[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

[pic] | KUMMISSJONI TAL-KOMUNITAJIET EWROPEJ |

Bruxelles, den 3.6.2009

Brussel 3.6.2009

KOM(2009) 257 endelig

KUMM(2009) 257 finali

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

KOMUNIKAZZJONI MILL-KUMMISSJONI LILL-PARLAMENT EWROPEW, LILL-KUNSILL, LILL-KUMITAT EKONOMIKU U SOĊJALI EWROPEW U LlLL-KUMITAT TAR-REĠJUNI

Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen

Impenn Komuni għall-Impjiegi

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

KOMUNIKAZZJONI MILL-KUMMISSJONI LILL-PARLAMENT EWROPEW, LILL-KUNSILL, LILL-KUMITAT EKONOMIKU U SOĊJALI EWROPEW U LlLL-KUMITAT TAR-REĠJUNI

Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen

Impenn Komuni għall-Impjiegi

1. INDLEDNING

1. INTRODUZZJONI

Lavkonjunkturen har de alvorligste konsekvenser for mennesker: den største udfordring for EU må i dag være at forhindre udbredt arbejdsløshed, at øge jobskabelsen og bane vejen for økonomisk fornyelse, bæredygtig genopretning og vækst. Det kan kun opnås gennem et stærkere samarbejde mellem alle berørte parter, bedre samordning af politikkerne og gensidig læring, dvs. med en fælles tilgang til udformning og gennemførelse af de rette politikker og aktioner, nemlig at bevare bæredygtige job i sunde erhvervsaktiviteter og hjælpe mennesker med at komme i produktiv beskæftigelse, støtte de mest sårbare og træffe forberedelser til fremtidens job og færdigheder. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe den nuværende krises sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger skal ledsages af nødvendige strukturreformer, som tager de langfristede udfordringer op, dvs. globalisering, demografiske ændringer og klimaændringer.

L-impatt ewlieni tar-reċessjoni huwa fuq in-nies: l-isfida prinċipali għall-UE llum għandha tkun li timpedixxi livelli għolja ta’ qgħad, li tistimola l-ħolqien tax-xogħol, u twitti t-triq għal tiġdid ekonomiku, irkupru sostenibbli u tkabbir. Dan jista’ jinkiseb biss permezz ta’ kooperazzjoni aktar b’saħħitha bejn il-partijiet kollha interessati, koordinazzjoni politika aħjar kif ukoll tagħlim reċiproku, jiġifieri b’impenn komuni għall-iżvilupp u l-implimentazzjoni tal-politiki u l-azzjonijiet tajbin: biex jinżammu impjiegi sostenibbli f’attivitajiet ekonomiċi sodi u biex in-nies ikollhom aċċess għal impjiegi produttivi; biex jingħata sostenn lil dawk l-aktar dgħajfa; u biex issir tħejjija għall-impjiegi u l-ħiliet tal-ġejjieni. Il-miżuri meħtieġa għall-ġlieda kontra l-impatt soċjali u tal-impjiegi tal-kriżi attwali għandhom imorru id f’id mar-riformi strutturali meħtieġa biex jindirizzaw l-isfidi tal-globalizzazzjoni, tal-bidla demografika u klimatika fuq medda twila ta’ żmien.

Det blev med EU's Lissabonstrategi understreget, at jobskabelse er afhængig af aktive beskæftigelsespolitikker, solide makroøkonomiske rammer, investeringer i kvalifikationer, forskning og infrastruktur, bedre lovgivning og fremme af iværksætteri og innovation. EU reagerede hurtigt på krisen og udarbejdede en europæisk økonomisk genopretningsplan, der fremhævede behovet for at imødegå krisens virkninger for jobsituationen; de første virkninger af planen ser allerede lovende ud, og de sociale sikkerhedsnet spiller en stabiliserende rolle. De foranstaltninger til genopretning, medlemsstaterne har truffet, er i vidt omfang i tråd med EU's langfristede reformmålsætninger (jf. bilag 1).

L-istrateġija ta’ Liżbona tal-UE saħqet kif il-ħolqien tal-impjiegi jiddependi fuq politiki attivi fil-qasam tal-impjiegi, qafas makroekonomiku sod, investiment fil-ħiliet, riċerka u infrastruttura, regolamentazzjoni aħjar u l-promozzjoni tal-imprenditorija u l-innovazzjoni. L-UE rreaġixxiet malajr għall-kriżi permezz tal-Pjan Ewropew ta’ Rkupru Ekonomiku li enfasizza l-ħtieġa li jiġu indirizzati l-effetti tal-kriżi fuq l-impjiegi; l-ewwel effetti tal-Pjan diġà huma promettenti, u s-sistemi ta’ ħarsien soċjali qed iwettqu r-rwol tagħhom ta’ stabbilizzazzjoni. Il-miżuri ta’ rkupru meħuda mill-Istati Membri huma fil-biċċa l-kbira tagħhom konformi mal-għanijiet ta’ riforma tal-Unjoni għal medda twila ta’ żmien, (ara l-Anness 1).

Der er imidlertid brug for en supplerende indsats, fordi situationen på arbejdsmarkederne fortsat forværres som følge af den økonomiske nedgang. Siden Det Europæiske Råds møde i foråret har Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet arbejdet for at finde den bedste måde at afbøde krisens virkninger på arbejdspladserne på.

Madankollu, hekk kif is-swieq tax-xogħol qed ikomplu sejrin lura b’reazzjoni għall-kriżi ekonomika, tinħtieġ azzjoni addizzjonali. Sa mill-Kunsill Ewropew tar-Rebbiegħa, il-Kummissjoni, l-Istati Membri, il-Parlament Ewropew, l-imsieħba soċjali u r-rappreżentanti tas-soċjetà ċivili kienu qed jaħdmu fuq l-aħjar modi biex jinidirizzaw l-impatt tal-kriżi fuq l-impjiegi.

2. DEN FÆLLES FORPLIGTELSE TIL AT LØFTE BESKÆFTIGELSEN: DE VIGTIGSTE PRIORITERINGER OG AKTIONER

2. IMPENN KOMUNI GĦALL-IMPJIEGI: PRIJORITAJIET U AZZJONIJIET EWLENIN

EU er ikke kun nødt til at gribe ind over for lavkonjunkturen, men skal vende den til en chance for at skabe en mere produktiv og mere innovativ lavemissionsøkonomi, hvor arbejdstagerne har flere kvalifikationer, en økonomi med åbne og rummelige arbejdsmarkeder, der resulterer i et mere lige samfund med større sammenhængskraft og arbejdspladser, der tager hensyn til alder, ligestilling mellem kønnene og balancen mellem arbejdsliv og fritid. Det kan ikke være et engangstiltag, men snarere en kontinuerlig og samlet proces.

L-Ewropa ma għandhiex biss tindirizza r-reċessjoni iżda tbiddilha f’opportunità biex toħloq ekonomija aktar produttiva, aktar innovattiva, b’ħiliet aħjar u b'livell baxx ta’ karbonju; waħda bi swieq tax-xogħol miftuħa u inklussivi, li joffru soċjetà aktar koeżiva u ugwali u impjiegi li jqisu aħjar l-età, l-ugwaljanza bejn is-sessi u l-bilanċ bejn ix-xogħol u l-ħajja. Dan ma jistax ikun sforz ta’ darba biss iżda proċess kollettiv kontinwu.

De europæiske arbejdsmarkeder vil blive dybt forandret som følge af krisen. Arbejdstagerne og virksomhederne skal have de nødvendige midler til at tilpasse sig den ændrede virkelighed, dvs. fastholde gode arbejdspladser, forbedre kvalifikationerne på alle niveauer, få folk i arbejde igen og fastsætte vilkårene for skabelse af nye job. "Grønne job" har potentialet til at blive et vigtigt vækstsegment på fremtidens arbejdsmarkeder i EU: allerede i dag kan over 20 mio. job i EU betragtes som "grønne" (10 % af den samlede beskæftigelse), og nye oplysninger viser, at alene antallet af arbejdspladser i den vedvarende energisektor har potentialet til at blive fordoblet inden 2020[1].

Is-swieq tax-xogħol Ewropej se jinbidlu b’mod qawwi minħabba l-kriżi. Il-ħaddiema u l-kumpaniji għandhom jingħataw il-mezzi meħtieġa biex jirnexxilhom jadattaw ruħhom għal dawn ir-realtajiet li dejjem jinbidlu: biex jinżammu impjiegi sodi, jissaħħu l-ħiliet fil-livelli kollha, in-nies jiġu mħajra lura għax-xogħol u jiġu stabbiliti l-kundizzjonijiet għall-ħolqien ta’ impjiegi ġodda. L-“impjiegi li jħarsu l-ambjent” għandhom il-potenzjal li jsiru fattur importanti ta’ tkabbir fis-swieq tax-xogħol tal-UE tal-ġejjieni: illum aktar minn 20 miljun impjieg tal-UE diġà jistgħu jitiqesu bħala “ambjentali” (10 % tat-total ta’ impjiegi), u evidenza reċenti turi li l-impjiegi fis-settur tal-enerġija rinnovabbli waħidhom għandhom il-potenzjal li jirdoppjaw sa 2,8 miljuni sal-2020[1].

Fleksibilitet og sikkerhed – flexicurity – er stadig den rette vej til at modernisere arbejdsmarkederne og forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne, øge konkurrenceevnen og forberede genopretningen; Kommissionen kan kun udtrykke tilfredshed med, at arbejdsmarkedets parter i EU som led i deres fælles arbejdsprogram har indgået en aftale om at overvåge gennemførelsen af EU's fælles principper for flexicurity og drage fælles konklusioner heraf.

Il-flessigurtà tibqa’ l-aħjar approċċ biex timmodernizza u trawwem l-adattament tas-swieq tax-xogħol, iżżid il-kompetittività u tħejji għall-irkupru; il-Kummissjoni tilqa’ l-ftehim tal-imsieħba soċjali tal-UE, fi ħdan il-programm ta’ ħidma konġunt, biex timmonitorja l-implimentazzjoni tal-prinċipji komuni tal-UE ta’ flessigurtà kif ukoll tislet lezzjonijiet konġunti.

I Kommissionens meddelelse "Fremdrift i den europæiske genopretning"[2] blev der skitseret en række elementer, der kan hjælpe medlemsstaterne med at udforme og gennemføre passende og effektive beskæftigelsespolitikker. På grundlag heraf bidrog Det Europæiske Råd på sit forårsmøde og de tre workshopper om beskæftigelse i Madrid, Stockholm og Prag til at fastsætte tre centrale prioriteringer : opretholdelse af beskæftigelsen, jobskabelse og fremme af mobiliteten; forbedring af kompetencer og matchning med arbejdsmarkedets behov; samt øget adgang til beskæftigelse. På beskæftigelsestopmødet den 7. maj var det derudover muligt at udveksle synspunkter om disse prioriteringer, og der blev fundet fælles opbakning til 10 aktioner[3].

