I sag C-414/10,

In Case C‑414/10,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Conseil d’État (Frankrig) ved afgørelse af 30. juli 2010, indgået til Domstolen den 19. august 2010, i sagen:

REFERENCE for a preliminary ruling under Article 267 TFEU from the Conseil d’État (France), made by decision of 30 July 2010, received at the Court on 19 August 2010, in the proceedings

Véleclair SA

Véleclair SA

mod

v

Ministre du Budget, des Comptes publics et de la Réforme de l’État ,

Ministre du Budget, des Comptes publics et de la Réforme de l’État,

har

THE COURT (First Chamber),

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

composed of A. Tizzano, President of the Chamber, M. Safjan, M. Ilešič, E. Levits and J.‑J. Kasel (Rapporteur), Judges,

sammensat af afdelingsformanden, A. Tizzano, og dommerne M. Safjan, M. Ilešič, E. Levits og J.-J. Kasel (refererende dommer),

Advocate General: J. Kokott,

generaladvokat: J. Kokott

Registrar: R. Şereş, Administrator,

justitssekretær: fuldmægtig R. Şereş,

having regard to the written procedure and further to the hearing on 12 October 2011,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 12. oktober 2011,

after considering the observations submitted on behalf of:

efter at der er afgivet indlæg af:

– Véleclair SA, by É. Arcil, lawyer,

– Véleclair SA ved avocat É. Arcil

– the French Government, by N. Rouam and G. de Bergues, acting as Agents,

– den franske regering ved N. Rouam og G. de Bergues, som befuldmægtigede

– the German Government, by C. Blaschke and T. Henze, acting as Agents,

– den tyske regering ved C. Blaschke og T. Henze, som befuldmægtigede

– the Netherlands Government, by C. Wissels, acting as Agent,

– den nederlandske regering ved C. Wissels, som befuldmægtiget

– the Portuguese Government, by S. Jaulino and L. Ines Fernandes and R. Campos Laires, acting as Agents,

– den portugisiske regering ved S. Jaulino, L. Ines Fernandes og R. Campos Laires, som befuldmægtigede

– the European Commission, by D. Recchia, C. Soulay and F. Dintilhac, acting as Agents,

– Europa-Kommissionen ved D. Recchia, C. Soulay og F. Dintilhac, som befuldmægtigede,

after hearing the Opinion of the Advocate General at the sitting on 17 November 2011,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 17. november 2011,

gives the following

afsagt følgende

Judgment

Dom

1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 17, stk. 2, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1, herefter »sjette direktiv«).

1. This reference for a preliminary ruling concerns the interpretation of Article 17(2)(b) of Sixth Council Directive 77/388/EEC of 17 May 1977 on the harmonisation of the laws of the Member States relating to turnover taxes – Common system of value added tax: uniform basis of assessment (OJ 1977 L 145, p. 1) (‘the Sixth Directive’).

2. Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Véleclair SA og ministeren for budget, offentlige regnskaber og reform af staten, vedrørende en national lovgivning, der betinger udøvelsen af retten til fradrag for merværdiafgift (herefter »moms«) ved indførsel af den afgiftspligtiges faktiske betaling af afgiften.

2. The reference has been made in proceedings between Véleclair SA and the ministre du Budget, des Comptes publics et de la Réforme de l’État (Minister for the Budget, Public Accounts and Civil Administration) concerning national legislation making the exercise of the right to deduct value added tax (‘VAT’) on importation conditional upon the actual payment of that tax by the taxable person.

Retsforskrifter

Legal context

Sjette direktiv

The Sixth Directive

3. Sjette direktivs artikel 10, stk. 1, bestemmer:

3. Article 10(1) of the Sixth Directive provides:

»I det følgende forstås ved:

‘(a) “Chargeable event” shall mean the occurrence by virtue of which the legal conditions necessary for tax to become chargeable are fulfilled.

a) afgiftspligtens indtræden: den omstændighed, der bevirker, at lovens betingelser for afgiftens forfald er opfyldt

(b) The tax becomes “chargeable” when the tax authority becomes entitled under the law at a given moment to claim the tax from the person liable to pay, notwithstanding that the time of payment may be deferred.’

b) afgiftens forfald: det forhold, at statskassen i henhold til loven fra et bestemt tidspunkt kan gøre sit krav gældende over for den afgiftspligtige person, også selv om der kan gives udsættelse med betalingen.«

4. According to Article 10(2) and (3) of the Sixth Directive:

4. Sjette direktivs artikel 10, stk. 2 og 3, bestemmer:

‘2. The chargeable event shall occur and the tax shall become chargeable when the goods are delivered or the services are performed.

