|
|
DA
|
[pic] | EUROPOS KOMISIJA |
|
|
Bruxelles, den 20.5.2011
|
Briuselis, 2011.5.20
|
|
KOM(2011) 142 endelig/2
|
KOM(2011) 142 galutinis/2
|
|
2011/0062 (COD)
|
2011/0062 (COD)
|
|
CORRIGENDUM
|
CORRIGENDUMAnnule et remplace le document COM(2011) 142 final du 31/03/2011Concerne la version linguistique lituanienne. A la page 21, considérant 32, la dernière phrase (le terme «onéreux»); et à la page 37, article 18, paragraphe 2, la dernière phrase du deuxième alinéa (le terme «onéreux»).
|
|
Annule et remplace le document COM(2011) 142 final du 31/03/2011
|
Pasiūlymas
|
|
Concerne la version danoise, pages 11 (avant-dernier paragraphe), 22 (considérant 22), 38 (Article 18, paragraphe 2, alinéa 2):
|
EUROPOS PARLAMENTO IR TARYBOS DIREKTYVA
|
|
Forslag til
|
dėl kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nuosavybės (Tekstas svarbus EEE)
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
|
SEK(2011) 355 galutinisSEK(2011) 356 galutinisSEK(2011) 357 galutinis
|
|
om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
|
AIŠKINAMASIS MEMORANDUMAS
|
|
|
1. Pasiūlymo aplinkybės
|
|
|
Pasiūlymo pagrindas ir tikslai
|
|
|
Šį pasiūlymą reikia vertinti atsižvelgiant į pastangas sukurti hipotekinių kreditų vidaus rinką ir turint omenyje finansų krizę.
|
|
(EØS-relevant tekst)
|
Finansų krizė padarė didelį poveikį ES piliečiams. Nors svarbus pagalbinis veiksnys buvo pakeitimo vertybiniais popieriais masto didėjimas, dėl kurio kreditoriai[1] galėjo savo paskolų portfelių riziką perkelti investuotojams, vis dėlto pasekmes pirmieji pajuto vartotojai. Daugelis prarado pasitikėjimą finansų sektoriumi, o tam tikrų rūšių skolinimo praktikai, kuri buvo labiausiai paplitusi, dabar daromas tiesioginis poveikis[2]. Kadangi skolininkams jų paskolos darėsi vis brangesnės, padaugėjo įsipareigojimų neįvykdymo ir turto pardavimo iš varžytinių atvejų. Todėl neatsakingo skolinimo ir skolinimosi problemos sprendimas yra svarbus finansų reformos elementas.
|
|
SEK(2011) 355 endelig
|
Keletą metų Komisija vykdė visapusišką ES gyvenamosios paskirties nuosavybės hipotekinių kreditų rinkų peržiūrą, siekdama užtikrinti veiksmingą bendrosios rinkos veikimą. Anksčiau Baltojoje knygoje dėl ES hipotekinių kreditų rinkų integracijos[3] nustatytos sritys, kurios tiesiogiai svarbios atsakingam skolinimui ir skolinimuisi (pvz., ikisutartinė informacija, konsultacijos, kreditingumo vertinimas, išankstinis kredito grąžinimas ir kredito tarpininkavimas) ir kuriose yra veiksmingo bendrosios rinkos veikimo kliūčių. Dėl šių kliūčių atsisakoma vykdyti veiklą arba išauga veiklos vykdymo kitoje valstybėje narėje sąnaudos ir daroma žala vartotojams, nes vartotojų pasitikėjimas mažas, sąnaudos didesnės, o klientų judumas (tiek savo šalyje, tiek tarpvalstybiniu mastu) mažesnis. Atsižvelgdama į finansų krizės metu išryškėjusias problemas ir pastangas užtikrinti veiksmingą bei konkurencingą bendrąją rinką, Komisija pasiūlė atsakingo skolinimo ir skolinimosi priemonių, įskaitant patikimą kredito tarpininkavimo sistemą[4]. Todėl pasiūlymo tikslai yra dvejopi. Pirma, juo siekiama sukurti veiksmingą ir konkurencingą vartotojų, kreditorių ir kredito tarpininkų bendrąją rinką, kurioje būtų teikiama aukšto lygio apsauga skatinant vartotojų pasitikėjimą, klientų judumą, tarpvalstybinę kreditorių ir kredito tarpininkų veiklą ir vienodas veiklos sąlygas, kartu užtikrinant pagrindines teises, visų pirma teisę į asmens duomenų apsaugą, įtvirtintą Europos Sąjungos pagrindinių teisių chartijoje . Antra, pasiūlymu siekiama skatinti finansinį stabilumą užtikrinant, kad hipotekinių kreditų rinkos veiktų atsakingai.
|
|
SEK(2011) 356 endelig
|
Bendrosios aplinkybės
|
|
SEK(2011) 357 endelig
|
ES hipotekinių kreditų rinka labai didelė: 2008 m. negrąžintos gyvenamosios paskirties nuosavybės paskolos 27 ES šalyse sudarė beveik 6 trilijonus EUR, arba maždaug 50 % ES BVP[5]. Be to, ES hipotekinių kreditų rinka ypač svarbi milijonams Europos piliečių, šiuo metu grąžinantiems paskolą arba norintiems įsigyti nuosavą būstą. Imti būsto paskolą – vienas iš svarbiausių žmogaus gyvenimo finansinių sprendimų, kuriuo prisiimamas finansinis įsipareigojimas galbūt keliems dešimtmečiams.
|
|
BEGRUNDELSE
|
Namų ūkių įsiskolinimas didėja visoje Europoje. Tačiau tai savaime nėra neatsakingo skolinimo ir skolinimosi požymis, jei įsiskolinimo lygis tvarus ir grąžinimo įmokos priimtino dydžio. Tačiau skaičiai rodo, kad piliečiams vis sunkiau mokėti savo skolas. Dėl sunkumų mokant grąžinimo įmokas padaugėjo įsipareigojimų neįvykdymo ir turto pardavimo iš varžytinių atvejų. Duomenis gali paveikti ne tik neatsakingas skolinimas ir skolinimasis, bet ir kitokie veiksniai, kaip antai bendras ekonomikos nuosmukis. Tačiau statistiniai duomenys kartu su kokybiniais įrodymais, gautais surinkus suinteresuotųjų šalių pastabas ir pavienius faktus iš visos Europos, rodo, kad tai yra ne vien ciklinė arba tik vienai ar dviem valstybėms narėms būdinga problema, bet ji aktuali visoje ES.
|
|
1. Baggrund for forslaget
|
Sprendimą suteikti konkretų hipotekinį kreditą, galiausiai skolininko pasirenkamą hipotekinį produktą ir skolininko gebėjimą grąžinti paskolą lemia įvairūs veiksniai. Tai gali būti ekonominė situacija, informacijos asimetrija ir interesų konfliktai, reguliavimo spragos ir nenuoseklumas, taip pat kiti veiksniai, kaip antai skolininko finansinis raštingumas ir hipotekinio kredito finansavimo struktūros. Nors šie kiti veiksniai aiškiai svarbūs, vis dėlto faktas tas, kad tam tikrų rinkos dalyvių neatsakingas elgesys prisidėjo prie būsto rinkos burbulo susiformavimo ir buvo vienas iš svarbiausių finansų krizės požymių. Todėl aišku, kad neatsakingo skolinimo ir skolinimosi problemą reikia spręsti siekiant neleisti pasikartoti sąlygoms, dėl kurių kilo dabartinė finansų krizė.
|
|
Begrundelse og formål
|
Pasiūlymo srityje galiojančios nuostatos
|
|
Nærværende forslag skal ses som led i bestræbelserne på at skabe et indre marked for realkredit og på baggrund af finanskrisen.
|
Klaidinanti reklama reglamentuojama 2006 m. gruodžio 12 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 2006/114/EB dėl klaidinančios ir lyginamosios reklamos[6], kuri taikoma prekybininkų santykiams, ir 2005 m. gegužės 11 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 2005/29/EB dėl nesąžiningos įmonių komercinės veiklos vartotojų atžvilgiu vidaus rinkoje[7]. Tačiau šiomis taisyklėmis neatsižvelgiama į hipotekinio kredito specifiką ar poreikį vartotojams turėti galimybę palyginti reklamas.
|
|
Finanskrisen har haft store konsekvenser for EU-borgerne. Selv om en vigtig medvirkende faktor var væksten inden for securitisation, som gjorde det muligt for kreditgivere [1] at videregive risikoen i forbindelse med deres porteføljer for udlån til investorerne, har forbrugerne selv erfaret konsekvenserne. Mange har mistet tilliden til finanssektoren, og visse former for udlånspraksis, som før var dominerende, oplever nu de direkte følger [2]. I takt med at låntagere har oplevet, at deres lån i stigende grad er blevet for dyre, er antallet af misligholdelser og tvangsauktioner steget. Det er derfor vigtigt i forbindelse med finansreformer at gøre en indsats mod uansvarlig långivning og låntagning.
|
Nesąžiningos sąlygos sutartyse su vartotojais reglamentuojamos 1993 m. balandžio 5 d. Tarybos direktyva 93/13/EEB dėl nesąžiningų sąlygų sutartyse su vartotojais[8], kurioje įvesta sąžiningumo sąvoka siekiant užkirsti kelią reikšmingam disbalansui tarp, viena vertus, vartotojų ir, kita vertus, pardavėjų ir tiekėjų teisių ir pareigų. Šis bendras reikalavimas papildomas sąlygų, kurias galima laikyti nesąžiningomis, pavyzdžių sąrašu. Tačiau šiomis taisyklėmis neatsižvelgiama į hipotekinio kredito specifiką. Hipotekinių paskolų ikisutartinė informacija aptariama 2001 m. kovo mėn. Europos susitarime dėl savanoriškojo elgesio kodekso, susijusio su informacija, pateiktina iki būsto paskolos sutarties pasirašymo (toliau – kodeksas)[9]. Komisija kodeksą patvirtino 2001 m. kovo 1 d. Rekomendacijoje 2001/193/EB dėl informacijos, kurią vartotojams turi suteikti paskolų būstui pirkti teikėjai[10]. Kodekso tikslas buvo nustatyti bendrąją informaciją, kuri turėtų būti pateikta vartotojui, ir susitarti dėl Europos standartinio informacijos lapo, kuriuo pasinaudodami vartotojai galėtų lyginti būsto paskolas tiek šalies, tiek tarpvalstybiniu mastu. Tačiau kodeksas įgyvendinamas nenuosekliai ir neoptimaliai.
|
|
Kommissionen har i en årrække beskæftiget sig med en omfattende reform af EU's realkreditmarkeder i forbindelse med fast ejendom til beboelse for at sikre, at det indre marked fungerer effektivt. I hvidbogen om integration af EU’s realkreditmarkeder [3] er der tidligere blevet udpeget områder, der er direkte relevante i forbindelse med ansvarlig långivning og låntagning (f.eks. oplysninger forud for aftaleindgåelse, rådgivning, kreditværdighedsvurdering, førtidig indfrielse og kreditformidling), og hvor der findes hindringer for, at det indre marked fungerer effektivt. Disse hindringer gør det sværere at drive forretning og øger omkostningerne ved at drive forretning i en anden medlemsstat og er til ulempe for forbrugeren i form af lav forbrugertillid, højere omkostninger og forringet forbrugermobilitet, både i hjemlandet og på tværs af grænserne. Set i lyset af de problemer, der er kommet til syne under finanskrisen, og i forbindelse med bestræbelserne på at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked, påtog Kommissionen sig at foreslå foranstaltninger i forbindelse med ansvarlig långivning og låntagning, herunder pålidelige rammer for kreditformidling [4]. Forslaget har i den forbindelse følgende to målsætninger: For det første sigter det mod at skabe et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for forbrugere, kreditgivere og kreditformidlere med en høj grad af beskyttelse gennem en styrkelse af forbrugertilliden, forbrugermobiliteten og kreditgivernes og kreditformidlernes tværnationale virksomhed og ved at sikre ensartede vilkår for alle, samtidig med at man overholder de grundlæggende rettigheder, herunder især rettigheden til at beskytte personoplysninger, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. For det andet har forslaget til formål at fremme finansiel stabilitet ved at sikre, at realkreditmarkederne drives ansvarligt.
|
Kai kurios valstybės narės dėl hipotekinio kredito taiko atskiras 2008 m. balandžio 23 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvos 2008/48/EB dėl vartojimo kredito sutarčių (Vartojimo kredito direktyvos)[11] nuostatas. Ta direktyva taikoma vartojimo paskoloms nuo 200 iki 75 000 EUR ir ja reglamentuojama reklama, informavimas prieš sudarant sutartį ir apie sutartį, kreditingumo vertinimai, pakankami paaiškinimai ir kredito tarpininkams skirti informacijos atskleidimo reikalavimai. Ta direktyva netaikoma kreditams, skirtiems nuosavybei įsigyti ir užtikrinamiems hipoteka arba kita panašia garantija arba skirtiems renovacijai, kurie viršija 75 000 EUR.
|
|
Generel baggrund
|
Kredito įstaigų veikla reguliuojama ir joms taikomi leidimų išdavimo, registravimo ir priežiūros reikalavimai pagal 2006 m. birželio 14 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvą 2006/48/EB dėl kredito įstaigų veiklos pradėjimo ir vykdymo[12]. Tokie reikalavimai ES lygiu netaikomi hipotekinius kreditus teikiančioms ne kredito įstaigoms arba kredito tarpininkams.
|
|
EU's realkreditmarkeder har en anseelig størrelse: I 2008 var den udestående realkredit i forbindelse med fast ejendom til beboelse i EU-27 på næsten 6 trillioner EUR eller på ca. 50 % af BNP for Unionen. [5] EU's realkreditmarked er også af afgørende betydning for millioner af europæiske borgere, der løbende betaler af på et realkreditlån, og for kommende ejere af fast ejendom til beboelse. At optage et realkreditlån er en af de vigtigste beslutninger i en persons liv og medfører en finansiel forpligtelse, der ofte kan vare årtier.
|
Derėjimas su kitomis Europos Sąjungos politikos sritimis ir tikslais
|
|
Stigende gæld i husholdningerne kendes i hele Europa. Det forhold er imidlertid i sig selv ikke et tegn på uansvarlig långivning og låntagning, så længe det er et bæredygtigt gældsniveau, og tilbagebetalingerne kan finde sted. Tallene viser imidlertid, at borgerne har stadig større vanskeligheder ved at opfylde deres gældsforpligtelser. Vanskeligheden ved at gennemføre tilbagebetalingerne har ført til en stigning i antallet af misligholdelser og tvangsauktioner. Dataene kan påvirkes af andre faktorer end uansvarlig långivning og låntagning, f.eks. af den generelle økonomiske afmatning. Statistiske oplysninger kombineret med kvalitativ dokumentation indsamlet af de berørte parter og uofficielle oplysninger fra hele Europa viser, at der ikke bare er tale om et cyklisk problem eller et problem, der er begrænset til én eller to medlemsstater, men at det findes i hele Unionen.
|
Pasiūlymo tikslai dera su Sąjungos politikos sritimis ir siekiamais tikslais. Sutartyje numatyti veiksmai siekiant užtikrinti vidaus rinkos, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, sukūrimą ir veikimą, taip pat laisvę teikti paslaugas. Tokia gyvenamosios paskirties nuosavybės hipotekinių kreditų rinka toli gražu nebaigta kurti, nes yra keletas laisvo paslaugų teikimo kliūčių.
|
|
Der er en række faktorer, som er udslagsgivende for at bevilge en bestemt realkredit, for låntagers valg af realkreditprodukt og for låntagers evne til at tilbagebetale lånet. Blandt disse kan nævnes det økonomiske klima, forskelligheder med hensyn til information og interessekonflikter, huller og uoverensstemmelser i lovgivningen såvel som andre faktorer, f.eks. låntagers kendskab til økonomi og strukturerne inden for realkreditfinansiering. Mens disse andre faktorer klart spiller en rolle, er det et faktum, at uansvarlig adfærd udvist af visse markedsaktører har bidraget til en boligboble, og at det var en væsentlig del af finanskrisen. Der er derfor klart, at det er nødvendigt at beskæftige sig med uansvarlig långivning og låntagning for at undgå en gentagelse af de forhold, der førte til den nuværende finanskrise.
|
Be to, pasiūlymas atitinka ir papildo kitus ES teisės aktus ir politiką, visų pirma vartotojų apsaugos ir rizikos ribojimo principais pagrįstos priežiūros srityse. Vartojimo kredito direktyva[13] priimta 2008 m. siekiant kelti vartotojų apsaugos lygį ir lengvinti vartojimo kreditų rinkos integraciją. Šis pasiūlymas papildo Vartojimo kredito direktyvą sukuriant panašią hipotekinio kredito sistemą. Pasiūlyme iš esmės remiamasi Vartojimo kredito direktyvoje nustatytomis verslo etikos nuostatomis; tačiau, kai reikia, atsižvelgta į specifinius hipotekinio kredito požymius, pavyzdžiui, į ikisutartinės informacijos nuostatas įtraukiant perspėjimus apie riziką ir griežtinant kreditingumo vertinimo nuostatas. Tai darant pasiūlyme taip pat atsižvelgiama į tai, kad kai kurios valstybės narės jau nusprendė tam tikras Vartojimo kredito direktyvos nuostatas taikyti hipotekiniam kreditavimui. Be to, planuojami arba vykdomi bankų sektoriui taikomų rizikos ribojimo ir priežiūros taisyklių pakeitimai, pvz., kapitalo reikalavimų ir pakeitimo vertybiniais popieriais taisyklių pakeitimai, turės tiesioginį poveikį bankų skolinimo praktikai. Šis pasiūlymas papildo darbą priežiūros srityje daugiausia dėmesio skiriant atsakingo veiklos vykdymo užtikrinimui ir užtikrinimui, kad būtų sukurta visiems skolinimo grandinės dalyviams skirta reguliavimo sistema. Šios iniciatyvos turėtų bendrai padėti mažinti kredito riziką ir didinti finansinį stabilumą.
|
|
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
|
2. Konsultacijos su suinteresuotosiomis šalimis ir poveikio vertinimas
|
|
Vildledende reklame er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame [6], som gælder for forhold mellem erhvervsdrivende, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked [7]. Disse bestemmelser tager imidlertid ikke højde for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for realkredit, og de omhandler heller ikke forbrugernes behov for at kunne sammenligne reklamer.
|
Konsultacijos su suinteresuotosiomis šalimis
|
|
Urimelige kontraktvilkår i forbrugerkontrakter reguleres af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler [8], ved hvilket der indføres et begreb "at der er handlet i god tro" for at forhindre betydelige ubalancer i forbindelse med forbrugernes rettigheder og forpligtelser på den ene side og sælgere og leverandører på den anden side. Dette generelle krav er suppleret med en liste over eksempler på vilkår, der kan betragtes som urimelige. Disse bestemmelser tager imidlertid ikke højde for de særlige karakteristika, der gør sig gældende for realkredit. Oplysninger forud for indgåelsen af et realkreditlån er underlagt en europæisk adfærdskodeks vedrørende oplysninger forud for aftaleindgåelse i forbindelse med boliglån ("kodeksen") af marts 2001 [9]. Kodeksen blev anerkendt af Kommissionen ved henstilling 2001/193/EF af 1. marts 2001 om oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån [10]. Formålet med kodeksen var at fastlægge de generelle oplysninger, der skal være tilgængelige for forbrugeren, og at skabe enighed om et europæisk standardiseret informationsark, som forbrugeren kan bruge til at sammenligne boliglån både i hjemlandet og tværnationalt. Gennemførelsen af kodeksen er imidlertid ikke konsekvent og langt fra optimal.
|
Konsultacijų metodai, pagrindiniai tiksliniai sektoriai ir bendras respondentų apibūdinimas
|
|
En række medlemsstater anvender udvalgte bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (forbrugerkreditdirektivet) [11] på realkredit. Dette direktiv omfatter forbrugerkredit fra 200 EUR til 75 000 EUR og indeholder bestemmelser om reklame, oplysninger forud for aftaleindgåelse, aftaleoplysninger, kreditværdighedsvurdering, fyldestgørende forklaringer såvel som krav til fremlæggelse af oplysninger for kreditformidlere. Kreditter til anskaffelse af en ejendom sikret ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhed eller lån til renovering, som overstiger 75 000 EUR, falder uden for direktivets anvendelsesområde.
|
Keletą pastarųjų metų Komisija vykdė visapusišką ES hipotekinių kreditų rinkų peržiūrą, kurios pabaigoje pateikė Baltąją knygą dėl ES hipotekinių kreditų rinkų integracijos[14]. Baltoji knyga ir plačios prieš tai surengtos konsultacijos sudaro neatskiriamą darbo, rengiant atsakingo skolinimo ir skolinimosi iniciatyvą, dalį.
|
|
Kreditinstitutter er underlagt krav om tilladelse, registrering og tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [12]. Der findes ikke sådanne krav på EU-niveau for ikke-kreditinstitutter, som yder realkredit, eller for kreditformidlere.
|
Atsižvelgdama į tai ir praėjus finansų krizei, Komisija pradėjo viešas konsultacijas, kad surinktų daugiau ir išsamesnės informacijos su atsakingu skolinimu ir skolinimusi susijusiais klausimais. Per tą laiką Komisijos tarnybos taip pat surengė susitikimų su valstybių narių, kreditorių ir kredito tarpininkų atstovais, profesinių sąjungų ir vartotojų atstovais. Europos Parlamentas ir Europos ekonomikos ir socialinių reikalų komitetas patvirtino keletą pranešimų atsakingo skolinimo ir skolinimosi klausimais. Komisija konsultavosi su Europos duomenų apsaugos pareigūnu dėl vartotojų asmens duomenų apsaugos. Be to, Komisija atsižvelgė į reikšmingus kitų forumų, kaip antai OECD ir Pasaulio banko, atliktus tyrimus.
|
|
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
|
Atsakymų santrauka ir kaip į juos atsižvelgta
|
|
Forslagets målsætninger er i overensstemmelse med EU's øvrige politikker og mål. Traktaten fastsætter bestemmelser, der skal sikre, at der oprettes et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og sikre fri udveksling af tjenesteydelser. Et sådant realkreditmarked for ejendomme til fast beboelse er langt fra færdigudviklet, da der findes en række hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser.
|
Plačios konsultacijos sudarė sąlygas nustatyti kai kuriuos svarbiausius aspektus. Pirma, bankų sektorius teigia, kad neatsakingo skolinimo Europos Sąjungoje nėra, palyginti su JAV, todėl ES įsikišimo nereikia. Nors problemos ES hipotekinių kreditų rinkose ne tokios paplitusios kaip JAV, nustatyta panašių ES rinkų reguliavimo trūkumų, pvz., nėra veiksmingai reguliuojami tam tikri dalyviai, ir reguliavimo trūkumų, susijusių su hipotekinių kreditų prekybos ir pardavimo procesais. Antra, vartotojų atstovai remia iniciatyvą, kuria bus užtikrintas aukštas vartotojų apsaugos lygis ir kuria būtų galima neleisti pernelyg įsiskolinti. Jie taip pat pritaria priemonėms, kuriomis būtų sudaromos sąlygos vartotojams lyginti pasiūlymus ir pasitikėti rinkos dalyviais, su kuriais jie susiduria. Jie palankiai vertina ES lygmens pasiūlymą, kuriuo būtų nustatyti tik mažiausi standartai, valstybėms narėms paliekant laisvę didinti vartotojų apsaugą atsižvelgiant į vietos sąlygas ir kultūrą. Trečia, turint omenyje tai, kad šiuo metu tarpvalstybinių hipotekinių kreditų rinka maža, kai kurios suinteresuotosios šalys teigia, kad labiau tiktų priemonių imtis nacionaliniu, o ne ES lygmeniu. Trys klausimai, dėl kurių daugiausia įvairių suinteresuotųjų šalių pritarė ES veiksmams, buvo įpareigojimas atlikti kreditingumo vertinimą, aiškios, suprantamos ir palyginamos ikisutartinės informacijos poreikis ir poreikis užtikrinti, kad visiems skolinimo rinkos dalyviams būtų taikomas tinkamas reguliavimas ir priežiūra.
|
|
Forslaget er endvidere i overensstemmelse med og supplerer andre EU-retsforskrifter og -politikker, særlig på området for forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Forbrugerkreditdirektivet [13] blev vedtaget i 2008 med det formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og lette integrationen af markedet for forbrugerkredit. Dette forslag supplerer forbrugerkreditdirektivet ved at skabe tilsvarende rammer for realkredit. Forslaget tager stort set udgangspunkt i bestemmelserne om forretningsadfærd i forbrugerkreditdirektivet, men om fornødent under hensyntagen til de særlige karakteristika for realkredit, f.eks. ved at indføre risikoadvarsler i bestemmelserne om oplysninger forud for aftaleindgåelse og ved at skærpe bestemmelserne om en kreditværdighedsvurdering. Derigennem tager forslaget også hensyn til det forhold, at nogle medlemsstater allerede har besluttet at anvende visse bestemmelser fra forbrugerkreditdirektivet på realkredit. Endvidere vil planlagte eller igangværende ændringer i bestemmelserne om forsigtighedstilsyn, der gælder for banksektoren, f.eks. ændringer i kapitalkravene og i bestemmelserne om securitisation, have en direkte indvirkning på bankernes udlånspraksis. Med dette forslag suppleres arbejdet i forbindelse med tilsyn ved, at der fokuseres på ansvarlig forretningsadfærd, og det sikres, at der er etableret en lovgivningsmæssig ramme for alle de involverede parter på udlånssiden. Disse initiativer bør tilsammen bidrage til at opnå et lavere kreditrisikoniveau og større finansiel stabilitet.
|
Surinkta informacija patvirtino, kad yra pagrindo imtis ES lygmens veiksmų atsakingo hipotekinių kreditų teikimo ir gavimo srityje, ir labai padėjo nustatyti direktyvos prioritetus ir struktūrą.
|
|
2. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse
|
Tiriamųjų duomenų rinkimas ir naudojimas
|
|
Høring af interesserede parter
|
Komisija taip pat rėmėsi įvairiais tyrimais ir ataskaitomis su atsakingu skolinimu ir skolinimusi susijusiais klausimais, įskaitant „London Economics“ tyrimą dėl ES hipotekinių kreditų rinkos ne kredito įstaigų vaidmens ir reguliavimo (angl. Study on the role and regulation of non-credit institutions in the EU mortgage market ) (2008 m. gruodžio mėn.); „Europe Economics“ tyrimą dėl vidaus rinkos kredito tarpininkų (angl. Study on credit intermediaries in the internal market ) (2009 m. sausio mėn.); Skolinimosi istorijų ekspertų grupės ataskaitą (2009 m. birželio mėn.); OPTEM ataskaitą apie Europos standartinio būsto paskolų informacijos lapo galimo naujo formato ir turinio testavimo su vartotojais (angl. Report on the consumer testing of a possible new format and content for the European Standardised Information Sheet on home loans ) (2009 m. spalio mėn.) ir „London Economics“ tyrimą dėl skirtingų hipotekinio kredito politikos galimybių sąnaudų ir naudos (angl. Study on the costs and benefits of different policy options for mortgage credit ) (2011 m. kovo mėn.).
|
|
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
|
Poveikio vertinimas
|
|
I de senere år har Kommissionen foretaget en grundig gennemgang af EU-realkreditmarkederne, som mundede ud i hvidbogen om integration af EU’s realkreditmarkeder [14]. Hvidbogen og det omfattende rådgivende arbejde, der førte til hvidbogen, er en integreret del af det forberedende arbejde i forbindelse med initiativet om ansvarlig långivning og låntagning.
|
Komisija atliko poveikio vertinimą.
|
|
På den baggrund og i kølvandet på finanskrisen iværksatte Kommissionen en offentlig høring for at styrke og uddybe forståelsen af de emner, der har relation til ansvarlig långivning og låntagning. Kommissionens tjenestegrene afholdt også en række møder igennem hele processen med medlemsstaterne, repræsentanter for kreditgivere og kreditformidlere og repræsentanter for fagforeninger og forbrugere. Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har vedtaget en række rapporter om emner vedrørende ansvarlig långivning og låntagning. Kommissionen har hørt den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse om beskyttelsen af forbrugernes personlige oplysninger. Kommissionen har også noteret sig den betydelige forskning, som har fundet sted i andre fora, f.eks. OECD og Verdensbanken.
|
Poveikio vertinime nustatyta ES hipotekinių kreditų rinkų problemų, susijusių su neatsakingu skolinimu ir skolinimusi etape prieš sudarant sutartį ir neatsakingo elgesio galimybėmis kredito tarpininkams ir ne kredito įstaigoms. Šių problemų kyla dėl rinkos ir reguliavimo ydų, taip pat kitų veiksnių, kaip antai bendra ekonominė situacija ir menkas finansinis raštingumas. Etape prieš sudarant sutartį nustatytos šios problemos: nepalyginama, nesubalansuota, neišsami ir neaiški reklaminė medžiaga; nepakankama, ne laiku pateikiama, sudėtinga, nepalyginama ir neaiški ikisutartinė informacija; netinkamos konsultacijos; nepakankamas tinkamumo ir kreditingumo vertinimas. Kitos nustatytos problemos – neveiksminga, nenuosekli arba nesama registravimo, leidimų išdavimo ir priežiūros tvarka, skirta kredito tarpininkams ir ne kredito įstaigoms, teikiančioms hipotekinius kreditus. Nustatytos problemos gali turėti didelį netiesioginį makroekonominį poveikį, būti žalingos vartotojams, sudaryti ekonomines arba teisines tarpvalstybinės veiklos vykdymo kliūtis ir sukurti nevienodas rinkos dalyvių veiklos sąlygas.
|
|
Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
|
Poveikio vertinime svarstomos įvairios visų probleminių sričių politikos galimybės, įskaitant nesikišimą, principines taisykles ir išsamesnes arba specialias ES lygmens taisykles. Jame taip pat vertinamos tinkamiausios priemonių formos – savireguliacija, direktyva, reglamentas, komunikatas ir rekomendacija.
|
|
Ved den omfattende høringsproces er der kommet en række centrale synspunkter frem. For det første hævder banksektoren, at der ikke findes uansvarlig långivning i Unionen i samme omfang som i USA, og at der derfor ikke er behov for intervention fra EU's side. Selv om problemerne på EU's realkreditmarkeder ikke har været så udtalte som i USA, er der konstateret lignende svagheder i reguleringen af EU-markederne, f.eks. manglende effektiv regulering af visse aktører og svagheder i reguleringen af markedsføringen af realkredit og salgsprocesserne. For det andet støtter repræsentanter for forbrugerne et initiativ, som vil sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og som kan forhindre en for stor gældsætning. De støtter også foranstaltninger, som vil gøre det muligt for forbrugerne at sammenligne tilbud og give forbrugerne tillid til de aktører, som de kommer i forbindelse med. De foretrækker et forslag i EU-regi, hvorved der kun indføres minimumsstandarder, og det overlades til medlemsstaterne at styrke forbrugerbeskyttelsen i tråd med lokale vilkår og kulturelle forhold. For det tredje hævder nogle aktører på baggrund af det aktuelle begrænsede marked for tværnational realkredit, at det vil være mere hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på nationalt plan frem for på EU-plan. De tre emner, som fik den mest konsekvente opbakning fra forskellige aktører med hensyn til intervention fra EU's side, var forpligtelsen til at foretage en vurdering af kreditværdigheden, behovet for utvetydige, omfattende og sammenlignelige oplysninger forud for aftaleindgåelsen og behovet for at sikre, at alle aktører på udlånsmarkedet er underlagt en hensigtsmæssig regulering og et passende tilsyn.
|
Poveikio vertinime daroma išvada, kad, siekiant užtikrinti atsakingą skolinimą ir skolinimąsi visoje ES, būtinas pageidaujamų politikos galimybių rinkinys ir kad pageidaujama priemonė yra direktyva.
|
|
De indsamlede oplysninger har bekræftet, at der er behov for en EU-indsats inden for ansvarlig långivning og låntagning i forbindelse med realkredit, og har bidraget væsentligt til prioriteringen og udformningen af direktivet.
|
Įgyvendinus poveikio vertinime nustatytas pageidaujamas galimybes turėtų reikšmingai sumažėti žala vartotojams. Taip bus padidintas vartotojų pasitikėjimas kreditoriais, kredito tarpininkais ir hipotekiniais produktais ir sumažinta tikimybė, kad vartotojai įsigis per brangų produktą, dėl kurio galėtų pernelyg įsiskolinti, neįvykdyti įsipareigojimų ir galiausiai būti priversti turtą parduoti iš varžytinių. Be to, numatoma, kad dėl didelio teigiamo poveikio vartotojų pasitikėjimui sustiprės hipotekinio kredito produktų paklausa ir bus paskatintas vartotojų judumas tiek nacionaliniu, tiek tarpvalstybiniu (nors ir mažesniu) mastu. Įgyvendinus kai kurias pasirinktas galimybes, kai kuriose valstybėse narėse, kuriose jau taikomi panašūs įpareigojimai, pasiūlos rinkos dalyvių veikla labai nesikeis. Tačiau pageidautinos politikos galimybės turės svarbų poveikį tarpvalstybinei kreditorių ir kredito tarpininkų veiklai. Įgyvendinus pageidaujamas galimybes, tarpvalstybinė veikla bus paskatinta suteikiant naujų verslo galimybių, taip pat užtikrinant masto ir aprėpties ekonomiją. Tai turės teigiamą poveikį tiek rinkos dalyviams, tiek vartotojams. Dėl užsienio kreditorių ir kredito tarpininkų atėjimo į rinką turėtų sustiprėti konkurencija, o dėl to turėtų atsirasti įvairesnių kredito produktų vartotojui ir galbūt net šiek tiek sumažėti kainos. Dėl pageidautinų politikos galimybių taip pat susidarys sąnaudų kreditoriams ir kredito tarpininkams. Tačiau šias sąnaudas ribos keletas veiksnių, įskaitant tai, kad kai kurios pageidautinos politikos galimybės jau dabar įgyvendinamos keliose valstybėse narėse, kad daugelis pageidautinų politikos galimybių jau dabar yra įprasta daugelio sektoriaus dalių praktika ir kad numatoma didelė skirtingų politikos galimybių sinergija. Numatoma, kad bendra priemonių rinkinio nauda sudaro 1 272–1 931 mln. EUR. Numatoma bendra vienkartinių ir nuolatinių sąnaudų suma atitinkamai sudaro 383–621 mln. EUR ir 268–330 mln. EUR.
|
|
Ekspertbistand
|
Skirtingos politikos galimybės ir jų poveikis suinteresuotosioms šalims išsamiai aptariami poveikio vertinime.
