Rådets afgørelse

Nõukogu otsus,

af 1. december 2000

1. detsember 2000,

om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i Danmark, Finland og Sverige samt i Island og Norge

Schengeni acquis' kohaldamise kohta Taanis, Soomes ja Rootsis ning Islandil ja Norras

(2000/777/EF)

(2000/777/EÜ)

EUROOPA LIIDU NÕUKOGU,

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

võttes arvesse Euroopa Liidu lepingule ja Euroopa Ühenduse asutamislepingule lisatud protokolli Schengeni acquis' Euroopa Liitu integreerimise kohta, eriti selle artikli 2 lõiget 2,

under henvisning til protokollen, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, særlig artikel 2, stk. 2,

võttes arvesse Euroopa Liidu Nõukogu ning Islandi Vabariigi ja Norra Kuningriigi vahel sõlmitud ja viimaste ühinemist Schengeni acquis' rakendamise ja selle edasise arenguga käsitlevat lepingut [1] (edaspidi "18. mai 1999. aasta leping"), mis allkirjastati 18. mail 1999 ja jõustus 26. juunil 2000, eriti selle artikli 15 lõiget 4,

under henvisning til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne(1) (i det følgende benævnt "aftalen af 18. maj 1999"), og som blev undertegnet den 18. maj 1999 og trådte i kraft den 26. juni 2000, særlig artikel 15, stk. 4, og

ning arvestades järgmist:

ud fra følgende betragtninger:

(1) 1990. aasta 19. juunil allkirjastatud Schengeni lepingu rakenduskonventsiooni lõppakti ning 19. detsembril 1996 allkirjastatud Taani Kuningriigi, Soome Vabariigi ja Rootsi Kuningriigi Schengeni konventsiooniga ühinemise lepingute vastavate lõppaktide punkt 1 sisaldab ühisdeklaratsiooni kõnealuste aktide jõustumise kohta.

(1) Slutakten til konvention om gennemførelse af Schengen-aftalen, undertegnet den 19. juni 1990, samt slutakten til de respektive aftaler om Kongeriget Danmarks, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af denne konvention indeholder i punkt 1 en fælles erklæring om iværksættelse af de pågældende instrumenter.

(2) Kinnitada tuleks Schengeni acquis' Taani, Soome ja Rootsi ning Islandi ja Norra (edaspidi "Põhjamaad") suhtes kohaldamise kuupäev.

(2) Datoen for Schengen-reglernes ikrafttræden i Danmark, Finland og Sverige samt i Island og Norge (i det følgende benævnt "de nordiske lande") bør fastsættes.

(3) Põhjamaade passiliiduga kokkusobimiseks tuleb seda kuupäeva kohaldada kõigi Põhjamaade suhtes.

(3) Af hensyn til den nordiske pasunion bør den dato, der fastsættes, gælde for samtlige nordiske lande.

(4) Otsuse ettevalmistus hõlmas järgmisi etappe. Esmalt saadeti täielik küsimustik Põhjamaadele, kelle vastused dokumenteeriti. Siis tehti kõigis Põhjamaades kontrollkäike ja hindamiskülastusi vastavalt nõukogus kohaldatavale korrale politseikoostöö ning andmekaitse valdkonnas. 29. mail 2000 jõudis nõukogu järeldusele, et neis valdkondades on tingimused täidetud. Viisasid ja konsulaarkoostööd käsitleva Schengeni acquis' rakendamise osas näitasid külastused, et peale mõnede punktide, millega Põhjamaad kohustuvad tegelema, on nõuded seadusandlusele, tööjõutasemele, koolitusele, infrastruktuurile ja materiaalsete ressurssidele rahuldatud.