»2. Afgiftspligten indtræder, og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af goderne eller tjenesteydelsen finder sted.

…

[…]

By way of derogation from the above provisions, Member States may provide that the tax shall become chargeable, for certain transactions or for certain categories of taxable person, either:

Uanset ovennævnte bestemmelser kan medlemsstaterne træffe afgørelse om, at afgiften for visse transaktioner og for visse kategorier af afgiftspligtige personer forfalder:

– no later than the issue of the invoice or of the document serving as invoice, or

– enten senest ved udstedelsen af faktura eller af det dokument, der tjener som faktura, eller

– no later than receipt of the price, or

– senest når vederlaget indgår, eller

– where an invoice or document serving as invoice is not issued, or is issued late, within a specified period from the date of the chargeable event.

– såfremt der ikke udstedes faktura, eller såfremt denne eller det dokument, der tjener som faktura, udstedes for sent, inden for en nærmere angivet frist fra afgiftspligtens indtræden.

3. The chargeable event shall occur and the tax shall become chargeable when the goods are imported. Where goods are placed under one of the arrangements referred to in Article 7(3) on entry into the Community, the chargeable event shall occur and the tax shall become chargeable only when the goods cease to be covered by those arrangements.

3. Afgiftspligten indtræder, og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor godet indføres. Henføres goder straks ved ankomsten til Fællesskabet under en af de i artikel 7, stk. 3, omhandlede ordninger, vil afgiftspligten først indtræde og afgiften først forfalde på det tidspunkt, hvor goderne ophører med at være dækket af disse ordninger.

However, where imported goods are subject to customs duties, to agricultural levies or to charges having equivalent effect established under a common policy, the chargeable event shall occur and the tax shall become chargeable when the chargeable event for those Community duties occurs and those duties become chargeable.

Skal der for de indførte goder svares told, landbrugsimportafgifter eller afgifter med tilsvarende virkning, der er fastsat som led i en fælles politik, vil imidlertid afgiftspligten indtræde og afgiften forfalde på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder for de pågældende fællesskabsafgifter.

Where imported goods are not subject to any of those Community duties, Member States shall apply the provisions in force governing customs duties as regards the occurrence of the chargeable event and the moment when the tax becomes chargeable.’

Skal der for de indførte goder ikke svares nogen af disse fællesskabsafgifter, anvender medlemsstaterne de gældende toldbestemmelser ved fastlæggelse af afgiftspligtens indtræden og afgiftens forfald.«

5. Under Article 17(1) and (2) of the Sixth Directive:

5. Sjette direktivs artikel 17, stk. 1 og 2, bestemmer:

‘1. The right to deduct shall arise at the time when the deductible tax becomes chargeable.

»1. Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

2. In so far as the goods and services are used for the purposes of his taxable transactions, the taxable person shall be entitled to deduct from the tax which he is liable to pay:

2. I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, er han berettiget til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

(a) value added tax due or paid in respect of goods or services supplied or to be supplied to him by another taxable person liable for the tax within the territory of the country;

a) den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for goder, der er eller vil blive leveret ham, og for tjenesteydelser, der er eller vil blive udført for ham af en anden afgiftspligtig person i indlandet

(b) value added tax due or paid in respect of imported goods within the territory of the country;

b) den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt i indlandet for indførte goder

… ’

[…]«

6. According to Article 18(1)(b) and (2) of the Sixth Directive:

6. Sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra b), og stk. 2, bestemmer:

‘1. To exercise his right of deduction, a taxable person must:

»1. For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person:

…

[…]

(b) in respect of deductions pursuant to Article 17(2)(b), hold an import document specifying him as consignee or importer and stating or permitting the calculation of the amount of tax due;

b) for det i artikel 17, stk. 2, litra b), omhandlede fradrag være i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som angiver eller muliggør beregningen af det skyldige afgiftsbeløb

…

[…]

2. The taxable person shall effect the deduction by subtracting from the total amount of value added tax due for a given tax period the total amount of the tax in respect of which, during the same period, the right to deduct has arisen and can be exercised under the provisions of paragraph 1.

2. Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den merværdiafgift, som skyldes for en afgiftsperiode, fradrager de afgiftsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og blevet udøvet i henhold til stk. 1.

… ’

[…]«

7. Article 21(2) of the Sixth Directive states:

7. Sjette direktivs artikel 21, nr. 2), bestemmer:

‘The following shall be liable to pay value added tax:

»Merværdiafgiften påhviler:

…

[…]

2. [O]n importation: the person or persons designated or accepted as being liable by the Member States into which the goods are imported.’

2) ved indførsel: den eller de personer, der med henblik herpå er udpeget eller godkendt af indførselsmedlemsstaten.«

National legislation

Nationale bestemmelser

8. Article 271(II)(1) of the Code général des impôts (General Tax Code) (‘the CGI’) states:

8. Artikel 271, punkt II, stk. 1, i code général des impôts (lov om afgifter, herefter »CGI«) bestemmer:

‘In so far as the goods and services are used for their taxable transactions, and provided that VAT is deductible on those transactions, the tax which the persons liable may deduct is, inter alia:

»I det omfang goder og tjenesteydelser anvendes i forbindelse med de afgiftspligtige personers afgiftspligtige transaktioner, og på betingelse af, at disse transaktioner giver fradragsret, er den afgift, som de afgiftspligtige personer kan fradrage, efter omstændighederne:

…

[…]

(b) the tax which is levied on importation.

b) Den afgift, som blev pålagt ved indførslen.

… ’

[...]«

9. Article 291(I)(2)(a) of the CGI states:

9. CGI’s artikel 291, punkt I, stk. 2, litra a), bestemmer:

‘Importation of goods means:

»Ved indførsel af et gode forstås:

(a) the entry into France of goods, originating in or coming from a State or territory which is not part of the European Community and which have not been authorised for free circulation … ’

a) ankomst i Frankrig af et gode med oprindelse i eller hidrørerende fra en stat eller et område uden for Det Europæiske Fællesskab, og som ikke er bragt i fri omsætning […]«

10. Article 293(A)(1) of the CGI provides:

10. CGI’s artikel 293 A, stk. 1, bestemmer:

‘Upon importation, the chargeable event shall occur and the tax shall become chargeable at the time when goods are regarded as imported, within the meaning of Paragraph 2 of Section I of Article 291.

»Ved indførsel indtræder afgiftspligten, og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor godet anses for indført i henhold til artikel 291, punkt I, stk. 2.

…

[…]

The tax must be paid by the person designated as the true consignee of the goods on the importation declaration.

Afgiften påhviler den person, som er anført som den egentlige modtager af goderne på indførselserklæringen.

… ’

[…]«

The dispute in the main proceedings and the question referred for a preliminary ruling

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

11. Between 1992 and 1995, Véleclair imported bicycles, declaring that those bicycles came from Vietnam. By contrast, the French customs authorities considered that those bicycles had in fact originated in China and, consequently, drew up a statement to the effect that a false declaration of origin had been made. As a result, Véleclair was subject to customs duties and anti-dumping duties in the amount of almost EUR 4 million, those duties being themselves liable to VAT in the amount of EUR 735 437.

11. Véleclair importerede i årene 1992 til 1995 cykler, som selskabet angav hidrørte fra Vietnam. De franske toldmyndigheder anså derimod cyklerne for i virkeligheden at være fremstillet i Kina og optog derfor rapport om falsk deklarering af oprindelsessted. Som følge deraf blev Véleclair pålagt told og anti-dumpingafgifter med et beløb på tæt ved 4 mio. EUR, hvilket beløb blev pålagt moms ved indførsel med et beløb på 735 437 EUR.

12. Véleclair did not pay that VAT and the customs authorities communicated that information to the tax authorities, who then held a claim against that company. By order of 12 February 1999, the official receiver held that that claim had lapsed on the ground that it had not been definitively declared within 12 months of the publication of Véleclair’s compulsory administration. That decision was upheld at final instance by the Cour de cassation (Court of Cassation) on 8 July 2003.