Il-Komunikazzjoni tal-Kummissjoni “Nixprunaw l-irkupru Ewropew”[2] fissret għadd ta’ elementi biex tgħin lill-Istati Membri jfasslu u jimplimentaw politiki tal-impjiegi xierqa u effettivi. Fuq din il-bażi, il-Kunsill Ewropew tar-Rebbiegħa u t-tliet laqgħat ta’ ħidma dwar l-impjiegi li saru f’Madrid, Stokkolma u Praga f’April 2009 għenu biex jiġu definiti tliet prijoritajiet ewlenin : iż-żamma u l-ħolqien tal-impjiegi u l-promozzjoni tal-mobilità; it-titjib tal-ħiliet u l-adattament għall-ħtiġijiet tas-suq tax-xogħol; iż-żieda fl-aċċess għall-impjiegi. Fl-aħħar nett, is-Summit dwar l-Impjiegi li sar fis-7 ta’ Mejju kien okkażjoni ta’ skambju ta’ opinjonijiet dwar dawn il-prijoritajiet, u sar qbil dwar 10 azzjonijiet[3].

På grundlag af denne fælles indsats fremsættes der i meddelelsen forslag om en fælles EU-forpligtelse til at løfte beskæftigelsen, hvor samarbejdet om de tre centrale prioriteringer styrkes mellem EU, EU's medlemsstater og arbejdsmarkedets parter i EU, idet der sættes fokus på konkrete tiltag, der understøttes med alle eksisterende EU-instrumenter, ikke mindst Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Prioriteringerne og tiltagene bør tilpasses de enkelte medlemsstaters ændrede arbejdsmarked og budgetsituation og bør optimere EU-tiltagenes merværdi ved at støtte medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters indsats. Den fælles forpligtelse bør bidrage til den rolle, EU spiller i udformningen af det internationale samfunds globale indsats for at sikre genopretning og bæredygtig vækst. På de sociale trepartstopmøder vil Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter drøfte, hvordan gennemførelsen skrider frem.

Billi tibni fuq dan l-isforz komuni, din il-Komunikazzjoni tipproponi Impenn Komuni tal-UE għall-Impjiegi, filwaqt li timmira li ssaħħaħ il-kooperazzjoni bejn l-Unjoni u l-Istati Membri tagħha kif ukoll bejn l-imsieħba soċjali tal-UE, dwar it-tliet prijoritajiet ewlenin, tiffoka fuq azzjonijiet konkreti u sostnuti mill-istrumenti Komunitarji kollha disponibbli, b’mod partikolari l-Fond Soċjali Ewropew (FSE) u l-Fond ta’ Aġġustament għall-Globalizzazzjoni. Il-prijoritajiet u l-azzjonijiet għandhom jitfasslu skont it-tibdil fis-suq tax-xogħol u l-qagħda baġitarja ta’ kull Stat Membru, u jimmassimizzaw il-valur miżjud tal-azzjoni tal-UE fl-għoti ta’ sostenn għall-isforzi tal-Istati Membri u tal-imsieħba soċjali. L-Impenn Komuni għandu jikkontribwixxi għar-rwol tal-Ewropa fil-ħolqien tal-isforz globali tal-komunità internazzjonali lejn l-irkupru u t-tkabbir sostenibbli. Il-progress fl-implimentazzjoni għandu jiġi diskuss mill-Kummissjoni, l-Istati Membri u l-imsieħba soċjali fis-Summits Soċjali Tripartitiċi.

2.1. OPRETHOLDELSE AF BESKÆFTIGELSEN, JOBSKABELSE OG FREMME AF MOBILITETEN

2.1. ŻAMMA U ĦOLQIEN TAL-IMPJIEGI U PROMOZZJONI TAL-MOBILITÀ

Ordninger for midlertidigt nedsat arbejdstid har været et effektivt middel til at opretholde beskæftigelsen i flere medlemsstater, især hvis de har været ledsaget af økonomisk støtte til at opveje indtægtstab og finansiere efteruddannelse. De er en vigtig del af EU's principper for flexicurity og for de nationale tilgange til flexicurity. Sådanne ordninger kan betyde, at virksomhederne undgår betragtelige udgifter til fyring og (gen)ansættelse, at virksomhederne ikke mister specialuddannet menneskelig kapital, og at arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed samtidig forbedres. Ordningerne bør være midlertidige og nøje målrettede, må ikke undergrave arbejdskraftens beskæftigelsesfrekvens og konkurrenceevne, og små og mellemstore virksomheder og ikke-fastansatte arbejdstagere bør kunne udnytte sådanne ordninger.

L-arranġamenti temporanji għal tnaqqis tal-ħinijiet tax-xogħol kienu effettivi fiż-żamma tal-impjiegi f’diversi Stati Membri, speċjalment jekk kienu akkumpanjati minn sostenn finanzjarju għat-telf fid-dħul u għat-taħriġ. Dawn huma parti importanti mill-prinċipji ta’ flessigurtà tal-UE u mill-possibbiltajiet nazzjonali ta’ flessigurtà. Dawn l-arranġamenti jistgħu jiffrankaw livell għoli ta’ liċenzjament kif ukoll spejjeż ta’ reklutaġġ (mill-ġdid) għad-ditti, jevitaw it-telf ta’ kapital uman speċifiku għad-ditti, u fl-istess waqt isaħħu l-possibbiltà għall-ħaddiema li jsibu impjieg. Għandhom ikunu temporanji u mmirati tajjeb, ma jimminawx il-parteċipazzjoni tal-ħaddiema u l-kompetittività, u l-SMEs u l-ħaddiema b’kuntratti mhux permanenti għandhom jibbenefikaw ukoll.

Jobskabelse kræver det rette miljø for iværksætteri, innovation og selvstændig erhvervsvirksomhed, ligesom der bør fokuseres skarpere på en efterspørgselspolitik. Tilsvarende kan konkret foregribelse og styring af virksomhedsomlægninger – med deltagelse af virksomheder, arbejdstagere, arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder – forbedre konkurrenceevnen og tilpasningsevnen og sikre arbejdstagernes videre karriere, samtidig med at regionernes og lokalsamfundenes økonomiske struktur bevares. Kommissionen udtrykker tilfredshed med, at arbejdsmarkedets parter i EU har gjort fælles sag vedrørende omlægninger, da dette kan danne grundlag for en bedre begrundet praksis. Aftaler mellem arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter kunne sikre, at arbejdstagere, der afskediges, får den nødvendige støtte til at finde ny beskæftigelse, også efteruddannelse. Medlemsstaterne kan yde statsstøtte til nystartede små virksomheder i støtteberettigede regioner eller til virksomheder, der oprettes af kvinder. Eurofound (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene) og Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse) vil blive bedt om at stille information og ekspertviden til rådighed om, hvordan ændringer styres, og hvordan man forudsiger behovet for bestemte kvalifikationer.

Il-ħolqien tal-impjiegi jirrikjedi l-ambjent adatt għall-imprenditorija, l-innovazzjoni u għal min jaħdem għal rasu kif ukoll konċentrazzjoni aqwa fuq il-politiki min-naħa tad-domanda. Bl-istess mod, kultura prattika ta’ antiċipazzjoni u mmaniġġjar ta’ ristrutturar tan-negozju – bis-sehem ta’ kumpaniji, ħaddiema, imsieħba soċjali u awtoritajiet pubbliċi – tista’ ttejjeb il-kompetittività u l-adattabilità, u tiżgura l-prospettivi ta’ karriera għall-ħaddiema filwaqt li tippreżerva l-fibra ekonomika tar-reġjuni u l-komunitajiet. Il-Kummissjoni tilqa’ l-ħidma konġunta tal-imiseħba soċjali tal-UE dwar ir-ristrutturar, li għandha sservi bħala bażi għal prattiki informati aħjar. Ftehimiet li jinvolvu s-servizzi tal-impjiegi pubbliċi u l-imsieħba soċjali jistgħu jiżguraw li l-ħaddiema li jisfaw mingħajr impjieg ikollhom is-sostenn li jeħtieġu biex isibu impjieg ġdid inkluż it-taħriġ. L-Istati Membri jistgħu jagħtu għajnuna tal-Istat favur impriżi żgħar li għadhom kemm inħalqu f’reġjuni assistiti jew minn imprendituri nisa. Il-Eurofound, il-Fondazzjoni Ewropea għat-Titjib tal-Kondizzjonijiet tal-Ħajja u tax-Xogħol, u s-Cedefop, iċ-ċentru Ewropew għall-iżvilupp tat-taħriġ vokazzjonali, se jiġu mobilizzati biex jipprovdu informazzjoni u għarfien espert dwar l-immaniġġjar tal-bidla u l-previżjoni tal-ħiliet.

Selv midt i den nuværende krise er der mange ubesatte stillinger i EU, fordi arbejdstagernes kvalifikationer ikke matcher med arbejdsmarkedets behov. Arbejdstagere, der mister deres job, bør have bedre mulighed for at søge beskæftigelse i udlandet uden at miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse i deres bopælsland; denne mulighed findes, men er normalt begrænset til en kort periode på tre måneder. Mobiliteten er også meget begrænset for øjeblikket, også for lærlinge og praktikanter, på grund af de meget forskellige forhold i medlemsstaterne og på grund af borgernes manglende kendskab til mulighederne for mobilitet. De offentlige arbejdsformidlinger spiller en hovedrolle i denne sammenhæng. Effektiv gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere kræver et styrket administrativt samarbejde og udveksling af eksempler på god praksis.

Anki f’nofs il-kriżi attwali, għadd ta’ postijiet tax-xogħol madwar l-Ewropa għadhom battala minħabba l-iżbilanċi bejn il-ħiliet offruti u l-ħtiġijiet tas-suq tax-xogħol. Il-ħaddiema li jitilfu l-impjieg tagħhom għandhom jingħataw opportunità aħjar biex ifittxu impjieg barra minn pajjiżhom mingħajr ma jitilfu d-dritt għall-benefiċċji tal-qgħad fil-pajjiż tar-residenza tagħhom; din il-possibbiltà teżisti iżda hi ġeneralment limitata għal perjodu qasir ta’ tliet xhur. Il-mobilità bħalissa hija wkoll limitata ħafna, inkluż għall-apprendisti u dawk li qed jitħarrġu, minħabba s-sitwazzjonijiet differenti ħafna tal-Istati Membri u n-nuqqas ta’ informazzjoni taċ-ċittadini dwar l-opportunitajiet ta’ mobilità. Is-servizzi tal-impjiegi pubbliċi għandhom rwol ewlieni f’dan il-kuntest. L-implimentazzjoni effettiva tad-Direttiva dwar il-Kollokazzjoni tal-Ħaddiema teħtieġ kooperazzjoni amministrattiva rinforzata u skambju ta’ prassi tajba.

Forslag til prioriterede tiltag

Azzjonijiet ta’ prijorità proposti

Bedre udnyttelse af ordningerne for midlertidigt nedsat arbejdstid

Użu aħjar tal-arranġamenti għal tnaqqis tal-ħinijiet tax-xogħol

- Medlemsstaterne udarbejder med støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF) effektive ordninger for at bevare den levedygtige beskæftigelse og optimere virkningerne af ordningerne for midlertidigt nedsat arbejdstid og efteruddannelse og undgår samtidig negativt afsmittende virkninger (jf. bilag 2).

- L-iżvilupp mill-Istati Membri ta’ skemi effettivi, sostnuti mill-Fond Soċjali Ewropew (FSE), biex iżommu l-impjiegi vijabbli u jottimizzaw l-impatt tal-arranġamenti temporanji għal tnaqqis tal-ħinijiet tax-xogħol u tat-taħriġ filwaqt li jevitaw riperkussjonijiet negattivi (ara l-Anness 2).

