Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Lige muligheder for mennesker med handicap

(2007/C 93/08)

Det østrigske formandskab besluttede den 24. maj 2006 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Lige muligheder for mennesker med handicap

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Meelis Joost til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 19. december 2006.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 432. plenarforsamling den 17.- 18. januar 2007, mødet den 17. januar, følgende udtalelse med 152 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod:

1. Indledning

1.1 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder det østrigske formandskabs anmodning om at udarbejde en udtalelse om lige muligheder for mennesker med handicap. Fremme af lige muligheder for mennesker med handicap må ses som en løbende proces, der bør stå højt på arbejdsprogrammet hos alle Det Europæiske Råds formandskaber.

1.2 Med herværende udtalelse ønsker EØSU at se fremad og begynde at opridse de udfordringer, Kommissionen må gå i lag med på handicapområdet under og efter anden halvdel af sin nuværende mandatperiode. Udtalelsen bør også ses i en bredere sammenhæng, nemlig i lyset af fastlæggelsen af prioriteringer for handicaphandlingsplanens sidste fase (2008-2009) og genoptagelsen af budgetdiskussionerne (med dens efterfølgende indvirkning på programplanlægning og definition af prioriteringer) inden for de næste 2 år.

1.3 Mennesker med handicap udgør 15 % af den samlede befolkning — et tal, som stiger med befolkningens aldring. Det betyder, at over 50 mio. mennesker i det udvidede EU i øjeblikket lever med handicap [1]. De udgør derfor en meget stor andel af EU's borgere, og dette at tildele dem lige muligheder er et socialt, etisk og politisk krav, som bør stå øverst på EU's dagsorden. Desuden er der et klart kommercielt argument for at integrere mennesker med handicap og give dem fuld adgang til tjenester og varer.

1.4 I indsatsen for at sikre mennesker med handicap lige muligheder anser EØSU det for afgørende at lægge sig tæt op af alle de aktiviteter, som er planlagt i det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007. Også handicapforeningerne må inddrages i disse aktiviteter, ligesom de blev under Det Europæiske Handicapår i 2003. Endvidere bør næste år være en lejlighed for EU og medlemsstaterne til at styrke politikker og lovgivning, som fremmer lige muligheder for handicappede.

1.5 De handicappede udgør ikke nogen homogen gruppe. Med forskellige handicap følger forskellige behov, som der kun kan tages hensyn til, hvis samfundet erkender de handicappedes behov og har adgang til relevant information. Handicapbevægelsen spiller i den henseende en nøglerolle.

1.6 I EU er der et betydeligt antal mennesker med handicap, som udelukkes fra fuld deltagelse og integration i samfundet og fra at udøve deres grundlæggende menneske- og borgerrettigheder. At handicappede børn skal kunne deltage fuldt ud, bør understreges.

1.7 EØSU bifalder FN-konventionen om handicaprettigheder, som blev vedtaget i december 2006 [2].

2. Konklusioner og henstillinger

2.1 EØSU opfordrer til, at det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007 i videst mulige omfang anvendes til at sikre lige muligheder for mennesker med handicap.

2.2 EØSU opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til omfattende lovgivning om handicapspørgsmål, som udvider de handicappedes beskyttelse mod forskelsbehandling til andre områder end beskæftigelse samt konsoliderer princippet om at integrere handicappolitik i alle politikområder. En sådan lovgivning vil sikre et mindsteniveau af beskyttelse mod forskelsbehandling på alle områder af samfundslivet i EU. Da det dækker adgang til varer og tjenester, vil det også bidrage til et mere effektivt indre marked og til at realisere Lissabon-strategien.

2.3 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte yderligere fokus på handicapområdet — ved at bevæge sig fra handicaphandlingsplanen (DAP) til en bred EU-strategi for mennesker med handicap.

2.4 EØSU anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om inden for deres respektive kompetencer til at fortsætte deres indsats for at sikre handicappede fuld integration og deltagelse i samfundslivet, idet det erkendes, at de har de samme rettigheder som alle andre borgere, samt om at undersøge mulige alternativer til eksisterende institutioner, hvor handicappede lever adskilt fra samfundet, somme tider under uværdige eller umenneskelige betingelser, og gradvist etablere sådanne alternativer.

