Vis også sprogudgaven

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

DA DE EN FI FR IT NL SV  DA DE EN FI FR IT NL SV 

da

it

 

Sammendrag


1. La libertà di circolazione dei lavoratori istituita dall' art. 48 del Trattato implica il diritto per i cittadini degli Stati membri di circolare liberamente sul territorio degli altri Stati membri e di prendervi dimora al fine di cercarvi un lavoro. La durata del soggiorno della persona in cerca di occupazione può essere limitata, ma, affinché sia garantito l' effetto utile dell' art. 48, occorre che sia accordato all' interessato un termine ragionevole che gli consenta di prendere conoscenza, sul territorio dello Stato membro in cui si è recato, delle offerte di lavoro corrispondenti alla sua qualifica professionale e di adottare, se del caso, le misure necessarie per essere assunto.
1. Princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed, som indfoert ved Traktatens artikel 48, indebaerer, at EF-statsborgere har ret til frit at bevaege sig paa andre medlemsstaters nationale omraade samt at tage ophold dér for at soege beskaeftigelse. Den arbejdssoegendes ophold kan tidsbegraenses, men for at formaalet med artikel 48 tilgodeses, skal der gives den paagaeldende en rimelig frist til i den paagaeldende medlemsstat at faa kendskab til de beskaeftigelsestilbud, der svarer til hans erhvervsmaessige kvalifikationer, og til i givet fald at foretage det fornoedne for at blive ansat.
Il diritto comunitario, non stabilendo la durata del suddetto periodo, non osta a che la normativa di uno Stato membro stabilisca che un cittadino di un altro Stato membro recatosi sul suo territorio per cercarvi lavoro possa essere obbligato, fatto salvo il diritto d' impugnazione, a lasciare questo territorio se non vi ha trovato lavoro entro sei mesi, a meno che l' interessato non provi che continua a cercare lavoro ed ha effettive possibilità di essere assunto.
Da der ikke i faellesskabsretten er fastsat en frist herfor, er denne ikke til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at en statsborger i en anden medlemsstat, der er indrejst paa den foerstnaevnte stats omraade for at soege beskaeftigelse dér, kan udvises - medmindre udvisningskendelsen kaeres - saafremt den paagaeldende ikke har opnaaet beskaeftigelse inden seks maaneder. Dette gaelder dog ikke, saafremt den paagaeldende beviser, at han fortsat soeger beskaeftigelse og faktisk har reelle chancer for at opnaa ansaettelse.
2. Una dichiarazione figurante nel verbale della riunione del Consiglio durante la quale è stata adottata una disposizione di diritto derivato non può essere presa in considerazione per l' interpretazione di quest' ultima qualora il contenuto di questa dichiarazione non trovi alcun riscontro nel testo della disposizione di cui trattasi e non abbia pertanto portata giuridica.
2. En erklaering, optaget i protokollatet fra det raadsmoede, hvor Raadet vedtog en bestemmelse i afledt ret, kan ikke tjene som fortolkningsbidrag med hensyn hertil, naar erklaeringens indhold ikke omhandles af bestemmelsen. Erklaeringen er foelgelig uden retlig betydning.
 