Bedre foregribelse og forvaltning af omlægninger

Antiċipazzjoni u mmaniġġjar aħjar tar-ristrutturar

- Kommissionen har udarbejdet en praktisk vejledning vedrørende omlægninger ("Toolkit for restructuring"[4]); dette kunne danne grundlag for en udveksling af erfaringer mellem alle berørte parter og føre til udvikling af bedste praksis for at gøre det lettere at foregribe og styre virksomhedsomlægninger med støtte fra ESF.

- Il-Kummissjoni ħolqot gwida prattika għar-ristrutturar[4]; fuq bażi ta’ dan, l-iskambju ta’ esperjenzi bejn il-partijiet kollha interessati jista’ jwassal għall-iżvilupp tal-aħjar prassi biex jiġu ffaċilitati l-antiċipazzjoni u l-immaniġġjar tar-ristrutturar tan-negozju, bis-sostenn tal-FSE;

- For at gøre det lettere at foretage omlægninger kunne arbejdsmarkedets parter oprette sektorspecifikke partnerskaber, dvs. der bør med støtte fra ESF lægges særlige handlingsplaner og indgås byrdefordelingsaftaler med de regionale og lokale myndigheder. Med støtte fra Kommissionen kunne sådanne partnerskaber være løsningen for de sektorer, der i hele EU står over for udfordringer, idet man kunne bruge bilindustrien som eksempel. Tilsvarende bør arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder så vidt muligt indgå forud forhandlede aftaler for at hjælpe arbejdstagere, der risikerer at blive afskediget, med at finde et nyt job ved hjælp af efteruddannelse, coaching og jobsøgning; ledighed bør være sidste udvej.

- Biex jiffaċilitaw il-proċessi ta’ ristrutturar, l-imsieħba soċjali jistgħu jistabbilixxu sħubijiet settorjali jiġifieri pjanijiet speċifiċi ta’ azzjoni u ftehimiet biex jinqasam il-piż mal-awtoritajiet reġjonali u lokali bis-sostenn tal-FSE. Permezz tas-sostenn tal-Kummissjoni, dawn is-sħubijiet jistgħu jkunu rilevanti għas-setturi li qed iħabbtu wiċċhom ma’ sfidi fil-livell tal-UE u jużaw l-eżempju tal-industrija tal-karozzi. Bl-istess mod, l-imsieħba soċjali u l-awtoritajiet lokali għandhom jistabbilixxu, fejn ikun possibbli, ftehimiet innegozjati biex jgħinu lill-ħaddiema li spiċċaw bla xogħol isibu impjieg ġdid permezz ta’ taħriġ, konsulenza u tiftix ta’ impjiegi: it-telf tax-xogħol għandu jkun biss l-aħħar għażla.

Nyt skub i jobskabelse

It-tisħiħ tal-ħolqien tal-impjiegi

- Medlemsstaterne bør fremskynde arbejdet med at skabe et iværksættervenligt miljø, f.eks. ved at gennemføre en bæredygtig sænkning af de ikke-lønrelaterede arbejdskraftomkostninger, herunder beskatning, investere i forskning og infrastruktur, mindske de administrative byrder, fremme bedre lovgivning og tilskynde til oprettelse af små og mellemstore virksomheder.

- L-Istati Membri għandhom iħaffu x-xogħol biex joħolqu ambjent favorevoli għall-imprenditorija, eż. permezz ta’ tnaqqis sostenibbli tal-ispejjeż tax-xogħol mhux marbuta mal-impjiegi, inkluża t-tassazzjoni, jinvestu fir-riċerka u l-infrastruttura, inaqqsu l-piżijiet amministrattivi, jippromwovu regolamentazzjoni aħjar u jħeġġu l-iżvilupp tal-SMEs;

- Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter og med støtte fra ESF bistå arbejdsløse og unge med at starte egen virksomhed på et bæredygtigt grundlag, f.eks. ved at stille virksomhedskurser og startkapital til rådighed.

- L-Istati Membri, flimkien mal-imsieħba soċjali u bis-sostenn tal-FSE, għandhom jgħinu lil dawk qiegħda u liż-żgħażagħ biex jibdew in-negozju tagħhom fuq bażi sostenibbli, eż. billi jipprovdu taħriġ fil-qasam tan-negozju u kapital biex jibdew.

Fremme af mobilitet

L-iffaċilitar tal-mobilità

- Kommissionen vil iværksætte en omfattende oplysningskampagne om mulighederne for mobilitet i EU ved at anvende jobannonceportalen "EURES"[5]. Kommissionen vil ligeledes oprette en ny "Match and Map"-onlinetjeneste med et pilottiltag, der forventes klar sidst i 2009, og som skal indeholde oplysninger om stillinger, lærings- og uddannelsesmuligheder med det formål at matche en persons kvalifikationer med de ledige job i hele EU.

- Il-Kummissjoni se tniedi kampanja ta’ għarfien u informazzjoni fuq skala kbira dwar opportunitajiet ta’ mobilità intra-UE, imsejsa fuq il-portal tal-opportunitajiet ta’ xogħol “EURES”[5]. Se tistabbilixxi wkoll servizz onlajn ġdid ‘ Match and Map ’, b’azzjoni pilota tkun lesta sa tmiem l-2009, li jipprovdi informazzjoni dwar opportunitajiet ta’ xogħol, tagħlim u taħriġ biex iqabbel aħjar il-kompetenzi ta’ persuna mal-opportunitajiet ta’ xogħol disponibbli fl-Ewropa kollha;

- Medlemsstaterne opfordres til at forlænge retten til arbejdsløshedsunderstøttelse til seks måneder for arbejdsløse borgere, der søger arbejde i en anden medlemsstat.

- L-Istati Membri huma mħeġġa jestendu għal sitt xhur id-dritt għal benefiċċji tal-qgħad ta’ ċittadini qiegħda li qed ifittxu impjieg fi Stat Membru ieħor;

2.2. FORBEDRING AF KOMPETENCER OG MATCHNING MED ARBEJDSMARKEDETS BEHOV

2.2. TITJIB TAL-ĦILIET, ADATTAMENT GĦALL-ĦTIĠIJIET TAS-SUQ TAX-XOGĦOL

Fremgangen i EU afhænger af EU's evne til at skabe konkurrencedygtige og bæredygtige job, der udføres af en højt kvalificeret arbejdsstyrke: en fælles tilgang til at forbedre kompetencerne på alle niveauer er af afgørende betydning, både for at tackle krisens beskæftigelsesvirkninger på kort sigt og for at bane vejen for en konkurrencedygtig og vidensbaseret lavemissionsøkonomi.

Il-prosperità tal-Ewropa tiddependi fuq l-abilità tagħha li toħloq impjiegi kompetittivi u sostenibbli mwettqa minn ħaddiema b’ħiliet ta’ livell għoli: l-impenn komuni biex jitjiebu l-ħiliet fil-livelli kollha huwa ferm importanti, kemm biex jiġi indirizzat l-impatt tal-kriżi fuq l-impjiegi fuq medda qasira ta’ żmien kif ukoll biex titwitta t-triq għal ekonomija kompetittiva, b’livell baxx ta’ karbonju u msejsa fuq l-għerf.

Uddannelse og erhvervsuddannelse skal have større relevans for arbejdsmarkedets behov, også i de traditionelle erhverv: De unge har brug for de rette kvalifikationer til at gribe chancerne for at få et job med det samme og de tværfaglige kvalifikationer til at tilpasse sig et arbejdsmarked under hastig forandring. Det hæmmer mulighederne for at få beskæftigelse, at kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet ved uformel læring, ikke altid anerkendes. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i bestemmelsen, erhvervelsen og anerkendelsen af kvalifikationer, især i de nye vækstsektorer.

Jeħtieġ li l-edukazzjoni u t-taħriġ ikunu aktar rilevanti għall-ħtiġijiet tas-suq tax-xogħol, inkluż fis-setturi tradizzjonali tal-ekonomija: iż-żgħażagħ jeħtieġu l-ħiliet it-tajba biex jaħtfu l-opportunitajiet ta’ xogħol li hawn bħalissa u l-ħiliet trasversali biex jadattaw ruħhom f’suq tax-xogħol li qed jinbidel b’rata mgħaġġla. In-nuqqas ta’ rikonoxximent tal-ħiliet u l-kompetenzi miksuba permezz ta’ tagħlim mhux formali jostakola l-opportunitajiet ta’ xogħol. Id-djalogu soċjali għandu rwol importanti fid-definizzjoni, fil-kisba u fir-rikonoxximent tal-ħiliet, speċjalment f’setturi ekonomiċi li qegħdin jitfaċċaw.

For at gribe mulighederne for genopretning og fremme social innovation er det også, som omhandlet i "Nye kvalifikationer til nye job"-initiativet, vigtigt at kortlægge, hvilke kvalifikationer der er og bliver behov for nu og i fremtiden. I nogle medlemsstater er der nedsat sektorspecifikke udvalg for beskæftigelse og kvalifikationer, som allerede nu forener erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder i kortlægningen af fremtidige behov; en række partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv har til sigte at forbedre fastlæggelsen af læseplaner, iværksætteri og overførsel af viden. Disse initiativer bør være almindelig praksis og danne grundlag for uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

Biex jinħatfu l-opportunitajiet għall-irkupru, u biex tkun imħeġġa l-innovazzjoni soċjali, jinħtieġ li jiġu identifikati l-bżonnijiet attwali u futuri fir-rigward tal-ħiliet, kif stipulat fl-Inizjattiva “Ħiliet Ġodda għal Impjiegi Ġodda”. F’xi wħud mill-Istati Membri, il-kunsilli settorjali dwar l-impjiegi u l-ħiliet diġà jgħinu biex ilaqqgħu flimkien in-negozji, l-imsieħba soċjali u l-awtoritajiet pubbliċi biex jiġu identifikati l-ħtiġijiet għall-ġejjieni; diversi sħubijiet bejn l-universitajiet u n-negozju jimmiraw li jtejbu l-iżvilupp tal-kurrikulu, l-imprenditorija u t-trasferiment tal-għerf. Dawn l-inizjattivi għandhom isiru prassi ġenerali u jipprovdu l-bażi għal pjanijiet ta’ edukazzjoni u taħriġ.

Behovet for at modernisere uddannelserne og erhvervsuddannelserne er ikke dækket ind med en grunduddannelse. Det er dokumenteret, at virksomheder, der ikke efteruddanner deres ansatte, har dobbelt så stor risiko for at måtte lukke som de andre. Især små og mellemstore virksomheder og innovative virksomheder har ofte brug for målrettet støtte, da en af deres største udfordringer er at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og da de må kæmpe med større finansielle forhindringer end større virksomheder. Hvis de offentlige myndigheder, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter gik sammen om en finansieringsmekanisme, ville det bidrage til at fastholde og øge antallet af arbejdstagere, der tager en efteruddannelse.

Il-ħtieġa li jiġu mmodernizzati l-edukazzjoni u t-taħriġ ma tiqafx mal-edukazzjoni inizjali. Hemm evidenza li turi li d-ditti li ma jħarrġux lill-ħaddiema tagħhom għandhom ċans doppju li jfallu meta mqabbla ma' dawk li jipprovdu t-taħriġ. L-SMEs u n-negozji innovattivi b’mod partikolari jeħtieġu ħafna drabi sostenn immirat, billi dawn iħabbtu wiċċhom ma’ sfida partikolari fir-rigward tal-ħiliet u limitazzjonijiet akbar ta’ finanzjament meta mqabbla ma’ kumpaniji akbar. Il-mekkaniżmi ta’ finanzjament konġunti mill-awtoritajiet pubbliċi, kumpaniji u msieħba soċjali jistgħu jikkontribwixxu għas-sostenn u ż-żieda tal-parteċipazzjoni fit-taħriġ.