2.5 EØSU gentager, hvilke prioriteter der bør fokuseres på for at opnå lige muligheder for handicappede: Bevidstgørelse om handicappedes rettigheder, handicappedes adgang til offentlige bygninger, adgang til informationssamfundet og til transportmidler, udarbejdelse af ny national lovgivning og støtte til familier. Disse prioriteter bør findes i hvert samfund. Det er især vigtigt at fokusere på børn med handicap og sikre dem passende uddannelse, integration og støtte, så de kan blive mere aktive medlemmer af samfundet og blive mindre afhængige af social sikkerhed.

2.6 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være klar til at gøre betydeligt mere for at støtte handicapbevægelsen. Filosofien "Intet om handicappede uden handicappede "kan kun styrkes, hvis regeringerne indser behovet for at støtte netværket af handicaporganisationer. I juni 2004, kort efter EU's seneste udvidelse, vedtog de nationale råd af handicappedes ngo'er i de 10 nye medlemsstater samt Bulgarien og Rumænien den såkaldte Budapest-resolution [3] herom.

2.7 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge information om god praksis og effektive fremgangsmåder (f.eks. Agenda 22-metoden), så handicaprepræsentanter kan inddrages i udarbejdelsen af de lokale myndigheders handlingsplaner, og handicappede på lokalt plan også kan sikres lige muligheder. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at følge retningslinjerne fra gruppen på højt niveau vedrørende handicap, hvad angår integration af handicapspørgsmål i forskellige politikområder [4].

2.8 EØSU bifalder Kommissionens beslutning om at iværksætte et europæisk initiativ om e-Integration i 2008 og opfordrer til, at det bliver så vidtgående og ambitiøst som muligt og et definitivt skridt i retning af, at e-tilgængelighed integreres i alle relevante EU-politikker.

2.9 På et mere konkret plan kræver EØSU, at de nye forordninger (til diskussion i øjeblikket), som afstikker de nye rammer for elektronisk kommunikation, og direktivet om fjernsyn uden grænser integrerer spørgsmålet om tilgængelighed, så mennesker med handicap sikres fuldt udbytte af sådanne vigtige kommunikationsmidler.

2.10 EØSU opfordrer til en styrkelse af direktiv 2001/85/EØF [5] for at bringe det på linje med ny EU-lovgivning om handicappede flypassagerers rettigheder.

2.11 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge de fornødne kræfter og ressourcer til at sikre, at Rådets direktiv 2000/78/EØF [6], som afstikker lovrammerne for lige behandling med hensyn til beskæftigelse, gennemføres effektivt.

2.12 EØSU finder det nødvendigt, at man går væk fra handicapinstitutioner og over til fællesskabsbaserede alternativer af høj kvalitet for alle, hvis de handicappede skal integreres og deltage i samfundslivet, og opfordrer Kommissionen til at lade dette spørgsmål indgå i fremtidige initiativer om almene sociale tjenesteydelser og være en prioritet for EU's strukturfonde.

2.13 EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge vægt på sociale tjenesteydelser og personlig assistance til handicappede, idet det noteres, at støttetjenester vil gøre det muligt for handicappede samt for deres plejere at føre et normalt liv og bidrage aktivt til samfundet.

2.14 På baggrund af Kommissionens initiativ om "bedre lovgivning "ser EØSU gerne, at der gennemføres konsekvensanalyser i forbindelse med nye lovforslag, hvor der tages hensyn til handicappedes særlige vilkår og behov. Desuden bør alle IKT-redskaber, der skal forbedre kvaliteten, vedtagelsen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-lovgivning, fuldt ud overholde kravene om tilgængelighed.

2.15 Familier med en eller flere handicappede medlemmer løber en større risiko for at havne i fattigdom, da handicap indebærer en udgiftsforøgelse for familien på op til 30000 euro om året [7]. Det retfærdiggør indførelsen af positiv særbehandling, f.eks. i form af tiltag som godtgørelse (kontant eller in natura) eller skattelettelser.

2.16 EØSU opfordrer medlemsstaterne til at styrke og overvåge den relevante lovgivning, som indvirker på handicappedes lige muligheder. EØSU noterer, at direktiverne om fly- og jernbanetransport kun finder anvendelse på international transport, mens der på regionalt og lokalt niveau ikke er nogen tilgængelige transportmidler for handicappede.