Dommens præmisser


1 Con ordinanza 14 giugno 1989, pervenuta in cancelleria il 21 settembre seguente, la High Court of Justice, Queen' s Bench Division, ha sottoposto a questa Corte, ai sensi dell' art. 177 del Trattato CEE, due questioni pregiudiziali vertenti sull' interpretazione delle norme di diritto comunitario che disciplinano la libera circolazione dei lavoratori e sulla portata del diritto di soggiorno dei cittadini degli Stati membri in cerca di occupazione in un altro Stato membro.
1 Ved kendelse af 14. juni 1989, indgaaet til Domstolen den 21. september s.aa., har High Court of Justice, Queen' s Bench Division, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af faellesskabsrettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed, for saa vidt angaar omfanget af EF-statsborgeres ret til ophold som arbejdssoegende i en anden medlemsstat.
2 Dette questioni sono sorte nell' ambito di una controversia fra il sig. Gustaff Desiderius Antonissen, cittadino belga, e il Secretary of State for Home Affairs, che il 27 novembre 1987 decideva di espellerlo dal territorio del Regno Unito.
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem den belgiske statsborger Gustaff Desiderius Antonissen og Secretary of State for Home Affairs, der den 27. november 1987 traf afgoerelse om, at Antonissen skulle udvises af Det Forenede Kongerige.
3 Il sig. Antonissen, giunto nel Regno Unito nell' ottobre 1984, non vi aveva ancora trovato lavoro quando il 30 marzo 1987 veniva condannato dalla Crown Court di Liverpool a due pene detentive per detenzione illegale di cocaina e detenzione della stessa droga con l' intenzione di rivenderla. Veniva liberato sulla parola ("on parole") il 21 dicembre 1987.
3 Gustaff Antonissen indrejste i Det Forenede Kongerige i oktober 1984 og havde endnu ikke fundet beskaeftigelse, da han den 30. marts 1987 ved Crown Court, Liverpool, blev idoemt to faengselsstraffe for ulovlig besiddelse af kokain samt besiddelse heraf med henblik paa videresalg. Han blev proeveloesladt ("on parole") den 21. december 1987.
4 L' espulsione veniva disposta in base all' art. 3, n. 5, lett. b), dell' Immigration Act 1971 (in prosieguo: la "legge del 1971"), che autorizza il Secretary of State ad espellere cittadini stranieri quando la loro espulsione "è nel pubblico interesse".
4 Beslutningen om udvisning blev truffet i henhold til artikel 3, stk. 5, litra b), i Immigration Act 1971 (herefter benaevnt "1971-loven"), der hjemler Secretary of State ret til at udvise udenlandske statsborgere, naar det er i "offentlighedens interesse".
5 Il sig. Antonissen proponeva ricorso avverso il summenzionato provvedimento del Secretary of State dinanzi all' Immigration Appeal Tribunal. Dinanzi a questo organo giurisdizionale il sig. Antonissen sosteneva che essendo cittadino comunitario doveva fruire della protezione stabilita dalla direttiva del Consiglio 25 febbraio 1964, 64/221/CEE, per il coordinamento dei provvedimenti speciali riguardanti il trasferimento e il soggiorno degli stranieri, giustificati da motivi d' ordine pubblico, di pubblica sicurezza e di sanità pubblica (GU 56, pag. 850). Detto tribunale rilevava che il sig. Antonissen, poiché era in cerca di occupazione sul territorio britannico da oltre sei mesi, non poteva più essere equiparato ad un lavoratore comunitario e chiedere l' applicazione di detta direttiva. Esso si basava al riguardo sull' art. 143 dello Statement of Changes in Immigration Rules, adottato in esecuzione dell' Immigration Act, che consente l' espulsione di un cittadino di uno Stato membro il quale, sei mesi dopo la sua ammissione sul territorio britannico, non abbia ancora trovato lavoro e non svolga un' altra attività professionale.
