Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001

Nõukogu määrus (EÜ) nr 2424/2001,

af 6. december 2001

6. detsember 2001,

om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

teise põlvkonna Schengeni infosüsteemi (SIS II) väljatöötamise kohta

EUROOPA LIIDU NÕUKOGU,

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

võttes arvesse Euroopa Ühenduse asutamislepingut, eriti selle artiklit 66,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 66,

võttes arvesse Belgia Kuningriigi ja Rootsi Kuningriigi algatust, [1]

under henvisning til Kongeriget Belgien og Kongeriget Sveriges initiativ(1),

võttes arvesse Euroopa Parlamendi arvamust [2]

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ning arvestades järgmist:

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kontrolli järkjärgulist kaotamist ühispiiridel käsitleva 14. juuni 1985. aasta Schengeni lepingu rakendamise 1990. aasta konventsiooni, edaspidi "1990. aasta Schengeni konventsioon", IV jaotise kohaselt loodud Schengeni infosüsteem on tähtis vahend Euroopa Liitu integreeritud Schengeni acquis' kohaldamiseks.

(1) Schengen-informationssystemet, der er oprettet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, i det følgende benævnt "Schengen-konventionen af 1990", er et vigtigt instrument for anvendelsen af Schengen-reglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union.

(2) Schengeni infosüsteem oma praegusel kujul suudab teenindada kõige rohkem 18 osalisriiki. Praegu kasutatakse seda 13 liikmesriigis ja 2 muus riigis (Island ja Norra) ning lähitulevikus kavatsetakse seda hakata kasutama Ühendkuningriigis ja Iirimaal. See ei ole aga rajatud nii, et see suudaks teenindada Euroopa Liidu laienemise järel suurenevat liikmesriikide hulka.

(2) Schengen-informationssystemet har i sin nuværende form kun kapacitet til at betjene 18 deltagerlande. Det er på nuværende tidspunkt operationelt for 13 medlemsstater og to andre stater (Island og Norge), og det er hensigten, at det skal gøres operationelt for Det Forenede Kongerige og Irland inden for en overskuelig fremtid. Det er dog ikke udformet med henblik på at betjene det større antal medlemsstater, som Den Europæiske Union vil have efter udvidelsen.

(3) Nii seetõttu kui ka infotehnoloogia vallas tehtud viimastest edusammudest kasusaamiseks ja uute toimingute sisseseadmise võimaldamiseks on vaja välja töötada uus, teise põlvkonna Schengeni infosüsteem (SIS II), nagu on juba märgitud täitevkomitee 7. oktoobri 1997. aasta otsuses SCH/Com-ex (97) 24 [3].

(3) For at drage nytte af den seneste udvikling inden for informationsteknologien og give mulighed for at indføje nye funktioner er det derfor nødvendigt at udvikle en ny, andengenerationsudgave af Schengen-informationssystemet (SIS II), således som det allerede erkendes i Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex (97) 24 af 7. oktober 1997(3).

(4) SIS II väljatöötamisega seotud kulud kaetakse Euroopa Liidu eelarvest kooskõlas nõukogu 29. mai 2001. aasta sellekohaste järeldustega. Käesolev määrus moodustab ü heskoos teise põlvkonna Schengeni infosüsteemi (SIS II) väljatöötamist käsitleva nõukogu 6. detsembri 2001. aasta otsusega 2001/886/JSK [4] vajaliku õigusliku aluse liidu eelarves SIS II väljatöötamiseks vajalike assigneeringute tegemisele ja kõnealuse eelarveosa täitmisele.

(4) De udgifter, der er forbundet med udviklingen af SIS II, skal afholdes over Den Europæiske Unions budget i overensstemmelse med Rådets konklusioner herom af 29. maj 2001. Denne forordning udgør sammen med Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)(4) det nødvendige retsgrundlag for at kunne opføre de påkrævede bevillinger til udvikling af SIS II på EU's budget samt for at gennemføre denne del af budgettet.

