[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

[pic] | KUMMISSJONI TAL-KOMUNITAJIET EWROPEJ |

Bruxelles, den 24.5.2006

Brussel 24.5.2006

KOM(2006) 249 endelig

KUMM(2006) 249 finali

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

KOMUNIKAZZJONI MILL-KUMMISSJONI LILL-KUNSILL, LILL-PARLAMENT EWROPEW, LILL-KUMITAT EKONOMIKU U SOĊJALI EWROPEW U LILL-KUMITAT TAR-REĠJUNI

Fremme af anstændigt arbejde for alle EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden

Promozzjoni tax-xogħol deċenti għal kulħadd Il-kontribuzzjoni ta’ l-Unjoni fl-implimentazzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti għal kulħadd

{SEK(2006) 643}

{SEG(2006) 643}

1. Indledning

1. Introduzzjoni

På FN-topmødet i september 2005 om opfølgning af millenium-erklæringen blev det bekræftet, at der er behov for en retfærdig globalisering. Man fik også tilføjet fremme af produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle til målene med de nationale og internationale politikker. Derved understreges, hvor vigtig en rolle beskæftigelse og jobkvalitet spiller i indsatsen mod fattigdom og til fordel for udvikling: trods visse fremskridt har halvdelen af verdens arbejdstagere en indkomst, der ligger under grænsen på 2 USD pr. dag, og halvdelen af verdens befolkning har ingen socialsikring[1].

F’Settembru 2005, is-Samit tan-Nazzjonijiet Uniti dwar is-segwitu tad-Dikjarazzjoni tal-Millennju afferma l-ħtieġa ta’ globalizzazzjoni ġusta. Hu inkluda l-promozzjoni ta’ impjieg produttiv u ta’ xogħol deċenti għal kulħadd fost l-għanijiet tal-politiki nazzjonali u internazzjonali. B’hekk hu enfasizza r-rwol essenzjali ta’ l-impjieg u tal-kwalità ta’ l-impjieg fl-azzjoni kontra l-faqar u favur l-iżvilupp: minkejja ċerti progressi, nofs il-ħaddiema fid-dinja għad għandhom dħul ta’ flus li jammonta għall-anqas minn 2 dollari kuljum, u nofs il-popolazzjoni dinjija għad ma għandha ebda protezzjoni soċjali[1].

Før topmødet havde Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet opfordret til at styrke den sociale dimension af globaliseringen og fremme anstændigt arbejde for alle i overensstemmelse med ILO's strategi på området[2].

Qabel is-Samit, il-Kummissjoni, il-Kunsill u l-Parlament Ewropew kienu appellaw biex tiġi rinforzata d-dimensjoni soċjali tal-globalizzazzjoni u biex jiġi promoss xogħol deċenti għal kulħadd, b’konformità ma’ l-istrateġija ta’ l-ILO f’dan il-qasam[2].

Fremme af anstændigt arbejde har stået højt på ILO's politiske dagsorden siden 2000: ILO foreslår gennem sin dagsorden for anstændigt arbejde at give alle mænd og kvinder reelle chancer for at få et anstændigt og produktivt arbejde under forhold, hvor der råder frihed, lighed, sikkerhed og menneskelig værdighed. Denne dagsorden for anstændigt arbejde er blevet godkendt af regeringer og arbejdsmarkedsparter under ILO og skal opfattes som et sæt generelle retningslinjer, der ikke er knyttet til en bestemt udviklingsmodel. Den er blevet taget op i 2004 i anbefalingerne fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen (WCSDG).

Il-promozzjoni tax-xogħol deċenti ilha fil-qalba ta’ l-aġenda politika ta’ l-ILO mill-2000: permezz ta’ l-aġenda tagħha tax-xogħol deċenti, l-ILO qed tipproponi li “tagħti lill-irġiel u n-nisa kollha possibbiltajiet konkreti ta’ aċċess għal xogħol deċenti u produttiv f’kondizzjonijiet ta’ libertà, ekwità, sigurtà u dinjità umana”. Din l-aġenda tax-xogħol deċenti kienet approvata mill-gvernijiet u mill-imsieħba soċjali fi ħdan l-ILO, u hi tirrappreżenta ġabra ta’ linji gwida b’għan universali, u li mhumiex marbuta ma’ mudell ta’ żvilupp partikulari. Hi kienet inkluża fl-2004 fir-rakkomandazzjonijiet tal-Kummissjoni Dinjija dwar id-Dimensjoni Soċjali tal-Globalizzazzjoni (CMDSM).

Dagsordenen for anstændigt arbejde bygger på en integreret tilgang, som omfatter produktiv beskæftigelse efter frit valg, retten til arbejde, socialsikring, dialog mellem arbejdsmarkedets parter og inddragelse af kønsaspektet[3]. Den omfatter de "grundlæggende sociale rettigheder", der udgør et grundlag af sociale minimumsrettigheder, som det internationale samfund har etableret, og hvis gennemførelse EU allerede støtter. Men den går videre end det: den sigter ikke blot imod at sikre et grundlag af minimumsrettigheder, men at styre udviklingen i retning af værdier og principper for indsats og ledelse, der kombinerer økonomisk konkurrencedygtighed med social retfærdighed.

L-aġenda ta’ xogħol deċenti hi bbażata fuq avviċinament integrat, li jinkludi l-impjieg produttiv u magħżul b’mod ħieles, id-dritt għax-xogħol, il-protezzjoni soċjali, id-djalogu soċjali, u l-kunsiderazzjoni tad-dimensjoni tas-sessi[3]. Din tinkludi għalhekk id-“drittijiet soċjali fondamentali” li huma l-pedestall minimu tad-drittijiet soċjali li l-komunità internazzjonali stabbilixxiet u li l-Unjoni diġà tappoġġa l-implimentazzjoni tagħhom. Iżda din hi aktar ambizzjuża: hi qed tipprova mhux biss li tiggarantixxi pedestall minimu ta’ drittijiet, iżda wkoll li tiggwida l-iżvilupp madwar il-valuri u l-prinċipji ta’ azzjoni u ta’ governanza li jassoċjaw il-kompetittività ekonomika u l-ġustizzja soċjali.

At kombinere økonomisk konkurrencedygtighed og social retfærdighed således er et centralt punkt i den europæiske udviklingsmodel. At bidrage aktivt til fremme af anstændigt arbejde udgør en integrerende del af den europæiske sociale dagsorden og EU's bestræbelser på at projicere sine værdier og formidle sin erfaring og sin integrerede økonomiske og sociale udviklingsmodel[4].

L-għaqda b’dan il-mod tal-kompetittività ekonomika u l-ġustizzja soċjali hi fiċ-ċentru tal-mudell ta’ żvilupp Ewropew. Il-kontribuzzjoni attiva għall-promozzjoni tax-xogħol deċenti hi parti integrali ta’ l-Aġenda Ewropea u ta’ l-isforzi ta’ l-UE biex jiġu pproġettati l-valuri, l-iskambju ta’ l-esperjenza u l-mudell tagħha ta’ żvilupp ekonomiku u soċjali integrat[4].

Kommissionen engagerer sig i at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde for alle og tager samtidig fuldt ud hensyn til særlige forhold ved og mangfoldigheden i de økonomiske og sociale situationer i verden. Den erkender, at det er vigtigt at foretage en strategisk tilgang i etaper, som fremmer accept hos partnerne og afspejler prioriteringerne på nationalt og regionalt plan.

Bl-impenn tagħha fil-promozzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti għal kulħadd, il-Kummissjoni tikkunsidra b’mod sħiħ l-ispeċifiċitajiet u d-diversità tas-sitwazzjonijiet ekonomiċi u soċjali fid-dinja. Hi tirrikonoxxi l-importanza ta’ avviċinament strateġiku li jsir fażi wara l-oħra li jiffavorixxi l-approprjazzjoni mill-imsieħba u li jirrifletti l-kuntest u l-prijoritajiet fil-livell nazzjonali u reġjonali.

I denne meddelelse foreslår Kommissionen nogle retningslinjer, så EU's politikker og foranstaltninger kan bidrage yderligere til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde. Disse retningslinjer kræver et øget samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og samtlige inddragede aktører.