3. Lige muligheder for handicappede — status over forskellige områder

3.1 Bevidsthed og uddannelse

3.1.1 Bevidstheden om og synligheden af handicap blev kraftigt betonet under Det Europæiske Handicapår 2003. Der bør gennemføres virkelige forandringer for at sikre handicappede lige muligheder, og information om handicap bør indgå i uddannelserne. Kvalitativt høj mediedækning af handicappedes problemer bør ses som afgørende for at ændre samfundets holdninger til handicap. Skoler og medier bør samarbejde om at opfylde dette mål.

3.1.2 Hvis uddannelsessektoren ikke er åben for handicappede børn og unge, vil det være svært at opnå integration på arbejdsmarkedet. At forbedre de handicappedes adgang til uddannelse bør være en prioritet for kommende handlingsplaner og strategier for mennesker med handicap.

3.1.3 EØSU erkender, at der er blevet gjort fremskridt siden Madrid-erklæringen og det europæiske handicapår, men der venter fortsat et stort arbejde forude. For blot at citere et eksempel er over 80 % af offentlige websteder inklusive EU-institutionernes egne websteder generelt ikke tilgængelige for handicappede. Endvidere er det afgørende, at alle websteder, som yder en offentlig service, også er tilgængelige.

3.1.4 EØSU ønsker især, at der fastlægges standarder, som vedtages af de europæiske standardiseringsorganer, og som er obligatoriske for offentlig indkøb af varer og tjenester, og lovgivning om adgang til IKT-varer og –tjenester.

3.1.5 Konceptet om "design for alle "bør fremmes blandt alle interesserede parter, dvs. designere, producenter, de, som står for fastlæggelse af standarder, samt brugerne selv, dvs. de handicappede, som har ret til et bredt udvalg af varer og tjenester, som imødekommer deres behov.

3.1.6 EØSU bifalder Riga-ministererklæringen om IKT for et åbent samfund og håber, at det vil blive en vigtig milepæl for e-integration af mennesker med handicap. IKT er ikke blot en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse, men også et effektivt redskab til integration af handicappede.

3.1.7 Forud for revisionen af de eksisterende forordninger om statsstøtte til uddannelse og beskæftigelse af handicappede opfordrer EØSU Kommissionen til at fastholde sin nuværende tilgang i den kommende forordning om gruppefritagelser.

3.2 Beskæftigelse

3.2.1 EØSU er klar over, at der på beskæftigelsesfronten findes betydelige forskelle mellem handicappede og ikke-handicappede. I 2003 bekræftede Eurostat, at langt flere handicappede er økonomisk inaktive: 78 % af de alvorligt handicappede står uden for arbejdsstyrken, mens det samme tal er 27 % for personer uden langvarige helbredsproblemer eller ingen handicap [8].

3.2.2 EØSU bifalder Kommissionens resolutte skridt til at overvåge, at beskæftigelsesdirektivet omsættes i national lovgivning og gennemføres [9]. Overvågningen bør foretages i samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer og de ikke-statslige organisationer, der er aktive på området. EØSU mener, at bedre overvågning gør det lettere at skabe mere handicapvenlige arbejdspladser, indebærer nye jobs, der er egnede for mennesker med handicap, og tilskynder til etablering af støttetjenester.

3.2.3 EØSU håber på større inddragelse af de nationale handicapforeninger i udarbejdelsen af reformplanerne. Den reviderede Lissabon-dagsorden kræver større deltagelse fra civilsamfundet for at opfylde de planlagte målsætninger, som ikke vil kunne realiseres, hvis der ikke tages hensyn til de handicappede (15 % af EU's befolkning) eller deres behov.

3.2.4 På baggrund af de igangværende diskussioner om beskæftigelse, vækst og et fleksibelt arbejdsmarked (bl.a. på det uofficielle EU-topmøde i Lahtis den 20. oktober 2006) opfordrer EØSU Kommissionen til at analysere, hvilken effekt og eventuelle synergier som fleksibelt arbejde og støtteforanstaltninger kan have for at få flere handicappede i arbejde.

3.2.5 EØSU støtter også Den Europæiske Socialfonds initiativer til at integrere handicappede på arbejdsmarkedet. EQUAL-initiativet har vist sig meget effektivt for at fremme lige muligheder blandt handicappede. Da det særskilte initiativ EQUAL vil ophøre med at eksistere, opfordrer EØSU Kommissionen til at integrere sin tilgang og filosofi i de nye ESF-mekanismer på en hensigtsmæssig måde.