(5) Õiguslik alus koosneb kahest osast: käesolev määrus, mis põhineb Euroopa Ühenduse asutamislepingu artiklil 66, ja nõukogu otsus, mis põhineb Euroopa Liidu lepingu artikli 30 lõike 1 punktidel a ja b, artikli 31 punktidel a ja b ja artikli 34 lõike 2 punktil c. Selle põhjuseks on asjaolu, et 1990. aasta Schengeni konventsiooni artikli 92 kohaselt saavad Schengeni infosüsteemi kaudu liikmesriikide määratud asutused automatiseeritud otsingumenetluse abil kätte märked isikute ja esemete kohta, et teha piirikontrolle ja muid siseriiklike õiguse kohaselt riigis tehtavaid politsei- ja tollikontrolle ning väljastada viisasid ja elamislube ja kohaldada välismaalasi käsitlevaid õigusnorme seoses isikute liikumist käsitleva Schengeni acquis' kohaldamisega.

(5) Retsgrundlaget består af to dele: denne forordning med hjemmel i artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og en rådsafgørelse med hjemmel i artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union. Grunden hertil er, som det fremgår af artikel 92 i Schengen-konventionen af 1990, at Schengen-informationssystemet ved hjælp af elektronisk søgning skal give de af medlemsstaterne udpegede myndigheder adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol inde i landet i overensstemmelse med den nationale lovgivning samt til brug for visumudstedelse, udstedelse af opholdstilladelser og forvaltning af udlændingelovgivningen som led i anvendelsen af Schengen-reglernes bestemmelser om persontrafik.

(6) Asjaolu, et SIS II väljatöötamise rahastamiseks liidu eelarvest vajalik õiguslik alus koosneb kahest eri õigusaktist, ei mõjuta põhimõtet, et Schengeni infosüsteem moodustab ja peaks ka edaspidi moodustama ühe, ühtse ja tervikliku infosüsteemi ja et SIS II tuleb välja töötada selle põhimõtte kohaselt.

(6) Det faktum, at retsgrundlaget, som er påkrævet for at muliggøre finansiering af udviklingen af SIS II over EU-budgettet, består af to adskilte instrumenter, anfægter ikke princippet om, at Schengen-informationssystemet udgør - og fortsat bør udgøre - ét samlet, integreret informationssystem, og at SIS II skal udvikles i overensstemmelse hermed.

(7) Käesolev määrus ei piira tulevikus selliste vajalike õigusnormide vastuvõtmist, milles kirjeldatakse üksikasjalikult SIS II toimimist ja kasutamist, nagu muu hulgas sätted, millega määratletakse süsteemi sisestatavate andmete liigitus, nende sisestamise eesmärk ja alused, sätted, mis käsitlevad SIS kirjete sisu, sealhulgas vastutust nende õigsuse eest, sätted märgete kehtivusaja, märgete omavahelise sidumise ja ühtesobivuse kohta, sätted SISis sisalduvatele andmetele juurdepääsu kohta ning sätted isikuandmete kaitse ja nende kontrolli kohta.

(7) Denne forordning foregriber ikke den senere vedtagelse af nødvendige bestemmelser, som i detaljer beskriver drift og anvendelse af SIS II som f.eks., men ikke udelukkende, regler om, hvilke kategorier af oplysninger der skal registreres i systemet, formålet med registreringen og kriterierne herfor, regler vedrørende SIS-posternes indhold, herunder ansvaret for, at de er korrekte, regler om indberetningernes varighed, sammenkædning af indberetninger samt kompatibilitet mellem indberetningerne, regler om adgang til SIS-oplysninger og regler om beskyttelse af personoplysninger og kontrol hermed.

(8) Käesoleva määruse rakendamiseks vajalikud meetmed tuleks vastu võtta kooskõlas nõukogu 28. juuni 1999. aasta otsusega 1999/468/EÜ, [5] millega kehtestatakse komisjoni rakendusvolituste kasutamise menetlused.

(8) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5).

(9) Käesolev määrus kujutab endast nende Schengeni acquis' sätete edasiarendamist, mis on seotud nõukogu 17. mai 1999. aasta otsuse 1999/437/EÜ (Euroopa Liidu Nõukogu ning Islandi Vabariigi ja Norra Kuningriigi vahel nimetatud kahe riigi Schengeni acquis' sätete rakendamises, kohaldamises ja edasiarendamises osalemise kohta sõlmitud lepingu teatavate rakenduseeskirjade kohta) [6] artikli 1 punktis G osutatud valdkonna ja nõukogu 29. mai 2000. aasta otsuse 2000/365/EÜ (Suurbritannia ja Põhja-Iiri Ühendkuningriigi taotluse kohta osaleda teatavates Schengeni acquis' sätetes) [7] artikli 8 lõikega 2.