F’din il-Komunikazzjoni, il-Kummissjoni qed tipproponi linji gwida sabiex il-politiki u l-azzjonijiet ta’ l-UE jikkontribwixxu aktar għal promozzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti. Dawn il-linji gwida jeħtieġu t-tisħiħ tal-kooperazzjoni bejn l-istituzzjonijiet Ewropej, l-Istati Membri u l-atturi kollha kkonċernati.

Gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde bliver det centrale emne i FN's Økonomiske og Sociale Råds højniveausegment, som mødes i juli 2006. Arbejdet med dagsordenen for anstændigt arbejde fortsætter derefter internationalt, og Kommissionen agter at tage aktivt del i det.

L-implimentazzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti se tkun it-tema ċentrali tas-Segment ta’ livell għoli tal-Kunsill Ekonomiku u Soċjali tan-NU li se jsir f’Lulju 2006. B’hekk il-ħidmiet fl-aġenda tax-xogħol deċenti għandhom jitkomplew fil-livell internazzjonali u l-Kummissjoni biħsiebha tipparteċipa fihom bi sħiħ.

2. EN UDVIKLINGS-, STYRINGS- OG RESULTATFAKTOR

2. FATTUR TA’ żVILUPP, TA’ GOVERNANZA U TA’ PRESTAZZJONI

GLOBALISERINGEN OG DE TEKNOLOGISKE OG BEFOLKNINGSMÆSSIGE FORANDRINGER MEDFØRER EN BETYDELIGT ÆNDRET TILRETTELÆGGELSE AF PRODUKTION OG SERVICEYDELSER PÅ VERDENSPLAN OG AF BESKÆFTIGELSESSTRUKTUREN OG JOBFORDELINGEN. DENNE UDVIKLING HAR MEDFØRT, AT FORDELENE VED INTERNATIONAL HANDEL KOMMER ET STØRRE ANTAL LANDE OG SOCIALE GRUPPER TIL GODE, OG DEN GIVER OGSÅ ENHVER MULIGHED FOR OG UDSIGT TIL AT FÅ ET ANSTÆNDIGT ARBEJDE.

Il-globalizzazzjoni u l-kambjamenti teknoloġiċi u demografiċi jwasslu modifika konsiderabbli fl-organizzazzjoni tal-produzzjoni u tal-prestazzjoni ta’ servizzi fil-livell dinji kif ukoll fl-istruttura u t-tqassim ta’ l-impjiegi. Dawn l-iżviluppi ppermettew biex jinfirxu l-vantaġġi ta’ kummerċ internazzjonali fost numru akbar ta’ pajjiżi u ta’ gruppi soċjali, u huma jistgħu joffru lil kulħadd opportunitajiet u perspettivi ta’ aċċess għal xogħol deċenti.

Den økonomiske vækst udmønter sig imidlertid ikke nødvendigvis i skabelse af nye job og forbedring af de eksisterende, hvilket ville nedbringe fattigdommen. Mange udviklingslande har en økonomi, hvor den uformelle sektor og dårlige job er dominerende, og hvor arbejdsmarkedet fortsat er dualistisk, navnlig der, hvor hovedparten af befolkningen er afhængig af subsistenslandbrug. Det er især kvinder og unge, der er omfattet af den uformelle økonomi, og de har ringe udsigt til indkomst, uddannelse og social sikring.

Madankollu, l-iżvilupp ekonomiku ma jirriżultax neċessarjament mill-ħolqien ta’ impjiegi ġodda u l-miljorament ta’ impjiegi eżistenti li għandhom inaqqsu l-faqar. Ħafna pajjiżi li qed jiżviluppaw għandhom ekonomija fejn jiddomina s-settur informali u l-impjiegi b’kwalità medjokri u fejn tippersisti d-duwalità fis-suq tax-xogħol b’mod partikulari fejn il-maġġoranza tal-popolazzjoni tiddependi mill-agrikultura ta’ sussistenza. In-nisa, u ż-żgħażagħ, notevolment, qed jikkonċentraw fl-ekonomija informali u għandhom ftit perspettivi fil-qasam ta’ dħul ta’ flus, tat-taħriġ u tal-protezzjoni soċjali.

Selv i den formelle sektor begrænser svaghederne ved arbejdsformidlingen, ved styringen af arbejdsmarkedet og ved sociale sikringssystemer muligheden for at forvalte ændringerne.

Anki fis-settur formali d-dgħjufija tas-servizzi ta’ l-impjiegi, tal-governanza tas-suq tax-xogħol u tas-sistemi ta’ protezzjoni soċjali tnaqqas il-kapaċità biex ikunu mmaniġġjati l-kambjamenti.

I vækstlandene er væksten ikke nok til at nedbringe fattigdommen i store dele af befolkningen. Væksten i produktiviteten fører ikke altid til højere lønninger. Antallet af dårlige job og omfanget af den uformelle økonomi er fortsat betydelige faktorer. I alle disse lande, men også i mindre grad i de industrialiserede lande, er arbejdstagere i den uformelle økonomi faktisk udelukket fra arbejdsretten og social sikring.

Fil-pajjiżi li qed jiżiluppaw, it-tkabbir mhux biżżejjed biex inaqqas il-faqar ta’ partijiet importanti tal-popolazzjoni. It-tkabbir tal-produttività mhux dejjem iwassal għal żieda fis-salarji. In-numru ta’ impjiegi ta’ kwalità baxxa u l-parti ta’ l-ekonomija informali għadhom konsiderevoli. F’dawn il-pajjiżi kollha, iżda wkoll, sa ċertu punt għalkemm b’mod anqas, fil-pajjiżi industrijalizzati, il-ħaddiema ta’ l-ekonomija informali jinstabu fil-fatt esklużi mid-dritt tax-xogħol u tal-protezzjoni soċjali.

At fremme anstændigt arbejde kræver en sammenhængende og global tilgang. For så vidt angår de grundlæggende sociale rettigheder skal man naturligvis de værste problemer til livs, som f.eks. børnearbejde. Men man skal også og ikke mindst påvirke udviklingens logik. Erfaringen viser, at udryddelsen af børnearbejde også sker via en indsats på arbejdsmarkedet, social dialog og social beskyttelse (eksempelvis tildeling af midler, som modvirker eller overflødiggør børnearbejde og fremmer uddannelse).

Il-promozzjoni tax-xogħol deċenti teħtieġ avviċinament koerenti u globali. Jeħtieġu ċertament ikunu kkumbattuti n-nuqqasijiet l-aktar urġenti fir-rigward tad-drittijiet soċjali fondamentali, bħalma hu t-tħaddim ta’ tfal. Iżda jeħtieġ ukoll u fuq kollox li jiġu mmodifikati l-konfigurazzjonijiet ta’ l-iżvilupp. L-esperjenza turi li l-eliminazzjoni tat-tħaddim tat-tfal tista’ titwettaq ukoll permezz ta’ l-azzjoni fis-suq tax-xogħol, id-djalogu soċjali u l-protezzjoni soċjali (pereżempju ta’ benefiċċji għat-tfal li ma jinkoraġġixxux jew jirriduċu futili t-tħaddim tat-tfal u li jiffavorixxu l-edukazzjoni).

For at mindske fattigdommen er det ikke nok at tildele underholdshjælp eller afvente resultaterne af væksten og etableringen af internationale virksomheder. Man skal skabe et miljø, som er gunstigt for nationale og udenlandske investeringer, der kan skabe job lokalt, forbedre styringssystemerne, bl.a. via den sociale dialog, kortlægge utilfredsstillende forhold, for så vidt angår anstændigt arbejde, skabe en lovmæssig ramme, der beskytter arbejdstagerne og sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder, etablere bæredygtige systemer til social sikring og livslang læring, øge virksomhedernes retssikkerhed, bekæmpe korruption og skabe rimelige konkurrencevilkår. At fremme anstændigt arbejde således er desuden et krav fra virksomhederne, for de er af den opfattelse, at ansvaret ikke kun påhviler arbejdsgiverne, og at de offentlige myndigheder også må påtage sig deres del af ansvaret[5].