3.2.6 Det bør understreges i Den Europæiske Socialfonds nye rammer, at investering i mennesker ikke vil give resultater, medmindre der samtidig investeres i forbedrede faciliteter og bedre tilgængelighed.

3.2.7 EØSU mener fortsat, at det er nødvendigt med hensigtsmæssige politiske rammer, som sikrer finansielle incitamenter til virksomheder, så de gør deres lokaler og tjenester tilgængelige, og opfordrer til, at disse rammer eventuelt suppleres med bindende lovgivning, så tilgængelighedsstandarder bliver obligatoriske.

3.3 Et barrierefrit samfund

3.3.1 Ifølge EØSU er etableringen af et barrierefrit samfund afgørende for, at de handicappede i praksis opnår lige muligheder. Med et barrierefrit samfund menes omgivelser, som teknisk er tilpasset handicappedes behov og hvor barriererne for kommunikation og deltagelse rives ned.

3.3.2 EØSU mener, at information skal stilles til rådighed i sammentrængt form om handicaptiltag i medlemsstaterne og om specifik national lovgivning på dette område. Udvalget opfordrer Kommissionen til at samle den fornødne information i sin kommende rapport hvert andet år om handicappedes generelle situation i EU.

3.3.3 En større hindring for at sikre lige muligheder er de vanskeligheder, handicappede oplever i forbindelse med adgang til uddannelse. Selv om rammedirektivet for beskæftigelse forbyder enhver form for forskelsbehandling i forbindelse med erhvervsuddannelse (inkl. højere uddannelse), har handicappede fortsat begrænset adgang på dette område. Det skyldes bl.a. omgivelser, som ikke er handicapvenlige, en mangel på passende faciliteter, ringe kommunikation, mangel på information og høring, samt uddannelsen af handicappede børn og unge, som i praksis ofte lige fra starten fratager dem uddannelsesmuligheder.

3.3.4 EU's strukturfonde yder et afgørende bidrag til integrationen, såfremt der tages behørigt hensyn til principperne om ikke-forskelsbehandling og adgang for handicappede. EØSU bifalder den nylige godkendelse af de nye strukturfondsbestemmelser, som er et skridt i den rigtige retning og vil forhindre EU-støttede projekter fra at skabe nye barrierer for handicappede. EØSU opfordrer til, at man i andre EU-programmer og -initiativer, især dem med et større budget, følger samme fremgangsmåde, så de kan spille en afgørende rolle i opfyldelsen af Lissabon-strategiens mål.

3.3.5 EØSU mener, at der bør gøres mere for at skabe handicapvenlige omgivelser — især hvad angår offentlig transport og et barrierefrit bymiljø. Mange samfundsgrupper vil have gavn af handicapvenlige omgivelser — familier med små børn, ældre mennesker og f.eks. personer med midlertidige mobilitetsproblemer som følge af fysiske skader.

3.3.6 Der bør hurtigst muligt gøres noget for at sikre et holdningsskift. Menneskerettighederne bør være den grundlæggende forudsætning for at sikre handicappede lige muligheder, dvs. princippet om, at enhver person har ret til at tage aktivt del i samfundslivet. Det er meget vigtigt at sikre, at der findes støttetjenester for handicappede — herunder foranstaltninger til at fremme beskæftigelse, f.eks. skal skånejobs styrkes som en vej til det åbne arbejdsmarked.

3.3.7 Medlemsstaterne bør tilstræbe ensartethed af de enkelte procedurer og metoder til sikring af lige muligheder. Med lige muligheder skal i praksis forstås hver enkelt individs brede vifte af realistiske muligheder. Denne foreslåede ændring med henblik på at styrke en virkelig individuel tilgang til handicappede på mellemlang sigt forudsætter større offentlige bevillinger og strukturfondsmidler. Dette løftestangsprincip vil føre til stabile langsigtede besparelser i de sociale udgifter.

3.3.8 Virksomheder inden for den sociale økonomi er afgørende for at sikre lige muligheder for handicappede. Sådanne virksomheder er med til at integrere handicappede i samfundet og arbejdsmarkedet og fremme integrationen af handicappolitik i de andre politikområder ved hjælp af selvhjælpsprincippet, som i stort omfang anvendes af kooperativer.