(4) Forberedelsen af denne afgørelse er gennemført i følgende etaper. Først fik de nordiske lande tilsendt et komplet spørgeskema, og besvarelserne heraf blev registreret. Derefter har der fundet kontrol- og evalueringsbesøg sted i alle de nordiske lande i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i Rådet på områderne politisamarbejde og databeskyttelse. Den 29. maj 2000 konkluderede Rådet, at betingelserne på disse områder er opfyldt. For så vidt angår gennemførelsen af Schengen-reglerne på områder som visa og konsulært samarbejde har disse besøg vist, at der bortset fra enkelte punkter, som de nordiske lande vil sørge for at tage hensyn til, er truffet tilfredsstillende foranstaltninger til at opfylde kravene med hensyn til lovgivning og personale og dettes uddannelse samt infrastruktur og disponible hjælpemidler.

(5) Schengeni infosüsteemi (SIS) osas, mille laiendamine SIS 1 + projekti alusel nõuab 18 riigis toimimise võimet näitavate katsete läbiviimist, tuleks selle toimimist hindavad külastused läbi viia enne tulevastel sisepiiridel kontrolli lõpetamist.

(5) Hvad angår Schengen-informationssystemet (SIS) bør besøgene til evaluering af, hvordan det fungerer, imidlertid gennemføres, inden kontrollen ved de fremtidige indre grænser ophæves, og arbejdet med udvidelsen inden for rammerne af projektet SIS 1+ skal afsluttes, og afprøvningerne skal vise, at det kan fungere i 18 lande.

(6) Välispiiride kontrolli ja järelevalvega seotud hindamiskülastused on tehtud. Need näitasid, et arengut saavutatud edusammudes. Siiski jääb mõningaid puudusi. Seetõttu tuleb teha edasisi hindamiskülastusi.

(6) Der er ligeledes gennemført besøg til evaluering af kontrollen og overvågningen ved de ydre grænser. På grundlag af disse besøg har der kunnet udarbejdes en positiv status over fremskridtene. Der er dog stadig visse mangler, hvorfor yderligere evalueringsbesøg er nødvendige.

(7) Põhjamaad on nõukogule edastanud nimekirja oma pädevatest asutustest, mida nimetatakse 19. juunil 1990 allkirjastatud Schengeni lepingu rakenduskonventsiooni artikli 101 lõikes 4 ja artikli 108 lõikes 1. Põhjamaad on täitnud nimetatud rakenduskonventsiooni artiklist 114 tulenevad kohustused.

(7) De nordiske lande har meddelt Rådet den liste over deres kompetente myndigheder og instanser, der er omhandlet i artikel 101, stk. 4, og artikel 108, stk. 1, i konventionen om gennemførelse af Schengen-reglerne, undertegnet den 19. juni 1990. De nordiske lande opfylder forpligtelserne i artikel 114 i nævnte gennemførelseskonvention.

(8) SISi õige toimimise kontrollimiseks Põhjamaades peaks Schengeni infosüsteemi Põhjamaade siseriiklik osa (N. SIS) hakkama täielikult tööle (st lõppkasutajad peaksid saama ligipääsu tegelikele andmetele kõigis 15 riigis) alates 1. jaanuarist 2001, enne kontrolli kaotamist sisepiiridel.

(8) For at kontrollere, at SIS fungerer efter hensigten i de nordiske lande, bør de nordiske landes respektive nationale dele af Schengen-informationssystemet (N.SIS) være operationelle fra den 1. januar 2001 (dvs. de endelige brugere skal have adgang til reelle data i alle 15 lande), inden kontrollen ved de indre grænser afskaffes.

(9) Nõukogu peaks tagama 18. mai 1999. aasta lepingu artiklis 7 nimetatud ükskõik millises liikmesriigis või Islandil või Norras esitatud varjupaigataotluse läbivaatamise eest vastutava riigi määramise kriteeriumide ja mehhanismide korralduse õigeaegse kehtestamise.

(9) Rådet bør sørge for, at der rettidigt indføres en ordning for de kriterier og mekanismer, der gør det muligt at fastlægge, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, som indgives i en medlemsstat, i Island eller i Norge, som omhandlet i artikel 7 i aftalen af 18. maj 1999.