5 Gustaff Antonissen indbragte Secretary of State' s ovenfor anfoerte afgoerelse for Immigration Appeal Tribunal. Gustaff Antonissen gjorde herunder gaeldende, at han som EF-statsborger var beskyttet i henhold til Raadets direktiv 64/221/EOEF af 25. februar 1964 om samordning af de saerlige foranstaltninger, som gaelder for udlaendinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (EFT 1963-1964, s. 109). Immigration Appeal Tribunal fandt, at Gustaff Antonissen, da han havde soegt beskaeftigelse i Det Forenede Kongerige i over seks maaneder, ikke laengere kunne anses for EF-arbejdstager og derfor ikke kunne stoette ret paa direktivet. Immigration Appeal Tribunal henviste i sin afgoerelse til artikel 143 i Statement of Changes in Immigration Rules (HC 169) til gennemfoerelse af 1971-loven, hvorefter en EF-statsborger kan udvises, saafremt han ikke inden seks maaneder fra sin indrejse i Det Forenede Kongerige har fundet beskaeftigelse eller udoever en anden form for erhvervsmaessig aktivitet.
6 Essendo stato respinto il suo ricorso il sig. Antonissen adiva quindi la High Court of Justice, Queen' s Bench Division, che ha sospeso il procedimento per sottoporre alla Corte le seguenti questioni pregiudiziali:
6 Da Gustaff Antonissen ikke havde faaet medhold i sin klage, anlagde han sag for High Court of Justice, Queen' s Bench Division, der besluttede at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"1) Per determinare se un cittadino di uno Stato membro debba essere considerato 'lavoratore' ai sensi dell' art. 48 del Trattato CEE nel periodo in cui cerca lavoro nel territorio di un altro Stato membro, e ne è pertanto esclusa l' espulsione al di fuori dei casi contemplati dalla direttiva del Consiglio 25 febbraio 1964, 64/221/CEE, se le leggi del secondo Stato membro possano stabilire che al cittadino suddetto venga imposto (pure con la possibilità di impugnare il provvedimento) di abbandonare il territorio dello Stato qualora, trascorsi sei mesi dall' ingresso nel territorio, egli non abbia trovato lavoro.
"1) Med henblik paa at fastslaa, om en statsborger i en medlemsstat, der soeger beskaeftigelse i en anden medlemsstat, i denne forbindelse skal betragtes som 'arbejdstager' i den i EOEF-Traktatens artikel 48 forudsatte betydning og dermed er beskyttet mod udvisning, medmindre denne har hjemmel i Raadets direktiv 64/221 af 25. februar 1964, spoerges: Kan lovgivningen i den sidstnaevnte medlemsstat hjemle, at en saadan person kan udvises fra denne stats omraade (udvisningskendelsen kan dog kaeres), saafremt den paagaeldende seks maaneder efter indrejsen i vedkommende stat ikke har opnaaet beskaeftigelse?
2) Se, nel risolvere la precedente questione, un giudice di uno Stato membro debba tener conto, ed in quale misura, della dichiarazione di cui al verbale della seduta del Consiglio in cui è stata adottata la direttiva 68/360".
2) I tilknytning til besvarelsen af det foregaaende spoergsmaal spoerges: Hvilken betydning - om nogen overhovedet - skal en domstol eller anden retslig instans i en medlemsstat tillaegge den erklaering, der blev optaget i protokollatet fra raadsmoedet, da Raadet vedtog direktiv 68/360?"
7 Per una più ampia illustrazione degli antefatti della causa principale, della pertinente normativa nonché delle osservazioni scritte presentate alla Corte, si fa rinvio alla relazione d' udienza. Questi elementi del fascicolo sono richiamati solo nella misura necessaria alla comprensione del ragionamento della Corte.
7 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, de relevante bestemmelser samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
8 Con le questioni pregiudiziali l' organo giurisdizionale nazionale mira in sostanza ad accertare se le norme del diritto comunitario sulla libera circolazione dei lavoratori ostino a che la normativa di uno Stato membro stabilisca che un cittadino di un altro Stato membro, recatosi sul suo territorio per cercarvi lavoro, possa essere costretto, fatto salvo il diritto d' impugnazione, a lasciare questo territorio se non vi ha trovato lavoro entro sei mesi.
8 Med de praejudicielle spoergsmaal oensker den nationale retsinstans navnlig oplyst, hvorvidt faellesskabsrettens regler om arbejdskraftens frie bevaegelighed er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning indeholder bestemmelser om, at en statsborger i en anden medlemsstat, der er indrejst i den foerste stat for at soege beskaeftigelse, kan paalaegges at udrejse af denne stat (hvilken afgoerelse kan paaklages), saafremt han ikke har fundet beskaeftigelse dér inden seks maaneder.