Biex jonqos il-faqar, mhux biżżejjed li jingħataw għajnuniet ta’ sussistenza, jew l-istennija ta’ riżultati ta’ tkabbir u tal-ftuħ ta’ intrapriżi internazzjonali. Jeħtieġ jinħoloq ambjent adatt għall-investimenti nazzjonali u barranin li joħolqu impjiegi lokali; il-miljorament tal-governanza, inkluż id-djalogu soċjali; l-identifikazzjoni tan-nuqqasijiet fil-qasam tax-xogħol deċenti; il-ħolqien ta’ qafas legali u regolamentari li jipproteġi lill-ħaddiema u li jiggarantixxi l-ugwaljanza bejn l-irġiel u n-nisa; it-twaqqif ta’ sistemi vijabbli ta’ protezzjoni soċjali, ta’ edukazzjoni u ta’ taħriġ matul il-ħajja; l-assigurazzjoni tas-sigurtà legali għall-intrapriżi; it-tnaqqis tal-korruzzjoni u t-twaqqif ta’ reġoli ġusti favur il-kompetizzjoni. B’hekk il-promozzjoni tax-xogħol deċenti hi inċidentalment ukoll rikjesta mill-intrapriżi peress li dawn jikkunsidraw li r-responsabbiltajiet ma jaqawx biss fuq min iħaddem, u li l-awtoritajiet pubbliċi għandhom ukoll jassumi r-responsabbiltajiet tagħhom[5].

Ved at fokusere på beskæftigelsen, jobkvaliteten og passende socialpolitikker bliver fremme af anstændigt arbejde et spørgsmål om retfærdighed og social samhørighed, men også om økonomiske resultater.

Minħabba li tenfasissa l-impjieg, il-kwalità ta’ l-impjieg u l-politiki soċjali adatti, il-promozzjoni tax-xogħol deċenti hi fattur ta’ ġustizzja u ta’ koeżjoni soċjali iżda wkoll ta’ prestazzjoni ekonomika.

Mål af social art kan under ingen omstændigheder anvendes i protektionistisk øjemed. Målet er at opnå et generelt socialt fremskridt og en retfærdig fordeling heraf til gavn for alle.

L-affermazzjoni ta’ obbjettivi ta’ natura soċjali ma tista’ bl-ebda mod tkun użata għal finijiet protezzjonisti. L-obbjettiv hu l-progress soċjali ġenerali u t-tqassim ġust tiegħu għall-benefiċċju ta’ kulħadd.

3. Forpligtelser og retningslinjer for EU's politikker

3. Impenji u linji gwida għall-politiki ta ’ L-UE

EU er aktivt inddraget i gennemførelsen af millenium-erklæringen. EU bidrager til vækst og bæredygtig udvikling på verdensplan, bl.a. ved sin handelspolitik og indsats til fordel for udvikling og ekstern bistand. EU støtter ratifikation og effektiv anvendelse af konventionerne om grundlæggende sociale rettigheder i alle verdens lande[6].

L-UE hi impenjata b’mod attiv fl-implimentazzjoni tad-Dikjarazzjoni tal-Millennju. Hi tikkontribwixxi għat-tkabbir u għall-iżvilupp sostenibbli fil-livell dinji, notevolment permezz tal-politika kummerċjali u ta’ l-azzjonijiet tagħha ta’ żvilupp u ta’ assistenza esterna. Hi tappoġġa r-ratifika u l-applikazzjoni effettiva mill-pajjiżi kollha tad-dinja dwar il-konvenzjonijiet dwar id-drittijiet soċjali fondamentali[6].

EU kan navnlig bidrage til at fremme anstændigt arbejde ved at stille sin erfaring og sin ekspertise til rådighed for internationale organisationer og ved at etablere en politisk dialog med regionerne og tredjelande. Kommissionen har allerede taget konkrete initiativer i den retning: den har f.eks. intensiveret sit samarbejde med ILO, iværksat den generelle præferenceordning (GSP) på handelsområdet, opnået en europæisk konsensus om udvikling og indledt dialoger om beskæftigelse med landene i Asien og Latinamerika.

Hi tista’ tikkontribwixxi b’mod speċifiku għall-promozzjoni tax-xogħol deċenti billi tpoġġi l-esperjenza tagħha u l-kompetenza tagħha għad-dispożizzjoni ta’ l-organizzazzjonijiet internazzjonali u billi jkun żviluppat djalogu politiku mar-reġjuni u mal-pajjiżi terżi. Il-Kummissjoni diġà żviluppat inizjattivi konkreti f’dan ir-rigward, pereżempju l-intensifikazzjoni tal-kooperazzjoni tagħha ma’ l-ILO, l-implimentazzjoni tas-sistema ta’ preferenzi ġeneralizzati fil-qasam kummerċjali (SPG), l-elaborazzjoni tal-kunsens Ewropew għall-iżvilupp u l-bidu ta’ djalogi dwar l-impjieg mal-pajjiżi Asjatiċi u Latino-Amerikani.

3.1. Anstændigt arbejde: en EU-forpligtelse

3.1. Ix-xogħol deċenti: impenn għall-Unjoni

EU har i årenes løb udviklet en økonomisk og social udviklingsmodel, som trods forskelligartede nationale situationer bygger på fælles værdier og principper, især det i traktaten anerkendte mål om sammen at fremme økonomiske og sociale fremskridt.

L-UE elaborat, matul l-istorja tagħha, mudell ta’ żvilupp ekonomiku u soċjali li jmur lilhinn mid-diversità tas-sitwazzjonijiet nazzjonali, u li hu bbażat fuq valuri u prinċipji komuni, b’mod partikulari l-obbjettiv, rikonoxxut fit-Trattat, li jiġu promossi flimkien il-progress ekonomiku u l-progress soċjali.

Gældende EU-ret, for så vidt angår beskæftigelse, socialpolitik og politik for lige muligheder, går på mange punkter videre end internationale normer og international indsats, der danner grundlaget for begrebet anstændigt arbejde, og omfatter hovedprincipperne herfor. ILO-standarderne danner baggrund for en række politikker, lovgivninger og kollektive aftaler i medlemsstaterne og på EU-plan. Endvidere supplerer ILO's standarder og indsats EU-retten på områder, der ikke eller kun delvis er dækket af fællesskabslovgivningen og -politikkerne, som f.eks. arbejdsmarkedsadministration og -tilsyn, fagforeningsfrihed, retten til overenskomstforhandlinger og minimumsstandarder for social sikring.

L- acquis communautaire fil-qasam ta’ l-impjiegi, tal-politika soċjali u ta’ l-opportunitajiet indaqs imur lilhinn, f’ħafna aspetti, min-normi u l-azzjonijiet internazzjonali li jsostnu n-nozzjoni ta’ xogħol deċenti, u hu jintegra l-prinċipji prinċipali tagħhom. In-normi ta’ l-ILO jidhru fl-isfond ta’ numru ta’ politiki, leġiżlazzjonijiet u ftehimiet kollettivi fl-Istati Membri u fil-livell Ewropew. Barra minn hekk, in-normi u l-azzjonijiet ta’ l-ILO jikkomplementaw l- acquis fl-oqsma li mhumiex - jew mhumiex ħlief parzjalment - koperti mil-leġiżlazzjoni u l-politiki Komunitarji bħalma huma l-amministrazzjoni u l-ispezzjoni tax-xogħol, il-libertà trejdjunjonista, in-negozjar kollettiv u n-normi minimi fil-qasam tas-sigurtà soċjali.

Medlemsstaterne har allerede ratificeret en lang række ILO-konventioner, bl.a. vedrørende grundlæggende sociale rettigheder, arbejdstilsyn, arbejdsmarkedsadministration, beskæftigelse, social sikring og løn[7]. Mange er gået i gang med at ratificere de nyeste konventioner (sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsvilkår). ILO's nyeste konsoliderede konvention om arbejde til søs (2006) er meget relevant for den sociale dialog i Europa og EU's og medlemsstaternes kommende standardiseringsarbejde.

L-Istati Membri diġà rratifikaw numru kbir ta’ konvenzjonijiet ta’ l-ILO li jikkonċernaw notevolment id-drittijiet soċjali fondamentali, l-ispezzjoni tax-xogħol, l-ammininistrazzjoni tax-xogħol, l-impjiegi, is-sigurtà soċjali u s-salarji[7]. Ħafna bdew ir-ratifika tal-ftehimiet l-aktar reċenti (saħħa u sigurtà tax-xogħol, kondizzjonijiet ta’ xogħol). Il-konvenzjoni kkonsolidata l-aktar reċenti ta’ l-ILO dwar ix-xogħol marittmu (2006) hi rilevanti ħafna għad-djalogu soċjali Ewropew u l-attività normattiva ġejjiena tal-Komunità u ta’ l-Istati Membri.

Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsætter ratifikations- og gennemførelsesprocessen, bl.a. af de ajourførte konventioner. Kommissionen vil i givet fald støtte og fremme denne proces under hensyntagen til de berørte fællesskabskompetencer og -politikker.

Hu importanti li l-Istati Membri jkomplu l-proċess ta’ ratifika u ta’ applikazzjoni, notevolment tal-konvenzjonijiet aġġornati. Il-Kummissjoni tinkoraġġixxi u tiffaċilita, sakemm hu meħtieġ, dan il-proċess billi tikkunsidra l-kompetenzi u l-politiki Komunitarji kkonċernati.

Lissabon-strategien og den europæiske sociale dagsorden udgør en rummelig politisk ramme for en målrettet indsats for beskæftigelsen, lige muligheder og social samhørighed, som går ud over målene med dagsordenen for anstændigt arbejde. 3.2. Bedre kendskab som udgangspunkt for at overbevise og mobilisere

Lilhinn mill-obbjettivi ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti, l-Istrateġija ta’ Liżbona u l-Aġenda Soċjali Ewropea joffru kwadru politiku ferm aktar wiesa’ għal azzjoni b’riżoluzzjoni favur l-impjiegi, l-opportunitajiet indaqs u l-koeżjoni soċjali.

Kommissionen vil samarbejde med ILO, FN og de øvrige organisationer for at uddybe spørgsmålet om anstændigt arbejde, øge partnerlandenes kapacitet og udvikle velegnede indikatorer ved at

3.2. Għarfien aħjar għal konvinzjoni u mobilizzazzjoni aħjar

- kortlægge god praksis og gode resultater på området

Il-Kummissjoni se tikkoopera ma’ l-ILO, in-NU u l-organizzazzjonijiet l-oħra biex tanalizza b’mod aktar profond il-problema tax-xogħol deċenti, it-titjib tal-kapaċità tal-pajjiżi msieħba f’partenarjat u l-iżvilupp ta’ l-indikaturi adatti, pereżempju:

- uddybe analyser om anstændigt arbejde og dets indvirkning på andre politikker

- l-identifikazzjoni tal-prattiki tajba u s-suċċessi fil-qasam;

- udarbejde metoder til at måle virkningerne af liberaliseringen af handelen og virkningerne af produktions- og distributionssystemerne på verdensplan, herunder også i frie produktionszoner, på anstændigt arbejde; udbygge det pilotprojekt, der er i gang i samarbejde med ILO, for at måle virkningerne af handelen på anstændigt arbejde

- l-analiżijiet b’mod aktar profond tax-xogħol deċenti u ta’ l-interazzjonijiet tagħhom ma’ politiki oħra;

- uddybe analyserne af virkningerne af handelen på den bæredygtige udvikling

- l-iżvilupp tal-metodoloġiji biex jitkejlu l-effetti tal-liberalizzazzjoni tal-kummerċ u l-effetti tas-sistemi ta’ produzzjoni u ta’ distribuzzjoni fil-livell dinji, inkluż fiż-żoni ħielsa ta’ produzzjoni, dwar ix-xogħol deċenti; it-twessigħ tal-proġett pilota li hu għaddej bħalissa ma’ ILO biex jitkejjel l-impatt tal-kummerċ dwar ix-xogħol deċenti;

- gøre forbindelsen mellem analyser, operationelle foranstaltninger og tilrettelæggelsen af ekstern bistand bedre; fremme undersøgelser i samarbejde med partnerlande og -regioner for bedre at kunne foretage prioriteringer og mobilisere ekstern bistand.

- l-analiżijiet b’mod l-aktar profond dwar l-impatt tal-kummerċ fuq l-iżvilupp sostenibbli (SIA);

I den sammenhæng er mobiliseringen af EU's forskningspolitik vigtig både for at formidle viden og for at støtte den økonomiske og sociale udvikling.

- it-titjib tal-konnessjoni bejn l-analiżijiet, l-azzjonijiet operattivi u l-programmazzjoni ta’ l-assistenza esterna; il-promozzjoni tad-djanjosijiet konġunti ma’ pajjiżi u reġjuni msieħba f’partenarjat biex tkun megħjuna aħjar l-għażla tal-prijoritajiet u l-mobilizzazzjoni ta’ l-assistenza esterna.

Kommissionen støtter ratifikationen og gennemførelsen af konventionerne om de grundlæggende sociale rettigheder og gennemførelsen af nationale programmer for anstændigt arbejde, som aftalt i ILO, eller en tilsvarende køreplan, navnlig i forbindelse med de nationale udviklingsstrategier. Kommissionen vil samarbejde med ILO, FN og de øvrige internationale organisationer for at forbedre analyserne og udvikle indikatorer for gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde.

F’dan il-kuntest, il-mobilizzazzjoni tal-politika ta’ riċerka ta’ l-UE hi importanti, kemm biex jiġi promoss l-għarfien kif ukoll biex ikunu sostnu l-iżvilupp soċjali u ekonomiku.

Kommissionen vil iværksætte uddannelse i og orientering om anstændigt arbejde i sine delegationer i tredjelande og ligeledes arrangere regionale seminarer for at øge aktørernes kapacitet.

Il-Kummissjoni tappoġġa r-ratifika u l-applikazzjoni tal-konvenzjonijiet dwar id-drittijiet soċjali fondamentali kif ukoll l-implimentazzjoni tal-programmi nazzjonali għax-xogħol deċenti, kif miftiehem fi ħdan l-ILO, jew f’dokument ta’ proċedura ekwivalenti notevolment fil-kuntest ta’ l-istrateġiji nazzjonali għall-iżvilupp. Il-Kummissjoni se tikkoopera ma’ l-ILO, in-NU u l-organizzazzjonijiet internazzjonali l-oħra biex jittejbu l-analiżijiet u l-iżvilupp ta’ l-indikaturi relatati ma’ l-implimentazzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti.

3.3. Bedre mobilisering af EU's udenrigspolitik

Il-Kummissjoni se tiżviluppa l-formazzjoni u l-informazzjoni dwar ix-xogħol deċenti fi ħdan id-delegazzjonijiet tagħha fil-pajjiżi terzi u se torganizza wkoll seminars reġjonali biex jissaħħu l-kapaċitajiet ta’ l-atturi.

Udvidelse

3.3. Mobilizzazzjoni aħjar tal-politiki esterni ta ’ l-UE

Kandidatlandene skal med henblik på deres tiltrædelse indarbejde gældende EU-ret i deres lovgivning. Førtiltrædelsesstrategien bidrager, ved at støtte denne indarbejdning af EU-retten, direkte til at fremme dagsordenen for anstændigt arbejde i kandidatlandene. Det er vigtigt at understrege, at denne dagsorden er relevant for kandidatlandene, og man bør samtidig notere sig EU's engagement for anstændigt arbejde, og at visse ILO-konventioner og -strategier supplerer EU-retten. I den forbindelse støtter Kommissionen navnlig initiativer vedrørende:

Tkabbir

- fremme af fagforeningsfrihed og retten til overenskomstforhandlinger for at ruste aktørerne bedre til uafhængig social dialog

Fil-perspettiva ta’ l-adeżjoni, il-pajjiżi kandidati għandhom jintegraw it-totalità ta’ l- acquis communautaire . Filwaqt li takkompanja din l-integrazzjoni ta’ l- acquis communautaire , l-istrateġija ta’ qabel l-adeżjoni għandha tikkontribwixxi direttament għall-promozzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti fil-pajjiżi kandidati. Hu importanti li tkun enfasizzata r-rilevanza ta’ din l-aġenda għall-pajjiżi kandidati billi jkun ikkunsidrat l-impenn ta’ l-UE għax-xogħol deċenti u l-komplementarjetà ta’ ċerti konvenzjonijiet u strateġiji ta’ l-ILO fir-rigward ta’ l- acquis communautaire . F’dan il-kuntest il-Kummissjoni ser issostni notevolment l-inizjattivi li jikkonċernaw:

- styrkelse af arbejdsmarkedsadministrationerne, arbejdstilsynet og organer, der forvalter den sociale sikring

- il-promozzjoni tal-libertà trejdjunjonistika u tan-negozjar kollettiv bl-iskop li jissaħħu l-kapaċitajiet ta’ l-atturi fil-qasam tad-djalogu soċjali awtonomu;

- udvikling af strategier for forebyggelse, for så vidt angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

- it-tisħiħ ta’ l-amministrazzjonijiet tax-xogħol, ta’ l-ispezzjonijiet tax-xogħol u l-istrutturi ta’ mmaniġġjar tal-protezzjoni soċjali;

Naboskabspolitik - regionale og bilaterale forbindelser

- l-iżvilupp ta’ l-istrateġiji ta’ prevenzjoni fil-qasam tas-saħħa u s-sigurtà tax-xogħol.