(10) Kui nõukogu ei tee pärast 1. jaanuari 2001 kavandatud hindamiskülastuste järel kindlaks, et SIS ei toimi ühel või mitmel Põhjamaal nõuetekohaselt või et nende riikide sadamad ja lennuväljad ei vasta kõigile vajalikele nõuetele, tuleb kogu Schengeni acquis' nende riikide suhtes kohaldada alates 25. märtsist 2001.

(10) Medmindre Rådet efter de evalueringsbesøg, der skal gennemføres efter den 1. januar 2001, fastslår, at SIS ikke fungerer korrekt i et eller flere af de nordiske lande, eller at disse landes havne og lufthavne ikke alle opfylder de nødvendige betingelser, bør samtlige Schengen-regler for disse lande iværksættes fra den 25. marts 2001.

(11) 18. mai 1999. aasta lepingu artikli 15 lõikes 4 nimetatud korda on järgitud,

(11) Den procedure, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, i aftalen af 18. maj 1999, er overholdt -

ON VASTU VÕTNUD JÄRGMISE OTSUSE:

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikkel 1

Alates 25. märtsist 2001 ja sõltuvalt artikli 3 lõikest 2:

Artikel 1

a) kõiki nõukogu 20. mai 1999. aasta otsuse 1999/436/EÜ A, B, C ja D lisas nimetatud Schengeni acquis' sätteid, millega vastavalt Euroopa Ühenduse asutamislepingu ja Euroopa Liidu lepingu asjakohastele sätetele määratakse kindlaks kõigi Schengeni acquis' moodustavate sätete ja otsuste õiguslik alus [2] ja kõiki nõukogus vastu võetud õigusakte meetmete kohta, mis on jõustunud ja moodustavad ühe või mitme sellise sätte edasiarenduse, kohaldatakse Taani, Soome ja Rootsi suhtes nende omavahelistes suhetes ning nende suhetes Belgia, Saksamaa, Kreeka, Hispaania, Prantsusmaa, Itaalia, Luksemburgi, Madalmaade, Austria ja Portugaliga;

Fra den 25. marts 2001, jf. dog artikel 3, stk. 2,

b) kõiki 18. mai 1999. aasta Euroopa Liidu Nõukogu ning Islandi Vabariigi ja Norra Kuningriigi vahel sõlmitud ja viimaste ühinemist Schengeni acquis' rakendamise ja selle edasise arenguga käsitleva lepingu lisades A ja B nimetatud sätteid ja kõiki nõukogus vastu võetud õigusakte meetmete kohta, mis on jõustunud ja moodustavad ühe või mitme sellise sätte edasiarenduse, kohaldatakse Islandi ja Norra suhtes nende omavahelistes suhetes ning nende suhetes Belgia, Taani, Saksamaa, Kreeka, Hispaania, Prantsusmaa, Itaalia, Luksemburgi, Madalmaade, Austria, Portugali, Soome ja Rootsiga.

a) anvendes alle de bestemmelser i Schengen-reglerne, der er omhandlet i bilag A, B, C og D til Rådets afgørelse 1999/436/EF af 20. maj 1999 om fastsættelse i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union af retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne(2), samt enhver retsakt, Rådet har vedtaget om oprettelse af et instrument, der er trådt i kraft, og som udgør en videreudvikling af en eller flere af disse bestemmelser, for Danmark, Finland og Sverige i deres indbyrdes forbindelser og i deres forbindelser med Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig og Portugal

Artikkel 2

b) anvendes alle de bestemmelser, der er omhandlet i bilag A og B til aftalen af 18. maj 1999 mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, samt enhver retsakt, Rådet har vedtaget om oprettelse af et instrument, der er trådt i kraft, og som udgør en videreudvikling af en eller flere af disse bestemmelser, for Island og Norge i deres indbyrdes forbindelser og i deres forbindelser med Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland og Sverige.

1. Schengeni acquis' SISi käsitlevaid sätteid kohaldatakse artiklis 1 nimetatud korras alates 1. jaanuarist 2001. Sel eesmärgil sisestavad Põhjamaad SISi reaalandmed, mida nad saavad kasutada nagu liikmesriigid, kelle suhtes Schengeni acquis, on juba kohaldatud, sõltuvalt lõike 3 sätetest. Selline kohaldamine ei kahjusta koostööd Põhjamaade passiliidus.