9 Al riguardo è stato sostenuto che se ci si attiene alla lettera dell' art. 48 del Trattato il diritto dei cittadini comunitari di trasferirsi liberamente sul territorio degli Stati membri è attribuito solo per rispondere ad offerte di lavoro effettive ((n. 3, lett. a) e b) )), mentre quello di prendere dimora sul territorio di detti Stati membri è connesso allo svolgimento di un' attività lavorativa ((n. 3, lett. c) )).
9 Hertil er det blevet anfoert, at Traktatens artikel 48 efter sin ordlyd alene giver EF-statsborgere ret til frit at bevaege sig inden for medlemsstaternes omraade med henblik paa at soege faktisk tilbudte stillinger [stk. 3, litra a) og b)], hvorimod retten til at tage ophold i en af disse stater forudsaetter beskaeftigelse [stk. 3, litra c)].
10 Tale interpretazione, che escluderebbe il diritto di un cittadino di uno Stato membro di trasferirsi liberamente e prendere dimora sul territorio degli altri Stati membri al fine di cercarvi un lavoro, non può essere accolta.
10 En saadan fortolkning, der afskaerer en EF-statsborgers ret til frit at bevaege sig og tage ophold i andre medlemsstater med henblik paa at soege beskaeftigelse, kan ikke antages.
11 Infatti, secondo la costante giurisprudenza della Corte, la libera circolazione dei lavoratori fa parte dei fondamenti della Comunità e, pertanto, le disposizioni che sanciscono questa libertà devono essere interpretate estensivamente (v., fra le altre sentenze, sentenza 3 luglio 1986, Kempf, punto 13 della motivazione, causa 139/85, Racc. pag. 1741).
11 Ifoelge Domstolens faste praksis er arbejdskraftens frie bevaegelighed et af Faellesskabets grundlaeggende principper, hvorfor bestemmelser til gennemfoerelse af denne frihed skal fortolkes udvidende (jf. bl.a. dom af 3.7.1986, sag 139/85, Kempf, Sml. s. 1741, praemis 13).
12 Inoltre, un' interpretazione restrittiva dell' art. 48, n. 3, comprometterebbe le effettive possibilità di uno cittadino di uno Stato membro che sia in cerca di occupazione di trovare un lavoro negli altri Stati membri e priverebbe quindi detta disposizione del suo effetto utile.
12 En snaever fortolkning af artikel 48, stk. 3, kan endvidere skade en arbejdssoegende EF-statsborgers muligheder for at finde beskaeftigelse i en anden medlemsstat og saaledes modvirke formaalet med bestemmelsen.
13 Ne consegue che l' art. 48, n. 3, dev' essere interpretato nel senso che esso enuncia in modo non limitativo taluni diritti di cui fruiscono i cittadini degli Stati membri nell' ambito della libera circolazione dei lavoratori; questa libertà implica del pari il diritto per i cittadini degli Stati membri di circolare liberamente sul territorio degli altri Stati membri e di prendervi dimora al fine di cercarvi un lavoro.
13 Heraf foelger, at artikel 48, stk. 3, skal fortolkes saaledes, at den indeholder en ikke udtoemmende opregning af visse rettigheder, som EF-statsborgere har i relation til arbejdskraftens frie bevaegelighed, og at denne frihed ligeledes omfatter EF-statsborgeres ret til frit at bevaege sig i andre medlemsstater med henblik paa at soege beskaeftigelse der.
14 Tale interpretazione del Trattato corrisponde del resto a quella del legislatore comunitario, come è mostrato dalle disposizioni adottate per attuare il principio della libera circolazione, in particolare gli artt. 1 e 5 del regolamento (CEE) del Consiglio 15 ottobre 1968, n. 1612, relativo alla libera circolazione dei lavoratori all' interno della Comunità (GU L 257, pag. 2), disposizioni che implicano il diritto per i cittadini comunitari di trasferirsi per cercare lavoro in un altro Stato membro e, di conseguenza, il diritto di prendervi dimora.
14 En saadan fortolkning af Traktaten er i oevrigt i overensstemmelse med den, faellesskabslovgiver har anlagt, hvilket fremgaar af bestemmelserne til gennemfoerelse af princippet om fri bevaegelighed, navnlig artikel 1 og 5 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), hvori det forudsaettes, at EF-statsborgere har ret til at indrejse i en anden medlemsstat for at soege beskaeftigelse og foelgelig ogsaa ret til at opholde sig der.
15 Occorre pertanto accertare se il diritto di soggiorno esercitato per cercare un lavoro, come risulta dall' art. 48 e dalle disposizioni del regolamento n. 1612/68, possa costituire oggetto di una limitazione temporale.
