Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, ( 1 )

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg, ( 2 ) og

ud fra følgende betragtninger:

De problemer, som opstår ved forbedringen af livs- og arbejdsvilkårene i de moderne samfund, bliver stadig talrigere og mere komplicerede; det er vigtigt, at de aktioner, der skal foretages i Fællesskabet på dette område, baseres på et tværfagligt videnskabeligt grundlag, og det er samtidig af betydning at inddrage arbejdsmarkedets parter i disse aktioner;

Fællesskabet er ikke for øjeblikket i stand til at foretage analyser, undersøgelser eller overvejelser, som vil muliggøre en systematisk videnskabelig stillingtagen til disse problemer;

De europæiske Fællesskabers handlingsprogram på miljøområdet ( 3 ) foreskriver, at fællesskabets institutioner bør etablere et organ, som især vil være i stand til at opgøre de elementer, som påvirker livs- og arbejdsmiljøet og at gennemføre fremtidsundersøgelser af de faktorer, som kan true eksistensbetingelserne, og de faktorer, som kan forbedre disse betingelser;

Rådets resolution af 21. januar 1974 om et arbejdsmarkedsmæssigt og socialt handlingsprogram ( 4 ) foreskriver blandt andet et handlingsprogram til fordel for arbejdstagerne med henblik på at humanisere livs- og arbejdsvilkårene;

oprettelsen af et institut er nødvendig for at virkeliggøre Fællesskabets målsætning med hensyn til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene;

trakten indeholder ikke den fornødne særskilte hjemmel til oprettesel af dette institut;

instituttet oprettes inden for rammerne af De europæiske Fællesskaber og er undergivet fællesskabsretten; det er hensigtsmæssigt nærmere at angive de vilkår under hvilke visse almindeligere bestemmelser finder anvendelse —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Der oprettes et europæiske institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene, herefter kaldet »instituttet«.

1. Instituttet har til opgave at bidrage til planlægning og tilvejebringelse af bedre livs- og arbejsvilkår gennem foranstaltninger til udviling og udbredelse af viden, der skal fremme denne udvikling.

2. Med dette for øje består instituttets opgaver i på baggrund af praktisk erfaring at udvikle og uddybe overvejelser om forbedring af livsmiljøet og arbejsvilkårene på mellemlang og lang sigt og at udfinde de faktorer, der kan udvirke ændringer. Ved udførelsen af sine opgaver tager instituttet hensyn til fællesskabspolitikken på disse områder og oplyser Fællesskabets institutioner om målsætninger og retningslinier, der kan påtænkes, idet det navnlig videregiver dem videnskabelige og tekniske oplysninger.

3. For så vidt angår forbedring af livsmiljøet og arbejdsvilkårene skal det især beskæftige sig med følgende spørgsmål, idet det bestræber sig på at klarlægge, hvad der i første række skal lægges vægt på:

1. Under udførelsen af sine opgaver fremmer instituttet udveksling af oplysninger og erfaring inden for disse områder og opretter om nødvendigt et oplysnings- og dokumentationssystem. Det kan navlig:

2. Instituttet samarbejder så tæt som muligt med de specialiserede institutter og organer, som findes i medlemsstaterne og på internationalt plan. Instituttet skal især sikre relevant samarbejde med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, dog under hensyntagen til instituttets egne mål.

1. Instituttet er et organ som ikke arbejder med vinding for øje. Det har i alle medlemsstaterne den mest vidtgående rets- og handleevne, som tillægges juridiske personer.

2. De medlemmer, der er nævnt i stk. 1, litra a), b) og c), udnævnes af Rådet, således at der for hver medlemsstat udnævnes et medlem for hver af de nævnte kategorier. Rådet udnævner samtidig, og på samme betingelser som det ordinære medlem, en suppleant, som kun deltager i bestyrelsens møder, hvis det ordinære medlem er fraværende.

Kommissionen udnævner selv de medlemmer og suppleanter, der repræsenterer den, under hensyntagen til en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.

Medlemsstaterne samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer skal ved udarbejdelsen af de kandidatlister, som de forelægger for Rådet, tilstræbe en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

Rådet offentliggør listen over bestyrelsens medlemmer i Den Europæiske Unions Tidende, og instituttet offentliggør den på sit internetsted.

3. Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode løber i tre år. Genudnævnelse kan finde sted.

Ved mandatets udløb eller ved fratræden fortsætter medlemmerne med at udføre deres opgaver, indtil deres mandat fornys, eller de erstattes af andre.

4. Bestyrelsen udpeger sin formand og tre næstformænd således, at der udpeges én fra hver af de i stk. 7 nævnte tre grupper og én blandt Kommissionens repræsentanter, for en etårsperiode. Genudnævnelse kan finde sted.

5. Formanden indkalder bestyrelsen mindst én gang om året. Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen.

7. Repræsentanterne for regeringerne, arbejdstagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator, der deltager i bestyrelsesmøderne. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper skal være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk plan. Koordinatorer, der ikke er udpeget som medlemmer af bestyrelsen i henhold til stk. 1, deltager i møderne uden stemmeret.

8. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg på 11 medlemmer. Forretningsudvalget består af formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, en koordinator for hver gruppe, jf. stk. 7, samt endnu en repræsentant for hver gruppe og for Kommissionen. Hver gruppe kan udpege indtil tre suppleanter, der kan deltage i forretningsudvalgets møder, såfremt det ordinære medlem er fraværende.

9. Det årlige antal møder i forretningsudvalget skal godkendes af bestyrelsen. Formanden for forretningsudvalget indkalder til yderligere møder efter anmodning fra dets medlemmer.

10. Forretningsudvalget træffer sine beslutninger i enighed. Hvis der ikke kan opnås enighed, henvises sagen fra forretningsudvalget til bestyrelsen, som derefter træffer en beslutning.

11. Bestyrelsen orienteres fuldt ud og rettidigt om forretningsudvalgets aktiviteter og om de beslutninger, det træffer.

1. Bestyrelsen leder instituttet og fastlægger dets almindelige retningslinjer. På grundlag af et udkast fra direktøren vedtager bestyrelsen instituttets årlige program og dets fireårige rullende programmer i forståelse med Kommissionen.

2. Efter udtalelse fra Kommissionen vedtager bestyrelsen selv sin forretningsorden, hvori de praktiske bestemmelser for dens arbejde fastlægges. Forretningsordenen sendes til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering. Rådet kan dog inden for tre måneder efter modtagelsen af forretningsordenen ændre disse regler med simpelt flertal.

3. Den træffer afgørelse om modtagelse af ethvert legat, enhver gave og ethvert tilskud, der ikke stammer fra Fællesskabet.

4. Uden at dette berører direktørens ansvar, jf. artikel 8 og 9, skal forretningsudvalget efter mandat fra bestyrelsen overvåge gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og træffe alle nødvendige foranstaltninger vedrørende behørig ledelse af instituttet mellem bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan ikke delegere de i artikel 12 og 15 omhandlede beføjelser til forretningsudvalget.

1. Instituttets direktør og vicedirektør udnævnes af Kommissionen på grundlag af en kandidatliste forelagt af ►M3 Governing Board ◄ .

2. Direktøren og vicedirektøren vælges på grundlag af deres kompetence, og deres uafhængighed skal være uomtvistelig.

3. Direktøren og vicedirektøren udnævnes for et tidsrum af højst fem år. De kan genudnævnes.

1. Direktøren er ansvarlig for ledelsen af instituttet såvel som for gennemførelsen af de beslutninger og programmer, som bestyrelsen og forretningsudvalget vedtager. Direktøren er instituttets retlige repræsentant.

2. Uanset artikel 8, stk. 1, udøver direktøren de i artikel 17, stk. 1, omhandlede beføjelser.

3. Direktøren forbereder arbejdet i bestyrelsen og forretningsudvalget. Direktøren, vicedirektøren eller begge deltager i bestyrelsens og forretningsudvalgets møder.

Bestyrelsen kan på forslag af direktøren udpege uafhængige eksperter og indhente udtalelser fra disse om særlige emner i forbindelse med gennemførelsen af det fireårige rullende arbejdsprogram og det årlige arbejdsprogram.

1. Direktøren udarbejder et årligt arbejdsprogram inden den 1. juli hvert år på grundlag af retningslinjerne i artikel 7. Det årlige arbejdsprogram indgår i et fireårigt rullende arbejdsprogram. Projekterne i det årlige arbejdsprogram skal ledsages af et overslag over de nødvendige udgifter.

Ved fastlæggelsen af programmerne tager direktøren hensyn til udtalelser fra fællesskabsinstitutionerne og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Med dette for øje og for at undgå dobbeltarbejde giver fællesskabsinstitutionerne og Det økonomiske og sociale Udvalg instituttet meddelelse om deres behov samt — såvidt muligt — om de undersøgelser og det arbejde, som udgør en del af deres virksomhed.

1. ►M3 Governing Board ◄ vedtager hvert år en beretning om instituttets virksomhed og fremtidsperspektiver og fremsender den senest den 15. juni til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Revisionsretten.

2. Instituttet forelægger hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

1. Alle instituttets indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret, og optages i instituttets budget, der indeholder en stillingsoversigt.

1. ►M3 Governing Board ◄ udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over instituttets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. ►M3 Governing Board ◄ fremsender senest den 31. marts dette overslag, der indeholder en stillingsfortegnelse, til Kommissionen.

2. Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter kaldet »budgetmyndigheden«) sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget.

3. På grundlag af overslaget anfører Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de beløb, som den finder påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der ydes over budgettet, og den forelægger dem for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 272.

4. Budgetmyndigheden fastsætter bevillingerne i form af tilskud til instituttet.

5. Instituttets budget vedtages af ►M3 Governing Board ◄ . Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed.

6. ►M3 Governing Board ◄ underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom.

Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den ►M3 Governing Board ◄ denne inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet.

1. Instituttets finansielle bestemmelser vedtages af ►M3 Governing Board ◄ efter høring af Kommissionen. De må kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 5 ), såfremt dette er nødvendigt som følge af instituttets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

3. Instituttets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige regnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 128.

4. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører instituttets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet.

5. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om instituttets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren, i medfør af bestemmelserne i artikel 129 i den almindelige finansforordning, på eget ansvar instituttets endelige årsregnskab og sender det til ►M3 Governing Board ◄ med henblik på udtalelse.

6. ►M3 Governing Board ◄ afgiver udtalelse om instituttets endelige årsregnskab.

7. Direktøren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af ►M3 Governing Board ◄ udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

9. Direktøren sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til ►M3 Governing Board ◄ .

10. Direktøren forelægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, for Europa-Parlamentet på dettes anmodning, jf. artikel 146, stk. 3, i den almindelige finansforordning.

11. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 instituttets direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.

1. Instituttets personale, som er ansat efter den 4. august 2005, er omfattet af vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber (AØAF), fastlagt ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 ( 6 ). Afdeling 2 i bilag XIII til vedtægten finder anvendelse.

2. Alle arbejdskontrakter, som er indgået mellem instituttet og dets ansatte i henhold til forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1860/76 ( 7 ) inden den 4. august 2005, betragtes som indgået i henhold til artikel 2, litra a), i AØAF. Sådanne kontrakter er fra samme dato omfattet af bestemmelserne i afdeling 1, 3 og 4 i bilag XIII til vedtægten, dog ikke artikel 22, stk. 2.

Ansatte har ret til at ophæve kontrakten samme dato uden hensyntagen til opsigelsesfristen i artikel 45 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1860/76. I henseende til ydelser ved ophævelsen af en kontrakt og arbejdsløshedsydelse betragtes en sådan ophævelse af en kontrakt som sket på instituttets foranledning.

3. Over for sit personale udøver instituttet de beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden eller den myndighed, der har beføjelse til at indgå kontrakter, hvor dette er relevant.

4. Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser i forståelse med Kommissionen.

Medlemmerne af ►M3 Governing Board ◄ , direktøren, vicedirektøren og personalet samt enhver anden person, der deltager i instituttets virksomhed, er — selv efter at deres hverv er ophørt — forpligtet til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder.

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 8 ) finder anvendelse på instituttets dokumenter.

2. ►M3 Governing Board ◄ vedtager de praktiske gennemførelsesbestemmelser for forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1649/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EØF) nr. 1365/75 om oprettelse af et europæisk institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1417/76 ( 9 ).

3. Der kan klages til ombudsmanden over de beslutninger, som instituttet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for Domstolen efter bestemmelserne i traktatens artikel 195 og 230.

De europæiske Fællesskabers ordning på det sproglige område gælder for instituttet.

Protokollen vedrørende De europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på instituttet.

1. Instittets ansvar i kontraktforhold bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

De europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af instituttet indgået aftale.

2. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal instituttet i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader forvoldt af instituttet eller af dets ansatte under udøvelse af deres hverv.

De europæiske Fællesskabers domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende disse skadeserstatninger.

3. De ansattes personlige ansvar over for instituttet fastsættes i bestemmelserne vedrørende instituttets personale.

Enhver udtrykkelig eller stiltiende disposition fra instituttet kan forelægges for Kommissionen af enhver medlemsstat, ethvert medlem af ►M3 Governing Board ◄ eller enhver tredjeperson, som umiddelbart og individuelt berøres deraf, med henblik på prøvelse af denne handlings lovlighed.

Sagen skal forelægges for Kommissionen inden for en frist af femten dage fra den dag, da vedkommende får kendskab til den pågældende handling.

Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist af en måned. Foreligger ingen afgørelse inden denne frists udløb, betragtes sagen som afvist.

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

( 5 ) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, med berigtigelse i EFT L 2 af 7.1.2003, s. 39.

( 6 ) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 31/2005 (EUT L 8 af 12.1.2005, s. 1).

( 7 ) Rådets forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 1860/76 af 29. juni 1976 om fastsættelse af vilkårene for personalet ved Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (EFT L 214 af 6.8.1976, s. 24). Senest ændret ved forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 680/87 (EFT L 72 af 14.3.1987, s. 15).

		Tidende
		No	page	date
M1	Rådets forordning (EØF) nr. 1947/93 af 30. juni 1993	L 181	13	23.7.1993
►M2	Rådets forordning (EF) nr. 1649/2003 af 18. juni 2003	L 245	25	29.9.2003
►M3	Rådets forordning (EF) nr. 1111/2005 af 24. juni 2005	L 184	1	15.7.2005

A1	Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige	C 241	21	29.8.1994
	(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)	L 001	1	..
A2	Tiltrædelsesakt for Grækenland	L 291	17	19.11.1979
A3		L 302	23	15.11.1985
A4	Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union	L 236	33	23.9.2003