2. Esimeses lõikes nimetatud sätted esitatakse lisas.

Artikel 2

3. Kuni artiklis 1 nimetatud kuupäevani:

1. Bestemmelserne i Schengen-reglerne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) finder anvendelse efter de nærmere retningslinjer i artikel 1 fra den 1. januar 2001. Med henblik herpå, vil de nordiske lande indlæse reelle data i SIS. Disse lande vil således i lighed med de medlemsstater, på hvilke Schengen-reglerne allerede finder anvendelse, kunne bruge disse data, jf. dog stk. 3. Den anvendelse, der er nævnt i nærværende stykke, er ikke til hinder for samarbejdet inden for rammerne af den nordiske pasunion.

a) ei ole Põhjamaad kohustatud keelduma oma territooriumile lubamast või välja saatma kolmandate riikide kodanikke, kelle suhtes teine liikmesriik on teinud SISi märke sissesõidukeelu kohta ja kes tulevad otse liikmesriigist, kus juba kohaldatakse Schengeni acquis' sätteid;

2. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser er gengivet i bilaget.

b) võivad Põhjamaad lubada oma territooriumile kolmandate riikide kodanikke, kelle suhtes on teine liikmesriik on teinud SISi märke sissesõidukeelu kohta, kui mõni Põhjamaa on otsustanud sellistele kodanikele anda viisa või elamisloa;

3. Indtil den i artikel 1 nævnte dato vil de nordiske lande:

c) loobuvad Põhjamaad sisestamast Schengeni lepingu rakenduskonventsiooni artikliga 96 reguleeritavaid andmeid.

a) ikke være forpligtet til at nægte indrejse på deres område for eller til at udsende tredjelandsstatsborgere, som af en anden medlemsstat i SIS er indberettet som uønskede, og som kommer direkte fra en medlemsstat, hvor bestemmelserne i Schengen-reglerne allerede er gennemført

Artikkel 3

b) kunne tillade indrejse på deres område for tredjelandsstatsborgere, som af en anden medlemsstat i SIS er indberettet som uønskede, og som en nordisk stat har besluttet at give visum eller en anden opholdstilladelse

1. 2001. aasta jaanuari ja veebruari jooksul tehakse kõigis Põhjamaades hindamiskülastusi korras, mida nõukogu sel eesmärgil kohaldab, et kontrollida SISi toimimist ja nõuetekohast kohaldamist.

c) afholde sig fra at indlæse oplysninger, der er omfattet af artikel 96 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen.

Samal ajavahemikul tehakse hindamiskülastusi Taani ja Norra sadamates ning kõigi Põhjamaade lennuväljadel, et teha kindlaks, kas need sadamad ja lennuväljad vastavad vajalikele nõuetele.

Külastuste aruanded esitatakse nõukogule 1. märtsiks 2001.

Artikel 3

2. Nende aruannete alusel võib nõukogu Schengeni acquis' Euroopa Liitu integreerimise protokolli artiklis 1 nimetatud liikmesriikide valitsusi esindavate liikmete häälteenamusega ja vähemalt 10 sellise liikme osavõtul otsustada artiklis 1 nimetatud kuupäeva edasi lükata. Sel juhul kinnitab nõukogu nimetatud protokolli artiklis 1 nimetatud liikmesriikide valitsusi esindavate liikmete ühehäälse otsusega uue kuupäeva.

1. I løbet af januar og februar 2001 gennemføres der evalueringsbesøg i alle de nordiske lande i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i Rådet, for at kontrollere, om SIS fungerer efter hensigten og anvendes korrekt.

Artikkel 4

I samme periode foretages der yderligere evalueringsbesøg i Danmarks og Norges havne, samt i lufthavnene i alle de nordiske lande, for at kontrollere, om disse havne og lufthavne opfylder de nødvendige betingelser.

Käesolev otsus jõustub selle avaldamise päeval.