12. Véleclair betalte ikke denne moms, hvilket toldmyndighederne meddelte skattemyndighederne, som således havde en fordring mod selskabet. Ved kendelse af 12. februar 1999 fandt juge commissaire (dommeren i skifteretten), at dette krav var prækluderet, idet det ikke var blevet endeligt fremsat inden for 12 måneder fra offentliggørelsen af Véleclairs betalingsstandsning. Denne kendelse blev stadfæstet i sidste instans af cour de cassation den 8. juli 2003.

13. Véleclair filed an application for a refund, in the amount of EUR 723 503.37, corresponding to the deductible VAT credit to which it believed itself to be entitled on 31 December 1997 by virtue of the increase in VAT on importation on non-recovered duties.

13. Véleclair indgav anmodning om tilbagebetaling af 723 503,37 EUR, svarende til det momsfradrag, som selskabet anså sig berettiget til pr. 31. december 1997 på grundlag af toldmyndighedernes forhøjelse af importmomsen af de unddragne toldafgifter.

14. That application was rejected by the tax authorities on the ground that, according to the CGI, the deductibility of VAT on importation is conditional upon its actual prior payment. The position defended by the tax authorities was upheld at first instance by the tribunal administratif d’Orléans (Administrative Court, Orléans). After the appeal brought against that decision before the cour administrative d’appel de Nantes (Administrative Court of Appeal, Nantes) was also dismissed, Véleclair brought an appeal in cassation before the Conseil d’État (Council of State).

14. Denne anmodning blev afvist af skattemyndighederne med den begrundelse, at fradragsretten for moms ved indførsel i henhold til CGI’s bestemmelser forudsætter, at momsen faktisk er blevet betalt forudgående. Skattemyndighedernes stillingtagen blev bekræftet i første instans af tribunal administratif d’Orléans. Da der heller ikke blev givet medhold i selskabets anke af denne afgørelse til cour d’administrative d’appel de Nantes, iværksatte Véleclair kassationsanke ved Conseil d’État.

15. Before that court, Véleclair submitted that the exercise of its right to deduction could not be made conditional upon the actual prior payment of the tax for which it was liable on the ground that Article 271(II)(1)(b) of the CGI, providing that the right to deduct VAT is conditional upon its actual receipt by the tax authorities and not merely on the fact that it is chargeable, is incompatible with Article 17(2)(b) of the Sixth Directive.

15. Véleclair har ved denne ret gjort gældende, at selskabets ret til fradrag ikke kan betinges af en faktisk forudgående betaling af den skyldige afgift, idet bestemmelserne i CGI’s artikel 271, punkt II, stk. 1, litra b), som foreskriver, at retten til fradrag af momsen er betinget af skattemyndighedernes faktiske opkrævning deraf, og ikke blot af momsens forfald, er uforenelige med bestemmelserne i sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b).

16. In those circumstances the Conseil d’État decided to stay the proceedings and to refer the following question to the Court of Justice for a preliminary ruling:

16. På denne baggrund har Conseil d’État besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

‘Does Article 17(2)(b) of the Sixth Directive permit a Member State to make the right to deduct [VAT] on importation conditional, regard being had in particular to the risk of tax evasion, upon the actual payment of that tax by the taxable person, where the taxable person for the purposes of [VAT] on importation and the holder of the corresponding right to deduction are, as in France, the same person?’

»Tillader sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b), at en medlemsstat betinger retten til fradrag for [moms] ved indførsel af den afgiftspligtiges faktiske betaling af denne afgift – henset bl.a. til risikoen for svig – når den afgiftspligtige for [momsen] ved indførsel og den berettigede i forhold til det dertil svarende fradrag er én og samme person, som det er tilfældet i Frankrig?«

Consideration of the question referred

Om det præjudicielle spørgsmål

17. By its question, the referring court asks, in essence, whether Article 17(2)(b) of the Sixth Directive is to be interpreted as allowing a Member State to make the right to deduct VAT on importation conditional upon the actual prior payment of that tax by the taxable person where that taxable person is also the holder of the right to deduction.

17. Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b), skal fortolkes således, at bestemmelsen tillader en medlemsstat at gøre retten til fradrag af importmoms betinget af, at den afgiftspligtige faktisk forudgående har betalt denne afgift, når den afgiftspligtige person også er den person, der er berettiget til fradraget.

18. In order to answer that question, first, it must be borne in mind that, according to the wording of Article 17(2)(b) of the Sixth Directive, the taxable person is to be entitled to deduct VAT ‘due or paid’ in respect of imported goods within the territory of the country.