3.3.9 EØSU er fortsat overbevist om, at de nye EU-direktiver om offentlige kontrakter er et godt instrument til at fremme beskæftigelse af handicappede, adgang til offentlig transport og bygninger samt produktion af tilgængelige varer og tjenester, og opfordrer alle offentlige myndigheder (lokale, regionale, nationale og europæiske) til at anvende dem til det formål. Udveksling af god praksis bør støttes af Kommissionen.

3.4 Inddragelse i beslutningsprocessen

3.4.1 De europæiske handicaporganisationer arbejder aktivt på at integrere handicapspørgsmål. EØSU bifalder disse aktiviteter og føler, at overholdelsen af princippet om integration i andre politikområder er nøglen til at opnå de ønskede resultater. Denne integration i andre politikområder kan kun lykkes, hvis handicaporganisationerne deltager i beslutningsprocessen i en tidlig fase.

3.4.2 Kommissionen har udviklet effektive deltagelsesprocedurer, som ifølge EØSU er afgørende for at sikre lige muligheder for handicappede. Fremme af integration i andre politikområder kan sammen med lovforanstaltninger producere resultater på områder som f.eks. handicapvenlige transportmidler og boliger og adgang til varer, tjenester og information.

3.4.3 EU's handicapår (2003) var en milepæl på vejen til større deltagelse. Det var hovedsagelig en succes takket være den græsrodsbaserede fremgangsmåde, som sikrede, at de europæiske handicapgrupper i stor udstrækning kunne inddrages i det forberedende arbejde og blive ved med at spille en rolle gennem hele året. Idet man var opmærksom på princippet om integration i andre politikområder, blev der også taget skridt henimod samarbejde med et bredt spektrum af beslutningstagere.

3.4.4 Det er også af stor betydning, at lige muligheder for handicappede bliver en integreret del af de EU-procedurer, som er underlagt den åbne koordinationsmetode. Det er især vigtigt, eftersom mange beslutninger vedrørende handicappolitik fortsat er medlemsstaternes ansvarsområde.

3.5 Lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forbedre lige muligheder for handicappede

3.5.1 Der er blevet taget en række politiske skridt på europæisk niveau for at sikre handicappede lige muligheder. Under EU's handicapår i 2003 vedtog Rådet resolutioner om beskæftigelse og erhvervsuddannelser, adgang til kulturelle aktiviteter og jobtræning og e-adgang [10]. Andre EU-institutioner iværksatte også initiativer om adgangsforhold [11] og beskæftigelse.

3.5.2 EU's handicaphandlingsplan 2006-2007 er nu ved at blive omsat i praksis. EØSU noterer med tilfredshed, at målsætningerne forbliver afpasset efter de grundlæggende problemer, som handicappede står over for. Det primære mål med handlingsplanens anden fase er en aktiv integration af de handicappede. Dette bygger på "borgernes begreb "om handicap [12], dvs. at handicappede har samme valg og kontrol i deres dagligdag som ikke-handicappede.

3.5.3 EØSU mener, at det er nødvendigt med yderligere lovgivning for at bekæmpe forskelsbehandling på alle EU's indsatsområder. Udvalget afventer med interesse resultaterne fra gennemførlighedsundersøgelsen om yderligere lovinitiativer vedrørende ikke-forskelsbehandling. Udvalget mener også fuldt og fast, at et forslag til et handicapdirektiv skal fremlægges hurtigst muligt.

4. EØSU's rolle hvad angår fremme af lige muligheder for handicappede

4.1 EØSU minder om, at arbejdsmarkedsparternes rolle er afgørende for at opnå fuld integration af handicappede. Der er mange eksempler på god praksis blandt arbejdstagere, både hvad angår beskæftigelse af handicappede og udformning af varer og tjenester på en tilgængelig måde. EØSU er fast besluttet på at fremme fremskridt på dette område inden for rammerne af sine beføjelser.

4.2 Desuden tilskynder EØSU arbejdstagere og fagforeninger til at bruge den sociale dialogs mekanismer til at foreslå nye initiativer til beskæftigelse af handicappede, herunder fastholdelse af jobs.