Rapporterne om disse besøg forelægges Rådet inden den 1. marts 2001.

2. På grundlag af disse rapporter kan Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 1 i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, og med stemmeafgivning fra mindst ti af disse medlemmer, beslutte at udskyde datoen i artikel 1. I så fald fastsættes en ny dato af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 1 i ovennævnte protokol.

Brüssel, 1. detsember 2000

Nõukogu nimel

Artikel 4

eesistuja

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for offentliggørelsen.

C. Paul

[1] EÜT L 176, 10.7.1999, lk 36.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2000.

[2] EÜT L 176, 10.7.1999, lk 17

--------------------------------------------------

På Rådets vegne

LISA

C. Paul

Artiklis 2 osutatud sätted on järgmised:

Formand

- Itaalia, Hispaania, Portugali, Kreeka, Austria, Taani, Soome ja Rootsi ühinemise lepingutega täiendatud 1985. aasta Schengeni lepingu 1990. aasta rakenduskonventsiooni artiklid 62, 64, 65 ja 92–119,

- täitevkomitee 14. detsembri 1993. aasta otsus Schengeni infosüsteemi (C. SIS) paigaldamise ja kasutamise kulusid käsitleva finantsmääruse kohta (SCH/Com-ex(93) 16),

(1) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

- täitevkomitee 25. aprilli 1997. aasta otsus lepingu sõlmimise kohta SIS II ettevalmistavateks uuringuteks (SCH/Com-ex(97) 2 rev. 2),

(2) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17.

- täitevkomitee 7. oktoobri 1997. aasta otsus Norra ja Islandi osamaksude kohta C. SIS-i paigaldus- ja kasutuskuludesse (SCH/Com-ex(97) 18),

- täitevkomitee 7. oktoobri 1997. aasta otsus SISi väljatöötamise kohta (SCH/Com-ex(97) 24),

- täitevkomitee 15. detsembri 1997. aasta otsus C. SIS-i finantsmääruse muutmise kohta (SCH/Com-ex(97) 35),

- täitevkomitee 21. aprilli 1998. aasta otsus 15/18 ühendustega C. SIS-i kohta (SCH/Com-ex(98) 11),

BILAG

- täitevkomitee 28. aprilli 1999. aasta otsus C. SIS-i kasutajatoe eelarve kohta 1999. aastaks (SCH/Com-ex(99) 3),

- täitevkomitee 28. aprilli 1999. aasta otsus C. SIS-i paigalduskulude kohta (SCH/Com-ex(99) 4),

De i artikel 2 nævnte bestemmelser er følgende:

- täitevkomitee 28. aprilli 1999. aasta otsus SIRENE käsiraamatu vastuvõtmise kohta (SCH/Com-ex(99) 5),

- artikel 62, 64, 65 og 92-119 i konventionen af 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 1985 som suppleret ved aftalerne om Italiens, Spaniens, Portugals, Grækenlands, Østrigs, Danmarks, Finlands og Sveriges tiltrædelse

- täitevkomitee 18. aprilli 1996. aasta otsus, millega määratletakse välismaalase mõiste (SCH/Com-ex(96) decl. 5),

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS) (SCH/Com-ex(93) 16)

- täitevkomitee 28. aprilli 1999. aasta otsus SISi struktuuri kohta (SCH/Com-ex(99) decl. 2 rev),

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 25. april 1997 om indgåelse af en aftale om forundersøgelsen vedrørende SIS II (SCH/Com-ex(97) 2, rev. 2)

ning:

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgifterne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex(97) 18)

- täitevkomitee 23. juuni 1998. aasta otsus teatavate dokumentide salastatuse kohta (SCH/Com-ex(98) 17) niivõrd, kuivõrd sellised dokumendid käsitlevad nimetatud sätteid,

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om udvikling af SIS (SCH/Com-ex(97) 24)

- täitevkomitee 23. juuni 1998. aasta otsus kogu tehnilist Schengeni acquis' d hõlmava üldklausli kohta (SCH/Com-ex(98) 29 rev),