18. Med henblik på besvarelsen af dette spørgsmål bemærkes det for det første, at den afgiftspligtige person i henhold til selve ordlyden af sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b), er berettiget til at fradrage den moms, som »skyldes eller er erlagt« i indlandet for indførte goder.

19. Thus, the wording of that provision, which repeats the expression used in Article 17(2)(a) of the Sixth Directive, according to which taxable persons are to be entitled to deduct VAT ‘due or paid’ in respect of goods supplied or to be supplied to them, clearly provides that the taxable person’s right to deduct that tax concerns not only VAT which he has paid but also VAT which is due, that is, which is still to be paid.

19. Bestemmelsens egen ordlyd, som gentager det udtryk, der er anvendt i sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a), i henhold til hvilket den afgiftspligtige person er berettiget til at fradrage den moms, som »skyldes eller er erlagt« i indlandet for goder og tjenesteydelser, der er eller vil blive leveret til ham, foreskriver klart, at den afgiftspligtige persons ret til fradrag for momsen ikke kun vedrører den moms, han har betalt, men også den moms, som skyldes, dvs. den, som stadig skal betales.

20. As the Advocate General observed in points 56 to 58 of her Opinion, the term ‘due’ refers to an enforceable tax claim and therefore requires that the taxable person has an obligation to pay the amount of VAT which he seeks deduction of as input VAT.

20. Som generaladvokaten har anført i punkt 56-58 i sit forslag til afgørelse, henviser begrebet »skyldes« således til et afgiftskrav, som er eksigibelt, og forudsætter således, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at betale det momsbeløb, som han ønsker at fradrage som indgående afgift.

21. First, it should be added that, if the EU legislature had wished to make the right to deduct VAT on importation conditional upon the actual prior payment of that VAT, it could have done so explicitly, for example by removing the term ‘due’ from Article 17 of the Sixth Directive.

21. Det må for det første tilføjes, at hvis EU-lovgiveren havde ønsket at betinge retten til fradrag for importmoms af den faktiske forudgående betaling af denne moms, havde denne kunnet gøre dette udtrykkeligt, eksempelvis ved at udelade ordet »skyldes« i direktivets artikel 17.

22. Second, it follows from a combined reading of Article 17(1) and Article 10(3) of the Sixth Directive that the creation of the right to deduct VAT is independent of whether payment of the consideration due in respect of the goods imported has taken place.

22. For det andet fremgår det af en samlet læsning af sjette direktivs artikel 17, stk. 1, og direktivets artikel 10, stk. 3, at momsfradragsrettens indtræden er uafhængig af, hvorvidt betalingen af den skyldige modydelse for det eller de indførte goder har fundet sted.

23. It follows, applying Article 17(2)(b) of the Sixth Directive, that the right to deduct VAT on importation cannot, in principle, be made conditional upon the actual prior payment of that VAT.

23. Det følger heraf, at retten til fradrag af importmoms i henhold til sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b), i princippet ikke kan gøres betinget af den forudgående faktiske betaling af denne moms.

24. Second, it must be stated that that interpretation of Article 17(2)(b) of the Sixth Directive is borne out by other provisions of that directive.

24. Det må for det andet konstateres, at denne fortolkning af sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b), støttes af andre bestemmelser i sjette direktiv.

25. First, Article 17(2)(a) of the Sixth Directive, which also uses the terms ‘due or paid’, as shown in paragraph 19 of this judgment, must be understood as meaning that the question whether the VAT due on the earlier or later sale of the goods concerned has or has not been paid to the public purse is irrelevant to the taxable person’s right to deduct (see, to that effect, Joined Cases C‑354/03, C‑355/03 and C‑484/03 Optigen and Others [2006] ECR I‑483, paragraph 54).

25. Sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a), der ligeledes, som det fremgår af denne doms præmis 19, benytter begrebet »skyldes eller er erlagt«, skal for det første forstås således, at spørgsmålet, om momsen af tidligere eller efterfølgende salg af de pågældende goder er blevet indbetalt til statskassen, er uden betydning for den afgiftspligtiges ret til fradrag (jf. i denne retning dom af 12.1.2006, forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03, Optigen m.fl., Sml. I, s. 483, præmis 54).