|
|
Kommissionen har også benyttet sig af en række undersøgelser og rapporter om emner vedrørende ansvarlig långivning og låntagning, herunder undersøgelsen udført af London Economics om ikke-kreditinstitutters rolle og regulering på EU's realkreditmarked (december 2008), undersøgelsen udført af London Economics om kreditformidlere på det indre marked (januar 2009), rapporten fra ekspertgruppen vedrørende kredithistorie (juni 2009), rapporten fra OPTEM om forbrugerundersøgelser af et eventuelt nyt format og nyt indhold i forbindelse med det europæiske standardiserede informationsark for boliglån (oktober 2009) samt undersøgelsen udført af London Economics om omkostninger og fordele i forbindelse med forskellige politikvalgmuligheder inden for realkredit (marts 2011).
|
3. Teisiniai pasiūlymo aspektai
|
|
Konsekvensanalyse
|
Teisinis pagrindas
|
|
Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse.
|
Sutarties dėl ES veikimo 114 straipsnis.
|
|
Gennem konsekvensanalysen er der blevet indkredset en række problemer på EU' realkreditmarkeder i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning i fasen forud for aftaleindgåelse og de potentielle muligheder for uansvarlig adfærd hos kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter. Disse problemer skyldes markeds- og lovgivningsmæssige fejl såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomiske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. I fasen forud for aftaleindgåelse blev følgende problemer identificeret: reklamematerialer, der var ikke-sammenlignelige, unuancerede, ufuldstændige og tvetydige; oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der var utilstrækkelige, ikke-rettidige, komplekse, ikke-sammenlignelige og tvetydige; uhensigtsmæssig rådgivning; utilstrækkelige vurderinger af kreditværdighed og lånenes egnethed. Andre problemer omfattede ineffektiv, inkonsekvent eller ikke-eksisterende registrerings-, tilladelses- og tilsynsordninger for kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter, der tilbyder realkreditaftaler. Problemerne kan have betydelige makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til ulempe for forbrugeren, optræde som økonomiske eller juridiske hindringer for tværnational virksomhed og skabe ulige betingelser for aktørerne.
|
Subsidiarumo principas
|
|
I konsekvensanalysen behandles en række politikvalgmuligheder inden for de enkelte problematiske områder, herunder også muligheden for at undlade at gøre noget, principbaserede bestemmelser og mere detaljerede eller specifikke bestemmelser på EU-plan. Analysen vurderer også, hvilket instrument - selvregulering, direktiv, forordning, meddelelse eller henstilling - der er bedst egnet som foranstaltning.
|
Subsidiarumo principas taikomas tuomet, jei pasiūlymas nepriklauso išimtinei Sąjungos kompetencijai.
|
|
I konsekvensanalysen konkluderes det, at det er nødvendigt med en pakke af foretrukne politikvalgmuligheder for at sikre ansvarlig långivning og låntagning i hele EU, og at det foretrukne middel er et direktiv.
|
Siūlomo veiksmo tikslų valstybės narės negali deramai pasiekti ir dėl siūlomo veiksmo masto ir poveikio tų tikslų būtų geriau siekti Sąjungai dėl toliau nurodytos (-ų) priežasties (-čių).
|
|
De foretrukne muligheder i konsekvensanalysen bør resultere i en væsentlig forbedring i form af færre ulemper for forbrugerne. Det øger forbrugertilliden til kreditgivere, kreditformidlere og realkreditprodukter og reducerer sandsynligheden for, at forbrugerne køber et produkt, de ikke har råd til, som vil kunne føre til for stor gældsætning, misligholdelse og i sidste ende tvangsauktion. Den særdeles positive virkning på forbrugertilliden forventes også at underbygge efterspørgslen efter realkreditprodukter og fremme forbrugermobiliteten på både nationalt plan og - om end i mindre grad – på tværnationalt plan. Gennemførelsen af nogle af de udvalgte muligheder vil på udbudssiden ikke føre til betydelige ændringer i aktørernes markedsadfærd i en række medlemsstater, hvor der allerede findes lignende forpligtelser. Men de foretrukne politikvalgmuligheder vil have en betydelig indvirkning på kreditgivernes og kreditformidlernes tværnationale virksomhed. Gennemførelsen af de foretrukne valgmuligheder vil fremme den tværnationale virksomhed ved at give nye forretningsmuligheder og stordriftsfordele og synergieeffekter. Det vil få en positiv indvirkning både på markedsaktørerne og på forbrugerne. At der kommer udenlandske udbydere og formidlere af kredit ind på markedet bør øge konkurrencen og derigennem medføre et større udvalg af kreditprodukter for forbrugeren og måske også en marginal sænkning af priserne. De foretrukne politikvalgmuligheder medfører også omkostninger for kreditgivere og kreditformidlere. Imidlertid vil disse omkostninger blive begrænset af en række faktorer, herunder det forhold, at en række af de foretrukne politikvalgmuligheder allerede er gennemført i flere medlemsstater, at mange af de foretrukne politikvalgmuligheder allerede er almindelig praksis i store dele af erhvervslivet, og at der forventes væsentlige synergieffekter mellem de foretrukne politikvalgmuligheder. De anslåede samlede fordele ved pakken af foranstaltninger er på 1 272-1 931 mio. EUR. De forventede samlede engangsomkostninger og løbende omkostninger er på henholdsvis 383-621 mio. EUR og på 268-330 mio. EUR.
|
Sutartyje yra numatyti veiksmai siekiant užtikrinti vidaus rinkos, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, sukūrimą ir veikimą, taip pat laisvą paslaugų teikimą. Tokia gyvenamosios paskirties nuosavybės hipotekinių kreditų rinka toli gražu nebaigta kurti, nes yra keletas laisvo paslaugų teikimo ir vidaus rinkos kūrimo kliūčių. Šiomis kliūtimis ribojamas tarpvalstybinės veiklos mastas pasiūlos ir paklausos atžvilgiu, o dėl to mažėja konkurencija. Kreditorių veikla ne tokia veiksminga, kaip galėtų būti, o skolininkams gali kilti vartotojų žalos rizika.
|
|
De forskellige politikvalgmuligheder og deres indvirkning på aktørerne drøftes indgående i konsekvensanalysen.
|
Veiksnių, dėl kurių atsisakoma vykdyti veiklą arba išauga veiklos vykdymo kitoje valstybėje narėje sąnaudos, palyginti su vietos paslaugų teikėjų sąnaudomis, problemą galima spręsti tinkamomis ES politikos iniciatyvomis. Dėl kai kurių nustatytų problemų galėtų išaugti hipotekinio skolinimo sąnaudos vietos paslaugų teikėjams arba trukdoma jiems užsiimti veikla. Tačiau veiklos vykdymo pradžios sąnaudos didėja kreditoriams, norintiems vykdyti tarpvalstybinę veiklą, ir gali atbaidyti naujus rinkos dalyvius, o taip kartu mažinti konkurenciją.
|
|
3. Forslagets retlige aspekter
|
Konkurencingoje ir veiksmingai veikiančioje bendrojoje rinkoje, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, vartotojai siūlomo produkto, geriausiai atitinkančio jų poreikius, ieškotų tiek savo šalyje, tiek kitoje valstybėje narėje. ES vartotojai ir toliau hipotekinius kreditus daugiausia ima vietoje. Taip gali būti, inter alia , dėl nepakankamų vartotojų žinių apie tai, kas yra kitur, ir trūkstamo vartotojų pasitikėjimo dėl nepakankamos ar prastos informacijos, būgštavimų dėl juridinių teisių užtikrinimo arba prastos teisinės apsaugos, jei kas nors nepavyktų.
|
|
Retsgrundlag:
|
Finansinė integracija ir finansinis stabilumas yra vienas kitą papildantys tikslai, kurių siekiama nacionaliniu lygmeniu, bet kurie labai priklauso nuo tam tikrų užduočių, kurias galima įgyvendinti tik ES lygmeniu. Kaip parodė pastaroji finansų krizė, neatsakingo skolinimo poveikis vienoje šalyje gali greitai išplisti kitose šalyse iš dalies dėl tam tikrų bankų grupių veiklos vykdymo daugelyje šalių ir tarptautinio vertybiniais popieriais paverstos rizikos pobūdžio. Šioje direktyvoje daugiausia dėmesio skiriama kreditorių (tarpininkų) sąveikai su piliečiais. Neatsakingas skolinimas ir skolinimasis buvo vienas iš veiksnių, sukėlusių finansų krizę – jis labai prisidėjo prie finansinių neramumų atsiradimo. Siūlomomis nuostatomis turėtų būti užtikrinta, kad hipotekiniai kreditai visoje ES būtų teikiami ir imami atsakingai ir kad jie prisidėtų prie ES finansinio, ekonominio ir socialinio stabilumo skatinimo.
|
|
Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
|
Hipotekinių kreditų vidaus rinkos, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, sukūrimas ir paslaugų teikimo sąlygų palengvinimas visoje ES visiškai atitiktų Sutartį. Valstybėms narėms veikiant pavieniui greičiausiai būtų sukurtos skirtingos taisyklės, kurios galėtų pakenkti arba sukurti naujų kliūčių tinkamam vidaus rinkos veikimui, be to, nebūtų užtikrinama vienoda vartotojų apsauga visoje ES. Bendrais ES lygmens standartais, kaip siūloma, turėtų būti skatinama veiksminga ir konkurencinga vidaus rinka, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga. Tokie standartai labai svarbūs dar ir siekiant užtikrinti, kad būtų tinkamai pasinaudota antrinės būsto paskolų rinkos krizės patirtimi ir kad tokia finansų krizė nebepasikartotų.
|
|
Nærhedsprincippet
|
Todėl pasiūlymas atitinka subsidiarumo principą.
|
|
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens enekompetence.
|
Proporcingumo principas
|
|
Den forslåede foranstaltnings målsætninger kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan af følgende grunde:
|
Pasiūlymas atitinka proporcingumo principą dėl toliau nurodytos (-ų) priežasties (-čių).
|
|
Traktaten fastsætter bestemmelser, der skal sikre, at der oprettes et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, og sikre fri udveksling af tjenesteydelser. Et sådant realkreditmarked for ejendomme til fast beboelse er langt fra færdigudviklet, da der findes en række hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser og for oprettelsen af et indre marked. Disse hindringer begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet på udbuds- og efterspørgselssiden, hvilket begrænser konkurrencen. Kreditgiverne er måske mindre effektive, end de kunne være, og låntagerne kan risikere at lide skade.
|
Pasiūlymu neviršijama to, kas būtina nurodytiems jo tikslams pasiekti. Juo reglamentuojami ne visi skolinimo ir skolinimosi aspektai, bet dėmesys sutelkiamas į kai kuriuos pagrindinius hipotekinio kredito sandorio aspektus.
|
|
Faktorer, der forhindrer forretningsdrift eller øger omkostningerne ved at drive forretning i en anden medlemsstat i forhold til de omkostninger, som hjemlige udbydere står over for, kan gribes an gennem egnede politiske initiativer på EU-plan. Nogle af de problemer, der er blevet peget på, kan øge omkostningerne ved realkredit for de hjemlige udbydere eller forhindre dem i at drive forretning. Omkostningerne ved at drive forretning forstærkes imidlertid for kreditgivere, der ønsker at drive tværnational virksomhed, og kan afskrække nye markedsdeltagere og derigennem begrænse konkurrencen.
|
Siekiant užtikrinti tinkamą ir proporcingą reglamentavimą, visos siūlomos taisyklės buvo patikrintos pagal proporcingumo principą ir aptartos aktyviai konsultuojantis.
|
|
På et konkurrencedygtigt og effektivt indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse vil forbrugerne lede efter det tilbud, der bedst passer til deres behov, uanset om det er i deres eget land eller i en anden medlemsstat. EU-forbrugerne handler dog først og fremmest lokalt i forbindelse med et realkreditlån. Det skyldes bl.a. en mangel på forbrugerbevidsthed om, hvad der findes andre steder, og manglende forbrugertillid som følge af utilstrækkelige eller dårlige oplysninger, uvished med hensyn til opretholdelsen af juridiske rettigheder eller dårlig juridisk beskyttelse i tilfælde af problemer.
|
Pasiūlymu sudaromos sąlygos vėliau priimti įgyvendinimo priemones arba techninius standartus, jei dėl specifinių klausimų reikia parengti išsamesnes technines gaires ar paaiškinimus.
|
|
Finansiel integration og stabilitet er målsætninger, der gensidigt styrker hinanden, som fungerer på nationalt plan, men som forudsætter visse opgaver, der kun kan løses på EU-plan. Som det fremgik af den seneste finanskrise, kan virkningerne af uansvarlig långivning i et land hurtigt sprede sig ud over de nationale grænser til dels som følge af den multinationale tilstedeværelse af visse bankkoncerner, men også på grund af det internationale aspekt i securitiserede risici. Dette direktiv fokuserer på samspillet mellem kreditgivere/ formidlere og borgere. Uansvarlig långivning og låntagning var én af faktorerne bag finanskrisen, som i høj grad bidrog til finansiel uro. De foreslåede bestemmelser bør sikre, at realkreditlån i Unionen gives på en ansvarlig måde og dermed bidrager til at fremme EU's finansielle, økonomiske og sociale stabilitet.
|
2009 m. rugsėjo 23 d. Komisija priėmė reglamentų, kuriais įsteigiamos EBI, EDPPI ir EVPRI, pasiūlymus[15]. Šiuo atžvilgiu Komisija nori priminti pareiškimus, susijusius su Sutarties dėl ES veikimo (SESV) 290 ir 291 straipsniais, padarytus priimant Europos priežiūros institucijų steigimo reglamentus, kuriais teigiama: „Reguliavimo standartų priėmimo proceso klausimu Komisija pabrėžia finansinių paslaugų sektoriaus unikalų pobūdį, kuris susiformavo atsižvelgiant į Lamfalussy struktūrą ir kuris aiškiai pripažintas SESV 39 deklaracijoje. Tačiau Komisija turi rimtų abejonių dėl to, ar jos vaidmeniui priimant deleguotus aktus ir įgyvendinant priemones taikomi apribojimai atitinka SESV 290 ir 291 straipsnius.“
|
|
At skabe et indre marked for realkredit med en høj grad af forbrugerbeskyttelse og lette udvekslingen af tjenesteydelser i Unionen er i fuld overensstemmelse med traktaten. En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre, at der opstår forskellige sæt regler, hvilket kan underminere det indre marked, eller skabe nye hindringer for det indre marked eller medføre en uensartet forbrugerbeskyttelse i Unionen. Fælles standarder på EU-plan som de foreslåede bør fremme et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Sådanne standarder er yderligere vigtige for at sikre, at der høstes de rigtige erfaringer fra krisen på det amerikanske subprime-marked, og sikre, at en sådan finanskrise ikke opstår i fremtiden.
|
Pasirinkta priemonė
|
|
Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
|
Siūloma priemonė – direktyva.
|
|
Proportionalitetsprincippet
|
Kitos priemonės būtų netinkamos dėl toliau nurodytos (-ų) priežasties (-čių).
|
|
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
|
Visiškas suderinimas ne visuomet būtinas ar tinkamas: pvz., būsto rinkų ir hipotekinių kreditų rinkų struktūra visoje ES skirtinga, be to, skiriasi produktai ir atlyginimų nustatymo struktūros. ES įsikišimas turi būti pakankamai išsamiai apibrėžtas, kad būtų veiksmingas, bet pakankamai aukšto lygio, kad būtų atsižvelgta į ES įvairovę. Direktyva reiškia tam tikrą suderinimo masto lankstumą. Tokiomis tikslinėmis nuostatomis galima prisitaikyti prie įvairovės, būdingos ES hipotekinių kreditų rinkoms.
|
|
Forslaget begrænser sig til, hvad der er nødvendigt for at nå forslagets målsætninger. Det regulerer ikke alle aspekter af långivning og låntagning, men fokuserer på nogle centrale aspekter af realkredittransaktionen.
|
Rekomenduojama, kad siūlomoms priemonėms naudojama teisinė priemonė būtų direktyva.
|
|
Alle de foreslåede bestemmelser har gennemgået en proportionalitetstest og en intensiv høring for at sikre en hensigtsmæssig og forholdsmæssig regulering.
|
4. Poveikis biudžetui
|
|
Forslaget giver mulighed for senere at vedtage gennemførelsesforanstaltninger eller tekniske standarder, hvis særlige emner kræver, at der udarbejdes en mere teknisk vejledning eller præcisering.
|
Be įprastų administracinių išlaidų, susijusių su ES teisės aktų vykdymo užtikrinimu, biudžetui jokio poveikio nebus, nes nenumatoma kurti naujų komitetų ir prisiimti naujų finansinių įsipareigojimų.
|
|
Den 23. september 2009 vedtog Kommissionen forslag til forordninger om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed (EBA), en forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og en forordning om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) [15]. I den forbindelse ønsker Kommissionen at minde om de erklæringer i forbindelse med artikel 290 og 291 i TEUF, som den udarbejdede, da forordningerne om oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder blev vedtaget, og hvori det hedder: "For så vidt angår proceduren for vedtagelse af reguleringsstandarder understreger Kommissionen den unikke karakter af sektoren for finansielle tjenesteydelser som følge af Lamfalussystrukturen, hvilket er udtrykkeligt anerkendt i erklæring 39 til TEUF. Kommissionen er imidlertid i alvorlig tvivl om, hvorvidt begrænsningerne i dens funktion i forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i TEUF."
|
5. Papildoma informacija
|
|
Reguleringsmiddel/reguleringsform
|
Peržiūros, keitimo, laikino galiojimo nuostata
|
|
Foreslået retsakt: direktiv.
|
Į pasiūlymą įtraukta peržiūros nuostata.
|
|
Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde:
|
Europos ekonominė erdvė
|
|
Fuld harmonisering er ikke altid nødvendig eller hensigtsmæssig: F.eks. er der forskel på strukturen på bolig- og realkreditmarkederne i hele Unionen, og produkter og lønstrukturer varierer også. En intervention på EU-plan skal være tilstrækkelig detaljeret for at være effektiv, men på så højt et plan, at der tages hensyn til EU's mangfoldighed. Et direktiv giver en vis fleksibilitet med hensyn til harmoniseringsniveauet. Sådanne målrettede bestemmelser kan rumme den mangfoldighed, der findes på EU's realkreditmarkeder.
|
Siūlomas teisės aktas susijęs su EEE, todėl turėtų būti jai taikomas.
|
|
Det henstilles, at det retlige instrument i form af et direktiv anvendes i forbindelse med pakken af foreslåede foranstaltninger.
|
Išsamus pasiūlymo paaiškinimas
|
|
4. Budgetmæssige konsekvenser
|
Šia trumpa santrauka apžvelgiant esmines direktyvos nuostatas siekiama palengvinti sprendimo priėmimo procedūrą.
|
|
Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser bortset fra de administrative omkostninger, der normalt er forbundet med at sikre overholdelse af EU-lovgivning, for der oprettes ikke nye udvalg, og der indgås ikke finansielle forpligtelser.
|
1 straipsnyje (Dalykas) teigiama, kad direktyvoje daugiausia dėmesio skiriama vartotojams teikiamiems hipotekiniams kreditams ir tam tikriems rizikos ribojimo ir priežiūros reikalavimams, skirtiems kreditoriams ir kredito tarpininkams. Taigi direktyvos dėmesio centre – gyvenamosios, o ne komercinės paskirties nuosavybė.
|
|
5. Yderligere oplysninger
|
2 straipsnyje (Taikymo sritis) nustatyta direktyvos taikymo sritis, kuri apima kredito sutartis, užtikrintas hipoteka arba kita garantija, paskolas nuosavybei pirkti ir tam tikras kredito sutartis, skirtas nuosavybės renovacijai finansuoti. Direktyva neatmetama galimybė, kad kai kurios valstybės narės į jos taikymo sritį įtrauktų kitus gavėjus, kaip antai mažąsias ar vidutines įmones, arba net kai kuriuos komercinės paskirties nuosavybės sandorius.
|
|
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
|
3 straipsnyje (Terminų apibrėžtys) pateikiamos šioje direktyvoje vartojamų terminų apibrėžtys. Kiek įmanoma, apibrėžtys suderintos su apibrėžtimis kituose Sąjungos dokumentuose, visų pirma 2008 m. balandžio 23 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvoje 2008/48/EB, kuria nustatomos ES lygmens taisyklės dėl vartojimo kredito sutarčių, ir 2002 m. gruodžio 9 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvoje 2002/92/EB dėl draudimo tarpininkavimo[16]. Tačiau, atsižvelgiant į šios direktyvos specifiką, kai kurios apibrėžtys priderintos prie šio pasiūlymo poreikių.
|
|
Forslaget omfatter en klausul om fornyet gennemgang.
|
4 straipsniu (Kompetentingos institucijos) reikalaujama, kad valstybės narės paskirtų konkrečias kompetentingas institucijas šiai direktyvai įgyvendinti.
|
|
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
|
5 (Verslo etikos įpareigojimai teikiant kreditą vartotojams) ir 6 (Mažiausi kompetencijos reikalavimai) straipsniais nustatomos svarbios sąlygos tiek kreditoriams, tiek kredito tarpininkams, siekiant užtikrinti aukšto lygio profesionalumą teikiant hipotekinius kreditus, kaip antai įpareigojimas atsižvelgti į vartotojo interesus ir reikalavimai turėti tinkamų žinių ir kompetencijos.
|
|
Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
|
7 (Bendrosios reklamai ir prekybai taikomos nuostatos) ir 8 (Tipinė informacija, kuri turi būti nurodyta reklamoje) straipsniais įvedami bendrieji prekybinių ir reklaminių pranešimų principai ir nustatoma informacijos, kuri turi būti pateikta reklamoje, forma ir turinys. Tipinė informacija susijusi su pagrindinėmis kredito ypatybėmis ir, kai kreditas užtikrinamas hipoteka, perspėjimu apie pasekmes vartotojui, jei jis nesilaikys savo įsipareigojimų pagal kredito sutartį. Šios nuostatos papildo ir išplečia įpareigojimus pagal 2005 m. gegužės 11 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvą 2005/29/EB dėl nesąžiningos įmonių komercinės veiklos vartotojų atžvilgiu vidaus rinkoje ir iš dalies keičiančią Tarybos direktyvą 84/450/EEB, Europos Parlamento ir Tarybos direktyvas 97/7/EB, 98/27/EB bei 2002/65/EB ir Europos Parlamento ir Tarybos reglamentą (EB) Nr. 2006/2004 (Nesąžiningos komercinės veiklos direktyvą).
|
|
Nærmere redegørelse for forslaget
|
9 straipsniu (Ikisutartinė informacija) sukuriamas įpareigojimas kreditoriams ir kredito tarpininkams sudaryti sąlygas visuomet gauti bendrą informaciją apie įvairius kredito produktus. Juo taip pat nustatomas įpareigojimas kreditoriams ir, kai taikoma, kredito tarpininkams teikti konkrečiam vartotojui pritaikytą informaciją naudojantis Europos standartiniu informacijos lapu. Šie reikalavimai iš esmės sutampa su savanoriškais įsipareigojimais, išdėstytais Europos savanoriškajame elgesio kodekse dėl būsto paskolų. Tačiau Europos standartinio informacijos lapo, kuris išsamiai pateiktas II priede, turinys ir išdėstymas atnaujintas, kad būtų atsižvelgta į testavimo su vartotojais 27-iose valstybėse narėse rezultatus.
|
|
Følgende korte resumé har til formål at lette beslutningsprocessen ved at skitsere direktivets hovedindhold.
|
10 straipsniu (Informavimo reikalavimai kredito tarpininkams) reikalaujama, kad kredito tarpininkai, prieš teikdami savo paslaugas, vartotojams atskleistų informaciją apie savo tapatybę, statusą ir santykius su kreditoriumi, kad būtų geriau parodyti galimi interesų konfliktai.
|
|
Artikel 1 (formål) fastlægger, at direktivet fokuserer på realkredit til forbrugere og på visse forsigtigheds- og tilsynskrav for kreditgivere og kreditformidlere. Direktivet fokuserer som sådan på fast ejendom til beboelse frem for på erhvervsejendomme.
|
11 straipsniu (Pakankami paaiškinimai) nustatomas įpareigojimas, kad kreditoriai ir kredito tarpininkai vartotojui paaiškintų siūlomą (-as) kredito sutartį (-is) prieš ją (jas) sudarant, atsižvelgdami į vartotojo žinių ir patirties su kreditais lygį.
|
|
Artikel 2 (anvendelsesområde) fastlægger direktivets anvendelsesområde, som omfatter kreditaftaler sikret ved pant eller ved en anden sikkerhed eller lån til anskaffelse af fast ejendom og visse kreditaftaler, der tager sigte på at finansiere renoveringen af en ejendom. Direktivet udelukker ikke muligheden for, at nogle medlemsstater kan ønske at udvide anvendelsesområdet til at omfatte andre modtagere, f.eks. små og mellemstore virksomheder, eller bestemte transaktioner i forbindelse med erhvervsejendomme.
|
12 straipsnis (Bendros kredito kainos metinės normos apskaičiavimas) susijęs su pagrindiniu rodikliu, naudojamu hipotekinio kredito produktams lyginti. Juo reikalaujama, kad hipotekinio kredito produktų atveju būtų naudojama bendros kredito kainos metinės normos (BKKMN) apibrėžtis, naudojama 2008 m. balandžio 23 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvoje 2008/48/EB, kuria nustatomos Sąjungos lygmens taisyklės dėl vartojimo kredito sutarčių. Šios normos apskaičiavimo metodas išsamiai pateiktas I priede, taip pat išdėstytos šios metodikos keitimo nuostatos siekiant turėti galimybes atsižvelgti į rinkos pokyčius.
|
|
Artikel 3 (definitioner) definerer de begreber, der er anvendt i dette direktiv. Definitionerne er i størst muligt omfang blevet tilpasset til definitionerne i andre EU-tekster, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008, som fastsætter bestemmelser på EU-plan om forbrugerkreditaftaler, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling [16]. I betragtning af de særlige karakteristika, der gør sig gældende for dette direktiv, er nogle af definitionerne blevet skræddersyet til dette forslag.
|
13 straipsnyje (Informavimas apie kredito palūkanų normą) numatomas vartotojo informavimas, jei pasikeičia kredito palūkanų norma.
|
|
Artikel 4 (kompetente myndigheder) fastlægger, at medlemsstaterne skal udpege specifikke kompetente myndigheder, der skal gennemføre dette direktiv.
|
14 straipsniu (Pareiga įvertinti vartotojo kreditingumą) reikalaujama, kad kreditorius įvertintų vartotojo galimybes grąžinti kreditą atsižvelgdamas į vartotojo asmeninę situaciją ir remdamasis pakankama informacija. Juo taip pat nustatoma pareiga kreditoriui atsisakyti suteikti kreditą, kai kreditingumo vertinimo rezultatai neigiami.
|
|
Artikel 5 (forpligtelser med hensyn til forretningsadfærd ved ydelsen af forbrugerkredit) og artikel 6 (minimumskompetencekrav) fastlægger vigtige betingelser for både kreditgivere og kreditformidlere for at kunne sikre en høj grad af professionalisme i forbindelse med ydelsen af realkredit, f.eks. en forpligtelse til at handle i forbrugerens bedste interesser og krav om at have et hensigtsmæssigt viden- og kompetenceniveau.
|
15 straipsniu (Vartotojo pareiga atskleisti informaciją) nustatomas atsakingo skolinimosi reikalavimas, t. y. kad skolininkas privalo pateikti visą būtiną ir teisingą informaciją, kad būtų galima atlikti kreditingumo vertinimą.
|
|
Artikel 7 (generelle bestemmelser om reklame og markedsføring) og artikel 8 (standardoplysninger, der skal indgå i reklame) indfører generelle principper for markedsføring og reklamemeddelelser og fastsætter form og indhold i forbindelse med de oplysninger, der skal indgå i reklamer. Standardoplysningerne vedrører centrale træk angående kreditten, og når kreditten er sikret ved pant, en advarsel om konsekvenserne for forbrugeren i tilfælde af manglende overholdelse af den pågældendes forpligtelser i forbindelse med kreditaftalen. Disse bestemmelser supplerer og udvider forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 ("direktivet om urimelig handelspraksis").
|
16 straipsniu (Prieiga prie duomenų bazių) įvedamos nuostatos siekiant užtikrinti, kad kreditoriai nediskriminuojami turėtų galimybę susipažinti su informacija svarbiose duomenų bazėse.
|
|
Artikel 9 (oplysninger forud for aftaleindgåelsen) skaber en forpligtelse for kreditgiverne og kreditformidlerne til at gøre almindelige oplysninger tilgængelige om de til enhver tid eksisterende kreditprodukter. Derudover indfører artiklen en forpligtelse for kreditgiverne og i givet fald kreditformidlerne til at tilvejebringe persontilpassede oplysninger til forbrugeren ud fra et europæisk standardiseret informationsark (ESIS). Disse krav afspejler i det store og hele de frivillige forpligtelser, som er nedfældet i den europæiske adfærdskodeks i forbindelse med boliglån. Indholdet og udformningen af det europæiske standardiserede informationsark (ESIS), som vist i bilag II, er imidlertid blevet ajourført for at tage højde for resultaterne af forbrugerundersøgelserne i 27 medlemsstater.
|
17 straipsniu (Konsultavimo standartai) nustatomi standartai siekiant užtikrinti, kad teikiant konsultacijas skolininkui būtų aišku, kad teikiama konsultacija, bet neįvedamas joks įpareigojimas teikti konsultacijas. Šiuo straipsniu įvedamas reikalavimas, kad būtų apsvarstyta pakankamai rinkoje esančių kredito sutarčių ir kad konsultacijos būtų teikiamos atsižvelgiant į skolininko aplinkybes.
|
|
Artikel 10 (oplysningskrav vedrørende kreditformidlere) fastlægger, at kreditformidlerne skal fremlægge oplysninger for forbrugerne om deres identitet, status og forhold til kreditgiver, inden de udfører deres tjenesteydelser, for således at øge transparensen i forbindelse med eventuelle interessekonflikter.
|
18 straipsniu (Išankstinis grąžinimas) iš valstybių narių reikalaujama užtikrinti, kad vartotojai turėtų teisę grąžinti paimtą kreditą prieš baigiant galioti kredito sutarčiai, ir suteikiama laisvė valstybėms narėms nustatyti pasinaudojimo ta teise sąlygas, jei tokios sąlygos nėra pernelyg sunkiai įvykdomos.
|
|
Artikel 11 (fyldestgørende forklaringer) indfører en forpligtelse for kreditgiverne og kreditformidlerne til at afgive forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler til forbrugeren inden aftaleindgåelsen afhængigt af forbrugerens viden om og erfaring med kredit.
|
19–22 straipsniais (dėl kredito tarpininkų leidimų išdavimo, registravimo ir priežiūros) nustatomi kredito tarpininkų veiklos reguliavimo ir priežiūros sistemos principai. Pagal šią sistemą numatoma kredito tarpininkams išduoti leidimus ir juos registruoti, jei pradedant veiklą ir vėliau ją vykdant nuolat laikomasi tam tikrų reikalavimų, taip pat numatoma nustatyti pasų režimą. Reikalavimai taikomi visiems kredito tarpininkams, nepaisant to, ar jie priklausomi, ar ne, siekiant sektoriuje užtikrinti aukšto lygio profesionalumą.
|
|
Artikel 12 (beregning af de årlige omkostninger i procent) vedrører hovedindikatoren, der anvendes til sammenligning af realkreditprodukter. Artiklen kræver i forbindelse med realkreditprodukter, at man anvender den definition på de årlige omkostninger i procent (ÅOP), som er anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008, der fastlægger bestemmelser på EU-plan om forbrugerkreditaftaler. Nærmere oplysninger om beregningsmetoden for ÅOP findes i bilag I, og der fastlægges bestemmelser om ændring af metoden for at kunne tage højde for markedsudviklinger.
|
23 straipsnyje (Ne kredito įstaigų leidimų išdavimas, registravimas ir priežiūra) nustatyta, kad ne kredito įstaigoms turi būti taikoma tinkama leidimų išdavimo, registravimo ir priežiūros tvarka. Taip turėtų būti užtikrinta, kad visų kreditorių, nepaisant to, ar jie yra kredito įstaigos, ar ne, veikla būtų tinkamai reguliuojama ir prižiūrima.
|
|
Artikel 13 (oplysninger om ændring af debitorrenten) vedrører oplysninger, som skal gives til forbrugeren, hvis der sker ændringer i debitorrenten.
|
24 straipsniu (Nuobaudos) iš valstybių narių reikalaujama užtikrinti, kad direktyvos nesilaikymo atveju būtų galima imtis tinkamų administracinių priemonių ar sankcijų.
|
|
Artikel 14 (forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed) fastlægger, at kreditgiveren skal vurdere forbrugerens evne til at tilbagebetale kreditten under hensyntagen til forbrugerens personlige forhold og ud fra tilstrækkelige oplysninger. Den indfører også en pligt for kreditgiver til at afvise at yde kreditten, hvis resultaterne af kreditværdighedsvurderingen er negative.
|
25 straipsniu (Ginčų sprendimo mechanizmai) reikalaujama, kad valstybės narės sukurtų neteismines žalos atlyginimo institucijas, kurios spręstų kreditorių ir vartotojų bei kredito tarpininkų ir vartotojų ginčus.
|
|
Artikel 15 (forbrugerens forpligtelse til at fremlægge oplysninger) indfører kravet om "ansvarlig låntagning", nemlig at låntager skal fremlægge alle nødvendige og korrekte oplysninger for at gøre det muligt at udføre kreditværdighedsvurderingen.
|
26–28 straipsniais (dėl deleguotųjų teisės aktų) nustatomos procedūros, kurių reikia laikytis, kad būtų galima pritaikyti, patikslinti arba atnaujinti tam tikrus direktyvos elementus.
|
|
Artikel 16 (adgang til databaser) indfører bestemmelser, der skal sikre, at kreditgiverne kan få oplysninger fra relevante databaser på en ikke-diskriminerende måde.
|
29 straipsnyje (Privalomasis šios direktyvos pobūdis) ir 30 straipsnyje (Perkėlimas į nacionalinę teisę) atitinkamai nustatyta, kad valstybės narės turėtų įgyvendinti direktyvą ir kaip ji turėtų būti įgyvendinta.
|
|
Artikel 17 (rådgivningsstandarder) etablerer standarder, der sikrer, at i tilfælde af rådgivning er det klart for låntager, at der er tale om rådgivning, men at der indføres ikke en forpligtelse til at rådgive. Artiklen indfører et krav om, at et tilstrækkeligt antal kreditaftaler på markedet skal tages i betragtning, og at rådgivning skal gives i overensstemmelse med låntagers profil.
|
31 straipsnyje (Peržiūros nuostata) numatoma po penkerių metų peržiūrėti direktyvos tinkamumą ir veiksmingumą įgyvendinant jos tikslus.
|
|
Artikel 18 (førtidig indfrielse) kræver, at medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne har en ret til at indfri deres kredit før kreditaftalens udløb, hvilket giver medlemsstaterne frihed til at fastsætte betingelserne for udøvelsen af denne ret, under forudsætning af at sådanne betingelser ikke er unødigt byrdefulde.
