Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om flersprogethed

(2008/C 140/10)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til:

1) konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.- 24. marts 2000, som fastslog, at fremmedsprog bør indgå i en europæisk ramme til fastlæggelse af de grundlæggende færdigheder, der skal erhverves gennem livslang uddannelse [1]

2) artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som anerkender princippet om, at Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed [2]

3) konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.- 16. marts 2002, hvori der blev opfordret til yderligere handling til forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i to fremmedsprog [3]

4) Kommissionens meddelelse af 24. juli 2003: "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed — Handlingsplan 2004-2006" [4] og den efterfølgende rapport fra Kommissionen af 25. september 2007 om gennemførelsen af denne handlingsplan [5]

5) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) [6]

6) Kommissionens meddelelse af 22. november 2005: "En ny rammestrategi for flersprogethed", der omfatter både interne og eksterne aktioner til fremme af sprogfærdigheder og forbedring af kommunikationen med borgerne [7]

7) Rådets konklusioner af 19. maj 2006 om den europæiske indikator for sprogkundskaber [8], der på ny bekræftede, at kendskab til fremmedsprog foruden at medvirke til at fremme gensidig forståelse mellem mennesker er en forudsætning for en mobil arbejdsstyrke og bidrager til EU-økonomiens konkurrenceevne

8) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring [9], hvorefter kommunikativ kompetence i fremmedsprog betragtes som en af nøglekompetencerne

9) Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden [10], hvori flersprogethed opstilles som et af de prioriterede indsatsområder med henblik på fremme af kulturarven

og i lyset af drøftelserne under ministerkonferencen om flersprogethed den 15. februar 2008 —

FINDER:

- at sproglig og kulturel mangfoldighed kendetegner dagligdagen for et stigende antal borgere og virksomheder i Europa som følge af øget mobilitet, migration og globalisering

- at sproglige kompetencer er en ønskelig livsfærdighed for alle EU-borgere og gør dem i stand til at få del i de økonomiske, sociale og kulturelle fordele ved den frie bevægelighed inden for EU

- at en lang række rapporter og anbefalinger fra forskellige interessentgrupper har vist, at der stadig ikke tages tilstrækkeligt hensyn til sproglige behov i det europæiske samfund

- at den betydning, der tillægges flersprogethed og andre sprogpolitiske spørgsmål inden for rammerne af fælles EU-politikker, gør det nødvendigt at tage det hensyn til disse spørgsmål, som de fortjener, ligesom det er nødvendigt, at EU-institutionerne igen fremhæver deres årelange vilje til at fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed.

BEKRÆFTER:

1) at flersprogethedspolitikken inddrager de økonomiske, sociale og kulturelle aspekter ved sprog i et livslangt læringsperspektiv

2) at den sproglige mangfoldighed i Europa bør bevares, og ligestillingen mellem sprogene på EU-plan respekteres fuldt ud. Den Europæiske Unions institutioner bør spille en central rolle i opfyldelsen af denne målsætning

3) at kendskabet til sprog foruden at bidrage til personlig og kulturel berigelse er en af de grundlæggende færdigheder, som enhver borger må erhverve for aktivt at kunne deltage i det europæiske vidensamfund, og en færdighed, der både fremmer mobiliteten og øger den sociale integration og sammenhængskraft

4) at de sproglige behov kan variere alt efter den enkeltes interesser, arbejde og kulturelle baggrund, og derfor bør de, der lærer sprog, have adgang til den størst mulige vifte af sprog med støtte fra nye teknologier, innovative tilgange og netværkssamarbejde mellem undervisningsudbyderne

5) at det med henblik på at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne er vigtigt, at Europa også opretholder en tilstrækkelig videnbase inden for ikke-europæiske sprog med global betydning. Samtidig bør der gøres en indsats for at opretholde de europæiske sprogs stilling på den internationale scene

6) at kvalitetsundervisning er af afgørende betydning for vellykket indlæring på alle alderstrin, og der bør derfor gøres en indsats for at sikre, at sproglærere har en god beherskelse af det sprog, de underviser i, at de har adgang til grundlæggende og videregående uddannelse af høj kvalitet, og at de besidder de nødvendige interkulturelle færdigheder. Som en del af sproglæreruddannelsen bør udvekslingsprogrammer mellem medlemsstaterne aktivt fremmes og støttes

7) at indvandrere for at opnå en vellykket integration bør have tilstrækkelig støtte til at kunne lære de(t) sprog, der anvendes i værtslandet, samtidig med at værtsbefolkningen bør tilskyndes til at interessere sig for tilflytternes kulturer

8) at sproglige og kulturelle kompetencer er kernen i al undervisning. Færdigheder i det første sprog kan lette indlæringen af andre sprog, og tidlig sprogindlæring, tosproget undervisning og indholds- og sprogintegreret læring (CLIL) er også effektive midler til forbedring af sprogundervisningen

9) at tolkning og oversættelse af høj kvalitet er nødvendig for at sikre effektiv kommunikation mellem personer med forskellige sprog, og der bør lægges større vægt på sproglige aspekter i forbindelse med markedsføring og distribution af varer og tjenester, navnlig audiovisuelle medietjenester.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL MED STØTTE FRA KOMMISSIONEN:

1) at arbejde sammen for at fremme europæisk samarbejde og flersprogethed og — i samråd med de relevante interessenter — at følge ovennævnte politiske retningslinjer og, hvis det er relevant, gøre brug af den åbne koordinationsmetode for at lette udveksling af erfaringer og god praksis

2) at tage passende skridt til at forbedre effektiv sprogundervisning og kontinuitet i sprogindlæringen i et livslangt læringsperspektiv, bl.a. ved i større udstrækning at gøre eksisterende ressourcer og infrastrukturer tilgængelige og attraktive for alle, udvikle ressourcerne og diversificere udbuddet af sprog

3) at fremme indlæringen af deres nationale sprog i andre medlemsstater, herunder ved hjælp af øget anvendelse af fjernundervisningsteknologier, og tilskynde til indlæring af mindre anvendte EU-sprog og ikke-europæiske sprog

4) at anvende de eksisterende redskaber til at bekræfte sproglig viden som f.eks. Europarådets europæiske sprogmappe og Europass-sprogmappen

5) at fremme foranstaltninger til at lette sprogindlæring for personer med særlige behov som et middel til at bidrage til deres sociale integration, bedre karrieremuligheder og velfærd

6) at samarbejde med internationale organisationer, der arbejder med spørgsmål i relation til flersprogethed, navnlig Europarådet og Unesco.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1) at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at efterleve ovennævnte prioriteter

2) inden udgangen af 2008 at udarbejde forslag til en samlet politisk ramme for flersprogethed, der tager behørigt hensyn til borgernes og institutionernes sproglige behov, også ved at respektere borgernes ret til at kommunikere med Den Europæiske Unions institutioner på et hvilket som helst af EU's officielle sprog.

[1] Dok. SN 100/00, punkt 26, s. 9.

[2] EFT C 364 af 18.12.2000, s. 13.

[3] SN 100/02, punkt 44, s. 19.

[4] Dok. 11834/03.

[5] Dok. 13346/07.

[6] EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.

[7] Dok. 14908/05.

[8] EUT C 172 af 25.7.2006, s. 1.

[9] EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

[10] EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

--------------------------------------------------