Eftersom der opslås færre ledige stillinger i økonomiske nedgangstider, risikerer de personer, der nu er ved at færdiggøre deres uddannelse, at opleve arbejdsløshed og perioder uden erhvervsaktivitet, hvilket kan skade deres beskæftigelsesegnethed, selv efter genopretningen. Uden grundlæggende kvalifikationer – som unge alt for ofte mangler – er det endnu vanskeligere at finde et job. De unge, der nu prøver at komme ind på arbejdsmarkedet, har brug for den bedst mulige støtte i form af jobformidlinger, praktisk oplæring på arbejdspladsen eller adgang til videregående studier for at erhverve de vigtige kompetencer, der er nødvendige for et vellykket karriereforløb. Dette kan støttes ved til trods for krisen, men med velgennemtænkte nationale målsætninger at opretholde og oprette lærepladser i virksomheder og i den offentlige sektor; flere muligheder for mobilitet under læringsfasen, herunder for lærlinge, erhvervsuddannelsessøgende og praktikanter med en videregående uddannelse; samt en beslutsom indsats for at nedbringe både antallet af elever, der går tidligt ud af skolen, og antallet af unge med utilstrækkelige nøglekompetencer. EU's program for livslang læring bør også tages i anvendelse for at støtte innovative tiltag til undersøgelse af, hvordan jobrelevante færdigheder bedre kan indlæres, og hvordan partnerskaberne mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner kan forbedres.

Minħabba l-għadd iżgħar ta’ opportunitajiet ta’ xogħol fil-kriżi ekonomika, hemm riskju li n-nies li bħalissa qed itemmu l-edukazzjoni tagħhom jgħaddu minn perjodi ta’ qgħad u inattività, u dan jista’ jxekkel il-possibbiltà tagħhom li jsibu impjieg anki wara l-irkupru. Mingħajr ħiliet bażiċi, u dawn ħafna drabi jkunu neqsin, huwa aktar diffiċli biex wieħed isib impjieg. Iż-żgħażagħ li bħalissa qed ifittxu li jidħlu fis-suq tax-xogħol jeħtieġu l-aħjar sostenn possibbli f’forma ta’ postijiet tax-xogħol, taħriġ prattiku marbut max-xogħol, jew aċċess għal studju ulterjuri biex jiksbu l-kompetenzi ewlenin meħtieġa għal suċċess fis-suq tax-xogħol fil-ġejjieni. Dan jista’ jiġi sostnut billi: jinżammu u jiġu żviluppati l-apprendistati fil-kumpaniji u fis-settur pubbliku minkejja l-kriżi permezz ta’ miri nazzjonali mfassla sewwa; ikun hemm aktar opportunitajiet għall-mobilità tat-tagħlim, inkluż għall-apprendisti u għal edukazzjoni u taħriġ vokazzjonali u gradwati li jitħarrġu; u azzjoni riżoluta biex jitnaqqas l-għadd ta’ individwi li jitilqu mill-iskola qabel iż-żmien u ta’ żgħażagħ b’livell insuffiċjenti ta’ kompetenzi ewlenin. Il-programm tal-UE għal Tagħlim Tul il-Ħajja għandu jiġi wkoll immobilizzat biex isostni azzjonijiet innovattivi li jesploraw kif jistgħu jtejbu t-tagħlim ta' ħiliet rilevanti għall-impjiegi kif ukoll is-sħubijiet bejn in-negozji u l-istituzzjonijiet edukattivi.

Forslag til prioriterede tiltag

Azzjonijiet ta’ prijorità proposti

Forbedring af kompetencer, styrkelse af livslang læring

It-titjib tal-ħiliet, it-tisħiħ tat-tagħlim tul il-ħajja

- Kommissionen vil fremskynde dagsordenen for initiativet "Nye kvalifikationer for nye job". Den vil fremlægge en analyse af nye kvalifikationsbehov sektor for sektor, herunder kvalifikationer i en lavemissionsøkonomi. Den vil udgive en vejledning i efteruddannelse i små og mellemstore virksomheder og undersøge muligheden for på EU-plan at nedsætte udvalg for sektorspecifikke kvalifikationer med deltagelse af erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og de offentlige myndigheder.

- Il-Kummissjoni se tħaffef l-aġenda tal-inizjattiva “Ħiliet Ġodda għal Impjiegi Ġodda”. Hi se tippreżenta analiżi fuq bażi ta’ settur b’settur tal-bżonnijiet ta’ ħiliet emerġenti, inklużi ħiliet għal ekonomija b’livell baxx ta’ karbonju. Se tqassam Gwida għat-Taħriġ fost l-SMEs u tesplora l-possibbiltà li tistabbilixxi, fil-livell tal-UE, kunsilli settorjali dwar il-ħiliet, li jgħaqqdu n-negozji, l-imsieħba soċjali u l-awtoritajiet pubbliċi;

- Medlemsstaterne bør gøre brug af tilgængelig støtte fra ESF og snarest styrke deres evne til at foregribe og forudsige de fremtidige behov for kvalifikationer og til bedre at matche udbud og efterspørgsel af kvalifikationer i de sektorer og erhvervsgrene, der er hårdest ramt af krisen. Medlemsstaterne bør fortsat forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse.

- L-Istati Membri għandhom jużaw is-sostenn tal-FSE disponibbli biex isaħħu b’urġenza l-kapaċità tagħhom li jantiċipaw u jbassru l-bżonnijiet tal-ħiliet għall-ġejjieni, biex ilaqqgħu aħjar id-domanda u l-provvista tal-ħiliet fis-setturi u l-industriji l-aktar milquta mill-kriżi. L-Istati Membri għandhom ikomplu jtejbu l-kwalità u l-aċċessibbiltà tal-edukazzjoni u t-taħriġ;

- Medlemsstaterne bør i samarbejde med arbejdsmarkedets parter videreudvikle og virkeliggøre nationale rammer for kvalifikationer baseret på resultaterne af læringen og i sammenhæng med den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Det bør omfatte styrkede ordninger for godkendelse af kvalifikationer, herunder de kompetencer, der er erhvervet gennem uformel læring, især i sektorer med store muligheder for stigende beskæftigelse, f.eks. sundhedssektoren eller sektoren for langvarig pleje.

- L-Istati Membri għandhom jaħdmu mal-imsieħba soċjali biex ikomplu jiżviluppaw u jimplimentaw l-oqfsa nazzjonali tal-kwalifiki, imsejsa fuq ir-riżultati tat-tagħlim u marbuta mal-Qafas Ewropew tal-Kwalifiki. Dan għandu jinkludi skemi rinforzati għall-validazzjoni tal-ħiliet, inklużi dawk miksuba permezz ta’ tagħlim informali, speċjalment f’setturi fejn il-potenzjal li jinħoloq il-qgħad huwa għoli bħalma huma s-servizzi tas-saħħa jew ta’ kura fuq medda twila ta’ żmien;

- Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne og inden for de nye strategiske rammer for uddannelse og erhvervsuddannelse styrke effektiviteten af livslang læring ved at fremme fleksible lærings- og uddannelsesmuligheder. EU har for nylig vedtaget, at 15 % af arbejdstagerne bør deltage i livslang læring, og at det inden 2020 bør være således, at 40 % af de 30-34-årige har en afsluttet universitetsuddannelse. For at sikre hurtige fremskridt i forbedringen af arbejdskraftens kompetencer for at opfylde disse benchmarks opfordres medlemsstaterne til at fastsætte nationale mål inden for de områder, der er omfattet af EU's benchmarks under hensyntagen til medlemsstaternes individuelle behov.

- Il-Kummissjoni flimkien mal-Istati Membri, fi ħdan il-qafas strateġiku ġdid għall-edukazzjoni u t-taħriġ, għandha ssaħħaħ mill-ġdid l-effikaċja tat-tagħlim tul il-ħajja billi tippromwovi metodi flessibbli ta’ tagħlim u taħriġ. L-Unjoni dan l-aħħar qablet li 15 % tal-ħaddiema għandhom jipparteċipaw fit-tagħlim tul il-ħajja, u 40 % tal-persuni li għandhom bejn it-30 u l-34 sena għandhom ikunu temmew l-edukazzjoni universitarja sal-2020. Biex jiżguraw il-progress rapidu tat-titjib tal-ħiliet tal-ħaddiema lejn dawn il-punti ta’ referenza, l-Istati Membri huma mħeġġa jistabbilixxu miri nazzjonali fl-oqsma koperti mill-punti ta’ referenza Ewropej, filwaqt li jqisu l-ħtiġijiet individwali tagħhom.

Hjælp til de unge nu

Ngħinu liż-żgħażagħ issa

Medlemsstaterne bør, med støtte fra Kommissionen, ESF og i givet fald arbejdsmarkedets parter:

L-Istati Membri, permezz tas-sostenn tal-Kummissjoni, tal-FSE, u fejn xieraq tal-imsieħba soċjali, għandhom:

- sikre, at mindst 5 mio. unge EU-borgere kan få en læreplads af høj kvalitet indtil udgangen af 2010. Virksomhederne bør også stadig tilbyde praktikantpladser for at øge de studerendes beskæftigelsesegnethed

- jiżguraw li mill-inqas 5 miljun żagħżugħ Ewropew jistgħu jirreġistraw ruħhom bħala apprendistati ta’ kwalità għolja sa tmiem l-2010. Il-kumpaniji għandhom ukoll ikomplu joffru postijiet ta’ taħriġ biex jiżviluppaw il-possibbiltà ta’ impjieg tal-istudenti;

- snarest lægge strategier for nedbringelse af antallet af unge, der forlader skolen tidligt, og sikre, at flere unge forlader skolen med en gymnasial uddannelse, eftersom mange lande stadig ligger langt fra EU-målet om maksimalt 10 % frafaldne elever. Det kan omfatte foranstaltninger til at holde længere fast på de unge i skolen, hæve minimumsalderen for afsluttet skolegang, yde tilskud til skolesøgende for at gå i skole samt tilbyde fleksible og alternative uddannelsesformer i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner

- jiżviluppaw b’urġenza strateġiji biex inaqqsu t-tluq bikri mill-iskola, u biex jiżguraw li aktar żgħażagħ jitilqu mill-iskola bi kwalifika ta’ livell sekondarju għoli, billi bosta pajjiżi għadhom ’il bogħod mill-punt ta’ referenza tal-UE ta’ mhux aktar minn 10 % ta’ studenti li jitilqu mill-iskola. Dan jista’ jinvolvi: miżuri biex in-nies jinżammu l-iskola għal żmien itwal; iż-żieda tal-età minima tat-tluq mill-iskola; allowances għall-attendenza tal-iskola; metodi edukattivi flessibbli u alternattivi fl-iskejjel u fl-istituti tal-edukazzjoni vokazzjonali;

- styrke EU-målet vedrørende "et nyt afsæt" for arbejdsløse unge: alle bør hurtigst muligt tilbydes efteruddannelse eller arbejde, dvs. for 15-19-årige senest en måned og for 20-24-årige senest to måneder efter, at de er blevet arbejdsløse; ungdomsorganisationer bør have støtte til at udbyde efteruddannelse, og der bør ydes hjælp til unge, der forlader skolen tidligt, eller som opgiver skolegangen.