Naboskab

Politika ta’ viċinat, relazzjonijiet reġjonali u bilaterali

Dagsordenen for anstændigt arbejde er også relevant for de lande, som er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, og som er inddraget i en proces for gradvis tilnærmelse til EU, selvom de ikke har samme forpligtelser til at gennemføre gældende EU-ret. Naboskabspolitikken bidrager til at fremme anstændigt arbejde ved:

Viċinat

- gennemførelse af præcise forpligtelser om reformer inden for grundlæggende sociale rettigheder, beskæftigelse, sociale anliggender og lige muligheder, der er omfattet af de handlingsplaner, som der er indgået aftale om mellem EU og de berørte lande

L-aġenda tax-xogħol deċenti hi wkoll rilevanti għall-pajjiżi koperti mill-politika Ewropea tal-viċinat, li huma impenjati fil-proċess ta’ avviċinament progressiv ma’ l-Unjoni, anki jekk ma għandhomx l-istess obbligi li jadottaw l- acquis communautaire . Il-politika ta’ viċinat se tikkontribwixxi għall-promozzjoni tax-xogħol deċenti permezz ta’:

- regelmæssig politisk dialog om disse spørgsmål inden for de institutionelle rammer, som er blevet skabt ved partnerskabs- og samarbejdsaftaler og associeringsaftaler

- l-implimentazzjoni ta’ impenji preċiżi ta’ riforma fil-qasam tad-DSF, impjiegi, l-affarijiet soċjali u l-opportunitajiet indaqs li jinstabu fil-pjanijiet ta’ azzjoni miftiehma bejn l-UE u l-pajjiżi kkonċernati;

- gennemførelse af den femårige arbejdsplan, der er blevet vedtaget som led i Barcelona-processen i november 2005, som bl.a. har til formål at styrke sociale beskyttelsessystemer i de sydlige Middelhavslande

- id-djalogu politiku regolari li jikkonċerna dawn il-kwestjonijiet fil-qafas ta’ l-istrutturi istituzzjonali maħluqa mill-ftehimiet ta’ partenarjati u ta’ kooperazzjoni u l-ftehimiet ta’ assoċjazzjoni;

- hensyntagen hertil i landestrategierne og de regionale strategier, den tematiske programmering og andre samarbejdsinstrumenter; evt. deltagelse af berørte lande i visse programmer og i samarbejdet med fællesskabsagenturerne på vilkår, der fastlægges nærmere.

- l-implimentazzjoni tal-pjan ta’ xogħol mifrux fuq ħames snin li dwaru kien hemm qbil fil-qafas tal-proċess ta’ Barċellona, f’Novembru 2005, li l-mira tiegħu hi notevolment li jissaħħu s-sistemi ta’ protezzjoni soċjali fil-pajjiżi tax-xtut tan-Nofsinhar tal-Mediterran;

Regionale og bilaterale forbindelser

- il-kunsiderazzjoni tagħha tad-dokumenti ta’ strateġija skond il-pajjiż u r-reġjun, il-programmazzjoni tematika u strumenti oħra ta’ kooperazzjoni; il-parteċipazzjoni eventwali tal-pajjiżi kkonċernati f’ċerti programmi u fil-kooperazzjoni ma’ l-aġenziji Komunitarji, skond modalitajiet li għad iridu jkunu ddeterminati.

Kommissionen har for nylig omdefineret sine strategiske forbindelser med Latinamerika, Vestindien og Afrika. Den har inddraget elementer i forbindelse med anstændigt arbejde i sine forslag og vil aktivt iværksætte dem.

Relazzjonijiet reġjonali u bilaterali

Kommissionen vil uddybe samarbejdet med Latinamerika og Vestindien på området social samhørighed. Den har udarbejdet arbejdsprogrammer med Chile og Det Andinske Fællesskab og forbereder andet bilateralt samarbejde, bl.a. med Brasilien og Mexico. Den opfordrer til og støtter samarbejde mellem samtlige latinamerikanske lande om disse spørgsmål.

Il-Kummissjoni reċentement iddefinixxiet mill-ġdid ir-relazzjonijiet strateġiċi tagħha ma’ l-Amerika Latina, il-Karibew u l-Afrika. Hi inkludiet elementi marbuta max-xogħol deċenti fil-proposti tagħha u se timplimentahom b’mod attiv.

Kommissionen vil iværksætte samarbejdet med Den Afrikanske Union om den sociale dimension af den regionale integration og anstændigt arbejde og det bilaterale samarbejde med Sydafrika. Den vil tage hensyn til anstændigt arbejde i forbindelse med Cotonou-aftalen og i de regionale strategier (Afrika, Vestindien og Stillehavet).

Il-Kummissjoni se tapprofondixxi l-kooperazzjoni ma’ l-Amerika Latina u l-Karibew fil-qasam tal-koeżjoni soċjali. Hi stabbilixxiet programmi ta’ ħidma maċ-Ċili u l-Komunità Andina u qed tipprepara kooperazzjonijiet bilaterali oħra, notevolment mal-Brażil u l-Messiku. Hi se tinkoraġġixxi u ser issostni l-kooperazzjoni bejn il-pajjiżi Latino-Amerikani kollha dwar dawn il-kwestjonijiet.

Kommissionen vil ligeledes inddrage disse spørgsmål i de politiske dialoger med landene i Asien. Den etablerede i 2005 en dialog med Kina på områder som f.eks. beskæftigelse, arbejdsmarkedslovgivning, social dialog, social beskyttelse og social samhørighed. Den har også iværksat samarbejde på beskæftigelsesområdet med Indien og ASEM for at indføre anstændigt arbejde i hele verden.

Il-Kummissjoni se timplimenta l-kooperazzjoni ma’ l-Unjoni Afrikana dwar id-dimensjoni soċjali ta’ l-integrazzjoni reġjonali u x-xogħol deċenti, u l-kooperazzjoni bilaterali ma’ l-Afrika ta’ Isfel. Hi se tikkunsidra x-xogħol deċenti fil-kuntest tal-Ftehim ta’ Cotonou u fl-istrateġiji reġjonali (l-Afrika, il-Karibew, il-Paċifiku).

Kommissionen støtter den sociale dialog i den ikke-europæiske regionale integrationsproces, som EU yder bistand.

Il-Kummissjoni se tintegra wkoll dawn il-kwestjonijiet fid-djalogi politiċi mal-pajjiżi Asjatiċi. Hi stabbilixxiet fl-2005 djalogu maċ-Ċina fl-oqsma bħalma huma l-impjiegi, il-leġiżlazzjoni tax-xogħol, id-djalogu soċjali, il-protezzjoni soċjali u l-koeżjoni soċjali. Hi bdiet ukoll kooperazzjonijiet fil-qasam ta’ l-impjiegi ma’ l-Indja u ma’ l-ASEM biex jiġi implimentat ix-xogħol deċenti fid-dinja kollha.

Udviklingssamarbejde

Il-Kummissjoni ser issostni d-djalogu soċjali fil-proċess ta’ integrazzjoni reġjonali non-Ewropew li għalih l-UE qed toffri l-appoġġ tagħha.

Den europæiske konsensus om EU's udviklingspolitik fra 20.12.2005 er grunddokumentet, som for første gang opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at forbedre samordningen af og sammenhængen i deres indsats og den måde, deres aktioner supplerer hinanden på. Den sociale samhørighed og beskæftigelsen anerkendes som et fællesskabsindsatsområde, og det fremgår af den opnåede konsensus, at EU og medlemsstaterne skal fremme anstændigt arbejde for alle.