|
2011/0062 (COD)
|
|
Artikel 19 til 22 (meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med kreditformidlere) fastsætter principperne for en lovgivnings- og tilsynsramme i forbindelse med kreditformidlere. Disse rammer indeholder bestemmelser om meddelelse af tilladelse til og registrering af kreditformidlere under forbehold af opfyldelsen af visse krav i forbindelse med etablering af forretning og til enhver tid derefter og i forbindelse med indførelse af en pasordning. Kravene gælder for alle kreditformidlere, uanset om de er bundet eller ej, for at kunne sikre en høj grad af professionalisme i sektoren.
|
Pasiūlymas
|
|
Artikel 23 (meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med ikke-kreditinstitutter) fastlægger, at ikke-kreditinstitutter skal gøres til genstand for en hensigtsmæssig ordning vedrørende tilladelse, registrering og tilsyn. Dette bør sikre, at alle kreditgivere, uanset om de er et kreditinstitut eller ej, er underlagt hensigtsmæssige ordninger for regulering og tilsyn.
|
EUROPOS PARLAMENTO IR TARYBOS DIREKTYVA
|
|
Artikel 24 (sanktioner) fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger eller sanktioner, hvis direktivet ikke overholdes.
|
dėl kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nuosavybės (Tekstas svarbus EEE)
|
|
Artikel 25 (tvistbilæggelsesordninger) fastlægger, at medlemsstaterne skal etablere udenretslige klageorganer til at bilægge tvister mellem kreditgivere og forbrugere og mellem kreditformidlere og forbrugere.
|
EUROPOS PARLAMENTAS IR EUROPOS SĄJUNGOS TARYBA,
|
|
Artikel 26 til 28 (delegerede retsakter) indeholder de procedurer, der skal følges for at kunne tilpasse, præcisere eller ajourføre visse dele af direktivet.
|
atsižvelgdami į Sutartį dėl Europos Sąjungos veikimo, ypač į jos 114 straipsnį,
|
|
Artikel 29 (direktivets ufravigelige karakter) og artikel 30 (gennemførelse) fastsætter, at direktivet bør gennemføres af medlemsstaterne, og hvordan det bør gennemføres.
|
atsižvelgdami į Europos Komisijos pasiūlymą[17],
|
|
Artikel 31 (revisionsklausul) indeholder en bestemmelse om, at direktivet skal gennemgås efter fem år med henblik på at fastslå, om det er hensigtsmæssigt og effektivt med hensyn til at nå de fastsatte mål.
|
teisės akto projektą perdavus nacionaliniams parlamentams[18],
|
|
2011/0062 (COD)
|
atsižvelgdami į Europos ekonomikos ir socialinių reikalų komiteto nuomonę[19],
|
|
Forslag til
|
atsižvelgdami į Regionų komiteto nuomonę[20],
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
|
atsižvelgdami į Europos centrinio banko nuomonę[21],
|
|
om kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
|
pasikonsultavę su Europos duomenų apsaugos priežiūros pareigūnu[22],
|
|
|
laikydamiesi įprastos teisėkūros procedūros[23],
|
|
|
kadangi:
|
|
|
1. 2003 m. kovo mėn. Komisija pradėjo procesą siekdama nustatyti ir įvertinti kliūčių, kylančių kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto vidaus rinkai, poveikį. 2007 m. ji priėmė Baltąją knygą dėl ES hipotekinių kreditų rinkų integracijos[24]. Baltojoje knygoje pranešta apie Komisijos ketinimą įvertinti, be kitų dalykų, politikos galimybių, susijusių su informavimu prieš sudarant sutartį, kreditų duomenų bazėmis, kreditingumu, bendros kredito kainos metine norma ir konsultavimu, poveikį. Be to, Komisija įsteigė Skolinimosi istorijų ekspertų grupę, kuri padėtų Komisijai rengti priemones, skirtas kreditų duomenų prieinamumui, palyginamumui ir išsamumui gerinti. Taip pat pradėti kredito tarpininkų ir ne kredito įstaigų, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, vaidmens ir operacijų tyrimai.
|
|
(EØS-relevant tekst)
|
2. Pagal Sutartį vidaus rinką sudaro vidaus sienų neturinti erdvė, kurioje užtikrinamas laisvas prekių ir paslaugų judėjimas bei įsisteigimo laisvė. Skaidresnės ir veiksmingesnės kreditų rinkos plėtojimas toje erdvėje yra itin svarbus tarpvalstybinės veiklos vystymui skatinti ir kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto vidaus rinkai kurti. Skirtingų valstybių narių teisė labai skiriasi, kiek tai susiję su verslo etika sudarant kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, taip pat labai skiriasi kredito tarpininkų ir ne kredito įstaigų, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, reguliavimas ir priežiūra. Dėl tokių skirtumų atsiranda kliūčių, kuriomis ribojamas tarpvalstybinės veiklos mastas pasiūlos ir paklausos atžvilgiu, o dėl to mažėja konkurencija ir pasirinkimas rinkoje, didėja skolinimo sąnaudos paslaugos teikėjams ir net užkertamas kelias jiems vykdyti veiklą.
|
|
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
|
3. Finansų krizė parodė, kad neatsakingas rinkos dalyvių elgesys gali pažeisti finansų sistemos pagrindus ir lemti visų šalių, visų pirma vartotojų, pasitikėjimo trūkumą ir galimas rimtas socialines ir ekonomines pasekmes. Daugelis vartotojų prarado pasitikėjimą finansų sektoriumi, o skolininkams paskolos darėsi vis brangesnės – padaugėjo įsipareigojimų neįvykdymo ir priverstinio pardavimo atvejų. Atsižvelgdama į finansų krizės metu išryškėjusias problemas ir pastangas užtikrinti veiksmingą bei konkurencingą vidaus rinką, Komisija pasiūlė priemonių, susijusių su kredito sutartimis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto (įskaitant patikimą kredito tarpininkavimo sistemą), siekdama prisidėti užtikrinant atsakingas bei patikimas ateities rinkas ir atkuriant vartotojų pasitikėjimą[25].
|
|
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
|
4. Nustatyta ES hipotekinių kreditų rinkų problemų, susijusių su neatsakingu skolinimu ir skolinimusi etape prieš sudarant sutartį ir neatsakingo elgesio galimybėmis kredito tarpininkams ir ne kredito įstaigoms. Tam tikros problemos susijusios su paskolomis užsienio valiuta, kurias vartotojai ėmė ta valiuta norėdami pasinaudoti siūloma palūkanų norma, tačiau neturėdami tinkamo supratimo apie atitinkamą valiutos riziką. Šių problemų kyla dėl rinkos ir reguliavimo ydų, taip pat kitų veiksnių, kaip antai bendra ekonominė situacija ir menkas finansinis raštingumas. Kitos problemos – neveiksminga, nenuosekli arba nesama registravimo, leidimų išdavimo ir priežiūros tvarka, skirta kredito tarpininkams ir ne kredito įstaigoms, teikiančioms gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto kreditus. Nustatytos problemos gali turėti didelį netiesioginį makroekonominį poveikį, būti žalingos vartotojams, sudaryti ekonomines arba teisines tarpvalstybinės veiklos vykdymo kliūtis ir sukurti nevienodas rinkos dalyvių veiklos sąlygas.
|
|
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen [17],
|
5. Siekiant, kad kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto srityje būtų lengviau sukurti sklandžiai veikiančią vidaus rinką, kurioje būtų teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, keliose srityse reikia nustatyti suderintą Sąjungos sistemą. Be to, būtina nustatyti suderintus standartus siekiant užtikrinti, kad vartotojai, norintys sudaryti kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, galėtų tai padaryti tvirtai žinodami, kad įstaigos, su kuriomis jie susiduria, veiklą vykdo profesionaliai ir atsakingai.
|
|
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter [18],
|
6. Šia direktyva vidaus rinkos sukūrimo ir veikimo sąlygas reikėtų pagerinti suderinant valstybių narių teisę ir nustatant tam tikrų paslaugų kokybės standartus, visų pirma susijusius su kreditorių ir kredito tarpininkų vykdomu kreditų platinimu ir teikimu. Nustatant kreditų teikimo paslaugų kokybės standartus būtinai turi būti nustatytos leidimų išdavimo nuostatos ir rizikos ribojimo reikalavimai.
|
|
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [19],
|
7. Srityse, kurioms ši direktyva netaikoma, valstybės narėms turėtų būti leidžiama toliau taikyti arba priimti nacionalinės teisės aktus. Valstybės narės turėtų turėti galimybę toliau taikyti arba priimti nacionalines nuostatas tokiose srityse, kaip sutarčių teisė, susijusi su kredito sutarčių galiojimu, turto vertinimu, žemės registravimu, sutartine informacija, aspektais po sutarties sudarymo ir įsipareigojimų neįvykdymo atvejų tvarkymu.
|
|
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [20],
|
8. Kadangi vartotojų ir įmonių padėtis nėra vienoda, nereikia ir vienodo jų apsaugos lygio. Nors svarbu užtikrinti vartotojų teises nuostatomis, nuo kurių negalima nukrypti sudarant sutartį, įmonėms ir organizacijoms tikslinga leisti sudaryti kitokias sutartis. Todėl ši direktyva turėtų būti taikoma vartotojams suteikiamiems kreditams. Tačiau valstybės narės turėtų turėti galimybę į taikymo sritį įtraukti ir fizinius ar juridinius asmenis, kurie nėra vartotojai, visų pirma labai mažas įmones, apibrėžtas 2003 m. gegužės 6 d. Komisijos rekomendacijoje 2003/361/EB dėl labai mažų, mažųjų ir vidutinių įmonių apibrėžimo[26].
|
|
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [21],
|
9. Šios direktyvos tikslas – užtikrinti, kad visų vartotojams teikiamų kreditų atveju būtų teikiama aukšto lygio apsauga. Todėl ji turėtų būti taikoma nekilnojamuoju turtu užtikrintiems kreditams arba kreditams, naudojamiems nuosavybei įsigyti kai kuriose valstybėse narėse, ir kreditams, skirtiems gyvenamosios paskirties nuosavybei renovuoti, kuriems netaikoma 2008 m. balandžio 23 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 2008/48/EB dėl vartojimo kredito sutarčių ir panaikinanti Tarybos direktyvą 87/102/EEB[27], kuria nustatomos Sąjungos lygmens taisyklės dėl vartojimo kredito sutarčių. Be to, ši direktyva neturėtų būti taikoma tam tikrų rūšių kredito sutartims, kai kreditą tam tikromis aplinkybėmis savo darbuotojams suteikia darbdavys, kaip jau numatyta Direktyvoje 2008/48/EB.
|
|
efter at have hørt den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse [22],
|
10. Ši direktyva neturėtų būti taikoma tam tikroms kredito sutartims, pagal kurias kreditas galiausiai grąžinamas iš pajamų, gautų pardavus nekilnojamąjį turtą, ir kurių pirminė paskirtis – palengvinti vartojimą, kaip antai skolinimosi įkeičiant grynąjį turtą produktai arba kiti lygiaverčiai specialūs produktai. Tokioms kredito sutartims būdingi specifiniai požymiai, kuriems ši direktyva netaikoma. Pavyzdžiui, nėra svarbu įvertinti skolininko kreditingumą, nes mokėjimus atlieka kreditorius skolininkui, o ne atvirkščiai. Sudarant tokį sandorį taip pat reikės, be kitų dalykų, iš esmės skirtingos ikisutartinės informacijos. Be to, teikiant kitus produktus, kaip antai būsto nuosavybės teisės perleidimas už rentą, kuriems būdingos panašios funkcijos kaip ir atvirkštinei hipotekai arba hipotekai iki gyvos galvos, nėra teikiamas kreditas, todėl jiems ši direktyva netaikoma. Tačiau ši direktyva turėtų būti taikoma toms užtikrintoms paskoloms, kurių pirminė paskirtis – palengvinti nekilnojamojo turto įsigijimą, įskaitant tas paskolas, kurias gaunant nereikia grąžinti pagrindinės dalies arba kurių paskirtis – suteikti laikiną finansavimą nuo vieno nekilnojamojo turto objekto pardavimo iki kito tokio objekto įsigijimo.
|
|
efter den almindelige lovgivningsprocedure [23], og
|
11. Siekiant teisinio tikrumo, Sąjungos sistema kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto srityje turėtų atitikti ir papildyti kitus Sąjungos teisės aktus, visų pirma vartotojų apsaugos ir rizikos ribojimo priežiūros srityse. Esminės tokių terminų, kaip „vartotojas“, „kreditorius“, „kredito tarpininkas“, „kredito sutartys“ ir „patvarioji laikmena“, apibrėžtys ir pagrindinės sąvokos, vartojamos tipinėje informacijoje finansinėms kredito savybėms nurodyti, kaip antai: bendra kredito kaina vartotojui, bendra vartotojo mokama suma, bendros kredito kainos metinė norma ir kredito palūkanų norma, turėtų atitikti Direktyvos 2008/48/EB apibrėžtis ir sąvokas, kad tais pačiais terminais būtų daromos nuorodos į tos pačios rūšies faktus, nepriklausomai nuo to, ar kreditas yra vartojimo kreditas, ar kreditas, susijęs su gyvenamosios paskirties nekilnojamuoju turtu. Todėl valstybės narės, šią direktyvą perkeldamos į nacionalinę teisę, turėtų užtikrinti taikymo ir aiškinimo nuoseklumą.
|
|
ud fra følgende betragtninger:
|
12. Siekiant užtikrinti nuoseklią sistemą vartotojams kredito srityje ir kuo labiau sumažinti administracinę naštą kreditoriams ir kredito tarpininkams, pagrindinė šios direktyvos sistema turėtų atitikti Direktyvos 2008/48/EB struktūrą, visų pirma nuostatos, kad reklamoje pateikiama informacija apie kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto turėtų būti vartotojui pateikiama pateikiant tipinį pavyzdį, kad išsami ikisutartinė informacija turėtų būti jam pateikiama pateikiant standartinį informacijos lapą, kad vartotojas turėtų gauti pakankamus paaiškinimus prieš sudarant kredito sutartį ir kad kreditoriai turėtų įvertinti vartotojo kreditingumą prieš suteikdami paskolą. Be to, kreditorių galimybė nediskriminuojamai gauti prieigą prie svarbių kreditų duomenų bazių taip pat turėtų būti užtikrinta siekiant sudaryti vienodas veiklos sąlygas pagal nuostatas, kurios garantuojamos Direktyva 2008/48/EB. Panašiai kaip ir Direktyva 2008/48/EB, šia direktyva turėtų būti užtikrintas tinkamas visų kreditorių, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, leidimų išdavimas, registravimas ir priežiūra ir turėtų būti įvesti reikalavimai nustatyti ginčų sprendimo neteismine tvarka mechanizmus ir galimybę jais pasinaudoti.
|
|
(1) I marts 2003 iværksatte Kommissionen en proces med det formål at fastslå, hvilke hindringer der findes for det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og evaluere virkningen heraf. I 2007 vedtog den en hvidbog om integration af EU’s realkreditmarkeder [24]. I hvidbogen meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en konsekvensanalyse af de forskellige politikvalgmuligheder med hensyn til indhentning af oplysninger forud for aftaleindgåelse, kreditdatabaser, kreditværdighed, de årlige omkostninger i procent og rådgivning. Kommissionen nedsatte også en ekspertgruppe vedrørende kredithistorie, der skal bistå Kommissionen med at forberede foranstaltninger, som skal forbedre adgangen til, sammenligneligheden af og fuldstændigheden af kreditoplysninger. Der blev også indledt undersøgelser af den rolle, som kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter, der tilbyder kreditaftaler, spiller, og de transaktioner, som de påtager sig i forbindelse med fast ejendom til beboelse.
|
13. Ši direktyva turėtų papildyti 2002 m. rugsėjo 23 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvą 2002/65/EB dėl nuotolinės prekybos vartotojams skirtomis finansinėmis paslaugomis ir iš dalies keičiančią Tarybos direktyvą 90/619/EEB ir direktyvas 97/7/EB ir 98/27/EB[28], kuria reikalaujama, kad vartotojas būtų informuotas apie tai, ar jis turi teisę atsisakyti sutarties, ir numatoma teisė atsisakyti sutarties. Vis dėlto, nors Direktyvoje 2002/65/EB numatyta galimybė tiekėjui ikisutartinę informaciją pateikti jau sudarius sutartį, tai netiktų kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto atveju, turint omenyje vartotojo prisiimamo finansinio įsipareigojimo dydį. Be to, kaip numatyta 1985 m. gruodžio 20 d. Direktyvoje 85/577/EEB, skirtoje apsaugoti vartotoją, kiek tai susiję su sutartimis, sudarytomis ne prekybai skirtose patalpose (Išnešiojamosios prekybos direktyvoje)[29], vartotojai turėtų turėti teisę atsisakyti kredito sutarties dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, sudarytos ne tam skirtose patalpose, ir turėtų būti informuoti apie tokią teisę.
|
|
(2) I henhold til traktaten omfatter det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etableringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked på dette område for at fremme udviklingen af tværnational virksomhed og skabe et indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Der findes væsentlige forskelle i lovgivningen i de forskellige medlemsstater med hensyn til forretningspraksis vedrørende kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og reguleringen af og tilsynet med de kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter, der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Sådanne forskelle skaber hindringer, som begrænser omfanget af den tværnationale aktivitet både hvad angår udbud og efterspørgsel, hvilket begrænser konkurrencen og valgmulighederne på markedet, og dermed øges omkostningerne for kreditudbyderne, og de hindres i at udøve virksomhed.
|
14. Be to, svarbu atsižvelgti į kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto specifiką, dėl kurios yra pagrindo taikyti diferencijuotą požiūrį. Turint omenyje kredito sutarties dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto pobūdį ir galimas pasekmes vartotojui, į reklaminę medžiagą ir konkrečiam asmeniui pritaikytą ikisutartinę informaciją reikėtų įtraukti konkrečius perspėjimus apie riziką, pvz., dėl užstato pateikimo pobūdžio ir pasekmių. Atsižvelgiant į tai, kas jau dabar savanoriškai daroma sektoriaus atstovams teikiant būsto paskolas, bendra ikisutartinė informacija turėtų būti visuomet prieinama, šalia konkrečiam asmeniui pritaikytos ikisutartinės informacijos. Be to, taikyti diferencijuotą požiūrį yra pagrindo siekiant atsižvelgti į patirtį, įgytą dėl finansų krizės, ir užtikrinti, kad paskola būtų suteikta tinkamai. Šiuo atžvilgiu kreditingumo vertinimo nuostatos turėtų būti sugriežtintos, palyginti su vartojimo kreditu, kredito tarpininkai turėtų teikti tikslesnę informaciją apie savo statusą ir santykius su kreditoriais, kad atskleistų galimus interesų konfliktus, ir visoms šalims, dalyvaujančioms sudarant kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, turėtų būti taikoma tinkama leidimų išdavimo, registravimo ir priežiūros tvarka.
|
|
(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet, at deres lån bliver for dyre med stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner til følge. Set i lyset af de problemer, der er kommet frem under finanskrisen, og som led i bestræbelserne på at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked har Kommissionen foreslået foranstaltninger for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, herunder også solide rammer for kreditformidling med henblik på at skabe ansvarlige og pålidelige markeder for fremtiden og genetablere forbrugertilliden [25].
|
15. Tarpininkai, be kredito tarpininkavimo, dažnai vykdo ir kitokią veiklą, visų pirma draudimo tarpininkavimo arba investicinių paslaugų teikimo. Todėl šia direktyva taip pat reikėtų užtikrinti tam tikrą nuoseklumą su 2002 m. gruodžio 9 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 2002/92/EB dėl draudimo tarpininkavimo[30] ir 2004 m. balandžio 21 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 2004/39/EB dėl finansinių priemonių rinkų, iš dalies keičiančia Tarybos direktyvas 85/611/EEB, 93/6/EEB ir Europos Parlamento ir Tarybos direktyvą 2000/12/EB bei panaikinančia Tarybos direktyvą 93/22/EEB[31]. Visų pirma rizikos ribojimo reikalavimai tarpininkams turėtų iš esmės atitikti Direktyvą 2002/92/EB, kad būtų paprasčiau įsisteigti kaip kredito tarpininkui ir veiklą vykdyti tarpvalstybiniu mastu.
|
|
(4) Der er blevet indkredset en række problemer på realkreditmarkederne i EU i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning i fasen forud for aftaleindgåelse og potentielt uansvarlig adfærd hos kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte lån i en udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige rente, men uden tilstrækkelig forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer skyldes markeds- og lovgivningsmæssige fejl såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomiske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffektive, inkonsekvente eller ikke-eksisterende registrerings-, tilladelses- og tilsynsordninger for kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter, der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Alle disse problemer har potentielt betydelige makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, udgøre økonomiske eller juridiske hindringer for tværnational virksomhed og skabe ulige betingelser for de forskellige aktører.
|
16. Taikoma teisinė sistema turėtų vartotojams suteikti pasitikėjimo, kad kreditorių ir kredito tarpininkų veikla atitinka vartotojo interesus. Pagrindinis aspektas norint užtikrinti tokį vartotojų pasitikėjimą yra reikalavimas užtikrinti didelį sektoriaus atstovų sąžiningumą, garbingumą ir profesionalumą. Nors šia direktyva turėtų būti reikalaujama, kad įstaiga įrodytų reikiamas žinias ir kompetenciją, valstybėms narėms turėtų būti leidžiama priimti arba toliau taikyti tokius reikalavimus atskiriems fiziniams asmenims.
|
|
(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse inden for området kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse er det nødvendigt at indføre harmoniserede EU-rammer på en række områder. Det er yderligere nødvendigt at etablere harmoniserede standarder for at sikre, at forbrugere, der ønsker kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, kan indgå disse i tillid til, at de institutioner, som de indgår aftale med, handler på en professionel og ansvarlig måde.
|
17. Kreditoriai ir kredito tarpininkai dažnai naudoja reklamą, kurioje dažnai nurodomos specialios sąlygos, kad konkrečiu produktu priviliotų vartotojus. Todėl vartotojai turėtų būti saugomi nuo nesąžiningos ar klaidinančios reklamavimo praktikos ir turėtų turėti galimybę palyginti reklamas. Kad vartotojai galėtų palyginti skirtingus pasiūlymus, būtina nustatyti specifines nuostatas, susijusias su kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto reklama, ir sąrašą punktų, kuriuos reikia įtraukti į jiems skirtas reklamas ir prekybinę medžiagą. Tokiomis nuostatomis atsižvelgiama į kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto specifiką, pvz., tai, kad jei paskolos grąžinimo įmokos nemokamos, yra rizika, kad vartotojas praras tą turtą. Valstybėms narėms turėtų būti leidžiama savo nacionalinėje teisėje priimti arba toliau taikyti informacijos atskleidimo reikalavimus reklamai, kurioje nepateikiama informacija apie kredito kainą.
|
|
(6) Med dette direktiv forbedres betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydelser, især med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødvendigvis indførelsen af bestemmelser om tilladelse og tilsyn.
|
18. Reklamoje paprastai daugiausia dėmesio skiriama vienam ar keliems konkretiems produktams, tačiau vartotojai turėtų galėti priimti sprendimą žinodami apie įvairius siūlomus kredito produktus. Šiuo atžvilgiu bendra informacija atlieka svarbų vaidmenį vartotojui išaiškinant įvairiausius produktus ir paslaugas, kuriuos teikia konkretus kreditorius arba kredito tarpininkas, ir jų pagrindines ypatybes. Todėl vartotojai turėtų visuomet turėti galimybę susipažinti su bendra informacija apie įmanomus kredito produktus. Be to, jie turėtų gauti konkrečiai jiems pritaikytą informaciją pakankamai anksti prieš sudarant kredito sutartį, kad galėtų palyginti ir apsvarstyti kredito produktų savybes.
|
|
(7) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national lovgivning for de områder, der ikke er omfattet af dette direktiv. Medlemsstaterne bør kunne beholde eller indføre nationale bestemmelser inden for områder som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomsvurdering, tinglysning, informationer i forbindelse med aftaleindgåelse, anliggender efter aftaleindgåelse og håndtering af misligholdelse.
|
19. Siekiant užtikrinti vienodas veiklos sąlygas ir tam, kad vartotojo sprendimas būtų pagrįstas informacija apie siūlomus produktus, o ne priklausytų nuo jų platinimo kanalo, kuriuo sužinoma apie tokius kredito produktus, vartotojai turėtų gauti informaciją apie kreditą nepaisant to, ar jie kreipiasi tiesiogiai į kreditorių, ar į kredito tarpininką.
|
|
(8) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyttelsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre aftaler. Dette direktiv bør derfor finde anvendelse på kredit, der ydes til forbrugere. Medlemsstaterne bør imidlertid have mulighed for at udvide omfanget til at omfatte fysiske eller juridiske personer, som ikke er forbrugere, især mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder [26].
|
20. Komisijos rekomendacija 2001/193/EB dėl ikisutartinės informacijos, kurią vartotojams turi suteikti paskolų būstui pirkti teikėjai[32], patvirtintas savanoriškasis kodeksas, dėl kurio 2001 m. susitarė kreditoriams ir vartotojams atstovaujančios asociacijos ir federacijos ir kuriame pateiktas Europos standartinis informacijos lapas (ESIL). Jame pateikiama konkrečiam skolininkui pritaikyta informacija apie teikiamą kredito sutartį. Rekomendacijoje Komisija įsipareigojo stebėti, kaip laikomasi kodekso, taip pat jo veiksmingumą, ir svarstyti galimybę teikti teisiškai privalomą teisės aktą, jei rekomendacijos sąlygų būtų ne visiškai laikomasi. Nuo tada Komisijos surinkti faktai parodė, kad reikia persvarstyti ESIL turinį ir pateikimą siekiant užtikrinti, kad jis būtų aiškus, suprantamas ir jame būtų pateikta visa informacija, kuri laikoma svarbia vartotojams. Reikėtų tobulinti ESIL turinio ir išdėstymo aspektus, nustatytus per testavimą su vartotojais visose valstybėse narėse. Lapo struktūrą (visų pirma informacijos punktų tvarką) reikėtų peržiūrėti, formuluotės turėtų būti tinkamesnės naudotojams, o kai kuriuos skirsnius, kaip antai „Nominalioji palūkanų norma“ ir „Bendros kredito kainos metinė norma“, reikėtų sujungti ir pridėti naujų skirsnių, kaip antai „Išorinė skundų institucija“ ir „Rizika ir perspėjimai“.
|
|
(9) Formålet med dette direktiv er at sikre, at alle forbrugerkreditter har et højt beskyttelsesniveau. Det bør derfor finde anvendelse på kreditter sikret ved ejendomspant eller kreditter, som anvendes til anskaffelse af ejendom i nogle medlemsstater, og kreditter til renovering af fast ejendom til beboelse, som ikke er omfattet af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF [27], der indeholder bestemmelser på EU-plan om forbrugerkreditaftaler. Desuden bør dette direktiv ikke finde anvendelse på visse former for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til dennes arbejdstagere i særlige tilfælde, som allerede fastlagt i direktiv 2008/48/EF.
|
21. Siekiant užtikrinti kuo didesnį skaidrumą ir užkirsti kelią piktnaudžiavimui dėl galimų interesų konfliktų vartotojams naudojantis kredito tarpininkų paslaugomis, pastariesiems turėtų būti taikomi tam tikri informacijos atskleidimo prieš teikiant savo paslaugas įpareigojimai. Taip turėtų būti atskleista informacija apie jų tapatybę ir ryšius su kreditoriais, pvz., tai, ar jie dirba su labai įvairių kreditorių ar tik su kai kurių kreditorių produktais. Tie kredito tarpininkai, kurie nėra priklausomi nuo vieno kreditoriaus arba vienos kreditorių grupės, turėtų papildomai atskleisti vartotojams informaciją apie kreditorių, kuriems jie dirba, mokamus komisinius ir galimus tų komisinių svyravimus.
|
|
(10) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor lånet i sidste ende tilbagebetales af provenuet ved salg af en fast ejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der ligger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af låntagerens kreditværdighed er f.eks. irrelevant, da betalingerne sker fra kreditor til låntager og ikke omvendt. En sådan transaktion vil bl.a. også kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre produkter inden for friværdibelåning (f.eks. "home reversions"), som kan sammenlignes med nedsparingslån eller livslange realkreditlån, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for dette direktivs anvendelsesområde. Imidlertid bør dette direktiv finde anvendelse på lån mod sikkerhed, hvis hovedformål er at lette anskaffelsen af fast ejendom, herunder afdragsfri lån, eller som har til formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og anskaffelsen af en anden.
|
22. Vartotojui vis tiek gali prireikti papildomos pagalbos, kad jis galėtų nuspręsti, kuri kredito sutartis iš siūlomų produktų asortimento geriausiai atitinka jo poreikius ir finansinę padėtį. Kreditoriai ir, kai sandoris sudaromas per kredito tarpininką, kredito tarpininkai turėtų teikti tokią pagalbą, susijusią su kredito produktais, kuriuos jie siūlo vartotojui. Todėl svarbi informacija ir esminiai siūlomų produktų požymiai turėtų būti paaiškinti konkrečiai kiekvienam vartotojui, kad jis galėtų suprasti, koks gali būti jų poveikis jo ekonominei padėčiai. Valstybės narės galėtų nustatyti, kada ir kokiu mastu tokie paaiškinimai turi būti teikiami vartotojui, atsižvelgiant į konkrečias aplinkybes, kuriomis siūlomas kreditas, pagalbos vartotojui poreikį ir atskirų kredito produktų pobūdį.
|
|
(11) Af hensyn til retssikkerheden bør EU's rammer på området for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsforskrifter, særlig på området for forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Væsentlige definitioner på begreber som "forbruger", "kreditgiver", "kreditformidler", "kreditaftaler og "varigt medium" samt nøglebegreber, der anvendes i standardoplysningerne for at betegne de finansielle karakteristika i forbindelse med kreditten, f.eks. de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, samlet beløb, der skal betales af forbrugeren, de årlige omkostninger i procent og debitorrenten, bør være i overensstemmelse med begreberne i direktiv 2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse. Medlemsstaterne bør derfor ved gennemførelsen af dette direktiv sikre, at der er overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning.
|
23. Siekiant paskatinti vidaus rinkos kūrimą bei veikimą ir užtikrinti aukštą vartotojų apsaugos lygį visoje Sąjungoje, būtina užtikrinti informacijos apie bendros kredito kainos metines normas palyginamumą visoje Sąjungoje. Bendra kredito kaina vartotojui turėtų apimti visas su kredito sutartimi susijusias išlaidas, kurias turi sumokėti vartotojas, išskyrus mokesčius notarui. Todėl į ją turėtų būti įskaičiuojamos palūkanos, komisiniai, mokesčiai, mokesčiai už kredito tarpininkų paslaugas ir bet kurie kiti mokesčiai, taip pat draudimo ar kitų papildomų produktų išlaidos, kai jie yra privalomi siekiant gauti kreditą skelbiamomis sąlygomis. Kadangi bendros kredito kainos metinė norma etape prieš sudarant sutartį gali būti nurodyta tik kaip pavyzdys, toks pavyzdys turėtų būti tipinis. Todėl ji turėtų atitikti, pavyzdžiui, pagal atitinkamos rūšies kredito sutartis suteikto kredito vidutinę trukmę ir bendrą sumą. Turint omenyje bendros kredito kainos metinės normos skaičiavimų sudėtingumą (pavyzdžiui, kai kreditas pagrįstas kintamosiomis palūkanų normomis arba netipine amortizacija) ir siekiant turėti sąlygas prisitaikyti prie produktų inovacijų, būtų galima pasinaudoti techniniais reguliavimo standartais norint iš dalies pakeisti arba patikslinti bendros kredito kainos metinės normos skaičiavimo metodą. Bendros kredito kainos metinės normos apibrėžtis ir skaičiavimo metodika šioje direktyvoje turėtų būti tokios pat kaip ir Direktyvoje 2008/48/EB, kad vartotojams būtų lengviau jas suprasti ir lyginti. Tačiau šios apibrėžtys ir metodikos gali skirtis ateityje, jei Direktyva 2008/48/EB vėliau būtų keičiama. Valstybėms narėms leidžiama toliau taikyti arba priimti draudimus kreditoriui vienašališkai keisti kredito palūkanų normą.
|
|
(12) For at sikre en ensartet ramme for forbrugerne på kreditområdet og mindske den administrative byrde for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv 2008/48/EF, især med hensyn til at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse bør gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detaljerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen bør gives til den pågældende ved hjælp af en standardiseret informationsformular, at forbrugeren bør modtage fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, og at kreditgiverne bør vurdere forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes et lån. På samme måde bør der også gives en ikke-diskriminerende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med bestemmelserne som garanteret ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette direktiv sikre passende meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og bør indføre krav med hensyn til etableringen af og adgangen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.
|
24. Atliekant kreditingumo vertinimą reikėtų apsvarstyti visus būtinus veiksnius, kurie galėtų daryti įtaką vartotojo gebėjimui grąžinti paskolą jos sutarties galiojimo laikotarpiu, įskaitant (bet tuo neapsiribojant) vartotojo pajamas, įprastines išlaidas, kredito balą, ankstesnę skolinimosi istoriją, gebėjimą prisitaikyti prie palūkanų normos koregavimo ir kitus esamus kreditinius įsipareigojimus. Gali prireikti papildomų nuostatų, kad būtų papildomai patikslinti skirtingi elementai, kuriuos būtų galima svarstyti vertinant kreditingumą. Valstybės narės gali teikti gaires dėl vartotojo kreditingumo vertinimo metodo ir kriterijų, pvz., nustatydamos paskolos ir turto vertės santykio arba paskolos ir pajamų santykio ribas.
|
|
(13) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF [28], der dels fastlægger, at forbrugeren skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder bestemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyderen meddeler oplysninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigtsmæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betydelige finansielle forpligtelser. Desuden bør forbrugerne have en fortrydelsesret ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, der er indgået uden for fast forretningssted, som fastsat i direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (direktivet om dørsalg) [29], og de bør informeres om, at der findes en sådan ret.
|
25. Neigiamas kreditingumo vertinimas kreditoriui turėtų rodyti, kad vartotojui kreditas per brangus, todėl kreditorius neturėtų suteikti kredito. Tokį neigiamą rezultatą gali nulemti įvairios priežastys, įskaitant duomenų bazių patikrinimą arba neigiamo kredito balo suteikimą, bet ne tik jos. Teigiamas kreditingumo vertinimas neturėtų reikšti, kad kreditorius privalo suteikti kreditą.
|
|
(14) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konsekvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og persontilpassede oplysninger forud for aftaleindgåelsen indeholde specifikke risiciadvarsler, f.eks. om arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivillig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres tilgængelige til enhver tid sammen med de persontilpassede oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og sikre, at låntagning sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kreditværdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom til beboelse, bør meddeles tilladelse, registreres og underkastes tilsyn på passende vis.