- it-tisħiħ tal-mira tal-UE “Bidu Ġdid” għaż-żgħażagħ qiegħda: kull individwu għandu jirċievi opportunità minn kmieni għat-taħriġ u x-xogħol: mhux aktar minn xahar wara t-telf tal-impjieg għal dawk ta’ bejn 15 u 19-il sena, u xahrejn għal dawk ta’ bejn 20 u 24 sena; jingħata sostenn lill-organizzazzjonijiet taż-żgħażagħ fl-għoti ta’ taħriġ u ta’ għajnuna lil dawk li jitilqu mill-iskola qabel iż-żmien.

2.3. ØGET ADGANG TIL BESKÆFTIGELSE

2.3. ŻIEDA FL-AĊĊESS GĦALL-IMPJIEGI

For at lindre krisens sociale virkninger og forhindre langtidsledighed og inaktivitet er det væsentligt at fastholde og sende flere personer ud på arbejdsmarkedet, især kvinder og ældre arbejdstagere og andre grupper, der er udsat for forskelsbehandling. Den bedste vej væk fra udstødelse er beskæftigelse: det sociale Europa begynder med et job – alligevel var der selv før krisen alt for mange EU-borgere, som kunne være i beskæftigelse, og som ikke havde adgang til et job.

Bl-għan li jittaffa l-impatt soċjali tal-kriżi, huwa essenzjali li jinżammu u jiddaħħlu aktar nies fis-suq tax-xogħol, speċjalment in-nisa, il-ħaddiema aktar anzjani u gruppi oħra li qegħdin jiġu diskriminati, biex jiġu evitati l-qgħad u l-inattività fuq medda twila ta’ żmien. L-impjieg huwa l-aħjar mod biex wieħed ma jibqax jiġi eskluż: l-Ewropa soċjali tibda bl-impjieg – madankollu anki qabel il-kriżi, għad hemm wisq ċittadini tal-UE li jistgħu jidħlu fis-suq tax-xogħol iżda ma kellhomx aċċess għal impjieg.

EU's fælles principper for aktiv inddragelse danner integrerede rammer for øget beskæftigelse, bekæmpelse af social udstødelse og støtte til social samhørighed gennem modernisering af de sociale beskyttelsessystemer: Argumenterne til fordel for hurtig gennemførelse og overvågning af Kommissionens nye henstilling om aktiv inddragelse, der er vedtaget af Rådet, er stærkere end nogensinde før. Krisen betyder også, at der bliver brug for nye former for solidaritet. Systemerne for minimumsindkomster, som allerede findes i de fleste medlemsstater, kan spille en vigtig rolle som automatiske stabilisatorer og kan om nødvendigt styrkes for at bevare købekraften for de personer, der står uden arbejde, især i lande, hvor arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning eller varighed er mindst.

Il-prinċipji komuni tal-UE għal inklużjoni attiva jipprovdu qafas integrat biex iżidu l-impjiegi, jiġġieldu l-esklużjoni soċjali u jsostnu l-koeżjoni soċjali permezz tal-immodernizzar tas-sistemi ta’ ħarsien soċjali: il-każ għal implimentazzjoni rapida u monitoraġġ tar-Rakkomandazzjoni reċenti tal-Kummissjoni dwar l-inklużjoni attiva approvata mill-Kunsill huwa aktar b’saħħtu minn qatt qabel. Minħabba l-kriżi, se jkunu meħtieġa tipi ġodda ta’ solidarjetà. L-iskemi ta’ dħul minimu li diġà huma fis-seħħ fil-biċċa l-kbira tal-Istati Membri jista’ jkollhom rwol importanti bħala stabbilizzaturi awtomatiċi, u jistgħu jissaħħu jekk ikun meħtieġ biex ikunu jistgħu jżommu l-kapaċità tal-akkwist ta’ dawk li ma għandhomx impjieg b’mod partikolari f’pajjiżi fejn il-kopertura tal-benefiċċji tal-qgħad jew it-tul ta’ żmien tagħhom huwa l-aktar baxx.

Det er nødvendigt med en hurtig indsats for at få overgang til andet arbejde til at betale sig og forbedre adgangen til beskæftigelse: mindskelse af arbejdsgivernes udgifter til at ansætte folk og udnyttelse af potentialet for jobskabelse, især til gavn for lavt kvalificerede; reduktion af faktorer, der virker som en hindring for finde arbejde: forbedring af skatte- og socialsikringssystemerne, for at det kan betale sig at have et job, herunder mindskelse af skattebyrden for ægtefæller; samt incitamenter til arbejdsløse til at starte egen virksomhed, f.eks. i form af iværksætterkurser og mikrokreditter. Lande, der nu står over for en strøm af emigrerede arbejdstagere, der vender hjem på grund af krisen, bør også gøre det lettere for dem hurtigt at blive integreret på arbejdsmarkedet. Da kvinder oftere end mænd er i usikre job eller står uden for arbejdsmarkedet, bør man styrke foranstaltningerne til at sikre ligestilling mellem kønnene.

Jinħtieġu azzjonijiet urġenti biex it-tranżazzjonijiet irendu u jtejbu l-aċċess għall-impjiegi: inaqqsu l-ispejjeż ta’ reklutaġġ għal min iħaddem u jisfruttaw il-potenzjal tal-ħolqien tal-impjiegi speċjalment għal dawk b’livell baxx ta’ kwalifiki; inaqqsu d-diżinċentivi għax-xogħol; itejbu l-istruttura tat-taxxi u l-benefiċċji biex ix-xogħol irendi, inkluż it-tnaqqis tal-piż tat-taxxi fuq it-tieni dħul; jipprovdu inċentivi biex dawk qiegħda jiftħu negozju tagħhom stess, eż. permezz ta’ taħriġ dwar imprenditorija u mikrokrediti. Il-pajjiżi li bħalissa qed iħabbtu wiċċhom ma’ flussi ta’ ħaddiema emigranti li qed jerġgħu lura minħabba l-kriżi għandhom jiffaċilitaw ukoll l-integrazzjoni rapida tagħhom fis-suq tax-xogħol. Billi n-nisa għandhom kuntratti prekarji jew jinsabu barra mis-suq tax-xogħol aktar spiss mill-irġiel, il-miżuri biex jiżguraw l-ugwaljanza bejn is-sessi għandhom jiġu rinforzati.

For at give de dårligst stillede, herunder legale indvandrere fra tredjelande, en bedre chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, og for at hjælpe afskedigede arbejdstagere og arbejdsløse så tidligt som muligt, er der tungtvejende argumenter for et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder, offentlige og private arbejdsformidlinger, socialforsorgsmyndighederne, voksenuddannelsestjenesterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Medlemsstaterne og de offentlige arbejdsformidlinger bør især også forstærke den gensidige læring for at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet og gennemslagskraft.

Biex jitjiebu ċ-ċansijiet ta’ suċċess fis-suq tax-xogħol għal dawk żvantaġġati, inklużi l-immigranti legali minn pajjiżi terzi, u biex jiġu megħjuna l-ħaddiema li sabu ruħhom bla xogħol u dawk qiegħda fl-iktar stadju bikri possibbli, hemm argument sod favur kooperazzjoni aħjar bejn l-awtoritajiet pubbliċi, is-servizzi pubbliċi u privati tal-impjiegi, is-servizzi soċjali, is-servizzi ta’ edukazzjoni għall-adulti, l-imsieħba soċjali u s-soċjetà ċivili. L-Istati Membri u s-servizzi pubbliċi tal-impjiegi b’mod partikolari, għandhom ukoll iħaffu t-tagħlim reċiproku biex itejbu l-effiċjenza u l-effikaċja tal-politiki attivi dwar is-suq tax-xogħol.

Forslag til prioriterede tiltag

Azzjonijiet ta’ prijorità proposti

Styrkelse af aktiveringstiltag og lettere adgang til beskæftigelse

Ir-rinfurzar tal-attivazzjoni u l-iffaċilitar tal-aċċess għall-impjiegi

Medlemsstaterne bør afsætte en betydelig del af deres ESF-ressourcer til at forbedre de nationale arbejdsformidlingers og de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet og skabe incitamenter til at oprette virksomhed eller til at nedsætte sig som selvstændig erhvervsdrivende. Medlemsstaterne bør forstærke indsatsen for aktivt at gennemføre og overvåge EU's fælles principper for aktiv inddragelse. I tråd med disse principper og i betragtning af de vide muligheder, som de eksisterende statsstøtteregler åbner op for, opfordres medlemsstaterne til:

L-Istati Membri għandhom jiddedikaw ammont sinifikanti tar-riżorsi tagħhom mill-FSE biex itejbu l-effiċjenza tas-sistemi nazzjonali tagħhom tal-impjiegi u l-politiki attivi dwar is-suq tax-xogħol, u jipprovdu inċentivi biex wieħed jiftaħ negozju jew jibda jaħdem għal rasu. L-Istati Membri għandhom isaħħu l-isforzi biex jimplimentaw u jimmonitorjaw b’mod attiv il-prinċipji komuni tal-UE għal inklużjoni attiva. B’konformità ma’ dawn il-prinċipji u minħabba l-possibbiltajiet kbar offruti mir-regoli eżistenti dwar għajnuna tal-Istat, dawn huma mħeġġa li:

- at styrke EU-målet vedrørende "et nyt afsæt" for arbejdsløse voksne for at sikre, at de får tilbudt et nyt job, supplerende efteruddannelse, en læreplads eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger senest tre måneder efter, at de har tilmeldt sig den offentlige arbejdsformidling

- isaħħu l-mira tal-UE “Bidu Ġdid” għal adulti li jinsabu qiegħda, biex ikun żgurat li dawn jiksbu impjieg ġdid, taħriġ addizzjonali, apprendistat jew miżura oħra li tista’ twassal għal impjieg, mhux aktar tard minn tliet xhur wara li jirreġistraw mas-servizz pubbliku tal-impjiegi;

- at hjælpe langtidsledige tilbage i beskæftigelse ved at sænke de ikke-lønrelaterede arbejdskraftomkostninger, f.eks. ved at fjerne socialsikringsbidragene ved ansættelse af en langtidsledig i seks måneder og opkræve et nedsat bidrag i en periode herefter

- jgħinu lil dawk li ilhom qiegħda għal żmien twil jerġgħu jsibu impjieg billi jnaqqsu l-ispejjeż tax-xogħol mhux marbuta mal-impjiegi, eż. billi jeliminaw, għal sitt xhur, il-kontribuzzjonijiet tas-sigurtà soċjali mar-reklutaġġ ta’ persuni li ilhom qiegħda għal żmien twil, u japplikaw livell imnaqqas għal perjodu ulterjuri;

- at fremme beskæftigelsen for sårbare grupper og ældre arbejdstagere gennem målrettede og beskæftigelsesrelaterede sociale ydelser og incitamenter til at ansætte folk, også i den sociale økonomi, samtidig med at ordninger for tidlig pensionering gøres mindre attraktive

- jippromwovu l-impjiegi għal gruppi vulnerabbli kif ukoll ħaddiema aktar anzjani permezz ta’ benefiċċji relatati max-xogħol u inċentivi ta’ reklutaġġ, inkluż fl-ekonomija soċjali, filwaqt li jiskoraġġixxu skemi ta’ rtirar kmieni;

- at stimulere efterspørgslen og skabe flere job for lavt kvalificeret arbejdskraft, f.eks. ved at indføre skattelettelser eller andre incitamenter såsom økonomisk støtte til rengøringshjælp og pleje

- jistimolaw id-domanda u l-impjiegi għall-ħaddiema b’livell baxx ta’ kwalifiki, eż. billi jintroduċu eżenzjonijiet mit-taxxi jew inċentivi oħra, bħal ċekkijiet għas-servizzi ta’ kura u tal-familja;

- at styrke samarbejdet og udvekslingen af erfaringer mellem offentlige og private arbejdsformidlinger og øge deres kapacitet til at tackle den nye, store strøm af jobsøgende (med støtte fra Kommissionen).