15 Det skal herefter undersoeges, om retten til at tage ophold med henblik paa at soege beskaeftigelse, saaledes som den fremgaar af artikel 48 samt af forordning nr. 1612/68, kan begraenses tidsmaessigt.
16 Al riguardo si deve rilevare, anzitutto, che l' effetto utile dell' art. 48 è garantito se la normativa comunitaria, o, in mancanza di essa, la normativa di uno Stato membro, attribuisce agli interessati un termine ragionevole che consenta loro di prendere conoscenza, sul territorio dello Stato membro considerato, delle offerte di lavoro corrispondenti alle loro qualifiche professionali e di adottare, se del caso, le misure necessarie al fine di essere assunti.
16 Hertil bemaerkes indledningsvis, at formaalet med artikel 48 tilgodeses, naar faellesskabslovgivningen eller national lovgivning giver de paagaeldende en rimelig frist til i den paagaeldende medlemsstat at faa kendskab til de beskaeftigelsestilbud, der svarer til deres erhvervsmaessige kvalifikationer, og til i givet fald at foretage det fornoedne for at blive ansat.
17 L' organo giurisdizionale nazionale ha menzionato la dichiarazione contenuta nel verbale del Consiglio emessa in occasione dell' adozione del summenzionato regolamento n. 1612/68 e della direttiva 68/360/CEE, adottata lo stesso giorno, relativa all' abolizione delle restrizioni al trasferimento e al soggiorno dei lavoratori degli Stati membri e dei loro familiari all' interno della Comunità (GU L 257, pag. 13), la quale è redatta come segue:
17 Den nationale retsinstans har henvist til den erklaering, der blev optaget i protokollatet fra det raadsmoede, hvor Raadet vedtog forordning nr. 1612/68 samt direktiv 68/360/EOEF af samme dato om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Faellesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer (EFT 1968 II, s. 477), der lyder saaledes:
"Le persone di cui all' art. 1 (della direttiva 68/360), cittadine di uno Stato membro e che si rechino in un altro Stato membro per cercarvi lavoro, dispongono a tale scopo di un termine minimo di tre mesi; se alla scadenza di questo termine non hanno trovato lavoro, si potrà porre termine al loro soggiorno nel territorio di questo secondo Stato.
"De i artikel 1 (i direktiv 68/360) omhandlede personer, der er statsborgere i en medlemsstat, og som rejser til en anden medlemsstat og soeger arbejde der, har mindst tre maaneder til raadighed hertil; saafremt de ikke inden udloebet af dette tidsrum har fundet arbejde, kan deres ret til ophold paa sidstnaevnte stats omraade bringes til ophoer.
Tuttavia, le persone di cui sopra, qualora nel periodo sopra indicato dovessero rivolgersi alla pubblica assistenza del secondo Stato, potranno essere invitate a lasciare il territorio di questo secondo Stato".
Saafremt imidlertid de naevnte personer i det naevnte tidsrum maa understoettes af det offentlige i sidstnaevnte stat kan de opfordres til at forlade sidstnaevnte stats omraade."
18 Tuttavia una dichiarazione del genere non può essere presa in considerazione per interpretare una disposizione del diritto derivato quando, come nella fattispecie, il contenuto della dichiarazione non trova alcun riscontro nel testo della disposizione di cui trattasi e non ha pertanto portata giuridica.
18 En saadan erklaering kan ikke tjene som fortolkningsbidrag med hensyn til en bestemmelse i afledt ret, naar erklaeringens indhold som her overhovedet ikke omhandles af bestemmelsen. Erklaeringen er foelgelig uden retlig betydning.
19 Dal canto loro, il governo britannico e la Commissione osservano che dall' art. 69, n. 1, del regolamento (CEE) del Consiglio n. 1408/71, relativo all' applicazione dei regimi di sicurezza sociale ai lavoratori subordinati, ai lavoratori indipendenti e ai loro familiari che si traseriscono all' interno della Comunità ((nella versione di cui al regolamento (CEE) del Consiglio 2 giugno 1983, n. 2001 (GU L 230, pag. 6) )), emerge che gli Stati membri possono limitare a tre mesi il soggiorno sul loro territorio dei cittadini di un altro Stato membro in cerca di un' occupazione. Secondo la summenzionata disposizione un lavoratore disoccupato che abbia maturato un diritto alle prestazioni in uno Stato membro e che si rechi in un altro Stato membro per cercarvi lavoro mantiene il diritto a dette prestazioni al massimo per un periodo di tre mesi.