Kooperazzjoni fl-iżvilupp

Kommissionen støtter som led i den tematiske programmering og programmeringen efter land og region følgende aktiviteter:

Il-kunsens Ewropew dwar il-politika ta’ l-iżvilupp ta’ l-UE ta’ l-20.12.2005 hu d-dokument bażiku, li jimmobilizza għall-ewwel darba l-istituzzjonijiet Ewropej u l-Istati Membri sabiex dawn itejbu l-koordinazzjoni, il-koerenza u l-komplementarjetà ta’ l-azzjonijiet tagħhom. Fih il-koeżjoni soċjali u l-impjieg jitqiesu bħala qasam ta’ azzjoni Komunitarja u l-kunsens jistipula li l-Komunità u l-Istati Membri għandhom jiffavorixxu x-xogħol deċenti għal kulħadd.

- integrering af anstændigt arbejde i de nationale og regionale udviklingsstrategier og strategierne for nedbringelse af fattigdom

Il-Kummissjoni ser issostni, fl-ambitu tal-programmazzjoni tematika u tal-programmazzjoni skond il-pajjiżi u r-reġjuni, l-azzjonijiet segwenti:

- voksende hensyntagen hertil i de budgetmæssige støtteforanstaltninger

- l-integrazzjoni tax-xogħol deċenti fl-istrateġiji nazzjonali u r-reġjonali għall-iżvilupp u t-tnaqqis tal-faqar;

- øget kapacitet hos de kompetente myndigheder og civilsamfundets organisationer

- il-kunsiderazzjoni tagħha b’mod progressiv fil-miżuri ta’ sostenn baġitarju;

- udvikling af små og mellemstore virksomheder

- il-miljorament tal-kapaċità ta’ l-amministrazzjonijiet kompetenti u ta’ l-organizzazzjonijiet tas-soċjetà ċivili;

- inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet i strategierne for udvikling og nedbringelse af fattigdom

- l-iżvilupp ta’ l-intrapriżi żgħar u ta’ daqs medju;

- styrkelse af den eksterne bistand til sociale justeringer i de tredjelande og -regioner, der er i gang med en liberalisering af handelen

- l-implikazzjoni ta’ l-imsieħba soċjali u tas-soċjetà ċivili fl-istrateġiji għall-iżvilupp u t-tnaqqis tal-faqar;

- fremme af mere sammenhængende politikker og samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer.

- it-tisħiħ ta’ l-assistenza esterna għall-aġġustamenti soċjali fil-pajjiżi u r-reġjuni terzi involuti fil-liberizzazzjoni tal-kummerċ;

Forordning (EF) nr. 2110/2005 indskærper overholdelse af de grundlæggende sociale rettigheder fra kontrahenters side, for så vidt angår kontrakter finansieret med EU-støtte. Kommissionen har til hensigt at udvide denne bestemmelse til også at omfatte kontrakter finansieret af Den Europæiske Udviklingsfond. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og de øvrige donorer til at anvende samme fremgangsmåde.

- il-promozzjoni tal-koerenza politika u tal-kooperazzjoni ma’ l-organizzazzjonijiet internazzjonali u reġjonali rilevanti.

I bilag II gives eksempler på foranstaltninger til fremme af anstændigt arbejde, som kan udvikles som led i programmeringen af den eksterne bistand under hensyntagen til sammenhængen og behovet i de berørte lande.

Ir-Regolament (KE) Nru 2110/2005 jimponi r-rispett tad-drittijiet soċjali fondamentali minn dawk li jissottomettu tenders għall-kuntratti ffinanzjati mill-għajnuna Komunitarja. Il-Kummissjoni qed tippjana li twessa’ din id-dispożizzjoni għall-kuntratti ffinanzjati mill-Fond Ewropew ta’ Żvilupp. Il-Kummissjoni qed tistieden lill-Istati Membri u lid-donaturi l-oħra biex jadottaw l-istess avviċinament.

Handel - en bæredygtig udviklingsfaktor

L-Anness II jippreżenta eżempji ta’ azzjonijiet ta’ promozzjoni ta’ xogħol deċenti li jistgħu jkunu żviluppati fil-qasam tal-programmazzjoni ta’ l-assistenza esterna billi jikkunsidraw il-kuntest u l-ħtiġijiet tal-pajjiżi kkonċernati.

Liberaliseringen af handelen burde bidrage til mål som f.eks. øget vækst, fuld beskæftigelse, nedbringelse af fattigdom og fremme af anstændigt arbejde.

Il-kummerċ, fattur ta’ żvilupp sostenibbli

I EU's handelspolitik er et godt middel til at fremme grundlæggende sociale rettigheder den nye generelle præferenceordning (GSP) og dens særlige incitament, for så vidt angår bæredygtig udvikling og god forvaltningsskik, GSP + (2006-2008).

Il-liberalizzazzjoni tal-kummerċ għandha tikkontribwixxi għal obbjettivi bħalma huma l-iżvilupp għoli, l-impjieg sħiħ, it-tnaqqis tal-faqar u l-promozzjoni tax-xogħol deċenti.

Den nye GSP har allerede haft betydelige virkninger, som f.eks. en hurtig ratifikation af ILO-konventionerne om de grundlæggende sociale rettigheder.

Fil-politika kummerċjali Komunitarja, l-instrument pprivileġġjat biex jiġu promossi d-drittijiet soċjali fondamentali hu l-GSP l-ġdid u l-inċentiv speċjali tiegħu favur l-iżvilupp sostenibbli u l-governanza tajba, il-GSP + (2006-2008).

Kommissionen vil i højere grad stille sin handelsmæssige magt til rådighed for at fremme sociale normer og anstændigt arbejde i sine initiativer vedrørende bi- og multilaterale handelsforhandlinger. Den har bl.a. til hensigt:

Il-GSP il-ġdid diġà ħalla effetti importanti bħall-aċċellerazzjoni tar-ratifika tal-konvenzjonijiet ta’ l-ILO dwar id-drittijiet soċjali fondamentali.

- at medvirke til at skabe en bedre forbindelse mellem GSP, GSP + og EU's eksterne bistand

Il-Kummissjoni se tpoġġi aktar il-piż kummerċjali tagħha għas-servizz tal-promozzjoni tan-normi soċjali u tax-xogħol deċenti fl-inizjattivi fil-qasam tan-negozjati kommerċjali kemm bilaterali kif ukoll multilaterali. Notevolment, hi qed tippjana biex:

- at tage hensyn til den sociale dimension, anstændigt arbejde og anbefalingerne i bæredygtighedsundersøgelserne i de bilaterale og regionale handelsforhandlinger (herunder den økonomiske partnerskabsaftale med AVS-landene, Mercosur, Samarbejdsrådet for Golfstaterne, Middelhavslandene, Mellemamerika)

- tistabbilixxi artikulazzjoni aħjar bejn l-GSP, l-GSP+ u l-assistenza esterna Komunitarja;

- at mobilisere EU's politikker og instrumenter, som f.eks. den eksterne bistand, for at fremme anstændigt arbejde som led i en ordning med åben handel

- tikkunsidra d-dimensjoni soċjali u tax-xogħol deċenti u r-rakkomandazzjonijiet ta’ l-istudji ta’ l-SIA fin-negozjati kummerċjali bilaterali u reġjonali (inklużi l-APE/EPA mal-pajjiżi ta’ l-AKP, il-Mercosur, il-Kunsill għal Kooperazzjoni fil-Golf, il-MED, l-Amerika Ċentrali);

- at forfølge tilgangen vedrørende samspillet mellem handel, sociale rettigheder og beskæftigelse, der blev fremlagt i 2004, i buddene vedrørende mekanismen til revision af handelspolitikken og tilskynde andre WTO-medlemslande til at benytte den

- timmobilizza l-politiki u l-istrumenti ta’ l-UE bħalma hi l-assistenza esterna biex jiġi promoss ix-xogħol deċenti fil-kuntest ta’ sistema ta’ kummerċ miftuħ;

- at fremme samarbejde mellem WTO, UNCTAD, ILO og andre relevante organisationer.