4.3 EØSU går ind for at sikre handicappede lige muligheder. For at bidrage til at gøre Det Europæiske Handicapår 2003 til en succes etablerede EØSU en taskforce om handicapspørgsmål, bestående af udvalgsmedlemmer og embedsmænd. Dens opgave var at forberede og udføre EØSU-aktiviteter som led i dette særlige europæiske år.

4.4 EØSU's udtalelse om Det Europæiske Handicapår 2003 [13] giver et klart overblik over EØSU's foranstaltninger med henblik på at fremme handicapspørgsmål. Selv om EØSU har ydet en stor indsats og gjort betydelige fremskridt med at integrere handicapspørgsmål i alle sine relevante udtalelser, går udvalget fuldt og helt ind for at mangedoble denne indsats i løbet af 2007 (det europæiske år for lige muligheder for alle) og derefter.

4.5 EØSU har vedtaget en række udtalelser, som specifikt behandler handicapspørgsmål, f.eks. udtalelsen, som blev vedtaget i 2002 med titlen "Handicappedes integrering i samfundet" [14], som for første gang præsenterede en overordnet tilgang til handicapspørgsmålet, samt en udtalelse om handicappedes situation i det udvidede EU. Andre udtalelser har også krævet lige muligheder for handicappede. Disse omfatter f.eks. udtalelsen om "E-tilgængelighed" [15], udtalelsen om "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007)" [16] og udtalelsen om grønbogen om mental sundhed [17]. Emnet blev også berørt i udtalelsen om social turisme [18].

4.6 EØSU's nye hovedsæde, som blev indviet i 2004, er fuldt tilgængeligt for handicappede. Handicapforeninger har således kunnet deltage i og afholde møder i bygningen. De øvrige EU-institutioner bør gribe dette eksempel til at gå i spidsen.

4.7 Udvalget bemærker, at handicapforeninger nu har større repræsentation i udvalget. Desuden har en række repræsentanter for socialøkonomiske organisationer og arbejdsmarkedets parter arbejdet hårdt for at sikre handicappede lige muligheder.

4.8 Med henblik på at fremme udveksling af god praksis foreslår EØSU, at der afholdes et møde i løbet af 2007, det europæiske år for lige muligheder for alle, hvor der lægges særlig vægt på handicap og flerdobbelt diskrimination.

4.9 EØSU opfordrer de nationale økonomiske og sociale råd eller tilsvarende organer til at bruge 2007 som en platform til at fremme integration af handicapspørgsmål i deres arbejde. Desuden kan EØSU overveje at bestille en undersøgelse af god praksis hos arbejdsmarkedets parter, hvad angår integration af handicapspørgsmål.

5. Mod et barrierefrit Europa: Målrettet indsats

5.1 EØSU bemærker, at EU hidtil ikke har haft nogen bredt baseret antidiskriminationslovgivning, som dækker alle EU's indsatsområder.

5.2 Handicapspørgsmål skal sættes på dagsordenen for de forskellige EU-strategier. Man må også se på, hvordan det påvirker bestræbelserne for at sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Handicapspørgsmålet må fortsat gives høj prioritet, ikke mindst da spørgsmålet f.eks. ikke længere behandles i den reviderede Lissabon-strategi eller i de nationale reformplaner, som blev indgivet i 2005. EØSU bifalder således arbejdsdokumentet om integration af handicapspørgsmål i EU's beskæftigelsesstrategi og anmoder Kommissionen om at udføre en konsekvensanalyse af dette dokument.

5.3 EØSU understreger behovet for atter at behandle det forslag, som blev fremlagt under det britiske formandskab, om at afholde et årligt ministermøde om handicapspørgsmål, så debatten kan bringes op på et højt politisk niveau og med input fra de passende handicaporganisationer. Offentligheden har indtil nu ikke været tilstrækkelig bekendt med dette initiativ.

5.4 EØSU understreger atter behovet for en fælles europæisk definition af handicap, så EU's handicappolitik kan blive mere effektiv. Af samme grund vil mere udtømmende data om de handicappedes situation i EU også bidrage til en mere velorienteret og målrettet politikplanlægning. EØSU opfordrer derfor Kommissionen, Eurostat og medlemsstaterne til at afsætte flere ressourcer til udarbejdelsen af statistikker, som analyserer aspekter som f.eks. beskæftigelsessituationen, de handicappedes økonomiske betydning, deres rolle som forbrugere eller handicappedes adgang til tjenester.