19 Den britiske regering og Kommissionen har anfoert, at det af artikel 69, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet (som kodificeret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2.6.1983 (EFT L 230, s. 6)), fremgaar, at medlemsstaterne kan begraense retten til ophold for en arbejdssoegende, der er statsborger i en anden medlemsstat, til tre maaneder. Ifoelge denne bestemmelse bevarer en arbejdsloes arbejdstager, der har opnaaet ret til ydelser i en medlemsstat, og som rejser til en anden medlemsstat for at soege beskaeftigelse der, sin ret til disse ydelser i et tidsrum af hoejst tre maaneder.
20 Questo argomento non può essere accolto. Come l' avvocato generale ha giustamente osservato, non vi è un nesso necessario fra il diritto alle prestazioni di disoccupazione nello Stato membro di origine e il diritto di soggiorno nello Stato membro ospitante.
20 Dette argument kan ikke godtages. Som generaladvokaten rigtigt har anfoert, bestaar der ikke nogen noedvendig forbindelse mellem ret til ydelser ved arbejdsloeshed i den medlemsstat, hvor den paagaeldende er hjemmehoerende, og ret til ophold i den modtagende medlemsstat.
21 In mancanza di una disposizione comunitaria che fissi un termine per il soggiorno dei cittadini comunitari in cerca di occupazione in uno Stato membro, il termine di sei mesi, come quello stabilito nella normativa nazionale considerata nella causa principale, non risulta, in via di principio, insufficiente per consentire agli interessati di prendere conoscenza, nello Stato membro ospitante, delle offerte di lavoro corrispondenti alle loro qualifiche professionali e di adottare, se del caso, le misure necessarie al fine di essere assunti. Tale termine non pregiudica pertanto l' effetto utile del principio della libera circolazione. Qualora, trascorso il termine di cui trattasi, provi che continua a cercare lavoro e ha effettive possibilità di essere assunto, l' interessato non può tuttavia essere obbligato a lasciare il territorio dello Stato membro ospitante.
21 Da der ikke findes faellesskabsregler, der fastsaetter en frist for EF-statsborgeres ophold, naar disse soeger beskaeftigelse i en medlemsstat, forekommer en frist paa seks maaneder, som fastsat i den nationale lovgivning, som hovedsagen angaar, som udgangspunkt ikke utilstraekkelig til at give de paagaeldende mulighed for i den modtagende medlemsstat at faa kendskab til beskaeftigelsestilbud, der svarer til deres erhvervsmaessige kvalifikationer, og til i givet fald at foretage det fornoedne til at blive ansat, hvorfor en saadan frist ikke kan anfaegte den tilsigtede virkning af princippet om fri bevaegelighed. Saafremt den paagaeldende efter udloebet af denne frist beviser, at han fortsat soeger arbejde og har reelle chancer for at opnaa ansaettelse, kan den modtagende medlemsstat ikke paalaegge ham at udrejse.
22 Si devono pertanto risolvere le questioni sollevate dal giudice nazionale nel senso che le disposizioni del diritto comunitario sulla libera circolazione dei lavoratori non ostano a che la normativa di uno Stato membro stabilisca che un cittadino di un altro Stato membro recatosi sul suo territorio per cercarvi lavoro possa essere obbligato, fatto salvo il diritto d' impugnazione, a lasciare questo territorio se non vi ha trovato lavoro entro sei mesi, a meno che l' interessato non provi che continua a cercare lavoro e ha effettive possibilità di essere assunto.
22 De spoergsmaal, der er forelagt af den nationale retsinstans, maa saaledes besvares med, at faellesskabsrettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed ikke er til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at en statsborger i en anden medlemsstat, der er indrejst paa den foerstnaevnte stats omraade for at soege beskaeftigelse der, kan udvises - medmindre udvisningskendelsen kaeres - saafremt den paagaeldende ikke har opnaaet beskaeftigelse inden seks maaneder. Dette gaelder dog ikke, saafremt den paagaeldende beviser, at han fortsat soeger beskaeftigelse og faktisk har reelle chancer for at opnaa ansaettelse.
 