|
26. Vartotojai turėtų kreditoriui arba tarpininkui pateikti visą turimą svarbią informaciją apie savo finansinę padėtį ir asmenines aplinkybes, kad būtų lengviau įvertinti kreditingumą. Tačiau vartotojas neturėtų nukentėti, jei negali pateikti tam tikros informacijos arba įvertinti būsimos savo finansinės padėties raidos. Situacijose, kai vartotojai tyčia pateikia ne visą arba netikslią informaciją, valstybės narės turėtų turėti galimybę nustatyti tinkamas nuobaudas.
|
|
(15) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af kohærens med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling [30] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF [31]. Navnlig bør tilsynskravene for kreditformidlere være i tråd med direktiv 2002/92/EF for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at arbejde tværnationalt.
|
27. Naudingas kreditingumo vertinimo elementas – kreditų duomenų bazės tikrinimas. Kai kurios valstybės narės reikalauja, kad kreditoriai įvertintų vartotojų kreditingumą atlikę patikrinimą atitinkamoje duomenų bazėje. Kreditoriai taip pat turėtų turėti galimybę tikrinti kreditų duomenų bazę paskolos sutarties galiojimo laikotarpiu, kad nustatytų ir įvertintų įsipareigojimų neįvykdymo tikimybę. Jei tokia tikimybė akivaizdi arba objektyviai įrodoma, kreditorius turėtų susisiekti su vartotoju, kad aptartų skirtingus įsipareigojimų neįvykdymo galimybės išvengimo variantus, kaip antai paskolos grąžinimo grafiko pakeitimą. Bet kuriuo atveju kreditorius neturėtų svarstyti kredito panaikinimo, prieš tai su vartotoju neišnagrinėjęs visų galimybių išvengti įsipareigojimų neįvykdymo. Vadovaudamiesi 1995 m. spalio 24 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 95/46/EB dėl asmenų apsaugos tvarkant asmens duomenis ir dėl laisvo tokių duomenų judėjimo[33] kreditoriai turėtų informuoti vartotojus apie kreditų duomenų bazės tikrinimą prieš atlikdami tokį tikrinimą, vartotojai taip pat turėtų turėti teisę susipažinti su tokioje kreditų duomenų bazėje apie juos laikoma informacija, kad prireikus galėtų ištaisyti, ištrinti ar užblokuoti savo asmens duomenis, tvarkomus toje duomenų bazėje, kai jie neteisingi arba tvarkomi neteisėtai.
|
|
(16) Den gældende juridiske ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne og kreditformidlerne handler i forbrugerens interesse. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen. Dette direktiv bør kræve, at kreditinstitutter kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompetence, hvorimod medlemsstaterne bør stå frit med hensyn til at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.
|
28. Siekiant išvengti kreditorių konkurencijos iškraipymo, visiems kreditoriams (įskaitant kredito įstaigas arba ne kredito įstaigas, teikiančias kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto) turėtų būti užtikrinta prieiga prie visų viešų arba privačių kreditų duomenų bazių, susijusių su vartotojais, nediskriminacinėmis sąlygomis. Todėl į tokias sąlygas neturėtų būti įtrauktas reikalavimas būti kredito įstaiga. Būtų ir toliau taikomos prieigos sąlygos, kaip antai mokama prieiga arba reikalavimai, kad prašymas suteikti informaciją būtų pagrįstas prašymu suteikti kreditą. Valstybėms narėms leidžiama nustatyti, ar jų jurisdikcijoje kredito tarpininkams taip pat gali būti suteikiama tokių duomenų bazių prieiga.
|
|
(17) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildledende reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamerne. Det er nødvendigt med særlige bestemmelser om reklamer for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamerne og markedsføringsmaterialet til forbrugerne, således at de kan sammenligne forskellige tilbud. Sådanne bestemmelser tager hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, f.eks. det forhold, at der er risiko for, at forbrugeren mister sin ejendom, hvis lånet ikke tilbagebetales. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne fastsætte eller opretholde oplysningskrav i deres nationale lovgivning med hensyn til reklame, der ikke indeholder oplysninger om kreditomkostningerne.
|
29. Jei sprendimas, kuriuo atmetama paraiška gauti kreditą, yra paremtas duomenimis, gautais atlikus patikrinimą duomenų bazėje, arba tuo, kad joje trūksta duomenų, kreditorius turėtų apie tai informuoti vartotoją, jam pateikti duomenų bazės, kurioje atliktas patikrinimas, pavadinimą ir visus kitus duomenis, kurių reikalaujama pagal Direktyvą 95/46/EB, kad vartotojas galėtų pasinaudoti teise susipažinti su toje duomenų bazėje tvarkomais savo asmens duomenimis ir prireikus juos ištaisyti, ištrinti ar užblokuoti. Jei sprendimas, kuriuo atmetama paraiška gauti kreditą, yra paremtas automatiniu sprendimu arba sisteminiais metodais, kaip antai kredito balų suteikimo sistemomis, kreditorius turėtų apie tai informuoti vartotoją ir jam paaiškinti sprendimo logiką, taip pat informuoti apie tvarką, pagal kurią vartotojas gali prašyti automatinį sprendimą peržiūrėti rankiniu būdu. Tačiau iš kreditoriaus neturėtų būti reikalaujama pateikti tokią informaciją, kai tai būtų draudžiama pagal kitus Sąjungos teisės aktus, kaip antai teisės aktus dėl pinigų plovimo ar terorizmo finansavimo. Be to, tokia informacija neturėtų būti pateikiama, jei tai prieštarautų viešosios tvarkos ar visuomenės saugumo tikslams, pavyzdžiui, nusikaltimų prevencijos, tyrimo, nustatymo ar patraukimo baudžiamojon atsakomybėn tikslams.
|
|
(18) Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I den henseende spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede udvalg af produkter og tjenesteydelser fra en bestemt kreditgiver eller kreditformidler og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter. De bør desuden modtage persontilpassede oplysninger i god tid forud for indgåelsen af kreditaftalen for således at kunne sammenligne disse og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika.
|
30. Šioje direktyvoje asmens duomenų naudojimas aptariamas, kiek tai susiję su vartotojų kreditingumo vertinimu. Siekiant užtikrinti asmens duomenų apsaugą, atliekant tokius vertinimus vykdomai duomenų tvarkymo veiklai taikoma Direktyva 95/46/EB.
|
|
(19) For at sikre lige betingelser, og for at forbrugernes beslutning kan bygge på detaljerede oplysninger om de tilbudte kreditprodukter frem for på den distributionskanal, gennem hvilken der er adgang til sådanne kreditprodukter, bør forbrugerne modtage oplysninger om kreditten, uanset om de handler direkte med en kreditgiver eller en kreditformidler.
|
31. Kad vartotojai galėtų suprasti paslaugos pobūdį, juos reikėtų informuoti, kas yra konkrečiai jiems pritaikyta rekomendacija dėl kredito sutarčių, tinkamų pagal to vartotojo poreikius ir finansinę padėtį (konsultacija), ir kada ji teikiama, o kada – ne. Konsultacijas teikiantys asmenys turėtų laikytis bendrų standartų siekiant užtikrinti, kad vartotojui būtų pristatyti įvairūs produktai, atitinkantys jo poreikius ir aplinkybes. Ta paslauga turėtų būti pagrįsta sąžininga ir pakankamai išsamia rinkoje esančių produktų analize ir atidžiu vartotojo finansinės padėties, pageidavimų ir tikslų tyrimu. Toks vertinimas turėtų būti paremtas naujausia informacija ir pagrįstomis prielaidomis apie vartotojo aplinkybes paskolos sutarties galiojimo laikotarpiu. Valstybės narės gali išaiškinti, kaip tam tikro produkto tinkamumas vartotojui turėtų būti vertinamas teikiant konsultacijas.
|
|
(20) Ved Kommissionens henstilling 2001/193/EF om informationer forud for aftaleindgåelse, som skal gives til forbrugerne af de långivere, der tilbyder boliglån [32], anerkendtes den frivillige adfærdskodeks, som blev aftalt i 2001 mellem sammenslutninger og foreninger, der repræsenterer långivere og forbrugere og indeholder en formular, benævnt europæisk standardiseret informationsark (ESIS). Formularen indeholder persontilpassede oplysninger til låntager om den kreditaftale, der tilbydes. Kommissionen forpligtede sig i sin henstilling til at føre tilsyn med overholdelsen af adfærdskodeksen såvel som dens effektivitet og til at overveje at fremlægge bindende lovgivning, hvis bestemmelserne i henstillingen ikke overholdes fuldt ud. Den dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, har siden vist, at der er behov for at revidere indholdet og præsentationen af det europæiske standardiserede informationsark for at sikre, at det er utvetydigt og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses for relevante for forbrugerne. Indholdet og præsentationen af det europæiske standardiserede informationsark bør omfatte de nødvendige forbedringer, som der er blevet peget på gennem forbrugerundersøgelser i alle medlemsstater. Strukturen i ESIS-formularen (især oplysningernes rækkefølge) bør revideres, formuleringen bør være mere brugervenlig, og afsnit som "nominel rente" og "de årlige omkostninger i procent" skal slås sammen, mens nye afsnit, f.eks. "eksternt klageorgan" og "risici og advarsler" bør tilføjes.
|
32. Galimybė vartotojui grąžinti kreditą prieš baigiant galioti jo kredito sutarčiai gali atlikti svarbų vaidmenį skatinant konkurenciją bendrojoje rinkoje ir laisvą ES piliečių judėjimą. Tačiau yra reikšmingų skirtumų tarp nacionalinių principų ir sąlygų, į kuriuos atsižvelgdami vartotojai gali grąžinti kreditą, ir sąlygų, kuriomis toks išankstinis kredito grąžinimas gali vykti. Nors hipotekinio finansavimo mechanizmų ir esamų produktų įvairovė pripažįstama, tačiau labai svarbu Sąjungos lygmeniu turėti tam tikrus išankstinio kredito grąžinimo standartus siekiant užtikrinti, kad vartotojai turėtų galimybę įvykdyti savo įsipareigojimus iki kredito sutartyje sutartos datos ir pasitikėjimą rinktis geriausiai jų poreikius atitinkančius produktus. Todėl valstybės narės arba priimdamos teisės aktus, arba įvesdamos sutartines nuostatas turėtų užtikrinti, kad vartotojai turėtų teisės aktuose arba sutartyje nustatytą teisę kreditą grąžinti anksčiau; vis dėlto valstybės narės turėtų turėti galimybę apibrėžti pasinaudojimo tokia teise sąlygas. Šios sąlygos gali apimti laiko apribojimus norint pasinaudoti šia teise, skirtingą požiūrį pagal kredito palūkanų normos rūšį (fiksuotoji ar kintamoji), su aplinkybėmis, kuriomis galima pasinaudoti šia teise, susijusius apribojimus. Valstybės narės taip pat gali numatyti, kad kreditorius turėtų turėti teisę į teisingą ir objektyviai pagrįstą kompensaciją už galimas išlaidas, tiesiogiai susijusias su išankstiniu kredito grąžinimu. Bet kokiu atveju, jeigu išankstinis grąžinimas atliekamas per tą laikotarpį, kuriam yra nustatyta fiksuotoji palūkanų norma, galimybė pasinaudoti šia teise gali priklausyti nuo to, ar vartotojas turi specialų interesą. Toks specialus interesas gali atsirasti, pavyzdžiui, skyrybų ar nedarbo atveju. Kai valstybė narė nusprendžia nustatyti tokias sąlygas, dėl jų vartotojui neturėtų būti pernelyg sudėtinga arba sunku pasinaudoti ta teise.
|
|
(21) For at sikre størst mulig transparens og forhindre misbrug som følge af interessekonflikter, når forbrugerne anvender kreditformidlernes tjenesteydelser, bør kreditformidlerne være underlagt visse oplysningsforpligtelser, inden de udfører deres tjenesteydelser. Sådanne oplysninger bør bl.a. omfatte deres identitet og forbindelse til kreditgivere, f.eks. om de overvejer at anvende produkter fra mange forskellige kreditgivere eller kun fra et mere begrænset antal kreditgivere. De kreditformidlere, som ikke er bundet til én kreditgiver eller til én gruppe af kreditgivere, bør yderligere fremlægge oplysninger for forbrugerne om, hvorvidt der findes provisioner, som de kreditgivere, for hvem de handler, skal betale, såvel som de mulige forskelle mellem disse provisioner.
|
33. Nors kredito tarpininkai atlieka pagrindinį vaidmenį platinant kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto Sąjungoje, tebėra reikšmingų skirtumų tarp nacionalinių verslo etikos ir kredito tarpininkų priežiūros nuostatų, dėl kurių atsiranda kliūčių norint vidaus rinkoje pradėti ir vykdyti kredito tarpininkų veiklą. Tai, kad kredito tarpininkai negali laisvai veikti visoje Sąjungoje, trukdo tinkamai funkcionuoti bendrajai kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto rinkai. Nors kredito tarpininkavimo veiklos dalyvių rūšių įvairovė pripažįstama, tačiau labai svarbu Sąjungos lygmeniu turėti tam tikrus standartus siekiant užtikrinti aukšto lygio profesionalumą ir aptarnavimą.
|
|
(22) Forbrugeren har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finansielle situation. Kreditgivere og kreditformidlere, såfremt transaktionen sker gennem en sådan, bør yde en sådan bistand i forbindelse med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren. De relevante oplysninger samt de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter bør derfor forklares for forbrugeren med udgangspunkt i den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de konsekvenser, produkterne kan få for vedkommendes økonomiske situation. Medlemsstaterne kan bestemme, hvornår og i hvilket omfang forbrugeren skal gives en sådan forklaring, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder den pågældende kredit tilbydes, forbrugerens behov for bistand og arten af de enkelte kreditprodukter.
|
34. Kredito tarpininkai turėtų būti įregistruoti valstybių narių, kuriose yra jų gyvenamoji vieta arba pagrindinė buveinė, kompetentingose institucijose, jeigu jiems išduoti leidimai pagal griežtus profesinius reikalavimus, keliamus jų kompetencijai, nepriekaištingai reputacijai ir profesinės civilinės atsakomybės draudimui. Siekdamos skatinti vartotojų pasitikėjimą kredito tarpininkais, valstybės narės turėtų užtikrinti, kad leidimus turintiems kredito tarpininkams jų buveinės valstybės narės kompetentinga institucija taikytų nuolatinę ir atidžią priežiūrą. Tokie reikalavimai turėtų būti taikomi bent jau įstaigos lygmeniu; tačiau valstybės narės gali išaiškinti, ar tokie leidimų išdavimo ir tolesnio registravimo reikalavimai taikomi atskiriems to kredito tarpininko darbuotojams.
|
|
(23) For at fremme oprettelsen af et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Unionen er det nødvendigt at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er sammenlignelige i hele Unionen. De samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse med kreditaftalen, med undtagelse af notaromkostninger. De bør derfor omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere og ethvert andet gebyr såvel som omkostningerne til forsikring eller andre accessoriske varer i de tilfælde, hvor disse er obligatoriske for at kunne få kreditten på de oplyste betingelser. Da de årlige omkostninger i procent i fasen forud for aftaleindgåelsen kun kan angives via et eksempel, bør eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. I betragtning af kompleksiteten i beregningen af de årlige omkostninger i procent (f.eks. for kreditter med variable renter eller et ikke-standardiseret afdragsmønster) og for at kunne imødekomme produktinnovation kan man anvende tekniske regulerende standarder for at ændre eller specificere beregningsmetoden for de årlige omkostninger i procent. Definitionen på og den metode, der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent i dette direktiv, bør svare til angivelserne i direktiv 2008/48/EF for således at gøre det lettere for forbrugeren at forstå og foretage sammenligninger. Disse definitioner og metoder kan imidlertid forandre sig i fremtiden, hvis direktiv 2008/48/EF ændres på et senere tidspunkt. Det står medlemsstaterne frit for at opretholde eller indføre forbud om ensidige ændringer af debitorrenten fra kreditgiverens side.
|
35. Tokie registravimo ir leidimų išdavimo reikalavimai turėtų sudaryti sąlygas kredito tarpininkams veikti kitose valstybėse narėse pagal įsisteigimo laisvės ir laisvės teikti paslaugas principus, jeigu kompetentingos institucijos vadovavosi atitinkama pranešimų teikimo tvarka. Net tais atvejais, kai valstybės narės nusprendžia registruoti visus atskirus kredito tarpininko darbuotojus ir jiems išduoti leidimus, pranešimas apie ketinimą teikti paslaugas turėtų būti teikiamas kredito tarpininko, o ne atskiro darbuotojo lygmeniu.
|
|
(24) En vurdering af kreditværdigheden bør tage hensyn til alle nødvendige faktorer, som kan påvirke forbrugerens evne til at tilbagebetale i løbet af lånets løbetid, inklusive - men ikke begrænset til – forbrugerens indtægt, løbende udgifter, kreditvurdering, tidligere kredithistorie, evne til at tilpasse sig renteændringer og andre eksisterende kreditforpligtelser. Det kan være nødvendigt med yderligere bestemmelser for at uddybe de forskellige elementer, der kan tages i betragtning i en vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne kan udsende en vejledning om metoden og kriterierne i forbindelse med en vurdering af en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at sætte lofter for belåningsprocenten eller for forholdet mellem lån og indkomst.
|
36. Siekdamos užtikrinti vienodas kreditorių veiklos sąlygas ir skatinti finansinį stabilumą ir turėdamos omenyje būsimą tolesnį derinimą, valstybės narės turėtų užtikrinti, kad būtų nustatytos tinkamos priemonės, taikomos ne kredito įstaigų, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, leidimų išdavimui, registravimui ir priežiūrai. Proporcingumo sumetimais šioje direktyvoje nereikėtų nustatyti išsamių sąlygų, taikomų tokias kredito sutartis teikiančių kreditorių, kurie nėra kredito įstaigos, kaip apibrėžta 2006 m. birželio 14 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvoje 2006/48/EB dėl kredito įstaigų veiklos pradėjimo ir vykdymo[34], leidimų išdavimui, registravimui ar priežiūrai; tokių įstaigų, veiklą vykdančių Europos Sąjungoje, skaičius šiuo metu yra nedidelis, taip pat nedidelė ir jų rinkos dalis ir valstybių narių, kuriose jos veikia, skaičius, ypač prasidėjus finansų krizei. Be to, dėl tos pačios priežasties šioje direktyvoje nereikėtų numatyti įvesti tokių įstaigų pasą.
|
|
(25) En negativ vurdering af kreditværdigheden bør vise kreditgiveren, at forbrugeren ikke har råd til kreditten, og at kreditgiveren derfor ikke bør yde denne kredit. Et sådant negativt resultat kan have en lang række årsager, inklusive - men ikke begrænset til - anvendelse af en database eller en negativ kreditvurdering. En positiv vurdering af kreditværdigheden bør ikke udgøre en forpligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.
|
37. Valstybės narės turėtų nustatyti taisykles dėl nuobaudų, taikomų pažeidus pagal šią direktyvą priimtas nacionalines nuostatas, ir užtikrinti, kad jos būtų įgyvendinamos. Nors nuobaudų nustatymas paliekamas valstybių narių nuožiūrai, numatytos sankcijos turėtų būti veiksmingos, proporcingos ir atgrasios.
|
|
(26) Forbrugerne bør stille alle relevante oplysninger til rådighed om deres finansielle situation og personlige forhold for kreditgiveren eller kreditformidleren for således at gøre det lettere at udarbejde en vurdering af kreditværdigheden. Forbrugeren bør imidlertid ikke straffes, hvis den pågældende ikke kan fremskaffe visse oplysninger eller vurderinger af den fremtidige udvikling i dennes egen finansielle situation. I situationer, hvor forbrugere bevidst leverer ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger, bør medlemsstaterne kunne fastsætte passende sanktioner.
|
38. Vartotojai turėtų turėti galimybę pasinaudoti neteismine skundų pateikimo ir žalos atlyginimo tvarka kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto teikėjų ir vartotojų, taip pat kredito tarpininkų ir vartotojų ginčams, kilusiems dėl šioje direktyvoje nustatytų teisių ir pareigų, spręsti.
|
|
(27) Anvendelsen af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurderingen af kreditværdigheden. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgiverne vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database. Kreditgiveren bør også kunne søge i kreditdatabasen over lånenes løbetid for at kunne påvise og vurdere eventuelle risici for misligholdelse. Er en sådan risiko åbenlys, eller kan den objektivt påvises, bør kreditgiveren kontakte forbrugeren for at drøfte de forskellige muligheder for at undgå misligholdelse, f.eks. en omlægning af lånet. Under alle omstændigheder bør kreditgiveren ikke overveje at opsige kreditten uden først at have undersøgt alle muligheder sammen med forbrugeren for at undgå misligholdelse. I henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [33] bør forbrugerne underrettes af kreditgiverne om søgningen i kreditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til de oplysninger om dem i en sådan kreditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, såfremt disse er unøjagtige eller behandlet ulovligt.
|
39. Siekiant atsižvelgti į kredito, susijusio su gyvenamosios paskirties nekilnojamuoju turtu, rinkų pokyčius arba kredito produktų raidą, taip pat ekonominius pokyčius, kaip antai infliaciją, ir siekiant papildomai paaiškinti, kaip vykdyti tam tikrus šioje direktyvoje nustatytus reikalavimus, Komisijai turėtų būti suteikti įgaliojimai priimti deleguotuosius teisės aktus pagal Sutarties dėl Europos Sąjungos veikimo 290 straipsnį. Visų pirma Komisijai turėtų būti suteikti įgaliojimai priimti deleguotuosius teisės aktus, kuriais patikslinama informacija dėl profesinių reikalavimų, taikomų kreditorių darbuotojams ir kredito tarpininkams, kriterijai, naudojami siekiant įvertinti vartotojo kreditingumą ir užtikrinant, kad kredito produktai nebūtų netinkami vartotojui, ir kuriais papildomai suderinami pagrindiniai terminai, kaip antai „įsipareigojimų neįvykdymas“, registravimo kriterijai ir duomenų tvarkymo sąlygos, taikomos kreditų duomenų bazėms.
|
|
(28) For at forhindre konkurrenceforvridning blandt kreditgiverne bør det sikres, at alle kreditgivere (inklusive kreditinstitutter eller ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse) har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikke-diskriminerende vilkår. Sådanne vilkår bør derfor ikke indeholde et krav om etablering som kreditinstitut. Adgangsbetingelser, f.eks. gebyr for adgang eller krav om, at enhver anmodning om oplysning skal være baseret på en kreditanmodning, vil fortsat finde anvendelse. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres område også kan få adgang til sådanne databaser.
|
40. Siekiant atsižvelgti į kredito, susijusio su gyvenamosios paskirties nekilnojamuoju turtu, rinkų pokyčius, įskaitant esamų produktų įvairovę, Komisijai turėtų būti suteikti įgaliojimai priimti deleguotuosius teisės aktus pagal Sutarties dėl Europos Sąjungos veikimo 290 straipsnį, siekiant iš dalies pakeisti tipinės informacijos punktų, kurie turi būti pateikiami reklamoje, turinį, Europos standartinio informacijos lapo (ESIL) turinį ir formatą, kredito tarpininkų atskleidžiamos informacijos turinį, formulę ir prielaidas, naudojamas bendros kredito kainos metinei normai apskaičiuoti, ir kriterijus, į kuriuos reikia atsižvelgti vertinant vartotojo kreditingumą.
|
|
(29) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database eller på mangel på data heri, bør kreditgiveren underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbrugeren kan udøve sin ret til adgang og i givet fald foretage berigtigelse af, slette eller blokere de deri behandlede personoplysninger om sig selv. Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på en it-baseret afgørelse eller på systematiske metoder, f.eks. et kreditvurderingssystem, bør kreditgiveren underrette forbrugeren herom og gøre rede for, hvilken logik der ligger bag denne afgørelse, og for de ordninger, der gør det muligt for forbrugeren at anmode om, at den it-baserede afgørelse tages op til manuel revision. Kreditgiveren bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplysninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-lovgivning, f.eks. lovgivning om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Endvidere bør sådanne oplysninger heller ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgelse af straffelovsovertrædelser.
|
41. Siekiant atsižvelgti į ekonominius pokyčius, kaip antai infliaciją ir kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto rinkų pokyčius, Komisijai turėtų būti suteikti įgaliojimai nurodyti mažiausią kredito tarpininkų profesinės civilinės atsakomybės draudimo arba panašios garantijos piniginę sumą priimant techninius reguliavimo standartus.
|
|
(30) Dette direktiv vedrører anvendelsen af personoplysninger i forbindelse med vurderingen af forbrugerens kreditværdighed. For at sikre beskyttelsen af personoplysninger finder direktiv 95/46/EF anvendelse på databehandlingsaktiviteter, der er udført i forbindelse med sådanne vurderinger.
|
42. Siekiant palengvinti kredito tarpininkų galimybes teikti savo paslaugas tarpvalstybiniu mastu, kompetentingų institucijų tarpusavio bendradarbiavimo, informacijos mainų ir ginčų sprendimo tikslais kompetentingos institucijos, atsakingos už kredito tarpininkų leidimų išdavimą ir priežiūrą, turėtų būti tos institucijos, kurių veiklą koordinuoja Europos bankininkystės institucija, kaip nustatyta 2010 m. lapkričio 24 d. Europos Parlamento ir Tarybos reglamento (ES) Nr. 1093/2010, kuriuo įsteigiama Europos priežiūros institucija (Europos bankininkystės institucija)[35], 4 straipsnio 2 punkte.
|
|
(31) For at kunne forstå tjenesteydelsens art bør forbrugerne gøres bekendt med, hvad der udgør en persontilpasset henstilling om hensigtsmæssige kreditaftaler i forhold til den pågældende forbrugers behov og finansielle situation ("rådgivning"), og hvornår den gives, og hvornår den ikke gives. Rådgiverne bør overholde generelle standarder for at sikre, at forbrugeren får forelagt en række produkter, der passer til den pågældendes behov og forhold. Tjenesteydelsen bør baseres på en rimelig og tilstrækkeligt vidtgående analyse af de produkter, der findes på markedet, og på en nøje undersøgelse af forbrugerens finansielle situation, præferencer og målsætninger. En sådan vurdering bør være baseret på ajourførte oplysninger og rimelige antagelser med hensyn til forbrugerens forhold under lånets løbetid. Medlemsstaterne kan præcisere, hvordan en forbrugers egnethed i forbindelse med et givet produkt vurderes i forbindelse med rådgivning.
|
43. Europos Parlamentas ir Taryba turėtų galėti pareikšti prieštaravimų dėl deleguotojo teisės akto per du mėnesius nuo pranešimo dienos. Turėtų būti numatyta galimybė Europos Parlamento arba Tarybos iniciatyva šį laikotarpį svarbiose susirūpinimą keliančiose srityse pratęsti vienu mėnesiu. Europos Parlamentas ir Taryba turėtų galėti informuoti kitas institucijas apie savo ketinimą nereikšti prieštaravimų.
|
|
(32) En forbrugers mulighed for at tilbagebetale sin kredit, inden kreditaftalen udløber, kan spille en vigtig rolle, når det handler om at fremme konkurrencen på det indre marked og EU-borgernes frie bevægelighed. Der findes imidlertid væsentlige forskelle mellem de nationale principper og betingelser, i henhold til hvilke forbrugerne har mulighed for at indfri før tiden, og de betingelser, i henhold til hvilke en sådan indfrielse før tiden kan finde sted. På trods af forskelligartetheden i mekanismerne bag realkreditfinansiering og det eksisterende produktudvalg er det dog væsentligt på EU-plan at have visse standarder med hensyn til førtidig indfrielse af kreditter for at sikre, at forbrugerne har mulighed for at frigøre sig for deres forpligtelser inden den aftalte dato i kreditaftalen og mulighed for at søge de bedste produkter i forhold til deres behov. Medlemsstaterne bør derfor enten ved lovgivning eller ved aftalebestemmelser sikre, at forbrugerne har en ved lov eller aftale fastsat ret til førtidig indfrielse; medlemsstaterne bør imidlertid kunne definere betingelserne for udøvelsen af en sådan ret. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger for udøvelsen af retten, forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, og hvorvidt den er fast eller variabel, restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne ret kan udøves. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at kreditgiver bør have ret til en rimelig og objektivt berettiget kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. Under alle omstændigheder kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en særlig interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast forrentning. En sådan særlig interesse kan f.eks. opstå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. Hvis en medlemsstat vælger at fastsætte sådanne betingelser, bør disse ikke gøre udøvelsen af denne ret urimelig vanskelig eller byrdefuld for forbrugeren.
|
44. Veiksmingą šios direktyvos veikimą, taip pat pažangą kuriant kredito sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto vidaus rinką, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, reikės peržiūrėti. Todėl Komisija direktyvą peržiūrės praėjus penkeriems metams po jos perkėlimo į nacionalinę teisę termino. Atliekant peržiūrą, be kitų dalykų, turėtų būti analizuojama ne kredito įstaigų, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, rinkos raida ir vertinamas papildomų priemonių, įskaitant tokių ne kredito įstaigų pasą, poreikis, nagrinėjama būtinybė nustatyti teises ir pareigas, susijusias su etapu po kredito sutarties sudarymo, ir vertinama, ar pagrįsta į taikymo sritį įtraukti skolinimą mažosioms įmonėms.
|
|
(33) Selv om kreditformidlere spiller en central rolle med hensyn til distribution af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i Unionen, er der fortsat væsentlige forskelle mellem de nationale bestemmelser om udøvelse af virksomhed som kreditformidler og om tilsyn med kreditformidlere, som skaber hindringer for etablering og udøvelse af virksomhed som kreditformidler på det indre marked. Kreditformidlernes manglende mulighed for frit at udøve virksomhed i Unionen hindrer det indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i at fungere ordentligt. Under hensyntagen til de forskellige aktører, der er involveret i kreditformidling, er det væsentligt med visse standarder på EU-plan for at sikre en høj grad af professionalisme og service.
|
45. Valstybėms narėms veikiant pavieniui greičiausiai būtų sukurtos skirtingos taisyklės, kurios galėtų pakenkti vidaus rinkos veikimui arba jam sukelti naujų kliūčių. Kadangi tikslo sukurti veiksmingą ir konkurencingą kreditų sutarčių dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto vidaus rinką, kurioje teikiama aukšto lygio vartotojų apsauga, valstybės narės negali deramai pasiekti ir kadangi dėl siūlomo veiksmo veiksmingumo to tikslo būtų geriau siekti Sąjungos lygiu, laikydamasi Sutarties 5 straipsnyje nustatyto subsidiarumo principo Sąjunga gali patvirtinti priemones. Pagal tame straipsnyje nustatytą proporcingumo principą šia direktyva neviršijama to, kas būtina nurodytiems tikslams pasiekti.
|
|
(34) Kreditformidlere bør registreres hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de har deres bopæl eller hovedkontor, forudsat at de er blevet meddelt tilladelse i henhold til strenge faglige krav til deres kompetence, gode omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Med det formål at fremme forbrugertilliden til kreditformidlere bør medlemsstaterne sikre, at de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, underkastes løbende og grundig kontrol af den kompetente myndighed i deres hjemland. Sådanne krav bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan; medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om sådanne krav til tilladelse og efterfølgende registrering gælder for de enkelte arbejdstagere i kreditformidlingsinstituttet.
|
46. Pagal Tarpinstitucinio susitarimo dėl geresnės teisėkūros[36] 34 punktą valstybės narės skatinamos dėl savo ir Sąjungos interesų parengti lenteles, kurios kuo geriau parodytų šios direktyvos ir jos perkėlimo į nacionalinę teisę priemonių atitiktį, ir viešai jas paskelbti,
|
|
(35) Kravene til registrering og tilladelse bør give kreditformidlere ret til at udøve deres virksomhed i andre medlemsstater i henhold til principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at der har fundet behørig underretning sted mellem de kompetente myndigheder. Selv i tilfælde, hvor medlemsstaterne beslutter at registrere og give tilladelse til alle de enkelte ansatte i kreditformidlingsinstituttet, bør meddelelsen om hensigten om at udveksle tjenesteydelser tage udgangspunkt i kreditformidlingsinstituttet frem for den enkelte arbejdstager.
|
PRIĖMĖ ŠIĄ DIREKTYVĄ:
|
|
(36) For at sikre lige betingelser for kreditgivere og fremme finansiel stabilitet og i forventning om yderligere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Under hensyn til proportionalitetsprincippet bør der ikke fastlægges detaljerede betingelser i dette direktiv for meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med kreditgivere, som tilbyder kreditaftaler, og som ikke er kreditinstitutter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [34]; antallet af sådanne institutter, som er aktive i Unionen i øjeblikket, er begrænset, især siden finanskrisen, og det samme gælder deres markedsandel og antallet af medlemsstater, hvori de er aktive. Af samme grund bør der heller ikke fastsattes bestemmelser for indførelsen af en pasordning for sådanne institutter.
|
1 skyrius Dalykas, taikymo sritis, terminų apibrėžtys ir kompetentingos institucijos
|
|
(37) Medlemsstaterne bør fastsætte regler for sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre deres gennemførelse. Valget af sanktioner er fortsat op til medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
|
1 straipsnisDalykas
|
|
(38) Forbrugerne bør have adgang til udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med tvister, der måtte opstå på grundlag af de rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt i dette direktiv, mellem udbydere af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og forbrugere såvel som mellem kreditformidlere og forbrugere.
|
Šia direktyva siekiama nustatyti valstybių narių įstatymų ir kitų teisės aktų tam tikrų aspektų sistemą, taikomą vartotojams teikiamoms kredito sutartims dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto ir tam tikriems kredito tarpininkų ir kreditorių rizikos ribojimo ir priežiūros reikalavimų aspektams.
|
|
(39) For at tage højde for udviklingen på kreditmarkederne i forbindelse med fast ejendom til beboelse eller udviklingen inden for kreditprodukter samt den økonomiske udvikling, f.eks. inflationen, og for at tilvejebringe yderligere forklaringer på, hvordan nogle af de krav, der findes i dette direktiv, skal håndteres, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen bør især tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som skal præcisere de faglige krav, der gælder for kreditgivernes personale og kreditformidlerne, de kriterier, der anvendes til at vurdere forbrugerens kreditværdighed samt sikre, at kreditprodukterne ikke er uegnede for forbrugeren, og fremme harmoniseringen af nøglebegreber, f.eks. "misligholdelse", registreringskriterier og de betingelser for databehandling, der skal anvendes i forbindelse med kreditdatabaserne.
|
2 straipsnisTaikymo sritis
|
|
(40) For at tage højde for udviklingen på kreditmarkederne i forbindelse med fast ejendom til beboelse, herunder også udvalget af de tilgængelige produkter, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at ændre indholdet af de standardoplysninger, der skal indgå i reklame, indholdet og formatet af det europæiske standardiserede informationsark (ESIS), indholdet af kreditformidlernes fremlæggelse af oplysninger, beregningsmåden og de antagelser, der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent, samt de kriterier, der skal tages højde for ved vurderingen af forbrugerens kreditværdighed.
