ret

V Bruslju, 12. julija 2002

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. oktober 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Za Evropski parlament

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Predsednik

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse forskrifter.

P. Cox

Za Svet

Artikel 18

Predsednik

Revision

T. Pedersen

Kommissionen forelægger senest tre år efter den i artikel 17, stk. 1, nævnte dato Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs gennemførelse, dets virkninger for erhvervsdrivende og forbrugere, navnlig hvad angår bestemmelserne om uanmodet kommunikation, under hensyntagen til det internationale miljø. Kommissionen kan med henblik herpå anmode medlemsstaterne om oplysninger, som fremsendes hurtigst muligt. Kommissionen forelægger i givet fald forslag til ændring af dette direktiv og tager hensyn til resultaterne af ovennævnte rapport, eventuelle ændringer i sektoren og alle andre forslag, som den måtte finde nødvendige med henblik på at øge direktivets effektive virkning.

[1] UL C 365 E, 19.12.2000, str. 223.

[2] UL C 123, 25.4.2001, str. 53.

Artikel 19

[3] Mnenje Evropskega parlamenta z dne 13. novembra 2001 (še ni bilo objavljeno v Uradnem listu), Skupno stališče Sveta z 28. januarja 2002 (UL C 113 E, 14.5.2002, str. 39) in Sklep Evropskega parlamenta z dne 30. maja 2002 (še ni bil objavljen v Uradnem listu). Sklep Sveta z dne 25. junija 2002.

Ophævelse

[4] UL L 281, 23.11.1995, str. 31.

Direktiv 97/66/EF ophæves herved med virkning fra den i artikel 17, stk. 1, nævnte dato.

[5] UL L 24, 30.1.1998, str. 1.

Henvisninger til det ophævede direktiv skal læses som henvisninger til dette direktiv.

[6] UL L 178, 17.7.2000, str. 1.

[7] UL L 91, 7.4.1999, str. 10.

Artikel 20

[8] UL L 108, 24.4.2002, str. 33.

Ikrafttræden

[9] UL L 204, 21.7.1998, str. 37. Direktiva, kot je bila spremenjena z Direktivo 98/48/ES (UL L 217, 5.8.1998, str. 18).

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

[10] UL L 36, 7.2.1987, str. 31. Sklep, kot je bil nazadnje spremenjen z Aktom o pristopu iz leta 1994.

--------------------------------------------------

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

T. Pedersen

Formand

(1) EFT C 365 E af 19.12.2000, s. 223.

(2) EFT C 123 af 25.4.2001, s. 53.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 13.11.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 28.1.2002 (EFT C 113 E af 14.5.2002, s. 39) og Europa-Parlamentets afgørelse af 30.5.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Rådets afgørelse af 25.6.2002.

(4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(5) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

(6) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(7) EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.

(8) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(9) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).

(10) EFT L 36 af 7.2.1987, s. 31. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.