Afgørelse om sagsomkostninger


Sulle spese
Sagens omkostninger
23 Le spese sostenute dai governi britannico e tedesco nonché dal Consiglio e dalla Commissione delle Comunità europee, che hanno presentato osservazioni alla Corte, non possono dar luogo a rifusione. Nei confronti delle parti nella causa principale il presente procedimento ha il carattere di un incidente sollevato dinanzi al giudice nazionale, cui spetta quindi statuire sulle spese.
23 De udgifter, der er afholdt af den britiske og den tyske regering samt af Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
 

Afgørelse


Per questi motivi,
Paa grundlag af disse praemisser
LA CORTE,
kender
pronunciandosi sulle questioni sottopostele dalla High Court of Justice, Queen' s Bench Division, con ordinanza 14 giugno 1989, dichiara:
DOMSTOLEN
Le disposizioni del diritto comunitario sulla libera circolazione dei lavoratori non ostano a che la normativa di uno Stato membro stabilisca che un cittadino di un altro Stato membro recatosi sul suo territorio per cercarvi lavoro possa essere obbligato, fatto salvo il diritto d' impugnazione, a lasciare questo territorio se non vi ha trovato lavoro entro sei mesi, a meno che l' interessato non provi che continua a cercare lavoro e ha effettive possibilità di essere assunto.
vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af High Court of Justice, Queen' s Bench Division, ved kendelse af 14. juni 1989, for ret:
Faellesskabsrettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed er ikke til hinder for, at det i en medlemsstats lovgivning bestemmes, at en statsborger i en anden medlemsstat, der er indrejst paa den foerstnaevnte stats omraade for at soege beskaeftigelse dér, kan udvises - medmindre udvisningskendelsen kaeres - saafremt den paagaeldende ikke har opnaaet beskaeftigelse inden seks maaneder. Dette gaelder dog ikke, saafremt den paagaeldende beviser, at han fortsat soeger beskaeftigelse og har reelle chancer for at opnaa beskaeftigelse.
Op


Administreret af Publikationskontoret