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordningen for C.SIS (SCH/Com-ex(97) 35)

- täitevkomitee 9. veebruari 1998. aasta otsus alaealiste röövimise kohta (SCH/Com-ex(97) decl. 13 rev 2),

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex(98) 11)

- nõukogu 3. mai 1999. aasta otsus 1999/323/EÜ finantsmääruse kehtestamise kohta, mis reguleerib eelarveküsimusi seoses nõukogu peasekretäri hallatavate, tema nimel teatavate liikmesriikide eest sõlmitud lepingutega, mis käsitlevad majandusüksuse kasutajatoe (Help Desk) serveri ja SIRENE võrgustiku II järgu paigaldamist ja toimimist,

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om budgettet for helpdesk i 1999 (SCH/Com-ex(99) 3)

- nõukogu 27. märtsi 2000. aasta otsus 2000/265/EÜ finantsmääruse kehtestamise kohta, mis reguleerib eelarveküsimusi seoses nõukogu asepeasekretäri hallatavate, tema nimel teatavate liikmesriikide eest sõlmitud lepingutega, mis käsitlevad Schengeni keskkonna sideinfrastruktuuri (Sisnet) paigaldamist ja toimimist, muudetud nõukogu 23. oktoobri 2000. aasta otsusega 2000/664/EÜ.

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex(99) 4)

--------------------------------------------------

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ajourføring af SIRENE-håndbogen (SCH/Com-ex(99) 5)

- Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex(96) erkl. 5)

- Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex(99) erkl. 2 rev.)

samt:

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om visse dokumenters fortrolige karakter (SCH/Com-ex(98) 17), i det omfang disse dokumenter vedrører ovennævnte bestemmelser

- Eksekutivkomitéens afgørelse af 23. juni 1998 om en opfejningsklausul, som skal dække samtlige tekniske Schengen-regler (SCH/Com-ex(98) 29 rev.)

- Eksekutivkomitéens erklæring af 9. februar 1998 om bortførelse af mindreårige (SCH/Com-ex(97) erkl. 13 rev. 2)

- Rådets afgørelse 1999/323/EF af 3. maj 1999 om en finansforordning vedrørende budgetaspekterne af Rådets generalsekretærs forvaltning af de kontrakter, som han indgår som repræsentant for visse medlemsstater vedrørende installering og drift af forvaltningsenhedens server til on-line-hjælp og Sirene-nettet, fase II

- Rådets afgørelse 2000/265/EF af 27. marts 2000 om en finansforordning vedrørende budgetaspekterne af Rådets vicegeneralsekretærs forvaltning af de kontrakter, som han indgår som repræsentant for visse medlemsstater om oprettelse og drift af kommunikationsinfrastrukturen i Schengen-sammenhæng ("Sisnet"), som ændret ved Rådets afgørelse 2000/664/EF af 23. oktober 2000.

Erklæring fra Rådet, forsamlet den 30. november og den 1. december 2000 i Bruxelles

Artikel 3, stk. 2, i udkastet til Rådets afgørelse om en fuldstændig gennemførelse af Schengen-reglerne i Danmark, Finland og Sverige samt i Island og i Norge indebærer ikke nogen fravigelse fra den regel, at gennemførelsen af Schengen-reglerne i nye medlemsstater sker på de betingelser og de datoer, som Rådet fastsætter med enstemmighed blandt sine medlemmer.

Erklæring fra Sverige

Sverige bekræfter sit tilsagn om at gennemføre Schengen-reglerne i fuldt omfang. Den svenske regering har derfor nedsat et undersøgelsesudvalg, som har fået til opgave at gennemgå den eksisterende lovgivning om transportvirksomheders ansvar, med henblik på fuldt ud at efterkomme artikel 26, stk. 2, i Schengen-konventionen.

Regeringen forpligter sig til at forelægge Rigsdagen et forslag på grundlag af de resultater, som udvalget når frem til, og satser på at vedtage ny lovgivning inden juli 2002.

Regeringen vil også med jævne mellemrum orientere Rådet om de forskellige tiltag i denne henseende.