- isaħħu, bis-sostenn tal-Kummissjoni, il-kooperazzjoni u l-iskambju ta’ esperjenza bejn is-servizzi pubbliċi u privati tal-impjiegi, biex iżidu l-kapaċità tagħhom li jindirizzaw il-fluss ġdid u kbir ta’ persuni li qed ifittxu impjieg.

3. BEDRE UDNYTTELSE AF FÆLLESSKABSMIDLERNE

3. NAGĦMLU UŻU AĦJAR MILL-FONDI KOMUNITARJI

Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen skal understøttes med alle til rådighed stående fællesskabsinstrumenter. Gennem ESF støtter medlemsstaterne allerede mange genopretningsforanstaltninger, der svarer til de centrale prioriteringer og aktioner, der er omhandlet i denne meddelelse (jf. bilag 3). Siden vedtagelsen af den europæiske genopretningsplan har EU-institutionerne endvidere vedtaget en række lovgivningsmæssige ændringer for at styrke ESF's rolle i afbødningen af krisens virkninger. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør også udnyttes fuldt ud for at støtte antikriseindsatsen.

L-Impenn Komuni għall-Impjiegi għandu jiġi sostnut mill-istrumenti Komunitarji kollha disponibbli. Permezz tal-FSE, l-Istati Membri diġà jsostnu bosta miżuri ta’ rkupru li jikkorrispondu mal-prijoritajiet u l-azzjonijiet ewlenin identifikati f’din il-Komunikazzjoni (ara l-Anness 3). Barra minn hekk, minn mindu ġie adottat il-Pjan ta' Rkupru Ewropew, l-istituzzjonijiet tal-UE qablu dwar għadd ta’ bidliet leġiżlattivi biex isaħħu r-rwol tal-FSE biex jittaffew l-effetti tal-kriżi. Il-Fond Ewopew għall-Iżvilupp Reġjonali għandu jiġi wkoll utilizzat b’mod sħiħ biex isostni l-azzjonijiet ta’ kontra l-kriżi.

Adgangen til og anvendelsen af ESF er blevet forenklet; forskudsbetalinger fra ESF til medlemsstaterne er blevet fremskyndet og øget, og der er udbetalt ca. 1,8 mia. EUR. Anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er også blevet udvidet, og fonden kan nu mobiliseres i fuldt omfang; alle virksomhedslukninger som følge af krisen, der berører mindst 500 arbejdstagere, kan nu dækkes; kriterierne for støtteberettigelse er også blevet forenklet.

L-aċċess għall-FSE kif ukoll l-użu tiegħu ġew issimplifikati; il-ħlasijiet bil-quddiem tal-FSE lill-Istati Membri ġew aċċellerati u miżjuda: ġew imħallsa madwar EUR 1,8 biljun. L-ambitu tal-Fond Ewropew ta’ Aġġustament għall-Globalizzazzjoni (EGF) twessa’ wkoll, u issa jista’ jiġi mobilizzat għal kollox: kull falliment ta’ kumpanija li jirriżulta mill-kriżi u li jinvolvi mill-inqas 500 ħaddiem issa jista’ jiġi kopert; il-kriterji ta’ eliġibbiltà ġew ukoll issimplifikati.

3.1. MOBILISERING AF ALLE TILGÆNGELIGE MIDLER SOM MODTRÆK MOD KRISEN

3.1. MOBILIZZAZZJONI TAL-FONDI KOLLHA DISPONIBBLI BI TWEĠIBA GĦALL-KRIŻI

ESF er et fremragende redskab til at investere i mennesker: ca. 9 mio. borgere drager hvert år direkte fordel af ESF-støtte. Disse muligheder kan udnyttes i endnu højere grad. Krisens pludselige virkninger kræver hurtig mobilisering af ESF-ressourcer, der normalt udbetales gradvis over en periode på 9-10 år. Ved at gøre fuldt brug af det budget, der er til rådighed i de finansielle overslag, vil Kommissionen sikre, at der alene i 2009-2010 stilles ca. 19 mia. EUR til rådighed for ESF .

Il-FSE huwa għodda eċċezzjonali għall-investiment fil-persuni; madwar 9 miljun ċittadin jibbenefikaw direttament mis-sostenn tal-FSE kull sena. Jista’ jsir aktar biex jiġu sfruttati bis-sħiħ dawn il-possibbiltajiet. L-impatt immedjat tal-kriżi jeħtieġ mobilizzazzjoni urġenti tar-riżorsi tal-FSE li normalment jinħarġu gradwalment tul perjodu ta’ 9 sa 10 snin. Permezz tal-użu sħiħ tal-baġit disponibbli fi ħdan il-perspettivi finanzjarji tal-UE, għall-perjodu 2009-2010 biss , il-Kummissjoni se tiżgura d-disponibbiltà ta’ madwar EUR 19-il biljun għall-FSE .

Kommissionen vil aktivt støtte medlemsstaterne ved hurtigt at stille disse midler til rådighed, dog under hensyntagen til Fællesskabets statsstøtteregler[6]; Kommissionen vil indføre en hurtig procedure i de tilfælde, hvor der kræves en tilpasning af et ESF-program, og således forkorte processen til højst en måneds varighed, og vil give de nationale myndigheder praktisk vejledning. Kommissionen opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at hurtigst muligt at øge deres udgiftsbudget og mindske flaskehalsene i de nationale finansieringssystemer, således at ESF-betalingerne til de nationale kontantkonti hurtigt kan formidles videre til støttemodtagerne under ESF-programmerne. Medlemsstaterne tilskyndes også til at drage fuld fordel af lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at øge ESF-tilskuddet til deres pakker for hurtig genopretning.

Il-Kummissjoni se ssostni b’mod attiv lill-Istati Membri fit-twassil rapidu ta’ dawn il-fondi filwaqt li tirrispetta r-regoli Komunitarji dwar l-għajnuna tal-Istat[6]; se tintroduċi proċedura rapida kull meta jkun meħtieġ l-adattament ta’ programm tal-FSE, filwaqt li tnaqqas il-proċess għal mhux aktar minn xahar, u se tipprovdi gwida operattiva lill-awtoritajiet nazzjonali. Il-Kummissjoni qiegħda wkoll titlob lill-Istati Membri biex iħaffu l-infiq u jnaqqsu l-ostakoli fis-sistemi ta’ finanzjament nazzjonali, biex il-ħlasijiet tal-FSE lill-kontijiet nazzjonali tat-Teżor jinħarġu malajr lill-benefiċjarji tal-programmi tal-FSE. L-Istati Membri huma wkoll imħeġġa jieħdu vantaġġ sħiħ mis-self tal-Bank Ewropew tal-Investiment (BEI) biex jissaħħaħ l-infiq tal-FSE fuq il-pakketti ta’ rkupru rapidu tagħhom.

Det har afgørende betydning for, hvor vellykkede beskæftigelsesforanstaltningerne bliver, at arbejdsmarkedets parter inddrages, hvilket illustreres af deres nyttige fælles anbefalinger til, hvordan ESF kan støtte den økonomiske genopretning. ESF kan hjælpe: 1,2 mia. EUR øremærkes i ESF til arbejdsmarkedets parter i regioner, der sakker bagud, udelukkende med det formål at opbygge kapaciteten og gennemføre fælles aktioner; arbejdsmarkedets parter bør i samarbejde med medlemsstaterne gøre fuldt brug af denne facilitet.

L-involviment tal-imsieħba soċjali huwa ta’ importanza ewlenija għas-suċċess tal-miżuri tal-impjiegi, kif intwera mill-adozzjoni siewja tagħhom tar-“Rakkomadazzjonijiet Konġunti dwar is-sostenn għall-irkupru ekonomiku mill-FSE”. Il-FSE jista’ jgħin: EUR 1,2 biljun huma allokati għall-imsieħba soċjali fi ħdan il-FSE f’reġjuni li waqgħu lura, esklussivament għall-iżvilupp tal-kapaċitajiet u l-azzjonijiet konġunti; l-imsieħba soċjali, b’kooperazzjoni mal-Istati Membri, għandhom jagħmlu użu sħiħ minn din il-faċilità.

For at optimere virkningerne af EU-støtten og den nationale finansieringsstøtte til de centrale prioriteringer og aktioner, der er omhandlet i nærværende meddelelse, vil medlemsstaterne, med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, få hjælp til at udarbejde pakker for hurtig reaktion, hvor ESF-tilskuddene især skal bruges til :

Sabiex jimmassimizzaw l-impatt tal-UE u s-sostenn finanzjarju nazzjonali għall-prijoritajiet u l-azzjonijiet ewlenin imfissra f'din il-Komunikazzjoni, l-Istati Membri, bil-parteċipazzjoni tal-imsieħba soċjali, se jiġu megħjuna biex idaħħlu fis-seħħ pakketti ta’ reazzjoni rapida, li jiffokaw is-sostenn finanzjarju tal-FSE fuq :

- at hjælpe arbejdstagere og virksomheder under omlægning , herunder efteruddannelsesordninger på den pågældende virksomhed, om nødvendigt kombineret med incitamenter til at ansætte langtidsledige; incitamenter til at nedsætte udgifterne til mobilitet til regioner, hvor der findes jobmuligheder (f.eks. godtgørelse af transportudgifter)

- l-għajnuna lill-ħaddiema u lill-kumpaniji li qed jgħaddu minn ristrutturar inklużi skemi ta’ taħriġ fi ħdan il-kumpaniji, u fejn ikun xieraq flimkien ma' inċentivi ta' reklutaġġ ta' dawk li ilhom qiegħda għal żmien twil; inċentivi/ tnaqqis tal-ispiża ta’ mobilità għar-reġjuni b’opportunitajiet ta’ impjiegi (eż. l-issussidjar tal-spejjeż tat-trasport);

- fremme af iværksætteri og selvstændig erhvervsaktivitet , herunder oprettelse af nye virksomheder og nedsættelse af udgifterne til lån, udarbejdelse af bæredygtige forretningsplaner og mentorordninger for nye virksomheder; mindskelse af bureaukratiet og forenkling af procedurerne for oprettelse af virksomheder

- jitħeġġu l-imprenditorija u x-xogħol ta’ min jaħdem għal rasu inkluż il-ftuħ ta’ negozji ġodda jew it-tnaqqis tal-ispejjeż ta’ self; it-tfassil ta’ pjanijiet sostenibbli għan-negozji u gwida għal negozji ġodda; it-tnaqqis tal-burokrazija u l-issimplifkar tal-proċeduri għall-ftuħ ta’ negozju;

