Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager
EU-Tidende nr. L 331 af 10/12/2008 s. 0021 - 0021
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager I henhold til artikel 3, stk. 2, i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager [1] (i det følgende benævnt "aftalen"), som blev indgået ved Rådets afgørelse 2006/326/EF [2], skal Danmark, når der vedtages ændringer til Rådet forordning (EF) nr. 1348/2000 [3], meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 [4] om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 blev vedtaget den 13. november 2007. I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 2, meddelte Danmark ved brev af 20. november 2007 Kommissionen sin beslutning om at gennemføre indholdet af forordning (EF) nr. 1393/2007. I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 6, skaber den danske meddelelse gensidige forpligtelser mellem Danmark og Fællesskabet. Forordning (EF) nr. 1393/2007 udgør således en ændring til aftalen og betragtes som et bilag knyttet hertil. I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 4, vil de nødvendige administrative foranstaltninger få virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1393/2007. [1] EUT L 300 af 17.11.2005, s. 55. [2] EUT L 120 af 5.5.2006, s. 23. [3] EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37. [4] EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79. --------------------------------------------------