|
1. Ši direktyva taikoma šioms kredito sutartims:
|
|
(41) For at tage højde for den økonomiske udvikling, f.eks. inflationen, og udviklingen på markederne for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte minimumsbeløbet på erhvervsansvarsforsikringen eller den tilsvarende garanti for kreditformidlere gennem vedtagelse af tekniske reguleringsstandarder.
|
a) kredito sutartims, užtikrintoms hipoteka arba kita panašia valstybėje narėje įprastai naudojama garantija dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto arba užtikrintoms su gyvenamosios paskirties nekilnojamuoju turtu susijusia teise;
|
|
(42) For at lette kreditformidlernes mulighed for at levere deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og af hensyn til samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem de kompetente myndigheder bør de kompetente myndigheder med ansvar for tilladelse og tilsyn vedrørende kreditformidlere være de myndigheder, der handler under Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf. artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) [35].
|
b) kredito sutartims, kurių tikslas – įgyti arba išlaikyti nuosavybės teises į žemę arba į esamą ar planuojamą statyti gyvenamosios paskirties pastatą;
|
|
(43) Europa-Parlamentet og Rådet bør have to måneder fra meddelelsen om en delegeret retsakt til at gøre indsigelse herimod. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ bør det være muligt at forlænge denne periode med en måned inden for områder af særlig betydning. Det bør også være muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at underrette andre institutioner om deres hensigt om ikke at gøre indsigelse.
|
c) kredito sutartims, kurių tikslas – renovuoti gyvenamosios paskirties nekilnojamąjį turtą, kuris priklauso asmeniui arba kurį asmuo ketina įsigyti, ir kurioms netaikoma 2008 m. balandžio 23 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyva 2008/48/EB.
|
|
(44) Det er nødvendigt at holde øje med, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes af etablere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Kommissionen bør derfor tage dette direktiv op til fornyet overvejelse fem år efter fristen for dets gennemførelse. Heri bør bl.a. indgå en analyse af udviklingen af markedet for ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for sådanne ikke-kreditinstitutter, en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre rettigheder og forpligtelser i fasen efter kreditaftalernes indgåelse samt en vurdering af, om det er berettiget at udvide anvendelsesområdet til at omfatte udlån til små virksomheder.
|
2. Ši direktyva netaikoma:
|
|
(45) En indsats fra medlemsstaternes side alene vil sandsynligvis medføre forskellige sæt regler, hvilket kan underminere det indre marked eller skabe nye hindringer for det indre marked. Da et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse med en høj grad af forbrugerbeskyttelse ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne og derfor mere effektivt kan opnås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går dette direktiv ikke ud over, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
|
a) kredito sutartims, kuriomis numatoma kreditą galiausiai grąžinti iš pajamų, gautų pardavus nekilnojamąjį turtą;
|
|
(46) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [36] tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -
|
b) kredito sutartims, kai darbdavys, kuriam kreditavimas yra jo antrinė veikla, suteikia darbuotojams kreditą ir kai tokia kredito sutartis siūloma be palūkanų arba už mažesnę negu rinkoje vyraujanti bendros kredito kainos metinę normą ir paprastai nėra siūloma visuomenei.
|
|
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
|
3 straipsnisTerminų apibrėžtys
|
|
Kapitel 1
|
Šioje direktyvoje vartojamų terminų apibrėžtys:
|
|
Formål, anvendelsesområde, definitioner og kompetente myndigheder
|
a) vartotojas – vartotojas, kaip apibrėžta Direktyvos 2008/48/EB 3 straipsnio a punkte;
|
|
Artikel 1
|
b) kreditorius – fizinis arba juridinis asmuo, kurio užsiėmimas, verslas arba profesija yra suteikti arba įsipareigoti suteikti kreditus, kaip apibrėžta 2 straipsnyje;
|
|
Formål
|
c) kredito sutartis – sutartis, pagal kurią kreditorius tiesiogiai arba per kredito tarpininką suteikia arba įsipareigoja suteikti vartotojui kreditą, kaip apibrėžta 2 straipsnyje, atidėtojo mokėjimo, paskolos forma ar kitu panašiu finansiniu būdu;
|
|
Formålet med dette direktiv er at fastlægge en ramme for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og vedrørende visse aspekter i forbindelse med forsigtigheds- og tilsynskrav for kreditformidlere og kreditgivere.
|
d) papildoma paslauga – finansinė paslauga, kurią kreditorius arba kredito tarpininkas vartotojui siūlo kartu su kredito sutartimi;
|
|
Artikel 2
|
e) kredito tarpininkas – fizinis arba juridinis asmuo, kuris veikia ne kaip kreditorius ir kuris pagal savo užsiėmimą, verslą ar profesiją už užmokestį, mokamą pinigais arba bet kuria kita sutarta finansinio atlygio forma:
|
|
Anvendelsesområde
|
i) vartotojams siūlo kredito sutartis, kaip apibrėžta 2 straipsnyje;
|
|
1. Dette direktiv finder anvendelse på følgende kreditaftaler:
|
ii) padeda vartotojams atlikdamas kitą kredito sutarčių, kaip apibrėžta 2 straipsnyje, parengiamąjį darbą, negu numatyta i punkte;
|
|
a) Kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse.
|
iii) kreditoriaus vardu su vartotojais sudaro kredito sutartis, kaip apibrėžta 2 straipsnyje;
|
|
b) Kreditaftaler, som har til formål at finansiere anskaffelsen eller bevarelsen af ejendomsrettigheder til grundarealer eller til eksisterende eller projekterede bygninger til beboelse.
|
f) priklausomas draudimo tarpininkas – bet kuris kredito tarpininkas, kuris veikia tik vieno kreditoriaus arba vienos grupės vardu ir visiška jų atsakomybe;
|
|
c) Kreditaftaler, som har til formål at finansiere renovering af fast ejendom til beboelse, der ejes af en person, eller som denne person har til hensigt at anskaffe, og som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008.
|
g) šioje direktyvoje „grupė“ – kreditoriai, kurie kartu rengia konsoliduotąsias finansines ataskaitas, kaip apibrėžta Direktyvoje 83/349/EEB[37];
|
|
2. Direktivet gælder ikke for:
|
h) kredito įstaiga – kredito įstaiga, kaip apibrėžta Direktyvos 2006/48/EB 4 straipsnio 1 dalyje;
|
|
a) Kreditaftaler, hvor kreditten i sidste ende vil blive tilbagebetalt af provenuet ved salg af en fast ejendom.
|
i) ne kredito įstaiga – fizinis arba juridinis asmuo, kurio užsiėmimas, verslas arba profesija yra suteikti arba įsipareigoti suteikti kreditus, kaip apibrėžta 2 straipsnyje, ir kuris nėra kredito įstaiga;
|
|
(b) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til dennes ansatte som led i en bibeskæftigelse, og hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed.
|
j) darbuotojai – kreditoriaus arba kredito tarpininko darbuotojai, turintys ryšių su vartotojais ir dalyvaujantys veikloje, kuriai taikoma ši direktyva;
|
|
Artikel 3
|
k) bendra kredito kaina vartotojui – visos su kreditu susijusios išlaidos vartotojui, kaip apibrėžta Direktyvos 2008/48/EB 3 straipsnio g punkte;
|
|
Definitioner
|
l) bendra vartotojo mokama suma – bendra vartotojo mokama suma, kaip apibrėžta Direktyvos 2008/48/EB 3 straipsnio h punkte;
|
|
I dette direktiv forstås ved:
|
m) bendros kredito kainos metinė norma – bendra kredito kaina vartotojui, išreikšta metiniu bendros kredito kainos procentu, prireikus įskaičiavus išlaidas, nurodytas 12 straipsnio 2 dalyje;
|
|
a) "Forbruger": enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF.
|
n) kredito palūkanų norma – kredito palūkanų norma, kaip apibrėžta Direktyvos 2008/48/EB 3 straipsnio j punkte;
|
|
b) "Kreditgiver": en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, jf. artikel 2, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.
|
o) kreditingumo vertinimas – vartotojo galimybės vykdyti savo skolinius įsipareigojimus vertinimas;
|
|
c) "Kreditaftale": en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver direkte eller gennem en kreditformidler yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit, jf. artikel 2, i form af udskudt betaling, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.
|
p) patvarioji laikmena – patvarioji laikmena, kaip apibrėžta Direktyvos 2008/48/EB 3 straipsnio m punkte;
|
|
d) "Accessorisk tjenesteydelse": en finansiel tjenesteydelse, som kreditgiveren eller kreditformidleren yder forbrugeren i forbindelse med kreditaftalen.
|
q) buveinės valstybė narė:
|
|
e) "Kreditformidler": en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver, og som mod betaling af et honorar, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:
|
i) jeigu kreditorius arba kredito tarpininkas yra fizinis asmuo, tai yra valstybė narė, kurioje yra jo gyvenamoji vieta ir kurioje jis vykdo savo veiklą;
|
|
i) tilbyder kreditaftaler til forbrugere, jf. artikel 2
|
ii) jeigu kreditorius arba kredito tarpininkas yra juridinis asmuo, tai yra valstybė narė, kurioje yra jo registruota buveinė, arba, jeigu pagal savo nacionalinius įstatymus jis registruotos buveinės neturi, valstybė narė, kurioje yra jo pagrindinė buveinė;
|
|
ii) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde i forbindelse med kreditaftaler, jf. artikel 2, end det, der er omhandlet i nr. i), eller
|
r) priimančioji valstybė narė – valstybė narė, kurioje kreditorius arba kredito tarpininkas turi filialą arba teikia paslaugas.
|
|
iii) indgår kreditaftaler, jf. artikel 2, med forbrugere på kreditgivers vegne.
|
4 straipsnisKompetentingos institucijos
|
|
f) "Bunden kreditformidler": enhver kreditformidler, der handler på vegne af kun én kreditgiver eller én gruppe og på dennes fulde ansvar.
|
1. Valstybės narės paskiria kompetentingas institucijas, įgaliotas užtikrinti šios direktyvos įgyvendinimą, ir užtikrina, kad joms būtų suteikti visi įgaliojimai, būtini jų pareigoms atlikti.
|
|
g) "Gruppe": kreditgivere, som er gået sammen for at opnå konsoliderede regnskaber, jf. definitionen i direktiv 83/349/EØF [37].
|
Valstybės narės užtikrina, kad institucija, paskirta kompetentinga užtikrinti šios direktyvos 18, 19, 20 ir 21 straipsnių įgyvendinimą, būtų viena iš kompetentingų institucijų, įtrauktų į Reglamento (ES) Nr. 1093/2010, kuriuo įsteigiama Europos priežiūros institucija (Europos bankininkystės institucija), 4 straipsnio 2 dalį.
|
|
h) "Kreditinstitut": et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF.
|
Valstybės narės Komisiją informuoja apie kompetentingų institucijų paskyrimą, nurodydamos atitinkamų pareigų paskirstymą skirtingoms kompetentingoms institucijoms.
|
|
i) "Ikke-kreditinstitut": en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, jf. artikel 2, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed, og som ikke er et kreditinstitut.
|
2. Daugiau nei vieną kompetentingą instituciją savo teritorijoje turinti valstybė narė užtikrina, kad tos institucijos glaudžiai bendradarbiautų tam, kad galėtų veiksmingai atlikti savo atitinkamas pareigas.
|
|
j) "Personale": enhver ansat hos kreditgiveren eller kreditformidleren, som har kontakt til forbrugerne, og som er involveret i de af dette direktiv omfattede aktiviteter.
|
2 skyriusKreditoriams ir kredito tarpininkams taikomos sąlygos
|
|
k) "Samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten": alle omkostninger i forbindelse med kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF.
|
5 straipsnisVerslo etikos įpareigojimai teikiant kreditą vartotojams
|
|
l) "Samlet beløb, der skal betales af forbrugeren": hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF.
|
1. Valstybės narės reikalauja, kad teikdami, tarpininkaudami ar konsultuodami teikiant kreditus ir, jei taikoma, papildomas paslaugas vartotojams kreditoriai arba kredito tarpininkai veiktų garbingai, sąžiningai ir profesionaliai, atsižvelgdami į vartotojo interesus.
|
|
(m) "Årlige omkostninger i procent": de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb i givet fald inklusive de omkostninger, der er nævnt i artikel 12, stk. 2.
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad kreditoriai atlygintų savo darbuotojams ir susijusiems kredito tarpininkams, o kredito tarpininkai atlygintų savo darbuotojams tokiu būdu, kad tai netrukdytų jiems vykdyti įpareigojimo veikti atsižvelgiant į vartotojo interesus, kaip nurodyta 1 dalyje.
|
|
n) "Debitorrente": den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv 2008/48/EF.
|
6 straipsnisMažiausi kompetencijos reikalavimai
|
|
o) "Vurdering af kreditværdigheden": en evaluering af forbrugerens evne til at opfylde sine gældsforpligtelser.
|
1. Buveinės valstybės narės užtikrina, kad:
|
|
p) "Varigt medium": det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF.
|
a) kreditorių ir kredito tarpininkų darbuotojai turėtų tinkamo lygio žinių ir kompetencijos, susijusių su kredito sutarčių, kaip apibrėžta 2 straipsnyje, siūlymu ar sudarymu arba kredito tarpininkavimo veikla, kaip apibrėžta 3 straipsnio e punkte. Kai kredito sutarties sudarymas apima su ja susijusią papildomą paslaugą, visų pirma, draudimo arba investicines paslaugas, jie taip pat turi tinkamų žinių ir kompetencijos, susijusių su ta papildoma paslauga, kad būtų vykdomi reikalavimai, nustatyti Direktyvos 2004/39/EB 19 straipsnyje ir Direktyvos 2002/92/EB 4 straipsnyje;
|
|
q) "Hjemland":
|
b) kreditorių ir kredito tarpininkų vadovybei priklausantys fiziniai asmenys, kurie yra atsakingi už tarpininkavimą, konsultavimą ar kredito sutarties patvirtinimą arba tame dalyvauja, turėtų tinkamų žinių ir kompetencijos, susijusių su kredito sutartimis;
|
|
i) hvis kreditgiveren eller kreditformidleren er en fysisk person, den medlemsstat, hvor den pågældendes bopæl er beliggende, og hvorfra den pågældende driver virksomhed
|
c) kreditoriai ir kredito tarpininkai būtų stebimi, siekiant įvertinti, ar 1 dalies a ir b punktuose nurodyti reikalavimai yra nuolat vykdomi.
|
|
ii) hvis kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågældende har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den pågældende i henhold til denne medlemsstats lovgivning ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor er beliggende.
|
2. Buveinės valstybės narės užtikrina, kad tinkamas žinių ir kompetencijos lygis būtų nustatytas remiantis pripažinta kvalifikacija arba patirtimi.
|
|
r) "Værtsland": den medlemsstat, hvor kreditgiveren eller kreditformidleren har en filial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser.
|
3. Buveinės valstybės narės skelbia nustatytus kriterijus, kad kredito tarpininkų arba kreditorių darbuotojai atitiktų jiems keliamus kompetencijos reikalavimus. Tokie kriterijai apima visų pripažintų kvalifikacijų sąrašą.
|
|
Artikel 4
|
4. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai patikslinti šio straipsnio 1 ir 2 dalyse numatytus reikalavimus ir visų pirma būtinus reikalavimus, taikomus tinkamoms žinioms ir kompetencijai.
|
|
Kompetente myndigheder
|
3 skyriusInformavimas ir praktikaprieš sudarant kredito sutartį
|
|
1. Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennemførelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de nødvendige beføjelser til at kunne udføre deres opgaver.
|
7 straipsnisBendrosios reklamai ir prekybai taikomos nuostatos
|
|
Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som værende kompetente med hensyn til at sikre gennemførelsen af artikel 18, 19, 20 og 21 i dette direktiv, er en af de kompetente myndigheder, der er omfattet af artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).
|
Valstybės narės reikalauja, kad visi reklaminiai ir prekybiniai pranešimai, susiję su kredito sutartimis, kaip nustatyta 2 straipsnyje, būtų sąžiningi, aiškūs ir neklaidinantys, kaip apibrėžta 2005 m. gegužės 11 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvos 2005/29/EB dėl nesąžiningos įmonių komercinės veiklos vartotojų atžvilgiu vidaus rinkoje[38] 6 ir 7 straipsniuose. Visų pirma draudžiama vartoti formuluotes, dėl kurių vartotojui gali kilti nepagrįstų lūkesčių dėl kredito prieinamumo arba kainos.
|
|
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke kompetente myndigheder der er udpeget, og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kompetente myndigheder.
|
8 straipsnisTipinė informacija, kuri turi būti nurodyta reklamoje
|
|
2. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten for at fremme et tæt samarbejde mellem disse myndigheder, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad bet kokioje kredito sutarčių, kaip nustatyta 2 straipsnyje, reklamoje, kurioje nurodoma palūkanų norma arba bet kokie skaičiai, susiję su kredito kaina vartotojui, būtų pateikiama tipinė informacija pagal šį straipsnį.
|
|
Kapitel 2
|
2. Pateikiant tipinę informaciją tipiniame pavyzdyje aiškiai, tiksliai bei pastebimai nurodoma:
|
|
Betingelser for kreditgivere og kreditformidlere
|
a) kreditoriaus arba, jei taikoma, kredito tarpininko tapatybė;
|
|
Artikel 5
|
b) kad reklamuojamas produktas yra kredito sutartis ir, jei taikoma, yra užtikrintas hipoteka arba kita panašia valstybėje narėje įprastai naudojama garantija dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto arba užtikrintas su gyvenamosios paskirties nekilnojamuoju turtu susijusia teise;
|
|
Forpligtelser med hensyn til forretningsadfærd ved ydelsen af forbrugerkredit
|
c) kredito palūkanų norma, nurodant, ar ji yra fiksuotoji, ar kintamoji, ar abi, kartu su duomenimis apie mokesčius, įtrauktus į bendrą kredito kainą vartotojui;
|
|
1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver eller kreditformidler over for forbrugerne handler redeligt, rimeligt og professionelt i forbrugerens bedste interesse, når der ydes, formidles eller rådgives om kredit og i givet fald accessoriske tjenesteydelser.
|
d) bendra kredito suma;
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og de relevante kreditformidlere, og den måde hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale, ikke er til hinder for en opfyldelse af forpligtelsen til at handle i forbrugerens bedste interesse, jf. stk. 1.
|
e) bendros kredito kainos metinė norma;
|
|
Artikel 6
|
f) kredito sutarties trukmė;
|
|
Minimumskompetencekrav
|
g) dalinių mokėjimų suma;
|
|
1. Hjemlandene sikrer, at:
|
h) bendra vartotojo mokama suma;
|
|
a) Personale hos kreditgivere og kreditformidlere råder over et hensigtsmæssigt viden- og kompetenceniveau med hensyn til at tilbyde og udstede kreditaftaler, jf. artikel 2, eller med hensyn til aktiviteten som kreditformidler, som defineret i artikel 3, litra e). Hvis indgåelsen af en kreditaftale omfatter en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med aftalen, især forsikrings- eller investeringstjenesteydelser, skal personalet også være i besiddelse af passende viden og kompetence i forbindelse med den accessoriske tjenesteydelse for at opfylde kravene i artikel 19 i direktiv 2004/39/EF og i artikel 4 i direktiv 2002/92/EF.
|
i) perspėjimas, jei taikoma, apie riziką prarasti nekilnojamąjį turtą, jei bus nesilaikoma įsipareigojimų pagal kredito sutartį, kai kreditas yra užtikrintas hipoteka arba kita panašia valstybėje narėje įprastai naudojama garantija dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto arba užtikrintas su gyvenamosios paskirties nekilnojamuoju turtu susijusia teise.
|
|
b) De fysiske personer i ledelsen hos kreditgivere og kreditformidlere, som er ansvarlige for eller spiller en rolle inden for formidling af, rådgivning om og godkendelse af kreditaftalen, råder over et hensigtsmæssigt viden- og kompetenceniveau inden for kreditaftaler.
|
Tipinė informacija yra lengvai įskaitoma arba aiškiai girdima, atsižvelgiant į reklamai ir prekybai naudojamą laikmeną.
|
|
c) Der føres tilsyn med kreditgivere og kreditformidlere for at kunne vurdere, om kravene i stk. 1, litra a) og b) til stadighed er opfyldt.
|
3. Jei su kredito sutartimi susijusios papildomos paslaugos sutarties, ypač draudimo, sudarymas yra būtinas kreditui gauti apskritai arba skelbiamoms nuostatoms ir sąlygoms taikyti ir tos paslaugos kainos negalima nustatyti iš anksto, kartu su bendros kredito kainos metine norma aiškiai, tiksliai ir pastebimai taip pat nurodomas įsipareigojimas sudaryti šią sutartį.
|
|
2. Hjemlandene sikrer, at det hensigtsmæssige viden- og kompetenceniveau fastsættes ud fra anerkendte kvalifikationer eller anerkendt erfaring.
|
4. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai papildomai patikslinti tipinės informacijos punktų, kurie turi būti pateikti reklamoje, sąrašą.
|
|
3. Hjemlandene offentliggør de kriterier, som de har fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kreditgivere kan opfylde kravene til kompetence. Sådanne kriterier skal også omfatte en liste over anerkendte kvalifikationer.
|
Visų pirma Komisija, priimdama tokius deleguotuosius teisės aktus, prireikus iš dalies keičia tipinės informacijos punktų sąrašą, pateiktą šio straipsnio 2 dalies a–i punktuose.
|
|
4. I overensstemmelse med artikel 26 og med forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til at specificere kravene i stk. 1 og 2 i denne artikel og især de nødvendige krav i forbindelse med viden og kompetence.
|
5. Šio straipsnio nuostatomis nepažeidžiamos Direktyvos 2005/29/EB nuostatos.
|
|
Kapitel 3
|
9 straipsnisIkisutartinė informacija
|
|
Oplysninger og praksis
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad kreditoriai arba, jei taikoma, kredito tarpininkai visuomet teiktų bendrą informaciją apie kredito sutartis patvariojoje laikmenoje arba elektronine forma.
|
|
forud for indgåelse af kreditaftalen
|
Bendroje informacijoje pateikiami bent šie duomenys:
|
|
Artikel 7
|
a) kreditoriaus tapatybė ir geografinis adresas bei, jei taikoma, atitinkamo kredito tarpininko tapatybė ir geografinis adresas;
|
|
Generelle bestemmelser om reklame og markedsføring
|
b) tikslai, kuriems gali būti naudojamas kreditas;
|
|
Medlemsstaterne kræver, at reklame- og markedsføringsmeddelelser om kreditaftaler som omhandlet i artikel 2 er rimelige, entydige og ikke vildledende, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked [38]. Det forbydes især at anvende en ordlyd, der kan skabe forkerte forventninger hos forbrugeren til en kredits tilgængelighed eller omkostninger.
|
c) laidavimo formos;
|
|
Artikel 8
|
d) kredito sutarčių trukmė;
|
|
Standardoplysninger, der skal indgå i reklame
|
e) esamų kreditų tipų aprašas, pateikiant trumpą fiksuotųjų ir kintamųjų palūkanų normų produktų savybių aprašą, įskaitant su jais susijusias pasekmes vartotojui;
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver reklame for kreditaftaler som omhandlet i artikel 2, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, indeholder standardoplysninger i overensstemmelse med denne artikel.
|
f) nurodyta valiuta arba valiutos, kuriomis teikiami kreditai, įskaitant pasekmių vartotojui, kai kreditas išreikštas užsienio valiuta, paaiškinimą;
|
|
2. Standardoplysningerne skal utvetydigt, præcist og på fremtrædende vis gennem et repræsentativt eksempel angive følgende:
|
g) parodomasis bendros kredito kainos vartotojui ir bendros kredito kainos metinės normos pavyzdys;
|
|
a) kreditgiverens eller i påkommende tilfælde kreditformidlerens identitet
|
h) skirtingos galimybės grąžinti kreditą kreditoriui (įskaitant reguliarių grąžinimo įmokų skaičių, periodiškumą ir sumą);
|
|
b) at det produkt, der gøres reklame for, er en kreditaftale, som i givet fald er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse
|
i) tai, ar yra išankstinio grąžinimo galimybė, ir, jei taikoma, išankstinio grąžinimo sąlygų aprašas;
|
|
c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller begge dele, tillige med oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten
|
j) tai, ar būtinas turto vertinimas, ir, jei taikoma, kas turėtų jį atlikti;
|
|
d) det samlede kreditbeløb
|
k) išsami informacija, kaip gauti informaciją apie kredito sutarties palūkanoms taikomas mokesčių lengvatas ar kitas viešąsias subsidijas.
|
|
e) de årlige omkostninger i procent
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad kreditorius ir, jei taikoma, kredito tarpininkas nepagrįstai nedelsdamas po to, kai vartotojas pateikia būtiną informaciją apie savo poreikius, finansinę padėtį ir pageidavimus pagal 14 straipsnį, vartotojui pateiktų jam pritaikytą informaciją, reikalingą norint palyginti rinkoje esančius kreditus, įvertinti jų pasekmes ir priimti pagrįstą sprendimą, ar sudaryti kredito sutartį. Tokia informacija popieriuje arba kitoje patvariojoje laikmenoje pateikiama naudojant II priede nurodytą Europos standartinį informacijos lapą (ESIL).
|
|
f) kreditaftalens løbetid
|
Valstybės narės užtikrina, kad prie vartotojui pateikiamo kreditoriui privalomo pasiūlymo būtų pridedamas ESIL. Tokiomis aplinkybėmis valstybės narės užtikrina, kad kredito sutarties nebūtų galima sudaryti tol, kol vartotojas negavo pakankamai laiko pasiūlymams palyginti, jų pasekmėms įvertinti ir pagrįstai nuspręsti, ar priimti pasiūlymą, nepaisant priemonių, kuriomis sudaroma sutartis.
|
|
g) afdragenes størrelse
|
Laikoma, kad kreditorius ir, jei taikoma, kredito tarpininkas laikėsi vartotojo informavimo prieš sudarant nuotolinę sutartį reikalavimų, kaip nustatyta Direktyvos 2002/65/EB 3 straipsnyje, jei jie pateikė ESIL.
|
|
h) det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren
|
Bet kokia papildoma informacija, kurią kreditorius arba, jei taikoma, kredito tarpininkas gali suteikti vartotojui, pateikiama atskiru dokumentu, kuris gali būti pridėtas prie ESIL.
|
|
i) i givet fald en advarsel om risikoen for at miste den faste ejendom i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne under kreditaftalen, når kreditten er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse.
|
3. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai iš dalies keisti šio straipsnio 1 dalyje nustatytus tipinės informacijos punktus ir II priede pateikto ESIL turinį ir formatą.
|
|
Standardoplysningerne skal være let læselige eller skal kunne høres tydeligt afhængigt af det medie, der anvendes til reklame og markedsføring.
|
Visų pirma prireikus tokiais deleguotaisiais teisės aktais:
|
|
3. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, navnlig en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de oplyste vilkår og betingelser, og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være angivet utvetydigt, præcist og på fremtrædende vis sammen med de årlige omkostninger i procent.
|
a) iš dalies keičiamas šio straipsnio 1 dalyje nustatytų tipinės informacijos punktų sąrašas;
|
|
4. I overensstemmelse med artikel 26 og med forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til yderligere at specificere listen over de punkter, der er en del af standardoplysningerne, og som skal indgå i reklamerne.
|
b) išbraukiami II priede nustatyti informacijos punktai;
|
|
Kommissionen skal navnlig, når den vedtager sådanne delegerede retsakter, om nødvendigt ændre listen over de punkter, der er en del af standardoplysningerne, og som er fastlagt i stk. 2, litra a) til i), i denne artikel.
|
c) papildomas II priede nustatytų informacijos punktų sąrašas;
|
|
5. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF.
|
d) iš dalies keičiamas II priede pateikto ESIL turinio pateikimas;
|
|
Artikel 9
|
e) tikslinami II priede pateikti ESIL pildymo nurodymai.
|
|
Oplysninger forud for aftaleindgåelsen
|
4. Balso telefonijos ryšių atveju, kaip nurodyta Direktyvos 2002/65/EB 3 straipsnio 3 dalyje, pagrindinių teikiamos finansinės paslaugos savybių apibūdinimas pagal tos direktyvos 3 straipsnio 3 dalies b punkto antrą įtrauką apima bent dalykus, nurodytus II priedo A dalies 2, 3, 4 ir 5 skirsniuose.
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne eller i påkommende tilfælde kreditformidlerne til enhver tid gør de generelle oplysninger om kreditaftalerne tilgængelige på et varigt medium eller i elektronisk form.
|
5. Valstybės narės užtikrina, kad kreditorius arba kredito tarpininkas, vartotojui paprašius, jam nemokamai pateiktų kredito sutarties projekto egzempliorių. Ši nuostata netaikoma, kai kreditorius prašymo pateikimo metu nenori sudaryti kredito sutarties su vartotoju.
|
|
De generelle oplysninger skal som minimum omfatte følgende:
|
10 straipsnisInformavimo reikalavimai kredito tarpininkams
|
|
a) navn og fysisk adresse på kreditgiveren samt i påkommende tilfælde navn og fysisk adresse på den involverede kreditformidler
|
1. Prieš teikdamas bet kurias iš 3 straipsnio e punkte išvardytų paslaugų, kredito tarpininkas vartotojui suteikia bent jau tokią informaciją:
|
|
b) de formål, hvortil kreditten kan anvendes
|
a) kredito tarpininko tapatybė ir geografinis adresas;
|
|
c) former for sikkerhedsstillelse
|
b) registras, kuriame jis įregistruotas, ir būdai, kaip patikrinti, ar jis įregistruotas;
|
|
d) kreditaftalernes løbetid
|
c) kai jis veikia kaip priklausomas kredito tarpininkas, jis prisistato kaip priklausomas draudimo tarpininkas ir vartotojo prašymu pateikia kreditoriaus (-ių), kuriam (-iems) jis dirba, pavadinimą (-us);
|
|
e) beskrivelse af de forskellige kreditformer med en kort beskrivelse af karakteristika for fastforrentede eller variabelt forrentede produkter, herunder de dermed forbundne implikationer for forbrugeren
|
d) ar turi, tiesiogiai ar netiesiogiai, akcijų, sudarančių daugiau nei 10 % tam tikro kreditoriaus balsavimo teisių arba kapitalo;
|
|
f) angivelse af den valuta eller de valutaer, der anvendes til kreditterne, herunder en forklaring på konsekvenserne for forbrugeren, hvis kreditten er angivet i udenlandsk valuta
|
e) ar atitinkamas kreditorius arba atitinkamo kreditoriaus patronuojančioji įmonė tiesiogiai ar netiesiogiai turi akcijų, sudarančių daugiau nei 10 % kredito tarpininko balsavimo teisių arba kapitalo;
|
|
g) et vejledende eksempel på de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten og de årlige omkostninger i procent
|
f) mokestis, kurį vartotojas moka kredito tarpininkui už jo paslaugas;
|
|
h) de forskellige muligheder for tilbagebetaling af kreditten til kreditgiveren (inklusive de periodiske afdrags antal, hyppighed og størrelse)
|
g) procedūros, pagal kurias vartotojai ir kiti suinteresuotieji asmenys gali pateikti skundus dėl kredito tarpininkų veiksmų, ir prireikus skundų pateikimo ir žalos atlyginimo neteismine tvarka priemonės;
|
|
i) hvorvidt det er muligt at indfri før tiden og i så fald en beskrivelse af de vilkår, der gælder for førtidig indfrielse
|
h) nepriklausomų kredito tarpininkų atveju – esami komisiniai, jei taikoma, kuriuos kreditorius moka kredito tarpininkui už jo paslaugas.
|
|
j) hvorvidt det er nødvendigt med en vurdering af ejendommen og i så fald, hvem der udfører den
|
2. Nepriklausomi kredito tarpininkai vartotojo prašymu pateikia informaciją apie komisinių, kuriuos moka skirtingi kreditoriai, teikiantys vartotojui siūlomas kredito sutartis, dydžio skirtumus. Vartotojas informuojamas, kad turi teisę prašyti tokios informacijos.
|
|
k) oplysninger om, hvordan man opnår skattelempelser for renter af kreditaftaler eller andre offentlige subsidier.
|
3. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai atnaujinti vartotojams teiktinos informacijos apie kredito tarpininkus punktų sąrašą, išdėstytą šio straipsnio 1 dalyje.