- matchning af kvalifikationer med arbejdsmarkedets behov , herunder uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet; nye efteruddannelser eller kurser om iværksætteri og en lavemissionsøkonomi; forskere, der skal fremme innovation; instrumenter, herunder ikt, til bedre overvågning og foregribelse af arbejdsmarkedets behov

- it-tqabbil tal-ħiliet u l-ħtiġijiet tas-suq tax-xogħol inklużi skemi ta' edukazzjoni u taħriġ ta' kwalità għolja; kurrikula jew skemi ta’ taħriġ ġodda dwar l-imprenditorija u ekonomija b’livell baxx ta’ karbonju; riċerkaturi biex jippromwovu l-innovazzjoni; strumenti, inklużi ICT, biex jimmonitorjaw u jantiċipaw aħjar il-bżonnijiet tas-suq tax-xogħol;

- unge , herunder oprettelse af flere lærepladser eller studielegater og –lån i forbindelse med en formel uddannelse; incitamenter til virksomhederne til at oprette praktikantpladser og lærepladser eller til at ansætte unge; alternative uddannelsesmuligheder for unge, der forlader skolen tidligt

- iż-żgħażagħ inkluż il-ħolqien ta’ aktar postijiet jew għotjiet u self għal taħriġ u edukazzjoni formali; inċentivi lil kumpaniji biex jipprovdu taħriġ applikat u apprendistati jew jimpjegaw liż-żgħażagħ; metodi alternattivi ta' taħriġ għal dawk li jitilqu mill-iskola qabel iż-żmien;

- de mest sårbare grupper , herunder aktiveringsforanstaltninger og incitamenter til virksomhederne til at beskæftige dårligt stillede arbejdstagere eller tilpasse arbejdsvilkårene for at tage hensyn til balancen mellem arbejdsliv og fritid og til særlige behov (f.eks. for ældre arbejdstagere og handicappede)

- l-aktar gruppi vulnerabbli inklużi miżuri ta’ attivazzjoni u inċentivi għall–kumpaniji biex jimpjegaw ħaddiema żvantaġġati jew jaddattaw il-kundizzjonijiet tax-xogħol għall-bilanċ bejn ix-xogħol u l-ħajja u għal ħtiġijiet speċifiċi (eż. għal ħaddiema aktar anzjani, nies b’diżabilità);

- offentlige arbejdsformidlinger , herunder tjenesteydelser til et voksende antal klienter, dygtiggørelse af arbejdsformidlingens personale og fremme af samarbejdet med andre berørte parter.

- servizzi pubbliċi tal-impjiegi inkluż l-għoti ta’ servizzi lil numru dejjem jikber ta’ klijenti, it-titjib tal-ħiliet tal-persunal tal-PES, u l-promozzjoni tal-kooperazzjoni ma’ partijiet interessati oħra.

3.2. FREMSKYNDET FINANSIERING FOR AT TACKLE KRISEN

3.2. NAĊĊELLERAW IL-FINANZJAMENT BIEX NINDIRIZZAW IL-KRIŻI

Der indføres to muligheder for fremskyndet finansiering , der skal bidrage væsentligt til medlemsstaternes genopretningsforanstaltninger:

Żewġ possibbiltajiet ta’ finanzjament aċċellerat se jgħin konsiderevolment lill-miżuri ta’ rkupru tal-Istati Membri:

- Til støtte for gennemførelsen af pakkerne for hurtig genopretning og mere generelt investeringerne i forbindelse med samhørighedspolitikken vil Kommissionen snarest fremsætte forslag til ændring af forordningen om strukturfondene for at gøre det muligt for medlemsstaterne at vælge ikke at yde national samfinansiering i 2009 og 2010 . Uden at fordelingen af midler mellem medlemsstaterne eller det årlige loft over de finansielle rammer for EU's betalingsbevillinger derved ændres, vil denne mulighed for forud at afholde udgifterne under krisens forventede højdepunkt og anvende en EU-tilbagebetalingssats på 100 % fremskynde gennemførelsen af en række projekter og samtidig mindske de finansielle problemer, navnlig i medlemsstater, hvor ESF-samfinansieringen dækker et betragteligt beløb af de samlede arbejdskraftomkostninger. Kommissionen vil i et partnerskab med medlemsstaterne omhyggeligt overvåge virkningerne af pakkerne for hurtig genopretning ved hjælp af de eksisterende ESF-systemer for årlige og strategiske rapporter.

- Sabiex issostni l-implimentazzjoni tal-pakketti ta’ rkurpru rapidu, kif ukoll l-investiment tal-Politika ta’ Koeżjoni b’mod aktar ġenerali, il-Kummissjoni se tipproponi fi żmien qasir emenda għar-Regolament dwar il-Fondi Strutturali, biex tagħti lill-Istati Membri l-għażla li ma jipprovdux kofinanzjament nazzjonali matul l-2009 u l-2010 . Mingħajr ma tbiddel it-tqassim ta’ fondi bejn l-Istati Membri jew il-limitu annwali tal-qafas finanzjarju tal-UE għal approprjazzjonijiet tal-ħlasijiet, din l-għażla ta’ antiċipazzjoni tan-nefqa permezz ta’ rata ta’ rifużjoni tal-UE ta’ 100 % matul il-perjodu li fih il-kriżi mistennija tilħaq il-quċċata, għandha tħaffef l-implimentazzjoni tal-proġett, filwaqt li tnaqqas il-limitazzjonijiet finanzjarji b’mod partikolari fl-Istati Membri fejn il-kofinanzjament tal-FSE jirrappreżenta ammont sinifikanti tan-nefqa globali għall-impjiegi. Il-Kummissjoni, bi sħubija mal-Istati Membri, se timmonitorja mill-qrib l-impatt tal-pakketti ta’ reazzjoni rapida permezz tas-sistemi attwali ta’ rappurtar strateġiku annwali tal-FSE.

- For at give de arbejdsløse en ny chance og åbne iværksættervejen for nogle af EU's dårligst stillede grupper, herunder de unge, vil Kommissionen snarest fremsætte forslag til en ny EU-mikrofinansfacilitet til fordel for beskæftigelse med det formål at skabe mikrovirksomheder og udvikle den sociale økonomi. På det eksisterende budget tildeles der til nye formål 100 mio. EUR, som kunne få en multiplikatorvirkning på over 500 mio. EUR , og denne nye facilitet vil i et fælles initiativ med internationale finansinstitutter, navnlig EIB-gruppen, udvide omfanget af målrettet finansiel støtte til nye iværksættere i den aktuelle situation, hvor lånemulighederne er mindsket. Stifterne af mikrovirksomheder vil også få støtte i form af mentorordninger, uddannelse, coaching og kapacitetsopbygning, ligesom ESF vil yde rentestøtte.

- Biex toffri ċans ġdid lil dawk qiegħda u tiftaħ it-triq għall-imprenditorija għal xi wħud mill-aktar gruppi żvantaġġati fl-Ewropa, inklużi ż-żgħażagħ, il-Kummissjoni se tipproponi fi żmien qasir faċilità mikrofinanzjarja ġdida tal-UE għall-impjiegi , biex tiżviluppa l-mikroimpriżi u l-ekonomija soċjali. Billi talloka mill-ġdid EUR 100 miljun mill-baġit eżistenti li jistgħu jiġġeneraw aktar minn EUR 500 miljun , f’azzjoni konġunta ma’ istituzzjonijiet finanzjarji internazzjonali b’mod partikolari l-Grupp BEI, din il-faċilità ġdida se testenti l-firxa ta’ sostenn finanzjarju fil-mira għal imprendituri ġodda fil-kuntest attwali fejn l-offerta tal-kreditu tinsab imnaqqsa. Il-fundaturi tal-mikroimpriżi se jkunu sostnuti wkoll mill-iggwidar, it-taħriġ, il-konsulenza u l-iżvilupp tal-kapaċitajiet, flimkien mas-sostenn tar-rata tal-interessi mill-FSE.

4. FORBEREDELSER MED HENBLIK PÅ FREMTIDEN

4. INĦEJJU L-ĠEJJIENI

For at komme stærkere ud på den anden side af krisen skal EU udnytte alle mulighederne i den europæiske sociale markedsøkonomi og følge sin langfristede reformstrategi for omdannelse af EU til en mere konkurrencedygtig og innovativ lavemissionsøkonomi med åbne arbejdsmarkeder, der giver et mere rummeligt samfund med bedre arbejdspladser. Med henblik herpå skal EU investere i borgernes kompetencer og beskæftigelsesegnethed og sikre, at arbejdsmarkederne er rummelige og effektive og fast forankret i flexicurityprincipperne.

Sabiex toħroġ aktar b’saħħitha mill-kriżi, l-UE għandha tisfrutta b’mod sħiħ l-opportunitajiet tal-ekonomija soċjali Ewropea tas-suq billi ssegwi l-istrateġija tagħha ta’ riforma fuq medda twila ta’ żmien, biex tbiddel l-Unjoni f’ekonomija aktar kompetittiva, innovattiva, b’livell baxx ta’ karbonju u bi swieq tax-xogħol miftuħa, u li toffri soċjetà aktar inklussiva b'postijiet tax-xogħol aħjar. Għal dan l-għan, l-Ewropa trid tinvesti fil-ħiliet tan-nies u fil-possibbiltà tagħhom li jsibu impjieg, u tiżgura swieq tax-xogħol inklussivi u effiċjenti ankrati fil-prinċipji ta’ flessigurtà.

Den nuværende krises omfang har ingen fortilfælde, og mange arbejdspladser er nedlagt i de seneste måneder, men der blev skabt mange flere arbejdspladser i vækstårene, der gik forud. I de sidste 12 år har EU været en drivkraft bag de fremskridt, der er gjort inden for arbejdsmarkedspolitikken og i beskæftigelsessituationen, først med den europæiske beskæftigelsesstrategi og senere inden for rammerne af Lissabonstrategien: Man har kortlagt de fælles udfordringer, prioriteringerne og den bedste praksis, fastsat fælles ambitiøse mål og iværksat gensidig læring.

Filwaqt li l-impatt tal-kriżi attwali huwa bla preċedenti u bosta impjiegi ntilfu matul l-aħħar ftit xhur, inħolqu ħafna aktar fis-snin ta’ tkabbir li ġew qabel. Matul l-aħħar 12-il sena, l-UE kienet strumentali fit-trawwim tal-progress fil-politiki u l-prestazzjoni tas-suq tax-xogħol, l-ewwel bl-Istrateġija Ewropea tal-Impjiegi (EES) u mbagħad fil-qafas tal-Istrateġija ta' Liżbona: permezz tal-identifikazzjoni tal-isfidi komuni, il-prijoritajiet u l-aħjar prassi; permezz ta’ għanijiet u miri komuni u ambizzjużi; u permezz ta’ tagħlim reċiproku.

Hovedansvaret for udformning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikker vil fortsat ligge hos medlemsstaterne, og de mange forskellige situationer mellem og i medlemsstaterne kan kræve en mere differentieret tilgang. De fælles værdier – åbenhed, solidaritet og muligheder – der understøttes af medlemsstaternes og EU's forskellige politikker og institutioner såvel som af den omfattende EU-lovgivning, frembyder reelle fordele og EU-merværdi for EU-borgerne.