- issegwi l-avviċinament relatat ma’ l-interazzjoni bejn il-kummerċ, id-drittijiet soċjali u l-impjiegi ppreżentat fl-2004 fis-sottomissjonijiet favur il-mekkanizmu ta’ reviżjoni tal-politika kummerċjali; u tinkoraġġixxih fi ħdan il-pajjiżi membri l-oħra tad-WTO;

3.4. Fremme af international og multilateral styring

- tippromwovi l-kooperazzjoni bejn id-WTO, il-UNCTAD, l-ILO u organizzazzjonijiet rilevanti oħra.

En styrkelse af den internationale og multilaterale styring er absolut nødvendig for at kunne fremme den sociale dimension af globaliseringen og partnernes accept af dagsordenen for anstændigt arbejde.

3.4. Promozzjoni tal-governanza internazzjonali u multilaterali

I det økonomiske og sociale samarbejde

It-tisħiħ tal-governanza internazzjonali u multilaterali hu indispensabbli għal promozzjoni tad-dimensjoni soċjali tal-globalizzazzjoni u ta’ l-approprjazzjoni ta’ l-aġenda tax-xogħol deċenti mill-imsieħba fil-partenarjati.

Kommissionen støtter den dialog, der blev indledt for nylig mellem de internationale finansielle institutioner (IFI), ILO, FN og WTO, om, hvorledes deres politikker supplerer hinanden og hænger sammen, og om samspillet mellem økonomisk vækst, investeringer, handel og anstændigt arbejde. Den opfordrer disse organisationer og G8 til at bidrage til at fremme anstændigt arbejde i udformningen og gennemførelsen af deres politikker, strategier og instrumenter.

Fil-kooperazzjoni ekonomika u soċjali

Den vil intensivere sit samarbejde med ILO.

Il-Kummissjoni qed issostni djalogi mibdija reċentement bejn l-istituzzjonijiet finanzjarji internazzjonali (IFI), l-ILO, in-NU u d-WTO, relatati mal-komplementarjetà u l-koerenza tal-politiki tagħhom u ma’ l-interdipendenzi bejn l-iżvilupp ekonomiku, l-investimenti, il-kummerċ u x-xogħol deċenti. Hi qed tappella lil dawn l-organizzazzjonijiet u lill-G8 biex jikkontribwixxu għall-promozzjoni tax-xogħol deċenti fil-konċepiment u l-implimentazzjoni tal-politiki, strateġiji u strumenti tagħhom.

Kommissionen vil bidrage til arbejdet i FN med gennemførelse af konklusionerne fra topmødet i 2005 om produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde, herunder navnlig til arbejdet i ECOSOC's højniveausegment i juli 2006.

Hi se tintensifika l-kooperazzjoni tagħha ma’ l-ILO.

Bedre styring af økonomisk migration

Il-Kummissjoni se tikkontribwixxi fil-ħidmiet tan-NU dwar l-implimentazzjoni tal-konklużjonijiet tas-Samit ta’ l-2005 relatati ma’ l-impjieg produttivi u max-xogħol deċenti, u b’mod partikulari mal-ħidmiet tas-Segment ta’ livell għoli tal-Kunsill Ekonomiku u Soċjali tan-NU (ECOSOC) fl-Lulju 2006.

Styring af migration forudsætter et samarbejde mellem oprindelseslande og -regioner, transitlande og -regioner og bestemmelseslande og -regioner og med de internationale organisationer (ILO, IOM, FN).

Immaniġġjar aħjar tal-migrazzjonijiet ekonomiċi

Kommissionen vedtog i 2005 en handlingsplan for lovlig økonomisk migration. Den støtter de bestræbelser, der udfoldes til fordel for en sammenhængende tilgang til internationale migrationer, som f.eks. rapporten fra Den Globale Kommission om International Migration (2005) og handlingsplanen for ILO's vandrende arbejdstagere (2004). Den bidrager til forberedelsen af FN's dialog på højt niveau om migrationer og udvikling (2006).

L-immaniġġjar tal-migrazzjonijiet ekonomiċi jeħtieġu kooperazzjoni bejn il-pajjiżi u bejn ir-reġjuni ta’ oriġini, ta’ tranżitu u ta’ destinazzjoni u ma’ l-organizzazzjonijiet internazzjonali (ILO, IOM, NU).

For at EU's migrationspolitik skal kunne bidrage til udviklingen, skal man gøre det lettere at foretage pengeoverførsler til oprindelseslandet, således at midlerne kan bruges til udvikling i disse lande, mobilisere udvandrede befolkningsgrupper, tilskynde til cirkulær migration, mindske de negative virkninger af "hjerneflugt" og på ansvarlig vis begrænse rekrutteringer, der er til skade for udviklingen i de sektorer, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, bl.a. i sundhedssektoren[8].

Il-Kummissjoni adottat fl-2005 pjan ta’ azzjoni fil-qasam ta’ l-immigrazzjoni ekonomika legali. Hi ssostni l-isforzi li qed isiru bl-iskop ta’ avviċinament koerenti għall-migrazzjonijiet internazzjonali, bħalma hu r-rapport tal-Kummissjoni Dinjija dwar il-migrazzjonijiet internazzjonali (2005) u l-pjan ta’ azzjoni dwar il-ħaddiema migranti ta’ l-ILO (2004). Hi se tikkontribwixxi għall-preparazzjoni tad-Djalogu f’livell għoli tan-NU dwar il-migrazzjoni u l-iżvilupp (2006).

Man skal endvidere bistå myndighederne i de berørte lande med bedre at forvalte migrationsstrømmene, beskytte migranterne mod udnyttelse og behandle de migranter, der befinder sig på deres område, bedre. Disse bestræbelser omfatter også bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

Sabiex il-politika ta’ migrazzjoni ta’ l-UE tikkontribwixxi għall-iżvilupp jeħtieġ li jiġi ffaċilitat l-ibgħit tal-fondi lejn il-pajjiżi ta’ oriġini u l-kontribuzzjonijiet tagħhom għall-iżvilupp ta’ dawn il-pajjiżi, il-mobilizzazzjoni tad-dijaspori, l-inkoraġġiment tal-migrazzjoni ċirkulari, it-tnaqqis ta’ inċidenzi negattivi u tat-“telf ta’ l-aħjar imħuħ” u l-limitazzjoni b’mod responsabbli tar-reklutaġġi li jsiru għad-detriment ta’ l-iżvilupp fis-setturi ffaċċjati minn nuqqas ta’ ħaddiema kkwalifikati, notevolment dak tas-saħħa[8].

Kommissionen stiller ligeledes sin årelange erfaring på områderne arbejdstageres frie bevægelighed og fremme af rettigheder, indvandringspolitik og integrering af migranter til rådighed for nationale og regionale myndigheder.

Jeħtieġ barra minn hekk li jkunu megħjuna l-pajjiżi kkonċernati biex jimmaniġġjaw aħjar l-influssi migratorji, biex jipproteġu lill-migranti mill-esplojtazzjoni u biex jittrattaw aħjar il-migranti li jabitaw fit-territorju tagħhom. Il-ġlieda kontra l-immigrazzjoni illegali u t-traffikar tal-persuni umani hi parti minn dawn l-isforzi.

3.5. Samarbejde med civilsamfundet og virksomhederne

Il-Kummissjoni qed tpoġġi wkoll għad-dispożizzjoni ta’ l-awtoritajiet nazzjonali u reġjonali l-esperjenza twila tagħha fil-qasam tal-moviment ħieles tal-ħaddiema u tal-promozzjoni tad-drittijiet, tal-politika ta’ l-immigrazzjoni u ta’ l-integrazzjoni tal-migranti.

Arbejdsmarkedsparter, social dialog og partnerskaber

3.5. Ħidma flimkien mas-soċjetà ċivili u l-intrapriżi

Kommissionen vil støtte:

Imsieħba soċjali, djalogu soċjali u partenarjati

- en styrkelse af arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets tekniske kapacitet

Il-Kummissjoni se tappoġġa:

- udvikling af institutioner, mekanismer og praksisser med det formål at fremme og styrke to- og trepartsdialogprocessen mellem arbejdsmarkedsparterne

- it-tisħiħ tal-kapaċitajiet tekniċi ta’ l-imsieħba soċjali u tas-soċjetà ċivili;

- en bedre inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og andre af civilsamfundets aktører i den globale styring (WTO, IFI) i overensstemmelse med OECD's konsultationsmodel

- l-iżvilupp ta’ l-istituzzjonijiet, il-mekkaniżmi u l-prattiki li l-mira tagħhom hi li jiffaċilitaw u li jsaħħu l-proċess ta’ djalogu soċjali kemm bipartit u tripartit;

- indgåelse af tværnationale kollektive aftaler og globale rammeaftaler.