5.5 I henhold til Amsterdam-traktaten er EU forpligtet til at tage hensyn til handicappedes behov i planlægningen af foranstaltninger vedrørende det indre marked. Beklageligvis er erklæring 22 ikke blevet gennemført, og dette har tilmed skabt yderligere hindringer for adgang til varer og tjenester.

5.6 EØSU holder også tæt øje med FN's konvention om handicappedes rettigheder, som blev vedtaget i august 2006, og opfordrer EU's medlemsstater til at ratificere den. Udvalget anmoder også Kommissionen om at sikre, at principperne i FN's konvention fremmes og efterleves på EU-niveau.

5.7 EØSU håber, at EU's handlingsplaner for at sikre lige muligheder for mennesker med handicap vil være katalysatoren for flere nye foranstaltninger på dette område, som igen vil skabe resultater, der kan måles og vejes.

Bruxelles, den 17. januar 2007

Dimitris Dimitriadis

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

[1] Ifølge Eurostats tal for 2002 oplyste 44,6 mio. mennesker i aldersgruppen 16-64 — dvs. en ud af seks (15,7 %) — at de havde et langvarigt helbredsproblem eller handicap (LSHPD).

[2] "FN's Konvention om Handicappedes Rettigheder", New York, 2006.

[3] Se eksempelvis:http://www.euronet.org/update/online/2004/jun04/edfu-02.htm

[4] Debatoplæg til mødet i gruppen på højt niveau vedrørende handicap den 18.- 19. marts 2004.Oplæg om "Mainstreaming disability in different policy areas", gruppen på højt niveau vedrørende handicap

[5] Jf. Direktiv 2001/85/EØF — Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF.

[6] Jf. Direktiv om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 2000/78/EF af 27. november 2000

[7] Undersøgelsen "Study on the economic inequality of people with disabilities in the city of Barcelona. The overstrain economic effort provoked by disability", som blev udført af det lokale handicapinstitut på vegne af Barcelona byråd i marts 2006 har vist, at familiers udgifter som følge af familiemedlemmers handicap kan beløbe sig til hele 30.000 euro om året, afhængig af omfanget af social beskyttelse og typen af handicap. (http://w3.bcn.es/fitxers/baccessible/greugecomparatiueconmic.683.pdf).

[8] Statistics in Focus, Thema 3: Handicappedes beskæftigelse i Europa 2002 Eurostat 26/2003.

[9] Direktiv 78/2000/EØF, 27. november 2000.

[10] Rådets resolution af 15. juli 2003 om fremme af handicappedes beskæftigelse og sociale integration (2003/C 175/01).Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter (2003/C 134/05).Rådets resolution af 5. maj 2003 om lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende (2003/C 134/04).Rådets resolution af 6. februar 2003 om "eAdgang "— forbedring af handicappedes adgang til videnssamfundet (2003/C 39/03).

[11] 2010 — Et Europa, der er tilgængeligt for alle: rapport af en gruppe eksperter om adgangsforhold:http://ec.europa.eu/employment_social/index/7002_en.html

[12] I henhold til artikel 26 i EU's Charter om grundlæggende rettigheder anerkender EU også retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet.

[13] EØSU's udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse, resultater og samlet evaluering af det europæiske handicapår 2003, 14. februar 2006, ordfører: Anča. EUT C 88 af 11.04.2006.

[14] EØSU's udtalelse om "Handicappedes integrering i samfundet "(initiativudtalelse), 17. juli 2002, ordfører: Cabra de Luna. EFT C 241 af 7.10.2002.

[15] EØSU's udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om e-tilgængelighed, den 15. marts 2006 (CESE 404/2006), ordfører: Cabra de Luna. EUT C 110 af 9.5.2006.

[16] EØSU's udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) — Mod et retfærdigt samfund", den 14. december 2005 (CESE 1507/2005), ordfører: Herczog. EUT C 65 af 17.03.2006.

[17] EØSU's udtalelse om Grønbog om Forbedring af befolkningens mentale sundhed. På vej mod en strategi for mental sundhed i Den Europæiske Union, ordfører: Bedossa. EUT C 195 af 18.08.2006.

[18] EØSU's udtalelse om "Social turisme i Europa "(initiativudtalelse), den 14. september 2006, ordfører: Mendoza Castro.

--------------------------------------------------