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren og i påkommende tilfælde kreditformidleren - uden unødig forsinkelse, efter at forbrugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sit behov, sin finansielle situation og sine præferencer i henhold til artikel 14 - giver forbrugeren de persontilpassede oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt den pågældende skal indgå en kreditaftale. Oplysningerne gives via det europæiske standardiserede informationsark (ESIS), jf. bilag II, på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium.
|
Visų pirma Komisija, priimdama tokius deleguotuosius teisės aktus, prireikus iš dalies keičia informacijos punktus, pateiktus šio straipsnio 1 dalyje.
|
|
Medlemsstaterne sikrer, at et tilbud, der er bindende for kreditgiveren, ledsages af en ESIS-formular, når det afgives til forbrugeren. Under sådanne omstændigheder sikrer medlemsstaterne, at kreditaftalen ikke kan indgås, førend forbrugeren har haft tilstrækkelig tid til at sammenligne tilbuddene, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en informeret beslutning om, hvorvidt forbrugeren vil acceptere et tilbud, uanset hvordan aftalen er indgås.
|
4. Siekiant užtikrinti vienodas šio straipsnio 1 dalies taikymo sąlygas, Komisijai suteikiami įgaliojimai prireikus nustatyti standartinį šio straipsnio 1 dalyje pateiktų informacijos punktų formatą ir pateikimą.
|
|
Kreditgiveren og i påkommende tilfælde kreditformidleren anses for at have opfyldt oplysningskravene over for forbrugeren forud for indgåelsen af fjernsalgsaftalen som fastsat i artikel 3 i direktiv 2002/65/EF, hvis de har afleveret en ESIS-formular.
|
11 straipsnisPakankami paaiškinimai
|
|
Eventuelle supplerende oplysninger fra kreditgiveren og i påkommende tilfælde kreditformidleren til forbrugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til ESIS-formularen.
|
Valstybės narės užtikrina, kad kreditoriai ir, jei taikoma, kredito tarpininkai vartotojui pateiktų pakankamai paaiškinimų apie siūlomą (-as) kredito sutartį (-is) ir visas papildomas paslaugas, kad vartotojas galėtų įvertinti, ar siūlomos kredito sutartys atitinka jo poreikius ir finansinę padėtį. Pakankamas paaiškinimas apima konkrečiam asmeniui pritaikytos informacijos apie siūlomo kredito savybes pateikimą, bet nesuformuluojant jokios rekomendacijos. Kreditoriai ir, jei taikoma, kredito tarpininkai atidžiai įvertina vartotojo su kreditais susijusių žinių ir patirties lygį visomis būtinomis priemonėmis, kad kreditorius arba kredito tarpininkas galėtų nustatyti, kokio lygio paaiškinimus teikti vartotojui, ir pagal tai pritaikyti tokius paaiškinimus.
|
|
3. I overensstemmelse med artikel 26 og med forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til at ændre standardoplysningerne i stk. 1 i denne artikel og indholdet og formatet af ESIS-formularen i bilag II.
|
Teikiant tokius pakankamus paaiškinimus, be kita ko, paaiškinama informacija ir terminai, įtraukti į ikisutartinę informaciją, teikiamą pagal 9 ir 10 straipsnius, ir galimos kredito sutarties sudarymo pasekmės vartotojui, įskaitant pasekmes tuomet, kai vartotojas nevykdo su mokėjimu susijusių įsipareigojimų.
|
|
De delegerede retsakter skal, om nødvendigt, især give mulighed for at:
|
4 skyriusBendros kredito kainos metinė norma
|
|
a) ændre listen over de standardoplysninger, der er anført i stk. 1 i denne artikel
|
12 straipsnisBendros kredito kainos metinės normos apskaičiavimas
|
|
b) slette de oplysninger, der er anført i bilag II
|
1. Bendros kredito kainos metinė norma, kuri kiekvienais metais yra lygi dabartinei visų būsimų arba esamų kreditoriaus ir vartotojo sutartų įsipareigojimų (išmokėtų lėšų, grąžinimo įmokų ir mokesčių) vertei, apskaičiuojama pagal I priede pateikiamą matematinę formulę.
|
|
c) foretage tilføjelser til listen over de oplysninger, der er anført i bilag II
|
2. Norint apskaičiuoti bendros kredito kainos metinę normą, nustatoma bendra kredito kaina vartotojui, išskyrus bet kuriuos vartotojo mokamus mokesčius už bet kurio iš kredito sutartyje nustatytų jo įsipareigojimų nevykdymą.
|
|
d) ændre præsentationen af indholdet af ESIS-formularen, der er anført i bilag II
|
Kai norint gauti kreditą privaloma atidaryti sąskaitą, tokios sąskaitos išlaikymo išlaidos, išlaidos mokėjimo priemonių naudojimo mokėjimo operacijoms vykdyti ir lėšoms išmokėti iš tos sąskaitos ir kitos su mokėjimo operacijomis susijusios išlaidos įskaičiuojamos į bendrą kredito kainą vartotojui, nebent išlaidos buvo aiškiai bei atskirai nurodytos kredito sutartyje arba bet kurioje kitoje su vartotoju sudarytoje sutartyje.
|
|
e) præcisere instruktionerne i forbindelse med udfyldelsen af ESIS-formularen, der er anført i bilag II.
|
3. Bendros kredito kainos metinė norma apskaičiuojama remiantis prielaida, kad kredito sutartis galios sutartą laikotarpį ir kreditorius bei vartotojas vykdys savo įsipareigojimus pagal kredito sutartyje nustatytas sąlygas ir terminus.
|
|
4. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 2), 3), 4) og 5), i bilag II.
|
4. Tais atvejais, kai į kredito sutartis įtrauktos sąlygos, pagal kurias leidžiami kredito palūkanų normos ir, kai taikoma, mokesčių, įskaičiuojamų į bendros kredito kainos metinę normą, pakeitimai, kurių negalima kiekybiškai įvertinti apskaičiavimo metu, bendros kredito kainos metinė norma apskaičiuojama remiantis prielaida, kad kredito palūkanų norma ir kiti mokesčiai bus apskaičiuoti tokio dydžio, kuris nustatytas pasirašant sutartį.
|
|
5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren og i påkommende tilfælde kreditformidleren på forbrugerens anmodning og uden beregning tilvejebringer en kopi af udkastet til kreditaftalen til forbrugeren. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med forbrugeren.
|
5. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai iš dalies pakeisti formulę ir prielaidas, naudojamas apskaičiuojant bendros kredito kainos metinę normą pagal I priedą.
|
|
Artikel 10
|
Komisija, priimdama tokius deleguotuosius teisės aktus, prireikus iš dalies keičia I priede nustatytą formulę ar prielaidas, visų pirma, jei šiame straipsnyje ir I priede nustatytų prielaidų nepakanka bendros kredito kainos metinei normai vienodai apskaičiuoti arba tos prielaidos nebeatitinka komercinės situacijos rinkoje.
|
|
Oplysningskrav vedrørende kreditformidlere
|
13 straipsnisInformavimas apie kredito palūkanų normą
|
|
1. Inden udførelsen af de tjenesteydelser, der er opført i artikel 3, litra e), giver kreditformidleren som minimum forbrugeren følgende oplysninger:
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad kreditorius vartotoją popieriuje arba kitoje patvariojoje laikmenoje pateikiamu pranešimu informuotų apie kredito palūkanų normos bet kuriuos pasikeitimus iki pasikeitimo įsigaliojimo. Informacijoje nurodoma grąžinimo įmokų suma įsigaliojus naujai kredito palūkanų normai ir, jei keičiasi mokėjimų skaičius ar periodiškumas, pateikiami atitinkami duomenys.
|
|
a) navn og fysisk adresse på kreditformidleren
|
2. Tačiau šalys kredito sutartyje gali susitarti, kad 1 dalyje nurodyta informacija vartotojui periodiškai pateikiama tais atvejais, kai kredito palūkanų normos pasikeitimas tiesiogiai susijęs su orientacinės normos pasikeitimu, o naujoji orientacinė norma viešai paskelbiama tinkamomis priemonėmis ir informaciją apie naująją orientacinę normą taip pat galima gauti kreditoriaus patalpose.
|
|
b) det register, som den pågældende er optaget i, med angivelse af, hvordan det kan kontrolleres, at den pågældende er registreret
|
5 skyriusKreditingumo vertinimas
|
|
c) såfremt den pågældende er en bunden kreditformidler, tilkendegiver den pågældende sig som sådan og leverer på forbrugerens anmodning navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne den pågældende handler
|
14 straipsnisPareiga įvertinti vartotojo kreditingumą
|
|
d) hvorvidt den pågældende har en direkte eller indirekte andel på over 10 % af stemmerettighederne eller kapitalen hos en bestemt kreditgiver
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad prieš sudarant kredito sutartį kreditorius atidžiai įvertintų vartotojo kreditingumą remdamasis kriterijais, įskaitant vartotojo pajamas, santaupas, skolas ir kitus finansinius įsipareigojimus. Šis vertinimas atliekamas remiantis būtina informacija, kreditoriaus arba, jei taikoma, kredito tarpininko gauta iš vartotojo ir svarbių vidaus ar išorės šaltinių, ir atitinka būtinumo ir proporcingumo reikalavimus, nustatytus Direktyvos 95/46/EB 6 straipsnyje. Valstybės narės užtikrina, kad kreditoriai nustatytų tinkamus procesus vartotojo kreditingumui įvertinti. Šie procesai peržiūrimi reguliariai ir saugomi naujausi šių procesų aprašai.
|
|
e) hvorvidt en bestemt kreditgiver eller moderselskabet til en bestemt kreditgiver har en direkte eller indirekte andel på over 10 % af stemmerettighederne eller kapitalen hos kreditformidleren
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad:
|
|
f) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidleren for dennes tjenesteydelser
|
a) kai vartotojo kreditingumo vertinimas parodo, kad jo galimybės grąžinti kreditą kredito sutarties galiojimo laikotarpiu perspektyvos yra neigiamos, kreditorius atsisakytų suteikti kreditą;
|
|
g) de procedurer, hvorefter forbrugere og andre berørte parter kan indbringe klager over kreditformidlere, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan anvendes
|
b) kai paraiška gauti kreditą atmetama, kreditorius iškart ir nemokamai vartotojui praneštų atmetimo priežastis;
|
|
h) hvorvidt der findes provisioner for de kreditformidlere, som ikke er bundet til én kreditgiver, og som kreditgiveren skal betale til kreditformidleren for den pågældendes tjenesteydelser.
|
c) vadovaudamasis Direktyvos 95/46/EB 10 straipsniu, kreditorius iš anksto informuotų vartotoją, kad bus tikrinama duomenų bazė;
|
|
2. De ikke bundne kreditformidlere tilvejebringer på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de forskellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin ret til at anmode om sådanne oplysninger.
|
d) kai paraiška gauti kreditą atmetama remiantis duomenimis, kurie yra patikrintoje duomenų bazėje, arba tuo, kad jų toje bazėje nėra, kreditorius iškart ir nemokamai vartotojui praneštų patikrintos duomenų bazės pavadinimą, jos duomenų valdytoją, taip pat apie jo prieigos teisę ir prireikus jo teisę ištaisyti savo duomenis toje duomenų bazėje;
|
|
3. I overensstemmelse med artikel 26 og med forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til at ajourføre oplysningerne om kreditformidlere til forbrugeren, jf. stk. 1 i denne artikel.
|
e) nepažeidžiant bendros teisės gauti informaciją, nustatytos Direktyvos 95/46/EB 12 straipsnyje, kai paraiška atmetama remiantis automatiniu sprendimu arba sprendimu, pagrįstu tokiais metodais, kaip automatinis kredito balų suteikimas, kreditorius iškart ir nemokamai informuotų vartotoją ir jam paaiškintų automatinio sprendimo logiką;
|
|
Kommissionen skal navnlig, når den vedtager sådanne delegerede retsakter, om nødvendigt, ændre listen over oplysningerne, jf. stk. 1 i denne artikel.
|
f) vartotojas turėtų galimybę prašyti sprendimą peržiūrėti rankiniu būdu.
|
|
4. For at sikre lige betingelser for anvendelsen af stk. 1 i denne artikel tillægges Kommissionen beføjelser til i påkommende tilfælde at fastlægge et standardiseret format og præsentationen af de oplysninger, der er fastlagt i stk. 1 i denne artikel.
|
3. Valstybės narės užtikrina, kad jei šalys svarsto galimybę didinti bendrą vartotojui suteikto kredito sumą jau sudarius kredito sutartį, prieš bet kokį svarbesnį bendros kredito sumos padidinimą kreditorius atnaujintų turimą finansinę informaciją apie vartotoją ir iš naujo įvertintų vartotojo kreditingumą.
|
|
Artikel 11
|
4. Kiek tai susiję su vartotojo kreditingumo vertinimu, valstybės narės užtikrina, kad kreditoriai ir kredito tarpininkai gautų visą būtiną informaciją apie vartotojo asmeninę ir finansinę padėtį, jo pageidavimus bei tikslus ir apsvarstytų pakankamai kredito sutarčių iš savo siūlomų produktų, kad nustatytų produktus, kurie nėra netinkami vartotojui turint omenyje jo poreikius, finansinę padėtį ir asmenines aplinkybes. Toks apsvarstymas grindžiamas informacija, kuri yra naujausia tuo momentu, ir pagrįstomis prielaidomis apie vartotojo padėtį siūlomos kredito sutarties galiojimo laikotarpiu.
|
|
Fyldestgørende forklaringer
|
5. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai patikslinti ir iš dalies keisti kriterijus, į kuriuos reikia atsižvelgti atliekant šio straipsnio 1 dalyje nustatytą kreditingumo vertinimą ir užtikrinant, kad kredito produktai nebūtų netinkami vartotojui, kaip nustatyta šio straipsnio 4 dalyje.
|
|
Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåede kreditaftaler passer til vedkommendes behov og finansielle situation. En fyldestgørende forklaring omfatter bl.a. tilvejebringelsen af persontilpassede oplysninger om de tilbudte kreditaftalers karakteristika, dog uden at der fremsættes anbefalinger. Kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere vurderer nøje omfanget af forbrugerens viden om og erfaring med kredit på enhver måde, der måtte være nødvendig for at give kreditgiveren eller formidleren mulighed for at afgøre, hvilke forklaringer der skal gives til forbrugeren, og tilpasse sådanne forklaringer til forbrugeren.
|
15 straipsnisVartotojo pareiga atskleisti informaciją
|
|
Sådanne fyldestgørende forklaringer omfatter desuden en forklaring på de oplysninger og de udtryk, som indgår i oplysningerne forud for aftaleindgåelsen, jf. artikel 9 og 10, og de konsekvenser, som indgåelsen af kreditaftalen kan have for forbrugeren, herunder også misligholdelse i forbindelse med forbrugerens betaling.
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad teikdami paraišką gauti kreditą vartotojai kreditoriams ir, jei taikoma, kredito tarpininkams pateiktų išsamią ir teisingą informaciją apie savo finansinę padėtį ir asmenines aplinkybes. Ta informacija prireikus turėtų būti patvirtinta dokumentais iš nešališkai patikrinamų šaltinių.
|
|
Kapitel 4
|
2. Kiek tai susiję su informacija, kurią vartotojas turi pateikti, kad kreditorius galėtų atidžiai įvertinti vartotojo kreditingumą ir priimti sprendimą, ar suteikti kreditą, valstybės narės užtikrina, kad kreditoriai etape prieš sudarant sutartį aiškiai nurodytų informaciją, prireikus įskaitant nešališkai patikrinamus įrodymus, kurią vartotojas turi pateikti. Valstybės narės taip pat užtikrina, kad kreditoriai nurodytų tikslų laiką, iki kurio vartotojai turi pateikti tokią informaciją.
|
|
Årlige omkostninger i procent
|
Valstybės narės užtikrina, kad tais atvejais, kai vartotojas nusprendžia nepateikti informacijos, būtinos jo kreditingumui įvertinti, kreditorius arba kredito tarpininkas perspėja vartotoją, kad negali įvertinti kreditingumo, todėl kreditas gali būti nesuteiktas. Šio perspėjimo pateikimo forma gali būti standartizuota.
|
|
Artikel 12
|
3. Šiuo straipsniu nepažeidžiamas 1995 m. spalio 24 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvos 95/46/EB dėl asmenų apsaugos tvarkant asmens duomenis ir dėl laisvo tokių duomenų judėjimo, ypač jos 6 straipsnio, taikymas.
|
|
Beregning af de årlige omkostninger i procent
|
6 skyriusPrieiga prie duomenų bazių
|
|
1. De årlige omkostninger i procent, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisterende forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mellem kreditgiveren og forbrugeren, beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.
|
16 straipsnisPrieiga prie duomenų bazių
|
|
2. Ved beregningen af de årlige omkostninger i procent lægges de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten til grund, bortset fra de omkostninger, som forbrugeren skal betale ved misligholdelse af en af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen.
|
1. Kiekviena valstybė narė visiems kreditoriams užtikrina nediskriminuojamą prieigą prie duomenų bazių, naudojamų toje valstybėje narėje vartotojų kreditingumui vertinti ir stebėti, kaip vartotojai laikosi kreditinių įsipareigojimų kredito sutarties galiojimo laikotarpiu. Tokios duomenų bazės yra ir duomenų bazės, kurias eksploatuoja privačios kreditų informacijos teikimo įmonės, ir vieši kreditų registrai.
|
|
Hvis det er obligatorisk at åbne en konto for at få kreditten, skal omkostningerne ved forvaltning af sådan en konto, omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, medmindre omkostningerne klart fremgår separat af kreditaftalen eller af en eventuel anden aftale, der er indgået med forbrugeren.
|
2. Pagal 26 straipsnį ir laikantis 27 ir 28 straipsniuose išdėstytų sąlygų Komisijai suteikiami įgaliojimai apibrėžti vienodus kreditų registravimo kriterijus ir duomenų tvarkymo sąlygas, taikomus šio straipsnio 1 dalyje nurodytoms duomenų bazėms.
|
|
3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiveren og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.
|
Visų pirma tokiuose deleguotuosiuose teisės aktuose apibrėžiamos tokioms duomenų bazėms taikomos registravimo ribinės vertės ir pateikiamos suderintos pagrindinių terminų, kurie vartojami tokiose duomenų bazėse, apibrėžtys.
|
|
4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og i påkommende tilfælde i de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger beregnes ud fra niveauet på tidspunktet for underskrivelsen af kreditaftalen.
|
3. Informacija duomenų bazėse teikiama išskyrus atvejus, kai tokios informacijos teikimas draudžiamas pagal kitus Sąjungos teisės aktus arba prieštarauja viešosios tvarkos ar visuomenės saugumo tikslams.
|
|
5. I overensstemmelse med artikel 26 og under forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til at ændre den beregningsmåde og de antagelser, der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent som fastlagt i bilag I.
|
4. Šiuo straipsniu nepažeidžiamas 1995 m. spalio 24 d. Europos Parlamento ir Tarybos direktyvos 95/46/EB dėl asmenų apsaugos tvarkant asmens duomenis ir dėl laisvo tokių duomenų judėjimo taikymas.
|
|
Kommissionen ændrer, om nødvendigt, når den vedtager sådanne delegerede retsakter, den beregningsmåde og de antagelser, der er fastlagt i bilag I, navnlig hvis antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.
|
7 skyriusKonsultavimas
|
|
|
17 straipsnisKonsultavimo standartai
|
|
Artikel 13
|
1. Šioje direktyvoje konsultavimas yra paslauga, atskira nuo kredito suteikimo. Tokia paslauga gali būti skelbiama kaip konsultavimas tik tuo atveju, kai vartotojui užtikrinamas paslaugą teikiančio asmens atlyginimo skaidrumas.
|
|
Oplysninger om debitorrenten
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad kreditorius arba kredito tarpininkas vykdydami konkrečią operaciją vartotoją informuotų, ar teikiama arba bus teikiama konsultacija. Tai gali būti daroma pateikiant papildomą ikisutartinę informaciją. Kai vartotojams teikiamos konsultacijos, valstybės narės, šalia 5 ir 6 straipsniuose nustatytų reikalavimų, užtikrina, kad kreditoriai ir kredito tarpininkai:
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren på papir eller ved hjælp af et andet varigt medium underretter forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten, inden ændringen træder i kraft. Oplysningerne skal indeholde afdragsbeløbets størrelse, efter at den nye debitorrente er trådt i kraft, og såfremt afdragenes antal eller hyppighed ændres nærmere oplysning herom.
|
a) apsvarstytų pakankamai rinkoje siūlomų kredito sutarčių, kad galėtų rekomenduoti tinkamiausias pagal vartotojo poreikius, finansinę padėtį ir asmenines aplinkybes kredito sutartis;
|
|
2. Parterne kan dog i kreditaftalen blive enige om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger direkte sammen med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig måde, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgiverens lokaler.
|
b) gautų būtiną informaciją apie vartotojo asmeninę ir finansinę padėtį, pageidavimus ir tikslus, kad galėtų rekomenduoti tinkamas kredito sutartis. Toks vertinimas grindžiamas tuo momentu turima naujausia informacija ir pagrįstomis prielaidomis apie vartotojo padėtį siūlomos kredito sutarties galiojimo laikotarpiu.
|
|
Kapitel 5
|
8 skyriusIšankstinis grąžinimas
|
|
Vurdering af kreditværdigheden
|
18 straipsnisIšankstinis grąžinimas
|
|
Artikel 14
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad vartotojas turėtų teisės aktuose arba sutartyje nustatytą teisę savo įsipareigojimus pagal kredito sutartį įvykdyti nesibaigus tos sutarties galiojimui. Tokiais atvejais jis turi teisę į bendros kredito kainos sumažinimą, kurį sudaro likusio sutarties trukmės laikotarpio palūkanos ir išlaidos.
|
|
Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed
|
2. Valstybės narės gali numatyti, kad norint pasinaudoti 1 dalyje nurodyta teise taikomos tam tikros sąlygos. Tokios sąlygos gali apimti laiko apribojimus norint pasinaudoti šia teise, skirtingą požiūrį pagal kredito palūkanų normos rūšį ar su aplinkybėmis, kuriomis galima pasinaudoti šia teise, susijusius apribojimus. Valstybės narės taip pat gali numatyti, kad kreditorius turėtų teisę į teisingą ir objektyviai pagrįstą kompensaciją už galimas išlaidas, tiesiogiai susijusias su išankstiniu kredito grąžinimu. Bet kokiu atveju, jeigu išankstinis grąžinimas atliekamas per tą laikotarpį, kuriam yra nustatyta fiksuotoji palūkanų norma, galimybė pasinaudoti šia teise gali priklausyti nuo to, ar vartotojas turi specialų interesą.
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren foretager en grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed inden indgåelsen af kreditaftalen ud fra kriterier, der bl.a. omfatter forbrugerens indtægt, opsparing, gæld og andre finansielle forpligtelser. Vurderingen foretages på grundlag af de nødvendige oplysninger, som kreditgiveren eller i påkommende tilfælde kreditformidleren har fået fra forbrugeren og fra relevante interne eller eksterne kilder, og skal opfylde kravene med hensyn til nødvendighed og proportionalitet, som fastlagt i artikel 6 i direktiv 95/46/EF. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne fastlægger hensigtsmæssige procedurer med hensyn til at vurdere forbrugerens kreditværdighed. Disse procedurer gennemgås med jævne mellemrum, og der føres opdaterede fortegnelser over disse procedurer.
|
Kai valstybė narė nustato tokias sąlygas, dėl jų vartotojui neturėtų būti pernelyg sudėtinga arba sunku pasinaudoti 1 dalyje nurodyta teise.
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer:
|
9 skyriusRizikos ribojimo ir priežiūros reikalavimai
|
|
a) Hvis det efter vurderingen af forbrugerens kreditværdighed må konkluderes, at denne ikke har udsigt til at kunne tilbagebetale kreditten i løbet af kreditaftalens løbetid, afviser kreditgiveren at yde kreditten.
|
19 straipsnisKredito tarpininkų leidimų išdavimas ir priežiūra
|
|
b) Hvis en kreditanmodning afslås, underretter kreditgiveren forbrugeren omgående og uden beregning om årsagerne til afslaget.
|
1. Kredito tarpininkams jų buveinės valstybės narės kompetentinga institucija, kaip apibrėžta 4 straipsnyje, išduoda tinkamus leidimus, kad jie galėtų vykdyti 3 straipsnio e punkte nustatytą veiklą. Toks leidimas išduodamas remiantis kredito tarpininko buveinės valstybėje narėje nustatytais reikalavimais ir atsižvelgiant į tai, kad būtų vykdomi 20 straipsnyje nustatyti profesiniai reikalavimai.
|
|
c) I overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF underretter kreditgiveren på forhånd forbrugeren om, at der vil blive foretaget søgning i en database.
|
2. Buveinės valstybės narės užtikrina, kad leidimus turintys kredito tarpininkai nuolat laikytųsi sąlygų, pagal kurias išduotas pirminis leidimas.
|
|
d) Hvis en kreditanmodning afslås ud fra de anførte oplysninger eller manglen på samme i en dertil anvendt database, underretter kreditgiveren forbrugeren omgående og uden beregning om navnet på den anvendte database såvel som om databasens tilsynsførende og forbrugerens ret til adgang og i påkommende tilfælde ret til at foretage berigtigelser i databasen.
|
3. Buveinės valstybės narės užtikrina, kad kredito tarpininko leidimas būtų panaikintas bet kuriuo iš šių atvejų:
|
|
e) Hvis en kreditanmodning afslås via en it-baseret afgørelse eller en afgørelse, der baseres på metoder som f.eks. it-baseret kreditvurdering, underretter kreditgiveren forbrugeren omgående og uden beregning og redegør over for forbrugeren for begrundelsen bag den it-baserede afgørelse - uden at dette berører den almene ret til adgang i henhold til artikel 12 i direktiv 95/46/EF.
|
a) kredito tarpininkas nebevykdo reikalavimų, pagal kuriuos buvo išduotas leidimas;
|
|
f) Forbrugeren har mulighed for at kræve, at afgørelsen tages op til manuel revision.
|
b) kredito tarpininkas yra gavęs leidimą pateikęs klaidingą informaciją ar pasinaudojęs kitomis netinkamomis priemonėmis.
|
|
3. Medlemsstaterne sikrer, at hvis parterne overvejer at øge det samlede kreditbeløb til forbrugeren efter indgåelsen af kreditaftalen, ajourføres de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren, og forbrugerens kreditværdighed tages op til ny vurdering, inden der bevilges en betydelig stigning i det samlede kreditbeløb.
|
4. Valstybės narės užtikrina, kad leidimus turinčių kredito tarpininkų nuolatinę veiklą prižiūrėtų jų buveinės valstybės narės kompetentinga institucija, kaip nurodyta 4 straipsnyje.
|
|
4. I forbindelse med en vurdering af forbrugerens kreditværdighed sikrer medlemsstaterne, at kreditgivere og kreditformidlere får de nødvendige oplysninger om forbrugerens personlige og finansielle situation, dennes præferencer og målsætninger, og at de tager et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler fra deres produktudvalg i betragtning for at kunne udpege de produkter, der ikke er uegnede til forbrugeren på baggrund af dennes behov, finansielle situation og personlige forhold. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det pågældende tidspunkt, og på rimelige antagelser med hensyn til forbrugerens situation i den foreslåede kreditaftales løbetid.
|
20 straipsnisKredito tarpininkų registravimas
|
|
5. I overensstemmelse med artikel 26 og med forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til at præcisere og ændre de kriterier, der skal overvejes i forbindelse med en vurdering af kreditværdigheden, jf. stk. 1 i denne artikel, og til at sikre, at kreditprodukter ikke er uegnede for forbrugeren, jf. stk. 4 i denne artikel.
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad būtų sukurtas ir atnaujinamas leidimus turinčių kredito tarpininkų registras.
|
|
Artikel 15
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad visi (veikiantys tiek kaip fiziniai, tiek kaip juridiniai asmenys) leidimus turintys kredito tarpininkai būtų registruoti savo buveinės valstybės narės kompetentingoje institucijoje, kaip nurodyta 4 straipsnyje.
|
|
Forbrugerens forpligtelse til at fremlægge oplysninger
|
Kiek tai susiję su juridiniais asmenimis, 1 dalyje nurodytame registre pateikiami vadovybei priklausančių asmenų, kurie atsako už tarpininkavimo veiklą, vardai ir pavardės. Valstybės narės taip pat gali reikalauti, kad būtų registruojami visi fiziniai asmenys, tiesiogiai dirbantys su klientais įmonėje, kuri užsiima kredito tarpininkavimo veikla.
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne giver kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere fuldstændige og korrekte oplysninger om deres finansielle situation og personlige forhold i forbindelse med kreditanmodningen. Disse oplysninger støttes, om nødvendigt, af dokumentation fra uafhængige og kontrollerbare kilder.
|
Registre nurodoma valstybė (-ės) narė (-ės), kurioje (-se) tarpininkas ketina vykdyti veiklą pagal įsisteigimo laisvės arba laisvės teikti paslaugas taisykles ir apie tai informavo savo buveinės valstybės narės kompetentingą instituciją.
|
|
2. Med hensyn til de oplysninger, som forbrugeren skal fremlægge, således at kreditgiveren kan foretage en grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed og træffe en afgørelse om, hvorvidt kreditten skal ydes, sikrer medlemsstaterne, at kreditgiverne forud for aftalens indgåelse klart præciserer de oplysninger, herunder om nødvendigt den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, som forbrugeren skal fremlægge. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgiverne angiver den nøjagtige tidsplan for, hvornår forbrugerne skal fremlægge sådanne oplysninger.
|
3. Valstybės narės užtikrina, kad kredito tarpininkai, kurių leidimai panaikinti, būtų nepagrįstai nedelsiant išbraukti iš registro.
|
|
Medlemsstaterne sikrer, at i tilfælde, hvor forbrugeren vælger ikke at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af dennes kreditværdighed, advarer kreditgiveren eller kreditformidleren forbrugeren om, at de ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, og at kreditten derfor måske ikke vil blive bevilget. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.
|
4. Valstybės narės užtikrina, kad būtų įsteigtas vienas informacijos centras, kuris sudarytų sąlygas greitai ir lengvai visiems prieiti prie nacionaliniame registre elektroniniu būdu kaupiamos ir nuolat atnaujinamos informacijos. Šiame informacijos centre taip pat teikiama kiekvienos valstybės narės kompetentingų institucijų, kaip nurodyta 4 straipsnyje, tapatybės informacija.
|
|
3. Denne artikel berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, særlig artikel 6.
|
21 straipsnisKredito tarpininkams taikomi profesiniai reikalavimai
|
|
Kapitel 6
|
1. Neskaitant 6 straipsnyje nustatytų reikalavimų, visiems kredito tarpininkams nuolat taikomos šios nuostatos:
|
|
Adgang til databaser
|
a) kredito tarpininkai yra nepriekaištingos reputacijos. Mažiausias reikalavimas – neturėti teistumo ar nebūti įtrauktam į jokį kitą teistumui pagal nacionalinius įstatymus prilyginamą dokumentą dėl rimtos baudžiamosios veikos, susijusios su nusikaltimais nuosavybei arba kitais nusikaltimais, susijusiais su finansine veikla; tarpininkai nėra prieš tai paskelbti bankrutavusiais, išskyrus tuos atvejus, kai jie buvo reabilituoti pagal nacionalinius įstatymus;
|
|
Artikel 16
|
b) kredito tarpininkai apsidraudžia profesinės civilinės atsakomybės draudimu, galiojančiu teritorijose, kuriose jie teikia paslaugas, arba pasirūpina kita tokiam draudimui prilyginama garantija nuo profesinio aplaidumo pasekmių, išskyrus tuos atvejus, kai šia draudimo ar jam prilyginama garantija jau yra pasirūpinęs kreditorius ar kita įmonė, kurių vardu veikia kredito tarpininkas arba kurie yra įgalioję kredito tarpininką veikti jų naudai, arba jeigu tokia įmonė prisiima visišką atsakomybę už tarpininko veiksmus.
|
|
Adgang til databaser
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad nustatyti kriterijai, kad kredito tarpininkų arba kreditorių darbuotojai atitiktų jiems keliamus profesinius reikalavimus, būtų viešai paskelbti.
|
|
1. Hver medlemsstat sikrer en ikke-diskriminerende adgang for alle kreditgivere til de databaser, som anvendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens løbetid. Sådanne databaser omfatter baser, der drives af private kreditbureauer eller kreditoplysningsbureauer og offentlige kreditregistre.
|
3. Komisijai suteikiami įgaliojimai priimti ir prireikus iš dalies pakeisti techninius reguliavimo standartus, kuriais nustatoma 1 dalies b punkte nurodyto profesinės civilinės atsakomybės draudimo arba panašios garantijos mažiausia piniginė suma.
|
|
2. I overensstemmelse med artikel 26 og med forbehold af betingelserne i artikel 27 og 28 tillægges Kommissionen beføjelser til at fastlægge ensartede kriterier for kreditregistrering og betingelser for databehandling, der skal anvendes på de i stk. 1 i denne artikel nævnte databaser.
|
1 pastraipoje nurodyti techniniai reguliavimo standartai priimami pagal Reglamento (ES) Nr. 1093/2010 10–14 straipsnius.
|
|
Disse delegerede retsakter fastlægger navnlig de grænser for registrering, der skal anvendes på sådanne databaser, og indeholder aftalte definitioner på de nøglebegreber, der anvendes af databaserne.
|
[ Per 6 mėnesius nuo pasiūlymo priėmimo ] EBI parengia techninių reguliavimo standartų, kuriais nustatoma 1 dalies b punkte nurodyto profesinės civilinės atsakomybės draudimo arba panašios garantijos mažiausia piniginė suma, projektus, kurie pateikiami Komisijai. Pirmą kartą [ 4 metai nuo direktyvos įsigaliojimo ] ir vėliau kas pusę metų EBI peržiūrės ir prireikus parengs techninių reguliavimo standartų, kuriais iš dalies keičiama 1 dalies b punkte nurodyto profesinės civilinės atsakomybės draudimo arba panašios garantijos mažiausia piniginė suma, projektus, kurie pateikiami Komisijai.
|
|
3. Oplysningerne i databaserne gives, medmindre dette er forbudt i henhold til anden EU-lovgivning eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.
|
22 straipsnisKredito tarpininkų įsisteigimo laisvė ir laisvė teikti kreditotarpininkavimo paslaugas kitose valstybėse narėse
|
|
4. Denne artikel berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
|
1. Kredito tarpininkams jų buveinės valstybės narės išduotas leidimas galioja visoje Sąjungos teritorijoje nereikalaujant papildomo priimančiosios (-iųjų) valstybės (-ių) narės (-ių) kompetentingų institucijų leidimo.
|
|
Kapitel 7
|
2. Visi kredito tarpininkai, kurie ketina pirmą kartą vykdyti veiklą vienoje ar keliose valstybėse narėse naudodamiesi laisve teikti paslaugas ar įsisteigimo laisve, apie tai informuoja buveinės valstybės narės kompetentingas institucijas.
|
|
Rådgivning
|
Gavusios tokią informaciją, per vieną mėnesį tos kompetentingos institucijos apie kredito tarpininko ketinimą praneša atitinkamos (-ų) priimančiosios (-iųjų) valstybės (-ių) narės (-ių) kompetentingoms institucijoms ir tuo pat metu apie tą pranešimą informuoja atitinkamą kredito tarpininką.
|
|
Artikel 17
|
Kredito tarpininkas veiklą gali pradėti praėjus vienam mėnesiui nuo datos, kai jį buveinės valstybės narės kompetentingos institucijos informavo apie antrojoje pastraipoje nurodytą pranešimą.
|
|
Rådgivningsstandarder
|
3. Kai buveinės valstybė narė panaikina kredito tarpininko leidimą, ta buveinės valstybė narė kuo greičiau ir ne vėliau kaip per mėnesį bet kuriomis tinkamomis priemonėmis apie leidimo panaikinimą praneša priimančiajai (-iosioms) valstybei (-ėms) narei (-ėms).
|
|
1. I dette direktiv forstås ved "rådgivning" en tjenesteydelse, der er uafhængig af kreditbevillingen. En sådan tjenesteydelse kan kun markedsføres som rådgivning, når aflønningen af den enkelte udbyder af tjenesteydelsen er transparent for forbrugeren.
|
Skirtingų valstybių narių kompetentingos institucijos viena su kita bendradarbiauja, jeigu to reikia vykdant šioje direktyvoje nustatytas pareigas, pasinaudodamos šioje direktyvoje ar nacionalinėje teisėje nustatytais įgaliojimais. Kompetentingos institucijos teikia pagalbą kitų valstybių narių kompetentingoms institucijoms. Visų pirma, jos keičiasi informacija ir bendradarbiauja vykdydamos tyrimus ar priežiūrą.