- involviment aħjar ta’ l-imsieħba soċjali u ta’ l-atturi l-oħra tas-soċjetà ċivili fil-governanza dinjija (WTO, IFI) fuq il-mudell konsultattiv ta’ l-OECD;

Virksomhedernes sociale ansvar (VSA)

- il-konklużjoni ta’ ftehimiet kollettivi transnazzjonali u ta’ oqsfa ta’ ftehimiet dinjija.

Kommissionen erkender, at VSA spiller en vigtig rolle som supplement til lovgivning, kollektive forhandlinger og kontrol af arbejdsvilkårene. Den er af den opfattelse, at adfærdskodekser og andre VSA-instrumenter skal bygge på instrumenter, som man er enedes om på internationalt plan (OECD, ILO).

Responsabbiltà soċjali ta’ l-intrapriżi (CSR):

Kommissionen vil fortsat fremme VSA. Den opfordrer virksomhederne, Den Europæiske Alliance for VSA[9] og de andre berørte parter til at tage initiativer og bidrage til fremme af anstændigt arbejde for alle.

Il-Kummissjoni tirrikonoxxi r-rwol importanti tas-CSR, li hu komplementari għal-leġiżlazzjoni, in-negozjar kollettiv u l-kontroll tal-kondizzjonijiet ta’ xogħol. Hi tikkunsidra li l-kodiċijiet ta’ mġiba u strument oħra tas-CSR għandhom jistrieħu fuq strumenti li hemm qbil dwarhom fil-livell internazzjonali (OECD, ILT).

4. Konklusioner

Il-Kummissjoni se tkompli tippromwovi s-CSR. Hi qed tistieden l-intrapriżi, l-Alleanza Ewropea għas-CSR[9] u l-partijiet l-oħra interessati li jiżviluppaw inizjattivi bl-iskop li jikkontribwixxu għall-promozzjoni tax-xogħol deċenti għal kulħadd.

Fremme af anstændigt arbejde skal ses som led i EU's bestræbelser på at fremme og formidle sine værdier og sin erfaring.

4. Konklużjonijiet

EU og medlemsstaterne har bidraget til at bekræfte dette mål i konklusionerne fra FN's topmøde i 2005.

Il-promozzjoni tax-xogħol deċenti jagħmel parti mill-isforzi ta’ l-UE favur il-promozzjoni u qsim tal-valuri u l-esperjenzi tagħha.

Kommissionen har til hensigt aktivt at bidrage til gennemførelsen af dette mål i nært samarbejde med de berørte aktører, partnerlande og -regioner og internationale og regionale organisationer. Den opfordrer EU's øvrige institutioner, medlemsstaterne, arbejdsmarkedsparterne og resten af aktørerne til at samarbejde om at fremme anstændigt arbejde for alle i verden.

L-UE u l-Istati Membri kkontribwixxew għall-affirmazzjoni ta’ dan l-obbjettiv fil-konklużjonijiet tas-Samit tan-Nazzjonijiet Uniti ta’ l-2005.

Den mobiliserer i den forbindelse sine eksterne politikker, sin udviklingsbistand og sin handelspolitik. Den ansporer ikke blot til overholdelse af de grundlæggende sociale rettigheder, men også til gennemførelse i de enkelte lande af ambitiøse programmer til fremme af anstændigt arbejde. Den vil samarbejde med de internationale organisationer om udarbejdelse af indikatorer til overvågning af de iværksatte bestræbelser.

Il-Kummissjoni qed tippjana li tikkontribwixxi b’mod determinat għall-implimentazzjoni ta’ dan l-obbjettiv, b’kollaborazzjoni mill-viċin ma’ l-atturi kkonċernati, pajjiżi u reġjuni imsieħba f’partenarjati u organizzazzjonijiet internazzjonali u reġjonali. Hi qed tistieden lill-istituzzjonijiet l-oħra ta’ l-UE, l-Istati Membri, l-imsieħba soċjali u l-atturi kollha biex jikkooperaw favur il-promozzjoni tax-xogħol deċenti għal kulħadd fid-dinja kollha.

Kommissionen vil gøre status over denne meddelelse inden sommeren 2008.

Hi se timmobilizza għal dan l-effett il-politiki esterni, l-għajnuna tagħha għall-iżvilupp u l-politiki kummerċjali. Hi tappella mhux biss għar-rispett tad-drittijiet soċjali fondamentali iżda wkoll għall-implimentazzjoni f’kull pajjiż ta’ programmi ambizzjużi għal promozzjoni tax-xogħol deċenti. Hi se taħdem ma’ l-organizzazzjonijiet internazzjonali biex telabora indikaturi ta’ segwitu għall-isforzi ppjanati.

[1] Globale beskæftigelsestendenser, 2006, ILO; rapport fra Verdenskommissionen for den Sociale Dimension af Globaliseringen (WCSDG), 2004, ILO.

Il-Kummissjoni se tistabbilixxi bilanċ tas-segwitu ta’ din il-Komunikazzjoni qabel is-Sajf 2008.

[2] KOM(2004) 383; konklusioner fra Rådet om den sociale dimension af globaliseringen, 3.3.2005, dok. 6286/05; rapport fra Europa-Parlamentet, A 6-0308/2005 af 15.11.2005; udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 9.3.2005 og fra Regionsudvalget af 23.2.2005; konklusioner fra Det Europæiske Råd i december 2004 og juni 2005.

[1] It-tendenzi dinjija ta’ l-impjiegi, 2006, ILO; Ir-rapport tas-CMDSM, 2004, ILO.

[3] De vigtigste referencedokumenter vedrørende anstændigt arbejde, jf. bilag I og III.

[2] KUMM(2004) 383; konklużjonijiet tal-Kunsill dwar id-dimensjoni soċjali tal-globalizzazzjoni, 3.3.2005, dok 6286/05; ir-rapport tal-PE, A 6-0308/2005 tal-15.11.2005; l-opinjoni ta’ l-EESC tad-9.03.2005 u tas-CoR tat-23.2.2005; il-konklużjonijiet tal-Kunsill Ewropew ta’ Diċembru 2004 u ta’ Ġunju 2005.

[4] Europæiske værdier i en globaliseret verden, KOM(2005) 525.

[3] Għad-dokumenti prinċipali ta’ referenza relatati ma’ xogħol deċenti, ara l-Annessi I u III.

[5] Anstændigt arbejde: hvordan gøres det operationelt - Arbejdsgivernes synspunkt, 2002 Den internationale arbejdsgiverorganisation.

[4] Il-valuri Ewropej fl-era tal-globalizzazzjoni, KUMM(2005) 525.

[6] KOM(2001) 416; Rådets konklusioner af 21.7.2003 og 3.3.2005; rapporter fra Europa-Parlamentet, juli 2003 og november 2005.

[5] Ix-xogħol deċenti: kif jista’ jsir operattiv; l-opinjoni ta’ min iħaddem, 2002, - OIE (Organizzazzjoni Internazzjonali ta’ Min Iħaddem).

[7] http://www.ilo.org/ilolex/french/newratframeF.htm.

[6] KUMM(2001) 416; konklużjonijiet tal-Kunsill tal-21.7.2003 u tat-3.3.2005; ir-rapporti tal-PE, Lulju 2003 u Novembru 2005.

[8] Meddelelse fra Kommissionen - Migration og udvikling: nogle konkrete retningslinjer (KOM(2005) 390 af 1.9.2005.

[7] http://www.ilo.org/ilolex/french/newratframeF.htm

[9] KOM(2006) 136.

[8] Il-Komunikazzjoni tal-Kummissjoni ‘Migrazzjoni u Żvilupp: linji gwida konkreti’ (KUMM(2005) 390, 1.9.2005).

[9] KUMM(2006) 136.