Ir-responsabbiltà ewlenija għall-iżvilupp tal-politiki soċjali u tas-suq tax-xogħol se tibqa’ tal-Istati Membri; u d-diversità tas-sitwazzjonijiet bejn l-Istati Membri u fi ħdanhom tista’ tirrikjedi approċċ aktar differenzjat. Madankollu l-valuri komuni ta’ ftuħ, solidarjetà u opportunità, sostnuti mill-politiki u istituzzjonijiet differenti fil-livell nazzjonali u f’dak tal-UE u mill-korp estensiv tal-leġiżlazzjoni Komunitarja, jipprovdu benefiċċji reali u valur miżjud tal-UE għaċ-ċittadini Ewropej.

Disse værdier bør fortsat danne grundlag for EU's reaktion på krisen; faktisk er EU's rolle vigtigere end nogensinde før; EU's strategi for beskæftigelsen i årene efter 2010 vil kræve bedre instrumenter, ressourcer og metoder såvel som en klar vision af de store udfordringer, som vore samfund bliver stillet over for, for at hjælpe EU og EU-borgerne med at komme stærkere ud af lavkonjunkturen end før.

Dawn il-valuri għandhom jibqgħu jiddeterminaw ir-reazzjoni tal-Unjoni għall-kriżi; fil-fatt, ir-rwol tal-Unjoni issa huwa aktar importanti minn qatt qabel; l-istrateġija tal-UE għal wara l-2010 fil-qasam tal-impjiegi se tirrikjedi strumenti, riżorsi u metodi mtejba, kif ukoll viżjoni ċara tal-isfidi ewlenin li qed iħabbtu wiċċhom magħhom is-soċjetajiet tagħna, biex jgħinu lill-Ewropa u liċ-ċittadini tagħha joħorġu mir-reċessjoni aktar b’saħħithom minn qabel.

Politisk samordning som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder udarbejdelse af retningslinjer for beskæftigelsen og landespecifikke henstillinger, har været et vigtigt redskab i forberedelsen af reformerne til fremme af økonomisk vækst og jobskabelse. I lyset af tidligere erfaringer og de globale, strategiske, teknologiske, demografiske og miljømæssige udfordringer, skal fremtidens politikker og mål dog styrkes for yderligere at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og den sociale lighed.

Il-koordinazzjoni politika fil-qafas tal-EES, inkluż permezz ta’ linji gwida għall-impjiegi u rakkomandazzjonijiet speċifiċi għall-pajjiż, kienet għodda ewlenija għall-promozzjoni ta’ riformi biex trawwem it-tkabbir ekonomiku u l-ħolqien tal-impjiegi. Madankollu, fid-dawl tal-esperjenza tal-imgħoddi u tal-isfidi globali, strateġiċi, teknoloġiċi, demografiċi u ambjentali, il-politiki u l-għanijiet għall-ġejjieni jridu jissaħħu biex jippromwovu aktar il-produttività, il-kompetittività u l-ugwaljanza soċjali.

Kommissionen vil i slutningen af 2009 forelægge forslag om strategien for vækst og beskæftigelse efter 2010, herunder beskæftigelsesstrategien. Dermed tager Kommissionen hensyn til den løbende debat blandt EU-institutionerne og alle de berørte parter om navnlig en række af de hidtil fremhævede tiltag:

Il-Kummissjoni se tippreżenta proposti għall-istrateġija tat-tkabbir u l-impjiegi għal wara l-2010 inkluża l-Istrateġija tal-Impjiegi, sa tmiem l-2009. B’hekk, il-Kummissjoni se tqis id-diskussjoni li għaddejja fost l-Istituzzjonijiet tal-UE u l-partijiet kollha interessati, b'mod partikolari dwar l-għadd ta' orjentazzjonijiet imressqa s’issa:

- De tre prioriterede centrale politikker, der er beskrevet i denne meddelelse, bliver lige så relevante for den kommende europæiske beskæftigelsesstrategi, når EU skal bygge bro over kløften mellem en afbødning af krisens virkninger og forberedelse af genopretningen. Den europæiske beskæftigelsesstrategi bør bidrage til, at der gennem arbejdsmarkedspolitikkerne skabes vækst og beskæftigelse, at kvalifikationsniveauet forbedres drastisk, og at inddragelsespolitikkernes positive økonomiske rolle i beskæftigelseseffektiviteten og den finansielle bæredygtighed udnyttes.

- It-tliet prijoritajiet politiċi ewlenin deskritti f’din il-Komunikazzjoni se jkunu rilevanti b’mod ugwali għall-EES tal-ġejjieni, hekk kif l-Unjoni Ewropea timla l-vojt bejn it-tnaqqis tal-effetti tal-kriżi u t-tħejjija għall-irkupru. L-EES għandha tgħin biex il-politiki tas-suq tax-xogħol jistimolaw it-tkabbir u l-impjiegi, isaħħu l-livelli ta' ħiliet b'mod konsiderevoli, u jisfruttaw ir-rwol ekonomiku pożittiv tal-politiki ta' inklużjoni fil-prestazzjoni tal-impjiegi u s-sostenibbiltà finanzjarja;

- I en fornyet EU-strategi for vækst og beskæftigelse bør den europæiske beskæftigelsesstrategi forenkles og indeholde bedre fokuserede målsætninger for at sikre større konsekvens.

- Fi ħdan l-istrateġija mġedda tal-UE għat-tkabbir u l-impjiegi, l-EES għandha tkun aktar sempliċi, b’għanijiet aktar iffokati, biex tiżgura konsistenza akbar;

- Det nationale ejerskab bør styrkes, og de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter bør i højere grad inddrages i udarbejdelsen og vedtagelsen af medlemsstaternes reformprogrammer; en mere målrettet anvendelse af strukturfondene, særlig ESF, bør understøtte gennemførelsen af beskæftigelsespolitikkerne.

- Ir-responsabbiltà nazzjonali għandha tissaħħaħ, b’involviment akbar tal-parlamenti nazzjonali, l-imsieħba soċjali u partijiet oħra interessati fit-tfassil u l-adozzjoni tal-programmi ta’ riforma tal-Istati Membri; użu aktar iffokat tal-Fondi Strutturali, b’mod partikolari l-FSE, għandu jsostni l-implimentazzjoni tal-politiki tal-impjiegi;

- Kommissionens og medlemsstaternes koordinerende rolle får i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter afgørende betydning for fremme af sammenligninger og benchmarking på tværs af landene.

- Ir-rwol ta’ koordinazzjoni tal-Kummissjoni u l-Istati Membri f’assoċjazzjoni mal-imsieħba soċjali se jkun essenzjali biex jiffaċilita t-twaqqif ta’ punti ta’ referenza u t-tqabbil bejn il-pajjiżi.

5. KONKLUSION

5. KONKLUŻJONI

Den fælles EU-forpligtelse vedrørende de centrale prioriteringer, der er omhandlet i denne meddelelse, bør være medvirkende til at tackle EU's udfordringer på mellemlangt og langt sigt og sikre overensstemmelse mellem disse udfordringer og genopretningsforanstaltningerne på kort sigt.

L-Impenn Komuni tal-UE għall-prijoritajiet ewlenin imfissra f’din il-Komunikazzjoni għandu jgħin biex jiġu indirizzati l-isfidi tal-Unjoni fuq medda medja u twila ta’ żmien u jiżgura l-konsistenza bejn dawn tal-aħħar u l-miżuri ta’ rkupru fuq medda qasira ta’ żmien.

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til:

Il-Kummissjoni tistieden lill-Kunsill Ewropew biex:

- at vedtage de tre centrale prioriteringer, der indgår i den fælles EU-forpligtelse til at løfte beskæftigelsen

- Jaqbel dwar tliet prijoritajiet ewlenin tal-Impenn Komuni tal-UE għall-Impjiegi;

- at godkende medlemsstaternes, Kommissionens og arbejdsmarkedets parters proces for gennemførelse af de aktioner, der fremsættes forslag om inden for hver prioritering, under hensyntagen til den specifikke situation i de enkelte medlemsstater

- Japprova l-proċess għall-implimentazzjoni, mill-Istati Membri, il-Kummissjoni u l-imsieħba soċjali, tal-azzjonijiet proposti fi ħdan kull prijorità, filwaqt li jqis il-qagħda speċifika ta’ kull Stat Membru;

- at godkende Kommissionens forslag om bedre udnyttelse af fællesskabsmidlerne som modtræk mod krisen

- Japprova l-proposti tal-Kummissjoni għal użu aħjar tal-fondi Komunitarji b'reazzjoni għall-kriżi;

- at opfordre deltagerne i de sociale trepartstopmøder til forud for hvert forårsmøde i Det Europæiske Råd at drøfte og overvåge de fremskridt, der er gjort for at fastsætte og gennemføre prioriteringerne og aktionerne i forbindelse med den fælles forpligtelse

- Jistieden lis-Summit Soċjali Tripartitiku qabel kull Kunsill Ewopew tar-Rebbiegħa, biex jiddiskuti u jimmonitorja l-progress magħmul bit-twaqqif u l-implimentazzjoni tal-prijoritajiet u l-azzjonijiet tal-Impenn Komuni;

- at tage Kommissionens forslag om at overvåge gennemførelsen af den fælles EU-forpligtelse i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i EU til efterretning og til på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2010 at aflægge beretning om de gjorte fremskridt og om betydningen heraf for EU's dagsorden for beskæftigelsen efter 2010.

- Jieħu nota tal-proposta tal-Kummissjoni biex tiġi mmonitorjata l-implimentazzjoni tal-Impenn Komuni tal-UE, b’kooperazzjoni mal-Istati Membri u l-imsieħba soċjali tal-UE, u biex isir rapport, lill-Kunsill Ewropew tar-Rebbiegħa tal-2010, dwar il-progress li twettaq kif ukoll dwar l-implikazzjonijiet tiegħu għall-aġenda tal-Unjoni għal wara l-2010.

Bilag:

Annessi:

1. Medlemsstaternes seneste beskæftigelsesforanstaltninger

1. Miżuri reċenti fil-qasam tal-impjiegi meħuda mill-Istati Membri

2. Fremme af midlertidigt nedsat arbejdstid

2. Promozzjoni ta’ tnaqqis temporanju tal-ħinijiet tax-xogħol

3. Bedre udnyttelse af ESF

3. Użu aħjar tal-FSE

[1] Jf. http://ec.europa.eu/energy/renewables/studies/doc/renewables/2009_employ_res_report.pdf

[1] Ara: http://ec.europa.eu/energy/renewables/studies/doc/renewables/2009_employ_res_report.pdf

[2] KOM(2009) 114 af 4.3.2009.

[2] COM(2009) 114, 4.3.2009.

[3] Jf. http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=da&eventsId=173&furtherEvents=yes

[3] Ara: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=en&eventsId=173&furtherEvents=yes

[4] Jf. http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=da

[4] Ara: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=mt

[5] http://ec.europa.eu/eures/home.jsp?lang=da&langChanged=true

[5] http://ec.europa.eu/eures/home.jsp?lang=mt

[6] Kommissionen har i dag vedtaget retningslinjer for statsstøtte, der er forenelig med erhvervsuddannelse og retningslinjer for statsstøtte, der er forenelig med dårligt stillede og handicappede arbejdstagere - SEK(2009) 719.

[6] Il-Kummissjoni llum adottat gwida dwar għajnuna Statali kompatibbli għat-taħriġ kif ukoll gwida dwar għajnuna Statali kompatibbli għal ħaddiema żvantaġġati u b'diżabilità – SEG(2009) 719.