(9) Denne forordning er en udbygning af de bestemmelser i Schengen-reglerne, som hører under det område, der omhandles i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne(6) og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne(7).

(10) Tuleb ette näha kord, mille alusel Islandi ja Norra esindajad saaksid osaleda komisjoni tema rakendusvolituste kasutamisel abistavate komiteede töös. Sellist korda on kavandatud ühenduse ning Islandi ja Norra kirjavahetuses, mis on lisatud eespool nimetatud osalemist käsitlevale kokkuleppele [8].

(10) Der skal udarbejdes en ordning, som giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at blive associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser. Muligheden af en sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesskabet og henholdsvis Island og Norge, der er knyttet som bilag til ovennævnte associeringsaftale(8).

(11) Euroopa Liidu lepingule ja Euroopa Ühenduse asutamislepingule lisatud Ühendkuningriigi ja Iirimaa seisukohta käsitleva protokolli artikli 3 kohaselt teatas Ühendkuningriik 6. septembri 2001. aasta kirjaga oma soovist osaleda käesoleva määruse vastuvõtmises ja kohaldamises.

(11) I overensstemmelse med artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, har Det Forenede Kongerige ved skrivelse af 6. september 2001 meddelt sit ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(12) Käesolev määrus ja Ühendkuningriigi osalemine selle vastuvõtmisel ja kohaldamisel ei piira nõukogu otsuses 2000/365/EÜ kinnitatud korra kohaldamist, mis käsitleb Ühendkuningriigi osalist osalemist Schengeni acquis's.

(12) Denne forordning og Det Forenede Kongeriges deltagelse i dens vedtagelse og anvendelse berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges delvise deltagelse i Schengen-reglerne som fastlagt af Rådet i afgørelse 2000/365/EF.

(13) Euroopa Liidu lepingule ja Euroopa Ühenduse asutamislepingule lisatud Taani seisukohta käsitleva protokolli artiklite 1 ja 2 kohaselt ei osale Taani käesoleva määruse vastuvõtmisel, mistõttu see ei ole talle siduv ega kuulu tema suhtes kohaldamisele. Arvestades asjaolu, et käesolev määrus arendab Schengeni acquis' d edasi Euroopa Ühenduse asutamislepingu kolmanda osa IV jaotise alusel, otsustab Taani kõnealuse protokolli artikli 5 kohaselt kuue kuu jooksul käesoleva määruse vastuvõtmisest, kas ta rakendab seda oma siseriiklikus õiguses,

(13) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i tredje del af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre dette instrument i sin nationale lovgivning, jf. artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling -

ON VASTU VÕTNUD KÄESOLEVA MÄÄRUSE:

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikkel 1

1990. aasta Schengeni konventsiooni IV jaotise sätete kohaselt loodud Schengeni infosüsteem asendatakse uue süsteemi ehk II Schengeni infosüsteemiga (SIS II), mis võimaldab uutel liikmesriikidel süsteemiga liituda.

Artikel 1

Artikkel 2

Schengen-informationssystemet, som er oprettet i henhold til bestemmelserne i afsnit IV i Schengen-konventionen af 1990, skal afløses af et nyt system, Schengen-informationssystem II (SIS II), som giver mulighed for at integrere nye medlemsstater i systemet.

SIS II, mis on ühtne ja terviklik süsteem, töötab välja komisjon käesolevas määruses sätestatud korras.

Artikkel 3

Artikel 2

SIS II väljatöötamiseks vajalikud meetmed võetakse artikli 5 lõikes 2 osutatud korralduskomitee menetluse kohaselt, kui need on seotud muude kui artiklis 4 loetletud küsimustega.

SIS II, der skal være ét samlet, integreret system, udvikles af Kommissionen efter procedurerne i denne forordning.