26. Second, as the Advocate General observed in point 37 of her Opinion, Article 18(1)(b) of the Sixth Directive, entitled ‘Rules governing the exercise of the right to deduct’, simply provides that, to exercise his right to deduct VAT on importation, a taxable person only has to hold an import document specifying him as consignee or importer and ‘stating or permitting the calculation of’ the amount of tax due. It follows that the exercise of the right to deduct VAT is not conditional upon the actual prior payment of VAT on importation.

26. For det andet indskrænker sjette direktivs artikel 18 med overskriften »Fremgangsmåde for udøvelse af fradragsretten« sig, som generaladvokaten har anført i punkt 37 i sit forslag til afgørelse, til i sit stk. 1, litra b), at foreskrive, at den afgiftspligtige person for at kunne udøve sin ret til fradrag for importmoms blot skal være i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som »angiver eller muliggør beregningen af« det skyldige afgiftsbeløb. Det følger heraf, at selv udøvelsen af denne fradragsret ikke er betinget af den faktiske forudgående betaling af importmomsen.

27. Third, it should be stated that the above interpretation complies with the objectives of the Sixth Directive in so far as it enables authorities to ensure that the right to deduct, which in principle may not be limited, remains an integral part of the VAT scheme and can continue to be exercisable immediately in respect of all the taxes charged on transactions relating to inputs (see, to that effect, Joined Cases C‑439/04 and C‑440/04 Kittel and Recolta Recycling [2006] ECR I‑6161, paragraph 47).

27. Det må for det tredje præciseres, at denne fortolkning er i overensstemmelse med sjette direktivs formål, idet den gør det muligt at sikre, at fradragsretten, der i princippet ikke kan begrænses, forbliver en integrerende del af momsordningen og fortsat kan udøves umiddelbart for hele det afgiftsbeløb, der er blevet pålagt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (jf. i denne retning dom af 6.7.2006, forenede sager C-439/04 og C-440/04, Kittel og Recolta Recycling, Sml. I, s. 6161, præmis 47).

28. That interpretation, moreover, is the most appropriate for ensuring compliance with the principle of fiscal neutrality.

28. Denne fortolkning er ydermere den mest velegnede til at sikre overholdelsen af princippet om afgiftsneutralitet.

29. In that regard, it should be borne in mind that the rules governing deduction are meant to relieve the trader entirely of the burden of the VAT due or paid in the course of all his economic activities. The common system of VAT consequently ensures complete neutrality of taxation of all economic activities, whatever their purpose or results, provided that those activities are themselves subject to VAT (see, inter alia, Kittel and Recolta Recycling , paragraph 48 and the case-law cited).

29. Det bemærkes i den henseende, at fradragsordningen tilsigter helt at aflaste den afgiftspligtige for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer derfor, at afgiftsbyrden er fuldstændig neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i sig selv er momspligtig (jf. bl.a. Kittel og Recolta Recycling-dommen, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).

30. For reasons set out more fully by the Advocate General in points 39 to 42 of her Opinion, making the right to deduct VAT on importation conditional upon the actual prior payment of that VAT would lead to the taxable person being subject, for a certain period, to an economic burden which should not be his and the avoidance of which is the specific aim of the rules governing deduction.

30. Det ville af de grunde, som generaladvokaten mere udførligt har redegjort for i punkt 39-42 i sit forslag til afgørelse, medføre, at den afgiftspligtige person for en vis periode ville blive pålagt en økonomisk byrde, som ikke tilkommer ham, og som fradragsordningen netop har til formål at undgå, hvis retten til fradrag for importmoms blev betinget af den faktiske forudgående betaling af denne moms.

31. That interpretation is not undermined by the argument that, without the actual prior payment of VAT on importation, there would be a risk of VAT evasion or abuse.

31. Denne fortolkning anfægtes ikke af det anbringende, at der består en risiko for momsmæssig svig eller misbrug, medmindre importmomsen faktisk betales forudgående.

32. First, as is clear from settled case-law, preventing tax evasion, avoidance and abuse is an objective recognised and encouraged by the Sixth Directive. It is for the person requesting deduction of VAT to prove that the conditions for receipt of that deduction have been met and if the tax authorities find that the right to deduct has been exercised fraudulently, they are permitted to claim repayment of the deducted sums retroactively. In addition, it is a matter for the national court to refuse to allow the right to deduct where it is established, on the basis of objective evidence from the case-file, that that right is being relied on for fraudulent ends (see, inter alia, Kittel and Recolta Recycling , paragraphs 54 and 55 and the case‑law cited).