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren eller kreditformidleren i forbindelse med en given transaktion underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes rådgivning, eller om rådgivning tilbydes senere. Det kan ske gennem yderligere oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Når der ydes rådgivning til forbrugerne ud over de krav, der er fastsat i artikel 5 og 6, sikrer medlemsstaterne, at kreditgivere og kreditformidlere:
|
Kompetentingos institucijos gali kreiptis į EBI tokiose situacijose, kai bendradarbiavimo, visų pirma keitimosi informacija, prašymas atmetamas arba į jį neatsižvelgiama per pagrįstą laikotarpį, ir prašyti pagalbos pagal Reglamento (ES) Nr. 1093/2010 19 straipsnį. Tokiais atvejais EBI gali imtis veiksmų pagal tuo straipsniu jai suteiktus įgaliojimus.
|
|
a) inddrager et tilstrækkeligt stort antal kreditaftaler på markedet for således at kunne anbefale de bedst egnede kreditaftaler i forhold til forbrugernes behov, finansielle situation og personlige forhold
|
4. Kai priimančioji valstybė narė turi aiškių ir įrodomų priežasčių nuspręsti, kad kredito tarpininkas, jos teritorijoje veiklą vykdantis naudodamasis laisve teikti paslaugas arba per filialą, nesilaiko šioje direktyvoje nustatytų įpareigojimų, ji šias išvadas praneša buveinės valstybės narės kompetentingai institucijai, kuri imasi tinkamų priemonių. Tais atvejais, kai, nepaisant priemonių, kurių ėmėsi buveinės valstybės narės kompetentinga institucija, kredito tarpininkas ir toliau vykdo veiklą akivaizdžiai kenkdamas priimančiosios valstybės narės vartotojų interesams arba tinkamam rinkų veikimui, taikomos šios priemonės:
|
|
b) indhenter de nødvendige oplysninger om forbrugerens personlige og finansielle situation, dennes præferencer og målsætninger for således at kunne anbefale de bedst egnede kreditaftaler. Sådanne overvejelser baseres på oplysninger, der er aktuelle på det pågældende tidspunkt, og på rimelige antagelser med hensyn til forbrugerens situation i den foreslåede kreditaftales løbetid.
|
a) priimančiosios valstybės narės kompetentinga institucija, informavusi buveinės valstybės narės kompetentingą instituciją, imasi visų tinkamų priemonių, reikalingų vartotojams ir tinkamam rinkų veikimui apsaugoti, pvz., neleisdama kredito tarpininkams pažeidėjams pradėti bet kokias tolesnes operacijas jos teritorijoje. Apie tokias priemones nepagrįstai nedelsiant pranešama Komisijai;
|
|
Kapitel 8
|
b) be to, priimančiosios valstybės narės kompetentinga institucija gali perduoti klausimą EBI ir prašyti jos pagalbos pagal Reglamento (ES) Nr. 1093/2010 19 straipsnį. Tokiu atveju EBI gali imtis veiksmų pagal tuo straipsniu jai suteiktus įgaliojimus.
|
|
Førtidig indfrielse
|
23 straipsnisNe kredito įstaigų leidimų išdavimas, registravimas ir priežiūra
|
|
Artikel 18
|
Valstybės narės užtikrina, kad ne kredito įstaigoms, kaip nurodyta 3 straipsnio i punkte, kompetentinga institucija, kaip apibrėžta 4 straipsnyje, taikytų tinkamą leidimų išdavimo, registravimo ir priežiūros tvarką.
|
|
Førtidig indfrielse
|
10 skyriusBaigiamosios nuostatos
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har en ved lov eller aftale fastsat ret til at frigøre sig fra sine forpligtelser under en kreditaftale, før aftalen udløber. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
|
24 straipsnisNuobaudos
|
|
2. Medlemsstaterne kan fastlægge, at udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret er underlagt visse betingelser. Disse betingelser kan omfatte tidsbegrænsninger på udøvelsen af rettigheden, forskellig behandling, afhængigt af hvilken type debitorrente der er tale om, eller restriktioner med hensyn til de forhold, under hvilke denne rettighed kan udøves. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at kreditgiver bør få ret til en rimelig og objektivt berettiget kompensation for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse af kreditten. Under alle omstændigheder kan udøvelsen af denne ret gøres betinget af, at der foreligger en særlig interesse hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast forrentning.
|
1. Nepažeisdamos leidimų panaikinimo procedūros arba valstybių narių teisės taikyti baudžiamąsias sankcijas, valstybės narės, vadovaudamosi nacionaline teise, užtikrina, kad atsakingiems asmenims, pažeidusiems nuostatas, priimtas įgyvendinant šią direktyvą, būtų taikomos tinkamos administracinės priemonės ar administracinės sankcijos. Valstybės narės užtikrina, kad šios priemonės būtų veiksmingos, proporcingos ir atgrasios.
|
|
Hvis en medlemsstat vælger at fastsætte sådanne betingelser, må disse ikke gøre udøvelsen af den i stk. 1 nævnte ret urimelig vanskelig eller byrdefuld for forbrugeren.
|
Valstybės narės numato nuobaudas konkrečiais atvejais, kai vartotojai tyčia pateikia neišsamią arba neteisingą informaciją, kad užsitikrintų teigiamą kreditingumo vertinimą, kai pateikus išsamią ir teisingą informaciją būtų gautas neigiamas kreditingumo vertinimo rezultatas, ir vėliau negali vykdyti sutarties sąlygų, ir imasi visų priemonių, būtinų jų įgyvendinimui užtikrinti.
|
|
Kapitel 9
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad kompetentinga institucija viešai paskelbtų apie bet kokią priemonę ar sankciją, kuri bus paskirta už nuostatų, priimtų įgyvendinant šią direktyvą, pažeidimą, nebent toks viešas paskelbimas galėtų sukelti rimtą grėsmę finansų rinkoms ar padarytų neproporcingą žalą suinteresuotoms šalims.
|
|
Forsigtigheds- og tilsynskrav
|
25 straipsnisGinčų sprendimo mechanizmai
|
|
Artikel 19
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad būtų nustatytos tinkamos ir veiksmingos skundų pateikimo ir žalos atlyginimo procedūros, sudarančios sąlygas kreditorių ir vartotojų bei kredito tarpininkų ir vartotojų ginčus dėl šioje direktyvoje nustatytų teisių ir pareigų spręsti neteismine tvarka, tam tikrais atvejais pasinaudojant esančiomis institucijomis. Be to, valstybės narės užtikrina, kad visi kreditoriai ir kredito tarpininkai priklausytų vienai arba daugiau tokių institucijų, įgyvendinančių tokias skundų pateikimo ir žalos atlyginimo procedūras.
|
|
Meddelelse af tilladelse til og tilsyn med kreditformidlere
|
2. Valstybės narės užtikrina, kad šios institucijos aktyviai bendradarbiautų sprendžiant tarpvalstybinius ginčus.
|
|
1. For at kunne udøve de aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, litra e), skal kreditformidlere være blevet meddelt behørig tilladelse hertil af en kompetent myndighed i deres hjemland, jf. artikel 4. En sådan tilladelse gives på grundlag af de krav, der er fastsat i kreditformidlerens hjemland, og skal omfatte opfyldelsen af de faglige krav, der er nævnt i artikel 20.
|
26 straipsnisDelegavimas
|
|
2. Hjemlandene sikrer, at de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, til enhver tid opfylder de betingelser, der kræves for at få den første tilladelse.
|
1. Komisijai įgaliojimai priimti 6 straipsnio 4 dalyje, 8 straipsnio 4 dalyje, 9 straipsnio 3 dalyje, 10 straipsnio 3 dalyje, 14 straipsnio 5 dalyje ir 16 straipsnio 2 dalyje nurodytus deleguotuosius teisės aktus suteikiami neribotam laikotarpiui po šios direktyvos įsigaliojimo.
|
|
3. Hjemlandene sikrer, at kreditformidlernes tilladelse inddrages, såfremt:
|
2. Priėmusi deleguotąjį teisės aktą, Komisija tuo pačiu metu apie jį praneša Europos Parlamentui ir Tarybai.
|
|
a) kreditformidleren ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke tilladelsen blev givet
|
3. Įgaliojimai priimti deleguotuosius teisės aktus Komisijai suteikiami laikantis 27 ir 28 straipsniuose nustatytų sąlygų.
|
|
b) kreditformidleren har fået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser.
|
27 straipsnisDelegavimo atšaukimas
|
|
4 Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, af deres hjemlands kompetente myndighed, jf. artikel 4, underkastes tilsyn med hensyn til deres igangværende aktiviteter.
|
1. Europos Parlamentas arba Taryba gali bet kuriuo metu atšaukti 6 straipsnio 4 dalyje, 8 straipsnio 4 dalyje, 9 straipsnio 3 dalyje, 10 straipsnio 3 dalyje, 14 straipsnio 5 dalyje ir 16 straipsnio 2 dalyje nurodytų įgaliojimų delegavimą.
|
|
Artikel 20
|
2. Institucija, pradėjusi vidaus procedūrą, kad nuspręstų, ar atšaukti deleguotus įgaliojimus, ne vėliau kaip likus vienam mėnesiui iki galutinio sprendimo priėmimo informuoja kitą teisės aktų leidėją ir Komisiją, nurodydama deleguotus įgaliojimus, kurie gali būti atšaukti, ir jų atšaukimo priežastis.
|
|
Registrering af kreditformidlere
|
3. Sprendimu dėl įgaliojimų atšaukimo nutraukiamas tame sprendime nurodytų įgaliojimų delegavimas. Sprendimas įsigalioja nedelsiant arba vėlesnę jame nurodytą dieną. Jis neturi poveikio jau galiojančių deleguotųjų teisės aktų galiojimui. Jis skelbiamas Europos Sąjungos oficialiajame leidinyje .
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et register over de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, og at det ajourføres.
|
28 straipsnisPrieštaravimai dėl deleguotųjų teisės aktų
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, uanset om det er fysiske eller juridiske personer, registreres hos én kompetent myndighed, jf. artikel 4, i deres hjemland.
|
1. Europos Parlamentas ir Taryba prieštaravimą dėl deleguotojo teisės akto gali pareikšti per du mėnesius nuo pranešimo dienos. Europos Parlamento arba Tarybos iniciatyva tas laikotarpis gali būti pratęstas vienu mėnesiu.
|
|
Med hensyn til juridiske personer skal det i stk. 1 nævnte register indeholde navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne kan også kræve, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditformidling, registreres.
|
2. Jei pasibaigus 1 dalyje nurodytam laikotarpiui nei Europos Parlamentas, nei Taryba nepareiškė prieštaravimų dėl deleguotojo teisės akto, jis skelbiamas Europos Sąjungos oficialiajame leidinyje ir įsigalioja jame numatytą dieną. Deleguotasis teisės aktas gali būti skelbiamas Europos Sąjungos oficialiajame leidinyje ir įsigalioti iki to laikotarpio pabaigos, jei Europos Parlamentas ir Taryba Komisiją informavo, kad nepareikš prieštaravimo.
|
|
I registret anføres den eller de medlemsstater, hvor kreditformidleren har til hensigt at drive forretning i henhold til bestemmelserne om etableringsfrihed eller om frihed til at udveksle tjenesteydelser, og det anføres, at den kompetente myndighed i det hjemland er underrettet derom.
|
3. Jei Europos Parlamentas arba Taryba pareiškia prieštaravimus dėl priimto deleguotojo teisės akto per 1 dalyje nurodytą laikotarpį, jis neįsigalioja. Prieštaraujanti institucija nurodo prieštaravimo dėl deleguotojo teisės akto priežastis.
|
|
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres tilladelse inddraget, fjernes fra registret uden unødig forsinkelse.
|
29 straipsnis Privalomasis šios direktyvos pobūdis
|
|
4. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra det nationale register, som samles elektronisk og opdateres løbende. Dette kontaktsted skal desuden levere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder, jf. stk. 4.
|
1. Valstybės narės užtikrina, kad vartotojai negalėtų atsisakyti teisių, kurias jiems suteikia šią direktyvą įgyvendinančių arba atitinkančių nacionalinės teisės aktų nuostatos.
|
|
Artikel 21
|
2. Valstybės narės taip pat užtikrina, kad nuostatų, kurias jos priima įgyvendindamos šią direktyvą, laikymosi negalėtų būti išvengiama dėl to, kaip suformuluojamos atitinkamų sutarčių nuostatos, visų pirma dėl kredito sutarčių, kurioms taikoma ši direktyva, įtraukimo į kredito sutartis, kurių pobūdis arba tikslas suteiktų galimybę išvengti jos taikymo.
|
|
Faglige krav til kreditformidlere
|
3. Valstybės narės imasi būtinų priemonių siekdamos užtikrinti, kad vartotojai neprarastų šia direktyva suteikiamos apsaugos pasirinkus, kad kredito sutarčiai taikoma teisė būtų trečiosios šalies teisė.
|
|
1. Ud over de krav, der er fastsat i artikel 6, gælder følgende bestemmelser for alle kreditformidlere til enhver tid:
|
30 straipsnisPerkėlimas į nacionalinę teisę
|
|
a) Kreditformidlere skal have et godt omdømme. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminalitet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre de er blevet rehabiliteret efter national lovgivning.
|
1. Valstybės narės ne vėliau kaip [2 metai nuo įsigaliojimo] priima ir paskelbia įstatymus ir kitus teisės aktus, būtinus šiai direktyvai įgyvendinti. Jos nedelsdamos pateikia Komisijai tų įstatymų ir kitų teisės aktų tekstus bei tų nuostatų ir šios direktyvos atitikties lentelę.
|
|
b) Kreditformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring, som dækker de geografiske områder, hvor de tilbyder deres tjenesteydelser, eller en anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af faglig forsømmelighed, medmindre en sådan forsikring eller tilsvarende garanti allerede stilles af en kreditgiver eller en anden virksomhed, på hvis vegne kreditformidleren handler, eller for hvilken kreditformidleren er bemyndiget til at handle, eller en sådan virksomhed har påtaget sig det fulde ansvar for formidlerens handlinger.
|
Tas nuostatas jos taiko nuo [2 metai nuo įsigaliojimo].
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer offentliggørelsen af de kriterier, der er fastsat, for at personale hos kreditformidlere eller kreditgivere kan opfylde deres faglige krav.
|
Valstybės narės, priimdamos šias nuostatas, daro jose nuorodą į šią direktyvą arba tokia nuoroda daroma jas oficialiai skelbiant. Nuorodos darymo tvarką nustato valstybės narės.
|
|
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage og, om nødvendigt, ændre tekniske reguleringsstandarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i stk. 1, litra b), nævnte tilsvarende garanti.
|
2. Valstybės narės pateikia Komisijai šios direktyvos taikymo srityje priimtų pagrindinių nacionalinės teisės aktų nuostatų tekstus.
|
|
De tekniske reguleringsstandarder, der er omhandlet i første afsnit, vedtages i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
|
31 straipsnisPeržiūros nuostata
|
|
EBA udarbejder et udkast til de tekniske reguleringsstandarder for at fastsætte minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i stk. 1, litra b), nævnte tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen [senest 6 måneder efter vedtagelsen af forslaget]. EBA gennemgår og udarbejder, om nødvendigt, et udkast til ændring af de tekniske reguleringsstandarder hvad angår minimumsbeløbet for erhvervsansvarsforsikringen eller den i stk. 1, litra b), nævnte tilsvarende garanti og forelægger dette for Kommissionen første gang [4 år efter direktivets ikrafttrædelse] og derefter hvert andet år.
|
Komisija atlieka peržiūrą praėjus penkeriems metams nuo šios direktyvos įsigaliojimo dienos. Per peržiūrą vertinamas nuostatų dėl vartotojų ir vidaus rinkos veiksmingumas ir tinkamumas.
|
|
Artikel 22
|
Peržiūros apimami aspektai:
|
|
Etableringsfrihed for kreditformidlere og
|
a) vartotojų nuomonės apie ESIL vertinimas;
|
|
frihed til at udveksle kreditformidlingstjenester i andre medlemsstater
|
b) kitos informacijos atskleidimas prieš sudarant sutartį;
|
|
1. Den tilladelse, som kreditformidlere er blevet meddelt af deres hjemlande, gælder for hele EU's geografiske område uden krav om yderligere tilladelse fra de kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene.
|
c) kredito tarpininkų ir kreditorių vykdomos tarpvalstybinės veiklos analizė;
|
|
2. En kreditformidler, der agter at udøve virksomhed for første gang i én eller flere medlemsstater i henhold til bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser eller bestemmelserne om etableringsfrihed, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.
|
d) ne kredito įstaigų, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, rinkos raidos analizė;
|
|
Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente myndigheder i det eller de pågældende værtslande, at kreditformidleren agter at udøve virksomhed, og underretter samtidig den pågældende formidler om denne meddelelse.
|
e) papildomų priemonių, įskaitant ne kredito įstaigų, teikiančių kredito sutartis dėl gyvenamosios paskirties nekilnojamojo turto, pasą, poreikio vertinimas;
|
|
Kreditformidleren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor den pågældende af hjemlandets kompetente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.
|
f) būtinybės nustatyti teises ir pareigas, susijusias su etapu po kredito sutarties sudarymo, vertinimas;
|
|
3. Såfremt kreditformidlerens tilladelse inddrages af hjemlandet, underretter hjemlandet værtslandet eller værtslandene på enhver hensigtsmæssig måde om en sådan inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden for en måned.
|
g) poreikio į taikymo sritį įtraukti mažąsias įmones vertinimas.
|
|
De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden på grundlag af deres beføjelser enten i henhold til dette direktiv eller til national lovgivning, når det er nødvendigt for, at de kan udøve de opgaver, der er fastsat i dette direktiv. De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. De udveksler især oplysninger og samarbejder om undersøgelser eller tilsyn.
|
32 straipsnis
|
|
Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for EBA og anmode denne om hjælp, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I sådanne tilfælde kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den har fået i henhold til nævnte artikel.
|
Ši direktyva įsigalioja dvidešimtą dieną po jos paskelbimo Europos Sąjungos oficialiajame leidinyje .
|
|
4. Hvis værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en kreditformidler, der virker på dets område i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser eller gennem en filial, på dets område har tilsidesat forpligtelserne i dette direktiv, forelægger værtslandet disse grunde for den kompetente myndighed i hjemlandet, som træffer de nødvendige foranstaltninger. Såfremt en kreditformidler til trods for de foranstaltninger, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, fortsætter med at handle på en måde, der klart er til skade for forbrugerinteresserne i værtslandet, eller som hindrer markederne i at fungere korrekt, gælder følgende:
|
33 straipsnis
|
|
a) Den kompetente myndighed i værtslandet træffer, efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet herom, alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne fungerer korrekt og forhindrer, at den overtrædende kreditformidler iværksætter yderligere transaktioner inden for dette lands grænser. Kommissionen skal uden unødig forsinkelse have meddelelse om sådanne foranstaltninger.
|
Ši direktyva pagal Sutartis skirta valstybėms narėms.
|
|
b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan desuden forelægge sagen for EBA og anmode denne om hjælp, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I sådanne tilfælde kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som tilsynsmyndigheden har fået i henhold til nævnte artikel.
|
Priimta Briuselyje
|
|
Artikel 23
|
Europos Parlamento vardu Tarybos vardu
|
|
Meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med ikke-kreditinstitutter
|
Pirmininkas Pirmininkas
|
|
Medlemsstaterne sikrer, at ikke-kreditinstitutter, som omhandlet i artikel 3, litra i), er underlagt en hensigtsmæssig ordning, hvor en kompetent myndighed, jf. artikel 4, forestår meddelelse af tilladelse, registrering og tilsyn.
|
I priedas Bendros kredito kainos metinės normos apskaičiavimas
|
|
Kapitel 10
|
I. Pagrindinė lygtis, kuria išreiškiamas išmokėtų lėšų ir grąžinimo įmokų bei mokesčių lygiavertiškumas.
|
|
Afsluttende bestemmelser
|
Pagrindine lygtimi, pagal kurią nustatoma bendros kredito kainos metinė norma (BKKMN), sulyginama kiekvienų metų esama išmokėtų lėšų ir bendra esama grąžinimo įmokų ir mokesčių mokėjimų vertė, t. y.:[pic]čia:
|
|
Artikel 24
|
- X yra BKKMN,
|
|
Sanktioner
|
- m yra paskutinio lėšų išmokėjimo eilės numeris,
|
|
1. Uden at dette berører procedurerne for inddragelse af tilladelsen eller medlemsstaternes ret til at iværksætte strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne jf. national lovgivning, at der kan træffes passende administrative foranstaltninger over for de ansvarlige personer, eller at de kan pålægges administrative sanktioner, såfremt de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, ikke overholdes. Medlemsstaterne sikrer, at disse foranstaltninger er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
|
- k yra lėšų išmokėjimo eilės numeris, todėl 1 ≤ k ≤ m,
|
|
Medlemsstaterne sørger for sanktioner især i de tilfælde, hvor forbrugerne bevidst fremlægger ufuldstændige eller forkerte oplysninger for at få en positiv kreditværdighedsvurdering, og hvor fuldstændige og korrekte oplysninger ville have ført til en negativ kreditværdighedsvurdering, og hvor de efterfølgende ikke kan opfylde aftalens betingelser, og medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen.
|
- Ck yra lėšų išmokėjimo k suma,
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed offentliggør, hvilke foranstaltninger eller sanktioner der vil blive pålagt for overtrædelse af bestemmelser vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, medmindre en sådan meddelelse er til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
|
- tk yra intervalas, išreiškiamas metais ir metų dalimis, nuo pirmojo lėšų išmokėjimo dienos iki kiekvieno paskesnio lėšų išmokėjimo, todėl t1 = 0,
|
|
Artikel 25
|
- m' yra paskutinės grąžinimo įmokos ar mokesčių mokėjimo eilės numeris;
|
|
Tvistbilæggelsesordninger
|
- l yra grąžinimo įmokos arba mokesčių mokėjimo eilės numeris,
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig klage- og tvistbilæggelse vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv mellem kreditgivere og forbrugere og mellem kreditformidlere og forbrugere, og anvender i påkommende tilfælde de eksisterende organer. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at alle kreditgivere og kreditformidlere er medlem af et eller flere af disse organer, som gennemfører sådanne klage- og tvistbilæggelsesprocedurer.
|
- Dl yra grąžinimo įmokos arba mokesčių mokėjimo suma,
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer samarbejder aktivt i bilæggelsen af tværnationale tvister.
|
- sl yra intervalas, išreiškiamas metais ir metų dalimis, nuo pirmojo lėšų išmokėjimo dienos iki kiekvieno grąžinimo arba mokesčių mokėjimo dienos.
|
|
Artikel 26
|
Pastabos:
|
|
Udøvelse af delegerede beføjelser
|
a) Abiejų sutarties šalių skirtingu metu sumokėtos sumos nebūtinai turi būti vienodo dydžio ir nebūtinai turi būti mokamos vienodais intervalais.
|
|
1. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 3, artikel 14, stk. 5 og artikel 16, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode efter dette direktivs ikrafttrædelse.
|
b) Pradžios data yra pirmojo lėšų išmokėjimo data.
|
|
2. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, sender den meddelelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet på én gang.
|
c) Apskaičiuojant naudojami laiko intervalai tarp datų išreiškiami metais arba metų dalimis. Remiamasi prielaida, kad metus sudaro 365 dienos (arba 366 dienos keliamaisiais metais), 52 savaitės arba 12 vienodos trukmės mėnesių. Remiamasi prielaida, kad vienodos trukmės mėnesį sudaro 30,41666 dienų (t. y. 365/12), neatsižvelgiant į tai, ar metai keliamieji, ar ne.
|
|
3. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de betingelser, der er fastsat i artikel 27 og 28.
|
d) Skaičiavimo rezultatas išreiškiamas bent vieno ženklo po kablelio tikslumu. Jeigu skaitmuo, einantis po dešimtosios dalies, yra lygus 5 arba yra didesnis, tos dešimtosios dalies skaitmuo padidinamas vienetu.
|
|
Artikel 27
|
e) Lygtį galima perrašyti naudojant vieną sumą ir srautų (Ak) sąvoką; šie srautai bus teigiami arba neigiami, kitais žodžiais tariant, sumokėti arba gauti laikotarpiais nuo 1 iki k, kurie išreiškiami metais, t. y.:[pic]S yra dabartinis srautų balansas. Jeigu tikslas yra išlaikyti srautų ekvivalentiškumą, ši vertė bus lygi nuliui.
|
|
Tilbagekaldelse af delegerede beføjelser
|
II. Papildomos prielaidos, skirtos bendros kredito kainos metinei normai apskaičiuoti
|
|
1. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 3, artikel 14, stk. 5, og artikel 16, stk. 2 kan når som helst tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
|
a) Jeigu kredito sutartyje vartotojui suteikiama teisė į laisvą lėšų išmokėjimą, laikoma, kad kredito suma išmokėtina iš karto ir visa.
|
|
2. Den institution, der har indledt en intern procedure for at afgøre, om den vil tilbagekalde en delegation af beføjelser, giver så vidt muligt den anden institution og Kommissionen meddelelse herom senest en måned inden den endelige afgørelse træffes, og oplyser, hvilke delegerede beføjelser der i givet fald vil blive tilbagekaldt, og årsagerne til tilbagekaldelsen.
|
b) Jeigu kredito sutartyje numatomi skirtingi lėšų išmokėjimo būdai su skirtingais mokesčiais ar kredito palūkanų normomis, laikoma, kad bendra kredito suma buvo išmokėta su didžiausiais mokesčiais ar kredito palūkanų normomis, kurios dažniausiai taikomos šios rūšies kredito sutarties mokėjimo kategorijoms.
|
|
3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, den angiver, til ophør. Den får virkning straks, eller på et senere tidspunkt, der i så fald fastsættes i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
|
c) Jeigu kredito sutartyje vartotojui iš principo suteikiama teisė į laisvą lėšų išmokėjimą, tačiau numatomi skirtingų lėšų išmokėjimo būdų apribojimai sumos ir laikotarpio požiūriu, laikoma, kad kredito suma buvo išmokėta anksčiausią sutartyje nurodytą datą ir laikantis šių išmokėjimo apribojimų.
|
|
Artikel 28
|
d) Jeigu nėra nustatyto kredito grąžinimo grafiko, reikėtų laikyti:
|
|
Indsigelse mod delegerede retsakter
|
i) kad kreditas suteikiamas dvidešimties metų laikotarpiui ir
|
|
1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt, indtil to måneder efter at den er meddelt. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.
|
ii) kad kreditas bus grąžinamas 240 lygių dalių ir mokant kas mėnesį.
|
|
2. Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet efter udløbet af fristen i stk. 1 gjort indsigelse mod en delegeret retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført i retsakten. Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke vil gøre indsigelse.
|
e) Jei yra nustatytas kredito grąžinimo grafikas, tačiau grąžinimo sumos gali būti nevienodos, laikoma, kad kiekvieno grąžinimo suma yra mažiausia sutartyje numatyta suma.
|
|
3. Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af fristen i stk. 1, træder den ikke i kraft. Indsigelser begrundes.
|
f) Jeigu nenurodyta kitaip, kai kredito sutartyje numatoma daugiau nei viena grąžinimo data, kreditas turi būti išmokamas ir grąžinimo įmokos mokamos anksčiausią sutartyje numatytą dieną.
|
|
Artikel 29
|
g) Jeigu dėl kredito limito dar nesusitarta, laikoma, kad limitas yra 180 000 EUR.
|
|
Direktivets ufravigelige karakter
|
h) Trumpalaikės paskolos atveju laikoma, kad bendra kredito suma turi būti visiškai išmokėta per visą kredito sutarties galiojimo laikotarpį. Jeigu kredito sutarties trukmė nėra žinoma, bendros kredito kainos metinė norma apskaičiuojama darant prielaidą, kad kredito trukmė yra trys mėnesiai.
|
|
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af de bestemmelser i national ret, der gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser.
|
i) Jei ribotam laikotarpiui ar sumai siūlomos skirtingos palūkanų normos ir mokesčiai, laikoma, kad viso kredito sutarties galiojimo laikotarpio palūkanų norma ir mokesčiai yra didžiausi.
|
|
2. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at de bestemmelser, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås ved den måde, aftalerne udformes på, f.eks. ved at lade de kreditaftaler, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål kunne gøre det muligt at undgå anvendelsen af dette direktiv.
|
j) Kredito sutarčių, kurių pradiniam laikotarpiui nustatoma fiksuotoji kredito palūkanų norma, o to laikotarpio pabaigoje nustatoma nauja kredito palūkanų norma, kuri vėliau periodiškai koreguojama taikant sutartą rodiklį, atveju bendros kredito kainos metinė norma apskaičiuojama darant prielaidą, kad fiksuotosios kredito palūkanų normos galiojimo laikotarpio pabaigoje kredito palūkanų norma yra tokia pati kaip tuo metu, kai, remiantis sutarto rodiklio verte tuo metu, apskaičiuojama bendros kredito kainos metinė norma.
|
|
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne ikke berøves den beskyttelse, som dette direktiv giver, gennem valget af et tredjelands lov som den lov, der skal anvendes på kreditaftalen.
|
II priedasEuropos standartinis informacijos lapas (ESIL)
|
|
Artikel 30
|
A DALIS
|
|
Gennemførelse
|
Šio pavyzdžio tekstas taip ir atkartojamas Europos standartiniame informacijos lape. Nuorodos laužtiniuose skliaustuose pakeičiamos atitinkama informacija. Nurodymai, kaip užpildyti ESIL, pateikti B dalyje.
|
|
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [2 år efter ikrafttrædelsen] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
|
Kai nurodoma „jei taikoma“, kreditorius užpildo laukelį, jei informacija taikoma kredito sutarčiai. Jeigu informacija netaikoma, kreditorius išbraukia atitinkamą informaciją ar visą skirsnį. Pastaruoju atveju ESIL dalių numeracija atitinkamai pakeičiama.
|
|
De anvender disse bestemmelser fra den [2 år efter ikrafttrædelsen].
|
Toliau nurodyta informacija pateikiama vienu dokumentu. Naudojamas šriftas yra aiškiai įskaitomas. Informacijos elementams paryškinti naudojamas pusjuodis šriftas, kitos spalvos fonas arba didesnės raidės.
|
|
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
|
ESIL pavyzdys
|
|
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
|
(Įvadas) |
|
|
Artikel 31
|
Atsakydami į jūsų prašymą gauti informaciją, [data] parengėme šį dokumentą. Tai nėra juridiškai saistantis dokumentas, įpareigojantis kreditorių suteikti paskolą. Šis dokumentas parengtas informacijos, kurią mums suteikėte, pagrindu ir atsižvelgiant į esamas sąlygas finansų rinkoje. Toliau pateikta informacija galios iki [galiojimo data]. Po tos dienos ji gali keistis priklausomai nuo rinkos sąlygų. |
|
|
Revisionsklausul
|
1. Kreditorius |
|
|
Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv fem år efter dets ikrafttrædelse. Ved gennemgangen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked op til overvejelse.
|
[Pavadinimas] [Geografinis adresas] [Telefono numeris] [E. pašto adresas] [Tinklalapis] Priežiūros institucija [Priežiūros institucijos pavadinimas ir tinklalapis] Asmuo ryšiams [Visa kontaktinė asmens ryšiams informacija] |
|
|
Gennemgangen omfatter følgende:
|
2. Pagrindiniai paskolos ypatumai |
|
|
a) en vurdering af forbrugerens tilfredshed med ESIS-formularen
|
Suteikiamos paskolos suma ir valiuta [vertė] [valiuta] (Jei taikoma) Ši paskola ne [nacionaline valiuta]. Paskolos trukmė [trukmė] [Paskolos rūšis] [Taikomos palūkanų normos rūšis] Visa grąžintina suma [Didžiausia suteikiamos paskolos suma atsižvelgiant į turto vertę] (Jei taikoma) [Užstatas] |
|
|
b) andre oplysninger forud for aftaleindgåelse
|
3. Palūkanų norma |
|
|
c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere
|
Bendros kredito kainos metinė norma (BKKMN) yra bendra paskolos kaina, išreikšta metiniu procentiniu dydžiu. Ši norma nurodoma, kad jums būtų lengviau palyginti skirtingus pasiūlymus. Jūsų paskolai taikoma BKKMN yra [BKKMN]. Ją sudaro: palūkanų norma [vertė procentais] [kiti BKKMN komponentai] |
|
|
d) en analyse af udviklingen af markedet for ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
|
4. Įmokų periodiškumas ir skaičius |
|
|
e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse
|
Grąžinimo įmokų periodiškumas [periodiškumas] Įmokų skaičius [skaičius] |
|
|
f) en undersøgelse af nødvendigheden af at indføre rettigheder og forpligtelser i fasen efter kreditaftalernes indgåelse
|
5. Kiekvienos įmokos dydis |
|
|
g) en vurdering af behovet for at udvide anvendelsesområdet til at omfatte små virksomheder.
|
[suma] [valiuta] (Jei taikoma) Valiutos keitimo kursas, naudojamas jūsų įmokai [kredito valiuta] perskaičiuoti į [nacionalinę valiutą], bus [data] [valiutos keitimo kursą skelbiančios institucijos pavadinimas] paskelbtas kursas. |
|
|
Artikel 32
|
6. Paaiškinamoji įmokų lentelė |
|
|
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
|
Šioje lentelėje pateiktos įmokos, kurias reikės mokėti kas [periodiškumas]. Įmoką ([atitinkamas Nr.] stulpelis) sudaro palūkanų suma ([atitinkamas Nr.] stulpelis), padengta paskolos suma ([atitinkamas Nr.] stulpelis) ir, jei taikoma, kitos išlaidos ([atitinkamas Nr.] stulpelis). Jei taikoma. Kitų išlaidų stulpelyje nurodytos išlaidos yra susijusios su [išlaidų sąrašas]. Negrąžinta paskolos suma ([atitinkamas Nr.] stulpelis) – tai likusi negrąžinta paskolos dalis po kiekvienos įmokos. [Paskolos suma ir valiuta] [Paskolos trukmė] [Palūkanų norma] [Lentelė] (Jei taikoma) [Perspėjimas apie galimą įmokų dydžio svyravimą] |
|
|
Artikel 33
|
7. Papildomos pareigos ir išlaidos |
|
|
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
|
Kad paskolą galėtų gauti šiame dokumente apibūdintomis sąlygomis, paskolos gavėjas privalo vykdyti šias pareigas. [Pareigos] (Jei taikoma) Atkreipkite dėmesį, kad nevykdant šių pareigų šiame dokumente apibūdintos sąlygos (įskaitant palūkanų normą) gali keistis. Neskaitant į [periodiškumas] įmokas įtrauktų išlaidų, imant paskolą reikia numatyti šias išlaidas: vienkartinės išlaidos reguliariosios išlaidos Įsitikinkite, kad žinote apie visus kitus mokesčius ir išlaidas (pvz., notaro mokesčius), susijusius su šia paskola. |
|
|
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
|
8. Išankstinis grąžinimas |
|
|
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
|
(Jei taikoma) Galimybės šią paskolą grąžinti anksčiau neturite. (Jei taikoma) Turite galimybę šią paskolą, visą arba dalimis, grąžinti anksčiau. (Jei taikoma) [Sąlygos] [Tvarka] (Jei taikoma) Sutarties pabaigos mokestis (Jei taikoma) Jeigu nuspręstumėte šią paskolą grąžinti anksčiau, kreipkitės į mus, kad apskaičiuotume tikslų sutarties pabaigos mokesčio dydį tuo metu. |
|
|
|
(Jei taikoma) 9. Teisė atsisakyti sutarties |
|
|
Formand Formand
|
Teise panaikinti kredito sutartį paskolos gavėjas gali pasinaudoti [sutarties atsisakymo laikotarpis] nuo sutarties pasirašymo dienos. |
|
|
Bilag I
|
10. Vidinė skundų sistema |
|
|
Beregning af de årlige omkostninger i procent
|
[Atitinkamo departamento pavadinimas] [Geografinis adresas] [Telefono numeris] [E. pašto adresas] Asmuo ryšiams [kontaktinė informacija] |
|
|
I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbagebetalinger og omkostninger på den anden side.