Artikkel 4

SIS II väljatöötamiseks vajalikud meetmed, mis on seotud järgmiste küsimustega, võetakse artikli 5 lõikes 3 osutatud regulatiivkomitee menetluse kohaselt:

Artikel 3

a) süsteemi füüsilise ülesehituse, sealhulgas sidevõrgu kavandamine;

De foranstaltninger, som er nødvendige for udviklingen af SIS II, træffes efter forvaltningsproceduren i artikel 5, stk. 2, hvis de vedrører andre spørgsmål end dem, der er opregnet i artikel 4.

b) isikuandmete kaitsega seotud tehnilised küsimused;

c) tehnilised küsimused, millel on märkimisväärne eelarveline mõju liikmesriikidele või märkimisväärne tehniline mõju liikmesriikide siseriiklikele süsteemidele;

Artikel 4

d) turvanõuete väljatöötamine.

De foranstaltninger, der er nødvendige for udviklingen af SIS II, for så vidt angår følgende spørgsmål, træffes efter forskriftsproceduren i artikel 5, stk. 3:

Artikkel 5

a) udformning af systemets fysiske arkitektur, herunder systemets kommunikationsnet

1. Komisjoni abistab kas korraldus- või regulatiivkomitee.

b) tekniske aspekter med relevans for beskyttelsen af personoplysninger

2. Kui viidatakse käesolevale lõikele, kohaldatakse otsuse 1999/468/EÜ artikleid 4 ja 7.

c) tekniske aspekter med alvorlige finansielle konsekvenser for medlemsstaternes budgetter eller med alvorlige tekniske konsekvenser for medlemsstaternes nationale systemer

Otsuse 1999/468/EÜ artikli 4 lõike 3 kohaseks tähtajaks kehtestatakse kaks kuud.

d) udarbejdelse af sikkerhedskrav.

3. Kui viidatakse käesolevale lõikele, kohaldatakse otsuse 1999/468/EÜ artikleid 5 ja 7.

Otsuse 1999/468/EÜ artikli 5 lõike 6 kohaseks tähtajaks kehtestatakse kaks kuud.

Artikel 5

4. Komiteed võtavad vastu oma töökorra.

1. Kommissionen bistås af henholdsvis et forvaltningsudvalg og et forskriftsudvalg.

Artikkel 6

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Iga kuue kuu järel ja esimest korda 2002. aasta teise poolaasta lõpus esitab komisjon nõukogule ja Euroopa Parlamendile SIS II väljatöötamisel tehtud edusamme käsitleva aruande.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

Artikkel 7

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Käesolev määrus jõustub järgmisel päeval pärast selle avaldamist Euroopa Ühenduste Teatajas.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til to måneder.

Käesolev määrus kehtib kuni 31. detsembrini 2006.

4. De respektive udvalg vedtager selv deres forretningsorden.

Käesolev määrus on Euroopa Ühenduse asutamislepingu kohaselt tervikuna siduv ja liikmesriikides vahetult kohaldatav.

Artikel 6

Brüssel, 6. detsember 2001

Kommissionen forelægger ved udgangen af hvert halvår Europa-Parlamentet og Rådet en situationsrapport om udviklingen af SIS II, første gang ved udgangen af andet halvår af 2002.

Nõukogu nimel

eesistuja

Artikel 7

M. Verwilghen

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

[1] EÜT C 183, 29.6.2001, lk 12.

Den udløber den 31. december 2006.

[2] Arvamus on esitatud 23. oktoobril 2001 (Euroopa Ühenduste Teatajas seni avaldamata).

[3] EÜT L 239, 22.9.2000, lk 442.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

[4] EÜT L 328, 13.12.2001, lk 1.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2001.

[5] EÜT L 184, 17.7.1999, lk 23.

[6] EÜT L 176, 10.7.1999, lk 31.

På Rådets vegne

[7] EÜT L 131, 1.6.2000, lk 43.

M. Verwilghen

[8] EÜT L 176, 10.7.1999, lk 53.

Formand

--------------------------------------------------

(1) EFT C 183 af 29.6.2001, s. 12.

(2) Udtalelse afgivet den 23.10.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 442.

(4) Se side 1 i denne Tidende.

(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(7) EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(8) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.