32. For det første er bekæmpelse af svig, skatteunddragelse og misbrug, som det fremgår af fast retspraksis, et formål, som anerkendes og støttes i sjette direktiv. Det påhviler den, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for at opnå dette er opfyldte, og det påhviler afgiftsmyndighederne, hvis de konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde, at kræve de fratrukne beløb godtgjort med tilbagevirkende gyldighed. Det tilkommer derudover den nationale domstol at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig (jf. bl.a. Kittel og Recolta Recycling-dommen, præmis 54 og 55 og den deri nævnte retspraksis).

33. Next, it cannot legitimately be claimed that an importation is an operation in respect of which there is a heightened risk of tax evasion or abuse. The importation of goods is a physical act which is witnessed and can be confirmed by the competent authorities from the presence of those goods at customs.

33. Det kan endvidere ikke gyldigt gøres gældende, at indførsel udgør en transaktion, hvor der findes en forhøjet risiko for svig eller misbrug. Indførsel af et gode udgør således en fysisk handling, som kan godtgøres og kontrolleres af de kompetente myndigheder på grundlag af godets tilstedeværelse i tolden.

34. Lastly, the fact that the taxable person for the purposes of VAT on importation is also the holder of the right to deduct that VAT does not seem likely to increase the risk of VAT evasion or abuse. On the contrary, as the European Commission has pointed out, the fact that one and the same person is both the taxable person for the purposes of VAT and the holder of the right to deduct is comparable to the situation in the context of the reverse charge procedure provided for in the Sixth Directive. As the EU legislature reiterated in Recital 42 in the preamble to Council Directive 2006/112/EC of 28 November 2006 on the common system of value added tax (OJ 2006 L 347, p. 1), that system enables authorities, inter alia, to counter the tax evasion and avoidance observed in certain types of transactions.

34. Den omstændighed, at den afgiftspligtige person også er den person, der er berettiget til fradraget, forekommer endelig ikke at være egnet til at forøge risikoen for momsmæssigt svig eller misbrug. Tværtimod gør den omstændighed, at det kun er én og samme person, som både er afgiftspligtig og berettiget til fradraget – som Europa-Kommissionen har gjort gældende – at denne situation minder om den, der foreligger i forbindelse med sjette direktivs ordning med omvendt betalingspligt. Som unionslovgiveren har givet udtryk for i 42. betragtning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1), hjælper denne ordning til at modvirke momssvig og momsunddragelse for en række transaktionstypers vedkommende.

35. Having regard to all of the foregoing, the answer to the question referred is that Article 17(2)(b) of the Sixth Directive must be interpreted as not allowing a Member State to make the right to deduct VAT on importation conditional upon the actual prior payment of that tax by the taxable person where that taxable person is also the holder of the right to deduction.

35. På baggrund af ovenstående overvejelser skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra b), skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke tillader en medlemsstat at gøre retten til fradrag af importmoms betinget af, at den afgiftspligtige faktisk forudgående har betalt denne afgift, når den afgiftspligtige person også er den person, der er berettiget til fradraget.

Costs

Sagens omkostninger

36. Since these proceedings are, for the parties to the main proceedings, a step in the action pending before the national court, the decision on costs is a matter for that court. Costs incurred in submitting observations to the Court, other than the costs of those parties, are not recoverable.

36. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

On those grounds, the Court (First Chamber) hereby rules:

Artikel 17, stk. 2, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke tillader en medlemsstat at gøre retten til fradrag af merværdiafgift ved indførslen betinget af, at den afgiftspligtige faktisk forudgående har betalt denne afgift, når den afgiftspligtige person også er den person, der er berettiget til fradraget.

Article 17(2)(b) of Sixth Council Directive 77/388/EEC of 17 May 1977 on the harmonisation of the laws of the Member States relating to turnover taxes – Common system of value added tax: uniform basis of assessment must be interpreted as not allowing a Member State to make the right to deduct value added tax on importation conditional upon the actual prior payment of that tax by the taxable person where that taxable person is also the holder of the right to deduction.