|
11. Išorinė skundų institucija |
|
|
(...PICT...)
|
Iškilus nesutarimams su kreditoriumi ir jų neišsprendus, paskolos gavėjas gali paduoti skundą šiai institucijai [Skundų institucijos pavadinimas] [Geografinis adresas] [Telefono numeris] [E. pašto adresas] |
|
|
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og betalinger af omkostninger:
|
12. Pasekmės paskolos gavėjui su paskola susijusių įsipareigojimų nevykdymo atveju |
|
|
|
[Įsipareigojimų nevykdymo rūšys] [Finansinės ir (arba) teisinės pasekmės] Jeigu susidurtumėte su sunkumais mokėti [periodiškumas] įmokas, kuo greičiau kreipkitės į mus, kad galėtume aptarti galimus problemos sprendimo būdus. |
|
|
hvor :
|
(Jei taikoma) 13. Papildoma informacija nuotolinės prekybos atveju |
|
|
– X er ÅOP
|
(Jei taikoma) Teisė, kuria kreditorius remiasi santykiuose su jumis iki kredito sutarties sudarymo, yra [taikoma teisė]. Informacija ir sutarties sąlygos bus pateiktos [kalba]. Kredito sutarties galiojimo laikotarpiu, jums sutikus, mes ketiname ryšius palaikyti [kalba/kalbomis]. |
|
|
– m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
|
14. Rizika ir perspėjimai |
|
|
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
|
Atkreipiame jūsų dėmesį į hipotekinės paskolos ėmimo riziką. (Jei taikoma) Šios paskolos palūkanų norma nėra fiksuota visam sutarties galiojimo laikui. (Jei taikoma) Ši paskola ne [nacionaline valiuta]. Atkreipkite dėmesį, kad suma [nacionaline valiuta], kurią turėsite periodiškai mokėti, keisis pagal [paskolos valiutos ir nacionalinės valiutos] keitimo kursą. (Jei taikoma) Šios paskolos sutarties galiojimo laikotarpiu mokėsite tik palūkanas. Tai reiškia, kad per šį laikotarpį turėsite sukaupti pakankamai lėšų, kad suėjus sutarties galiojimo terminui galėtumėte grąžinti paskolos sumą. Taip pat turėsite sumokėti kitus mokesčius ir išlaidas (jei taikoma), pvz., notaro mokesčius. Jūsų pajamos gali keistis. Įsitikinkite, kad sumažėjus pajamoms vis dar įstengsite mokėti [periodiškumas] grąžinimo įmokas. (Jei taikoma) Jūsų būstas gali būti perimtas, jeigu nemokėsite grąžinimo įmokų. |
|
|
– Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
|
B DALIS
|
|
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
|
ESIL pildymo nurodymai
|
|
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
|
Pildant ESIL laikomasi šių nurodymų:
|
|
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
|
Skirsnis „Įvadas“
|
|
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
|
(1) Galiojimo data yra tinkamai paryškinta.
|
|
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
|
1 skirsnis „Kreditorius“
|
|
Yderligere bemærkninger:
|
(1) Pateikiamas kreditoriaus pavadinimas, telefono numeris, geografinis adresas ir tinklalapis yra kreditoriaus pagrindinės buveinės duomenys. Nurodoma atitinkama skolinimo veiklos priežiūros institucija.
|
|
a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller.
|
(2) Informacija apie asmenį ryšiams nėra privaloma.
|
|
b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
|
(3) Pagal Direktyvos 2002/65/EB 3 straipsnį, kai siūlomas nuotolinis sandoris, kreditorius nurodo, jei taikoma, savo atstovo skolininko gyvenamosios vietos valstybėje narėje pavadinimą ir geografinį adresą. Nurodyti kredito davėjo atstovo telefono numerį, e. pašto adresą ir tinklalapį nėra privaloma.
|
|
c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år. Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår.
|
(4) Pagal Direktyvos 2002/65/EB 3 straipsnį, kai siūlomas nuotolinis sandoris, kreditorius nurodo prekybos registrą, kuriame yra įregistruotas, ir jo registracijos numerį ar lygiavertę identifikavimo tame registre priemonę.
|
|
d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den bestemmende decimal med én.
|
2 skirsnis „Pagrindiniai paskolos ypatumai“
|
|
(...PICT...)
|
(1) Kredito trukmė nurodoma metais arba mėnesiais – kaip tikslingiausia. Kai kredito trukmė sutarties galiojimo laikotarpiu gali keistis, kreditorius paaiškina, kada ir kokiomis sąlygomis taip gali atsitikti.
|
|
e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til k, udtrykt i år, dvs.:
|
Paskolos rūšies apraše aiškiai nurodoma, kaip per sutarties galiojimo laikotarpį grąžinama pagrindinė paskolos suma ir palūkanos (t. y. grąžinimo įmokos yra pastovaus dydžio, didėjančios arba mažėjančios).
|
|
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne, vil værdien være nul.
|
(2) Šiame skirsnyje taip pat paaiškinama, ar palūkanų norma yra fiksuotoji, ar kintamoji, ir, jei taikoma, laikotarpiai, per kuriuos ji liks fiksuotoji; vėlesnių koregavimų periodiškumas ir ar yra palūkanų normos dydžio svyravimo ribos, pvz., viršutinės arba apatinės. Paaiškinama formulė, kuri naudojama koreguojant palūkanų normą. Kreditorius taip pat paaiškina, kur galima rasti papildomos informacijos apie rodiklius ar normas, naudojamus toje formulėje. Kai kredito valiuta nėra nacionalinė valiuta, kreditorius prideda informaciją apie formulę, naudojamą valiutos kurso maržoms apskaičiuoti, ir apie jų koregavimo dažnumą.
|
|
II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
|
(3) Visa grąžintina suma apskaičiuojama prie kredito sumos pridedant bendrą kredito kainą.
|
|
a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme.
|
(4) Didžiausia suteikiamos paskolos suma, atsižvelgiant į turto vertę, rodo paskolos ir vertės santykį. Prie šio santykio pateikiamas didžiausios sumos, kurią galima pasiskolinti pagal konkretaus turto vertę, absoliučiais skaičiais pavyzdys.
|
|
b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under den pågældende type kreditaftale.
|
(5) Kai kreditas bus užtikrintas nuosavybės hipoteka arba kita įprastai naudojama garantija, kreditorius į tai atkreipia skolininko dėmesį.
|
|
c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men også - blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden – fastsætter en begrænsning med hensyn til beløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i aftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kreditmuligheden.
|
3 skirsnis „Palūkanų norma“
|
|
d) Hvis der ikke er en fast tidsplan for tilbagebetalingen, antages det:
|
(1) Nurodoma ne tik palūkanų norma, bet ir išvardijamos visos kitos į BKKMN įtraukiamos išlaidos (pavadinimas ir dydis procentais). Kai kiekvienos rūšies tų išlaidų nurodyti procentais neįmanoma arba neprasminga, kreditorius nurodo bendrą procentinį dydį.
|
|
i) at kreditten er stillet til rådighed for en periode på 20 år, og
|
4 skirsnis „Įmokų periodiškumas ir skaičius“
|
|
ii) at kreditten tilbagebetales i 240 lige store månedlige rater.
|
(1) Kai įmokos mokamos reguliariai, nurodomas įmokų periodiškumas (pvz., kas mėnesį). Kai įmokos bus mokamos nereguliariai, tai aiškiai paaiškinama skolininkui. Nurodomas įmokų skaičius yra per visą kredito sutarties galiojimo laikotarpį sumokamų įmokų skaičius.
|
|
e) Hvis der er en fast tidsplan for tilbagebetaling, men størrelsen af tilbagebetalingen er fleksibel, skal størrelsen af hver tilbagebetaling anses for at være den laveste, som er fastsat i aftalen.
|
5 skirsnis „Kiekvienos įmokos dydis“
|
|
f) Når kreditaftalen indeholder mere end en tilbagebetalingsdato, anses kreditten for stillet til rådighed og tilbagebetalingerne for foretaget på den tidligste af de i aftalen fastsatte datoer, medmindre andet er angivet.
|
(1) Aiškiai nurodoma paskolos valiuta.
|
|
g) Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 180 000 EUR.
|
(2) Kai įmokų suma kredito sutarties galiojimo laikotarpiu gali keistis, kreditorius nurodo laikotarpį, per kurį pradinė įmokos suma nesikeis, taip pat kada ir kaip dažnai po to ji keisis.
|
|
h) Hvis der er tale om et foreløbigt lån, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder.
|
(3) Kai kredito valiuta nėra skolininko nacionalinė valiuta, kreditorius pateikia skaitinius pavyzdžius, kuriuose aiškiai parodoma, kaip atitinkamo valiutos kurso pokyčiai gali paveikti įmokų sumą. Valiutos kurso pokyčių pavyzdžiai turi būti tikroviški, simetriniai ir apimti bent tiek pat nepalankių atvejų, kiek pateikiama palankių.
|
|
i) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige rentesatser og omkostninger, anses rentesatsen og omkostningerne for at være de højest mulige i hele kreditaftalens løbetid.
|
(4) Kai įmokoms mokėti naudojama valiuta skiriasi nuo kredito valiutos, aiškiai nurodomas naudotinas valiutos kursas. Pateikiant tokią informaciją nurodomas valiutos kursą skelbiančios institucijos pavadinimas ir momentas, kuriuo apskaičiuojamas taikytinas valiutos kursas.
|
|
j) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til en aftalt indikator, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien af den aftalte indikator på det pågældende tidspunkt.
|
6 skirsnis „Paaiškinamoji įmokų lentelė“
|
|
|
(1) Kai kredito sutarties galiojimo laikotarpiu palūkanos gali keistis, kreditorius po nuorodos į palūkanų normą nurodo laikotarpį, per kurį ta pradinė palūkanų norma nesikeis.
|
|
Bilag II
|
(2) Šiame skirsnyje pateiktinoje lentelėje turi būti šie stulpeliai: „Grąžinimo laikotarpio momentas“, „Įmokos suma“, „Palūkanos vienai įmokai“, „Kitos į įmoką įtrauktos išlaidos“ (jei taikoma), „Padengta paskolos suma“ ir „Negrąžinta paskolos suma po kiekvienos įmokos“.
|
|
Europæisk standardiseret informationsark (ESIS)
|
(3) Informacija dėl pirmųjų paskolos grąžinimo metų suteikiama pagal kiekvieną įmoką ir tarpinė suma nurodoma kiekviename stulpelyje tų pirmųjų metų pabaigoje. Dėl tolesnių metų smulkesnę informaciją galima pateikti už kiekvienus metus. Lentelės pabaigoje pateikiama eilutė „Iš viso“, kurioje kiekviename stulpelyje nurodoma bendra suma. Bendra skolininko mokama suma (t. y. stulpelio „Įmokos suma“ bendra suma) aiškiai paryškinama ir pateikiama kaip tokia.
|
|
DEL A
|
(4) Kai palūkanų norma gali būti koreguojama ir įmokos suma po kiekvieno koregavimo nėra žinoma, kreditorius paskolos grąžinimo lentelėje gali nurodyti tą pačią įmokos sumą visu kredito suteikimo laikotarpiu. Tokiu atveju kreditorius skolininko dėmesį į tai atkreipia vizualiai išskirdamas hipotetines sumas (pvz., skirtingu šriftu, įrėminant arba naudojant kitos spalvos foną). Be to, aiškiai įskaitomu tekstu paaiškinama, kuriais laikotarpiais lentelėje pateiktos sumos gali keistis ir kodėl. Kreditorius taip pat pateikia: 1) jei taikoma, taikomas viršutines ir apatines ribas; 2) pavyzdį, kaip įmokos suma galėtų keistis, kai palūkanų norma padidėja arba sumažėja 1 procentu arba daugiau, kai tai labiau atitinka tikrovę turint omenyje įprastų palūkanų normų pokyčių mastą, ir 3) kai taikoma viršutinė riba, įmokos sumą blogiausiu atveju.
|
|
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS. Teksten i skarp parentes erstattes af de relevante oplysninger. Del B indeholder en vejledning i, hvordan man udfylder ESIS.
|
7 skirsnis „Papildomos pareigos ir išlaidos“
|
|
Når der er angivet "hvis relevant", skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditaftalen. Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiveren de pågældende oplysninger eller hele afsnittet. I sidstnævnte tilfælde tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
|
(1) Kreditorius šiame skirsnyje daro nuorodą į tokias pareigas, kaip būtinybę apdrausti nuosavybę, įsigyti gyvybės draudimą arba pirkti bet kurį kitą produktą ar paslaugą. Kreditorius nurodo, kieno atžvilgiu ir iki kada reikia kiekvieną pareigą įvykdyti.
|
|
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der anvendes fede typer, skygger eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves.
|
(2) Kreditorius taip pat išvardija visas išlaidas pagal kategorijas, nurodydamas jų sumą, kam jas reikia sumokėti ir kada. Kai suma nėra žinoma, kreditorius pateikia galimą intervalą arba nurodo, kaip suma bus apskaičiuojama.
|
|
ESIS Model
|
8 skirsnis „Išankstinis grąžinimas“
|
|
(Indledende tekst) |
|
(1) Kai kreditą įmanoma grąžinti anksčiau, kreditorius nurodo, kokiomis sąlygomis (jei jų yra) skolininkas gali tai padaryti. Kreditorius taip pat nurodo veiksmus, kurių skolininkas turėtų imtis norėdamas prašyti anksčiau grąžinti kreditą.
|
|
Dette dokument blev udarbejdet den [dags dato] som svar på Deres anmodning om oplysninger. Dokumentet forpligter os ikke til at yde Dem lån.Dette dokument blev udarbejdet ud fra de oplysninger, som De hidtil har givet, og ud fra de i øjeblikket gældende betingelser på finansmarkedet. Nedenstående oplysninger er gyldige indtil [gyldighedsdato]. Efter denne dato kan de ændre sig afhængigt af markedsbetingelserne. |
|
(2) Kai išankstinio grąžinimo atveju taikomas sutarties pabaigos mokestis, kreditorius į tai atkreipia skolininko dėmesį ir nurodo sumą. Kai sutarties pabaigos mokesčio suma priklausytų nuo skirtingų veiksnių, kaip antai išankstinio grąžinimo momentu grąžinta suma arba vyraujanti palūkanų norma, kreditorius nurodo, kaip bus apskaičiuojamas sutarties pabaigos mokestis. Tuomet kreditorius pateikia bent du parodomuosius pavyzdžius, kad skolininkui parodytų sutarties pabaigos mokesčio dydį galimomis skirtingomis aplinkybėmis.
|
|
1. Långiver |
|
9 skirsnis „Teisė atsisakyti sutarties“
|
|
[Navn][Fysisk adresse ][Telefonnummer][E-mail-adresse][Websted]Tilsynsmyndighed: [Navn og websted på tilsynsmyndighed]Kontaktperson: [Navn og adresse på kontaktperson] |
|
(1) Kai galioja teisė atsisakyti sutarties, kreditorius nurodo sąlygas, kurios taikomos šiai teisei, tvarką, kuria skolininkas turės vadovautis norėdamas ja pasinaudoti, inter alia , adresą, kuriuo turėtų būti siunčiamas pranešimas apie sutarties atsisakymą, ir atitinkamus mokesčius (jei taikoma).
|
|
2. Lånets hovedtræk |
|
(2) Pagal Direktyvos 2002/65/EB 3 straipsnį, kai siūlomas nuotolinis sandoris, vartotojas informuojamas apie tai, kad galioja arba negalioja teisė atsisakyti sutarties.
|
|
Lånebeløb og –valuta: [værdi][valuta](Hvis relevant) "Dette lån er ikke i [national valuta]"Lånets løbetid: [løbetid][Låntype] [Gældende rentetype]Samlet beløb, der skal tilbagebetales:[Maximalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi]:(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse] |
|
(3) Pagal Direktyvos 85/577/EEB 5 straipsnį, kai sandoris siūlomas ne prekybai skirtose patalpose, vartotojas informuojamas apie tai, kad galioja teisė atsisakyti sutarties.
|
|
3. Rentesats |
|
10 skirsnis „Vidinė skundų sistema“
|
|
ÅOP er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig procentsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud. Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP]. heraf:Rentesats [i procent][Andre elementer af ÅOP] |
|
(1) Informacija apie asmenį ryšiams nėra privaloma.
|
|
4. Betalingernes hyppighed og antal |
|
11 skirsnis „Išorinė skundų institucija“
|
|
Betalingernes hyppighed [hyppighed]Antal betalinger: [antal] |
|
(1) Pagal Direktyvos 2002/65/EB 3 straipsnį, kai siūlomas nuotolinis sandoris, kreditorius taip pat nurodo, ar vartotojui galioja, ar negalioja neteisminis skundų pateikimo ir žalos atlyginimo mechanizmas, ir jei taip, paaiškina galimybės juo pasinaudoti būdus.
|
|
5. Ydelsens størrelse |
|
12 skirsnis „Pasekmės paskolos gavėjui su paskola susijusių įsipareigojimų nevykdymo atveju“
|
|
[Beløb] [valuta](Hvis relevant) Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [national valuta], er den kurs, som offentliggøres af [navnet på det institut, der offentliggør valutakursen] den [dato]. |
|
(1) Kai skolininko įsipareigojimų, susijusių su kreditu, nesilaikymas gali turėti finansinių ar teisinių pasekmių skolininkui, šiame skirsnyje kreditorius apibūdina skirtingus galimus atvejus (pvz., mokėjimo vėlavimas ir (arba) įsipareigojimų neįvykdymas, 7 skirsnyje „Papildomos pareigos ir išlaidos“ išdėstytų pareigų nevykdymas).
|
|
6. Illustrativ tilbagebetalingstabel |
|
(2) Kiekvienu iš tų atvejų kreditorius aiškiai ir lengvai suprantamai nurodo dėl to galimas nuobaudas ar pasekmes. Nuorodos į rimtas pasekmes turėtų būti paryškintos.
|
|
Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolonne [relevant nr.]). Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger (hvis relevant) vedrører [liste over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.[Lånebeløb og –valuta][Lånets løbetid][Rentesats][Tabel](Hvis relevant) [Advarsel om, at ydelserne kan variere] |
|
13 skirsnis „Papildoma informacija nuotolinės prekybos atveju“
|
|
7. Yderligere forpligtelser og omkostninger |
|
(1) Jei taikoma, šiame skirsnyje pateikiama nuostata dėl kredito sutarčiai taikomos teisės ir (arba) dėl kompetentingo teismo.
|
|
Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i dette dokument.[Forpligtelser](Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rentesatsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.Ud over de omkostninger, som allerede er inkluderet i de [hyppighed] ydelser, medfører dette lån følgende omkostninger:EngangsomkostningerPeriodiske omkostningerVær venligst opmærksom på eventuelle andre afgifter og omkostninger (f.eks. notaromkostninger) i forbindelse med dette lån. |
|
14 skirsnis „Rizika ir perspėjimai“
|
|
8. Førtidig indfrielse |
|
(1) Visi išvardyti perspėjimai paryškinami.
|
|
(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at indfri lånet før tiden.(Hvis relevant) De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvist før tiden.(Hvis relevant) [Betingelser][Procedure](Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse:(Hvis relevant) Hvis De beslutter Dem for at indfri dette lån før tiden, bedes De kontakte os for at få oplysning om det nøjagtige gebyr for førtidig indfrielse. |
|
(2) Jei taikoma, šiame skirsnyje kreditorius reziumuoja bendras palūkanų normos koregavimo taisykles ir pateikia skaitinį pavyzdį, kaip įmokos padidėtų, jei kredito palūkanų norma padidėtų X procentų (kaip paaiškinta skirsnyje „Paaiškinamoji įmokų lentelė“) ir (arba) blogiausiu atveju (jei palūkanų normos dydžio svyravimui taikoma viršutinė riba).
|
|
9. (Hvis relevant) Fortrydelsesret |
|
[1] Kreditoriai apibrėžti kaip kredito įstaigos ir ne kredito įstaigos.
|
|
I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter underskrivelsen af kreditaftalen kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. |
|
[2] Pvz., skolinimas užsienio valiuta, paskolos neturint pakankamų pajamų įrodymų.
|
|
10. Intern klageordning |
|
[3] COM(2007) 807, 2007 12 18.
|
|
[Navn på den relevante afdeling][Fysisk adresse ][Telefonnummer][E-mail-adresse]Kontaktperson: [Kontaktoplysninger] |
|
[4] Europos ekonomikos atkūrimo skatinimas , COM(2009) 114, 2009 3 4.
|
|
11. Eksternt klageorgan |
|
[5] Hypostat 2008: A review of Europe's Mortgage and Housing Markets , Europos hipotekos federacija, 2009 m. lapkričio mėn., p. 7, 70 ir 71.
|
|
Opstår der mellem långiver og låntager spørgsmål, som der ikke kan opnås enighed om, har låntager mulighed for at indgive en klage til:[Klageorganets navn][Fysisk adresse ][Telefonnummer][E-mail-adresse] |
|
[6] OL L 376, 2006 12 27, p. 21.
|
|
12. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager |
|
[7] OL L 149, 2005 6 11, p. 22.
|
|
[Kategori af manglende overholdelse][Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hurtigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger. |
|
[8] OL L 95, 1993 4 21, p. 29.
|
|
13. (Hvis relevant) Supplerende oplysninger i tilfælde af fjernsalg |
|
[9] Europos susitarimas dėl savanoriškojo elgesio kodekso, susijusio su informacija, pateiktina iki būsto paskolos sutarties pasirašymo , 2001 3 5.
|
|
(Hvis relevant) Den lovgivning, kreditgiver har valgt at lægge til grund for etableringen af forbindelserne med Dem forud for kreditaftalens indgåelse, er [gældende lovgivning].Oplysninger og aftalevilkår gives på [sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid. |
|
[10] OL L 69, 2001 3 10, p. 25.
|
|
14. Risici og advarsler |
|
[11] OL L 133, 2008 5 22, p. 66.
|
|
Vi henleder Deres opmærksomhed på de risici, der er ved at optage et realkreditlån.(Hvis relevant) Renten på dette lån forbliver ikke fast i hele lånets løbetid.(Hvis relevant) Dette lån er ikke i [national valuta]. Bemærk venligst, at det beløb i [national valuta] som De skal betale ved hver ydelse, vil variere alt efter valutakursen for [lånets valuta/nationale valuta].(Hvis relevant) Dette er et afdragsfrit lån. Det betyder, at De er nødt til at samle tilstrækkelig kapital sammen for at kunne tilbagebetale lånebeløbet, når det forfalder.De er også nødt til at betale andre afgifter og omkostninger (hvis relevant), f.eks. notaromkostninger.Deres indtægt kan ændre sig. Vær venligst opmærksom på, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] afdrag, hvis Deres indtægt falder. (Hvis relevant) De kan miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne. |
|
[12] OL L 177, 2006 6 30, p. 1.
|
|
DEL B
|
[13] Direktyva 2008/48/EB dėl vartojimo kredito sutarčių, 2008 4 23.
|
|
Vejledning i udfyldelsen af ESIS
|
[14] COM(2007) 807, 2007 12 18.
|
|
Når ESIS udfyldes, skal følgende vejledning følges:
|
[15] http://ec.europa.eu/internal_market/finances/committees/index_en.htm#package.
|
|
Afsnit "Indledende tekst"
|
[16] OL L 9, 2003 1 15, p. 3.
|
|
(1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt.
|
[17] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
Afsnit 1. Långiver
|
[18] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
(1) Navn, telefonnummer, fysisk adresse og websted på kreditgiveren skal henvise til kreditgivers hovedkontor. Den relevante myndighed med ansvar for tilsyn med udlånsaktiviteter anføres.
|
[19] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
(2) Det er frivilligt at angive oplysninger om kontaktperson
|
[20] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
(3) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på kreditgivers repræsentant i låntagers bopælsmedlemsstat, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive telefonnummer, e-mail-adresse og websted på kreditgivers repræsentant.
|
[21] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
(4) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal kreditgiveren angive navnet på det handelsregister, hvor kreditgiveren er opført, samt dennes registreringsnummer eller en tilsvarende identifikation i dette register, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
|
[22] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
Afsnit 2. Lånets hovedtræk
|
[23] OL C XX, XX, p. xx.
|
|
(1) Lånets varighed angives i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varighed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette kan være tilfældet.
|
[24] COM(2007) 807, 2007 12 18.
|
|
Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i lånets løbetid (f.eks. faste, stigende eller faldende ydelser).
|
[25] Europos ekonomikos atkūrimo skatinimas , COM(2009) 114, 2009 3 4.
|
|
(2) I dette afsnit forklares også, om renten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder, hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på rentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats. Den formel, der anvendes til at ændre rentesatsen, forklares. Kreditgiveren anfører også, hvorvidt oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i formlen, kan findes. I tilfælde hvor lånevalutaen er forskellig fra den nationale valuta, medtager kreditgiveren oplysninger om den formel, der anvendes til at beregne kursforskellene, og om hyppigheden af justeringer i kursforskellene.
|
[26] OL L 124, 2003 5 20, p. 36.
|
|
(3) "Samlet beløb, der skal tilbagebetales" beregnes som summen af lånebeløbet og de samlede renteomkostninger.
|
[27] OL L 133, 2008 5 22, p. 66.
|
|
(4) "Maksimalt lånebeløb i forhold til ejendommens værdi" angiver belåningsprocenten. Belåningsprocenten ledsages af et eksempel i absolutte tal på det maksimalt mulige beløb, der kan lånes til en given ejendomsværdi.
|
[28] OL L 271, 2002 10 9, p. 16.
|
|
(5) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i ejendommen eller en anden almindeligt anvendt sikkerhed, henleder kreditgiver låntagers opmærksomhed herpå.
|
[29] OL L 372, 1985 12 31, p. 31.
|
|
Afsnit 3. Rentesats
|
[30] OL L 9, 2003 1 15, p. 3.
|
|
(1) Ud over rentesatsen anføres alle andre omkostninger, der indgår i ÅOP (betegnelse og ækvivalens i procent). Hvis det ikke er muligt at angive en procentsats for hver enkelt af disse omkostninger, eller hvis det ikke giver mening, anfører kreditgiveren en samlet procentsats.
|
[31] OL L 145, 2004 4 30, p. 1.
|
|
Afsnit 4. Betalingernes hyppighed og antal
|
[32] OL L 69, 2001 3 10, p. 25.
|
|
(1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt). Hvis betalingerne skal indbetales uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for låntager. De anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
|
[33] OL L 281, 1995 11 23, p. 31.
|
|
Afsnit 5. Ydelsernes størrelse
|
[34] OL L 177, 2006 6 30, p. 1.
|
|
(1) Lånets valuta skal fremgå tydeligt.
|
[35] OL L 331, 2010 12 15, p. 12.
|
|
(2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiveren den periode, i hvilken den oprindelige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
|
[36] OL C 321, 2003 12 31, p. 1.
|
|
(3) Hvis lånets valuta er forskellig fra låntagers nationale valuta, angiver kreditgiveren taleksempler, hvoraf det klart fremgår, hvordan ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne. De viste eksempler på valutakursændringer skal være realistiske, i op- og nedadgående retning og omfatte lige så mange negative som positive eksempler.
|
[37] OL L 193, 1993 7 18, p. 1.
|
|
(4) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne er forskellig fra lånevalutaen, angives den anvendte valutakurs tydeligt. Sådanne oplysninger skal indeholde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen, og beregningstidspunktet for den gældende valutakurs.
|
[38] OL L 149, 2005 6 11, p. 22.
|
|
Afsnit 6. Illustrativ tilbagebetalingstabel
|
|
|
(1) Hvis renten kan variere i lånets løbetid, anfører kreditgiveren efter henvisningen til rentesatsen den periode, i løbet af hvilken den oprindelige rentesats forbliver uændret.
|
|
|
(2) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: "tilbagebetalingstidspunkt", "ydelse", "rente, der betales pr. ydelse", "andre omkostninger, der indgår i ydelsen" (hvis relevant), "kapital, der betales pr. ydelse" og "restgæld efter hver ydelse".
|
|
|
(3) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for hver kolonne. Det samlede beløb, som låntager skal betale, (dvs. det samlede beløb fra kolonnen "ydelse") fremhæves tydeligt og angives som sådant.
|
|
|
(4) Hvis rentesatsen ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiveren i tilbagebetalingstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver henlede låntagers opmærksomhed på det forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor. Kreditgiver skal også inkludere: 1) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser 2) et eksempel på, hvordan ydelsen kan variere, hvis rentesatsen stiger eller falder med 1 % eller med en højere procentsats, hvis det er mere realistisk i betragtning af størrelsen af de normale ændringer i rentesatsen, og 3) ydelsen i det værst tænkelige tilfælde, hvis der findes et renteloft.
|
|
|
Afsnit 7. Yderligere forpligtelser og omkostninger
|
|
|
(1) Kreditgiveren skal i dette afsnit henvise til forpligtelser, f.eks. behovet for at forsikre ejendommen, tegne livsforsikring eller købe enhver anden vare eller tjenesteydelse. Kreditgiveren skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår forpligtelsen skal opfyldes.
|
|
|
(2) Kreditgiveren skal også opføre hver enkelt omkostning pr. kategori og anføre beløb, modtager og tidspunkt. Hvis beløbet er ukendt, angiver kreditgiveren et muligt interval eller angiver, hvordan beløbet udregnes.
|
|
|
Afsnit 8. Førtidig indfrielse
|
|
|
(1) Såfremt kreditten kan indfries før tiden, anfører kreditgiveren, på hvilke betingelser låntager eventuelt kan gøre dette. Kreditgiveren anfører også, hvilke skridt låntager bør tage for at anmode om førtidig indfrielse,
|
|
|
(2) Hvis der anvendes et gebyr for førtidig indfrielse, henleder kreditgiveren låntagers opmærksomhed på dette og anfører beløbet. Hvis gebyret for førtidig indfrielse afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rentesats på tidspunktet for den førtidige indfrielse, oplyser kreditgiveren, hvordan gebyret for førtidige indfrielse beregnes. Kreditgiveren giver dernæst låntager mindst to eksempler for at vise, hvor stort gebyret for førtidig indfrielse kan være i forskellige situationer.
|
|
|
Afsnit 9. Fortrydelsesret
|
|
|
(1) Hvis der findes en fortrydelsesret, anfører kreditgiveren betingelserne for denne ret, den procedure, som låntager skal følge for at udøve denne ret, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen om fortrydelse skal sendes, og de eventuelle relevante gebyrer.
|
|
|
(2) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
|
|
|
(3) I henhold til artikel 5 i direktiv 85/577/EØF underrettes forbrugeren om, at der findes en fortrydelsesret, hvis aftalen indgås uden for fast forretningssted.
|
|
|
Afsnit 10. Intern klageordning
|
|
|
(1) Det er frivilligt at angive oplysninger om kontaktperson.
|
|
|
Afsnit 11. Eksternt klageorgan
|
|
|
(1) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF anfører kreditgiveren også, hvorvidt der er klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for låntager, og i bekræftende fald gøres der rede for metoderne og for adgangen til den, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
|
|
|
Afsnit 12. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet:
|
|
|
konsekvenser for låntager
|
|
|
(1) Såfremt manglende overholdelse af låntagers forpligtelser i forbindelse med kreditten kan have finansielle eller juridiske konsekvenser for låntageren, skal kreditgiveren i dette afsnit beskrive de mulige situationer (dvs. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 7 "Yderligere forpligtelser og omkostninger").
|
|
|
(2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiveren på en utvetydig og forståelig måde de sanktioner eller konsekvenser, som kan være en følge. Henvisning til alvorlige konsekvenser bør fremhæves.
|
|
|
Afsnit 13. Supplerende oplysninger i tilfælde af fjernsalg
|
|
|
(1) Om nødvendigt vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anvendes på kreditaftalen, og/eller hvilken domstol der er kompetent.
|
|
|
Afsnit 14. Risici og advarsler
|
|
|
(1) Alle anførte advarsler skal fremhæves.
|
|
|
(2) Om nødvendigt giver kreditgiveren i dette afsnit et sammendrag af de generelle bestemmelser om ændring af renten og anfører et kvantitativt eksempel på, hvordan ydelserne vil stige, hvis lånets rentesats stiger med X % (som forklaret i afsnittet "Illustrativ tilbagebetalingstabel") og/eller i det værst tænkelige tilfælde (hvis der er et loft for udsving i rentesatsen).
|
|
|
[1] Kreditgivere defineres som kreditinstitutter og ikke-kreditinstitutter.
|
|
|
[2] F.eks. lån i fremmed valuta, lån uden verificerbar dokumentation for indkomstforhold.
|
|
|
[3] KOM(2007) 807 af 18.12.2007.
|
|
|
[4] Fremdrift i den europæiske genopretning (KOM(2009) 114 af 4.3.2009).
|
|
|
[5] Hypostat 2008: A review of Europe's Mortgage and Housing Markets, European Mortgage Federation, november 2009, s. 7, 70 og 71.
|
|
|
[6] EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21
|
|
|
[7] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
|
|
|
[8] EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
|
|
|
[9] "European Agreement on a voluntary Code of Conduct on pre-contractual information for home loans" af 5.3.2001.
|
|
|
[10] EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
|
|
|
[11] EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
|
|
|
[12] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
|
|
|
[13] Direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler af 23.4.2008.
|
|
|
[14] KOM(2007) 807 af 18.12.2007.
|
|
|
[15] http://ec.europa.eu/internal_market/finances/committees/index_en.htm#package
|
|
|
[16] EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
|
|
|
[17] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[18] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[19] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[20] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[21] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[22] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[23] EUT C XX af XX, s. xx.
|
|
|
[24] KOM(2007) 807 af 18.12.2007.
|
|
|
[25] "Fremdrift i den europæiske genopretning" (KOM(2009) 114 af 4.3.2009).
|
|
|
[26] EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
|
|
|
[27] EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.
|
|
|
[28] EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
|
|
|
[29] EFT L 372 af 31.12.1985, s. 31.
|
|
|
[30] EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
|
|
|
[31] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
|
|
|
[32] EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.
|
|
|
[33] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
|
|
|
[34] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
|
|
|
[35] EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
|
|
|
[36] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
|
|
|
[37] EFT L 193 af 18.7.1993, s. 1.
|
|
|
[38] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22
|
|
|
--------------------------------------------------
|
|